UDVIKLINGSPLAN TINGBJERG/HUSUM. Et åbent og attraktivt Tingbjerg/Husum. En god start på livet. 1.100 flere i arbejde. Tryg, tryggere, Tingbjerg/Husum

Københavns Kommune 2012 TINGBJERG/HUSUM UDVIKLINGSPLAN Et åbent og attraktivt Tingbjerg/Husum En god start på livet 1.100 flere i arbejde Tryg, tryggere, Tingbjerg/Husum 1

UDVIKLINGSPLAN FOR TINGBJERG/HUSUM Tekst og fotos, hvor ikke andet er angivet: Københavns Kommune Design: Rikke Lequick Larsen og Københavns Kommune Center for Bydesign, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune 2012

INDHOLD 4 6 8 10 12 Indledning Fra politik til handling Udviklingsplan realiseres i tre spor Tingbjerg/Husum i dag Tingbjerg/Husum 2020 14 Tingbjerg/Husum som udsat byområde 16 20 24 28 Mål 1 Mål 2 Mål 3 Mål 4 Et åbent og attraktivt Tingbjerg/Husum En god start på livet 1.100 flere i job Tryg, tryggere, Tingbjerg/Husum Det udsatte byområde Tingbjerg/Husum er markeret som en gul sky på kortet. Området omfatter en del af bydelen Brønshøj-Husum, men ikke det hele. Mange af de data, der nævnes i udviklingsplanen, er registreret på bydelsniveau og ikke på det konkrete byområde, dvs tallene gælder bydelen Brønshøj-Husum. Det er markeret i teksten, om registreringerne gælder bydelen Brønshøj-Husum eller det udsatte byområde Tingbjerg/Husum. 3

indledning Med denne udviklingsplan for Tingbjerg/Husum har vi taget det første store skridt mod at realisere vores ambitiøse vision fra Politik for Udsatte Byområder. Til grund for politikken ligger den bærende tanke, at byens sociale udfordringer må løses af kommunen i tæt samarbejde med den almene sektor og andre aktører, og i et samarbejde, der går på tværs af alle forvaltninger i kommunen. Fra boligområder til byområder Gennem mange år har vi for at løse byens sociale udfordringer især arbejdet med sociale indsatser, der i forskelligt omfang har haft en positiv betydning for enkeltpersoner og familier. At de udsatte boligområder rummer en overvægt af sociale udfordringer i forhold til resten af byen, har gjort, at mange indsatser er koncentreret netop her og er gennemført af og i samarbejde med almene boligorganisationer. En uheldig bivirkning for resultaterne har været, at mennesker, som løftes socialt, ofte flytter væk fra et udsat boligområde, og at de nye beboere, som kommer til, er anvist af kommunen. Regler om fleksibel udlejning er begyndt at ændre på den tendens i nogle boligområder, men overordnet set er udfordringen, at selvom de sociale tiltag har medført vigtige ændringer for enkeltpersoner og familier, har de ikke i tilstrækkelig grad gjort boligområderne socialt bæredygtige. Det udsatte byområde Tingbjerg/Husum 450% 400% 350% 300% 275% 250% 225% 200% 175% 150% 125% 100% 75% 50% 25% 0% Små boliger Installationsmangler Ikke-vestlig herkomst Lav/ingen uddannelse Udenfor arbejdsmarkedet Lav indkomst Kbhgennemsnit Boligmassen i Tingbjerg/Husum er i fin stand set i forhold til gennemsnittet for København, men på en række socioøkonomiske faktorer ligger området langt fra gennemsnittet. 4

Det nye vi gør med udviklingsplanerne er både at undersøge de sociale og de fysiske forhold. Erfaring fra andre lande og fra byfornyelse herhjemme viser, at en opgradering af det fysiske miljø kan have store gevinster socialt for et område. Derfor har vi udvidet geografien fra udsatte boligområder til udsatte byområder. På den måde får vi øje på de større sammenhænge i byen og kan lave planer, der hænger sammen på tværs af matrikelskel. Vi tror på, at det er vejen til en socialt bæredygtig by. Udsatte byområder Politik for Udsatte Byområder identificerede seks udsatte byområder i København. De er områder, som kæmper med både sociale og fysiske udfordringer over gennemsnittet. De udsatte byområder er defineret ud fra en række socioøkonomiske forhold som for eksempel relativt mange små og utidssvarende boliger, mange beboere udenfor arbejdsmarkedet og mange uden uddannelse. Selvom områderne er udvalgt efter de samme forhold, er de langt fra ens. I denne udviklingsplan beskriver vi de specielle udfordringer for Tingbjerg/Husum. Vi præsenterer visionen for, hvad området skal udvikle sig til, og de konkrete tiltag, vi vil sætte ind med for at realisere den. bejde med om at løse områdets udfordringer. Med denne første udviklingsplan for Tingbjerg/Husum har vi identificeret fire mål, som er de vigtigste at nå for at løfte det fra udsat byområde til københavnerniveau. De fire mål er: Mål 1 Mål 2 Mål 3 Mål 4 Et åbent og attraktivt Tingbjerg/Husum En god start på livet 1.100 flere i job Tryg, tryggere, Tingbjerg/Husum De fire mål vil vi nå ved at arbejde i tre spor parallelt: Det første er forbedring af den kommunale kernedrift som arbejdet med skoler, med renhold, tryghed og sundhed. Det andet er tæt samarbejde med den almene boligsektor. Endelig igangsætter vi en række nye indsatser på baggrund af det behov, som udviklingsplanens analyser viser. Samlet viser udviklingsplanen vejen til at omdanne de dele af Tingbjerg/Husum, der i dag er udsatte, til at blive endnu mere attraktive og velfungerende. Udviklingsplanen er et redskab til dialog med områdets aktører, herunder den almene boligsektor, som vi vil samar- 5

POLITIK for Udviklingsplanen for Tingbjerg/Husum er blevet til ved, at en projektgruppe på tværs af kommunens syv forvaltfra politik til handling Som basis for denne udviklingsplan ligger Politik for udsatte byområder, der i 2011 blev vedtaget af alle syv borgmestre i København. ninger har analyseret de særlige udfordringer, som gør sig gældende med byområdet. Tingbjerg/Husums udfordringer som udsat byområde er afdækket ved at sammenholde data med iagttagelser fra lokale medarbejdere. Analyserne har indkredset områdets særlige problemstillinger og ført til de fire mål, som vi vil nå gennem konkrete indsatser. SÅDAN ER POLITIKENS OVERORDNEDE MÅL 3 mål FOR ALLE UDSATTE BYOMRÅDER SÅDAN ER POLITIKENS KONKRETE MÅL 9 MÅL FOR ALLE UDSATTE BYOMRÅDER Sådan er OMRÅDETS UDFORDRINGER tingbjerg/husums PROBLEMER IDENTIFICERES 1. Udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Det er visionen for København, at ingen byområder i byen adskiller sig negativt - socialt, fysisk eller sundhedsmæssigt. 2. Uddannelse og beskæftigelse til alle Alle skal høre til og gøre gavn i København. Alle københavnere skal have mulighed for at udnytte deres kvalifikationer og dyrke deres særlige kompetencer. 3. Udsatte byområder som rammer om et godt københavnerliv De udsatte byområder rummer hver især potentialer til at blive attraktive, særegne byområder, præget af rigdom på mangfoldighed, kultur og kreativitet. Mål 1- Folkeskoler og dagpasnnigstilbud: Folkeskoler og dagpasningstilbud i udsatte byområder skal være så attraktive, at de udgør det primære valg for lokale beboere Mål 2 - Uddannelse: 95 % af de unge får en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse Mål 3 - Beskæftigelse: Beskæftigelsesgraden i de udsatte byområder er på niveau med københavnergennemsnittet Mål 4 - Kultur og idrætsliv: De udsatte byområder skal have et godt og varieret kultur- og idrætsliv. Mål 5 - Sundhed: Sundhedstilstanden i de udsatte byområder har samme niveau som gennemsnittet for København Mål 6 - Ren- og vedligeholdelse: Ren- og vedligeholdelse i udsatte byområder er på niveau med københavnergennemsnittet Mål 7 - Tryghed: De udsatte byområder er lige så trygge at bo og færdes i som resten af byen Mål 8 - Byliv: Mere byliv i udsatte byområder. 80 % af københavnerne i områderne skal være tilfredse med bylivet Mål 9 - Almene bebyggelser: Flere almene boliger - fastholdelse af den nuværende andel af almene boliger på minimum 20 % af de københavnske boliger analyse UDSATTE BYOMRÅDER 2008 2010 2011 2012 POLITIK FOR UDSATTE BYOMRÅDER 6

