GODT BYGGERI ODENSE 2007

GODT BYGGERI ODENSE 2007

BYENS MANGFOLDIGHED Opmærksomhed overfor byens udvikling, dens historie og bygningsmæssige karakteristika er stigende i disse år. Efter en periode hvor fokus i arkitekturen har været rettet mod globale trends ses nu en ny orientering mod det særlige i det lokale, i historien og dens specifikke arkitektoniske aftryk, der har skabt den varierede, men sammenhængende by vi kender. At tage udgangspunkt i noget kendt er udfordrende, fordi resultatet selvfølgelig ikke må være givet på forhånd. Ved både at udfordre og nyfortolke eksisterende strukturer kan arkitekturen vedkende sig et ansvar både i forhold til det konkrete hus og den større bymæssige sammenhæng, bygningen indgår i. Årets præmiering og rosende omtale af godt byggeri i Odense er fine eksempler på sådanne bestræbelser. Arbejdet med at genskabe og nyfortolke den romantiske have ved Sanderumgaard er et større udviklings- og anlægsarbejde, der også fortjener opmærksomhed. Arkitekten Niels Jacobsen har tegnet en række af byens mest markante huse fra begyndelsen af det 20. århundrede. Nogle af disse huse er i dag næsten blevet billeder på Odense. De er unikke, men samtidig fortrolige med mangfoldigheden i byens plan, som de præger og ubesværet indgår i. Sidst i dette hæfte vises eksempler på Niels Jacobsens arbejder, der er blevet klassikere i Odense.

Omdannelsen af Odense Havn udvikler havnens identitet - forener nye bygninger med eksisterende, giver nyt liv til kajens kanter, havnebassiner og etablerer nye, levende byrum.

Præmieret 2007 Adresse Roersvej 10 Bygherre Odense Kommune, Børn- & Ungeforvaltningen Arkitekt Lotus Arkitekter Ingeniør Rambøll BIBLIOTEKSBYGNING, VESTRE SKOLE Biblioteksbygningen ved Vestre Skole er ikke et hus i gængs forstand, snarere en hule i træerne mellem skolens værdige rødstenshuse. Højt hævet og båret af tre dobbelte stålsøjler bygger Biblioteket sig ind mellem kronerne på de store lindetræer, hvor det danner sit eget åbne rum om fordybelse og læring. Et hemmeligt sted, rigt på associationer, når man bevæger sig op ad de lange, smalle aluminiumsbeklædte trapper til Biblioteket eller den store tagterrasse. På tagterrassen kommer man tæt på arkitekturen i de gamle skolebygninger med det fint detaljerede murværk. På denne måde formidler biblioteksbygningen kvaliteterne i de eksisterende bygninger samtidig med at dets egen arkitektur fremstår med en uimodståelig friskhed, der uden at forfalde til det pjankede, holder legen og drømmen i live oppe mellem trækronerne. Biblioteksbygningen løser rationelt en række funktionelle problemstillinger på skolen og skaber nye rum, der beriger de gamle. Sammenbygningen med de eksisterende bygninger understøtter Biblioteket som en fritliggende hule ved at ske forskudt på de to facader. En oplevelse, der forstærkes af de tre søjler, der bærer Biblioteket. Afslappet og naturligt virker det. Men oplevelsen af svævende lethed forstyrres af de fire søjler, der bærer trappen. Forståelsen for værdierne i de eksisterende bygningers arkitektur, indlevelsen i børnenes verden og det afbalancerede arkitektoniske udtryk i den nye biblioteksbygning er udtryk for en tankegang, der gerne må sætte nye frugter i byen.

