Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Afhandling HD-R Forår 2009 DEN REGNSKABSMÆSSIGE BEHANDLING AF AFLEDTE FINANSIELLE INSTRUMENTER

Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Afhandling HD-R Forår 2009 DEN REGNSKABSMÆSSIGE BEHANDLING AF AFLEDTE FINANSIELLE INSTRUMENTER Forfatter: Vejleder: Tilde Duk Nielsen Claus Holm

Executive Summary This thesis has been composed as conclusion of the study to Graduate Diploma in Business Administration (Accounting) at the Aarhus School of Business, University of Aarhus. The thesis will discuss the accounting treatment of derivative financial instruments and takes its basis in the rules of the International Financial Reporting Standards (IFRS). The purpose of the thesis is to examine whether the treatment of derivative financial instruments in accordance with the rules of IFRS 7 and IAS 39 gives a fair presentation or not. Derivative financial instruments includes among other things forward contracts, futures, options, swaps and a great number of combinations of the above-mentioned. According to IAS 39 a derivative is a financial instrument with the following three characteristics: its value changes in response to a change in price of, or index on, a specified underlying financial or non-financial item or other variable, it requires no, or comparatively little, initial investment, and it is to be settled at a future date. The main purpose of the use of derivatives is hedge accounting. Through daily activities the companies are exposed to different kinds of financial risks. The most common risks are foreign currency risk, interest rate risk, credit risk and liquidity risk. Companies can through hedging activities eliminate or reduce these risks it is exposed to. However, there is no guarantee that the results will be better with hedging than by no hedging. According to IAS 39 there are three types of hedge; Fair value hedges, Cash flow hedges and Net investment hedges. Derivatives are not only used for hedging, but can also be used for trading with the purpose of achieving a future profit. When the purpose is trading, the company upholds a risk regarding gambling with a certain development based on the company s own expectations to an underlying asset.

Executive Summary IFRS 7 incorporates the disclosures relating to financial instruments. The objective to IFRS 7 is to require companies to provide disclosures in their financial statements that enable users to evaluate the significance of financial instruments to a company s financial position, performance and to assist in evaluating the risks associated with these instruments, including how the companies manages those risks. IAS 39 encompasses the regulations regarding recognition and measurement for financial instruments. Derivatives are required to be recorded on initial recognition at fair value. After initial recognition, IAS 39 requires that derivatives shall be measured at fair value. Fair value is defined as the amount for which an asset could be exchanged or a liability settled, between knowledgeable, willing parties in an arm s length transaction. In an active market, the best evidence of fair value is deemed to be the published price quotation. When there is no active market for a financial instrument, fair value has to be established using a valuation technique. Derivatives will be classified in the category fair value through profit and loss except for those designated for hedge accounting. All derivatives must normally be recognized at fair value on the balance sheet, with all changes in fair value recorded in current year profit or loss. However, if the derivative is entered into as a hedge, the accounting treatment of the derivative may not be symmetrical with the recognition of gains and losses on the hedged item, unless it is held at fair value with gains or losses recognized in profit or loss. Gains and losses on fair value hedges are offset (if the hedge is highly effective) by adjusting the value of the hedged item for the effect of changes in the hedged risk. In comparison, the gain and losses on the hedging instrument in a highly effective cash flow hedge or for a net investment hedge is recorded in a separate component of equity, as long as the gain or loss is less than the change in expected cash flows on the hedged item. This gain or loss is subsequently transferred to profit or loss so as to offset the impact on profit or loss of the change in value of the hedged item when it affects reported profit or loss. Hedge accounting tries to match the timing of profit or loss recognition on the derivative with that of the item being hedged, but can only be applied when the hedge relationship meets specific and exhaustive criteria. According to IAS 39 all hedges must be designated, tested for

Executive Summary effectiveness, probability, reliability and documented at inception. If the requirements for hedging is not fulfilled the exemption from the requirements of IAS 39 can no longer be used, which can result in huge fluctuation in the income statement. On the basis of the examined accounting treatment of derivative financial instruments, it can be evaluated whether the treatment of derivative financial instruments in accordance with the rules of IFRS 7 and IAS 39 gives a fair presentation or not. The general requirement of a fair presentation is to ensure a proper financial reporting for the financial statement user. Whether the accounting treatment of derivative financial instruments according to disclosure, recognition and measurement is giving a fair presentation of the company s financial position, earnings and cash flows will depend on the individual company and the view of the financial statement users for the financial reporting. It can be concluded that the accounting treatment of derivative financial instruments in accordance with the International Financial Reporting Standards is highly restrictive and stringent. Even though that the complex requirements in most ways deemed to be inappropriate, it is considered to be necessary according to a fair presentation.

Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning... 1 1.1. Problembaggrund... 1 1.2. Problemformulering... 3 1.3. Metodevalg... 4 1.4. Opgavens struktur... 4 1.5. Disponering og vægtning... 6 1.6. Afgrænsning... 7 1.7. Kildekritik... 8 Kapitel 2 Finansielle risici... 10 2.1. Valutakursrisici... 10 2.2. Renterisici... 12 2.3. Kreditrisici... 13 2.4. Likviditetsrisici... 13 Kapitel 3 Afledte finansielle instrumenter... 14 3.1. Formålet med anvendelsen af afledte finansielle instrumenter... 15 3.1.1. Risikoafdækning... 15 3.1.2. Spekulation... 16 3.1.3. Arbitrage... 18 3.2. Gennemgang af udvalgte afledte finansielle instrumenter... 18 3.2.1. Terminskontrakt... 20 3.2.2. Futures... 23 3.2.3. Optioner... 25 3.2.4. Swaps... 29 3.3. Delkonklusion... 32 Kapitel 4 Den regnskabsmæssige behandling... 34 4.1. IFRS 7 Finansielle instrumenter oplysninger... 34 4.1.1. Oplysning om de enkelte kategorier af finansielle instrumenter... 35 4.1.2. Oplysning om anvendt regnskabspraksis... 36 4.1.3. Oplysning om formålet med anvendelsen... 38 4.1.4. Oplysning om arten og omfanget af risici... 40 4.1.5. Oplysning om øvrige forhold... 42

