Kristendommens Udvikling

Relaterede dokumenter
Prædiken til nytårsdag, Luk 2, tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Bededag 1. maj Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger side 1

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

Protestantisme og katolicisme

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; ; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17, tekstrække

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/ /Søren Peter Villadsen

Skærtorsdag 24.marts Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad.

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Birgit Lundholm Jensen, sognepræst. Lægmandsgudstje neste. Birgit Lundholm Jensen, sognepræst. Birgit Lundholm Jensen, sognepræst

Fra årsplan til emneudtrækning

4 s i Advent. 22.dec Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22, tekstrække

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Sct Stefans Dag. 26.dec Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl i Vinderslev Kirke.

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25, tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, Salmer: 748; 6; ; 294; 262

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17, tekstrække

Juleevangeliet og de hellige tre konger

19. s. Trin Højmesse // Kan man se troen?

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Guide til til Højmessen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10, tekstrække

Gruppeopgave til bibeltime 1

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl i Engesvang

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: v Godmorgen.

Peters udfrielse af fængslet

Prædiken, d. 12/ i Hinge Kirke kl og Vinderslev Kirke kl Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

6.s.e.påske. 17. maj Indsættelse i Skyum og Hørdum

Septuagesima 24. januar 2016

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

Prædiken til Helligtrekongers søndag 4/ Lemvig Bykirke kl tekstrække. Es 60,1-6, Titus 3,4-7 og Matt 2,1-12.

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken?

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis Tekst. Johs. 11,19-45.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6

5 s e På ske. 25.måj Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

Gudstjeneste Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef ; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl

Prædiken til d.8/ s.e.trinitatis v/ Brian Christensen. Tekst: Amos 8,4-7; Rom 13,1-7; Matt 22,15-22.

Maria Bebudelse en appetizer:

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Prædiken Bededag. Kl i Ans. Kl i Hinge. Kl i Vinderslev

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Men også den tænker, som brugte det meste af sit korte voksenliv på at filosofere over, hvad det vil sige at være et menneske og leve i

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Impossibilium nihil obligatio

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13, tekstrække. Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar Steen Frøjk Søvndal.

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 3. morgensang af Jørgen Demant. kirke.dk 1

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1, Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

Helligtrekongers søndag 3. januar 2016

om Jesu liv, kærlighed og kirkekunst

Prædiken til juleaften, Luk 2, tekstrække

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

Ikke vores, men Guds frugt!

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 22.s.e.trinitatis 2014.doc side 1. Prædiken til 22. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 18,1-14.

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014

Transkript:

Obligatorisk projektopgave 9. klasse Kristendommens Udvikling 9. klasse, Ejby Skole Vejledere: Linda Seslef og Steffen Petersen Obligatorisk projektopgave 9. klasse

Indholdsfortegnelse Forord.. Metodeafsnit Indledning Problemstilling Kristendommens oprindelse De 3 hovedtrosretninger. Bibelfortællingernes lære Interview med teologen, Jens Rothmann Den danske kristendom... Konklusion.. Procesevaluering. Litteraturliste... Side 3 Side 4 Side 5 Side 5 Side 6 Side 7-8 Side 8-9 Side 9-10 Side 10-11 Side 12 Side 13 Side 14-15 Side 2 af 15

Forord Tre piger og ét spørgsmål; Hvorfor? Sådan begyndte vi et projekt med stor indlevelse og engagement. Projektet har været et meget stort samlepunkt for os tre piger, da vi har en fælles interesse for viden. Vi kan supplere hinanden og hinandens idéer. Denne rapport er udarbejdet i sammenhæng med vores 9. klasses obligatoriske projektopgave. Vi har sammen skrevet denne rapport, som henvendelse til alle der har ønske om viden, om kristendommens udvikling i Danmark. Vi har udarbejdet rapporten i vores emnedage fra torsdag d. 9. februar 2012 til og med onsdag d. 15. februar 2012. Til hjælp, støtte og support med projektet, skal lyde en stor tak til: Teolog Jens Rothmann, for interview. 8.b på Ejby skole, for undersøgelser. Jeannette Michelle Laursen og Nicolaj Lysbjerg Jacobsen, for lån af videokamera. Kurt Christensen, for lån af anker til vores produkt. Anna Wind Jeppesen, for lån af hjertepude til vores produkt. Og til sidst vores vejledere og lærere: Linda Inger Marie Seslef og Steffen Lynge Petersen. Side 3 af 15

