Arbejdsmiljørepræsentant hvad så?



Relaterede dokumenter
Sikkerhedsrepræsentant

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Arbejdsmiljørepræsentant i DM. dm.dk

Hvad kan du bruge Arbejdstilsynet til?

Arbejdstilsynet aflægger besøg

Arbejdsulykker og nærved-ulykker

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

FOA Horsens Når du er medlem af FOA...

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF FAX

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA...

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter GRØNLAND. September 2006

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik

Medbestemmelse. Et MED-udvalg i vækst. om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen

Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Et springbræt til arbejdsmarkedet

Løft rigtigt, når du gør rent

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7-2

Hjemmesiden for dig som tillidsvalgt i FOA. Brugbar Levende Personlig

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Introduktion, instruktion, oplæring og tilsyn

ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Velkomstpjece til Arbejdsmedicinsk Afdeling. Patientinformation

PÆDAGOGISK ASSISTENTELEV

Staunings Plads København V. Tlf.:

PÆDAGOGISK ASSISTENTELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Guide til forflytningsvejlederen

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Arbejdsmiljø Nummer Titel (arbejdsmiljø) Udgivet af

Sådan behandler vi din sag

Er du kommet til skade på jobbet?

Holmstrupgård. Retningslinje for arbejdsmiljø

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner

Sådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke.

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Meld dig ind i FOA. Får jeg den rigtige løn? Kan jeg blive fyret? Hvilke fordele har jeg som medlem af FOA? Hvad gør jeg, hvis jeg kommer til skade?

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune

Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen

Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner

Restauranter og barer

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

ARBEJDSPLADSVURDERING

Børne- og Ungdomsforvaltningens. Godkendt af HovedMED den 17. december Revideret august 2015

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Hvis du bliver syg...

Personalepolitik 2015

MILJØ OG SIKKERHED MUEHLHAN A/S. Firma: Muehlhan A/S Udarbejdet af: Jan Tofte Henriksen

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som ansat i Social- og Sundhedssektoren

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt

Delpolitik om Forebyggelse af uhensigtsmæssig adfærd

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Til dig der er ny arbejdsmiljørepræsentant

FORBUND. Stå stærkt som AMR. Efter FOAs faglige AMR-uddannelse tilbyder FOA dig en samarbejdsaftale

Butikker, supermarkeder og varehuse

Til dig der er ny arbejdsmiljørepræsentant

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Politik til forebyggelse og håndtering af vold og trusler Psykiatri POLITIK TIL FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF VOLD OG TRUSLER

5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

F O A F A G O G A R B E J D E. Forebyg mobning. styrk det gode samarbejde

FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole. Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole

Bliv opdateret på arbejdsmiljøet. Tandlæge Adi Løie Tandlæge MPH Marianne Uhre 2010

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS)

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)

Personalepolitik for Holstebro Kommune

DET KAN SKE. for alle

Transkript:

Marts 2012 F O A F A G O G A R B E J D E Arbejdsmiljørepræsentant hvad så?

Politisk ansvarlig Inger Bolwinkel Redaktion Erik Nygaard/FOA faglig Layout Joe Anderson Illustrator Rasmus Bregnhøi Tryk FOAs trykkeri, Pjec1heden, februar 2012 2 FOA Fag og Arbejde

Nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant........................................ 4 Arbejdsmiljørepræsentantens rettigheder.................................. 6 Arbejdsmiljørepræsentantens rolle........................................ 7 Arbejdsmiljørepræsentantens opgaver.................................... 8 Uddannelse........................................................... 10 FOA kurser........................................................... 11 Hvad er et godt arbejdsmiljø?............................................ 12 Arbejdsmiljøarbejdet på arbejdspladsen................................... 13 Engagement og involvering............................................. 15 Arbejdspladsvurdering (APV)............................................ 17 Anmeldelse af arbejdsskader............................................ 18 Arbejdstilsynet (AT).................................................... 21 Hvad er min rolle ved besøg fra Arbejdstilsynet?........................... 22 Hvordan kan jeg klage til Arbejdstilsynet?................................. 23 FOA-afdelingen........................................................ 23 Nyttige ordforklaringer og links.......................................... 24 FOA Fag og Arbejde 3

Nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant Som nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant er det nu dig, der sammen med din leder i arbejdsmiljøgruppen har ansvar og mulighed for at påvirke arbejdsmiljøarbejdet på arbejdspladsen i en positiv retning. Arbejdsmiljøarbejdet foregår i dagligdagen og handler om, hvordan I på arbejdspladsen udfører det daglige arbejde. Derfor er det vigtigt, at du tænker på, hvordan I dagligt forebygger at I bliver syge eller kommer til skade på grund af forhold i arbejdet eller på arbejdspladsen. 4 FOA Fag og Arbejde

Men bare rolig! Du er ikke alene om at sikre et godt arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Arbejdsmiljøarbejdet afhænger af en aktiv indsats fra alle dine kolleger, tillidsrepræsentanten og ledelsen. Derfor er samarbejde en forudsætning for at opnå et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Brug dette værktøj som en kort introduktion til dit arbejde som arbejdsmiljørepræsentant. FOA lægger stor vægt på at støtte dig som arbejdsmiljørepræsentant, og har vedtaget et AMR-løfte. Løftet indebærer bl.a. at du tilbydes et uddannelsesforløb på 5 dage ud over den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Vil du have mere at vide, kan du bagerst i pjecen finde adresser på relevante hjemmesider samt nyttige links til internettet. Husk på, at du også altid kan kontakte din lokale FOA-afdeling, der kan rådgive dig i dit arbejdsmiljøarbejde. FOA Fag og Arbejde 5

Arbejdsmiljørepræsentantens rettigheder Som arbejdsmiljørepræsentant er du valgt for en 2-årig periode. Valgperioden kan være aftalt til højst 4 år (se den lokale MED-aftale). Du skal anmeldes i den lokale FOA-afdeling, når du er valgt som arbejdsmiljørepræsentant. FOA vil herefter meddele arbejdsgiveren, at du er valgt. Når du er valgt som arbejdsmiljørepræsentant, har du de samme rettigheder som andre tillidsvalgte. Det vil sige, at dine arbejdsforhold ikke må forringes. Du må ikke få mindre i løn. Og du kan ikke afskediges, når du udfører dit arbejdsmiljøarbejde. Hvis du er fraværende pga. orlov, sygdom eller andet fravær, kan der vælges en ny arbejdsmiljørepræsentant for den resterende valgperiode. Du kan ikke væltes af dine kolleger i valgperioden, og du kan ikke holde op som arbejdsmiljørepræsentant, uden det er aftalt med arbejdsgiveren. Hvis du holder op efter eget ønske i en valgperiode, og det ikke er aftalt, at der kan vælges en ny arbejdsmiljørepræsentant, vil arbejdslederen i arbejdsmiljøgruppen varetage arbejdsmiljøarbejdet alene, i den resterende del af valgperioden. Du har krav på den fornødne tid til at udføre arbejdsmiljøarbejdet. Dette skal aftales med den nærmeste ledelse (det kan også være aftalt i den lokale MED-aftale om vilkår for tillidsvalgte). Desuden skal arbejdsgiveren stille bekendtgørelser, vejledninger, lovstof mv., der indgår i arbejdsmiljøarbejdet, til rådighed for dig. Du skal som arbejdsmiljørepræsentant have adgang til kontorfaciliteter herunder internetadgang. 6 FOA Fag og Arbejde

Arbejdsmiljørepræsentantens rolle Forbedring af arbejdsmiljøarbejdet stiller krav til dialogen og samarbejdet på arbejdspladsen. Din rolle som arbejdsmiljørepræsentant er at skabe rammer for, at kollegerne inddrages i en dialog om udvikling af arbejdspladsen, og du har et godt samarbejde med din leder i arbejdsmiljøgruppen. Det er vigtigt, at arbejdsmiljøet kommer på dagsordenen hos alle medarbejdere, så det bliver synligt. Din rolle er også at indgå i et tæt samarbejde med ledelsen og tillidsrepræsentanten på din arbejdsplads. Din rolle er at medvirke til at sikre det gode arbejdsmiljø, men du har som arbejdsmiljørepræsentant ikke ansvaret for, hvordan arbejdsmiljøet er. Dette ansvar ligger altid hos din leder/arbejdsgiver. FOA Fag og Arbejde 7