En god start på livet Tryg, tryggere, Tingbjerg/Husum Københavns Kommune 1 Analyseforløbet har også gjort klart, at der er problemstillinger, vi endnu ikke ved nok om, og som vi derfor vil analysere mere i dybden. Frem mod 2020 vil vi løbende forbedre udviklingsplanerne med den nye viden, vi får, og udvikle byområdet i samarbejde med områdets mange aktører. Pilen illustrerer vejen fra Politik for Udsatte Byområder og de generelle mål til konkret handling, der matcher Tingbjerg/Husums særlige udfordringer. DET VIL VI OPNÅ frem mod 2020 sådan gør vi 4 KONKRETE mål FOR tingbjerg/husum indsatser FOR tingbjerg/husum Mål 1 Et åbent og attraktivt Tingbjerg/Husum Mål 2 En god start på livet Mål 3 1.100 flere i arbejde indsatser tingbjerg/husum 2020 fra udsat til attraktiv Mål 4 Tryg, tryggere, Tingbjerg/Husum TINGBJERG/HUSUM 2012 UDVIKLINGSPLAN Et åbent og attraktivt Tingbjerg/Husum 2020 1.100 flere i arbejde UDVIKLINGSPLAN FOR tingbjerg/husum 7

Udviklingsplan realiseres i tre spor politik for udsatte byområder UDVIKLINGSPLAN FOR tingbjerg/husum OPTIMERING AF kernedrift POLITIK for UDSATTE BYOMRÅDER nye indsatser samarbejde med den almene boligsektor Boligsociale helhedsplaner fysiske helhedsplaner initiativaftaler Udviklingsplanerne skal frem til 2020 guide arbejdet med at udvikle de udsatte byområder. Arbejdet realiseres i tre spor: Dels i et samarbejde mellem kommunen og den almene sektor, dels i en optimering af kommunens kernedrift, og endelig i en række nye budgetforslag. Optimering af kernedrift Udviklingsplanerne er som nævnt blevet til i et tværkommunalt samarbejde mellem kommunens syv forvaltninger. En central ambition for arbejdet er at blive skarpere på, hvor vi som kommune kan gøre vores arbejde bedre og smartere, end vi gør i dag. Det arbejde er stadig i sine indledende faser, men kommer til at fortsætte frem til 2020. Nye indsatser Analyserne, som foretages i forbindelse med udviklingsplanerne, fører til identificering af en række løsninger, der kræver særlige bevillinger. Det kan eksempelvis være fysiske omdannelser, der forøger sammenhænge, attraktivitet og tryghed i det udsatte byområde. Eller det kan være innovative beskæftigelsesindsatser, der gør en særlig indsats for at få socialt udsatte i arbejde. Samarbejde med den almene boligsektor Selv om der gennem årene har været gode samarbejder mellem kommunen og den almene boligsektor på det sociale område, har udfordringen med udsatte boligområder især været den almene boligsektors problem. Kommunens byplanarbejde gik i store træk udenom de almene boligområder, og de almene boligområder er blevet renoveret på egne præmisser. Derved er matrikelskellene mellem de almene områder og den omkringliggende by over tid blevet meget markante. Flere steder opleves de almene bebyggelser ikke som en del af byen. Udviklingsplanerne formulerer en samlet plan for området og udgør en overordnet rammesætning for samarbejdet 8

Foto: JW Luftfoto mellem kommune og almene boligorganisationer. Samtidig er det vigtigt at bevare de forskellige typer af planer, da de udgør individuelle redskaber i arbejdet med at løfte de udsatte byområder. De boligsociale helhedsplaner er tidligere blevet formuleret enkeltvis, men udvikles fremover puljevis for hvert udsatte byområde i tæt samspil mellem almene boligorganisationer og Københavns Kommune for at koordinere og optimere indsatserne. For at give de fysiske helhedsplaner en bymæssig og arkitektonisk kvalificering, har vi etableret Tidlig dialog som et dialogredskab mellem kommune og almene boligorganisationer. Og i initiativaftalerne indskrives de konkrete tiltag, som aftales med et enkelte udsatte boligområde på baggrund af en overordnet samarbejdsaftale med staten. 9

TINGBJERG/HUSUM I DAG Introduktion til de overordnede, fysiske og sociale potentialer og udfordringer i Tingbjerg/Husum. Et udsat byområde med store kvaliteter Tingbjerg/Husum er et unikt sted i København. Her er moderne og tidssvarende boliger og lige udenfor døren ligger Københavns største parkareal, Utterslev Mose. Gennem området løber Vestvolden med både natur og kulturhistoriske kvaliteter. Desuden er området præget af, at der bor mennesker fra mange forskellige lande, og at der er mange medlemmer i de lokale foreninger. Men Tingbjerg/Husum har også nogle udfordringer, og området rummer to af Københavns ti såkaldte udsatte boligområder, bebyggelsen Tingbjerg og bebyggelsen Gadelandet. Sociale udfordringer og utryghed De største udfordringer i området knytter sig til et lavt beskæftigelses- og uddannelsesniveau samt en række sociale problemer i udsatte familier. Cirka halvdelen af beboerne i området har job eller er under uddannelse, mens andelen af borgere uden eller med kort uddannelse er dobbelt så høj som i resten af København. Desuden oplever mange borgere området som utrygt, selv i dagtimerne. Indenfor de seneste år har der været flere skyderier. Der er udfordringer med kriminalitet i form af bl.a. indbrud, tyveri og vold/trusler. Få forbindelser og nedslidte byfunktioner Fysisk er den største udfordring, at området er dårligt forbundet både internt og med den omkringliggende by. Der er få stier, som binder området sammen, og reelt opleves det som om, København her har en blindtarm, hvor kun de, der bor i området, kommer. Tingbjerg/Husum er primært et boligområde, men rummer enkelte andre funktioner som skole og få butikker. Funktionerne ligger spredt og borgerne oplever i nogle tilfælde disse som nedslidte og uden klar identitet. Det nordlige Husum er præget af ensformigt byggeri og store øde græsplæner, der gør det svært at orientere sig og giver ringe mulighed for, at den enkelte beboer føler ejerskab og tilknytning til områderne. Den dårlige trafikale integration med byen og de nedslidte funktioner er med til at fastholde de sociale udfordringer og forstærke oplevelsen af området som mindre attraktivt, isoleret og utrygt. MÅL 1: FOLKESKOLER OG DAGPASNINGSTILBUD Folkeskoler og dagpasningstilbud i Tingbjerg/Husum skal være så attraktive, at de udgør det primære valg for lokale beboere Folkeskoler Dagpasningstilbud 47% 74,6% 70,8% 66,2% MÅL 2: UDDANNELSE 95% af de unge får en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse 65,9% 95% analyse MÅL 3: BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesgraden i Tingbjerg/Husum er på niveau med københavnergennemsnittet MÅL 4: KULTUR- OG IDRÆTSLIV Tingbjerg/Husum skal have et godt og varieret kultur- og idrætsliv. Københavnerne i Tingbjerg/Husum skal derfor være mindst lige så tilfredse med de lokale kultur- og idrætstilbud som københavnerne generelt MÅL 5: SUNDHED Sundhedstilstanden i Tingbjerg/Husum er på samme niveau som københavnergennemsnittet MÅL 6: REN- OG VEDLIGEHOLDELSE Ren- og vedligeholdelse i Tingbjerg/Husum er på niveau med københavnergennemsnittet 54,1% 70,7% 80% 92,5% 72,8% 73% 84% 88% MÅL 7: TRYGHED Tingbjerg/Husum er lige så tryg at bo og færdes i som resten af København (Respondenter der føler sig trygge i aften- og nattetimerne) 39,4% 68% MÅL 8: BYLIV Mere byliv i Tingbjerg/Husum. 80% af københavnerne i området skal være tilfredse med bylivet 82% 90% MÅL 9: ALMENE BOLIGER Flere almene boliger - fastholdelse af den nuværende andel af almene boliger på minimum 20% af de københavnske boliger 20% 71,1% 10 Tingbjerg/Husum København (målet)

