Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@adm.aau.dk, plj@adm.aau.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i nanomaterialer og nanofysik Akkrediteringsrådet har akkrediteret kandidatuddannelsen i nanomaterialer og nanofysik positivt. Rådet har truffet afgørelsen på baggrund af den vedlagte akkrediteringsrapport, som ACE Denmark har udarbejdet. Det er rådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt tilfredsstillende. Rådet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier for relevans og kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar 2011. Dato for rådsmøde: 8. februar 2013 Akkrediteringsperioden gælder til: 31. marts 2019 Akkrediteringsrådet 7. marts 2013 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted www.acedenmark.dk CVR-nr. 3060 3907 Sprog: Uddannelsen udbydes på engelsk Censorkorps: Uddannelsen er tilknyttet ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps, retning: mat, fys, samf Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon 72318808 E-post mahy@acedenmark.dk Udbudssted: Aalborg Uddannelsen udbydes: Uddannelsen udbydes også på Danmarks Tekniske Universitet. Ref.-nr. 12/136179-07 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har 27. februar 2013 truffet afgørelse (vedlagt) om uddannelsens titel, takstindplacering, normeret studietid og maksimumramme: Dansk titel: Civilingeniør, cand.polyt. i nanomaterialer og nanofysik Engelsk titel: Master of Science (MSc) in Engineering (Nanomaterials and Nanophysics) 1 Bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Side 1/2
Normeret studietid: 120 ECTS Maksimumramme: Der er hverken fastsat en maksimum- ramme af universitetet eller af ministe- riet. Takst: Heltidstakst 3 Aktivitetsgruppekoden er 53600 Danmarks Statistik: UDD 8369 AUDDD 8369 Andre oplysninger såsom adgangskrav, udvælgelseskriterier og tekst till uddan- jf. nelsesguiden fremgår af akkrediteringsrapporten. Rådet har på baggrund af styrelsenss afgørelse godkendt jeres uddannelse, universitetslovens 3, stk. 1 2. I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e-mail: aceden- mark@acedenmark.dk, hvis I har spørgsmål eller behov for mere information. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACEE Denmark Bilag: Kopi af styrelsens afgørelse Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 2 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 20111 (universitetsloven). Side 2/ 2
ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Aalborg Universitet Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings afgørelse vedrørende eksisterende kandidatuddannelse i nanomaterialer og nanofysik ved Aalborg Universitet Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 8. februar 2013 behandlet Aalborg Universitets ansøgning om akkreditering og godkendelse af en eksisterende kandidatuddannelse i nanomaterialer og nanofysik. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen sendte ved brev af 14. februar 2013 Rådets indstillinger om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, normeret studietid og eventuelle maksimumsrammer for tilgangen m.v. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet følgende afgørelse i sagen: Kandidatuddannelsen i nanomaterialer og nanofysik skal godkendes efter reglerne i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 429 af 10. maj 2012, herunder 18. 27. februar 2013 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade 43 1260 København K Telefon 3395 1200 Telefax 3395 1300 E-post ui@ui.dk Netsted www.fivu.dk CVR-nr. 2090 5808 Sagsbehandler Anders Bau Truelsen Telefon 72318669 E-post bau@ui.dk Ref.-nr. 13/002937-02 Styrelsen bemærker, at kandidatuddannelsen sammen med kandidatuddannelsen i nanomaterialer og nanofysik er et resultat af en opsplitning af kandidatuddannelsen i nanoteknologi. Ad titel: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 18, stk. 1 og nr. 6.2. i bilag 1, fastlægges uddannelsens titel til: Dansk: Engelsk: Civilingeniør, cand.polyt. i nanomaterialer og nanofysik Master of Science (MSc) in Engineering (Nanomaterials and Nanophysics) Ad normeret studietid: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 17, fastlægges uddannelsens normering til 120 ECTS-point. Ad tilskudsmæssig indplacering: Kandidatuddannelsen indplaceres til heltidstakst 3. Side 1/2
Aktivitetsgruppekoden er 5360. Styrelsen kan endvidere oplyse, at der til brug for indberetning til Danmarks Statistik er fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 8369 AUDD 8369 Ad eventuel maksimumramme for tilgang: Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. 8, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 213 af 21. februar 2012 om adgang m.v. til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen). Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Herudover kan vi meddele følgende: Ad sprog: Vi har noteret os, at uddannelsen udbydes på engelsk. Vi bemærker hertil, at det fremgår af kandidatadgangsbekendtgørelsens 6, stk. 1, at hvis en uddannelse eller væsentlige dele heraf udbydes på engelsk, skal ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau. Ad tilknytning til censorkorps: Vi har noteret os, at uddannelsen tilknyttes censorkorpset for ingeniøruddannelsen/mat, fys, samf. Det er muligt at supplere censorkorpset, således at det samlede korps bl.a. dækker alle de fag/fagelementer, der indgår i uddannelsen. Med venlig hilsen Anders Bau Truelsen Fuldmægtig Side 2/2
En bacheloruddannelse og 2 kandidatuddannelser i nanoteknologi Aalborg Universitet Turnusakkreditering 2012-2
Turnusakkreditering, 2012-2 Publikationen er udgivet elektronisk på www.acedenmark.dk 2
Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 8 Indstilling for kandidatuddannelsen i nanomaterialer og nanofysik... 9 Indstilling for kandidatuddannelsen i nanobioteknologi... 10 Juridiske opmærksomhedspunkter... 11 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen... 11 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil... 12 Kompetenceprofil for kandidatuddannelsen i nanomaterialer og nanofysik... 13 Kompetenceprofil for kandidatuddannelsen i bionanoteknologi... 14 Bacheloruddannelsens struktur... 15 Uddannelsens struktur kandidatuddannelsen i nanomaterialer og nanofysik... 16 Uddannelsens struktur kandidatuddannelsen i nanobioteknologi... 16 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 21 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau... 25 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse... 28 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen... 36 Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring... 38 Indstilling til UI for bacheloruddannelsen i nanoteknologi... 45 Indstilling til UI for kandidatuddannelsen i nanomaterialer og nanofysik... 48 Indstilling til UI for kandidatuddannelsen i nanobioteknologi... 51 3
Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1402 af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4
Sagsbehandling Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for det teknisk videnskabelige hovedområde Forskning inden for fysik og nanoteknologi Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for ingeniørområdet Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for ingeniør- og nanoteknologiområdet. Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i består af: Kernefaglig ekspert Professor, Per Hyldgaard, Department of Microtechnology and nanoscience, Chalmers University of Technology. Per Hyldgaard er uddannet fra Københavns Universitet og har sin Ph.D. i Condensed Matter Physics fra Ohio State University. Han har i sin karriere forsket ved en række universiteter i USA, og han har siden 1997 arbejdet på Chalmers, i Gøteborg, Sverige. Han er en del af et transatlantisk team, som har udviklet den effektive metode indenfor kvantefysik til beregninger af materiale til også at omfatte system, hvor van der Waals kræfter spiller en vigtig rolle. Han leder en gruppe som benytter denne nye parameter-frie metode og beregner egenskaber af både nanostruktureret material og, i stigende grad-, systemer med interesse for biokemi. Per Hyldgaard har også deltaget i skabelsen af Chalmers e-science Centre. Aftagerrepræsentant Lotte Beck, HR-Direktør, Noliac. Lotte Beck er uddannet cand.negot og har en master i HR. Lotte Beck har i de sidste 7 år varetaget posten som HR-direktør i den danske ingeniørvirksomhed Noliac. Noliac fremstiller piezoelektriske produkter og beskæftiger et større antal ingeniører både i deres danske udviklingsafdeling og virksomhedens datterselskaber i Tjekkiet og USA. Lotte Beck har derfor en solid national og international erfaring med at ansætte ingeniører inden for nano- og materiale området. Studerende Stud.polyt, Ole Wennerberg Nielsen, kandidatuddannelsen i mekatronik, Syddansk Universitet. Ole Wennerberg Nielsen har i flere år varetaget forskellige studenterpolitiske poster, herunder i studienævn. Han har i sit daglige virke på Syddansk Universitets campus Sønderborg en koordinerende funktion mellem studerende og uddannelsesledelsen og varetager også repræsentantskabet i forhold til fakultetsledelsen på hovedcampus, i Odense. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 2. juli 2012 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 19. november 2012 - supplerende oplysninger om førsteårs-frafaldet på bacheloruddannelsen. 6. december 2012 universitetets tilkendegivelse vedr. antallet af kandidatuddannelser i akkrediteringen. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 4. oktober 2012. 5
Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 14. december 2012. Høringssvar modtaget 10. januar 2013 Gælder kun for bacheloruddannelsen Kriterium 4 Følgende vurdering er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at omfanget og placeringen uddannelsens matematikkurser ikke i tilstrækkelig grad gav de studerende matematiske forudsætninger for at kunne følge undervisningen på flere af uddannelsens fysikkurser. Konsekvensen var, at både undervisere og studerende oplevede, at der måtte bruges mere tid på den basale matematik i forbindelse med undervisningen på disse fysikkurser, og at den ekstraundervisning i matematik skete på bekostning af fysikundervisningen. Den konkrete ekstraundervisning indgik imidlertid ikke i uddannelsens formelle struktur og sikrede derfor ikke i tilstrækkelig grad, at alle studerende opnåede de nødvendige matematiske forudsætninger for at kunne følge det konkrete kursus. Dertil kom, at undervisningen blev givet på bekostning af de studerendes tid til at lave projektarbejde. Videre imødekom ekstraundervisningen i forbindelse med kurset Elektromagnetisme alene de studerendes behov for matematik i dette konkrete kursus og ikke det generelle behov for mere matematik i uddannelsen. Den midlertidige løsning tog således ikke tilstrækkeligt højde for uddannelsens helhed og bæredygtighed. Vurderingen er ændret, fordi universitetets ændringer af uddannelsens struktur, sikrer alle studerende de nødvendige matematiske forudsætninger for at kunne følge fysikundervisningen i uddannelsens fysikkurser. Ændringerne omfatter: Ny placering af kurset Ellære. Kurset flyttes fra 1 til 3. semester og der skabes dermed en matematisk progression fra kurset Calculus på 2. semester til Ellære. Pensum koordineres på 3. semester mellem Ellære og Elektromagnetisme, idet ellære er forudsætningsfag for elektromagnetisme. Der udbydes en 3 ECTS matematik-workshop på 2. semester, der giver de studerende specifikke matematikforudsætninger for at følge kurserne elektromagnetisme (3. semester) og kvantemekanik (4. semester). Placeringen af workshop koordineres med kurset Calculus, der er forudsætningsgivende for workshoppens pensum. Projektetmodulet på 2 semester reduceres tilsvarende med 3 ECTS til 12 ECTS. Vurderingen af kriterium 4 er på den baggrund ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende. Indstilling På baggrund af den ændrede vurdering af kriterium 4, er indstillingen ændret fra betinget positiv akkreditering til positiv akkreditering Gælder for både bacheloruddannelsen og de to kandidatuddannelser Kriterium 5 Følgende vurdering er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at fakultetet ikke havde udarbejdet procedurer og retningslinjer for brugen af informationsværktøjet QlickView, der anvendes i monitoreringen af uddannelsens kvalitet. 6
Vurderingen er ændret, fordi universitetet har udarbejdet procedurer for, hvordan hvert ledelsesniveau i organisationen skal indsamle, analysere og handle ud fra en vifte af de nøgletal QlickView giver adgang til. Der skal årligt pr. 1. marts udarbejdes en studienævnsrapport, der indeholder nøgletal for den enkelte uddannelse. Rapporten drøftes i studienævnet, der sammen med studielederen iværksætter nødvendige tiltag og dekanen orienteres om nøgletal og evt. opfølgninger - senest pr. 1. juli. Derudover har universitetet udarbejdet og iværksætter pr. 1. marts 2013 procedure for anvendelse af nøgletal fra QlickView i forhold til frafaldstruede studerende. Vurderingen af kriterium 5 er på den baggrund ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Sagsbehandling afsluttet 25. januar 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 8. februar 2012. Bemærkninger Det er ACE Denmarks vurdering, at denne akkrediteringsrapport reelt omfatter en bacheloruddannelse og to kandidatuddannelser. Én kandidatuddannelse med en kompetenceprofil i nanofysik og -materialer og én kandidatuddannelse med en kompetenceprofil i nanobioteknologi. ACE Denmark lægger i sin vurdering vægt på, at de to kandidatuddannelser ikke har nogen fælles fagelementer og derfor fører de studerende frem til to forskellige kompetenceprofiler. Aalborg Universitetet er indforstået med, at de to specialiseringer på den nuværende kandidatuddannelse i nanoteknologi fremadrettet vil få status af to separate uddannelser i stedet for at udgøre én samlet kandidatuddannelse. AAU ønsker at indstille følgende titler for disse to separate kandidatuddannelser: - Civilingeniør, cand.polyt. i nanomaterialer og nanofysik / Master of Science (MSc) in Engineering (Nanomaterials and Nanophysics) den hidtidige specialisering i nanofysik og materialer. - Civilingeniør, cand.polyt. i nanobioteknologi / Master of Science (MSc) in Engineering (Nanobiotechnology) den hidtidige specialisering i nanobioteknologi. (Mail af 6. december 2012) 7
Indstilling for bacheloruddannelsen Indstilling Kriterievurderinger 1 2 3 4 5 Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bacheloruddannelsen i nanoteknologi på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Indstillingen baserer sig på følgende vurderinger: Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5). Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans samt en analyse af antallet og karakteren af problemer på uddannelsen, hvorvidt de er forbundne, og i hvilken grad universitetet har igangsat tiltag med henblik på at løse problemerne. Uddannelsens indhold og struktur giver de studerende en tydelig progression og leder dem til en faglig profil, der dækker både de fysiske og kemiske aspekter af det nanoteknologiske felt. Derved giver bacheloruddannelsen de studerende en bredde af muligheder for at vælge specialisering inden for nanoteknologi-feltet. Uddannelsen og undervisningen baserer sig på et solidt forskningsmiljø inden for fysik, matematik, kemi og nanoteknologi. Og de studerende har en tæt kontakt til deres undervisere. Endeligt er uddannelsen omfattet af et velfungerende kvalitetssikringssystem, hvor studienævnet, styregruppen og semesterkoordinatorer udgør centrale enheder i den løbende monitorering af uddannelsens kvalitet og hvor der er blevet fulgt op på identificerede problemer. 8
Indstilling for kandidatuddannelsen i nanomaterialer og nanofysik Indstilling Kriterievurderinger 1 2 3 4 5 Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i nanomaterialer og nanofysik på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Indstillingen baserer sig på følgende vurderinger: Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5). Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om Behovet for uddannelsen (kriterium 1), fordi dialogen med aftagerpanelet hovedsageligt har været af orienterende karakter, og derfor ikke har kunnet anvendes på uddannelsesniveauet. Og fordi det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at uddannelsesledelsen systematisk anvender dialogen med øvrige aftagere og uddannelsens dimittender i kvalitetssikringen af uddannelsens relevans. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans samt en analyse af antallet og karakteren af problemer på uddannelsen, hvorvidt de er forbundne, og i hvilken grad universitetet har igangsat tiltag med henblik på at løse problemerne. Uddannelsens indhold og struktur giver de studerende en tydelig progression og leder dem til en klar faglig profil med tyngde på nanofysik og hårde nanomaterialer. Videre baserer uddannelsen og undervisningen sig på et solidt forskningsmiljø inden for fysik, nanoteknologi og fotonik. Og de studerende har en tæt kontakt til deres undervisere. Det er dog ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at uddannelsesledelsen i sin løbende monitorering af uddannelsens kvalitet systematisk anvender dialogen med sine aftagere og dimittender om eventuelle kvalitetsmæssige tiltag og justeringer af uddannelsen. Men uddannelsesledelsen har kontakt til både aftagere, aftagerpanel og uddannelsens dimittender. Og dimittenderne finder både beskæftigelse og relevant beskæftigelse. Endeligt er uddannelsen omfattet af et velfungerende kvalitetssikringssystem, hvor studienævnet, styregruppen og semesterkoordinatorer udgør centrale enheder i den løbende monitorering af uddannelsens kvalitet og hvor der er blevet fulgt op på identificerede problemer. 9
Indstilling for kandidatuddannelsen i nanobioteknologi Indstilling Kriterievurderinger 1 2 3 4 5 Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i nanobioteknologi på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Indstillingen baserer sig på følgende vurderinger: Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5). Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), fordi dialogen med aftagerpanelet hovedsageligt har været af orienterende karakter, og derfor ikke har kunnet anvendes på uddannelsesniveauet. Og fordi det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at uddannelsesledelsen systematisk anvender dialogen med øvrige aftagere og uddannelsens dimittender i kvalitetssikringen af uddannelsens relevans. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans samt en analyse af antallet og karakteren af problemer på uddannelsen, hvorvidt de er forbundne, og i hvilken grad universitetet har igangsat tiltag med henblik på at løse problemerne. Uddannelsens indhold og struktur giver de studerende en tydelig progression inden for den del af det nanoteknologiske felt, hvor biofysikken tangerer det bioteknologiske fagområde. En kombination, der leder de studerende til en klar faglig profil og et højt niveau inden for et nanoteknologisk speciale felt nanobioteknologi. Videre baserer uddannelsen og undervisningen sig på et forskningsmiljø, der arbejder i grænsefeltet mellem biofysikken og bioteknologien. Og de studerende har en tæt kontakt til deres undervisere. Det er dog ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at uddannelsesledelsen i sin løbende monitorering af uddannelsens kvalitet systematisk anvender dialogen med sine aftagere og dimittender om eventuelle kvalitetsmæssige tiltag og justeringer af uddannelsen. Men uddannelsesledelsen har kontakt til både aftagere, aftagerpanel og dimittender. Og dimittenderne finder både beskæftigelse og relevant beskæftigelse. Endeligt er uddannelsen omfattet af et velfungerende kvalitetssikringssystem, hvor studienævnet, styregruppen og semesterkoordinatorer udgør centrale enheder i den løbende monitorering af uddannelsens kvalitet og hvor der er blevet fulgt op på identificerede problemer. 10
Juridiske opmærksomhedspunkter Gælder både for bacheloruddannelsen og kandidatuddannelserne Ingen bemærkninger. Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Aalborg Sprog Bacheloruddannelsen udbydes på dansk Kandidatuddannelserne udbydes på engelsk Hovedområde Det teknisk videnskabelige hovedområde Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år 2009 2010 2011 Optagne 17 14 14 Indskrevne 54 42 36 Fuldførte 21 18 10 Tilvalgsstuderende - - - Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år 2009 2010 2011 Optagne 18 17 12 Indskrevne 24 36 35 Fuldførte 12 5 15 Tilvalgsstuderende - - - Note: Tallene i tabellen er opgjort samlet for de to kandidatuddannelser. 11
Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Personer der har opnået bachelorgraden i nanoteknologi har følgende kompetenceprofil: VIDEN OG FORSTÅELSE Skal have viden om og indsigt i centrale teoretiske, metodiske og praksisnære fagområder inden for nanoteknologi Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metode og praksis inden for ovennævnte område Skal have viden om og indsigt i grundlæggende fysiske, kemiske of bioteknologiske principper inden for nanoteknologi. Skal have viden om og indsigt i ingeniørmæssigt matematisk grundlag Skal have viden om og indsigt i grundlæggende laboratorieteknikker, dataopsamling og praktik. For dimittender, der har specialiseret sig i fysik: Skal have viden om og indsigt i grundlæggende fysiske teorier og metoder vedrørende atomer, molekyler og faste stoffer i særdeleshed med henblik på de egenskaber materialer på nanoskala udviser. For dimittender, der har specialiseret sig i bioteknologi: Skal have viden om og indsigt i kemiske, fysiske og nanoteknologisk relevante strukturale principper inden for biologiske og bioteknologiske systemer. FÆRDIGHEDER Skal kunne anvende up-to-date metoder og redskaber til at beskrive og løse problemstillinger på et videnskabeligt grundlag inden for nanoteknologiske område. Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske nanoteknologiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller med udgangspunkt i opstillede nanoteknologiske simuleringsog/eller analysemodeller Skal kunne foretage videnskabelige analyser på baggrund af opnåede resultater fra modeller eller praktiske målinger på nanoteknologiske systemer. Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere. KOMPETENCER Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge. Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang inden for det nanoteknologiske område. Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. Skal kunne omsætte akademiske kundskaber og færdigheder til praktisk problembearbejdning og løsning. Efter endt bacheloruddannelse i nanoteknologi har den studerende opnået erhvervskompetencer inden for fysik, kemi og bioteknologi af nanoteknologiske systemer. De opnåede kompetencer sætter den studerende i stand til at udføre funktioner inden for projektering, udvikling, rådgivning i danske eller udenlandske virksomheder og offentlige institutioner. (Studieordning, s. 5) 12
Kompetenceprofil for kandidatuddannelsen i nanomaterialer og nanofysik KNOWLEDGE Overview of methods and tools generally used for fabrication, characterisation and modeling of nano-scale structures. Knowledge on (bio)chemical and physical principles which form the basis for applications within nanotechnology Aside from the more general knowledge about basic principles, methods and applied tool (found as elements in the different courses of both specialisations) there is additional specific knowledge necessary to work on highly specialized applications with the two areas related to Nanopysics and materials and Nanobiotechnology knowledge in fields like solid state physics, optics, semiconductor physics, surfaces and interfaces, properties of materials and components on the nanoscale, polymer and composite materials and nanoelectronics. SKILLS can understand and reflect over theory, methods and experiments as well as the problems within the mentioned areas. can apply basic scientific methods and tools within the fields of either solid matter or soft matter fabrication as well as modeling of these. can be able to select appropriate theories, methods and tools to solve practical problems can communicate research-based knowledge and discuss professional scientific problems both with peers and non specialists. COMPETENCES can manage work and development situations that are complex, unpredictable and require new solutions, can independently initiate and implement discipline-specific and interdisciplinary cooperation and assume professional responsibility, can independently take responsibility for own professional development and specialisation. 13
Kompetenceprofil for kandidatuddannelsen i bionanoteknologi KNOWLEDGE Overview of methods and tools generally used for fabrication, characterisation and modeling of nano-scale structures. Knowledge on (bio)chemical and physical principles which form the basis for applications within nanotechnology Aside from the more general knowledge about basic principles, methods and applied tool (found as elements in the different courses of both specialisations) there is additional specific knowledge necessary to work on highly specialized applications with the two areas related to Nanopysics and materials and Nanobiotechnology knowledge that covers advanced gene technology, reaction engineering, high throughput systems, molecular electronics, molecular simulations, self-assembling systems, reaction at interfaces, and spectroscopic methods such as MS and NMR. SKILLS can understand and reflect over theory, methods and experiments as well as the problems within the mentioned areas. can apply basic scientific methods and tools within the fields of either solid matter or soft matter fabrication as well as modeling of these. can be able to select appropriate theories, methods and tools to solve practical problems can communicate research-based knowledge and discuss professional scientific problems both with peers and non specialists. COMPETENCES can manage work and development situations that are complex, unpredictable and require new solutions, can independently initiate and implement discipline-specific and interdisciplinary cooperation and assume professional responsibility, can independently take responsibility for own professional development and specialisation. 14
Bacheloruddannelsens struktur 15
Uddannelsens struktur kandidatuddannelsen i nanomaterialer og nanofysik Uddannelsens struktur kandidatuddannelsen i nanobioteknologi 16
Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen nanomaterialer og nanofysik: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen bionanoteknologi: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet dokumenterer ikke det præcise antal bachelordimittender, der fortsætter videre på kandidatuddannelserne i nanoteknologi. Men skriver, at mere end 75 % af dimittenderne på bacheloruddannelsen fortsætter videre på en kandidatuddannelse. Af dem fortsætter hovedparten videre på kandidatuddannelserne i nanoteknologi (Dokumentationsrapport, s. 4). Gælder kun for kandidatuddannelserne School of Engineering and Science har nedsat et aftagerpanel, som dækker alle uddannelserne ved skolen, herunder kandidatuddannelserne i bioteknologi og medicinsk bioteknologi. Aftagerpanelet består af 18 medlemmer, som repræsenterer offentlige og private virksomheder, eksempelvis Arla, Novozymes, Novo Nordisk, Danisco og Biopeople (bilag 1A). Aftagerpanelet mødes en gang om året med studienævnsformændene og skoleledelsen. Det første møde blev holdt i april 2011, og det andet møde blev afholdt i marts 2012. (Dokumentationsrapport, s. 2). På mødet i 2011 blev skolens organisation, studienævn og uddannelser præsenteret for panelet. Derudover blev kommissoriet og panelets opgaver gennemgået, der blev talt om akkreditering af nye og eksisterende uddannelser samt nationale og internationale tendenser (Bilag 1B). På mødet i 2012 blev der talt om akkreditering af nye og eksisterende uddannelser samt forskningsområdet energi og rekruttering af studerende. Aftagerpanelet blev præsenteret for uddannelserne i nanoteknologi, og enkelte paneldeltagere havde spørgsmål til uddannelsens optag samt til forskellen mellem specialiseringerne - nanofysik og materialer samt bionanoteknologi (Bilag 1B). På besøget fortalte ledelsen, at der er planer om at lave mere specialiserede paneler, der mere konkret kan give feedback i forhold til uddannelserne. Udover dialogen med aftagerpanelet peger universitetet på en mere uddannelsesrettet dialog med en række højteknologiske virksomheder fx. Martin Professional, Danfoss, Grundfos, Polyteknik, Mekoprint, Aalborg Sygehus, Novozymes DK og England. (Dokumentationsrapport, s. 3) Der er på uddannelserne tradition for at samarbejde med virksomheder ifm. studerenterprojekter på kandidatuddannelsen og kandidatspecialer. For eksempel har uddannelsen i denne forbindelse en aftale med Novozymes i England (Dokumentationsrapport, s. 3). Eksempel på denne dialog er dokumenteret i bilag 1c. 17
Universitetet skriver, at Dialogen med disse virksomheder er ofte opstået gennem fælles forskningsprojekter, studenterprojekter eller kandidatspecialer udført af specialestuderende på eller i samarbejde med virksomheden. Dialogen går på indholdet og struktureringen af nanoteknologiuddannelserne, hvor det multidisciplinære aspekt har vakt stor interesse og anerkendelse. Herigennem bliver uddannelsernes tilrettelæggere mere opmærksomme på kandidaternes kompetencer og deres relevans for aftagerne, herunder deres styrker og relative svagheder, samt derved på, hvordan uddannelserne kan forbedres fremadrettet (Dokumentationsrapport, s. 3). Der gives 19 konkrete eksempler på studenterprojekter og specialer, der er udarbejdet sammen med virksomhederne og universitetet betoner videre, at også dialogen med uddannelsernes censorer bruges som feedback på uddannelsernes kvalitet. Akkrediteringspanelet noterer sig: at uddannelserne omfattes af en løbende dialog med skolens aftagerpanel, som er blevet præsenteret for uddannelserne og har haft lejlighed til at stille spørgsmål at panelets medlemmer dækker bredden af erhvervsvirksomheder som uddannelsernes dimittender vil kunne finde beskæftigelse hos at ledelsen ønsker at styrke den systematiske dialog mellem uddannelserne og aftagere gennem et mere uddannelsesnært initiativ, men at der ikke på mødet blev nævnt nogen konkret tidsplan for implementeringen af en mere uddannelsesnær dialog med aftagerne. Akkrediteringspanelet bemærker videre, at uddannelsesleden også indgår i en uformel dialog med en række relevante virksomheder, særligt i forbindelse med at virksomhederne engageres i de studerendes projektarbejde. Denne dialog kan ifølge akkrediteringspanelet give ledelsen tilbagemeldinger på fx. de studerendes kompetencer, som kan anvendes til at udvikle uddannelsens kvalitet. Det er imidlertid ikke akkrediteringspanelets opfattelse, at disse input systematisk indsamles og anvendes i kvalitetssikringen af uddannelserne. Derfor er det akkrediteringspanelet samlede vurdering, at uddannelserne omfattes af både en løbende og systematisk dialog med skolens aftagerpanel og af en uformel dialog med række øvrige relevante aftagere. Men at dialogen med aftagerpanelet hovesageligt har været af en orienterende karakter og derfor ikke har kunnet anvendes på uddannelsesniveauet. Og fordi det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at uddannelsesledelsen systematisk anvender dialogen med øvrige aftagere. Dialog med dimittender Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsesledelsen har et tilstrækkeligt indblik i, hvordan uddannelsens bachelorer klarer sig efter endt uddannelse. Vurderingen lægger til grund, at hovedparten af bachelorerne fortsætter videre på kandidatuddannelserne i nanoteknologi, og at begge uddannelser forankres i det samme studienævn. Gælder kun for kandidatuddannelserne Omdrejningspunktet for den formaliserede dialog med uddannelsens dimittender er a) universitetets dimittendundersøgelser og b) universitetets elektroniske netværk for dimittender, Kandidatnet (Dokumentationsrapport, s. 5). Universitetet gennemfører dimittendundersøgelser hvert 4. år og senest i 2009. Denne undersøgelse indeholdt svar fra dimittender fra perioden 2001 til februar 2007. Uddannelsens første dimittender er fra 2008 og var derfor ikke inkluderet i universitetets dimittendundersøgelse fra 2009. 18
Akkrediteringspanelet noterer, at instituttet har kontakt til 22 af de i alt 32 dimittender, der er dimitteret fra uddannelsen i løbet af de seneste 3 år. 8 af de 22 er ansat som phd - studerende ved instituttet. (Bilag 1F) Universitetet skriver, at Kommunikation mellem kandidaterne og instituttet foregår typisk via linkedin eller som daglig kontakt i de tilfælde, hvor kandidaten er blevet ansat som PhD på AAU (Dokumentationsrapport, s. 5). Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i dialog med uddannelsernes dimittender. Akkrediteringspanelet lægger til grund, at uddannelsens dimittender omfattes af universitetets kommende dimittendundersøgelse i 2013, og at uddannelsesledelsen har kontakt til hovedparten af uddannelsens dimittender. Akkrediteringspanelet vurderer dog ikke, at universitetet har dokumenteret, at uddannelsesledelsen systematisk anvender deres viden om uddannelsens dimittender i sikring og udvikling af uddannelsernes relevans og kvalitet. Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Over 90 % af dimittenderne fortsætter i enten videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet. Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige bachelordimittender. Gælder kun for kandidatuddannelsen Styrelsen for Universiteter og Internationalisering opgør ikke beskæftigelsen særskilt for de enkelte ingeniørretninger eller uddannelser. Tabel 1.1 nedenfor viser dog, at den generelle ledighed blandt nyuddannede ingeniører fra Aalborg Universitet på 4% både i 2009 og 2010 var under niveauet på hovedområdet. År Det teknisk videnskabelige hovedområde (landsplan) i procent cent Ingeniøruddannelser (AAU) i pro- Videreuddannelse/i Ledighed Videreuddannelse/i Ledighed beskæftigelse/i udlandet beskæftigelse/i udlandet 2007 93 2 94 2 2008 92 1 93 1 2009 88 6 91 4 2010 88 7 87 4 Note: Tabel udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings opgørelser og viser beskæftigelsestal for ingeniøruddannelserne, 4-19 måneder efter fuldførelse. Kilde: Styrelsen for Universitetet og Internationalisering Universitetet dokumenterer kendskab til at 22 af uddannelsens 32 dimittender, der er dimitteret siden 2009, er i beskæftigelse (Dokumentationsrapport, s. 7). Akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynliggjort, at uddannelsernes dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau med øvrige nyuddannede civilingeniører. Relevant beskæftigelse Universitetet dokumenterer som nævnt beskæftigelsessituationen for 22 af uddannelsens i alt 32 kandidater, som siden 2009 er dimitteret fra uddannelsen. 19
Universitetet skriver, at de fleste dimittender er fortsat videre med en ph.d. og arbejder med forskning og undervisning. Således er 13 af de 22 kandidater fortsat med en ph.d.-uddannelse, mens de øvrige 9 kandidater varetager ingeniørrelaterede jobs blandt andet i forskerstillinger ved Novozymes og Statens Serums Institut (Bilag 1F). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for de 2 kandidatuddannelser Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, fordi dialogen med aftagerpanelet hovedsageligt har været af orienterende karakter, og derfor ikke har kunnet anvendes på uddannelsesniveauet. Og fordi det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at uddannelsesledelsen systematisk anvender dialogen med øvrige aftagere og uddannelsens dimittender i kvalitetssikringen af uddannelsens relevans. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at uddannelsesledelsen er i dialog med uddannelsernes dimittender, og at den kommende dimittendundersøgelse i 2013 vil kunne give ledelsen informationer om dimittenderne som vil kunne anvendes i kvalitetssikringen. Videre vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsesledelsen er i dialog med relevante aftagere, også i skolens aftagerpanel. Akkrediteringspanelet vurderere yderligere, at det er sandsynliggjort, at uddannelsernes dimittender finder beskæftigelse på niveau med hovedområdet, og at dimittenderne finder relevant beskæftigelse. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 2-7 Bilag 1a: Aftagerpanel Bilag 1b: Aftagerpanel referater Bilag 1c: Eksempel på dialog med aftager Bilag 1d: Udtalelse fra censor Bilag 1e: Udtalelser fra censorer Bilag 1f: Liste over dimittender i nanoteknologi. 20
Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen nanomaterialer og nanofysik: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen bionanoteknologi: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelserne Følgende forskningsenheder leverer den forskningsbaserede undervisning til uddannelserne: Fysik: Er ansvarlig for kurser, der er tæt relateret til deres kernefelter, som er forskning i nanooptik, nanomaterialer, overfladefysik. Forskerene har blandt andet ansvaret for hovedparten af de obligatoriske kursuser på bacheloruddannelsen, herunder kurser i mekanik og termodynamik, ellære, elektromagnetisme, faststoffysik og kvantemekanik. Derudover udbyder fysik-gruppen en lang række af videregående kurser på kandidatuddannelsen i nanofysik og materialer som eksempelvis halvlederfysik, nanooptik og overfladefysik m.v. Biofysik: Er blandt andet ansvarlig for udbuddet af kemikurser på bacheloruddannelsen eksempelvis kurset i uorganisk og organisk kemi, mikrobiologi, samt proteinfysik. Kurser som alle ligger tæt op af gruppens forskning inden for selvorganiserende biostrukturer, molekylær elektronik samt biofysiske studier af biologisk materiale. Derudover er enheden er ansvarlig for alle kurserne på kandidatuddannelsen i nanobioteknologi. Eksempelvis kurserne Avanceret genteknologi, Molekylær simulering, Selvorganiserende biostrukturer, NMR og MS samt Avanceret nanobioteknologi. For at vise, at der er sammenhæng mellem forskningen og uddannelsens fagelementer, har universitetet udarbejdet nedenstående tabel 2.1. Tabellen viser hvilke forskningsenheder, der underviser på hvilke kurser og på hvilke semestre. Tabel 2.1: Tabellen viser et udsnit af den samlede tabel i dokumentationsrapporten. Kilde: Dokumentationsrapport, s. 12. 21
Akkrediteringspanelet læser universitetets skema således: Forskningen i fysik-gruppen er den primære kilde til den forskningsbaserede undervisning, der leveres på kandidatuddannelsen i nanomaterialer og nanofysik Forskningen i biofysik-gruppen er den primære kilde til den forskningsbaserede undervisning, der leveres på kandidatuddannelsen i nanobioteknologi De to grupper deles om at forskningsbasere undervisningen på bacheloruddannelsen. Dog er mindst 45 ECTS ud af de i alt 180 ECTS-point alene forskningsbaseret ved den forskning, der sker i biofysikgruppen. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelserne og uddannelsernes fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelserne Forskningen på Institut for Fysik og Nanoteknologi tager ofte udgangspunkt i praktiske problemstillinger. Dette understreges af en række forskningsprojekter med industrielle partnere. Bl.a. kan nævnes samarbejder med Polyteknik (solvarme), Aalborg Sygehus (kræftbehandling og diagnose), Novozymes (England og Danmark - forskellige projekter) samt et stort forskningsprojekt (Center of Reliable Power Electronics, CORPE) som omhandler effektelektronik, og som afvikles i samarbejde med en række store danske virksomheder (Grundfos, Danfoss, KK-Electronic og Vestas) (Dokumentationsrapport, s. 10). Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelserne På Aalborg Universitet organiseres fakultetets uddannelser i tre skoler, der koordinerer udvalgte opgaver for studienævnene. Hver skole har et studieråd, hvis medlemmer består af formanden og næstformanden for de respektive studienævn samt studielederen. Både bacheloruddannelsen og de to kandidatuddannelser er organisatorisk placeret under Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultets School of Engineering and Science, og er underlagt Studienævnet for Matematik, Fysik og Nanoteknologi. Formand for studienævnet, Eva Maria Petersen er også forsker ved Institut for Fysik i gruppen biofysik. Følgende liste viser de personer, som er centrale i forhold til tilrettelæggelsen af uddannelserne. De er alle med undtagelse af skoleleder og viceskoleleder medlemmer af instituttets undervisningsudvalg og forsker ved Institut for Fysik: Henrik Brohus, Lektor (Skoleleder og Studieleder, Institut for Byggeri og Anlæg) Bent Rønsholdt, Lektor (Vice-skoleleder, Institut for Kemi, Miljø og Bioteknologi) Eva Maria Petersen, Lektor Biofysik (Studienævnsformand) Peter Fojan, Lektor Biofysik Lars Diekhöner, Lektor Fysik Thomas Garm Pedersen, Professor Fysik Kjeld Pedersen Professor, Fysik (Institutsleder for Fysik) (Dokumentationsrapport, s. 10). 22
Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelserne Akkrediteringspanelet noterer, at der i den opgjorte periode ikke har været anvendt DVIP ere i undervisningen af de studerende på hverken bacheloruddannelsen eller de to kandidatuddannelser. Universitetet skriver at Kun i få tilfælde varetages undervisningen af phd. studerende, post docs og eksterne lektorer (Dokumentationsrapport, s. 11). Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Gælder kun for bacheloruddannelsen Målt i årsværk er der i den opgjorte periode knap 10 studerende pr. underviser. Se tabel 2.2. Tabel 2.2. viser ratioen mellem studerende og undervisere Kilde: Dokumentationsrapport, s. 11. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på bacheloruddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Gælder generelt for de to kandidatuddannelser Universitetet har opgjort rationen for antallet af studenter i forhold til undervisere samlet for de to kandidatuddannelser. Målt i årsværk er der i den opgjorte periode gennemsnitlig for de to uddannelser ca. 15 studerende pr. underviser. Se tabel 2.3 nedenfor. Tabel 2.3 viser ratioen mellem studerende og undervisere Kilde: Dokumentationsrapport, s. 11. De studerende oplever, at være integreret i det bagvedliggende forskningsmiljø, hvor man bare kan gå ind og tale med sine undervisere på deres kontor. Ligesom alle undervisere kender de studerende ved navn og har overblik over, hvorvidt alle er med. Flere af de studerende oplever også at have produceret artikler sammen med deres undervisere i forbindelse med deres speciale. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på begge kandidatuddannelser har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Gælder både for bacheloruddannelsen og de to kandidatuddannelser Tabel 2.4 nedenfor viser forskningsproduktionen for de to tidligere omtalte forskningsenheder, der er centrale for undervisningen på uddannelserne. 23
Tabel 2.4: Viser forskningsproduktionen for de 2 centrale forskningsgrupper bag uddannelserne. Kilde: Dokumentationsrapport, s. 13 Akkrediteringspanelet finder, at tabellen dokumenterer en tilstrækkelig forskningsproduktion for de to forskningsgrupper, henholdsvis fysik-gruppen og biofysik-gruppen. Men bemærker kritisk, at antallet af artikler for forskningsgruppen biofysik ikke er ret højt. Således er produktionen for biofysikgruppen - én niveau 2 publikation pr. år i de sidste 3 år og henholdsvis 3 og 2 niveau 1 publikationer i 2010 og 2011. Akkrediteringspanelet har i sin bemærkning taget højde for, at 3 af de 6 VIP ere aktuelt er ph.d-studerende, hvis fremtidige tilknytning til gruppen ikke er dokumenteret. Akkrediteringspanelet har analyseret gruppernes CV er og finder, at publikationerne både i fysik og biofysik grupperne er af høj kvalitet. Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelserne har en tilstrækkelig høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for de 2 kandidatuddannelser Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 8-14 Bilag 2A: CV for uddannelsens tilrettelæggere Bilag 2B: Instituttets undervisningsudvalg Bilag 2C: Referater af orienteringsmøde 2007 Bilag 2D: Møde vedr. revision af studieordning for nanoteknolgi Bilag 2E: Godkendt referat fra undervisningsudvalget vedr. revisionen af uddannelsen. 24
Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder kun for bacheloruddannelsen Uddannelsen giver ret til titlen bachelor (BSc) i teknisk videnskab (nanoteknologi). Der er tale om en bacheloruddannelse, som giver dimittenderne kvalifikationer inden for... nanoteknologi, herunder nanofabrikationsmetoder, nanoteknologiske målemetoder, kunstige nanostrukturer, nanostrukturer, karakterisering og modeliering af nanostrukturer samt nanofabrikation og fabrikation af nanostrukrurer (Dokumentationsrapport, s. 15). Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Gælder kun for kandidatuddannelsen i nanomaterialer og nanofysik Uddannelsen giver ret til titlen civilingeniør, cand.polyt. i nanomaterialer og nanofysik. Der er tale om en kandidatuddannelse, som giver de studerende kvalifikationer til at kunne forstå og arbejde med områderne faststoffysik, optik, halvlederfysik, overflader og grænseflader, egenskaber af materialer og komponenter på nanoskala samt nanoelektronik (Dokumentationsrapport, s. 17). Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Gælder kun for kandidatuddannelsen i nanobioteknologi Uddannelsen giver ret til titlen civilingeniør, cand.polyt. i nanobioteknologi. Der er tale om en kandidatuddannelse, som giver de studerende kvalifikationer til at kunne forstå og arbejde med i grænselandet mellem fysik og den del af biofysiken, der grænser til det bioteknologiske fagområde. Uddannelsen giver således de studerende kvalifikationer inden for avanceret genteknologi, molekylær elektronik, molekylære computersimuleringer, selvorganiserende systemer samt design af kemiske og biologiske reationer på grænseflader (Dokumentationsrapport, s. 17). Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. 25
Niveau Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet har sidestillet uddannelsens kompetenceprofil og kvalifikationsrammen i et skema. Note: Skemaet viser uddrag af universitetets skema. Kilde: Dokumentationsrapport, s. 16 Akkrediteringspanelet bemærker, at kompetenceprofilens ordlyd ligger tæt op ad ordlyden i kvalifikationsrammen, og konstaterer på den baggrund, at kompetenceprofilens niveau svarer til kvalifikationsrammens niveau. Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Gælder kun for kandidatuddannelsen i nanomaterialer og nanofysik Universitetet har sidestillet uddannelsens kompetenceprofil og kvalifikationsrammen i et skema. Note: Skemaet viser uddrag af universitetets skema. Kilde: Dokumentationsrapport, s. 16 26