Arbejdsmiljørepræsentantens opgaver Det er arbejdsgivernes ansvar at arbejdsmiljøet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der er arbejdsmiljørepræsentantens og arbejdsmiljøorganisationens opgave, at medvirke til at gældende regler bliver overholdt, og arbejdsgiveren efterlever påbud fra Arbejdstilsynet (AT). Men det alene sikrer ikke nødvendigvis et godt arbejdsmiljø. Det er derfor vigtigt, at du tænker de særlige arbejdsforhold ind, som er på arbejdspladsen. 8 FOA Fag og Arbejde

Når arbejdspladsen for eksempel ændrer arbejdets organisering, forhandler arbejdstidsaftaler, indkøber ny teknologi eller bygger nyt, har du sammen med andre tillidsvalgte en vigtig opgave i at sikre, at der tages hensyn til den enkelte medarbejder og arbejdsmiljøet. Derfor skal du inddrages i planerne fra starten, så du kan medvirke til at sikre et godt arbejdsmiljø og forebygge ulykker, sygefravær og nedslidning. Nedenfor er nævnt de vigtigste opgaver i dagligdagen. Din opgave er blandt andet, at medvirke til at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø i samarbejde med kolleger, tillidsrepræsentant og ledelse. fungere som kontaktled mellem arbejdsmiljøorganisation og ledelse. tage initiativ til projekter på arbejdsmiljøområdet. deltage i arbejdsstedets planlægning af arbejdsmiljøforhold, herunder deltage i arbejdspladsvurdering (APV), eventuelle trivselsundersøgelser og arbejdsmiljøcertificering. kontrollere, at der gives oplæring og instruktion til nyansatte. kontrollere, at der gives oplæring og instruktion til ansatte, ved brug af maskiner og hjælpemidler, og at disse vedligeholdes. medvirke til, at arbejdsskader bliver anmeldt af arbejdsgiveren, og der bliver fuldt op, så der sker en forebyggelse af andre arbejdsskader. varetage arbejdsmiljøarbejdet, når arbejdslederen i arbejdsmiljøgruppen er fraværende. orientere om regler og aftaler, der er fastsat til at fremme et godt arbejdsmiljø. forelægge problemer til MED-udvalget, som ikke kan løses i arbejdsmiljøgruppen, eller har principiel karakter. FOA Fag og Arbejde 9

Uddannelse Formålet med den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse er, at arbejdsmiljørepræsentanten har den fornødne viden om arbejdsmiljø og metoder til at varetage sikkerheds- og sundhedsmæssige opgaver. Arbejdsgiveren har pligt til at tilmelde dig denne uddannelse, så den er gennemført senest 3. måneder efter du er valgt. Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse er 3 dage. Herudover skal du tilbyde 2 dages uddannelse, inden for det første år, du er valgt som arbejdsmiljørepræsentant. I de efterfølgende år, du er valgt, skal du tilbydes 1½ dags uddannelse årligt. FOA anbefaler, at du som arbejdsmiljørepræsentant tager imod både de 2 dage og de efterfølgende 1½ dag om året. Hvis du ikke får den lovpligtige uddannelse inden for tiden, samt tilbudt de efterfølgende uddannelsesdage, så kontakt din lokale FOA-afdeling. Der er ligeledes aftalt i MED-aftalerne, hvordan tillidsvalgte på forskellige niveauer i MED tilbydes yderligere uddannelse. 10 FOA Fag og Arbejde