Metodeafsnit Forklaring, teori og konklusion. Hvordan kommer vi frem til det? Jo, vi vil ved hjælp af internet, bøger, fagfolk, og personlige erfaringer, kunne komme frem til en god konklusion. Vi vil gennemarbejde en velformuleret tekst, af egne ord, som bygges op på den viden, som vi henter fra vores pålidelige kilder. Vi vil finde frem til de pålidelige kilder, ved at være kildekritiske. Vi vil gå ind og se, hvem der har skrevet det, på hvilket sprog det er skrevet, hvornår det er skrevet, og om nødvendigt, hvorfor det er skrevet. Sådan vil vi opbygge vores rapport. Vi vil til vores produkt, søge til lidt andre muligheder. Vi vil i sløjdlokalet udarbejde et kors, som vi ved brug af stearinlysstumper vil smelte ind i hvid stearin. Efter lån af hjerteformet pude vil vi, fylde det resterende tomrum ud med vat, og så vil vi med storhjertet tak, låne Kurts (Julies farfars) anker. Så vi i en helhed vil få tro, håb og kærlighed som produkt i visuel levende form. Vi vil optage vores interview med Jens Rothmann, og udvælge et specielt godt stykke af det, som vi vil vise som en del af vores produkt. For at få råd til f.eks. vat, har vi lavet en fælles pulje, hvor vi hver især har bidraget med 50 kr. Vi har derfor også fået råd til at kunne købe gaver, som består af en æske Toffifee til de personer som har været en stor hjælp til vores projekt. Side 4 af 15

Indledning Den kristne tro opstod omkring år 30 e.kr., fra Jødedommen. Den kristne tro er udbredt og udbredelsen startede omkring år 50 til 60, hvor Paulus skrifter blev kendt for offentligheden 1. Kristendommen er den mest udbredte religion i hele verdenen, og dens oprindelse i Danmark skete omkring år 965, hvor den første danske konge, Harald Blåtand, lod sig døbe i den kristne tro 2. Den kristne tro, har gennem tiden gennemgået en meget stor forandring: den startede som én tro med én trosretning, hvorimod den gennem tiden har forandret sig til, at være én tro med tre hovedtrosretninger; katolicismen, protestantismen og de ortodokse. De ortodokse opstod i 1054 og protestantismen i 1529. De har begge delt sig fra katolicismen 3. I løbet af de seneste år, er der flere og flere i Danmark, som sætter spørgsmålstegn ved kristendommen. Vores syn på kristendommen har ændret sig, og vi sætter ikke kirkens ord, og kirken selv, højere end almindelige hverdagsting. Hvorfor det? Kristendommen har altid haft megen magt og indflydelse gennem tiden, i Danmark. Men det er måske ved at være helt slut. Problemstilling Hvordan/hvorfor opstod kristendommen? Hvad var budskaberne i kristendommens fortællinger? Hvad får os mennesker til at tvivle/tro på kristendommen? Hvordan har vores holdninger/troen ændret sig gennem tiden i Danmark? Hvordan har kristendommen udviklet sig historisk? 1 Internet 2 Ibid. 3 Ibid. Side 5 af 15