Rosende omtale 2007 Adresse C.F.Tietgens Boulevard 38 Bygherre Popermo Forsikring g/s Arkitekt Jesper Thyge Brøgger, Arkitektur og Design ApS Ingeniør OBH-gruppen POPERMO FORSIKRING G/S Bygningen er opført som en sammenstilling af to parallelle fløje i én etage og en forbindende tværbygning i to etager. Planen har figur som et H, der skærmer ankomsten på den ene side og indrammer gårdhaven på den anden. Ved at lukke sig mod omgivelserne skiller bygningen sig ud fra sine naboer på C. F. Tietgens Boulevard. Det er i sig selv ikke nogen dyd, men bliver i dette tilfælde interessant, fordi den ydre knaphed modsvares af en indre åbenhed omkring en gårdhave med spejlbassin og hævet træterrasse. Det er altså ikke den ydre repræsentation, der er i fokus, men derimod meget sympatisk indholdet i og kvaliteten af rammerne om medarbejderes dagligdag. Bygningens stueetage har arkitektonisk velbearbejdede rumforløb og store glaspartier mod gårdhaven, der naturligt samler huset, mens bygningens øvre etage ikke på samme måde som stueetagen indgår overbevisende i sit samspil med de nære omgivelser; de tagpapbeklædte tagflader på sidefløjene er for dominerende. Paradoksalt nok ville en endnu større lukkethed mod omgivelserne sammen med en mere nuanceret landskabsbearbejdning med flere træer kunne tilføre bygningen en endnu større venlighed i ensemblet på C. F. Tietgens Boulevard. Med rosende omtale anerkendes bestræbelserne med at søge nye veje for den arkitektoniske bearbejdning af en kendt typologi, domicilet ved byens indfaldsveje. Med en konsekvent opførelse af introverte bygninger på grønne flader med markante træplantninger vil helt nye og interessante bylandskaber kunne opstå.

SANDERUMGAARDS HAVE Sanderumgaard ligger i landsbyen Davindes ejerlav. Her formodes den at være opstået som eneste gård i skoven. Vi hører om den første gang i 1394. Gården udviklede sig til en middelstor hovedgård, med god eng og en god mølle. Hovedbygningen er opført 1870-72, avlsgården er fra o. 1870. Herskabsstaldene foran hovedbygningen er dog ældre. I 1793 blev Sanderumgaard overtaget af Johan Bülow, som var faldet i unåde hos Kronen. Gregers Begtrup skriver i 1806 følgende om Bülows indsats:... Et stort Udføre (morads) ved Gaarden er blevet udtørret... Ved at fragrave Vandet og lede det i kanaler, er dette Udføre omdannet til et smukt engelsk Anlæg. Dette smukke engelske anlæg blev af en noget blasert H.C. Andersen beskrevet således i 1832: Haven er smuk, men det er naragtigt, hvor Folk har kunne tale saa meget om den! Det er Ellemose med Gange, overlæssede med Inscriptioner.... smuk, men der ere hundrede som den... Teknisk set er de to kilder vel enige om havens grundindhold: Mose, skov og vand. Haven er af en senere tid blevet opfattet som en af Danmarks to-tre mest interessante romantiske haver. Den struktureres i høj grad af vandfladerne, idet der er udgravet og reguleret mere end 2000 meter kanaler, der fra begyndelsen var tænkt som sejlbare. Bülow etablerede en række elementer: Et memento mori ( ihukom døden ) i form af en lille hytte kaldet Tankefuld, en kæmpehøj med bautasten, en Panstatue, store vaser, broer og øer, samt et lysthus Sommerlyst. Endelig anlagdes stier, som sikrede, at man kom den rigtige vej gennem haven, og mødte overraskelserne på den rigtige måde. I haven plantede Bülow mange udenlandske træer og planter.

