Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i optik og elektronik (cand.scient.techn.)

Transkript

1 Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i optik og elektronik (cand.scient.techn.) Akkrediteringsrådet har akkrediteret kandidatuddannelsen i optik og elektronik (cand.scient.techn.) betinget positivt. Rådet har truffet afgørelsen på baggrund af den vedlagte akkrediteringsrapport, som ACE Denmark har udarbejdet. Rådet har fastsat akkrediteringsperioden til 1 år. Rådet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier for relevans og kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Rådet finder samlet set, at uddannelsen lever op til betingelserne for en betinget positiv akkreditering, men at uddannelsen ikke fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen er en helhedsvurdering. Akkrediteringsrådet har i behandlingen af de enkelte kriterier identificeret en række problemer, som har medvirket til den samlede vurdering af uddannelsens relevans og kvalitet. Akkrediteringsrådet 7. marts 2013 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post mahy@acedenmark.dk Ref.-nr. 12/ Akkrediteringsrådet vurderer, at uddannelsen har en række problemer, der er delvist forbundne. Heraf er de mest alvorlige den manglende kvalitetssikring ved sammensætning af de studerendes individuelle studieprogrammer, der resulterer i at studieprogrammer ikke kan gennemføres, og den negative effekt dette har på de studerendes progression. Uddannelsen indgår desuden heller ikke i dialog med aftagere om uddannelsens kvalitet og relevans. Akkrediteringsrådet finder, at universitetet ikke på nuværende tidspunkt har konkrete planer eller tiltag til at løse problemerne på uddannelse, men rådet vurderer, at det inden for en periode på 1 år vil være muligt for universitetet at iværksætte og implementere tiltag, der kan rette op på problemerne. 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Side 1/4

2 Nedenstående kriterier vil være genstand for opfølgning ved udløbet af den betingede periode: Kriterium 1 Akkrediteringsrådet finder, at der ikke er etableret en løbende dialog med aftagerpanel eller aftagere om uddannelsens kvalitet og relevans. Kriterium 4 Akkrediteringsrådet vurderer, at universitetet ikke på nuværende tidspunkt sikrer en ansvarlig kvalitetssikring af de individuelle studieprogrammer, og de studerende dermed ikke sikres faglig progression fra første til sidste semester. Kriterium 5 Akkrediteringsrådet vurderer, at der ikke sker en ansvarlig kvalitetssikring af studieprogrammerne gennem den nuværende vejledningsindsats, og at der kun i nogen grad tages hånd om de problemer, som de studerende oplever på uddannelsen som følge af samlæsning. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Universitetet gives en frist på 1 år til at rette op på ovenstående forhold. Inden udløbet af denne frist skal universitetet indsende tilstrækkelig og relevant dokumentation for ændringer af ovenstående forhold, hvorefter ACE Denmark vil udarbejde en supplerende akkrediteringsrapport. Rådet vil herefter træffe afgørelse om akkreditering på baggrund af den supplerende akkrediteringsrapport. Såfremt uddannelsen på dette tidspunkt fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering, vil den kunne blive godkendt for den resterende turnusperiode. Rådet har fastsat turnusperioden for bacheloruddannelser til 6 år, jf. akkrediteringslovens 7, stk Dato for rådsmøde: 8. februar 2013 Sprog: Uddannelsen udbydes på engelsk Udbudssted: Aarhus Akkrediteringsperioden gælder til: 1. juli 2014 Censorkorps: Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for ingeniøruddannelserne/elektroretning. Uddannelsen udbydes: Uddannelsen udbydes ikke på andre universiteter. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har 26. februar 2013 truffet afgørelse (vedlagt) om uddannelsens titel, takstindplacering, normeret studietid og maksimumramme: Dansk titel: Cand.scient.techn. i optik og elektronik Engelsk titel: Master of Science (MSc) in Technology (Optics and Electronics) 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven) Side 2/4

3 Normeret studietid: 120 ECTS Maksimumramme: Der er hverken fastsat en maksimumramme af universitetet eller af ministeriet. Takst: Heltidstakst 3 Aktivitetsgruppekoden er 7960 Danmarks Statistik: UDD 6270 AUDD 6270 Andre oplysninger såsom adgangskrav, udvælgelseskriterier og tekst til uddannelsesguiden fremgår af akkrediteringsrapporten. Rådet har på baggrund af styrelsens afgørelse godkendt jeres uddannelse, jf. universitetslovens 3, stk Klagevejledning Rådets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. akkrediteringslovens 14. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Retlige spørgsmål til denne afgørelse kan dog indbringes for Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, jf. akkrediteringslovens 14, stk. 2. Det betyder, at universitetet kan klage til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, hvis I mener, at afgørelsen ikke følger de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. I kan ikke klage over de faglige vurderinger i afgørelsen, da rådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over retlige spørgsmål er senest 14 dage, efter at I har modtaget afgørelsen. Hvis I ønsker at klage over afgørelsen, skal I sende klagen til: Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K Eller på ui@ui.dk 3 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven). Side 3/4

4 I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på aceden- Med venlig hvis I har spørgsmål eller behov for mere information. hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACEE Denmark ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Bilag: Kopi af styrelsens afgørelse Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Side 4/ 4

