Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen Evt. Kollekt (hvis ingen indgangsbøn) Læsning Apostlenes Gerninger 2,1-11 Trosbekendelse (synges) 2. salme DDS 299 Ånd over ånder Evangelium (Gud være lovet...) Johannes 14,22-31 Prædiken Kirkebøn ( evt. + Fadervor, hvis ikke dåb) + Den apostolske velsignelse Evt. korsats (Aleksandr) 3. salme DDS 285 Hør himmelsus i tredje time Dåb 4. salme Dåbssalme: Lyset er i dine øjne Altergang (b) Præst: Opløft jeres hjerter til Herren!. Hellig, Hellig, Hellig.. O Du Guds lam(3. vers) Opstandne Herre og frelser + Indstiftelsesord Nadveruddeling 5. salme DDS 296 Du, som den store pinsedag (under uddeling) Lidt musik til at gå ned på efter sidste bordfuld Bortsendelsesord Sidste vers af nadversalme Takkebøn Velsignelse 6. salme DDS 291 Du som går ud fra den levende Gud Meddelelser Udgangsbøn (evt.) Postludium
Prædiken Tekst: Joh. 14,22-31 Gud, lad os leve af dit ord, som dagligt brød på denne jord. Amen. Set udefra - udenfor kirken - er pinsen blot en god forlænget weekend, hvor man kan nyde den første sommer. Hvor der er god tid til at slappe af eller gå til karneval eller tage på en miniferie. Undersøgelser viser, at det er de færreste danskere under 50 år, der ved hvad pinse er - og hvorfor vi fejrer pinse. Men set indefra - inde fra kirken, så er pinse ikke bare nogle ekstra fridage. Det er vores tredje største højtid - efter jul og påske. Det er den sidste af vores store højtider. Man kan sige, at det er kulminationen på kirkens fester. Det er afslutningen på påsken og påsketiden. Det er en slags punktum på hele historien om Guds Søn, Jesus Kristus. Det er festen for ånden - og festen for livet. Ånd og liv bliver givet videre til os mennesker, som er Guds menighed og kirke idag. Gud slipper sin ånd løs i kirken - og ånden tager bolig i os mennesker, - for at leve og virke igennem os, når vi går ud herfra - og skal leve vort liv i verden. På den måde bliver Gud altid nærværende hos os - og han virker igennem ånden i os. Igennem vores tro kan ånden forme og danne os - den kan fylde os og udruste os til at være Guds tjenere - Guds medhjælpere til at bygge med på Guds rige, som er fyldt af kærlighed og glæde - af fred og retfærdighed. De første disciple var ikke helt klar over, hvad det var der skete dengang på den første pinsedag. Jesus havde godt nok sagt til dem, at der ikke bare
skulle være tomt, når han forlod dem. Gud ville sende sin ånd til at være sammen med disciplene, til at hjælpe dem og til at være med dem. Men som så mange gange før, hvor Jesus havde forsøgt at forklare disciplene noget, så nikkede de godt nok, men forstod nok ikke helt, hvad det i grunden betød. Men her 50 dage efter påske - så sker det virkeligt. "Med eet kom der fra himlen en lyd som af et krafttigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sg på hver enkelt af dem. Og de blev alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige". Ap.G. 2,1 ff. Der var mange folk forsamlede i Jerusalem, for det var jo pinse - den jødiske pinse. Der hvor jøderne 50 dage efter påske fejrede den såkaldte ugefest Shavuot. Så ligesom påskebegivenhederne også falder sammen med den jødiske påskefejring, så lader Gud også sin Hellige Ånd dale ned over menigheden her under den jødiske påske. Netop for at fortælle, at jøderne kan og skal være Guds Folk, men de må forstå, at der nu starter en ny tid, - en tid, hvor alting er anderledes, og hvor indholdet i tilværelsen er vigtigere end alle de ydre ting. Og de må forstå, at det ikke kun er dem, der er Guds udvalgte folk, sådan som det har været indtil nu - og igennem hele Det gamle Testamente. Fra nu af skal det glade budskab udbredes til hele verden - og alle mennesker har mulighed for at blive en del af Guds Folk. Jøderne var de første, der fik lov at høre om Gud og leve sammen med Gud. Men fra nu af er evangeliet ikke reserveret til nogen - det skal forkyndes for alle - og på alle tungemål. Og derfor gav Ånden disciplene mulighed for at forkynde på mange forskellige sprog - og alle de fremmede, som var forsamlede i Jerusalem i anledning af pinsen, kunne lige pludselig høre dem tale om Guds storværker på hver deres eget sprog. Det var jo fantastisk. Og de kære disciple havde altså ikke gået på aftenskole og lært alle de her forskellige dialekter og tungemål. Det havde de ikke haft tid til i den seneste tid.