4.2. IAS 39 Finansielle instrumenter indregning og måling... 43 4.2.1. Indregning af afledte finansielle instrumenter... 44 4.2.2. Regnskabsmæssig afdækning af finansielle risici... 45 4.2.3. Måling af afledte finansielle instrumenter... 49 4.3. Eksempler på indregning og måling af afledte finansielle instrumenter... 51 4.3.1. Afdækning af tilgodehavende i udenlandsk valuta... 51 4.3.2. Afdækning af renterisiko på fastforrentet lån... 54 4.3.3. Afdækning af betaling af varekøb i fremmed valuta... 55 4.3.4. Afdækning af forventet prisrisiko via option... 58 4.3.5. Spekulation, valutaterminskontrakt... 59 4.4. Delkonklusion... 61 Kapitel 5 Krav til regnskabsmæssig afdækning... 64 5.1. Etablering af skriftlig politik for regnskabsmæssig afdækning... 66 5.2. Afdækningen skal være meget effektiv... 68 5.3. Afdækningen skal være højst sandsynlig og forbundet med risiko... 73 5.4. Afdækningens effektivitet skal kunne måles pålideligt... 74 5.5. Afdækningen skal vurderes løbende og være meget effektiv i perioden... 74 5.6. Delkonklusion... 74 Kapitel 6 Vurdering og diskussion af den regnskabsmæssige behandling... 76 6.1. Vurdering og diskussion af oplysningskrav... 77 6.2. Vurdering og diskussion af indregning... 79 6.2.1. Indregning af dagsværdireguleringer i resultatopgørelsen... 79 6.2.2. Indregning af dagsværdireguleringer på egenkapitalen... 80 6.2.3. Indregning af dagsværdireguleringer ved pengestrømsafdækning... 81 6.3. Vurdering og diskussion af de restriktive afdækningsbestemmelser... 82 6.4. Vurdering og diskussion af dagsværdisikring, der måles til amortiseret kostpris... 82 6.5. Vurdering og diskussion af måling... 83 6.6. Delkonklusion... 84 Konklusion... 86 Litteraturliste... 92 Bilag... 94

Figuroversigt Figur 1-1 Opbygning af afhandling... 5 Figur 3-1 Fortjeneste/tab på en terminskontrakt... 23 Figur 3-2 Grundlæggende optionsvarianter... 26 Figur 3-3 Fortjeneste/tab på en europæisk option... 28 Figur 4-1 Afdækning af tilgodehavende i fremmed valuta... 53 Figur 4-2 Tidslinje over afdækning af betaling af varekøb i fremmed valuta... 55 Figur 4-3 Afdækning af renterisiko på fastforrentet lån... 58 Figur 4-4 Valutaterminskontrakt der anvendes til spekulation... 60 Figur 5-1 Oversigt over konsekvenser af bagudrettet effektivitetstest... 69 Figur 5-2 Effektivitetsbestemmelserne... 72

Tabeloversigt Tabel 3-1 Spekulation ved anvendelse af optioner... 17 Tabel 3-2 Oversigt over eksempler på afledte finansielle instrumenter... 19 Tabel 4-1 Kategorier af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser... 36 Tabel 4-2 Dagsværdiopgørelse af valutaterminskontrakt... 52 Tabel 4-3 Dagsværdiopgørelse af valutaterminskontrakt... 56 Tabel 4-4 Oversigt over den regnskabsmæssige behandling efter IAS 39... 63

1. Indledning Kapitel 1 Indledning 1.1. Problembaggrund Denne afhandling omhandler den regnskabsmæssige behandling af afledte finansielle instrumenter efter de internationale regnskabsstandarder. Eksempler på afledte finansielle instrumenter er blandt andet terminskontrakter, futures, optioner og swaps. Anvendelsen af afledte finansielle instrumenter har været kraftigt stigende gennem de seneste 30 år. Dette til trods for, at de afledte finansielle instrumenter længe har været omgærdet af myter og kritik herunder blandt andet for deres uigennemskuelighed. I en artikel fra Børsen (2008) under overskriften Et isbjerg af derivater truer markedet 1 sammenlignes markedet for derivater 2 med et isbjerg, hvor kun 10 procent er synligt. Endvidere fremgår det af en artikel fra Børsen (2003) under overskriften Buffett advarer mod finansielle masseødelæggelsesvåben 3 at investeringsguruen Warren Buffett i sit årlige hyrdebrev har skrevet: Vi ser derivater og handlen med derivater som tidsindstillede bomber. Både for dem, der handler med dem, og for det økonomiske system. En anden af verdens toneangivende investorer George Soros har valgt ikke selv at gøre brug af derivater, fordi: vi forstår ikke rigtigt hvordan de virker 4. Eksperterne har således i årevis advaret mod brugen af derivater, men på trods heraf har der været en kraftig stigning blandt de danske virksomheder. Eksperternes advarsler formodes primært at være rettet mod de virksomheder, der anvender de afledte finansielle instrumenter til spekulative formål. Brugen af afledte finansielle instrumenter til spekulation er dog et sjældent fænomen i de danske virksomheder, hvorfor stigningen i anvendelsen skal søges på baggrund af et andet formål. Det primære formål med anvendelsen af afledte finansielle instrumenter er risikoafdækning, og må antages at være det mest almindelige og benyttede formål blandt virksomhederne. 1 Nielsen, Richard, Simon (2008). Når innovation bliver farlig. Artikel i Børsen, mandag den 17. november 2008. 2 Et derivat er en anden betegnelse for afledte finansielle instrumenter. 3 Bentow, H. David (2003). Buffett advarer mod finansielle masseødelæggelsesvåben. Artikel i Børsen, fredag den 7. marts 2003. 4 Lindhold, R. Mikael (2008). Når innovation bliver farlig. Online artikel fra Business.dk fra Berlingske Tiden de, mandag den 17. november 2008. Side 1

1. Indledning Efter flere år med høj økonomisk vækst befinder vi os nu i en finansiel situation, der giver anledning til overvejelser og udfordringer. Den finansielle krise betyder, at alle virksomheder, uanset deres forhold i øvrigt, er omgivet af større risici og usikkerhed vedrørende virksomhedens finansielle forhold end for blot et par år siden. Krisen har øget regnskabslæserens skepsis og krav til oplysninger, og der er således god grund til at være specielt omhyggelig med kortlægningen af de øgede risici i et marked med store udsving i valutakurser, renter, øget kreditrisiko og mangel på likviditet. Det stigende brug af afledte finansielle instrumenter og ikke mindst den finansielle situation vi netop befinder os i, har betydet et øget fokus på den regnskabsmæssige behandling. Den regnskabsmæssige behandling af afledte finansielle instrumenter reguleres af årsregnskabsloven, de danske regnskabsvejledninger og de internationale regnskabsstandarder, International Financial Reporting Standards (IFRS). Det oprindelige indhold i årsregnskabsloven samt IFRS standarderne om afledte finansielle instrumenter er reguleret adskillige gange og på grund af emnets kompleksitet samt den stadig store kritik af bestemmelserne, sker der fortsat løbende ændringer. Den store kritik og de løbende ændringer af regnskabsanvisningerne kan skyldes, at regnskabsaflæggeren har en naturlig økonomisk interesse i, at kravene bliver så lempelige som muligt. Dette skal dog ses i forhold til regnskabsbrugernes informationsbehov. For at regnskabsbrugerne kan foretage en korrekt beslutning ud fra de aflagte årsrapporter, er det nødvendigt, at regnskabsbrugernes informationsbehov er dækket, herunder at årsrapporten giver et retvisende billede. Disse tendenser vil være baggrunden for udarbejdelse af nærværende afhandling. Side 2

