DET KAN SKE. for alle

Transkript

1 DET KAN SKE for alle

2 Indhold 4 Arbejdsfastholdelse 6 Ret og Pligt (arbejdsevne) 9 Kan jeg sige nej til et arbejde? 10 Hvad er et rimeligt arbejde? 12 Redskaber 17 Nyttige hjemmesider 18 Kontakt 2 Farum Kommune Arbejdsmarkedsafdelingen Farum Gydevej Farum Telefon Telefax arbejdsmarked@farum.dk Hjemmeside: DET KAN SKE for alle

3 Læs venligst dette først! Uanset om du er i arbejde eller ledig er det godt at vide, hvor du kan få hjælp eller inspiration til selvhjælp til at bevare den bedst mulige tilknytning til arbejdslivet. Pjecen er inddelt i tre afsnit: Arbejdsfastholdelse for dig som har et arbejde, men risikerer at miste det: Læs om, hvordan du kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet på trods af sygdom, ulykke eller nedslidning. Ret og pligt: Få en forklaring på begrebet arbejdsevne. Herunder også en forklaring på, hvordan du skal bidrage med de evner og resurser du har. Redskaber: Læs om flere redskaber som kan styrke din tilknytning til arbejdsmarkedet. Som borger i Farum Kommune har du altid mulighed for for at få gratis råd og vejledning. Idéen med pjecen er at give dig svar på en række grundlæggende spørgsmål samt vise dig, hvor du kan finde yderligere information om de forskellige emner. Sidst i pjecen er der oplistet en række hjemmesider, som fortæller mere om de enkelte emner. HUSK! Undervejs i læsningen af pjecen vil du støde på ord som er fremhævet med understregning. Det betyder, at du kan læse mere om emnet andetsteds i pjecen. 3

4 Arbejdsfastholdelse Hold fast i jobbet på trods af langvarig sygdom, ulykke eller nedslidning. 4 Hvordan bevarer jeg mit job, når min arbejdsevne for en tid er nedsat? Selvom du er ramt af sygdom, ulykke eller nedslidning findes der en række muligheder for at beholde jobbet. Du kan eksempelvis have behov for: delvis raskmelding, gradvis genoptagning af arbejdet, hjælpemidler, personlig assistance, genoptræning, arbejdspladsindretning samt rådgivning og vejledning om alternative løsninger. Mange virksomheder har heldigvis den opfattelse, at sygdom ikke er en privatsag, men et fælles anliggende for medarbejder og virksomhed, uanset om årsagen til sygefraværet er opstået i fritiden eller skal findes på arbejdspladsen. Både ved langvarigt sygefravær og ved hyppige sygeperioder er det vigtigt, at der indgås klare aftaler for, hvem der har ansvaret for at holde kontakten mellem virksomhed og medarbejder: Er det dig som medarbejder, tillidsrepræsentanten, kollegerne eller lederen? Læs mere om arbejdsfastholdelse på: DET KAN SKE for alle

5 Hvad hvis jeg lider af en kronisk sygdom? Hvis du lider af en kronisk sygdom, som indebærer at du er uarbejdsdygtig i mindst 10 dage om året, kan der indgås aftale om, at kommunen yder dagpengerefusion til din virksomhed fra første fraværsdag (Gælder kun ved fravær som er betinget af den kroniske lidelse). Hvad er delvis raskmelding? For at fremskynde din tilbagevenden til arbejdet kan du med en delvis raskmelding genoptage arbejdet gradvist. Din virksomhed har mulighed for at få dagpengerefusion i forbindelse med delvis raskmelding. Kan jeg få støtte til hjælpemidler og arbejdspladsindretning? Hvis det er nødvendigt for at klare arbejdet, kan kommunen yde økonomisk støtte til hjælpemidler og/eller indretning af din arbejdsplads. Hvad hvis det bliver nødvendigt med omskoling for at blive i virksomheden? Din virksomhed kan få hjælp fra kommunen til omskoling eller uddannelse i virksomheden, hvis du som medarbejder ad den vej kan blive i virksomheden. Hvad hvis min arbejdsevne viser sig at være varigt nedsat? Hvis din sygdom indebærer varig nedsættelse af arbejdsevnen, kan der eventuelt være mulighed for at tilbyde dig ansættelse i fleksjob. Hvad er dagpengerefusion? Dagpengerefusion er en virksomheds mulighed for at få refunderet nogle af de udgifter som virksomheden har i forbindelse med din sygdom. Dagpengerefusion gør det lettere for virksomheden at bære de økonomiske omkostninger ved sygdom. Dermed er der større sandsynlighed for, at du kan bevare dit job på trods af langvarig sygemelding eller kronisk sygdom. 5