Kristendommens oprindelse Kristendommen er opstået ud fra jødedommen, som en undergruppe, og blev spredt fra Mellemøsten til Europa, Nordafrika og dele af Indien, i løbet af det 1. årtusinde. Hele verden fik kendskab til kristendommen i løbet af det 2. årtusinde, bl.a. på grund af koloniseringerne. Dette har været med til, at gøre kristendommen til den mest udbredte religion i verden. Hele religionen er opbygget omkring Jesus af Nazaret, som er bedre kendt som Jesus Kristus, Guds søn. Det hævdes, at kristendommen opstod i forbindelse med den jødiske pinsefest 50 dage efter Jesu død, hvor hans disciple spredte troen. Fortællingen om Jesus hævder, at Jesus blev født i Betlehem af jomfru Maria, og fik besøg i laden af 3 vise mænd. Der hævdes også at han, ved fødslen, blev anerkendt som den nye Messias, også kendt som frelseren. Ludeæs (Det nuværende Palæstinas) daværende konge Herodes, ville ikke have at hans jødiske folk skulle finde en ny leder, så på grund af denne nyhed om en messias befalede han, at alle jødiske drengebørn under 2 år, i Betlehem, skulle dræbes. Derfor måtte den lille familie bestående af Maria, Josef og Jesus, flygte til Egypten og senere videre til Nazaret 4. Da Jesus er omkring 30 år gammel, begynder han at sprede budskabet om Gud og undervise i Guds lære. Han bliver respekteret og får mange tilhængere blandt borgere, og får sig derudover 12 disciple. Da han tager til Jerusalem 3 år efter, som følge af påsken, bliver han hyldet af befolkningen, og bliver på den måde en trussel over for de jødiske myndigheder, som ser deres snit til at slå ham ihjel, da Judas, en af de 12 disciple, beslutter sig for, at forråde Jesus. Myndighederne fanger Jesus ved hjælp fra Judas, og under Pontius Pilatus hånd, bliver han pint og korsfæstet. Han tager da alle synderne med ned til dødsriget. På 3.-dagen genopstod han og mødtes med Maria, der sad ved hans grav og græd, og bad hende fortælle hans disciple, at han snart ville være ved Gud. Inden han tog op til Gud, mødtes han med sine disciple, og fortalte at de skulle vogte hans får. Da stiger han til himmels, og op til Gud 5. 4 Reich og Mossin, side 198-199 5 Reich og Mossin, side 280-281 Side 6 af 15

De tre hovedtrosretninger Protestantismen Protestantismen er én af de tre hovedtrosretninger inden for kristendommen. Protestantismen opstod ved reformationsbevægelsen, med stor indflydelse af munken Martin Luther i 1517. Martin Luther fik bevægelsen til at opstå, i Wittenberg i Tyskland, efter kritik af den katolske kirkes afladspraksis, med de 95 teser som siges, at have været hængt op på kirkedøren i Wittenberg, af selve Martin Luther. Som protestant mener man, at Gud skal være til stede for alle, ikke kun de lærde, men også helt almindelige mennesker som ikke forstår latin. Protestantismen bygger mere på det enkelte menneskes forhold til Gud, end de to andre hovedtrosretninger. 6 Begrebet protestantisme opstod i 1529 på Rigsdagen i den tyske by Speyer. Det opstod da evangeliske grupper protesterede imod beslutningen om standsning af reformationens udbredelse. 7 Protestanter ser, i modsætning til katolikkerne og de ortodokse, Bibelen som hvad kirken er bygget på, hvorimod de to andre trosretninger ser Bibelen som et resultat af kirken. Katolicismen Ordet Katolicisme kommer fra ordet katolik, som betyder universel. Ordet katolicisme bruges mest om de romersk-katolske holdninger og livsformer i forhold til den romerskkatolske kirkes lære. Katolicismen er som de to andre kristne hovedtrosretninger, baseret på den hellige treenighed; Faderen, Sønnen og Helligånden. I året 325 i Nikæa (Nu et område i Tyrkiet kaldet Iznik), startede en konflikt i den katolske kirke ved det første økumeniske koncil, da en kristen gren, ved navn arianerne, mente at mennesker ikke kunne være guddommelig på niveau med Gud. Den katolske kirke blev nu endnu mere splittet end hidtil set, da der med tiden skete et brud mellem Rom og Konstan- 6 Internet 7 Ibid. Side 7 af 15