1. Indledning 1.2. Problemformulering Nærværende afhandling har til hensigt at behandle og analysere den regnskabsmæssige behandling af afledte finansielle instrumenter set ud fra et regnskabsteoretisk synspunkt, herunder redegørelse af de væsentligste aspekter i de internationale regnskabsstandarder. Afledte finansielle instrumenter anvendes i de fleste store og børsnoterede virksomheder til at afdække de finansielle risici, som opstår ved enten handel på udenlandske markeder eller ved gennemførelse af øvrige risikofyldte transaktioner. Det fortsat stigende brug af de afledte finansielle instrumenter har givet virksomhederne en række regnskabsmæssige problemstillinger, som har medført et øget fokus på den regnskabsmæssige behandling. På baggrund af ovenstående betragtninger og overvejelser vil problemformuleringen tage sit udgangspunkt i følgende hovedspørgsmål: Giver den regnskabsmæssige behandling af afledte finansielle instrumenter et retvisende billede efter de internationale regnskabsstandarder? Ovenstående problemstilling behandles ved gennemgang og besvarelse af en række underliggende spørgsmål, som skal resultere i en mere nuanceret konklusion på hovedspørgsmålet: Hvilke finansielle risici er en virksomhed typisk eksponeret over for, og hvordan søges disse afdækket? Hvad er formålet med anvendelsen af afledte finansielle instrumenter og hvilke karakteristika har de? Hvordan er den regnskabsmæssige behandling af afledte finansielle instrumenter i henhold til de internationale regnskabsstandarder, herunder IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger og IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling? Hvilke krav skal i henhold til de internationale regnskabsstandarder opfyldes før en afdækningstransaktion kan betragtes som regnskabsmæssig afdækning? Side 3

1. Indledning 1.3. Metodevalg Afhandlingen er af teoretisk karakter og bygger udelukkende på litteraturstudier. Opgaven vil blive opbygget af både beskrivende, analyserende samt diskuterende afsnit. Der vil kun blive anvendt sekundære data i form af eksisterende datakilder, hvorfor der ikke vil blive indhentet primære data. Afhandlingen vil tage udgangspunkt i en gennemgang af international regnskabsteori om afledte finansielle instrumenter. Gennemgangen fører frem til en behandling af den opstillede problemformulering, om hvorvidt den regnskabsmæssige behandling af de afledte finansielle instrumenter giver regnskabsbrugeren et retvisende billede af årsrapporten. Metoden der anvendes i afhandlingen vil både have en teoretisk og praktisk indgangsvinkel. Ved den teoretiske gennemgang vil der indgå beskrivelser af de internationale regnskabsstandarder, hvorfra vurderinger og konklusioner vil blive foretaget. For at sikre en bedre forståelse af teorien vil denne løbende blive underbygget af praktiske eksempler, herunder inddragelse af danske børsnoterede virksomheder, til at illustrere og dokumentere den regnskabsmæssige behandling af afledte finansielle instrumenter. Afhandlingen er skrevet som led i afslutningen af studiet HD Regnskab & Økonomistyring ved Aarhus School of Business, University of Aarhus. De behandlede problemstillinger i nærværende afhandling målretter sig primært mod revisorer samt regnskabsstuderende. Indholdet forudsætter et grundlæggende kendskab til terminologien inden for regnskabsfaget. 1.4. Opgavens struktur Fremstillingsformen i afhandlingen vil være kronologisk opbygget efter de underliggende spørgsmål i problemformuleringen. Nedenstående er en grafisk model for, hvordan afhandlingen er tiltænkt opbygget: Side 4

1. Indledning Figur 1-1 Opbygning af afhandling Kapitel 1 Indledning og problemformulering Beskrivende Kapitel 2 Finansielle risici Kapitel 3 Afledte finansielle instrumenter Kapitel 4 Den regnskabsmæssige behandling Kapitel 5 Krav til regnskabsmæssig afdækning Analyse og diskussion Kapitel 6 Vurdering og diskussion af den regnskabsmæssige behandling Konklusion Kilde: Egen tilvirkning Afhandlingen vil blive opbygget af 6 kapitler, hvor nedenstående gennemgang har til hensigt at bidrage læseren til et bedre overblik over opgavens opbygning og struktur. Kapitlerne vil, med undtagelse af kapitel 2, blive afsluttet med en delkonklusion, hvor det væsentligste fra afsnittene vil blive sammenfattet. Som afslutning på afhandlingen udarbejdes en hovedkonklusion. Denne konklusion tager udgangspunkt i delkonklusionerne, og det er på baggrund heraf hensigten at besvare de opstillede spørgsmål fra problemformuleringen. Side 5

1. Indledning Kapitel 2 er en indledning til afhandlingen med en kort gennemgang af de finansielle risici en virksomhed er eksponeret overfor, samt et indblik i nogle af de muligheder en virksomhed har for at formindske dem ved brug af afledte finansielle instrumenter. Kapitel 3 vil fastlægge og beskrive formålene med anvendelsen af afledte finansielle instrumenter. Herudover vil kapitlet indeholde en gennemgang af udvalgte afledte finansielle instrumenter, som anvendes i resten af afhandlingen. Formålet med kapitlet er at give et indblik i og kendskab til områdets særlige forhold. Formålet med anvendelsen samt gennemgangen af udvalgte afledte finansielle instrumenter vil indeholde praktiske eksempler. Kapitel 4 vil indeholde en redegørelse og fortolkning af de internationale regnskabsstandarders anvisninger vedrørende afledte finansielle instrumenter med specielt fokus på oplysning, indregning og måling. Den regnskabsmæssige behandling af afledte finansielle instrumenter illustreres ved brug af praktiske eksempler. Kapitel 5 omhandler kriterierne for anvendelse af regnskabsmæssig afdækning efter international regnskabsregulering. Problematikken omkring opfyldelse af kravene samt konsekvenserne, såfremt disse ikke efterleves vil blive gennemgået. For at synliggøre problemstillingen vil der i kapitlet blive inddraget praktiske eksempler. Kapitel 6 indeholder en vurdering af de gennemgåede regler for den regnskabsmæssige behandling af afledte finansielle instrumenter, hvor disse diskuteres i forhold til det retvisende billede. 1.5. Disponering og vægtning Ovenstående opbygning af afhandlingen vil blive behandlet i den rækkefølge, de er oplistet. Dette vurderes, at give den bedste struktur i opgaven. Hovedvægten i afhandlingen ligger i behandlingen af de regnskabsmæssige anvisninger, hvilket ligeledes fremgår af nedenstående oversigt over den anslåede vægtning af kapitlerne. Kapitel 2 = 5 % (Finansielle risici) Kapitel 3 = 20 % (Afledte finansielle instrumenter) Side 6