5 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Aarhus Universitet Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings afgørelse vedrørende eksisterende kandidatuddannelse i optik og elektronik (cand.scient.techn.) ved Aarhus Universitet Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 8. februar 2013 behandlet Aarhus Universitets ansøgning om akkreditering og godkendelse af en eksisterende kandidatuddannelse i optik og elektronik (cand.scient.techn.). Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen betinget positivt. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen sendte ved brev af 12. februar 2013 Rådets indstillinger om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, normeret studietid og eventuelle maksimumsrammer for tilgangen m.v. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet følgende afgørelse i sagen: Kandidatuddannelsen i optik og elektronik (cand.scient.techn.) skal godkendes efter reglerne i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 429 af 10. maj 2012, herunder februar 2013 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K Telefon Telefax E-post ui@ui.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Anders Bau Truelsen Telefon E-post bau@ui.dk Ref.-nr. 13/ Ad titel: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 18, stk. 1 og nr i bilag 1, fastlægges uddannelsens titel til: Dansk: Engelsk: Cand.scient.techn. i optik og elektronik Master of Science (MSc) in Technology (Optics and Electronics) Ad normeret studietid: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 17, fastlægges uddannelsens normering til 120 ECTS-point. Ad tilskudsmæssig indplacering: Kandidatuddannelsen indplaceres til heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Styrelsen kan endvidere oplyse, at der til brug for indberetning til Danmarks Statistik er fastsat følgende koder: Side 1/2

6 Danmarks Statistik: UDD 6270 AUDD 6270 Ad eventuel maksimumramme for tilgang: Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. 8, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 213 af 21. februar 2012 om adgang m.v. til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen). Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme. Herudover kan vi meddele følgende: Ad sprog: Vi har noteret os, at uddannelsen udbydes på engelsk. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Vi bemærker hertil, at det fremgår af kandidatadgangsbekendtgørelsens 6, stk. 1, at hvis en uddannelse eller væsentlige dele heraf udbydes på engelsk, skal ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau. Ad tilknytning til censorkorps: Vi har noteret os, at uddannelsen tilknyttes censorkorpset for ingeniøruddannelsen/elektroretning. Ad juridisk opmærksomhedspunkt: ACE Denmark har oplyst, at det, blandt tre studieordninger på universitetets hjemmeside, ikke er muligt at identificere den gældende studieordning, da revisionsdatoen ikke fremgår af studieordningerne. Styrelsen bemærker hertil, at det følger af 25, stk. 5, i uddannelsesbekendtgørelsen, at den gældende studieordning skal være identificerbar på universitetets hjemmeside. Med venlig hilsen Anders Bau Truelsen Fuldmægtig Side 2/2

7 Kandidatuddannelserne i optik og elektronik Aarhus Universitet Turnusakkreditering

8 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

9 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for kandidatuddannelsen (cand.polyt.)... 7 Indstilling for kandidatuddannelsen (cand.scient.techn.)... 9 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsernes kompetenceprofil Kandidatuddannelsernes struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 17 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UI for kandidatuddannelsen (cand.polyt.) Særlige forhold Indstilling til UI for kandidatuddannelsen (cand.scient.techn) Særlige forhold

10 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

11 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for optik og elektronik Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for optik og elektronik Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i optik og elektronik består af: Kernefaglig ekspert Stefan Andersson-Engels er ph.d. i fysik og har siden 1999 været ansat som professor i fysik ved Lunds Te niska Högskola, Lunds Universitet, hvor han har en lederstilling ved afdelingen for atomfysik. Stefan Andersson-Engels forskning ligger inden for områderne biomedicinsk optik og biofotonik. Stefan Andersson- Engels har undervisningserfaring fra fotonikuddannelsen på Lunds Universitet, hvor han har været involveret i følgende kurser: Optics and Optical Design, Photonics and Optical Communication, Advanced Optics and Lasers, Biomedical Optics and Multispectral imaging. Stefan Andersson-Engels har desuden erfaring med spin-off aktiviteter fra forskning. Aftagerrepræsentant Henrik Skov Andersen er administrerende direktør for Ibsen Photonics, der er førende producent af optiske diffraktionsgitre i syntetisk kvarts. Henrik Skov Andersen har en bred erfaring som direktør for en række større produktionsvirksomheder og IT-virksomheder i Danmark, England og Frankrig. Henrik Skov Andersen har desuden en række bestyrelsesposter i blandt andet BiQ, Netgroup A/S og inpay. Henrik Skov Andersen er uddannet civilingeniør (elektronik) fra Danmarks Tekniske Universitet, og har en MBA fra INSEAD i Frankrig. Studerende Agnete Ansbæk, stud.polyt. i miljøteknologi på Danmarks Tekniske Universitet. Agnete Ansbæk er bachelor i miljøteknologi og har siden august 2011 været kandidatstuderende i miljøteknologi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). I løbet af hendes studie har hun fulgt fagelementerne illustreret uorganisk kemi, almen kemi og derudover haft miljøkemi i miljøtekniske processer og fulgt miljøteknisk mikrobiologi. Hun har siddet i studienævnet på DTU Miljø - Institut for Vand og Miljøteknologi siden 2009 samt i Uddannelsespolitisk Råd, hvor studenterrepræsentanter fra alle studienævnene på DTU er repræsenteret. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 2. juli 2012 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation Supplerende information om legalitetsforhold: - Den engelske titel for kandidatuddannelsen (cand.scient. techn.) - Bacheloruddannelser fra andre universiteter, der giver adgang til henholdsvis civilingeniøruddannelsen og kandidatuddannelsen. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 6. september