tinopel, hvor der dermed opstod en katolsk (universel) og en ortodoks (rettroende) fortolkning af kristendommen. 8 Ortodokse Ortodoks betyder på græsk, den rette ære, og er en fællesbetegnelse for østlig kristenhed. De mest kendte ortodokse kirker ligger, i Grækenland og i Rusland. Det er henholdsvis den græsk-ortodokse og den russisk-ortodokse kirke. En af de største stridigheder, som gjorde at katolicismen delte sig til ortodokse, var fordi Paven i Rom ville anerkendes, som den største kristne myndighed på jorden. Det ville de 4 andre patriarker ikke være med til fordi, i følge deres mening er alle inden for kirken lige. 9 Et andet teologisk stridspunkt omkring den ortodokse kirke, har været, om alterbrødet skulle være hævet, som de ortodokse mente, eller det skulle være usyret, som katolikkerne mente. I vesten ses denne strid som en understregning af, at Helligånden udgår fra både Faderen og Sønnen, mens de ortodokse kirker kun anser Helligånden som udgået fra Faderen. Den ortodokse trosretning blev officiel i år 1054. 10 Bibelfortællingernes lære Vi har alle sammen hørt historien om Adam og Eva, der spiste af kundskabens træ, som kunne få dem til, at se forskellen på godt og ondt, og for det, blev de smidt ud af Paradisets Have. 11 Er det meningen, at vi skal frygte, at blive så kloge, at Gud ikke vil have noget med os at gøre? Eller skal man tolke historien anderledes? Ja, der bliver stillet mange spørgsmål til denne historie fx. Hvordan kan Adam og Eva alene stå for, at befolke hele jorden? Eller Noas Ark hvor Gud oversvømmede jorden, fordi mennesket på jorden var ligeglad med ham, og den jord han havde skabt, men hvor han lod Noa redde 2 af hvert dyr og sin 8 Internet 9 Ibid. 10 Ibid. 11 Møllehave, side 12 Side 8 af 15

egen familie. 12 Er gud ikke selv ond, når han lader jorden oversvømme, bare fordi det ikke lige kører fantastisk efter hans mening? Og vil det ikke være lidt dobbeltmoralsk, at udslette mennesket, fordi mennesket er ondt, ved at gøre en ond gerning? Det eneste der er sikkert er, at Bibelen prøver at opdrage os ved, at fortælle os om konsekvenserne ved de valg vi tager. Om de konsekvenser er realistiske, kan så diskuteres. Interview med teologen, Jens Rothmann Vi har lavet et interview med præsten fra vores sogn, Jens Rothmann, og har stillet ham en masse relevante spørgsmål omkring vores emne. Et af spørgsmålene var: Hvordan kan det være, at kirken har ændret sit synspunkt mht. homoseksuelle? Skal kirken tilpasse sig tiden? Fordi det er nødvendigt, og fordi homoseksuelle er ligeså meget mennesker som os, som dig og mig og alle andre, og vi skal derfor være en kirke for alle. Kirken skal ikke kun være til stede for heteroseksuelle eller dem som er ret proportioneret bygget, og ikke kun for dem som i manges øjne og det er ikke fordi jeg har noget imod homoseksuelle, for jeg har da mange homoseksuelle venner er rigtige. Det er nødvendigt, de er også en del af Guds børneflok, derfor er det også nødvendigt at kirken går hen og gør det her. Det er jo fordi, kirken tilpasser sig tiden og bliver klogere. Kirken skal hele tiden følge med, og den skal løbe rigtig stærkt. (direkte citeret) For at se hele indskrevet interview, se bilag 2 12 Møllehave, side 20 Side 9 af 15