TINGBJERG ÅS GAVLHUSVEJ Udsat byområde Særligt udsat boligområde Tingbjerg Partnerskab Rekreative arealer Boligsociale helhedsplaner Kommunegrænse Områdefornyelse Husum Udviklingsplan for Tingbjerg/Husum indskriver sig i de mange planer, som allerede er i gang i området. Kortet viser nogle men ikke alle planer. Bl.a. er bygningsfornyelse ikke markeret. DR Byen Blaagaard Seminarium UTTERSLEV HUSE LANGHUSVEJ TINGBJERG SKOLESIDEN ARKADERNE TÅRNHUSSTRÆDE BYGÅRDSTRÆDE TERRASSERNE HILLERØDMOTORVEJEN Nørre Gymnasium RUTEN Tingbjerg Skole Vestvolden RUTEN BYSTÆVNEPARKEN MØRKHØJVEJ ÆRTEBJERGVEJ BYSTÆVNEPARKEN BYSTÆVNET KOBBELVÆNGET Energicenter Voldparken Utterslev Mose HUSUM TORV STOREGÅRDSVEJ GADELANDET GADELANDET FREDERIKSSUNDSVEJ KOBBELVÆNGET ÅKANDEVEJ 11

TINGBJERG/HUSUM 2020 Visionen for et grønt, levende og trygt Tingbjerg/Husum baserer sig på fire mål, der skal nås frem til år 2020. Vi præsenterer her de fire mål kort og uddyber baggrunden for hvert mål og løsningsforslagene over de kommende sider. analyse Mål 1 Et åbent og attraktivt Tingbjerg/Husum Mål 2 En god start på livet Mål 3 1.100 flere i arbejde Mål 4 Tryg, tryggere, Tingbjerg/Husum Et åbent og attraktivt Tingbjerg/Husum I dag er Tingbjerg/Husum præget af få forbindelser og nedslidte byfunktioner. Men området har store potentialer til at blive et åbent og attraktivt boligområde for familier og andre naturglade københavnere. Her er frisk luft, grønne områder lige ved døren og nærhed til byen. I 2020 vil flere mennesker lægge vejen forbi ad de nye gang-, cykel- og bilforbindelser, og en mulig kommende letbane fra Nørrebro Station til Ring 3 vil skabe endnu mere liv i området. I 2020 vil her være nye bygninger med forskellige boligtyper og Ruten vil være ramme om et aktivt lokalt erhvervsliv. Energicenter Voldparken og Kulturhus Tingbjerg vil tiltrække besøgende fra hele København og Frederiksberg og give området en helt ny positiv identitet. En god start på livet I dag har en del af børnene og de unge i Tingbjerg/Husum ikke ligeså gode vilkår for en god start på livet som i resten af byen. Det har blandt andet den konsekvens, at for 12

få gennemfører en ungdomsuddannelse. Det er vores mål for 2020, at alle børn taler godt dansk, og at deres sundhedstilstand er normal. Børn og unge trives i folkeskolen og fortsætter naturligt videre i en ungdomsuddannelse. Familier i Tingbjerg/Husum er, som familier er flest i København, og de ved, hvor de kan få hjælp, når det kniber. Lokale foreninger og gode kultur- og idrætsfaciliteter giver sammen med naturen mulighed for et aktivt fritidsliv for både børn og voksne. 1.100 flere i arbejde I dag er der markant færre beboere i uddannelse eller beskæftigelse i Tingbjerg/Husum end i resten af byen. Det er vores mål for 2020, at 1.100 flere er kommet i beskæftigelse, både lokalt og i resten af Københavnsområdet. Nye virksomheder og funktioner er kommet til Tingbjerg/Husum. De tiltrækker folk fra det omgivende samfund og skaber lokale arbejdspladser og fritidsjobs. Alle har mulighed for at udnytte deres kvalifikationer og dyrke deres særlige kompetencer enten i et job, i en frivillig indsats eller gennem et aktivt fritidsliv. Udsatte borgere har mulighed for at komme i særlige jobs, hvor der er ressourcer til at støtte dem i dagligdagen. Tryg, tryggere, Tingbjerg/Husum I dag føler mange beboere sig utrygge, når de færdes i deres lokalområde og væsentlig flere har været udsat for kriminalitet end resten af københavnerne. Det er vores mål for 2020, at beboerne i Tingbjerg/Husum føler ligeså stor tryghed som alle andre københavnere både om dagen og i aften- og nattetimerne. De vigtigste ruter gennem området er godt belyst, og træer og buske hindrer ikke udsynet. Der er et aktivt og rart udeliv i haver og parker, som giver øjne i uderummet og øget tryghed. Tingbjerg/Husum skal være kendt for at være et dejligt og trygt sted at bo tæt på enestående naturområder og med gode muligheder for fritidsaktiviteter. 13