1. Indledning Kapitel 4 = 40 % (Den regnskabsmæssige behandling) Kapitel 5 = 15 % (Krav til regnskabsmæssig afdækning) Kapitel 6 = 20 % (Vurdering og diskussion) 1.6. Afgrænsning Med henblik på at begrænse afhandlingens omfang og samtidigt have mulighed for at gå dybere i de enkelte problemstillinger, er der foretaget følgende afgrænsninger. Den regnskabsmæssige behandling af afledte finansielle instrumenter, vil udelukkende koncentrere sig om de internationale regnskabsstandarder. Den positive afgrænsning foretages, idet årsregnskabsloven i vidt omfang henviser til de internationale regnskabsstandarder, som grundlag for tolkning af loven. Endvidere har praksis siden vedtagelsen af årsregnskabsloven i 2001 vist, at de internationale regnskabsstandarder omkring finansielle instrumenter i vid udstrækning danner grundlag for den regnskabsmæssige behandling også i danske virksomheder 5. Afhandlingen vil derfor omfatte følgende regnskabsstandarder: IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger. IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling. Idet der eksisterer et utal af eksotiske instrumenter, vil afhandlingen kun omhandle de mest anvendte typer af afledte finansielle instrumenter. For fastlæggelse af anvendelsesgraden er der taget udgangspunkt i en undersøgelse foretaget af Danmarks Nationalbank 6, hvor de mest anvendte typer omfatter terminskontrakter, futures, optioner og swaps. Afgrænsningen er således foretaget ud fra instrumenternes relevans for såvel virksomhed som regnskabsbruger. Hertil skal det nævnes, at størstedelen af de øvrige afledte finansielle instrumenter blot er en kombination eller en videreudvikling af de ovennævnte. Gennemgangen af de mest anvendte instrumenter vil være overordnet, idet formålet med behandlingen er at give læseren en grundlæggende forståelse for instrumenternes opbygning og 5 PricewaterhouseCoopers: Regnskabsmæssig behandling af finansielle instrumenter IAS 32, IAS 39 og årsregnskabsloven, side 4. 6 Undersøgelse af omsætningen på det danske valuta- og derivatmarked i april 2007. Tilgængeligt på www.nationalbanken.dk. Side 7

1. Indledning anvendelighed. Som følge heraf vil der ikke være en dybdegående beskrivelse af de faktorer, som kan påvirke instrumentets værdi. Indbyggede afledte finansielle instrumenter (Embedded Derivatives) vil ikke blive gennemgået i nærværende afhandling. Et indbygget afledt finansielt instrument er et element af en kontrakt, der har samme karakteristika som et afledt finansielt instrument og som skal behandles regnskabsmæssigt efter IAS 39. Selv om de fleste virksomheder anvender afledte finansielle instrumenter med det formål at foretage regnskabsmæssig afdækning, vil reglerne om spekulation alligevel blive gennemgået. Årsagen hertil skyldes, at hvis de omfattende betingelser for regnskabsmæssig afdækning ikke opfyldes, vil virksomhedens formål med anvendelsen automatisk kategoriseres som spekulation hvorved gennemgangen bliver relevant. Ved kriterierne for regnskabsmæssig afdækning vil de forskellige opgørelsesmetoder til at beregne et afdækningsinstruments effektivitet alene blive gennemgået på et meget overordnet niveau. Dette skyldes, at modellens tekniske og komplekse opsætning ikke anses at ligge inden for afhandlingens problemstilling. Til at underbygge den teoretiske behandling vil der i afhandlingen blive inddraget praktiske eksempler, herunder aflagte årsrapporter fra danske virksomheder, der aflægger deres årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder. De gennemgåede årsrapporter er tilfældigt udvalgt og fremgår af bilag 2. Opgaven belyser alene de problemstillinger der opstår i forbindelse med den regnskabsmæssige behandling af afledte finansielle instrumenter. De skattemæssige samt juridiske forhold vil således ikke blive gennemgået. Hermed afgrænses der også fra behandlingen af den udskudte skat, der opstår som forskel mellem de regnskabs- og skattemæssige værdier. 1.7. Kildekritik Det kildemæssige grundlag for afhandlingens udarbejdelse er udelukkende offentligt tilgængeligt materiale. Behandlingen af afhandlingens problemstilling er hovedsageligt baseret på Side 8

1. Indledning anvendelse af primære kilder i form af de internationale regnskabsstandarder, idet disse af deres natur fremstår objektive. De sekundære kilder består af bøger og publikationer fra revisionsfirmaer, årsrapporter og artikler, der omhandler den regnskabsmæssige behandling af afledte finansielle instrumenter. I modsætning til de primære kilder kan denne litteratur være præget af forfatternes subjektive holdninger i forhold til de beskrevne problemstillinger, og der er gennem opgaveskrivningen forsøgt at bevare en naturlig kritisk holdning overfor de benyttede kilder. Der er anvendt litteratur offentliggjort til og med januar 2009. Side 9

2. Finansielle risici Kapitel 2 Finansielle risici Som omtalt i indledningen har den finansielle krise medvirket til at de fleste virksomheder, uanset deres forhold i øvrigt, er eksponeret over for større risici og usikkerhed end tidligere. Dette skyldes blandt andet de danske virksomheders forøgede samhandel med udlandet, både i form af antal og størrelse af transaktioner, samt de seneste års udvikling på de finansielle markeder med kraftige valutakurs- og renteudsving. Begrebet finansielle risici kan beskrives som risikoen for økonomiske tab i en given virksomhed 7. Denne risiko kan jf. Håndbog i finansielle instrumenter af Kim Füchsel m.fl. 8 opdeles i tre grupper; valutakursrisiko, renterisiko og kreditrisiko. Lignende grupper er ligeledes at finde i IFRS 7 Finansielle instrumenter: oplysninger. Af førnævnte finansielle risici, er det primært valuta- og renterisici, der kan afdækkes gennem anvendelse af afledte finansielle instrumenter, hvorfor det hovedsageligt er disse, der vil blive beskrevet nærmere i det efterfølgende. 2.1. Valutakursrisici Valutakursrisikoen er risikoen for, at en positiv eller negativ udvikling i valutakursen påfører en virksomhed tab på dens aktiviteter i fremmed valuta, f.eks. via debitorer, kreditorer, tilgodehavende og gæld. Generelt er virksomheders valutakursrisici steget inden for de seneste år, som kan skyldes, at en overvejende del af virksomhedernes forretningsmæssige transaktioner afregnes i fremmed valuta. I henhold til Finansielle instrumenter af Nordea skelnes der mellem tre former for valutarisici 9. 1. Transaktionsrisiko Transaktionsrisikoen opstår som følge af tidsforskelle fra det øjeblik en transaktion i fremmed valuta indgås til den betales. Risikoen opstår altså typisk i forbindelse med køb og salg af va- 7 Füchsel, Kim m.fl. (1991). Håndbog i finansielle instrumenter, funktion, regnskabsmæssig behandling og skattemæssige aspekter. FSRs forlag, 2. udgave., side 19. 8 Füchsel, Kim m.fl. (1991). Håndbog i finansielle instrumenter, funktion, regnskabsmæssig behandling og skattemæssige aspekter. FSRs forlag, 2. udgave., side 20. 9 Nordea (2004). Finansielle instrumenter. Nordea Bank Danmark A/S, side 10. Side 10