Et andet var: Hvorfor mener du, at der bliver flere og flere der melder sig ud af folkekirken? Hvortil Jens svarede, at han ikke tror at der bliver færre og færre troende, men faktisk oplevede at der blev flere troende, men de blev det på deres egen måde. Det mener han, at man har ret til, fordi man skal have frihed til at vælge, for hvis man ikke tror på Gud, så er der ikke nogen grund til at være medlem af folkekirken. Mange melder sig ud af kirken, for at få råd til noget andet, for det, at man er medlem af folkekirken, er egentlig bare et stykke papir på at man har ret til bryllup, dåb og en kirkelig begravelse, men det siger ikke noget om man tror eller ej. Men hvis man tror, kunne man jo lige så godt være med, for så støtter man op om noget der er vigtigt for en selv. Ifølge Jens vil der komme flere udmeldinger fra folkekirken i løbet af de næste par år. Det kan vi godt blive enige med ham i, fordi det er den udvikling vi har vi har set gennem de sidste 100 år. Den danske kristendom Danskerne blev officielt kristne, da den danske konge Harald Blåtand, lod sig døbe i den kristne tro i år ca. 965. Vi var så katolikker indtil vi i 1529 blev påvirket af Martin Luther og derefter blev protestanter, som følge af reformationen. Tiden gik, og vi danskere blev ved med, at være kristne. Men da vi når til det 20. århundrede, og starten af det. 21., bliver der færre og færre troende kristne, og det hellige får mindre betydning i det danske samfund 13. Men vi danskere har alligevel svært ved, at slippe kristendommen, da de fleste af os unge stadig bliver konfirmeret, også selvom vi ikke tror på Gud. Eller som går i kirke hver juleaften for, at høre præsten prædike, bare fordi det er noget man altid gjort. Hvilket kan få os til at spørge os selv om, om kristendommen er gået fra at være en tro, til at blive traditioner. Men hvis vi ikke tror, hvorfor så blive døbt, konfirmeret og gift, og hver gang sige; Vi tror på Gudfaderen den almægtige lyver vi så ikke i Guds hus? Eller har kristendommen bare ændret sig, så det efterhånden er blevet okay? Men hvorfor lade som om vi er noget vi ikke er? Kristendommen er under en udvikling og 13 Internet Side 10 af 15

ingen ved præcis hvor den fører hen, vi kan kun gætte os til, hvordan og hvilken rolle kristendommen vil spille om 50 eller 100 år. Vi går ud fra, at teknologien vil fortsætte med, at udvikle sig og rejse spørgsmål om hvordan Jorden i virkeligheden er blevet til. Der er allerede en teori: Big Bang. Spørgsmål vedhørende statistikken. 1) Er du konfirmeret? 2) Tror du virkelig på Gud? 3) Styrer din tro, noget i din hverdag? 4) Beder du til Gud jævnligt? 5) Går du i kirke hver søndag? 6) Afgør kristendommen hvad der er rigtigt og forkert for dig? 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Statistik 1 2 3 4 5 6 Ja: Nej: Andet svar: 14 For at se fulde undersøgelse, se bilag 1 14 8.b Side 11 af 15

Konklusion Som det er blevet konstateret nogle gange, så er kristendommen hele tiden under udvikling. Den har altid været igennem en udvikling, lige fra Jesu fødsel kristendommens oprindelse til nu. Vi mener, bygget på Jens Rothmanns teori, at kristendommen er blevet til, fordi man i gamle dage har haft brug for noget til at holde orden, og fortælle hvad der er rigtigt og forkert. Det er det, Det Gamle Testamente blev lavet for: Fortællingerne skulle give en forklaring på ting, som man egentlig ikke kunne forklare. Udviklingen der foregår lige nu, peger hen imod at de nye generationer tror på deres egen individuelle tro, hvilket også forklarer, hvorfor der også er flere udmeldinger af folkekirken, og som der ifølge præsten Jens Rothmann, vil komme mange flere af i den kommende tid 15. Vi har nu ikke længere brug for religion til, at fortælle os hvad der er rigtigt og forkert, for det har vi hinanden og loven til, og vi har nu brug for religion på forskellige måder alle sammen. Vi kan også konkludere, at kristendommen har været med til at skabe det danske samfund som det er i dag med jul og pinse etc. som alle er kristne højtider. Og som før nævnt, har vi taget de her højtider til os, og har på en måde skilt dem fra deres oprindelige historiske plads, og gjort dem til vores egne traditioner. Men hvis vi har taget kristendommens traditioner, er vi så ikke stadig kristne? Det vil vi i vores gruppe ikke mene at man er, for ingen forbinder længere julen med kristendommen, men i stedet med danske traditioner, og om nogle år vil man måske ikke engang læse juleevangeliet, men det kan vi endnu ikke konkludere. De spørgsmål som mange stiller til Bibelen, bunder også i de teknologiske fremskridt vi har gjort os i nyere tid, f.eks. med hensyn til Big Bang, som modsiger den kristne religions bud, på hvordan Jorden er blevet til. 15 Rothmann Side 12 af 15