6 Ret og pligt (arbejdsevne) En forklaring på arbejdsevnebegrebet. Hvordan skal du bidrage med de evner og resurser du har? 6 Hvad hvis jeg selv vil finde et job? Inden du søger kontanthjælp eller dagpenge forventes det, at du selv har gjort en indsats og er jobsøgende. Kommunen kan også tilbyde hjælp til jobformidling. Hvis du ikke ønsker kommunens hjælp til at komme i job er det et krav, at du kan dokumentere, at du aktivt søger et arbejde. Hvad får jeg ud at arbejde? Du tjener dine egne penge og får dermed større frihed og uafhængighed. Mange oplever også, at de lærer nye ting, får udvidet deres netværk og møder udfordringer som udvikler dem personligt. Derudover giver et aktivt arbejdsliv mulighed for at bidrage til samfundet som helhed. Hvad betyder arbejdsevne? At definere din arbejdsevne er populært sagt, at fokusere på alle dine evner og muligheder i relation til arbejdsmarkedet frem for at fokusere på dine begrænsninger. Det betyder, at bagersvenden der får melallergi stadig kan have en arbejdsevne på 100%, hvis bare han omskoles til andet arbejde. Som redskab til at vurdere din arbejdsevne bruges ofte en resurseprofil. Hvad er en resurseprofil? Resurseprofilen er et redskab til at beskrive, udvikle og vurdere din arbejdsevne. Målet er at kortlægge dine resurser og udviklingsmuligheder og skabe et realistisk afsæt for at overkomme de eventuelle barrierer, der måtte hæmme dine muligheder for at komme i arbejde. Resurser defineres bredt og kan være alt fra erfaringer i tidligere arbejde, uddannelse og kurser til fritidsinteresser og særlige talenter. Få mere at vide: Her kan du læse mere om resurseprofilen, hvordan den bruges og hvornår. DET KAN SKE for alle

7 7

8 8 DET KAN SKE

9 Kan jeg sige nej til at arbejde? Ifølge grundloven har alle i den erhvervsaktive alder pligt til at arbejde undtagen dem, der ikke kan. Udgangspunktet er, at enhver skal tjene sine egne penge. De mange typer af hjælpeforanstaltninger og de sociale sikringer er lavet som støtte til din egen indsats. Hvis du principielt set godt kan arbejde men ikke gider, står du ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Derfor er hverken kommunen eller AF forpligtet til at udbetale kontanthjælp eller dagpenge. Såfremt du ønsker at modtage kontanthjælp eller dagpenge skal du acceptere et tilbud om et rimeligt arbejde. Grundlovens 75 siger: Stk. 1. Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse. Stk. 2. Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder. Det er i alles interesse at enhver arbejdsduelig borger kan bidrage til fællesskabet ved at være i arbejde. 9

10 10

11 Hvad er et rimeligt arbejde? Hvis du er på overførselsindkomst og står til rådighed for arbejdsmarkedet, så er tommelfingerreglen, at du skal den kortest mulige vej til højest mulig grad af selvforsørgelse. Det betyder, at beskæftigelse på almindelige vilkår altid kommer før støttet beskæftigelse (fx. løntilskud) også selvom du måtte være mere interesseret i tilskudsjobbet. Eksempel: Hvis der er ledige rengøringsjobs og du er i stand til at varetage jobbet, så har du pligt til at søge det eller tage imod det, hvis du får det tilbudt. Du har ikke ret til at afslå tilbuddet, selvom du hellere vil noget andet (noget der måske ligger tættere på dit drømmejob), hvis det først kan realiseres meget senere, hvis det kræver en ny uddannelse eller hvis du er afhængig af løntilskud for at få jobbet. Hjælpen til at finde et rimeligt job tager udgangspunkt i din motivation, faglige kvalifikationer og menneskelige resurser. Kommunen vil i sin hjælpeindsats naturligvis også skele til, hvordan beskæftigelsesmulighederne er lokalt og regionalt. 11

12 Redskaber - som kan styrke din tilknytning til arbejdsmarkedet. Jeg vil gerne arbejde, men min arbejdsevne er ikke 100 %. Hvordan kan jeg få et arbejde alligevel? Hvis din arbejdsevne er midlertidigt nedsat kan en virksomhedspraktik eller et løntilskud være til stor hjælp. Begge redskaber har til formål at bringe dig tilbage i ordinær beskæftigelse efter en kortere periode. Hvorfor skal du arbejde uden løn i en virksomhedspraktik? Når du er i virksomhedspraktik modtager du ikke løn fra arbejdsgiveren, men derimod den ydelse du i forvejen modtager, fx. kontanthjælp eller ledighedsydelse. Virksomhedspraktikken bruges til optræning af nye færdigheder eller til at afprøve din arbejdsevne. De fleste virksomhedspraktikker efterfølges af en ordinær eller støttet ansættelse. Hvad er en mentor? En mentor er en hjælper, typisk en medarbejder i en virksomhed, som bl.a. har til opgave at støtte og vejlede dig som ny medarbejder. Oftest er det en erfaren kollega, som tager dig under sin vinge og er med til at sikre dig en god introduktion til jobbet, virksomheden og de nye kollegaer. En mentor bruges som oftest i sammenhæng med virksomhedspraktik eller løntilskud. 12 DET KAN SKE for alle Hvad er et løntilskud? Løntilskud gives til arbejdsgivere som kompensation for, at en ansat i en periode eller permanent (for mennesker i fleksjob eller på pension) har en nedsat arbejdsevne og dermed ikke kan arbejde på samme vilkår som de øvrige ansatte.