2. Finansielle risici rer og er derfor ofte defineret som en kortsigtet risiko. Denne form for risiko er således usikkerheden ved nutidsværdien af de kendte fremtidige indbetalinger og udbetalinger. Eksempel på transaktionsrisiko En virksomhed sælger et parti varer for USD 500.000, der forfalder til betaling om 30 dage. Da indgåelses- og betalingstidspunktet afviger fra hinanden opstår der en transaktionsrisiko ved handlen. Såfremt spotkursen 10 falder fra faktureringstidspunktet (USD/DKK 560) til betalingstidspunktet (USD/DKK 550) vil dette medføre et tab for virksomheden på 100.000 kr. (560-580 x 500.000/100). 2. Omregningsrisiko Denne form for risiko kaldes også regnskabsmæssig translationsrisiko og opstår i forbindelse med, at virksomheder besidder aktiver og passiver i fremmed valuta, der skal omregnes til modervirksomhedens basiskurs. Risikoen vil blandt andet være funktion af at jo større andel af koncernens regnskab, der udgøres af udenlandske selskaber, desto større omregningsrisiko. Eksempel på omregningsrisiko En dansk virksomhed har et datterselskab i Japan. 1. januar 2008 er der foretaget en nettoopskrivning af kapitalandele på JPY 100 mio., svarende til 5 mio. kr. ved en kurs på 5 JPY/DKK. Det antages at nettoopskrivningen pr. 31. december 2008 er uændret i forhold til nettoopskrivningen primo, men at kursen er faldet til 4 JPY/DKK. Herved opstår et regnskabsmæssigt tab på 1 mio. kr. (5-4 x 100 mio./100), som skal indregnes direkte på egenkapitalen. 3. Økonomisk eksponering Risikoen for økonomisk eksponering opstår, når der er forskel mellem virksomhedens indtægter og udgifter sammenlignet med dens konkurrenters på grund af valutakurspåvirkninger. Foretager en dansk virksomhed eksempelvis størstedelen af sine indkøb i DKK, mens alt salget sker i fremmed valuta, vil et fald i de udenlandske valutaer alt andet lige forværre virksomhedens konkurrenceevne, da en uændret salgspris betyder lavere avance. 10 Spotkursen er kursen ved køb og salg af eksempelvis valuta her og nu (on the spot). Side 11

2. Finansielle risici Der findes således tre former for valutakursrisici. Det er ikke afgørende at kunne skelne dem fra hinanden, men i stedet kan det give virksomheden en indikation om, hvilke områder der kan medføre valutakursrisici og herved danne grundlag for en mere aktiv valutakursrisikostyring. 2.2. Renterisici Renterisikoen er risikoen for, at en positiv eller negativ udvikling i renten påfører en virksomhed tab på dens finansiering eller investeringer. Jf. Finansielle instrumenter af Nordea 11 lader der til at være en vis usikkerhed om renterisikobegrebet blandt danske erhvervsvirksomheder. Dette skyldes, at nogle har den opfattelse, at så længe de ligger i fast rente, er de ikke udsat for risiko, mens andre har den opfattelse, at så længe de ligger i variabel rente, så følger deres rentebetalinger rentekonjunkturen. Ingen af disse opfattelser kan siges at være korrekte, hvilket vil blive beskrevet nedenfor, hvor målingen af renterisikoen kan opdeles i to kategorier: 1. Absolut renterisiko Måling af renterisikoen kan ske på flere forskellige måder, men den absolutte renterisiko er den mest almindelige og udtrykker den risiko, en ændring i en given rentesats eller rentekurve i én og samme retning kan medføre. Målingen viser således risikoen for, at der som følge af ændring i rentesatsen, vil ske ændringer i markedsværdier af aktiver, passiver eller forventede pengestrømme. Hvis en virksomhed har et indlån, der er variabelt forrentet, vil der være en risiko for, at de fremtidige pengestrømme formindskes som følge af et rentefald. Derimod vil virksomheden ikke være udsat for en faldende markedsværdi af aktivet, idet indlånets værdi ikke påvirkes af rentefaldet. 2. Relativ renterisiko Den relative renterisiko måler risikoen for, at der opstår tab som følge af en vridning af rentekurven på de poster, der giver betalingsstrømme. Denne situation kan for eksempel forekomme, når rentekurven går fra at være negativ til positiv. 11 Nordea (2004). Finansielle instrumenter. Nordea Bank Danmark A/S, side 12. Side 12

2. Finansielle risici Den relative renterisiko vil eksempelvis være stor i de tilfælde, hvor en virksomhed har et fastforrentet lån med lange løbetider og samtidig placerer fri likviditet på pengemarkedet med en kort variabel rente, idet der vil opstå en væsentlig forskel i rentefølsomheden på de indgående og udgående pengestrømme. Såfremt der kommer en rentestigning, vil virksomheden opnå en kursgevinst på det langfristede lån, men samtidig opleve et kurstab på det korte indlån. Både den absolutte og relative renterisiko skal anvendes til at vurdere virksomhedens risikomål for derigennem at skønne eventuelle tabsrisici. 2.3. Kreditrisici Kreditrisikoen er risikoen for at den ene part ikke indfrier sine forpligtelser, og dermed påfører den anden part et økonomisk tab. Der kan være forskellige årsager til, at en modpart ikke indfrier sine forpligtelser blandt andet manglende evne eller vilje. Kreditrisikoen vil alt andet lige ændre sig i takt med ændring af modpartens kredittroværdighed. 2.4. Likviditetsrisici Likviditetsrisikoen er risikoen for, at en virksomhed ikke kan opfylde sine forpligtelser på grund af utilstrækkelig likviditet, og at den manglende likviditet ikke kan fremskaffes uden, at det får negativ indflydelse på virksomhedens fremtidige indkomst. Det er vigtigt, at virksomhederne skaber et løbende overblik over sine likviditetsrisici, idet de fleste valuta- og rentetransaktioner i sig selv har indbygget betalings- eller likviditetstransaktioner. Ved at styre likviditeten sikres det, at virksomheden altid har tilstrækkeligt med likvide midler til at betale sine fordringer, når de forfalder. Side 13