Procesevaluering Vi har, i forbindelse med udarbejdelsen af vores projektopgave, været nødt til at tage en del forskellige valg. Vi har bl.a. aflyst alle vores fritidsinteresser såsom violin, saxofon, håndbold, klaver og band. Vi har desuden også vist meget høj arbejdsmoral, da vi bl.a. har arbejdet alle dage fra kl. 8:10 til kl. 17:00. Vi arbejdede også søndag, så vi havde reelt kun én fridag, nemlig lørdag. I gruppen har vi været gode til, at fordele arbejdet lige mellem os, og vi har hver især bidraget med lige meget til vores projekt. Vi har også i gruppen holdt en god tone, og har ikke haft nogen interne konflikter. Vi har, kunne diskutere os frem til en løsning, eller et resultat. Vi har gennem forløbet søgt hjælp hos forskellige mennesker, som bl.a. har hjulpet os med, at læse korrektur på rapporten og finde materialer til vores produkt. Vi har også været i stand til, at kunne overholde en tidsplan, som vi selv lavede i starten af projektforløbet. Det gjorde vi for, bedre at kunne holde styr på aftaler, for at holde overblik over hvordan projektet skred frem, og for at vi kunne overholde deadlines. Side 13 af 15

Litteraturliste Internet: http://www.allaboutjesuschrist.org/ kl. 13:52 d. 9/2 2012 http://www.danmarkskonger.dk/konge2.htm kl. 11:21 d. 9/2 2012 http://da.wikipedia.org/wiki/%c3%98kumenisk_koncil kl. 21:53 d. 14/2 2012 http://da.wikipedia.org/wiki/den_ortodokse_kirke kl. 09:41 d. 9/2 2012 http://da.wikipedia.org/wiki/herodes_den_store kl. 11:04 d. 12/2 2012 http://da.wikipedia.org/wiki/jesu_lidelse_og_d%c3%b8d kl. 8:54 d. 9/2 2012 http://da.wikipedia.org/wiki/jesus_af_nazareth kl. 13:27 d. 9/2 2012 http://da.wikipedia.org/wiki/katolicisme kl. 09:00 d. 10/2 2012 http://da.wikipedia.org/wiki/kristendom kl. 11.54 d. 9/2 2012 http://www.denstoredanske.dk/samfund,_jura_og_politik/religion_og_mystik/ref ormationen_og_lutherske_kirke/protestantisme kl. 09:39 d. 9/2 2012 http://www.fortidensjelling.dk/jelling5.htm kl. 09:41 d. 9/2 2012 http://www.kristendom.dk/artikel/267253:kristne-grundtekster--luthers-lille- Katekismus kl. 08:55 d. 9/2 2012 http://www.kristendom.dk/artikel/302680:indfoering--10-vigtigste-ting-omprotestantisme kl. 09:40 d. 9/2 2012 http://www.kristendomskundskab.dk/kristendom/historie/1900_2000/ kl. 11:25 d. 9/2 2012 http://www.meloni.dk/historie/index.php?option=com_content&view=article&id= 252:katolicismen&catid=54:religion&Itemid=80 kl. 09:08 d. 10/2 2012 http://www.religion.dk/artikel/92837:spoerg-om-kristendom--den-oprindeligekirke?all=1 kl. 8:38 d. 15/2 2012 Side 14 af 15

Litteratur: Børnenes illustrerede Bibel, Borgens forlag 1997. Forfatter (genfortalt af): Ebbe Kløvedal Reich og Henrik Mossin. Børnebibelen, Det Danske Bibelselskab 2000. Forfatter (genfortalt af): Johannes Møllehave. Undersøgelser: 8.b fra Ejby skole undersøgelse fra d. 9/2 2012 kl. 10:20 Side 15 af 15