13 13

14 14 Hvad er revalidering? Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der bidrager til, at du på trods af begrænsninger i arbejdsevnen, kan fastholdes eller komme ind på arbejdsmarkedet. Begrænsningerne kan være meget forskellige men fælles for dem er, at de påvirker din arbejdsevne. Idéen med revalidering er, at du igen kommer så tæt på 100% af din arbejdsevne som muligt. Efter gennemført revalidering er du klar til arbejdsmarkedet og har derfor ikke ret til ansættelse med eksempelvis løntilskud. Mulighederne for revalidering skal være udtømte for at komme i betragtning til et fleksjob. DET KAN SKE for alle Hvad er fleksjob? Er din arbejdsevne varigt nedsat, er fleksjob en mulighed for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Et fleksjob er populært sagt en stilling, hvor jobindhold og/eller indretning tilpasses dine resurser og muligheder. Det kan være, at du har specielle behov i forhold til hvilepauser, behandling eller en speciel arbejdspladsindretning. I et fleksjob modtager du løn for 37 timer om ugen, selvom du ikke er i stand til at yde 37 timer. Arbejdsgiveren får et løntilskud til at ansætte dig i et fleksjob som modsvarer begrænsningen i din arbejdsevne. Hvad er førtidspension? En førtidspension er en pension til dig, som af fysiske, psykiske eller sociale grunde ikke kan arbejde og dermed forsørge dig selv. For at få førtidspension skal alle muligheder for at forbedre din arbejdsevne være afprøvet og mulighederne for at varetage et fleksjob skal også være udtømte. Jeg får pension, men vil gerne arbejde alligevel. Hvordan kommer jeg til det? Din kommune er forpligtet til at imødekomme dit ønske om et arbejde, som er foreneligt med din arbejdsevne. Hvad betyder hvilende pension? Som førtidspensionist har du mulighed for at påtage dig et job (fx. et fleksjob) og samtidig bevare retten til pension den dag du måske ikke længere er i stand til at varetage jobbet.

15 15

16 DET KAN SKE 16 for alle

17 Nyttige hjemmesider Arbejdsformidlingens hjemmeside for både jobsøgende og arbejdsgivere. Her finder du også gode råd til jobsøgningen. En god indgang til at søge arbejde for mennesker med nedsat arbejdsevne, som enten modtager pension eller er godkendt til fleksjob. Arbejdsgiverne kan også finde dig her. En god generel hjemmeside om det rummelige arbejdsmarked med vægt på korte forklaringer af de enkelte emner og en henvisning til de konkrete love, der ligger bag ved. Et godt sted at få mere at vide om arbejdsevne og resurseprofilen som er to hovedpunkter i arbejdsevnemetoden. Er en hjemmeside fra Arbejdsmiljørådet om psykisk arbejdsmiljø. Den omhandler emner som udbrændthed, stress, mobning og chikane, trivsel og tryghed. Her kan du få værdifuld viden om, hvordan man i praksis kan få løst problemer med det psykiske arbejdsmiljø. God hjemmeside der fortæller om de mange redskaber og indsatser, som kan benyttes for at en medarbejder kan bevare sit arbejde trods sygdom, ulykke, nedslidning (fysisk eller psykisk) eller andet som kan true ansættelsen. VIA står for Virksomhedernes Informationssystem om Arbejdsfastholdelse. Når vi linker til en underside, er det fordi du her finder en oversigt over alle de redskaber, der knytter sig til emnet. Denne del af Farum Kommunes hjemmeside omhandler de fleste emner fra denne pjece. Teksterne er meget kortfattede, men linker til andre sider, hvor du kan læse mere uddybende beskrivelser. 17

18 Vil du som borger i Farum Kommune vide mere, kan du rette henvendelse til: 18 Farum Kommune Arbejdsmarkedsafdelingen Farum Gydevej Farum Telefon Telefax arbejdsmarked@farum.dk Hjemmeside: DET KAN SKE for alle

19 Ansvalig for udarbejdelse og trykning af denne pjece er: Farum Koordinationsudvalg for Det Rummelige Arbejdsmarked 19

20 WANEK-MYRNER.DK