3. Afledte finansielle instrumenter Kapitel 3 Afledte finansielle instrumenter Afledte finansielle instrumenter omfatter blandt andet terminskontrakter, futures, optioner og swaps samt et utal af mellemformer og kombinationer af disse. De afledte finansielle instrumenter kan i henhold til IAS 39 defineres som finansielle instrumenter eller anden form for kontrakt, der har følgende egenskaber 12 : hvis værdi ændres som følge af ændringer i en specifik rentesats, værdipapirkurs, råvarepris, valutakurs, pris- eller renteindeks, kreditindeks eller lignende variabler (kaldes undertiden det underliggende ), som ved indgåelse ikke kræver eller kun kræver en mindre nettoinvestering i forhold til andre typer kontrakter med samme eksponering for værdiudsving, og som afregnes på et fremtidigt tidspunkt. De afledte finansielle instrumenter kan enten handles på organiserede børser eller på over-thecounter markets 13. Den primære forskel mellem de to markeder er først og fremmest, at børsmarkederne er meget standardiserede og dominerede af professionelle deltagere, hvor der handles med faste beløbsstørrelser, udløbstidspunkter og andre standardiserede handelsbetingelser. Over-the-counter markederne er derimod mere individualiserede. Det betyder, at man i modsætning til børsmarkederne kan handle på alle kontraktvilkår og herved få mulighed for at sammensætte de afledte finansielle instrumenter, så de stemmer overens med brugernes ønsker og behov. I forbindelse med over-the-counter handler skal man være opmærksom på, at der eksisterer en større kreditrisiko end ved handler på børsmarkederne 14. En forudsætning for at forstå den regnskabsmæssige behandling af afledte finansielle instrumenter er, at man skal have en grundlæggende viden om, hvorfor de anvendes samt en forståelse for de enkelte afledte finansielle instrumenters karakteristika. Nærværende kapitel om- 12 IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling. Afsnit 9. 13 Over-the-counter markets forkortes OTC og er et uofficielt marked, hvor der handles direkte mellem køber og udbyder. 14 Hull, C. John (2008). Futures, options and other derivatives, seventh edition. London: Pearson Education Ltd. Side 4. Side 14

3. Afledte finansielle instrumenter handler derfor en behandling af formålet med anvendelsen af afledte finansielle instrumenter samt en uddybende fremstilling af udvalgte instrumenter. 3.1. Formålet med anvendelsen af afledte finansielle instrumenter De til stadighed forøgede risici, som blev omtalt i kapitel 2, har hos de danske virksomheder medført, at den finansielle risikostyring er blevet en vigtig del af den daglige drift. For at bevare eller forbedre virksomhedens konkurrenceevne på verdensmarkedet, kan de finansielle risici styres gennem anvendelse af såvel primære finansielle instrumenter 15 som afledte finansielle instrumenter. De afledte finansielle instrumenter har hver deres formål og kan opfylde forskellige behov. De overordnede formål med de afledte finansielle instrumenter er 16 : Risikoafdækning Spekulation Arbitrage 3.1.1. Risikoafdækning Når en virksomhed anvender et afledt finansielt instrument med det formål at foretage en risikoafdækning, tilstræber virksomheden at afdække en uønsket risiko på en given beholdning af et underliggende aktiv. Risikoafdækning må antages at være det mest naturlige og anvendte formål med afledte finansielle instrumenter. Praksis viser, at de afledte finansielle instrumenter ofte anvendes til at afdække ovennævnte valutakurs- og renterisiko. Afdækningstransaktionerne kan opdeles i tre typer af regnskabsmæssig afdækning og omfatter; afdækning af dagsværdi, afdækning af pengestrømme og afdækning af nettoinvestering, som alle vil blive beskrevet nærmere i kapitel 4. Når de afledte finansielle instrumenter anvendes til sådanne regnskabsmæssige afdækninger af finansielle risici kaldes dette også hedge accounting eller hedging 17. 15 Eksempler på primære finansielle instrumenter er likvider, tilgodehavender fra salg, lån, varekreditorer mv. 16 Füchsel, Kim m.fl. (1991). Håndbog i finansielle instrumenter, funktion, regnskabsmæssig behandling og skattemæssige aspekter. FSRs forlag, 2. udgave. Side 53. 17 PricewaterhouseCoopers (2005). Regnskabsmæssig behandling af finansielle instrumenter IAS 32, IAS 39 og årsregnskabsloven. Side 49. Side 15

3. Afledte finansielle instrumenter Eksempel på risikoafdækning ved anvendelse af en terminskontrakt En dansk virksomhed ABC A/S køber den 20. juli 2008 et parti varer for 10 mio. GBP fra en engelsk leverandør, der forfalder til betaling den 20. oktober 2008. Idet indgåelses- og betalingstidspunktet afviger fra hinanden, opstår der en transaktionsrisiko. ABC A/S har nu to muligheder i forbindelse med denne handel. ABC A/S kan enten vælge ikke at foretage noget yderligere og gennemføre handlen på almindeligvis, som havde det været en dansk leverandør. Herved kender ABC A/S ikke dens betaling den 20. oktober 2008, da det er umuligt at forudsige udviklingen i valutakurserne. Den anden mulighed er at ABC A/S foretager en risikoafdækning ved indgåelse af en valutaterminskontrakt, hvorved ABC A/S indvilger i at købe engelske pund fra en finansiel institution i form af en 3 måneders terminskontrakt til kurs 945. Dette vil resultere i, at ABC A/S fastlåser deres betaling til den engelske leverandør til 94,5 mio. kr. Det antages at valutakursen den 20. oktober 2008 er 943. Såfremt ABC A/S ikke har foretaget en risikoafdækning vil de 10 mio. GBP koste virksomheden 94,3 mio. kr. den 20. oktober 2008. Herved sparer ABC A/S altså 200 t.kr. i forhold til, hvis den havde indgået valutaterminskontrakten. Antages det i stedet at kursen den 20. oktober 2008 er 947 vil de 10 mio. GBP koste virksomheden 94,7 mio. kr. forudsat at ABC A/S ikke har indgået en valutaterminskontrakt. ABC A/S ville herefter ønske, at de havde foretaget en risikoafdækning ved indgåelse af valutaterminskontrakten, idet de herved kunne have sparet 200 t.kr. Ovenstående eksempel illustrerer et centralt budskab ved risikoafdækning. Formålet med risikoafdækning er som før nævnt at reducere risikoen. Der er således ingen garanti for, at resultatet ved risikoafdækning vil blive bedre end resultatet uden brug af risikoafdækning. 3.1.2. Spekulation Når en investor anvender et afledt finansielt instrument til spekulative formål påtager investor sig en risiko i markedet, hvor gevinstmuligheden er baseret på egen forventning om udviklingens retning. I sådanne tilfælde vil der være tale om trade accounting eller trading. Side 16