FOA kurser Som nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant har du sikkert mange spørgsmål til både dine opgaver og rettigheder, og til de udfordringer, du møder i dagligdagen. FOAs grunduddannelse er et tilbud, der både giver dig faglig viden og styrker din selvtillid i din rolle som arbejdsmiljørepræsentant. Det er aftalt, at alle nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter skal have tilbudt en uddannelse ud over den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Du skal gennemføre denne uddannelse efter den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Indholdet på uddannelsen er rettet mod FOAs fagpolitiske holdninger, samt hvordan du som arbejdsmiljørepræsentant og medlem af FOA, kan samarbejde og få hjælp og vejledning fra FOA som fagforening. Kontakt din lokale FOA-afdeling, for at få mere information og lagt en uddannelsesplan. FOA Fag og Arbejde 11

Hvad er et godt arbejdsmiljø? Har man indflydelse på egne arbejdsvilkår og et klart ansvar for egne arbejdsopgaver, er der også større lyst til at udføre arbejdet bedst muligt. Et godt arbejdsmiljø forudsætter et arbejde, hvor ansvar og kompetence følges ad, hvor der er udviklingsmuligheder og samarbejdskultur på arbejdspladsen. Et arbejde hvor man trives og ikke udsættes for risiko for arbejdsulykker eller arbejdsbetingede sygdomme. I et godt arbejdsklima støtter ledelsen en faglig udvikling, hvor alle har indflydelse på egen arbejdsindsats, og hvor der er høj social kapital (tillid retfærdighed samarbejdsevne) på arbejdspladsen. Arbejdsmiljø handler altså ikke alene om arbejdsulykker, ondt i ryggen, tunge løft forflytninger og kemiske stoffer, men inddrager også arbejdets tilrettelæggelse, organisering samt det samarbejde, som er på arbejdspladsen med andre ord det som kaldes det psykiske arbejdsmiljø Dertil kommer natarbejde, skiftende vagter, som skal tilrettelægges bedst muligt. I FOA opfatter vi arbejdsmiljøbegrebet meget bredt. Vi mener at psykiske arbejdsmiljøforhold, trivsel og udvikling samt andre personalepolitiske forhold indgår som en vigtig del i arbejdsmiljøarbejdet. Kort sagt er hele arbejdspladsens menneskesyn, kultur og værdigrundlag med til at bestemme, om man trives og er glad for at gå på arbejde. FOA mener også, at problemer i arbejdsmiljøet aldrig må blive den enkeltes problem, men et problem som arbejdspladsen skal løse kollektivt. 12 FOA Fag og Arbejde

Arbejdsmiljøarbejdet på arbejdspladsen Arbejdsmiljøarbejdet kan være forskelligt fra arbejdssted til arbejdssted. Det afhænger af, hvilken struktur man har valgt for organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet. Nogle steder har man et arbejdsmiljøudvalg (AMU), men langt de fleste steder inden for kommunerne og regionerne, er der aftalt at arbejdsmiljøarbejdet er sammenlagt med samarbejdsudvalget (MED). FOA Fag og Arbejde 13

Som arbejdsmiljørepræsentant vil du indgå i en arbejdsmiljøgruppe sammen med din arbejdsleder, eller en anden leder som er udpeget af ledelsen, uafhængig af den øvrige struktur for hvordan samarbejdet foregår på din arbejdsplads. MED tager udgangspunkt i en lokal aftale om medindflydelse og medbestemmelse, hvor arbejdsmiljøarbejdet indgår (MED-aftalen har de lokale fagforeninger indgået med kommunen/regionen). Denne aftale beskriver de aktiviteter og metoder, der kan anvendes for at opnå en effektiv og styrket indsats for arbejdsmiljøarbejdet. Formålet er at skabe et bedre arbejdsmiljø gennem en samlet samarbejdsstruktur mellem ledelse og medarbejdere. Som nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant er det vigtigt at du kender den struktur, der er aftalt på din arbejdsplads spørg din leder, hvad der er aftalt i MED-aftalen og få den udleveret. Er du i tvivl, så ved tillidsrepræsentanten eller din lokale FOA-afdeling, hvad der er gældende. I denne pjece skelner vi ikke mellem de forskellige måder, man har valgt at organisere arbejdsmiljøarbejdet på. 14 FOA Fag og Arbejde