Men ånden blæser hvorhen den vil - og den gør ofte overraskende ting, som nogle gange kommer helt bag på os. Men vi kan en gang imellem mærke den - og ha' på fornemmelsen, at 'nu er der igen noget på færde'. Nu taler Guds Ånd igen til os. Nu er den med os! Men det, at Guds budskab nu igen kan forkyndes for alle mennesker i verden - det gør, at verden på en måde igen bliver samlet. Dengang for endnu længere tid siden, hvor menneskene selv ville være Gud, og byggede et kæmpestort tårn, som skulle nå ind i himlen og afsløre Guds hemmeligheder - ja, da måtte Gud dele menneskene op - og forvirre deres tungemål, så de ikke kunne arbejde sammen. Det var en stor sorg for alle mennesker, og måske endnu mere for Gud selv. Men når han nu sender sin Ånd og giver mulighed for forståelse mellem mennesker igen, ja, så er det tegn på en ny sammenhæng. På at mennesker igen skal begynde at arbejde sammen - ikke for selv at blive Gud - men for at tage alvorligt, at vi er skabt til at ligne Gud - og dermed med en opgave - nemlig at udbrede budskabet om ham - og sammen med Helligånden være med til at bygge på Guds Rige. Så er der blevet sammenhæng mellem det gamle - med jødernes påske og med beretningen fra Det gamle testamente om Babelstårnet - og så til det nye - Jesus, der ikke længere skal være på jorden - og Ånden, der skal afløse ham og være sendt fra Gud - og så op til vores tid - tiden i dag - den moderne tid, hvor vi måske er fristet til at bygge Babelstårne, som når helt ind i himlen, - men hvor vi må lytte til det gamle budskab - og vi må lytte til ånden, når den siger til os, at det ikke er det ydre, som det kommer an på - ikke alle de ting, vi kan tage og føle på - og som vi kan se og måle og værdisætte. Nej, det er noget indre. Vi skal lytte til Ånden i os selv - den Ånd, som vi har fået givet i dåben. Den Ånd, som er Guds repræsentant i os. Og høre, at det handler om noget aldeles andet. Det handler om livet - og meningen med livet. Det handler om tro, og om glæde og om fred, retfærdighed, - om fællesskab, om tilgivelse og kærlighed. Og derfor er det heller ikke beretningen om selve pinsebegivenheden, der er
dagens evangelium. Nej, det er beretningen fra Johannes-evangeliet om disciplen, der spørger Jesus om, hvordan det kan være, at han godt vil give sig til kende for dem, men ikke for verden. Og Jesus svarer som altid igen med billeder og udtryk, som vi kan blive ved med at tænke over, selv her 2000 år efter. Det er nemlig ikke et svar, der er ment kun til denne discipel, men også til os, som gerne vil være disciple idag. Han siger, "Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham". På den måde forbinder Jesus sig selv med Gud Fader og med Gud Helligånd. De er nemlig ikke tre personer - men een person - een Gud. Gud har bare forskellige måder at vise sig på for os mennesker. Nu har han være menneske i Jesus Kristus - og prøvet hvordan det er at leve som et almindeligt menneske på jorden. Men fra nu af, vil han være usynligt tilstede - ved Helligånden, den hellige almindelige kirke - de helliges samfund eller fællesskab. Jesus kalder Helligånden for Talsmanden. Altså den, som er Guds repræsentant og talsmand overfor os. "Han skal lære jer alt - og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer". Og så slutter Jesus sin forklaring, som faktisk også er afslutningen på hele den store del af Johannes-evangeliet, som vi kalder Afskedstalerne, med at velsigne disciplene. "Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst! Rejs jer, lad os gå herfra!" Jesus sender altså disciplene ud i verden med fred. De skal ikke bare sætte sig ned og sørge over, at Jesus tager bort fra dem. De skal rejse sig og gå igang. Gå ud i alverden med evangeliet om Jesus Kristus.
Og det er også det budskab, der lyder til os idag - pinsedag år 2013: Vi skal ikke sidde stille, - vi skal rejse os og gøre evangeliet levende - både for os selv - og for andre mennesker - og til det har vi fået Guds fred gennem Jesus Kristus - og vi har fået ånden, som virker i os - og lærer os alt det, som vi skal gøre. Glædelig pinse! Amen.