Helhedsplan udarbejdet af landskabsarkitekt Charlotte Skibsted I 1828 døde Bülow 77 år gammel, og Sanderumgaard blev solgt til Christian Andreas Vind. Siden da har slægten Vind ejet gården og i varierende grad haft interesse for haven. Bülows Have har ikke været vedligeholdt i sin helhed, men de væsentligste elementer er dog bevaret. Der er desuden tilføjet en del siden 1828. Sanderumgaards ejere Erik og Susanne Vind arbejder på at genskabe haven med henblik på at åbne den for offentligheden. Kanalerne er blevet gravet op og gjort sejlbare, nye broer er blevet bygget. Senest er det fredede Tankefuld blevet grundigt restaureret. I de senere år har der været afholdt opera- og balletarrangementer i haven. Siden 1997 er der indgået samarbejdsaftaler med forskellige fonde. Arbejdet skal bl.a. føre frem til en helhedsplan, hvis idé bl.a. er at bevare det ruinøse forfald for at sikre havens naturprægede udtryk, at renovere arealerne omkring lysthuset Sommerlyst, at anlægge en hævet sti på den ovalformede ø, og derved skabe oplevelsen af at gå hen over vand og vandplanter mellem gamle elletræer. Der anlægges desuden en lysning med en forårsblomstrende græseng, og her tænkes et nyt lysthus opført. Bülows stil og tidsperiode bevares i sydvest med et stort vandelement - sø, mose, vandløb, sump, fugleøer, gamle ellekrat og elletræer. Det er muligt at sejle rundt i dette område. Der anlægges en ny bådplads samt en sti langs vandkanten. Haven er oprindeligt planlagt med større åbenhed og lange kig og i et mere landskabeligt udtryk, end i dag. Åbenheden vil komme frem igen i de områder langs vandfladerne, hvor Bülow-Haven er fremtrædende, mens havens lukkethed med den senere plantede skov under Vind-perioden i slutningen af 1800-tallet også bevares.

ARKITEKTEN NIELS JACOBSEN Niels Jacobsen var en af de mest betydningsfulde og produktive arkitekter i Odense i begyndelsen af det 20. århundrede. Han var født i 1865, og i 1890 blev han arkitekt fra Kunstakademiet i København. Men inden da var han blevet udlært murer med sølvmedalje, og det er tydeligt at se i hans bygninger, at han kendte til alle murværkets muligheder. Niels Jacobsen opførte mange af sine bygninger i nationalromantisk stil med et væld af detaljer i murværket. Hans arkitektur er som regel kendetegnet af stejle tegltage, vandrette gesimsbånd og buestik omkring vinduer og døre. Ofte er der også inskriptioner og dekorative rosetter på facaderne. Og fik han mulighed for at forsyne bygningen med et tårn, så gjorde han det. En del af arkitektens bygninger er også inspireret af hans studierejser til Italien. De bygninger kan man blandt andet kende på de lette tage, dobbelte søjleadskilte vinduer og balkoner. Men Niels Jacobsen tegnede ikke kun bygningerne - han formgav også gelændere, låger, dørhåndtag og andre detaljer i bygningerne. Niels Jacobsen drev arkitektvirksomhed i Odense fra 1894 til sin død i 1935. I perioden 1909-25 var han medlem af byrådet, og han havde mange forbindelser blandt mere velstående odenseanere, og det var med til at give ham mange opgaver af meget forskellig slags. Tag på en digital byvandring og se flere eksempler på Niels Jacobsens arkitektur i Odense på www.odense.dk. Dronningens Asyl, 1897 1. Grand Hotel, 1897. 2. Lampe, Domhuset, 1921. 3. Murdetalje, Heltzensgade, 1917. 4. Odense Teater, 1914. 5. Skt. Georg med dragen, Fyenske Købstæders Brandforsikring, 1905. 6. Villa Langelinie, 1918. 7. Dørparti, Henriette Hørlücks Skole, 1909.

1 2 3 4 5 6 7

Hvert år foretages præmiering af godt og smukt byggeri i Odense. Komiteen, der varetager præmieringsregulativet har følgende medlemmer: Rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, et medlem af Odense Byråd, to medlemmer, udpeget af Akademisk Arkitektforening, chefen for Kultur, Plan og Byg, chefen for Natur, Miljø og Trafik. Komiteen vælges for 4 år ad gangen. Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Odense Slot, indgang C Nørregade 36-38 5000 Odense C Tlf. 66 13 13 72 E-mail bkf@odense.dk