Engagement og involvering Hvis arbejdsmiljøet skal forbedres, er det vigtigt, at dine kolleger er engageret i arbejdet, og arbejdsmiljøorganisationen indgår i de faglige sammenhænge, der er på arbejdspladsen. Det kan lykkes, hvis du involverer så mange som muligt. Der skal også være synlige resultater af arbejdet. Der sker ikke meget ved for eksempel kun at sende papirer rundt til orientering. Dine kolleger engageres ikke af papir eller en mail, men af personlig kontakt og ved selv at deltage i problemløsningen. Det er et fælles mål at have et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Dog afhænger succes i arbejdsmiljøarbejdet ofte af ledelsens prioriteringer og investeringer i arbejdsmiljøet. Ledelsen opfatter det oftest som en fordel at kunne samarbejde med arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanterne i forbindelse med forskellige tiltag på arbejdspladsen. Det er dig som arbejdsmiljørepræsentant, der har overblikket og indsigten i det daglige arbejde på arbejdspladsen. Derfor er det også mest naturligt, at du indgår i samarbejdet. FOA Fag og Arbejde 15

10 gode råd til at fremme engagement: Alle skal informeres fra begyndelsen af et nyt projekt, så der ikke opstår myter eller rygter Vær åben om at ting tager tid Kollegerne skal have indflydelse på det arbejde, de inddrages i Der skal være mulighed for dialog og for at komme til orde Sats på små sikre og synlige succeser, men glem samtidig ikke at arbejde med de problemer, som er store og komplicerede, og som betyder meget for arbejdsmiljøet Det skal give mening for den enkelte at deltage Skab åbenhed ved at give rum også for utraditionelle ideer, forslag og handlinger Erkend, at der i processer bliver begået fejl. Og dem lærer man af, hvis man erkender dem Husk, at din egen personlighed og din måde at gøre tingene på, kan give større engagement i arbejdsmiljøarbejdet. Du er en form for rollemodel Inddrag ledelsen og samarbejd med andre tillidsvalgte 16 FOA Fag og Arbejde

Arbejdspladsvurdering (APV) En APV er en kortlægning af alle virksomhedens arbejdsmiljøforhold. Arbejdsmiljøproblemer skal vurderes med hensyn til art, alvor og omfang samt årsagerne til problemerne. Vurderingen af arbejdspladsens sygefravær skal indgå. Der skal udarbejdes en handlingsplan, der viser løsninger på virksomhedens arbejdsmiljøproblemer. Her skal fremgå, hvem der har ansvar for at gennemføre løsningerne, hvornår de skal være gennemført samt hvordan og hvornår der følges op på, om løsningerne har haft den ønskede effekt. APV en (handlingsplanen) skal være tilgængelig for alle på arbejdspladsen. Arbejdsmiljøorganisationen skal deltage i hele processen omkring arbejdspladsvurderingen og har ansvaret for, hvordan den gennemføres. Der skal gennemføres APV mindst hvert 3. år. Eller når der sker væsentlige ændringer på arbejdspladen, fx når der indføres ny teknologi, en borger skal have installeret plejeseng/hjælpemidler, der kommer en ny beboer, der sker nedskæringer eller der laves om-/nybygninger osv. FOA Fag og Arbejde 17

Anmeldelse af arbejdsskader En forebyggende indsats på arbejdsmiljøområdet er vigtig for at undgå arbejdsskader og sygefravær. Sker der en ulykke på arbejdspladsen, skal du som arbejdsmiljørepræsentant medvirke til, at ulykken bliver anmeldt efter gældende regler. Det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at ulykken bliver anmeldt til Arbejdstilsynet og arbejdsgiverens lovpligtige ulykkesforsikring. 18 FOA Fag og Arbejde