tingbjerg/husum SOM UDSAT BYOMRÅDE ANALYSE 14

15

Mål 1 Et åbent og attraktivt Tingbjerg/Husum Tingbjerg/Husums særlige fysiske udfordringer er at bydelen er trafikalt dårligt forbundet, monofunktionel samt fyldt med store tomme uderum. Tingbjerg/Husum er præget af store boligbebyggelser, hvoraf 70,7 % af boligerne er almene. Bebyggelserne er opført i store enheder, hvoraf Tingbjerg med 2381 boliger er den største. Særligt Tingbjerg har fine arkitektoniske detaljer, men samlet set mangler bygningerne i Tingbjerg/Husum variation, hvilket gør det svært at orientere sig. Nye bygninger i nutidig arkitektur kan bidrage til at skabe identitet og variation. Samtidig kan det skabe mulighed for flere forskellige boligtyper og ejerformer, som kan være med til at tiltrække nye beboere. Store tomme græsplæner skaber utryghed De fleste boliger er moderne og velfungerende. Mange af boligblokkene ligger på store græsplæner men mangler direkte udgange til udearealerne. Beboernes manglende tilknytning til udearealerne gør området mindre levende. Boligerne bliver mindre attraktive og øger både oplevelsen af utryghed og risikoen for indbrud. Trods de mange åbne græsplæner er området præget af barrierer og grænser. Trådhegn og hække deler byområdet op og gør det vanskeligt at komme fra et sted til et andet. For at skabe mere aktivitet og tryghed er det derfor vigtigt, at de grønne udearealer indrettes, så de styrker sociale fællesskaber, letter orienteringen, øger den enkeltes tilknytning og den kriminalpræventive overvågning. Kun en vej til Tingbjerg Trafikalt er Tingbjerg/Husum svagt forbundet med den omgivende by. Kun en enkelt bilforbindelse fører til Tingbjerg og Utterslevhuse, og den forbinder ikke om- Tingbjerg/Husum Adgangveje 71,1% 6,1% 7,2% 13,4% Almene boliger Ejerboliger Andelsboliger Private udlejningsboliger Offentligt ejede boliger Utterslev Huse Tingbjerg Tingbjerg Skole Andel af almene boliger pr. 01. januar 2011 20% KØBENHAVN Bystævneparken Vestvolden som fysisk barriere 20,6% 32,2% Udsatte byområder 35,5% Amager/Sundby 34,9% Bispebjerg/NV Nørrebro 71,1% Tingbjerg/Husum Voldparken Gadelandet Energicenter Voldparken Utterslev Mose 68,8% Valby/Vigerslev Frederikssundsvej 27,6% Vesterbro/Kgs. Enghave % 20 30 40 50 60 70 Kilde: Det Socioøkonomiske Københavnderkort 16

rådet med Gladsaxe Kommune. Den manglende integration med den omgivende by forhindrer, at borgere udefra kommer til eller igennem kvarteret, handler eller oplever området som en naturlig del af byen. Samtidig besværliggør det beboernes daglige færden og mindsker tilgængeligheden til de tilstødende naturområder Vestvolden og Utterslev Mose. Nye eller bedre forbindelser for cyklister, fodgængere, biler samt kollektiv trafik er afgørende for at kickstarte en positiv udvikling i Tingbjerg/Husum, fordi forbindelser giver mulighed for en øget gennemstrømning af mennesker. Flere mennesker giver flere besøgende i butikkerne samt til idræts- og kulturfaciliteterne, og flere mennesker betyder flere øjne i byrummet og dermed øget tryghed. Kun få og slidte funktioner Tingbjerg/Husum er overvejende et boligområde. De få andre byfunktioner som f.eks. detailhandel og idrætsfaciliteter ligger spredt og er i nogle tilfælde nedslidte og uden klar identitet. Tingbjerg Skole er dog en stærk funktion i lokalområdet og med sin svømmehal tiltrækker den også borgere fra andre dele af byen. Energicenter Voldparken benytter nu den tidligere Voldparken Skole som ramme for en lang række idræts- og bevægelsesaktiviteter samt børneinstitutioner. Men bygningerne bærer præg af manglende vedligeholdelse og virker ikke imødekommende. De centrale funktioner, kultur såvel som natur, har brug for at blive styrket enkeltvis, få en klar identitet, en fysisk opgradering og en klar fremtræden i området. Flere steder i København er nye og markante medborger- og kulturhuse blevet stærke pejlemærker i udsatte byområder og har været med til at give kvarterer en ny og positiv identitet. 17

Mål 1 Et åbent og attraktivt Tingbjerg/Husum På baggrund af analysen har vi udviklet handlingsforslag, der skal igangsætte en positiv udvikling af området. Nogle er nye initiativer, andre er fortsættelser af handlinger, som har vist gode resultater. Det igangsætter vi fra 2013 Byens bedste bemandede legeplads Byens bedste legeplads skal være en udflugtslegeplads med et tema fx natur, vand eller bevægelse. Den skal udfordre både børn og voksne og tiltrække besøgende fra hele København og omegn. Byens bedste legeplads skal bidrage til beboernes stolthed og være bemandet, fordi det giver tryghed. > Energicenter Voldparken støtte til det lokale foreningsliv Energicenter Voldparken er etableret af lokale ildsjæle i den tidligere Voldparkens Skole. Det huser i dag aktiviteter for ca. 60-70 foreninger og klubber indenfor idræt, sundhed, kultur og natur og har ca. 300 daglige brugere. Stedet har potentiale men er udfordret af, at der ikke er økonomi til at dække huslejen., hvorfor huslejestøtte foreslås i budget 2013 indsatser OPTIMERING AF kernedrift samarbejde med den almene boligsektor nye indsatser > Nye vej-, cykel-, og gangforbindelser For at bryde Tingbjerg/Husums trafikale isolation og kickstarte en positiv byudvikling frem mod et trygt og attraktivt byområde i 2020, vil vi forbedre infrastrukturen med: 1. Bedre og tryggere cykel/gangsti over Vestvolden Den eksisterende cykel- og gangforbindelse fra Bystævnet til Tingbjerg skal opgraderes med øget bredde, ny belægning og ny belysning. 2. Den Grønne Forbindelse - en tryg, smuk og oplevelsesrig forbindelse Den Grønne Forbindelse skal være en tryg og aktiv promenade for fodgængere og cyklister, der forbinder områdets attraktioner: Husump arken, den planlagte lommepark ved Frederikssundsvej, EnergiCenter Voldparken samt Tingbjerg Skole/Kulturhus. 3. Bedre og tryggere cykel/gangsti fra Ruten mod vest til Mørkhøj Den eksisterende forbindelse fra Ruten mod vest til Mørkhøj skal opgraderes med øget bredde, ny belægning og ny belysning for at øge trygheden og attraktiviteten. 4. Sikker krydsning af Åkandevej og Gadelandet For at forbedre tilgængeligheden til Utterslev Mose skal der etableres bedre krydsning af Åkandevej. For at skabe større trafikal tryghed, særligt for skolebørn, skal der etableres et nyt krydsningspunkt over Gadelandet. 5. Synlige tilslutninger til supercykelstinettet Omkring Tingbjerg/Husum løber flere højklassede cykelstier. Vi vil synliggøre tilslutningen til og fra området, for at flere vælger at benytte dem. 6. Ny vej til Gladsaxe En ny vejforbindelse til biler og kollektiv trafik vil ophæve Tingbjergs isolation og skabe nye transportmuligheder for beboerne i både Tingbjerg/Husum og Gladsaxe. Første trin mod en ny vej er en analyse af mulighederne og konsekvenserne i dialog med Gladsaxe Kommune og andre samarbejdspartnere. 18