12 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 20. december 2012 Høringssvar modtaget 14.januar 2013 Sagsbehandling afsluttet 24.januar 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 8. februar 2013 Bemærkninger Der udbydes to kandidatuddannelser i området optik og elektronik, dels en civilingeniøruddannelse (cand.polyt.) og dels en kandidatuddannelse (cand.scient.techn.). De to uddannelser adskiller sig ved forskelligt adgangsgrundlag, men kompetenceprofil og indhold er identisk for de to uddannelser. Adgangsgrundlaget til cand.polyt. uddannelsen er en diplomingeniøruddannelse (professionsbachelor) og adgangsgrundlaget til cand.scient.techn. uddannelsen er en bacheloruddannelse. Uddannelserne har hver deres studieordning. I denne rapport behandles begge uddannelser. Der er udarbejdet separate indstillinger og legalitetsafsnit til uddannelserne. Vurderinger gælder for begge uddannelser, hvor intet andet er anført. 6

13 Indstilling for kandidatuddannelsen (cand.polyt.) Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i optik og elektronik på Aarhus Universitet indstilles til betinget positiv akkreditering. Det indstilles, at varigheden af den betinget positive akkreditering fastsættes til 1 år. Indstillingen til betinget positiv akkreditering baserer sig på følgende vurderinger: Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2), - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Behov for uddannelsen (kriterium 1), idet der ikke er etableret en løbende dialog med aftagerpanel eller aftagere om uddannelsens kvalitet og relevans. Uddannelsen indgår i tilstrækkelig grad i dialog med uddannelsens dimittender, dimittenderne finder beskæftigelse på niveau med hovedområdet og dimittenderne finder relevant beskæftigelse. Uddannelsen vurderes på ikke tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), idet universitetet ikke på nuværende tidspunkt sikrer en ansvarlig kvalitetssikring af de individuelle studieprogrammer, og de studerende dermed ikke sikres faglig progression fra første til sidste semester. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), da der ikke sker en ansvarlig kvalitetssikring af studieprogrammerne gennem den nuværende vejledningsindsats, og at der kun i nogen grad tages hånd om de problemer, som de studerende oplever på uddannelsen som følge af samlæsning. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af antallet og karakteren af problemer på uddannelsen, hvorvidt de er forbundne og i hvilken grad universitetet har igangsat tiltag med henblik på at løse problemerne. Det er ligeledes vurderet, om uddannelsen har tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsat udbydes på universitetet. Uddannelsen har en række problemer, der er delvist forbundne. Heraf er de mest alvorlige den manglende kvalitetssikring ved sammensætning af de studerendes individuelle studieprogrammer, der resulterer i at studieprogrammer ikke kan gennemføres, og den negative effekt dette har på de studerendes progression. Uddannelsen indgår desuden heller ikke i dialog med aftagere om uddannelsens kvalitet og relevans. Det er vurderingen, at universitetet ikke på nuværende tidspunkt har konkrete planer eller tiltag til at løse problemerne på uddannelse, men at det inden for en periode på 1 år vil være muligt for universitetet at iværksætte og implementere tiltag, der kan rette op på problemerne. Uddannelsen er forankret i et solidt fagligt miljø, universitetet er i dialog dimittender om uddannelsens kvalitet og relevans og dimittendernes beskæftigelsessituation fremstår tilfredsstillende, Der er sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil. Kompetenceprofilen afspejler endvidere kvalifikationsram- 7

14 mens niveau for kandidatuddannelser, og der er sammenhæng mellem kompetenceprofilen og fagelementerne. Uddannelsesledelsen modtager og anvender nøgletal til at styre og sikre uddannelsen. Samlet set vurderes det, at uddannelsen har tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsat udbydes på Aarhus Universitet under den betinget positive akkrediterings varighed. 8

15 Indstilling for kandidatuddannelsen (cand.scient.techn.) Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i optik og elektronik på Aarhus Universitet indstilles til betinget positiv akkreditering. Det indstilles, at varigheden af den betinget positive akkreditering fastsættes til 1 år. Indstillingen til betinget positiv akkreditering baserer sig på følgende vurderinger: Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2), - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Behov for uddannelsen (kriterium 1), idet der ikke er etableret en løbende dialog med aftagerpanel eller aftagere om uddannelsens kvalitet og relevans. Uddannelsen indgår i tilstrækkelig grad i dialog med uddannelsens dimittender, dimittenderne finder beskæftigelse på niveau med hovedområdet og dimittenderne finder relevant beskæftigelse. Uddannelsen vurderes på ikke tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), idet universitetet ikke på nuværende tidspunkt sikrer en ansvarlig kvalitetssikring af de individuelle studieprogrammer, og de studerende dermed ikke sikres faglig progression fra første til sidste semester. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), da der ikke sker en ansvarlig kvalitetssikring af studieprogrammerne gennem den nuværende vejledningsindsats, og at der kun i nogen grad tages hånd om de problemer, som de studerende oplever på uddannelsen som følge af samlæsning. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af antallet og karakteren af problemer på uddannelsen, hvorvidt de er forbundne og i hvilken grad universitetet har igangsat tiltag med henblik på at løse problemerne. Det er ligeledes vurderet, om uddannelsen har tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsat udbydes på universitetet. Uddannelsen har en række problemer, der er delvist forbundne. Heraf er de mest alvorlige den manglende kvalitetssikring ved sammensætning af de studerendes individuelle studieprogrammer, der resulterer i at studieprogrammer ikke kan gennemføres, og den negative effekt dette har på de studerendes progression. Uddannelsen indgår desuden heller ikke i dialog med aftagere om uddannelsens kvalitet og relevans. Det er vurderingen, at universitetet ikke på nuværende tidspunkt har konkrete planer eller tiltag til at løse problemerne på uddannelse, men at det inden for en periode på 1 år vil være muligt for universitetet at iværksætte og implementere tiltag, der kan rette op på problemerne. Uddannelsen er forankret i et solidt fagligt miljø, universitetet er i dialog dimittender om uddannelsens kvalitet og relevans og dimittendernes beskæftigelsessituation fremstår tilfredsstillende, Der er sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil. Kompetenceprofilen afspejler endvidere kvalifikationsrammens niveau for kandidatuddannelser, og der er sammenhæng mellem kompetenceprofilen og fagelementerne. Uddannelsesledelsen modtager og anvender nøgletal til at styre og sikre uddannelsen. 9