Der skal altid ske anmeldelse af arbejdsulykker til arbejdsskadeforsikringen, når den der er kommet til skade, har udgifter til behandling, eller der er risiko for men og erhvervsevnetab. Skaden skal anmeldes senest 1 år, efter skaden er sket. Hvad angår arbejdsbetingede lidelser, er fristen for anmeldelse det tidspunkt, hvor skadelidte får kendskab til, at sygdommen er arbejdsbetinget. Læger og tandlæger har anmeldepligt, hvis de har mistanke om, at den ansatte er blevet syg af sit arbejde. Alle andre kan anmelde arbejdsbetingede lidelser, fx psykologer og faglige organisationer. Få altid en udskift af den elektroniske anmeldelse, efter at arbejdsgiver har underskrevet og fremsendt den. Det har du som arbejdsmiljørepræsentant krav på. I det elektroniske anmeldesystem (EASY) er der et faneblad, som kan bruges til intern undersøgelse af ulykken. Fanebladet er tiltænkt arbejdsmiljøorganisationen og er et godt redskab til at iværksætte ændringer i arbejdsprocesser, og til at forebygge tilsvarende ulykker. Det er et krav i lovgivningen at undersøge arbejdsulykker med fokus på at forebygge lignende ulykker/gentagelser i fremtiden. På mange arbejdspladser anvendes også interne registreringsskemaer til brug for arbejdsmiljøorganisationen, fraværsstatistiker samt generel registrering af ulykker. Skadeanmeldelser skal også være fast punkt på dagsordenen ved møde i arbejdsmiljøudvalget/med-udvalget. Husk, at du som arbejdsmiljørepræsentant altid kan medvirke til at stille spørgsmål om arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Man kan sige, at du sammen med arbejdsgiveren har en kontrolfunktion, hvor du er med til at identificere de belastninger, der er på arbejdspladsen. FOA Fag og Arbejde 19

Arbejdsskader i praksis gode råd Få kendskab til, hvilke procedurer om anmeldelse af arbejdsskader, der foreligger på din arbejdsplads. Deltag aktivt med støtte til din arbejdsskadede kollega. Gør dig, på selve ulykkesstedet, nogle overvejelser om hvorfor og under hvilke forhold ulykken er sket. Det kan forhindre en ny ulykke og give overblik over selve arbejdsskaden. Disse oplysninger kan være værdifulde for skadelidte i en eventuel erstatningssag mod arbejdsgiver, men også i det efterfølgende forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Arbejdsskader skal altid anmeldes, hvis der er sygefravær, eller hvis der er behandlingsudgifter eller risiko for men og erhvervsevnetab. Nægter arbejdsgiver fortsat at anmelde, skal medlemmet selv anmelde inden et år fra skadedagen. Ved vold eller alvorlige trusler om vold er det FOAs holdning, at der altid skal ske en politianmeldelse. Eventuel egen skyld har ingen betydning for anmeldelse. Vær opmærksom på, at hændelsesforløbet på anmeldelsesblanketten er korrekt beskrevet. En uddybet beskrivelse kan vedlægges som bilag (evt. også billeder fra digitalkamera eller mobiltelefon). Husk, at du altid i din lokale FOA-afdeling kan få hjælp og vejledning om anmeldelse, erstatningsmuligheder og andre spørgsmål om opfølgning af arbejdsskader. Du kan også opfordre skadelidte til selv at kontakte FOA-afdelingen. 20 FOA Fag og Arbejde

Arbejdstilsynet (AT) Arbejdstilsynet er myndighed på arbejdsmiljøområdet. Det betyder, at Arbejdstilsynet fører tilsyn med, at arbejdsgivere overholder arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet fører forskellige slags tilsyn. De fleste tilsyn er på Arbejdstilsynets initiativ, mens andre tilsyn sker på baggrund af en klage fra fx ansatte, arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentanter. Når Arbejdstilsynet kommer på tilsyn, beder de om at tale med både en arbejdsmiljørepræsentant og en lederrepræsentant. Arbejdstilsynet kommer ikke og løser problemerne, men Arbejdstilsynet bestemmer med et påbud eller en afgørelse om psykisk arbejdsmiljø, at arbejdsgiveren skal sørge for, at problemerne bliver løst. At løse problemerne bag et påbud eller en afgørelse er ikke altid hurtigt og billigt, men kan kræve en helhjertet indsats fra både topledelse/direktion, ledelse og medarbejdere. Dog kan et påbud eller en afgørelse fra Arbejdstilsynet være det som skal til, for at der kommer gang i en nødvendig indsats. FOA Fag og Arbejde 21