3. Afledte finansielle instrumenter Eksempel på spekulation ved anvendelse af optioner En spekulant forventer i september 2008 at Danske Bank aktien vil stige inden for de næste to måneder. Kursen på en Danske Bank aktie er på nuværende tidspunkt 100 kr. og en 2 måneders call-option med en aftalekurs på 115 kr. sælges i øjeblikket for 5 kr. Tabel 3-1 illustrerer de to potentielle muligheder ved ovenstående scenarie, forudsat at spekulanten er villig til at investere 10.000 kr. Det første alternativ går ud på at købe 100 stk. Danske Bank aktier og det andet alternativ går ud på at spekulanten køber 2.000 call-optioner (20 stk. call-option kontrakter). Det forudsættes at spekulantens forventning om en stigning i Danske Bank aktien holder stik og at kursen på aktien stiger til 135 kr. i november 2008. Det første alternativ vil resultere i en fortjeneste på 3.500 kr. (100 x (kr. 135 - kr. 100)), mens det andet alternativ skal vise sig at blive endnu mere profitabelt. En call-option med en aftalekurs på 115 kr. giver en fortjeneste på 20 kr., da det er muligt at købe noget for 115 kr. som er 135 kr. værd. Den totale fortjeneste fra de 2.000 optioner er altså 40.000 kr. Fratrukket omkostningen til optionspræmien giver dette en nettogevinst på 30.000 kr. Ved indgåelse af en call-option opnår man altså en fortjeneste der er omkring 9 gange mere profitabel end hvis man havde købt aktien direkte. Tabel 3-1 Spekulation ved anvendelse af optioner Sammenligning af gevinster+/tab- fra to alternativer ved brug af 10.000 kr. til at spekulere i en Danske Bank aktie med en værdi på 100 kr. i september. Aktiekurs november Investors strategi kr. 75 kr. 135 Køb af 100 stk. aktier -kr. 2.500 kr. 3.500 Køb af 2.000 call-optioner -kr. 10.000 kr. 30.000 Optioner kan dog også give anledning til mulige tab. Til trods for spekulantens forventninger antages det at aktiekursen falder til 75 kr. i november 2008. Ved det første alternativ resulterer faldet i aktiekursen i et tab på 2.500 kr. (100 x (kr. 100 kr. 75)). Idet købsretten udløber Side 17

3. Afledte finansielle instrumenter uden at blive udnyttet vil det andet alternativ udløse et tab på 10.000 kr. altså den oprindelige omkostning i forbindelse med indgåelsen af købsretten. Som det fremgår af ovenstående eksempel medfører anvendelsen af en option altså en form for gearing. Ved at geare en investering øges afkastet, hvis det går godt, men øger ligeledes tabet såfremt det går galt. 3.1.3. Arbitrage De afledte finansielle instrumenter kan endvidere anvendes til det formål at opnå i princippet en risikofri gevinst ved at udnytte skævheder i priserne markederne i mellem 18. Arbitragemuligheden kan sjældent opretholdes over længere tid på grund af de effektive markeder. Begrebet vil af denne årsag ikke blive inddraget yderligere i fremstillingen. Der kan således være forskellige formål med anvendelsen af afledte finansielle instrumenter i form af enten hedging eller trading. De formål og begreber som fremstillinger herefter vil arbejde videre med er risikoafdækning og spekulation. Inden der kan foretages en korrekt indregning i regnskabet, skal formålet klarlægges, idet der er forskel på den regnskabsmæssige behandling heraf. 3.2. Gennemgang af udvalgte afledte finansielle instrumenter En forudsætning for at forstå den regnskabsmæssige behandling af afledte finansielle instrumenter er at man skal have en grundlæggende viden om og forståelse for de afledte finansielle instrumenter. Nærværende kapitel vil derfor indeholde en uddybende fremstilling af udvalgte afledte finansielle instrumenters grundlæggende karakteristika, virkemåder, værdiansættelse og anvendelsesmuligheder 19. Der eksisterer et utal af afledte finansielle instrumenter på de organiserede børser og om end endnu flere på markederne herudover. Nedenstående tabel indeholder en ikke-fuldkommen 18 Hull, C. John (2008). Futures, options and other derivatives, seventh edition. London: Pearson Education Ltd. Side 14. 19 Bilag 1 indeholder en oversigt over hovedtyperne af afledte finansielle instrumenter. Side 18

3. Afledte finansielle instrumenter oversigt over de mindst eksotiske afledte finansielle instrumenter opdelt efter de finansielle risici jf. kapitel 2: Tabel 3-2 Oversigt over eksempler på afledte finansielle instrumenter Valutakursrisiko Renterisiko Kreditrisiko Spothandel Aftaleindlån og aftalelån Factoring Valutaterminskontrakter Obligationer Debitorforsikring Futures Konvertible obligationer Valutaswaps FRA (Forward Rate Agreement) 20 Valutaoptioner Futures Swaptions Renteswaps Kilde: Egen tilvirkning Renteoptioner Det store antal afledte finansielle instrumenter kan opdeles i noget færre hovedtyper. I denne fremstilling behandles følgende fire hovedtyper af afledte finansielle instrumenter: Terminskontrakter Optioner Futures Swaps Baggrunden for at udvælge netop disse fire hovedtyper af afledte finansielle instrumenter er, at de udgør en generation af afledte finansielle instrumenter, som antages at være mest udbredt. Gennemgangen af de ovennævnte udvalgte afledte finansielle instrumenter vil blive foretaget efter følgende systematik: Definition. Anvendelsesområder. Eksempel. Prisfastsættelse. 20 En FRA indgås mellem to konkrete parter, som aftaler en fiksering af renten i en fremtidig fastlagt periode. Parterne aftaler en fast rentesats, en referencerente som udtryk for markedsrenten samt en fast hovedstol, på hvilken rentebeløbene beregnes. En FRA er i grunden en renteterminskontrakt. Side 19

3. Afledte finansielle instrumenter 3.2.1. Terminskontrakt Definition Et af de mest simple og anvendte afledte finansielle instrumenter er en terminskontrakt. En terminskontrakt er en aftale om at købe eller sælge et aktiv eller en gældsforpligtelse til en på forhånd fastsat pris, hvor afviklingen af kontrakten finder sted efter aftaletidspunktet 21. Det vil sige, at betaling og overdragelse af aktivet først finder sted ved levering. Eftersom det imidlertid ofte er upraktisk eller umuligt at levere varen kan afregning ske ved at foretage en differenceafregning 22. En differenceafregning er en udveksling af penge på baggrund af terminskursen og spotkursen. Terminskontrakter bliver handlet på over-the-counter markedet. Handlen er kendetegnet ved, at kontrahenterne handler direkte med hinanden og foregår typisk mellem to finansielle institutioner eller mellem en finansiel institution og en af dens klienter. Den direkte handel mellem parterne medfører i realiteten, at der ikke er nogen garant for, at kontrahenten får leveret det underliggende aktiv og at medkontrahenten får betaling herfor. Den direkte handel medfører altså en kreditrisiko. Det er derfor vigtigt at vurdere kreditværdigheden af modparten ved indgåelsen af terminskontrakten. Der er jo ikke noget vundet i at eliminere en risiko ved indgåelse af en terminskontrakt, hvis den kreditrisiko virksomheden bliver påført ved at indgå terminskontrakten med en tvivlsom modpart samlet set øger virksomhedens risiko. Ved indgåelse af en terminskontrakt indtager den ene af parterne en lang position 23 og indvilger i at købe det underliggende aktiv på en bestemt dato mod en bestemt betaling. Indgåelsen af en terminskontrakt giver altså ikke kun en ret, men også en pligt til at købe en fastsat mængde af et bestemt aktiv eller passiv på en fremtidig dato til en fastsat terminspris, som er aftalt i kontrakten. Den anden part indtager en kort position og indvilger i at sælge aktivet på den aftalte dag til den samme aftalte pris. Salget af en terminskontakt giver altså på den anden side retten, men også pligten til at sælge aktivet på en fremtidig dato til den fastsatte pris. 21 Füchsel, Kim m.fl. (1991). Håndbog i finansielle instrumenter, funktion, regnskabsmæssig behandling og skattemæssige aspekter. FSRs forlag, 2. udgave., side 105. 22 Füchsel, Kim m.fl. (1991). Håndbog i finansielle instrumenter, funktion, regnskabsmæssig behandling og skattemæssige aspekter. FSRs forlag, 2. udgave., side 74. 23 Hull, C. John (2008). Futures, options and other derivatives, seventh edition. London: Pearson Education Ltd. Side 4. Side 20

3. Afledte finansielle instrumenter Da kontrahenten ifølge kontrakten er forpligtet til at modtage det underliggende aktiv, bærer kontrahenten risikoen for at aktivet falder i pris. Kontrahenten mister således gevinstmuligheden ved at det underliggende aktiv falder i pris, idet kontrahenten er forpligtet til at aftage det underliggende til aktiv til den aftalte højere pris. Det modsatte er tilfældet for medkontrahenten, som ikke er interesseret i, at prisen overstiger den aftalte pris. Terminskontrakter og futures er på flere områder ret identiske. Futures klassificeres dog som en særlig type af traditionelle terminskontrakter og behandles særskilt i afsnit 3.2.2. Anvendelsesområde Terminskontrakter anvendes primært til risikoafdækning af kendte og budgetterede valutakursindtægter og omkostninger mod ugunstig udvikling i valutakursen. Det vil sige, såfremt man har valutaindtægter, vil man gerne sikre sig mod faldende valutakurs, og hvis man har valutaomkostninger, vil man gerne sikre sig mod stigende valutakurser. Selvom den praktiske anvendelse af terminskontrakter typisk forbindes med risikoafdækning 24, kan terminskontrakter dog sagtens anvendes til spekulative formål. Eksempel på spekulation En virksomhed DEF A/S har et gennemgående kendskab til Canada, som følge af en stor samhandel med partnere i Canada samt egne investeringer i landet. DEF A/S har en forventning om, at kursen på CAD over en periode vil stige mere end de forventninger det finansielle marked implicit har indregnet i valutakursen. Selskabet har pr. 1. december 2008 indgået en valutaterminskontrakt om køb af 1.000.000 CAD til kurs 474,07 (473,75 + terminstillæg på 0,323) som udløber den 15. januar 2009. Da CAD/DKK ikke handles på et effektivt marked, har det udbydende pengeinstitut lavet en syntetisk terminskontrakt, der omregner CAD til USD, inden den omregnes til DKK. Da alle kontrakterne differenceafregnes ved udløb, har det ingen praktisk betydning, at terminskontrakten består af to terminskontrakter. 24 Eksempel på valutaterminskontrakter, der anvendes til risikoafdækning fremgår af afsnit 3.1.1. Side 21

3. Afledte finansielle instrumenter DEF A/S forudsigelse om stigning i kursen på CAD viser sig at holde stik og ved forfaldstidspunktet, som er sammenfaldende med terminskontraktens udløb den 15. januar 2009, er kursen på CAD steget til 478,15. DEF A/S realiserer herved en gevinst på 40.800 kr. ((1.000.000 x (478,15-474,07))/100). En af fordelene ved terminskontrakterne er således, at der på tidspunktet for indgåelse af kontrakten kendes den nøjagtige afregningspris. Herudover pålægges virksomhederne ikke nogen form for omkostninger på indgåelsestidspunktet, hvilket afviger fra de øvrige afledte finansielle instrumenter, som vil blive gennemgået nedenfor. Prisfastsættelse Prisen på en terminskontrakt fastsættes ved aftalens indgåelse. Ved benyttelse af en valutaterminskontrakt, som er en af de hyppigst anvendte, fastsættes valutakursen eksempelvis på aftaletidspunktet og anvendes ved forretningens forfaldstidspunkt uanset hvilke udsving, der opstår i valutaen efterfølgende. Værdien af en terminskontrakt vil således ændre sig i modgående retning af værdireguleringen på den afdækkede post, hvorfor den derfor kan give en fuldstændig afdækning af valutakursrisikoen på de fremtidige kendte betalinger. Prisen på en terminskontakt afhænger derfor principielt direkte af prisen på det underliggende aktiv, men afviger dog i praksis normalvis fra værdien af det underliggende aktiv. Forskellen i kursen mellem det underliggende aktiv og terminskontrakten kaldes terminstillæg 25. Terminstillægget bestemmes ud fra det aktuelle tilbud og efterspørgsel, men pga. de effektive markeder afspejler basis i al væsentlighed pengemarkedsrenten. Opgørelse af fortjeneste og tab på en indgået terminskontrakt fra henholdsvis lang og kort position kan illustreres i nedenstående figur: 25 Nordea (2004). Finansielle instrumenter. Nordea Bank Danmark A/S, side 47. Side 22