16 Samlet set vurderes det, at uddannelsen har tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsat udbydes på Aarhus Universitet under den betinget positive akkrediterings varighed. 10

17 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen Udbudssted Aarhus Sprog Engelsk Hovedområde Det teknisk-videnskabelige hovedområde Grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optag for civilingeniøruddannelsen (cand.polyt) i optik og elektronik Optag på kandidatuddannelsen (cand.scient.techn) i optik og elektronik 11

18 Kandidatuddannelsernes kompetenceprofil Formålet med civilingeniøruddannelsen [kandidatuddannelsen] er, på baggrund af de faglige og personlige kompetencer, som er erhvervet i den forudgående bacheloruddannelse, at udvikle den studerende fagligt og personligt, så civilingeniøren[kandidaten] opnår kvalifikationer der giver adgang til ansættelse i private og offentlige virksomheder og organisationer såvel nationalt som internationalt, hvor der kræves sagkundskab på højt niveau inden for optik og elektronik, erhverver de nødvendige forudsætninger for videre studier, herunder til ph.d.-uddannelse. Civilingeniøren [kandidaten] har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden, analytiske kompetence og selvstændighed således, at civilingeniøren [kandidaten] selvstændigt kan anvende videnskabelig teori og metode inden for optik og elektronik. Gennem uddannelsen har civilingeniøren [kandidaten] opnået kompetencer inden for følgende overordnede kompetencemål: - Civilingeniøren[/Kandidaten] behersker optik og elektronik bredt og har detaljeret viden om centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for optik og elektronik. - Civilingeniøren[/Kandidaten] kan selvstændigt planlægge, lede og gennemføre projekter og anvende resultaterne af disse i en fagligt relateret beslutningsproces. - Civilingeniøren[/Kandidaten] kan vurdere anvendeligheden og hensigtsmæssigheden af teoretiske, eksperimentelle og praktiske metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger. - Civilingeniøren[/Kandidaten] kan selvstændigt og kritisk strukturere egen kompetenceudvikling. - Civilingeniøren[/Kandidaten] er i stand til systematisk og kritisk at sætte sig ind i nye fagområder. - Civilingeniøren[/Kandidaten] kan formidle og kommunikere faglige spørgsmål og problemstillinger i såvel et videnskabeligt som et alment forum. - Civilingeniøren[/Kandidaten] kan på naturvidenskabelig baggrund indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger. - Civilingeniøren[/Kandidaten] har forståelse for og indsigt i optik og elektronikkens sammenhæng med andre naturvidenskabelige fagområder og har kvalificeret viden om optik og elektronikkens samspil med det omgivende samfund. (Studieordning for civilingeniøruddannelse/kandidatuddannelse i optik og elektronik) 12

19 Kandidatuddannelsernes struktur Det enkelte kandidatprogram skal godkendes af den uddannelsesansvarlige og studielederen, inden kandidatuddannelsen påbegyndes og er herefter obligatorisk for den studerende. Den valgfrihed til sammensætning af sit kandidatprogram, der er defineret af studieordningen, er således en valgfrihed, der er gældende ved studiestart, hvor programmet fastsættes. men betyder ikke, at den studerende gennem hele uddannelsen arbitrært kan til- og fravælge kurser, Valgfrihed ved studiestart giver den studerende stor fleksibilitet ved programsammensætning og mulighed for en erhvervsorienteret toning af uddannelsen og dermed opfyldelse af 19 i Uddannelsesbekendtgørelsen. Omvendt betyder valgfriheden, at faste prædefinerede studieprogrammer ikke offentliggøres, dog sådan at kurserne - Avanceret signalbehandling og analyse (5 ECTS) - Ikke lineær signalbehandling og mønstergenkendelse (5 ECTS) - Integreret optik (5 ECTS) udgør en faglig kerne af konstituerende elementer, der skal indgå i programmet. Som nævnt sammensættes kandidatprogrammet under vejledning. Vejledningen er, sammen med studielederens godkendelse af den enkelte studerendes program, kvalitetssikringssystemets garant for, at programmet understøtter uddannelsens kompetenceprofil, herunder indeholder mindst 90 ECTS konstituerende fagelementer og opfylder øvrige studieordningsmæssige og bekendtgørelsesmæssige krav, der stilles til en kandidatuddannelse i optik og elektronik. Programmet skal være godkendt, inden den studerende må tilmelde sig eksamener under kandidatuddannelsen. Vejledningen varetages af VIP er med et detaljeret kendskab til fagområdet og til det curriculum, der udbydes ved fakultetet (Dokumentationsrapporten, s. 19) Universitetet har opstillet to eksempler på studieprogrammer i dokumentationsrapporten: (Dokumentationsrapport, s. 10) Der er ikke fastsatte toninger eller anbefalinger til sammensætning af studieprogrammer. 13