Hvad er min rolle ved besøg fra Arbejdstilsynet? Som arbejdsmiljørepræsentant bliver du bedt om at deltage ved Arbejdstilsynets tilsyn. Sker dette ikke, stil krav om at deltage. Det har du ret til. Hvis du ikke har mulighed for at deltage, sørg så vidt muligt for at aftale med en kollega (fx en tillidsrepræsentant) og din leder, at kollegaen deltager i stedet for dig. Arbejdstilsynet holder ofte både et indledende og et afsluttende møde med arbejdsmiljøgruppen på arbejdspladsen. På det indledende møde spørger Arbejdstilsynet bl.a. til jeres APV og arbejdsmiljøarbejde i øvrigt. På det afsluttende møde fortæller Arbejdstilsynet, om de har fundet overtrædelser af lovgivningen som de vil give påbud eller træffe afgørelse om. Ind imellem de to møder går Arbejdstilsynet ofte en runde på arbejdspladsen, observerer forskellige arbejdssituationer og/eller afholder samtaler med ansatte om det psykiske arbejdsmiljø. Du har en vigtig rolle i at fungere som talerør for dine kolleger samt som vidende om, hvad I har af problemer og styrker i arbejdsmiljøet, samt hvordan I arbejdet med arbejdsmiljøet. Læs mere om Arbejdstilsynets tilsyn her: www.arbejdstilsynet.dk: tilsyn. 22 FOA Fag og Arbejde

Hvordan kan jeg klage til Arbejdstilsynet? Alle kan klage anonymt over arbejdsmiljøet til Arbejdstilsynet ved at ringe til Arbejdstilsynets callcenter på 70 12 12 88 eller sende en skriftlig klage pr. e-mail til at@at.dk. Læs mere om at klage til Arbejdstilsynet her: www.arbejdstilsynet.dk: kontakt os klager over arbejdsmiljøet. FOA-afdelingen En anden samarbejdspartner er din lokale FOA-afdeling. Har du spørgsmål, kan du altid henvende dig i din afdeling for at hente gode råd og information. Det er oplagt, som det første, at kontakte din FOA-afdeling, hvis der opstår tvivl, så undgår du en forkert sagsbehandling fra starten. FOA Fag og Arbejde 23

Nyttige ordforklaringer og links Som nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant vil du måske synes, at der er flere spørgsmål end svar. Men der er gode råd og informationer at hente mange steder. På internettet findes der en række relevante hjemmesider. Du kan altid besøge din lokale FOA-afdeling, hvor der er mulighed for at søge på internettet. Her er en oversigt over de mest almindelige og anvendelige hjemmesider i arbejdsmiljøarbejdet, samtidig med en forklaring af de mest brugte forkortelser. FOAs hjemmeside www.foa.dk På FOAs hjemmeside finder du mange medlemsoplysninger, og du kan benytte søgefunktionen til at finde relevante pjecer, artikler og oplysninger om FOA m.v. Tillidszonen www.tillidszonen.dk Som FOA-arbejdsmiljørepræsentant har du adgang til FOAs hjemmeside for tillidsvalgte. Arbejdsmedicinsk klinik (AMK) se fx www.auh.dk (Aarhus Universitetshospital) I hver region er der arbejdsmedicinske klinikker tilknyttet sygehuse. De arbejdsmedicinske klinikker er specialiserede i at undersøge arbejdsbetingede sygdomme. Arbejdsmiljøorganisationen kan kontakte de arbejdsmedicinske klinikker for at hente rådgivende informationer. (Der kan være særlige retningslinjer for at kontakte den enkelte klinik). 24 FOA Fag og Arbejde