> Ungdomsboliger For at skabe flere boliger til studerende i København og samtidig bidrage til en blandet beboersammensætning foreslås huslejetilskud til at udleje almene familieboliger billigere til studerende i bebyggelsen Husumgård/Gadelandet. > Erhverv i stueetager i almene ejendomme For at tiltrække borgere fra andre dele af byen, vil kommunen i en forsøgsperiode kompensere boligafdelinger, der vil udleje lokaler i stueetagerne til små butikker med fx mad og kreative erhverv. Forsøget starter på Nørrebro. > Driftssamarbejde om renhold og vedligehold Det skal undersøges, om et øget samarbejde om driften af udearealerne i Tingbjerg/Husum på kan frigive ressourcer til et kvalitativt løft i områderne. > Omdannelse af grønne arealer Københavns Kommune vil samarbejde med de almene boligorganisationer om fysiske helhedsplaner,. Planerne skal lette adgangen til de grønne områder, blandt andet via direkte udgang fra boligerne og etablering af nyttehaver. Derudover skal planerne give mulighed for sociale fællesskaber, lette orienteringen, styrke beboernes tilknytning til området og øge trygheden. > Økonomisk analyse af Tingbjerg/Husum I arbejdet med Kommuneplan 2015 vil Københavns Kommune udarbejde en økonomisk analyse af Tingbjerg/Husums byudviklingspotentiale, herunder fortætning med nye boligtyper og ejerformer samt nye anvendelser af eksisterende ejendomme. > Samarbejde om handelsliv på Frederikssundsvej og Ruten Frederikssundsvej og Ruten har potentiale til at blive attraktive handelsstrøg. Københavns Kommune vil opstarte og fungere som rådgiver for et samarbejde mellem alle ejere, som i fællesskab kan udvikle handelslivet. Budgetindspil 2013 Det fortsætter vi med at gøre > Tingbjerg Kulturhus er finansieret og under planlægning. > Husum Områdefornyelse arbejder med byrum, sociale netværk og kulturelle løft. > Fleksibel udlejning giver boligafdelingerne en mere lige fordeling af beboere i og udenfor arbejdsmarkedet. I Mjølnerparken og Tingbjerg har ordningen medvirket til at antallet af personer på overførselsindkomst er faldet med henholdsvis 10% og 6% i peridoen 2002 til 2010. > Og meget mere 19

Mål 2 En god start på livet I forhold til gennemsnittet for København oplever Tingbjerg/Husum særligt tre store udfordringer på børneområdet: Trivselsproblemer i mange familier, svage danskkundskaber og lavt uddannelsesniveau hos forældrene. I Tingbjerg/Husum er et relativt børnerigt område i forhold til resten af København. 26 % af beboerne er 0-17 år mod 17,4 % af kommunens borgere. Men ikke alle børn har det lige godt. Flere anbringelser uden for hjemmet Ifølge det Sociale belastningsindeks, som er en statistisk model til beregning af forventede udgifter pr barn i de enkelte bydele, er den forventede gennemsnitsudgift for børn og unge i det udsatte byområde mindst 1,3 gange større end for et barn i København. Alene i Tingbjerg er den forventede udgift 2,54 gange større. Udgifterne dækker fx anbringelser uden for hjemmet eller forebyggende foranstaltninger, der støtter barnet og familien. De lokale medarbejdere fra Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen oplever, at årsagerne til børnene og de unges problemer ofte findes i dårlig trivsel i familien. De lokale medarbejdere oplever, at mangel på forældrekompetencer og opdragelse af børn og unge er et centralt tema. Børnenes udvikling er ikke alderssvarende, og de mangler sproglige, motoriske og sociale kompetencer. Med tidlig opsporing og forebyggende indsats vil vi øge mulighederne for at alle familier trives, og at forældre kan give deres børn og unge den støtte og sparring, de har behov for, inden problemerne vokser sig store. Behov for bedre danskkundskaber Børn i Tingbjerg/Husum har behov for en større indsats for at lære dansk end i resten af København. Næsten alle børn i institutionerne i Tingbjerg og Voldparken sprogvurderes, når de er ca. tre år samt inden skolestart. Vurderingerne viser, at antallet af børn, som har brug for en særlig eller fokuseret sprogindsats i Tingbjerg og Voldparken afviger væsentligt fra lands- Resultater af sprogvurderinger af i Tingbjerg/Voldparken i Tingbjerg/Voldparken pr. 14. maj 2012 pr. 14. maj 2012 Område % i særlig/fokuseret indsats % i generel indsats % børn med behov for en særlig/fokuseret sprogindsats ifølge normeringenii Tingbjerg iii(3årige) 89% (antal 56) 11% (antal 7) 15% Tingbjerg (inden skolestart) 77% (antal 69) 33% (antal 21) 15% Voldparken iv(3årige) 60% (antal 3) 40% (antal 2) 15% Voldparken (inden skolestart) 65% (antal 15) 35% (antal 8) 15% i i Til Til sprogvurderingerne er anvendt er anvendt Ministeriets Ministeriets Sprogvurderingsmateriale. 2011 var det 2011 første var år, hvor det dette første sprogvurderingsmateriale år, hvor dette sprogvurderingsmateriale blev anvendt af pædagoger blev i hele landet, og resultaterne kan således være præget af, at pædagogerne har skulle lære materialet at kende. anvendt i af pædagoger i hele landet, og resultaterne kan således være præget af, at pædagogerne har skulle lære materialet at kende. inormeringen er foretaget via sprogvurdering af 3250 et- og tosprogede børn fordelt på 14 kommuner. i Tallene fra Tingbjerg bygger foretaget på tal via fra sprogvurdering institutionerne i Tingbjerg-klyngen af 3250 et- og samt tosprogede halvdagsbørnehaven fordelt Legestedet. på 14 kommuner. i i Tallene stammer fra Tingbjerg fra Børnehaven bygger på Voldparken. tal fra institutionerne i Tingbjerg-klyngen samt halvdagsbørnehaven Legestedet. i Tallene stammer fra Børnehaven Voldparken. 20

Belastningsgraden er beregnet i en statistisk model på baggrund af en række registerdata for henholdsvis barnet og dets forældre. Modellen beregner, hvor mange udgifter kommunen kan forventes at have pr. barn/ung i bydelen efter 52 i Lov om social service (udgifter til personer med handicap er ikke medregnet). 100 er gennemsnit for København. Belastningsindex 0-38 38-57 57-85 85-132 132- gennemsnittet. Fx har 89 % af de tre-årige i Tingbjerg brug for en særlig/fokuseret sprogindsats. Det er seks gange så mange som normeringen på 15 % på landsplan. At lære at tale og skrive dansk er i allerede i fokus i både daginstitutioner og folkeskoler, hvor en række indsatser er i gang. Men vi skal fastholde fokus og løbende evaluere på effekten. For få får en uddannelse Tilslutningen til de lokale folkeskoler i Tingbjerg/Husum er høj. 74,6 % af eleverne går i folkeskole mod 70,8 % i resten af kommunen. Men efter folkeskolen får kun 65,9 % af de unge en ungdomsuddannelse. Det er markant færre end københavnergennemsnittet på 82,2 % og langt fra Københavns samlede strategi om at 95 % gennemfører en ungdomsuddannelse. Andelen af 16-64-årige med en lang videregående uddannelse er med 3,2 % også markant lavere end københavnergennemsnittet på 13,2 %. Vi vil styrke de unges kontakt til voksne rollemodeller, der kan inspirere til uddannelse, skabe rammer for positive fællesskaber og en meningsfyldt fritid. i Målsætningen om at 95% af de unge i udsatte byområder får en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse er en del af Københavns samlede strategi om at 95% af alle 16-29 årige københavnere gennemfører en ungdomsudannelse som blev vedtaget i en uddannelses- og integrationsplan for unge i København d. 21. januar 2004 af Borgerrepræsentationen. Andel af 16-64-årige med en lang videregående uddannelse pr. 01. januar 2009 Andel af 24-25-årige som har gennemført en ungdomsuddannelse pr. 03. oktober 2011 13,2% KØBENHAVN 82,2% KØBENHAVN 9,6% Udsatte byområder 82,3% Udsatte byområder 3,2% Tingbjerg/Husum 65,9% Tingbjerg/Husum % 0 5 10 15 20 25 Kilde: Det Socioøkonomiske Københavnerkort % 60 70 80 90 100 Kilde: Børne- og Ungdomsforvaltningen 24-25-årige: borgere født i 1986-1987 21

Mål 2 En god start på livet På baggrund af analysen har vi udviklet handlingsforslag, der skal igangsætte en positiv udvikling af området. Nogle er nye initiativer, andre er fortsættelser af handlinger, som har vist gode resultater. Det igangsætter vi fra 2013 > En god start på livet Sundhedsplejens indsats for udsatte børn fra 0-6 år Børne- og Ungdomsforvaltningen ønsker at udvide indsatsen med sundhedspleje for de 20 %, der er mest udsatte og har størst behov. Dette gøres med flere besøg og familiegruppeforløb. > Styrkelse af klubbernes opsøgende/socialpædagogiske arbejde i udvalgte udsatte byområder Gadeplansarbejdet motiverer udsatte unge med en uhensigtsmæssig adfærd til positive forandringer. De seneste års erfaringer med gadeplansarbejdet er, at det har en bred forebyggende effekt i kriminalpræventivt arbejde, og at klubbernes medarbejdere spiller en væsentlig rolle i lokale akutte situationer. Der søges midler i budget 2013 svarende til 6 årsværk tilsammen i de 6 udsatte byområder. OPTIMERING AF kernedrift > Fritidsjobindsatsen Se beskrivelse s. 24-25 > ForeningsGuider / KulturGuider Børns og unges deltagelse i kultur- og fritidslivet kan være med til at understøtte vejen til en uddannelse og senere beskæftigelse. Derfor er det et problem, at mange børn og unge i udsatte byområder ikke har tilstrækkeligt kendskab til kultur- og fritidslivet. Forenings- og KulturGuider er frivillige, der guider børn og unge primært med etnisk minoritetsbaggrund til kultur- og fritidslivet. > Feriecamp FerieCamp er et tilbud om gratis kultur- og idrætsaktiviteter i ferierne for alle børn i København mellem 6 og 16 år. For mange børn betyder FerieCamp, at de bliver introduceret til nye idræts- og kulturtilbud, ligesom Feriecamp har vist sig at være et godt alternativ til at hænge på gaden. > Særlige integrationsmidler til foreninger Foreninger i udsatte byområder med mange børn med etnisk minoritetsbaggrund står over for særlige udfordringer med at involvere forældre, inddrive kontingent og tiltrække frivillige. På baggrund af gode erfaringer med understøttelse af foreningernes kerneaktiviteter ønsker Kultur- og Fritidsforvaltningen indsatsen forlænget fra 2014, hvor den udløber. indsatser samarbejde med den almene boligsektor nye indsatser > Udvidelse af klubbernes åbningstider i udvalgte udsatte byområder Brugerne af klubberne i de udsatte byområder kommer generelt med en svag familiebaggrund og har behov for voksenstøtte. Udvidet åbningstid kan understøtte målet om, at 95 % får en ungdomsuddannelse ved at støtte den unge i uddannelse og jobsøgning samt være medvirkende til at nedsætte utrygheden ved at give de unge et reelt alternativ til at hænge på gaden. Der søges midler i budget 2013 til udvidet åbningstid i alle klubber i Tingbjerg/Husum 22

> Tidlig indsats Fem vuggestuer i Tingbjerg med de mest udsatte tosprogede børn får ekstrapersonalenormering og kompetenceudvikling. Indsatsen er målrettet børnenes sproglige udvikling og trivsel samt et udvidet forældresamarbejde. > Boligrådgivere og økonomisk støtte til forebyggelse af udsættelse af boliganviste Antallet af udsættelser er stigende i Københavns Kommune, og 18 % er børnefamilier. Der er behov for at forebygge udsættelser særligt for særligt sårbare borgere. Socialforvaltningen foreslår at ansætte otte boligrådgivere, som skal modvirke udsættelser. > Motionsindsats for motionsuvante børn Klar Parat Husum Overvægt og fedme er et samfundsproblem med social slagside, og overvægt blandt børn er et stort problem i udsatte byområder. Efter det 15. leveår er det ikke muligt at vokse fra sin fedme, hvis man er svært overvægtig. Motionsindsatsen Klar Parat Husum har gode resultater med at få overvægte børn i motionstilbud, og indsatsen ønskes forlænget fra 2014. * indgår ikke i udviklingsplanernes budgetpakker, men fremasættes særskilt fra SUF. > Social normering Børne- og Ungdomsforvaltningen tildeler med sociale normeringer ekstra midler til syv daginstitutioner, der sammenlignet med kommunens øvrige daginstitutioner har de mest udsatte børn. De sociale normeringer øremærker midlerne til ekstra pædagogisk personale med henblik på at styrke voksen/barn relationen. Det fortsætter vi med at gøre > Familierådgivning er et gratis, åbent og anonymt tilbud til børnefamilier med særlige behov. > Socialrådgivere på folkeskoler er et åbent og anonymt rådgivningstilbud. > Københavnermodellen 2.0 rummer indsatser for sprogligt udfordrede skolestartere og skoleskiftere med faglige og sociale udfordringer. > Ressourcecentre på alle folkeskoler styrker inklusion og undervisningsdifferentiering > Sprogindsatsen i dagtilbud omfatter sprogvurderinger og målrettede sprogstimulerende aktiviteter > Socialrådgivere i daginstitutioner sikrer tidlig opsporing af udsatte børn i daginstitutioner. > Inklusionspædagoger på alle folkeskoler varetager socialog specialpædagogiske opgaver. > Ungerådgivning er et åbent, anonymt tilbud for børn og unge i alderen 12-18 > Gadeplansmedarbejdere etablerer kontakt til uroskabende unge. > Den korte snor er et tilbud, hvor unge kriminelle eller kriminalitetstruede mellem 10 og 17 år samt 18-25 år følges tæt. Budgetindspil 2013 > Ny start i Tingbjerg og Voldparken tilbyder en helhedsorienteret indsats til kriminalitetstruede unge mellem 15 og 25 år og deres familier. > Og meget mere 23

Mål 3 1.100 flere i arbejde På beskæftigelsesområdet har Tingbjerg/Husum en række særlige udfordringer i forhold til resten af København. Det drejer sig om lav beskæftigelsesgrad i kombination med fattigdom og ringe helbred. Borgerne i Tingbjerg/Husum har sammenlignet med det øvrige København en markant svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesfrekvensen er i Tingbjerg/ Husum på 54,1 %, mens den for København under ét er 70,7 %. Mange uden for arbejdsmarkedet Andelen af de 16-66-årige på pension, førtidspension eller efterløn er også højere end i resten af København og fattigdom er en væsentlig faktor i mange af de udsatte familiers hverdag. I Tingbjerg/Husum er det 52,2 % af de voksne borgere, der har en lav indkomst, mod 38,5 % i København. At løfte beskæftigelsesfrekvensen fra 54,1 % til 70,7 % svarer til, at der i Tingbjerg/Husum skal ca. 1.100 flere beboere i arbejde eller uddannelse. Det er ca. hver sjette borger mellem 16 og 66 år. Dermed er det en af de største udfordringer for Tingbjerg/Husum, og der er brug for en betragtelig indsats for at nå målet. Lavt uddannelsesniveau Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vurderer, at årsagerne til den lave beskæftigelsesfrekvens, høje andel af ledige samt forholdsvis høje andel af borgere på overførselsindkomst skyldes flere forhold. Manglende uddannelsesmæssige kompetencer, mangelfuld viden om uddannelsesmuligheder og arbejdsmarkedet generelt gør det svært at komme ind på arbejdsmarkedet. Det forstærkes af, at en stor gruppe borgere ikke har de helt grundlæggende sproglige forudsætninger for at kunne få en uddannelse og varetage et almindeligt job. Med lav eller ingen uddannelse og svage sproglige kompetencer er jobmulighederne få og typisk med en lav indkomst. For at beboerne skal have bedre chancer på jobmarkedet, vil vi sætte ind med kompetenceudvikling målrettet den enkeltes muligheder og vilkår fx danskundervisning. Dårligere helbred Andelen af de voksne borgere, der vurderer deres helbred mindre godt eller dårligt, er højere i Tingbjerg/Hu- Andel af borgere som synes, at deres helbred er fremragende, vældig godt, godt, mindre godt eller dårligt pr. december 2011 Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt 18% 36% 34% 8% 4% 15% 35% 36% 9% 6% 14% 37% 33% 10% 6% København Udsatte byområder Tingbjerg/Husum % 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Kilde: Megafon 24

% Andelen af ledige indenfor arbejdsstyrken pr. oktober 2011 10% KØBENHAVN 13% Udsatte byområder 20,9% Tingbjerg/Husum 0 5 10 15 20 25 Kilde: Beskæftigelses - og Integrationsforvaltningen sum end i resten af København. Selvvurderet helbred er en indikator for borgernes sygelighed og dødelighed. Der er flest med kort uddannelse, der vurderer deres helbred som mindre godt eller dårligt. Det er Sundheds og Omsorgsforvaltningens erfaring, at et dårligt selvvurderet helbred kan give forhindringer i forhold til job, uddannelse og sociale relationer. Det kan påvirke den enkeltes livskvalitet og familiens trivsel negativt. Vores indsatser for beskæftigelse skal gå hånd i hånd med sundheden. Et godt helbred er med til at øge mulighederne for at komme i beskæftigelse. Samtidig har det en positiv effekt på helbredet at bidrage til arbejdsfællesskabet og indgå i sociale relationer på arbejdspladsen. Andel af borgere (18+) med lav bruttoindkomst, året 2008 pr. 01. januar 2009 38,5% KØBENHAVN 44,3% Udsatte byområder 52,2% Tingbjerg/Husum % 0 30 40 50 60 70 Kilde: Det Socioøkonomiske Københavnerkort Andel af 16-64årige med en lang videregående uddannelse pr. 01. januar 2009 13,2% KØBENHAVN 9,6% Udsatte byområder 3,2% Tingbjerg/Husum % 0 5 10 15 20 25 Kilde: Det Socioøkonomiske Københavnerkort 25

Mål 3 1.100 flere i arbejde På baggrund af analysen har vi udviklet handlingsforslag, der skal igangsætte en positiv udvikling af området. Nogle er nye initiativer, andre er fortsættelser af handlinger, som har vist gode resultater. Det igangsætter vi fra 2013 > Green Teams Green Teams løfter både beskæftigelsen og ren- og vedligeholdelsen i de udsatte byområder i et samarbejde mellem Københavns Kommune og de almene boligorganisationer. Gennem løntilskuds- og jobrotationsstillinger samt fritidsjob hjælper ledige og unge fra de udsatte byområder de fastansatte medarbejdere med at renholde veje og udearealer. Jobrotationsstillingerne giver de fastansatte medarbejdere almen kompetenceudvikling samt kurser rettet mod Green Teams, herunder mentorkurser. I perioden 2012 2015 forventes etableret 42 løntilskudsstillinger, 42 jobrotationsstillinger og 42 fritidsjob. Dertil forventes etableret 36 lommepengejob i perioden 2013 2015. indsatser OPTIMERING AF kernedrift nye indsatser > Fritidsjobindsats Fritidsjob har en positiv betydning for beskæftigelses- og uddannelsessituationen for borgere med etnisk minoritetsbaggrund (Rambøll 2009), ligesom fritidsjob kan bidrage til at bryde social arv (CFBU 2012). Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vil tilvejebringe og formidle 450 fritidsjob årligt i kommunens egne forvaltninger samt 650 fritidsjob årligt på ordinære vilkår privat, statsligt og kommunalt. > Tværgående praktikpladsstrategi I marts 2012 var der i København 925 15-29-årige, der forgæves havde søgt praktikplads i mindst to måneder og det er en central udfordring, at færre unge gennemfører en erhvervsuddannelse. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vil med en praktikpladsstrategi skabe 1.000 flere uddannelsesaftaler årligt i det private erhvervsliv og 50 flere årligt i kommunens egne forvaltninger. samarbejde med den almene boligsektor 26

> Anvendelse af sociale klausuler Københavns Kommune vil i samarbejde med boligorganisationerne sikre, at organisationerne tilbyder job, jobtræning og praktik til ledige beboere i forbindelse med større renoveringssager. For at øge mobiliteten for borgere bosat i udsatte byområder anbefaler BL, at boligorganisationerne forpligtiger sig til at beskæftige ledige beboere fra en anden boligafdeling end den, de er bosat i. > Øget målrettet markedsføring og rekruttering af borgere til Forebyggelsescenter Vanløse Det ofte er svært at rekruttere kort uddannede og borgere uden for beskæftigelse til de kommunale sundhedsfremmende og forebyggende tilbud. Forebyggelsescenter Vanløse vil derfor være opsøgende i området og samarbejde med foreninger og andre forvaltninger om at tilbyde ledige og kontanthjælpsmodtagere hjælp til rygestop, motion, vægttab og samtaler om alkohol. Det fortsætter vi med at gøre > Lab 2700 arbejder for at fremme iværksætteri og innovation i Husum og Tingbjerg for at styrke erhvervs- og beskæftigelsesmulighederne i området. > Frivilligcenter skal styrke det lokale foreningsliv og samarbejdet mellem foreninger, institutioner og virksomheder samt være indgang for byens frivillighed. > Fremskudt sprogindsats omfatter introducerende danskundervisning for voksne og åben vejledning. > Sprogcafe på Husum Bibliotek hjælper voksne med fx lektier og jobansøgninger. > Forebyggelsescenter Vanløse tilbyder gratis rådgivning og vejledning til alle over 18 år om sundhed, kost, motion, alkohol og rygestop. > Københavns Brandkadetter, hvor unge undervises på brandmandsskolen, kommer i praktikforløb med tilknyttet mentor og efterfølgende har mulighed for at søge fritidsjob i Kbh. Brandvæsen > Boligrådgiverne hjælper fx med indflytning i egen bolig og støtte til integration i lokalmiljøet. Støtte-kontakt personer yder intensiv støtte til sindslidende, stof- og alkoholmisbrugere. > Jobcentret giver beboere i området let adgang til rådgivning om beskæftigelse og uddannelse. Budgetindspil 2013 > 18+-samarbejde: Udgående beskæftigelsesindsats for uroskabende unge > Og meget mere 27

Mål 4 Tryg, tryggere, Tingbjerg/Husum Tingbjerg/Husums særlige udfordringer omkring utryghed handler om mange indbrud, et stigende antal voldsepisoder og en høj grad af oplevet utryghed Trygheden ved at færdes i udearealerne i København er generelt høj. Københavns Kommunes Tryghedsindeks 2012 viser, at København generelt er inde i en positiv udvikling sammenlignet med både startmålingen i 2009 og sidste måling i 2011. Men Tingbjerg/Husum er et af de fem områder, der stadig har markant behov for tryghedsskabende indsatser. Københavns Tryghedsindeks 2012 Tryghedsindekset er sammensat af to kilder: En spørgeskemaundersøgelse, som belyser borgernes udsathed for kriminalitet og vurdering af kriminalitetsproblemer i nabolaget samt registrerede politianmeldelser. Sammenlignet med københavnerne generelt viser spørgeskemaundersøgelsen, at beboerne i Tingbjerg/Husum i signifikant højere grad angiver, at de har været udsat for kriminalitet og oplever kriminalitet som et problem i nabolaget. Det er særligt indbrud, tyveri og vold/trusler, som beboerne har været udsat for og vurderer som et problem. Registrerede politianmeldelser Antallet af registrerede politianmeldelser bekræfter beboernes oplevelser. Der lidt flere anmeldelser for vold/ trusler og hærværk, mens der er mere end dobbelt så mange anmeldelser for indbrud sammenlignet med København. Til gengæld er antallet af anmeldelser for tyveri, narkotika og chikane per 1.000 indbyggere lavere end for København som helhed. Siden 2011 er der faktisk sket et fald i antallet af politianmeldelser per 1.000 indbyggere for chikane (16 %), narkotika (12 %) og hærværk (4 %). Dog er antallet af politianmeldelser steget med 31 pct. for vold/trusler, 9 pct. for tyveri og 3 pct. for indbrud. Beboerne er mindre trygge Ud over spørgsmål, der indgår i beregningen af Tryghedsindekset, er beboerne blevet spurgt om, hvordan de oplever at færdes i udendørsarealerne i aften-/nattetimerne. Der er en markant mindre andel af beboere, der føler sig trygge end i hele København. Om dagen oplever 77,1 % i Tingbjerg/Husum sig trygge mod 93,2 % i hele København. I aften- og nattetimerne oplever 40,2 % sig trygge, mod 64,6 % i hele København. Vold/trusler Markant Spørgeskema Indbrud Markant Borgernes udsathed Tyveri Markant Spørgeskemaindeks Nabolagsproblemer Narkotika Ordinært Intensiveret 19,9 Hærværk Ordinært Chikane mv. Ordinært Tryghedsindeks Vold/trusler Indbrud Markant 23,0 Politiets register Tyveri Anmelelsesindeks Narkotika Hærværk Chikane mv. Markant 26,0 Tryghedsindekset 2012 viser, at der fortsat er behov for en markant indsats i distrikt 18, mens København ligger i ordinært. 28

Kilde: Tryghedsindeks 2012 Vold/trusler Indbrud Tyveri Markant Markant Markant Narkotika Ordinært Hærværk Ordinært Chikane mv. Ordinært Spørgeskemaindeks Intensiveret 19,9 Tryghedsindeks Markant 23,0 Hver tredje føler sig utryg Der kan ikke påvises nogen signifikant udvikling sammenlignet med sidste måling i 2011 eller startmålingen i 2009. For hele perioden fra 2009 til 2012 har ca. hver tredje beboer angivet, at vedkommende føler sig utryg ved at færdes ude i aften-/nattetimerne. Lokale kommunale medarbejdere, der dagligt færdes i Tingbjerg/ Husum, peger på følgende faktorer, der kan påvirke den oplevede tryghed: Grupper af udsatte unge beboere, konflikter mellem forskellige grupper af unge beboere, udsatte voksnes adfærd samt hverdagschikane og en rå tone. Vold/trusler Indbrud Tyveri Narkotika Markant Hærværk Intensiveret Chikane mv. Anmelelsesindeks Markant 26,0 For at øge trygheden i Tingbjerg/Husum vil vi reducere den reelle risiko for kriminalitet gennem både sociale og fysiske indsatser. Vi vil også arbejde med den mere subjektive oplevelse af utryghed, som fx kan opstå som følge af andres adfærd, mangelfuld belysning eller myter.. Ordinært Reduceret Minimalt % 80 70 Tryghed i aften/nattetimer ift. hele København Tryghed i aften/nattetimer ift. hele København 64,3 62,5 68,0 64,6 60 50 40 34,0 39,2 40,2 39,4 30 20 10 0 2009 2010 2011 2012 Andel trygge i aften/nattetimer Hele København Distrikt 18 29

Mål 4 Tryg, tryggere, Tingbjerg/Husum På baggrund af analysen har vi udviklet handlingsforslag, der skal igangsætte en positiv udvikling af området. Nogle er nye initiativer, andre er fortsættelser af handlinger, som har vist gode resultater. Det igangsætter vi fra 2013 > Belysningsplan Belysningsplanen En på lampen har udpeget ti konkrete steder i Tingbjerg/Husum, som opleves som særligt utrygge. Ny eller forbedret belysning kan medvirke til tryghed. Brønshøj-Husum Lokaludvalg har gennemført en række af belysningsprojekterne, men tre byrum og strækninger har fortsat brug for at få opgraderet belysningen. > Tryghed på Vestvolden Parkområdet på Vestvolden mellem Tingbjerg og Bystævneparken er præget af stærk tilgroning, vanskelige oversigtforhold og manglende åbenhed som skaber utryghed. Teknik- og Miljøforvaltningen vil medvirke til at skabe tryghed med beskæring og rydning udført i et beskæftigelsesprojekt for unge kontanthjælpsmodtagere. OPTIMERING AF kernedrift > Udvidelse af Partnerskab Tingbjerg Samarbejdet mellem Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP og boligorganisationerne blev etableret i 2009 for at bekæmpe kriminalitet og øge trygheden i området. Bevillingen udløber 2012. På baggrund af positive resultater ønsker Økonomiforvaltningen at forlænge indsatsen og udvide den til at dække samme geografiske område som udviklingsplan for Tingbjerg-Husum. > Omdannelse af grønne arealer Se beskrivelse på side 18-19 indsatser nye indsatser > Nye vej-, cykel-, og gangforbindelser Se beskrivelse på side 18-19 samarbejde med den almene boligsektor Budgetindspil 2013 30

Det fortsætter vi med at gøre > Tingbjerg Partnerskab arbejder for at skabe større tryghed i Tingbjerg og Utterslevhuse og bekæmpe kriminalitet i området. > Tryghedsvandringer, hvor beboere, boligselskab og kommune går rundt i området og finder konkrete løsninger, der kan forbedre trygheden. > Københavns Politis lokale indsats Din Betjent støttes bl.a. med netværk samt lokal indbrudskampagne. > Pulje som kan ansøges til anlæg af TV-overvågning i udsatte områder. > Lokale ungenetværk og et årligt ungeseminar, der styrker det tværfaglige netværk og samarbejde mellem lokale aktører indenfor det kriminalpræventive område. > Akutpulje til at afhjælpe særlige episoder med uro og krise i byen. > Og meget mere 31

TINGBJERG/HUSUM