20 Studieprogrammerne sammensættes af kurser, der udbydes ved Science and Technology på Aarhus Universitet. 14

21 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere De to kandidatuddannelser i optik og elektronik er en del af hovedområdet i Science and Technology på Aarhus Universitet. Før hovedområdet blev samlet i 2012, var uddannelserne et samarbejde mellem Det Naturvidenskabelige Fakultet og Ingeniørhøjskolen i Aarhus. Uddannelsen har hørt under det område, som lå under aftagerpanelet ved Det Naturvidenskabelige Fakultet. Aftagerpanelet blev oprettet i 2010 og nåede kun at holde et møde i juni 2010, hvor panelet diskuterede dimittendanalyser, kvalitetssikring og rekruttering ved Det Naturvidenskabelige Fakultet. Universitetet angiver videre, at Aarhus Universitet stadigvæk gennemgår strukturelle forandringer, som følge af organiseringen i de nye hovedområder, hvilket betyder, at både den faglige organisering, ledelsen og administrationen ændres frem mod afslutningen af 2012 (Dokumentationsrapporten s. 4). Universitetet har planer om, at oprettet nye aftagerpaneler, der skal erstatte de aftagerpaneler, der var fungerende ved de fakulteter, der indgik i fusionen (Dokumentationsrapporten s. 4). Et kommissorium for aftagerpaneler på Science and Technology er vedlagt dokumentationsrapporten. I kommissoriet beskrives det, at de fremtidige aftagerpaneler skal nedsættes for enkelte uddannelser eller grupper af beslægtede uddannelser (Bilag 1). På besøget fortalte uddannelsesledelsen, at der endnu ikke er nedsat nye paneler. Ud over fakultetets dialog med aftagerpanel og dimittender/alumner, beskriver universitetet, at der på de enkelte institutter er en løbende dialog med arbejdsmarkedet, bl.a. gennem et udbredt forskningssamarbejde med erhvervslivet. Universitetet angiver, at disse kontakter er mere uformelle og mindre systematiske, men bidrager til fakultetets samlede billede af de udbudte uddannelsers samspil med arbejdsmarkedet (Dokumentationsrapporten s. 4). Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen ikke indgår i en løbende dialog med aftagerpanel eller aftagere, og at der derfor ikke på nuværende tidspunkt er en dialog om sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Akkrediteringspanelet lægger i vurderingen vægt på, at der tilsyneladende, heller ikke før organisationsændringerne på universitetet, var en løbende dialog om uddannelsernes kvalitet og relevans. Dialog med dimittender I dokumentationsrapporten beskriver universitetet, at uddannelsens dimittender er omfattet af de beskæftigelsesundersøgelser som fakultetet og universitetet siden 2004 har gennemført, hvor kandidater og ph.d.er, der er dimitteret for henholdsvis ½-1½ år og 4½-5½ år siden, får tilsendt et webbaseret spørgeskema (Dokumentationsrapporten s. 6). Universitetet anfører, at der på grund af det lave antal dimittender fra uddannelsen i optik og elektronik, kun har været begrænset anvendelse af besvarelserne. I alt har fem dimittender deltaget i beskæftigelsesundersøgelsen i 2011 og 2012 (Dokumentationsrapporten s. 6). Kandidatuddannelsen i optik og elektronik blev udbudt første gang i 2006, og universitetet har opgjort det samlede antal dimittender fra til 11 dimittender (Dokumentationsrapporten s. 6). 15

22 På besøget fremgik det, at uddannelsesudvalget har en bred viden om uddannelsens dimittender og deres beskæftigelsessituation. Akkrediteringspanelet anerkender den tætte kontakt med uddannelsens dimittender, men bemærker, at dialogen ikke er systematisk, og at der derfor er fare for at dialogen bliver tilfældig. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen med dimittendundersøgelserne har en ramme for den løbende dialog med uddannelsens dimittender, og at denne dialog suppleres af uddannelsesudvalgets kontakter til uddannelsens dimittender. Panelet vurderer samlet set, at institutionen indgår i en løbende dialog med uddannelsens dimittender om uddannelsernes kvalitet og relevans. Beskæftigelse Universitetet anfører, at der er tale om en relativt ny uddannelse, og at der på grund af det lille antal dimittender kun indgår én dimittend fra optik og elektronik i UI s foreløbige opgørelser over dimittendbeskæftigelse. På landsplan var ledigheden for civilingeniører 6 % og for naturvidenskabelige kandidater 7 % i 2009, jf. tal fra UI. Universitetet angiver, at alle 5 dimittender, der har medvirket i dimittendundersøgelsen er i beskæftigelse (Dokumentationsrapport, s.6). På besøget kunne uddannelseslederen redegøre detaljeret for størstedelen af dimittendernes arbejdssituation, hvor af der kun var tvivl om en enkelt dimittends arbejdssituation. Akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynliggjort, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde Relevant beskæftigelse På besøget beskrev uddannelseslederen, at mange dimittender arbejder inden for det eksperimentelle område, og nævnte eksempelvis ansættelser i Siemens, Nokia, Vestas, Danfoss, Gymnasieskolen og CERN. Akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynliggjort, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, fordi uddannelsen på nuværende tidspunkt, ikke indgår i en løbende dialog med aftagere om sikringen og udviklingen af uddannelsernes kvalitet og relevans. Aftagerpanelet vurderer, at uddannelserne i tilstrækkelig grad indgår i dialog med uddannelsens dimittender, og at dimittenderne finder beskæftigelse på niveau med hovedområdet, samt at dimittenderne finder relevant beskæftigelse. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 4-7 Bilag 1: Kommissorium for aftagerpanel ved Science and Technology Bilag 2: Studiemæssige nøgletal Bilag 3: Beskæftigelsesrapport 2011 Bilag 4: Beskæftigelsesrapport 2012 Bilag 5: Nyuddannedes aktivitet 4-19 måneder efter fuldførelse 16

23 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer I dokumentationsrapporten har universitetet beskrevet, at der under det overordnede forskningsområde elektro- og computeringeniørvidenskab på Aarhus Universitet er følgende forskningsmiljøer: - Kommunikationssystemer - Elektronik og biomedico - Indlejrede systemer - Signalprocessering - Software engineering - Fotonik (Dokumentationsrapporten s. 8) Forskningsmiljøerne tilknyttet uddannelsen befinder sig primært på Institut for Ingeniørvidenskab og Institut for Fysik og Astronomi. Universitetet har desuden beskrevet de centrale forskningsområder for de 10 VIP er, der udgør uddannelsens umiddelbare forskningsbase, dvs.: - Integrerede kredsløb (microchips) Forskningen inden for integrerede kredsløb er fokuseret på design og implementering af næste generations digitale og analoge integrerede kredsløb med ultra lavt strømforbrug. Disse skal anvendes inden for fremtidens trådløse sensornetværk og bio-/medico-tekniske apparater. [ ] - Optiske fibersensorer Gruppen udfører forskning i avancerede integrerede optiske komponenter fremstillet på basis af CMOS teknologi (samme teknologi som anvendes til computerchips) samt forskning i fiberoptiske sensorer[ ] - Signalprocessering Inden for signalprocessering forskes i computer vision, lydprocessering og signalestimering, og er involvereret i nationale og internationale forskningsprojekter. Eksempelvis fokusereres der inden for computervision på klassifikation af dyreadfærd baseret på video-tracking og machine-learning, mens der inden for lydprocessing forskes bl.a. i aktiv støjdæmpning [ ] - Anvendt fotonik Inden for anvendt fotonik fokuseres på udvikling og anvendelse af nye laserlyskilder. Laboratorierne arbejder primært med ultrahurtige pulserede lyskilder og fiberoptik. (Dokumentationsrapporten s. 14). Universitetet har opstillet et skema, der viser kurser som studerende fra optik og elektronik har taget, underviserens forskningsområde og kursets område: 17

24 (Dokumentationsrapport, s. 9) Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Uddannelsens tilrettelæggere Ansvaret for tilrettelæggelsen af uddannelserne ligger hos Studienævnet for Aarhus School of Engineering ved Science and Technology, hvor alle formelle beslutninger tages. Tilrettelæggelsen af uddannelserne og uddannelsernes fagelementer sker i tæt samspil mellem studienævn, studieleder og et uddannelsesudvalg (Dokumentationsrapporten s. 11). Uddannelsesudvalget står for den fagnære koordinering og tilrettelæggelse af uddannelserne. Uddannelsesudvalget udpeges af prodekanen og består, for kandidatuddannelsen i optik og elektronik, ud over 3 studerende, af VIP erne: - Professor Martin Kristensen, uddannelsesleder - Professor Søren Keiding - Lektor Bjarne Funch Skipper Uddannelsesudvalget holder ca. et møde om måneden (Dokumentationsrapport, s. 11). Dokumentationsrapporten er vedlagt CV for VIP er i uddannelsesudvalget. På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio Universitetet har i dokumentationsrapporten angivet, at der ikke benyttes DVIP er til undervisning på de kurser, som studerende på optik og elektronik tager. Universitetet har opgjort antallet af VIP er, der har undervist på fagelementer, som de studerende på uddannelserne har taget, til 18 VIP er. Universitetet har desuden opgjort VIP-årsværk, som er benyttet til at undervise kurser for studerende på kandidatuddannelserne i optik og elektronik til 1,33 VIP-årsværk. 18

25 Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på kandidatuddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Universitetet har opgjort forholdet mellem studerende og VIP er. Universitetet bemærker dog til opgørelsen af STÅ, at opgørelsen ikke er retvisende, fordi de studerende på kandidatuddannelserne tager kurser på flere institutter, og universitetet opgør STÅ efter, hvor eksamen udbydes. Optjeningen for den enkelte studerende opgøres og indgår som en del af monitoreringen af aktivitetsniveauet for den enkelte studerende og er dermed en del af kvalitetssikringssystemet, men disse data anvendes ikke ved opgørelse af optjente studenterårsværk på uddannelsesniveau (Dokumentationsrapporten s. 12) Akkrediteringspanelet bemærker (kriterium 4), at gennemførselstider opgøres på uddannelsesniveau. Universitetet har opgjort, at der er 10 ressourceudløsende studerende på uddannelsen, der undervises af 18 VIP er, der tilsammen har brugt 1,33 VIP-årsværk. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at da der er tale om kurser, der bliver udbudt på tværs af en række uddannelser, vil det reelle forhold mellem studerende og VIP er være højere. På besøget fortalte de studerende, at de oplever, at det underviserne er tilgængelige, men at de sjældent kontakter dem. Uddannelseslederen fortalte, at næsten alle studerende skriver et eksperimentelt speciale, hvor hele kandidatuddannelsens 2.år finder sted i en forskningsgruppe med tæt kontakt til forskningsgruppens leder. Akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynliggjort, at de studerende på kandidatuddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet De 10 VIP er, der udgør den centrale forskningsbase for uddannelserne i optik og elektronik, har siden 2010 publiceret 70 internationale peer-reviewed artikler og conference proceedings, hvoraf 9 % er på niveau 1 i den bibliometriske autoritetsliste og 17 % er på niveau 2. Universitetet bemærker til opgørelsen, at den bibliometriske autoritetsliste ikke er fuldt ud dækkende inden for elektronik (Dokumentationsrapporten, s. 14). Universitetet har vedlagt CV er og publikationsliste for de 10 VIP er, der regnes som centrale for uddannelsen, og udgør uddannelsens forskningsmæssige base. Akkrediteringspanelet har gennemgået CV og publikationslisterne, og vurderer på den baggrund, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapporten, s Bilag 6: Kursusbeskrivelser for kurser under kandidatuddannelsen i optik og elektronik Bilag 8: CV for VIP er Bilag 9: Kvalitetssikring på Science and Technology Bilag 10: Værdigrundlag for Science and Technology Bilag 11: Publikationsliste

26 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Dimittender med en diplomingeniøruddannelse kan opnå følgende titel: Dansk: cand.polyt. i optik og elektronik Engelsk: Master of Science (MSc) in Engineering (Optics and Electronics) Dimittender med en naturvidenskabelig bachelorgrad kan opnå følgende titel: Dansk: cand.scient.techn. i optik og elektronik Engelsk: Master of Science (MSc) in Technology (Optics and Electronics) Universitetet har desuden beskrevet uddannelsens formål i studieordningen : Formålet med civilingeniøruddannelsen er, på baggrund af de faglige og personlige kompetencer, som er erhvervet i den forudgående bacheloruddannelse, at udvikle den studerende fagligt og personligt, så civilingeniøren opnår kvalifikationer der giver adgang til ansættelse i private og offentlige virksomheder og organisationer såvel nationalt som internationalt, hvor der kræves sagkundskab på højt niveau inden for optik og elektronik, erhverver de nødvendige forudsætninger for videre studier, herunder til ph.d.- uddannelse. Civilingeniøren har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden, analytiske kompetence og selvstændighed således, at civilingeniøren selvstændigt kan anvende videnskabelig teori og metode inden for optik og elektronik. (Studieordning for civilingeniør i optik og elektronik, samlet ansøgning s. Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Kompetenceprofilen er ens for både cand.scient.techn. og cand.polyt. Universitetet har i rapporten opstillet et skema, der viser sammenhængen mellem uddannelsernes kompetenceprofil og kvalifikationsrammens beskrivelse af niveauet på kandidatuddannelser. Nedenfor gengives et udsnit: 20

27 (Dokumentationsrapport, s. 16) Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsernes kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Akkrediteringspanelet bemærker dog kritisk, at kompetenceprofilen er meget generisk, og derfor ikke viser klart, hvilke særlige kvalifikationer en dimittend fra kandidatuddannelserne i optik og elektronik besidder. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapporten, s

28 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Følgende uddannelser giver adgang til kandidatuddannelsen i optik og elektronik (cand.polyt.): - En diplomingeniøruddannelse i elektronik fra et dansk universitet eller ingeniørhøjskole - Bacheloruddannelser med mindst 60 ECTS inden for optik og elektronik kan være adgangsgivende, forudsat at de faglige krav til civilingeniøruddannelsen i optik og elektronik samlet kan opfyldes - Øvrige uddannelser, som efter universitetets vurdering af niveau, omfang og indhold, svarer til oven for nævnte uddannelser og kan give adgang til civilingeniøruddannelsen Følgende uddannelser giver adgang til kandidatuddannelsen i optik og elektronik (cand.scient.techn.): - En naturvidenskabelig bacheloruddannelse i fysik fra et dansk universitet - En naturvidenskabelig bacheloruddannelse i nanoteknologi fra et dansk universitet - En naturvidenskabelig bacheloruddannelse i kemi fra et dansk universitet, omfattende fagmoduler i grundlæggende fysik af et omfang på mindst 30 ECTS-point - Øvrige uddannelser, som efter universitetets vurdering af niveau, omfang og indhold, svarer til oven for nævnte uddannelser og kan give adgang til kandidatuddannelsen Siden 2011 har der desuden været krav om kvalifikationer svarende til engelsk B, fordi uddannelsen udbydes på engelsk. (Dokumentationen s. 18) Universitetet anfører, at den individuelle sammensætning af studieprogrammet for de studerende sikrer overgangen til det faglige niveau på uddannelsen: Det brede optagelsesgrundlag, specielt for cand.scient.techn - uddannelsen, betyder, at der kan være en vis faglig heterogenitet blandt de studerende og dermed forskellige faglige forudsætninger. Gennem den individuelle vejledning i forbindelse med planlægning af den enkeltes studieprogram, tages der hensyn til denne heterogenitet, og gennem valget af indledende kurser sikres faglig alignment de studerende imellem, og der sikres også indledende, faglig progression i forhold til den adgangsgivende uddannelse. (Dokumentationen s. 18) Det fremgik af besøget, at vejledningen primært blev varetaget af VIP er der indgår i uddannelsesudvalget. På besøget gav underviserne eksempler på, at diplomingeniører typisk har behov for supplerende matematikkundskaber, som sikres gennem sammensætning af individuelle studieprogrammer. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Som nævnt gennemføres uddannelsen som individuelt tilrettelagte studieprogrammer. Universitetet har beskrevet, at følgende tre kurser (15 ECTS-point samlet) er obligatoriske: - Avanceret signalbehandling og analyse (5 ECTS) - Ikke-linear signalbehandling og mønstergenkendelse (5 ECTS) 22

29 - Integreret optik (5 ECTS) (Dokumentationsrapporten s. 19) Resten af uddannelsen sammensættes af kurser og et 30 ECTS-point speciale. Studieprogrammerne sammensættes af kurser ved Science and Technology, primært udbudt af iistitut for Ingeniørvidenskab/Ingeniørhøjskolen og Institut for Fysik og Astronomi. Studieprogrammet fastsættes for den enkelte studerende under vejledning af en VIP. Universitetet har i dokumentationsrapporten vist to eksempler på typiske kursusprogrammer. (Dokumentationsrapporten, s. 10) Akkrediteringspanelet bemærker i den sammenhæng, at der ikke er fastsatte toninger eller anbefalinger til sammensætning af studieprogrammer. Akkrediteringspanelet bemærker desuden kritisk, at der på nuværende tidspunkt findes tre forskellige studieordninger (2011), hvor det ikke fremgår revisionsdatoer, og det er derfor ikke til at gennemskue for de studerende, hvilke studieordninger der er gældende. I studieordningerne er der bl.a. forskellige angivelser af obligatoriske fag. Universitetet har i dokumentationsrapporten beskrevet vejledningens funktion: Vejledningen er, sammen med studielederens godkendelse af den enkelte studerendes program, kvalitetssikringssystemets garant for, at programmet understøtter uddannelsens kompetenceprofil, herunder indeholder mindst 90 ECTS konstituerende fagelementer og opfylder øvrige studieordningsmæssige og bekendtgørelsesmæssige krav, der stilles til en kandidatuddannelse i optik og elektronik. Programmet skal være godkendt, inden den studerende må tilmelde sig eksamener under kandidatuddannelsen. (Dokumentationsrapporten s. 19) Akkrediteringspanelet bemærker, at der på besøget var fokus på tre overordnede områder i forhold til progressionen på uddannelsen: - samlæsning med andre uddannelser - uddannelsens rammer og struktur - studieprogrammer og vejledning På besøget fortalte de studerende, at de på nogle fag oplever problemer med samlæsning, hvor undervisningen ikke er tilpasset de studerende på optik og elektronik og deres forudsætninger. De studerende nævnte særligt faget statistisk fysik, der samlæses med fysikuddannelserne, som kurset også primært er rettet mod. 23

30 De studerende havde en oplevelse af, at deres kritiske evalueringer ikke ændrede undervisningen, fordi de er en del af et mindretal af de studerende, som tager faget. På mødet med underviserne fortalte uddannelsesudvalget, at faget tidligere var obligatorisk, men nu kun anbefales i studieordningen. I forhold til sammensætningen af studieprogram, fortalte de studerende, at de primært selv skal stå for, at udvælge kurser fra kursuskataloget, der så drøfte disse med en vejleder. De studerende fortalte, at kursussammensætningen kan volde problemer, og de oplevede ikke altid, at vejleder havde det nødvendige overblik. Der blev givet eksempler på, at forudsætningskurser og kurser løber samtidigt, samt at en studerende måtte ændre kursusvalg to gange, fordi studieprogrammet ikke levede op til uddannelsesreglementet, og at kursuskataloget var behæftet med fejl i forhold til bachelor- og kandidatniveau. En anden studerende nævnte, at studieordningen blev ændret uden varsel, hvilket har haft indflydelse på hans eget studieprogram. Akkrediteringspanelet bemærker, som nævnt, at der ligger tre forskellige udgaver af uddannelsernes seneste studieordning (2011) på Aarhus Universitets hjemmeside, og at det ikke fremgår af disse hvilken, der er gældende. De studerende gav udtryk for delte meninger i forhold til uddannelsens valgfrihed. De studerende efterspurgte dog generelt, at der kom anbefalede studieforløb på uddannelsen, hvor de studerende kan være sikre på at kurserne oprettes. Underviserne gav udtryk for, at de anså friheden ved de individuelle sammensatte studieprogrammer som en fordel. På mødet med ledelsen, blev der givet udtryk for, at de ville arbejde med at indføre de anbefalede studieforløb på uddannelsen. Ledelsen fortalte desuden, at der på grund af organisationsændringerne på Aarhus Universitet, var opstået en del administrative problemer, som de nuværende studerende i sær er ramt af. Akkrediteringspanelet vurderer, at det på nuværende tidspunkt er overladt til den enkelte studerende selv at skulle have overblik over uddannelsesreglement, organisationsændringer og ændringer i kursusudbud og uddannelsernes studieordning. Akkrediteringspanelet vurderer i den sammenhæng, at vejlederne, der har ansvaret for at godkende studieprogrammerne, har de faglige kompetencer inden for optik og elektronik til at vejlede om den faglige sammensætning af studieprogrammet, men at der i vejledningen ikke i tilstrækkelig grad tages ansvar for sikringen af studieprogrammet eller for helheden af de studerendes læringsproces. Akkrediteringspanelet vurderer videre, at der ikke i alle samlæste kurser, tages højde for forudsætningerne hos de studerende på uddannelserne i optik og elektronik. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at universitetet ikke på nuværende tidspunkt sikrer en ansvarlig kvalitetssikring af de individuelle studieprogrammer, og at de studerende på uddannelserne derfor ikke sikres faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet har i dokumentationsrapporten opstillet et skema, der eksemplificerer, hvordan en række fagelementer understøtter kompetenceprofilen. I alt indgår 13 fagelementer samt specialet i skemaet. Neden for gengives et udsnit af skemaet: 24