Arbejdsmiljøklagenævnet www.ama.dk Arbejdsmiljøklagenævnet behandler klage fra virksomheder over påbud og afgørelser fra Arbejdstilsynet. Arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant kan også klage. Arbejdsmiljøklagenævnet udgiver et nyhedsbrev, men på deres hjemmeside kan du også læse om de seneste afgørelser. Arbejdstilsynet (AT) www.at.dk Arbejdstilsynets hjemmeside er et praktisk opslagsværk, når du søger information om arbejdsmiljøregler. De 3 vigtigste bekendtgørelser i arbejdsloven med relevans for arbejdsmiljørepræsentanter er følgende. Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed nr. 1181 Bekendtgørelse om arbejdet udførelse nr. 559 Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning nr. 96 Arbejdstilsynet har udgivet en lang række AT-vejledninger, som vejleder virksomheder i hvordan de skal forstå lovgivningen og hvordan de kan forebygge arbejdsmiljøproblemer, indenfor mange forskellige arbejdsmiljøemner. FOA anbefaler, at du tager udgangspunkt i vejledningerne, når du søger viden om et bestemt arbejdsmiljøemne. Arbejdsmiljørådets Videnscenter (VFA) www.arbejdsmiljoviden.dk På hjemmesiden finder du mange informationer om det nyeste indenfor arbejdsmiljøarbejdet og gode links til arbejdsmedicinske klinikker m.v. FOA Fag og Arbejde 25

Arbejdsskadestyrelsen (ASK) www.ask.dk Arbejdsskadestyrelsen er en statslig organisation under Socialministeriet. Styrelsens væsentlige opgave er at administrere arbejdsskadelovgivningen. På deres hjemmeside kan du finde information om regler for Arbejdsskadestyrelsens behandling af arbejdsskadeanmeldelser, sikringsomfang, erstatninger o.l. Du også finder love, bekendtgørelser og cirkulærer inden for området. Branchearbejdsmiljøråd (BAR) Der er 11 branchearbejdsmiljøråd der repræsenterer hver branche. De er sammensat af branchens parter, d.v.s organisationerne på henholdsvis arbejdstager- og arbejdsgiverside. Deres opgave er at medvirke til at løse branchens arbejdsmiljøproblemer samt samarbejde med andre aktører såsom AT m.v. Se bl.a. www.forflyt.dk www.etsundtarbejdsliv.dk www.barweb.dk Personaleweb www.personaleweb.dk Er et samarbejde mellem KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) og kommunale og regionale arbejdsgivere. Her kan du bl.a. finde MED-aftaler, samt gode råd om arbejdsmiljø og trivsel. 26 FOA Fag og Arbejde

TAG EN KOPI, UDFYLD OG SEND DEN TIL DIN FOA-AFDELING FOA-afdeling Min arbejdsplads Jeg er arbejdsmiljørepræsentant for afd./område: Faggrupper: Antal personer: Jeg danner arbejdsmiljøgruppe med (navn på leder): Arbejdsmiljøorganisationen på min arbejdsplads er: En del af MED-systemet Har en særskilt arbejdsmiljøorganisation Jeg er optaget på den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse (dato) Tillidsrepræsentanten på arbejdspladsen (den person jeg skal samarbejde med) eller download en kopi via www.foa.dk/forbund/medlemsservice/faglig-foerstehjaelp Anmeldelsesskema FOA Fag og Arbejde 27

Arbejdsmiljørepræsentant hvad så? Tillykke med dit valg som arbejdsmiljørepræsentant. Du er altid velkommen i FOA, når der er forhold, som du er i tvivl om, eller du har brug for hjælp til dit arbejdsmiljøarbejde. Det er vigtigt, at du har et godt samarbejde med ledelsen (både lederen i arbejdsmiljøgruppen, men også den øvrige ledelse), og tillidsrepræsentanten inden for det område du dækker som arbejdsmiljørepræsentant. Du skal huske at lytte til dine kolleger, som har valgt dig, tage udgangspunkt i deres problemer, og orientere dem om dit arbejde som arbejdsmiljørepræsentant. Det er ligeledes vigtigt, at du får afklaret med din nærmeste leder, hvordan tiden til arbejdsmiljøarbejdet skal tilrettelægges, både hvad angår hvor meget tid, og hvordan dit arbejde, i den tid du er fraværende, skal udføres, fx vikardækning ændring af opgaver osv. Staunings Plads 1-3 1790 København V Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk