Aarhus Universitet Marianne Kjær. Sendt pr.

Transkript

1 Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i molekylærbiologi. Bacheloruddannelsen i molekylærbiologi (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, herunder 12, stk. 3. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 15. juni 2012 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 20. juni 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Akkrediteringsrådet 11. juli 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (herefter UI) har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen). 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 4. juli 2012 fra UI til ACE Denmark med kopi til universitetet. UI har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Bachelor (BSc) i molekylærbiologi Engelsk: Bachelor of Science (BSc) in Molecular Biology jf. 12, stk. 3 i uddannelsesbekendtgørelsen. Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det naturvidenskabelige hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en naturvidenskabelig bacheloruddannelse i adgangsbekendtgørelsens bilag 1 4. Områdespecifikke adgangskrav: - Dansk A - Engelsk B - Matematik A - Fysik B og Kemi B eller - Fysik B og Bioteknologi A ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 8149 AUDD 8149 KOT: Evt. fastsættelse af maksimumrammer Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. bacheloradgangsbekendtgørelsens 11. Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme for tilgangen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for biologi. 4 Bekendtgørelse nr. 212 af 21. februar 2012 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen).

3 Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og UI s afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Akkrediteringen er gældende til og med 31. juli 2018, svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aarhus. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Roskilde Universitet. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 5 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

4 Bachelor- og kandidatuddannelse i molekylærbiologi Aarhus Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 7 Indstilling for kandidatuddannelsen... 8 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen... 9 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 21 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til UI for bacheloruddannelsen Indstilling til UI for kandidatuddannelsen Særlige forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for molekylærbiologi Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for molekylærbiologi Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i molekylærbiologi består af: Kernefaglig ekspert Professor Jan Øivind Moskaug, Institutt for medisinske basalfag, Universitetet i Oslo, Norge. Jan Øivind Moskaug er uddannet cand.scient. fra Afdeling for cellebiologi, Universitetet i Oslo og Det Norske Radium Hospital samt ph.d. fra Matematisk-Naturvitenskaplig Fakultet, Universitetet i Oslo. Han er ansat som professor og afdelingsleder på Afdeling for biokemi på Institutt for medisinske basalfag, Medisinsk Fakultet på Universitetet i Oslo. Han er desuden ekstern lektor på Atlantis Medical Highschool i Oslo og ekstern censor for medicinsk uddannelse ved Universitetet i Tromsø. Han underviser på uddannelserne i medicin, ernæring og odontologi og hans hovedforskningsområde er karakterisering og funktion af mesenchymale stamceller fra adipost væv. Aftagerrepræsentant Funktionschef, Nanna Kristensen Soni, Novozymes A/S, Danmark. Nanna Kristensen Soni er uddannet cand.scient. i eksperimentel biologi fra Syddansk Universitet og har en ph.d. i biologi fra Imperial College of Science, Technology and Medicine, London, begge dele med fokus på T celle immunologi. Efter en post doc på Panum Instituttet har hun været ansat i forskningen i ALK-Abello og derefter Novozymes, dels som forsker og dels som leder. Som Funktionschef for Organisations Udvikling arbejder hun med at udvikle og uddanne organisationen og medarbejderne så de er rustede til at løse opgaverne i dag og fremover. Studerende Stud.polyt., Anna Sandersen, bioteknologi, Danmarks Tekniske Universitet. Anna Sandersen er bachelor i sundhed og produktion fra Danmarks Tekniske Universitet. Hun har i løbet af sit studie været på et halvt års udvekslingsophold i Zaragoza i Spanien og har arbejdet som studentermedhjælp i laboratoriet på Institut for Kemiteknik på Danmarks Tekniske Universitet. Desuden er hun studievejleder i den centrale studievejledning på Danmarks Tekniske Universitet. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 15. december 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 25. januar 2012 supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark ang. bacheloruddannelsens struktur: ng%20og%20struktur 8. marts 2012 supplerende dokumentation modtaget ang. forskningens samvirke med praksis. 23. april 2012 supplerende dokumentation modtaget ang. adgangskrav 5

9 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 9. februar 2012 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 16. april 2012 Høringssvar modtaget 27. april 2012 Sagsbehandling afsluttet 1. juni 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde 15. juni

10 Indstilling for bacheloruddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bacheloruddannelsen i molekylærbiologi på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), idet dialogen med aftagerpanelet ikke er løbende, aftagerpanelet ikke har forholdt sig specifikt til uddannelsen, og dialogen med aftagerpanelet ikke anvendes til at sikre uddannelsens kvalitet og relevans. Derudover vurderer akkrediteringspanelet, at der er en omfattende uformel dialog med øvrige aftagere gennem forskningssamarbejder, men at dialogen ikke er systematisk og kun i begrænset omfang benyttes i udviklingen af uddannelsens kvalitet og relevans. 7

11 Indstilling for kandidatuddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i molekylærbiologi på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), idet dialogen med aftagerpanel ikke er løbende, aftagerpanelet ikke har forholdt sig specifikt til uddannelsen, og dialogen med aftagerpanelet ikke anvendes til at sikre uddannelsens kvalitet og relevans. Derudover vurderer akkrediteringspanelet, at der er en omfattende uformel dialog med øvrige aftagere gennem forskningssamarbejder, men at dialogen ikke er systematisk og kun i begrænset omfang benyttes i udviklingen af uddannelsens kvalitet og relevans. 8

12 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Aarhus Sprog Bachelor: dansk Kandidat: engelsk Hovedområde Det naturvidenskabelige hovedområde Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

13 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Bacheloren har gennem uddannelsen erhvervet og udviklet en række intellektuelle, faglige og praksis kompetencer: - bacheloren har kendskab til molekylærbiologi bredt og behersker centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for molekylærbiologi - bacheloren kan deltage i planlægning og gennemførelse af projekter og anvende resultaterne af disse i relevante sammenhænge - bacheloren kan anvende og reflektere over metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger - bacheloren kan strukturere egen kompetenceudvikling - bacheloren er i stand til at sætte sig ind i nye emneområder inden for faget - bacheloren kan formidle og kommunikere faglige spørgsmål og problemstillinger - bacheloren kan på naturvidenskabelig baggrund indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger (Bilag 6, s ) 10

14 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden, analytiske kompetence og selvstændighed således, at kandidaten selvstændigt kan anvende videnskabelig teori og metode inden for molekylærbiologi. Gennem uddannelsen har kandidaten opnået kompetencer inden for følgende overordnede kompetencemål: - Kandidaten behersker molekylærbiologi bredt og har detaljeret viden om centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for molekylærbiologi. - Kandidaten kan selvstændigt planlægge, lede og gennemføre projekter og anvende resultaterne af disse i en fagligt relateret beslutningsproces. - Kandidaten kan vurdere anvendeligheden og hensigtsmæssigheden af teoretiske, eksperimentelle og praktiske metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger. - Kandidaten kan selvstændigt og kritisk strukturere egen kompetenceudvikling. - Kandidaten er i stand til systematisk og kritisk at sætte sig ind i nye fagområder. - Kandidaten kan formidle og kommunikere faglige spørgsmål og problemstillinger i såvel et videnskabeligt som et alment forum. - Kandidaten kan på naturvidenskabelig baggrund indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger. - Kandidaten har forståelse for og indsigt i molekylærbiologiens sammenhæng med andre naturvidenskabelige fagområder og har kvalificeret viden om molekylærbiologiens samspil med det omgivende samfund. (Bilag 8, s. 59) 11

15 Bacheloruddannelsens struktur Bacheloruddannelsen i molekylærbiologi har et samlet omfang på 180 ECTS og indeholder følgende: Obligatoriske kernefaglige kurser (90 ECTS): - Almen biokemi (5 ECTS) - Almen molekylærbiologi (5 ECTS) - Anvendt molekylærbiologi (5 ECTS) - Anvendt proteomanalyse (5 ECTS) - Eksperimentel molekylærbiologi (5 ECTS) - Fysisk biokemi 1 (5 ECTS) - Fysisk biokemi 2 (5 ECTS) - Introduktion til bioinformatik (5 ECTS) - Introduktion til fysiologi (5 ECTS) - Introduktion til molekylærbiologi (5 ECTS) - Molekylær cellebiologi (10 ECTS) - Molekylærbiologiens videnskabsteori og etik (5 ECTS) - Planters molekylærbiologi 1 (5 ECTS) - Videregående biokemi (10 ECTS) - Videregående molekylærbiologi (5 ECTS) - Enzymologi og makromolekylær kinetik (5 ECTS) Støttefag inden for matematik, kemi, statistisk og biologi (45 ECTS): - Calculus 1 (5 ECTS) - Calculus 2 (5 ECTS) - Genetik (5 ECTS) - Mikrobiologi (5 ECTS) - Organisk kemi (10 ECTS) - Almen kemi (5 ECTS) - Statistik og databehandling (5 ECTS) - Uorganisk kemi (5 ECTS) Valgfrie overbygningskurser inden for molekylærbiologi kombineret med mindst 30 ECTS inden for et tilvalgsfag Bachelorprojekt (10 eller 15 ECTS) I det akademiske år 2010/11 blev følgende valgfrie overbygningskurser inden for det molekylærbiologiske område udbudt: - Almen molekylær ernæring (5 ECTS) - Bioteknologi i fødevareproduktion (5 ECTS) - Enzymologi og makromolekylær kinetik (5 ECTS) - Fødevarekvalitet (5 ECTS) - Human cellebiologi (10 ECTS) - Immunologi (5 ECTS) - Molekylær neurobiologi (5 ECTS) (Dokumentationsrapport, s. 9-10) 12

16 Bacheloruddannelsen i molekylærbiologi (et semester består af 2 kvarter) 12. kvarter Bachelorprojekt i molekylærbiologi (10 ects) 10 ECTS Bachelorkurser i molekylærbiologi 5 ECTS 11. kvarter 10. kvarter 9. kvarter Anvendt molekylærbiologi (5 ects) 5 ECTS Planters molekylærbiologi 1 5 ECTS Introduktion til bioinformatik 5 ECTS Anvendt proteomanalyse 5 ECTS Molekylær cellebiologi 10 ECTS Enzymologi og makromolekylær kinetik (5 ects) 5 ECTS Valgfrie kurser 10 ECTS 8. kvarter Molekylærbiologiens videnskabsteori og etik 5 ECTS Videregående molekylærbiologi 5 ECTS 7. kvarter 6. kvarter 5. kvarter Statistik og databehandling (3. kvarter) 5 ECTS Fysisk biokemi 2 5 ECTS Fysisk biokemi 1 5 ECTS Eksperimentel molekylærbiologi 5 ECTS Videregående biokemi 10 ECTS Valgfrie kurser 20 ECTS 4. kvarter 3. kvarter Mikrobiologi 5 ECTS Genetik 5 ECTS Almen molekylærbiologi 5 ECTS Almen biokemi 5 ECTS Organisk kemi 10 ECTS 2. kvarter Calculus 2 5 ECTS Introduktion til fysiologi 5 ECTS Uorganisk kemi 5 ECTS 1. kvarter Calculus 1 5 ECTS Introduktion til molekylærbiologi 5 ECTS Almen kemi (1. kvarter) 5 ECTS Støttefag Molekylærbiologikurser Tilvalg (Supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark d. 25. januar 2012) 13

17 Kandidatuddannelsens struktur Studieprogrammet for uddannelsen skal udgøre et samlet hele og skal opfylde følgende: - Programmet skal indeholde videregående studieelementer inden for molekylærbiologi af et omfang på mindst 90 ECTS, inklusiv speciale. - Det samlede omfang af studieelementer inden for molekylærbiologi i programmet skal sammen med studieelementerne inden for molekylærbiologi i den adgangsgivende bacheloruddannelse være mindst 180 ECTS. - Programmet skal indeholde et tilvalg uden for molekylærbiologi på 30 ECTS. Dette krav kan bortfalde, hvis den adgangsgivende bacheloruddannelse har tilstrækkelig bredde. - Programmet skal indeholde et speciale af et omfang på 30 ECTS for teoretiske specialer og op til 60 ECTS for eksperimentelle specialer. Kandidatprogrammet sammensættes individuelt under vejledning. Ved sammensætningen af kandidatprogrammet tages hensyn til den studerendes interesser og ønskede kompetenceprofil og det sikres, at den faglige progression og integritet i studiet opfylder kravene til en kandidatuddannelse. Bachelorkurser kan efter godkendelse og i begrænset omfang indgå i programmet. Kandidatprogrammet skal godkendes af studieleder ved uddannelsens start (Bilag 8, s ). Nedenfor præsenteres 3 eksempler på færdige fagpakker de studerende kan følge. (Dokumentationsrapport, s. 15) 14

18 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Af dokumentationsrapporten s. 4 fremgår det, at der ved Det Naturvidenskabelige Fakultet pr. 1. januar 2010 er nedsat et aftagerpanel bestående af i alt 11 medlemmer, hvoraf følgende fem ifølge institutionen repræsenterer de mest centrale arbejdsmarkedsområder for kandidater i molekylærbiologi: - Forskningschef Henrik Jørgen Andersen (Arla Foods amba) - Adm. Direktør Kjær Andreasen (Daka Biodiesel Production a.m.b.a) - Executive Vice President Henrik Dalbøge (Health and Nutrition, Chr. Hansen A/S) - Lægefaglig chef Claus Thomsen (Projektafdelingen for Det Nye Universitetshospital) - Synteseudviklingschef Ib Winckelmann (Cheminova a/s) Ifølge universitetet har panelet til opgave, at diskutere centrale spørgsmål i relation til kvalitetssikring og udvikling af fakultetets uddannelsesportefølje samt spørgsmål i relation til fakultetets overordnede strategi for uddannelse og talentudvikling (Dokumentationsrapport, s. 4). Foreløbig har der været afholdt ét møde i aftagerpanelet i 2010, hvor følgende emner blev diskuteret: - Uddannelserne ved fakultetet - Dimittendanalyse - Rekruttering og vejledning strategi og praksis - Kvalitetssikring af uddannelse (Dokumentationsrapport, s. 4-5). På mødet blev der ikke fundet anledning til at diskutere bachelor- og kandidatuddannelsen i molekylærbiologi specifikt, men aftagerpanelet støttede fakultetets overvejelser om et større uddannelsesmæssigt fokus på områderne energi, fødevarer og miljø (Dokumentationsrapport, s. 5). Universitetet anfører endvidere, at der i forbindelse med omstruktureringen af Aarhus Universitetet vil blive nedsat nye og mere uddannelsesnære aftagerpaneler (jf. bilag 6). For bachelor- og kandidatuddannelsen i molekylærbiologi vil panelet blive nedsat i primo 2012 med repræsentanter fra: - fødevareindustri - medicinalindustri - hospitalssektoren - kemisk industri - konsulentvirksomheder (Dokumentationsrapport, s. 5). Ifølge universitetet finder dialogen med aftagere desuden sted gennem et udbredt forskningssamarbejde med erhvervslivet på de enkelte institutter. Disse kontakter er, i relation til uddannelse, mere uformelle og mindre systematiske end ovenstående, men bidrager til fakultetets samlede billede af de udbudte uddannelsers samspil med arbejdsmarkedet og opfattes af fakultetet som særdeles værdifulde og relevante. (Dokumenta- 15

19 tionsrapport, s. 5). Akkrediteringspanelet spurgte på besøget ind til den uformelle dialog med aftagere og hertil oplyste både ledelsen og underviserne, at de oplever en god dialog med relevante aftagere. Ifølge ledelsen ender mange af uddannelsens dimittender som ph.d.er i det offentlige (bl.a. universiteter og hospitaler), og dem er de i dialog med. Ledelsen oplyste endvidere, at en af uddannelsens undervisere er ansat på Lundbeck, og det påvirker på den måde enkelte kursers tilrettelæggelse. Spurgt ind til konkrete eksempler nævnte ledelsen, at dialogen med aftagere har medført, at der er blevet indlagt et kursus i farmakologi, men det blev ikke yderligere konkretiseret på mødet. Underviserne oplyste, at der bl.a. er et samarbejde med Arla Foods, men at det ikke er noget der konkret har medført ændringer på studiet. Endelig nævnte underviserne, at omkring halvdelen af underviserne på 3-4. år kommer fra industrien. Akkrediteringspanelet vurderer, at der på fakultetsniveau er etableret et aftagerpanel med relevante aftagere for bachelor- og kandidatuddannelsen i molekylærbiologi, men at dialogen ikke er løbende, at aftagerpanelet ikke har forholdt sig specifikt til uddannelsen, og at dialogen med aftagerpanelet ikke anvendes til at sikre uddannelsens kvalitet og relevans. Panelet vurderer, at der er en omfattende uformel dialog med øvrige aftagere gennem forskningssamarbejder, men at dialogen ikke er systematisk og kun i begrænset omfang benyttes i udviklingen af uddannelsens kvalitet og relevans. Dialog med dimittender Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet oplyser i dokumentationsrapporten, at over 90 % af bachelorerne fortsætter på en kandidatuddannelse på Aarhus Universitet (Dokumentationsrapport, s. 7). Gælder kun for kandidatuddannelsen Det Naturvidenskabelige Fakultet har siden 2004 gennemført regelmæssige beskæftigelsesundersøgelser (jf. bilag 2 og 3) på baggrund af et fremsendt webbaseret spørgeskema. Siden 2007 er beskæftigelsesundersøgelserne gennemført samlet for hele universitetet (Dokumentationsrapport, s. 6). Universitetet oplyser, at undersøgelserne indgår i fakultetets generelle kvalitetssikringssystem og tilgår alle relevante parter, herunder dekan, studienævn, studieledere og institutter, ligesom de er offentligt tilgængelige på universitetets hjemmeside. Om undersøgelserne skriver universitetet: I undersøgelserne er der, ud over beskæftigelse, fokus på dimittendernes vurdering af deres uddannelses kvalitet samt relevans og brugbarhed. Ved beskæftigelsesundersøgelserne anmodes dimittender og alumner derfor om, 1. at vurdere i hvilken grad uddannelsen har givet kompetencer inden for de områder, der defineres af uddannelsens kompetenceprofil 2. at vurdere i hvor høj grad de kompetencer, de har erhvervet gennem uddannelsen, dækker de behov og krav, der stilles på arbejdsmarkedet. (Dokumentationsrapport, s. 6). Nedenstående tabel er udarbejdet på baggrund af beskæftigelsesundersøgelsen: 16

20 (Dokumentationsrapport, s. 6). Ifølge universitetet afspejler rapporten en tilfredsstillende grad af kompetenceopfyldelse og en overordnet tilfredsstillende overensstemmelse mellem uddannelsens kompetenceprofil og de behov der er på arbejdsmarkedet for dimittenderne. Dog noterer universitetet, at erfaring med samarbejde i grupper ikke er høj, men efterspørges på arbejdsmarkedet. Hertil skriver universitetet: Fokus på det tværfaglige søges styrket gennem krav om at der på bacheloruddannelsen (bekendtgørelseskrav) og kandidatuddannelsen (lokalt krav) skal indgå studieelementer uden for det centrale fag (molekylærbiologi) i et omfang af 30 ECTS (i tillæg til støttefagsprogrammet). Det er fakultetets forventning, at dette vil øge de studerendes tværfaglige kompetencer og dermed evnen til samarbejde på tværs af faggrupper. (Dokumentationsrapport, s. 6). Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med uddannelsens dimittender, og at dialogen med uddannelsens dimittender anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at over 90 % af bachelorerne fortsætter på en kandidatuddannelse: Bachelorer der fortsat på en kandidatuddannelse År Kandidatuddannelse 98 % 95 % 92 % 94 % (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af dokumentationsrapport, s. 7 og bilag 4) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Gælder kun for kandidatuddannelsen Årstal Bio/geo, Aarhus Universitet 2006 Ph.d.-uddannelse 22 % 12 % beskæftigelse 44 % 67 % udlandet 17 % 10 % ledighed 9 % 6 % uden for arbejdsstyrken NAT landsgennemsnit 8 % 5 % 17

21 antal nyuddannede Ph.d.-uddannelse 26 % 15 % beskæftigelse 57 % 68 % udlandet 10 % 9 % ledighed 3 % 4 % uden for arbejdsstyrken 3 % 4 % antal nyuddannede Ph.d.-uddannelse 28 % 15 % beskæftigelse 59 % 67 % udlandet 4 % 7 % ledighed 3 % 3 % uden for arbejdsstyrken 7 % 7 % antal nyuddannede Ph.d.-uddannelse 31 % 18 % beskæftigelse 46 % 60 % udlandet 6 % 7 % ledighed 11 % 7 % uden for arbejdsstyrken 6 % 8 % antal nyuddannede (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af UI s statistiske oplysninger) Det fremgår bl.a. af skemaet ovenfor, at ledigheden blandt uddannelsens dimittender er steget fra 3 % i 2008 til 11 % i 2009, mens ledigheden for landsgennemsnittet er steget fra 3 % i 2008 til 7 % i Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Relevant beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, jf. ovenfor, at 90 % af uddannelsens dimittender fortsætter på en kandidatuddannelse på Aarhus Universitet. Gælder kun for kandidatuddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse inden for en bred vifte af brancher i både den private og den offentlige sektor. Universitetet anfører følgende to tabeller i dokumentationsrapporten: 18

22 (Dokumentationsrapport, s. 8) Det fremgår endvidere, at 3 % af dimittenderne angiver, at deres første job ikke havde en naturlig faglig sammenhæng med uddannelsen som molekylærbiolog. For dimittendernes nuværende job angiver 0 %, at der ikke er en naturlig sammenhæng (Dokumentationsrapport, s. 8). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet dialogen med aftagerpanel ikke er løbende, aftagerpanelet ikke har forholdt sig specifikt til uddannelsen, og dialogen med aftagerpanelet ikke anvendes til at sikre uddannelsens kvalitet og relevans. Derudover vurderer akkrediteringspanelet, at der er en omfattende uformel dialog med øvrige aftagere gennem forskningssamarbejder, men at dialogen ikke er systematisk og kun i begrænset omfang benyttes i udviklingen af uddannelsens kvalitet og relevans. Endelig vurderer panelet, at institutionen er i løbende dialog med uddannelsens dimittender, at dialogen med uddannelsens anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet, og at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet dialogen med aftagerpanelet ikke er løbende, aftagerpanelet ikke har forholdt sig specifikt til uddannelsen, og dialogen med aftagerpanelet ikke anvendes til at sikre uddannelsens kvalitet og relevans. Derudover vurderer akkrediteringspanelet, at der er en omfattende uformel dialog med øvrige aftagere gennem forskningssamarbejder, men at dialogen ikke er systematisk og kun i begrænset omfang benyttes i udviklingen af uddannelsens kvalitet og relevans. Endelig vurderer panelet, at institutionen er i løbende dialog med uddannelsens dimittender, at dialogen med uddannelsens anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet, og at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 1: Kommissorium for aftagerpaneler ved Faculty of Science and Technology, Aarhus Universitet. 19

23 Bilag 2: Erhvervsudvalget beskæftigelsesrapport 2010, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Bilag 3: Erhvervsudvalget beskæftigelsesrapport 2011, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. 20

24 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Ifølge universitetet var bachelor- og kandidatuddannelserne i molekylærbiologi indtil ændringer i juli 2011 forankret ved Molekylærbiologisk Institut og vil fremadrettet være forankret ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik. Forskningen ved instituttet er fokuseret omkring en række forskningsområder under følgende hoveddiscipliner: - Cellulær signalering og udviklingsbiologi - Strukturel biologi - Genekspression - Protein- og lipid-biokemi - Genombiologi (Dokumentationsrapport, s. 9) Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet anfører nedenstående tabel for at belyse sammenhængen mellem de obligatoriske kernefaglige kurser og de valgfrie kurser (for seneste semester) og de kursusansvarliges forskningsfelter og forskningsområder: 21

25 (Dokumentationsrapport, s. 11) For så vidt angår sammenhængen mellem de obligatoriske støttekurser og de kursusansvarlige forskningsområder, opstiller universitetet tabellen nedenfor: (Dokumentationsrapport, s. 12) Universitetet redegør yderligere for sammenhængen i dokumentationsrapporten og skriver bl.a. For enkelte kurser er de kursusansvarlige VIP er ikke tilknyttet Institut for Molekylærbiologi og Genetik. Dette gælder for kurser, der er af en sådan emnemæssig karakter, at området ikke er forankret ved molekylærbiologi (fx Molekylærbiologiens videnskabsteori og etik). Disse kurser undervises af undervisere tilknyttet det institut, hvor forskningsaktivitet inden for området er forankret, henholdsvis Institut for videnskabsstudier. For støttefagene gælder tilsvarende at de undervisningsansvarlige er VIP er tilknyttet det fagrelevante institut. (Dokumentationsrapport, s. 10). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. 22

26 Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet opstiller følgende tabeller for at belyse sammenhængen mellem fagelementerne, ansvarlig faglærer og forskningsområde: 23

27 (Dokumentationsrapport, s ) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. 24

28 Forskningens samvirke med praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet skriver i supplerende oplysninger: Forskningsområdet bag bachelor- og kandidatuddannelsen i molekylærbiologi er ikke særligt professions- eller praksisrettet. Samspillet mellem forskning og uddannelsens praksisfelt, defineret som aftagere, sker primært gennem forskningssamarbejder mellem forskere og relevante virksomheder, men der er ikke et specifikt samvirke med praksisfeltet. (Supplerende dokumentation modtaget d. 8. marts 2012). Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Ansvaret for tilrettelæggelsen af uddannelserne ligger hos hhv. studienævnet for bacheloruddannelser og studienævnet for kandidatuddannelser ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, hvor alle formelle beslutninger tages. Tilrettelæggelsen af uddannelserne og uddannelsernes fagelementer sker i et tæt samspil mellem studienævn, studieleder, centerleder og uddannelsesudvalg (Dokumentationsrapport, s. 16). Uddannelsesudvalget for bachelor- og kandidatuddannelsen i molekylærbiologi mødes én gang om måneden og har udover 3 studerende syv VIP-medlemmer: - Lektor Tinna V. Stevnsner (formand) - Lektor Michael Etzerodt - Lektor Gregers Rom Andersen - Lektor Pia Møller Martensen - Lektor Peter Kristensen - Lektor Thomas Schmitt-John - Professor Claus Oxvig (Bilag 10) Det fremgår af dokumentationsrapporten og undervisernes CV er, at de alle er forskningsmæssigt aktive inden for relevante fagområder (jf. Bilag 10). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for områder, der er relevante for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet opgør fordelingen af undervisningen mellem VIP og DVIP for det akademiske år 2010/2011 i nedenstående tabel: (Dokumentationsrapport, s. 17) Landsgennemsnittet for det teknisk videnskabelige/naturvidenskabelige hovedområde var i 2010 på 6,80. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på bacheloruddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet skriver, at undervisningen på molekylærbiologi udelukkende varetages af VIP er. Samlet deltager mere end 45 VIP er ved uddannelsen og der medgår samlet omkring 6 årsværk til kandidatuddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 18). 25

29 Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på kandidatuddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet opgør antal studerende, antal VIP og stud/vip-ratio for seneste akademiske år i nedenstående tabel: (Dokumentationsrapport, s. 18). Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at det ifølge universitetet ikke er muligt at angive en STÅ/VIP-ratio for den enkelte uddannelse på årsværksbasis: Universitetets opgørelse af STÅ sker jf. Myndighedskravene, hvorefter aktiviteten skal knytte sig til udbyderen af den pågældende eksamen og ikke til den studerendes indskrivningsforhold. (Dokumentationsrapport, s. 18). Gælder kun for bacheloruddannelsen De studerende tilkendegav på besøget, at de generelt oplever en god kontakt til uddannelsens undervisere, men at støttefagene er præget af et stort antal studerende på det enkelte kursushold, hvilket mindsker den direkte underviserkontakt. De studerende oplever dog, at undervisernes dør altid er åben, hvis man er opsøgende. De studerende tilkendegav desuden, at der er en bedre kontakt til uddannelsens instruktorer og ph.d.- studerende, hvilket opleves som positivt. Ifølge underviserne opnås der en tæt kontakt mellem studerende og undervisere i forbindelse med bachelorprojektet. Her indgår de studerende i en forskningsbaseret interaktion i undervisernes forskningslaboratorium, og opnår dermed også et dybere indblik i underviserens forskning. Det er akkrediteringspanelets samlede vurdering, at de studerende på bacheloruddannelsen i molekylærbiologi har mulighed for at have en tæt kontakt til uddannelsens tilknyttede VIP er. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet oplyser, at kandidatstudiet typisk afsluttes med et speciale på 60 ECTS-point. Specialet gennemføres under individuel vejledning med 1:1 vejledning af et omfang på omkring 100 kontakttimer, hvor den studerende desuden tilknyttes en forskningsgruppe og har fast læse/kontorplads samme sted (Dokumentationsrapport, s. 18). De studerende fortalte på besøget, at de oplever en god og tæt kontakt til uddannelsens undervisere. Ifølge de studerende er kandidatuddannelsen præget af mindre hold og derfor tættere kontakt til underviserne. I forbindelse med specialet oplever de studerende at have ubegrænset adgang til vejledning. Det er akkrediteringspanelets samlede vurdering, at de studerende på kandidatuddannelsen i molekylærbiologi i udstrakt grad har mulighed for at have en tæt kontakt til uddannelsens tilknyttede VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Bachelor- og kandidatuddannelsen i molekylærbiologi er fagligt forankret ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik og understøttes forskningsmiljømæssigt af den del af instituttet, der tidligere hed Molekylærbiologisk Institut. Nedenstående opgørelse gælder derfor kun denne del af instituttet og dækker over 35 fastansatte medarbejdere: 9 professorer og 26 lektorer samt omkring 80 post.docs/adjunkter og 90 Ph.d.- studerende. 26

30 (Bilag 14) Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 6: Studieordning for bacheloruddannelsen i molekylærbiologi Bilag 8: Studieordning for kandidatuddannelsen i molekylærbiologi Bilag 10: CV for medlemmer af Undervisningsudvalget Supplerende dokumentation modtaget d. 8. marts

31 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder kun for bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen i molekylærbiologi er omfattet af de generelle bestemmelser fastsat i Uddannelsesbekendtgørelsen, BEK nr. 814 af 29/06/2010, 12, stk. 3. Bacheloruddannelsen giver dimittenderne ret til følgende titel: Dansk: Bachelor (BSc) i molekylærbiologi Engelsk: Bachelor of Science (BSc) in Molecular Biology (Dokumentationsrapport, s. 20) Uddannelsens er placeret indenfor det naturvidenskabelige hovedområde og det fremgår af studieordningen, at uddannelsens formål og indhold er rettet mod molekylærbiologi og dermed i overensstemmelse med uddannelsens navn (jf. bilag 6). Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Gælder kun for kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen i molekylærbiologi er omfattet af de generelle bestemmelser fastsat i Uddannelsesbekendtgørelsen, BEK nr. 814 af 29/06/2010, 18. Kandidatuddannelsen giver dimittenderne ret til følgende titel: Dansk: Cand.scient. i molekylærbiologi Engelsk: Master of Science (MSc) in Molecular Biology (Dokumentationsrapport, s. 20) Uddannelsens er placeret indenfor det naturvidenskabelige hovedområde og det fremgår af studieordningen, at uddannelsens formål og indhold er rettet mod molekylærbiologi og dermed i overensstemmelse med uddannelsens navn (jf. bilag 8). Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. 28

32 Niveau Gælder kun for bacheloruddannelsen Nedenfor er universitetets fremstilling af sammenhængen mellem uddannelsens kompetenceprofil og bachelorniveauet i Ny dansk kvalifikationsramme gengivet. (Dokumentationsrapport, s. 21) Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen, men bemærker, at de studerende, ud fra kompetenceprofilen, ikke tydeligt opnår kompetencer i formidling til ikke-specialister. Gælder kun for kandidatuddannelsen Nedenfor er universitetets fremstilling af sammenhængen mellem uddannelsens kompetenceprofil og kandidatniveauet i Ny dansk kvalifikationsramme gengivet: 29

33 (Dokumentationsrapport, s ) Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. 30

34 Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 6: Studieordning for bacheloruddannelsen i molekylærbiologi Bilag 8: Studieordning for kandidatuddannelsen i molekylærbiologi 31

35 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Af dokumentationsrapporten s. 23 fremgår det, at de gymnasiale krav til bacheloruddannelsen i molekylærbiologi fra optaget 2008 er: - Dansk A - Engelsk B - Matematik A - Fysik B og Kemi B eller - Fysik B og Bioteknologi A Bacheloruddannelsen i molekylærbiologi er ifølge dokumentationsrapporten s. 23 følgelig tilrettelagt med henblik på at gøre overgangen fra gymnasieskolen til universitetsstudium overskuelig og pædagogisk/didaktisk sammenhængende for de studerende. Dette sikres ved at tidlige kurser, hvis muligt, tager udgangspunkt i den viden de studerende har erhvervet gennem den adgangsgivende gymnasiale uddannelse. Som eksempel kan nævnes Calculus 1, hvor der i formål står: Kursets mål er - med udgangspunkt i de matematikkundskaber, som deltagerne har tilegnet sig i gymnasiet at give deltagerne kendskab til og forståelse af grundlæggende metoder, begreber og resultater... (Dokumentationsrapporten, s. 23; bilag 7). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Det fremgår af dokumentationsrapporten, at uddannelsens obligatoriske kurser skal følges i en bestemt rækkefølge, hvor kurser placeret tidligt i forløbet er forudsætningskrav for kurser placeret senere i studiet. Denne rækkefølge sikrer, at der via uddannelsens indledende kurser opnås grundlæggende viden om fagområdet, hvilket senere følges op af mere avancerede og læringsmæssigt komplekse kurser (Dokumentationsrapport, s. 24). Af dokumentationsrapporten fremgår det videre, at progression og faglig sammenhæng i uddannelsen overordnet sikres via studienævnets godkendelsesprocedure for samtlige kursusaktiviteter, og idet der i undervisernes konkrete tilrettelæggelse af de enkelte kurser tages særskilt hensyn til kursets placering (Dokumentationsrapport, s. 24). Akkrediteringspanelet bemærker herudover positivt, at den valgfri del af studieprogrammet sammensættes under vejledning af VIP er ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, og at det samlede studieprogram skal godkendes af uddannelsesudvalgsformanden og studielederen. Således fremgår det af dokumentationsrapporten, at: For de valgfrie elementer må den studerende ikke tilmeldes eksamener inden godkendelsen foreligger. (Dokumentationsrapport, s. 24). De studerende fortalte på mødet, at de generelt oplever at fagene hænger godt sammen, at der er en løbende progression gennem uddannelsen, og at de tilbydes vejledning i forhold til sammensætning af uddannelsens valgfrie fagelementer. En væsentlig del af de studerende oplever imidlertid også, at det på uddannelsens første år er uklart, hvordan de indledende kurser hænger sammen med uddannelsen som helhed, og mener ikke 32

36 at de modtager nok information om dette. Sammenhængen og formålet med de indledende kurser, bliver dog klarere senere i studiet. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Ifølge dokumentationsrapporten sikres sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil via studienævnets godkendelsesprocedure for uddannelsens kursusudbud: Ved studienævnets godkendelse af kursusudbuddet for uddannelsen sikres det, at læringsmålene for det enkelte kursus overordnet er i overensstemmelse med kompetenceprofilen for uddannelsen som helhed, og at summen af kurser og studieelementer i et studieprogram kan opfylde kompetenceprofilen. Det sikres endvidere, at læringsmålene for det enkelte kursus er i overensstemmelse med de progressionskrav, der stilles af kursets tidsmæssige placering i studieforløbet. Godkendelsesproceduren sikrer endvidere, at kurserne indeholder den nødvendige og forskningsbaserede indføring i fagets teori, metode og empiri, samt at det anvendte undervisningsmateriale er baseret på relevant og aktuel forskning (Dokumentationsrapport, s. 28). I forlængelse af ovenstående bemærker akkrediteringspanelet positivt, at læringsmålene for uddannelsens enkelte fagelementer udarbejdes på baggrund af den såkaldte SOLO-taksonomi (Structure of the Observed Learning Outcome), som i korthed er et begrebsapparat, der beskriver læringsmål i et hierarki af tiltagende kompleksitet af den opnåede viden (Dokumentationsrapport, s ). I dokumentationsrapporten redegør universitetet for sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og kompetenceprofilen. Eksempelvis fremgår det, at læringsmålet under viden Bacheloren har kendskab til molekylærbiologi bredt og behersker centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for molekylærbiologi, bl.a. understøttes af læringsmålene for kurserne: - Introduktion til fysiologi, hvor den studerende ved kursets afslutning forventes at kunne beskrive grundlæggende fysiologiske og anatomiske begreber, termer og definitioner inden for planter og dyr og, - Videregående molekylærbiologi, hvor den studerende ved kursets afslutning forventes at kunne Forklare og beskrive trinene i transskriptionsprocessen (initiering, elongering og terminering) hos prokaryoter og eukaryoter, - herunder redegøre for involverede enzymers/proteiners aktiviteter og betydning for transskriptionsniveauer. samt Beskrive og forklare eksperimentelle metoder, som kan anvendes til at belyse de forskellige trin i replikation, transkription og translation. (jf. bilag 7). Akkrediteringspanelet spurgte på mødet med underviserne ind til, hvor de studerende opnår kompetencer i genombiologi, projektledelse og formidling til ikke-specialister. For så vidt angår projektledelse, oplyste underviserne, at det ikke forventes at de studerende skal kunne styre og lede projekter, men kun planlægge og lede deres eget projekt, hvilket opøves på bachelorprojektet og senere på specialet. Derudover indgår de studerende i forbindelse med bachelorprojektet og specialet i forskellige forskningsgrupper, hvor de opnår kendskab til styringen af forskningsprojekter. For så vidt angår kompetencer i genombiologi, oplyste underviserne, at det bl.a. indgår i kurset almen molekylærbiologi og generelt udvikles løbende gennem studiet. Ifølge ledelsen er genombiologi et område, der vil blive styrket i fremtiden. Endeligt fremgik det af møderne med underviserne og de studerende, at de studerende opnår kompetencer i mundtlig og skriftlig formidling, men ikke formidling til ikke-specialister. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil, men bemærker, at de studerende ikke opnår kompetencer i formidling til ikke-specialister. Frafald Universitetet opgør nedenfor frafaldet på uddannelsens 1. år for perioden (landsgennemsnittet på hovedområdet er angivet i parentes). 33

37 (Dokumentationsrapport, s. 32) Det fremgår af tabellen, at frafaldet i 2009 og 2010 var på niveau med landsgennemsnittet. Det fremgår imidlertid, at frafaldet i 2008 var mere end 33 % højere end på hovedområdet. Universitetet oplyser i ansøgningen, at fakultetet og instituttet har reageret på frafaldet, bl.a. gennem ansættelsen af to undervisningsrådgivere på instituttet. Undervisningsrådgiverne har blandt andet haft til opgave at støtte underviserne og medvirke til en pædagogisk og didaktisk styrkelse af undervisningen. (Dokumentationsrapport, s. 32). De studerende gav på mødet udtryk for, at frafaldet er varierende, men ikke problematisk. Akkrediteringspanelet bemærker, at det ikke fremgår, hvorvidt institutionen specifikt har undersøgt årsagen til det høje frafald i 2008, men vurderer samlet set, at uddannelsens frafald er på niveau med hovedområdet. Prøveformer Af dokumentationsrapporten fremgår det, at der i forbindelse med fastlæggelsen af prøveformer på Bachelor- og kandidatuddannelsen i molekylærbiologi generelt tages hensyn til alignment med kursets øvrige elementer og det sikres, at den pågældende prøveform kan anvendes ved udprøvningen af de givne læringsmål (Dokumentationsrapport, s. 33). Det resulterer i følgende procentvis fordeling af prøveformerne på hhv. bachelor- og kandidatuddannelsen i molekylærbiologi. (Dokumentationsrapport, s. 33) Akkrediteringspanelet spurgte på møderne med underviserne og de studerende ind til vægtningen af hhv. skriftlige og mundtlige prøveformer på bacheloruddannelsen. Ifølge underviserne er der en overrepræsentation af skriftlige prøveformer, idet skriftlig udprøvning er velegnet til at efterprøve faglige kundskaber, hvilket underviserne opfatter som centralt på en bacheloruddannelse i molekylærbiologi. Underviserne fremhævede imidlertid også, at der er mundtlige oplæg på flere af uddannelsens kurser. Eksempelvis skal de studerende på 3. år holde et selvstændigt oplæg på 45 minutter på engelsk. De studerende fortalte, at flere af de skriftlige prøveformer er uden hjælpemidler og kræver udenadslære. De studerende medgav dog, at det kan være en fordel senere i studiet. Enkelte studerende gav dog udtryk for, at de godt kunne tænke sig flere mundtlige udprøvninger, da det giver tid til at perspektivere og reflektere over stoffet. For så vidt angår redegørelsen for sammenhængen mellem prøveformer og kompetenceprofilen, opstiller universitetet tabellen nedenfor: 34

38 (Dokumentationsrapport, s. 33) Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at der kun er 8 % prøveformer i mundtlig formidling på bacheloruddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer dog samlet, at uddannelsernes prøveformer udprøver centrale elementer i deres kompetenceprofiler. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggelsen af uddannelsen herunder adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt uddannelsens prøveformer samlet set understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Ifølge dokumentationsrapporten er adgangskravet til kandidatuddannelsen i molekylærbiologi: - En naturvidenskabelig bacheloruddannelse i molekylærbiologi fra Aarhus Universitet, Syddansk Universitet eller Københavns Universitet. - En anden naturvidenskabelig bacheloruddannelse med fagelementer inden for molekylærbiologi af et omfang på 60 ECTS samt grundlæggende fagelementer inden for matematik, kemi og statistik. - Øvrige uddannelser, som efter universitetets vurdering i niveau, omfang og indhold svarer til oven for nævnte uddannelser kan give adgang til kandidatuddannelsen. (Dokumentationsrapport, s. 23). Herudover bemærker akkrediteringspanelet, at der fra 2011 er et krav om engelsk på B-niveau, hvilket begrundes i det forhold, at kandidatuddannelsen i molekylærbiologi udbydes på engelsk (Dokumentationsrapport, s. 23; bilag 8). Det fremgår videre af dokumentationsrapporten, at der i forbindelse med tilrettelæggelse og godkendelse af kurser og det kursuscurriculum, der udbydes under kandidatuddannelsen i molekylærbiologi tages udgangspunkt i, at de studerende har kvalifikationer og faglige kompetencer på bachelorniveau svarende til ovenstående adgangskrav (Dokumentationsrapport, s. 23). 35