DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS DOMSTOL LUXEMBOURG VADE MECUM

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS DOMSTOL LUXEMBOURG VADE MECUM 1990

DOMSTOLEN Vademecum for Nye Medarbejdere 1990

Internt dokument, forbeholdt personalet De Europæiske Fællesskabers Domstol. Eftertryk forbudt uden Domstolens tilladelse.

Indholdsfortegnelse Forord 1. I De Europæiske Fællesskabers tjeneste 1. 1. De Europæiske Fællesskabers institutioner og organer Europa-Parlamentet Rådet Kommissionen Domstolen Revisionsretten Det Økonomiske og Sociale Udvalg Det Rådgivende Udvalg for EKSF Den Europæiske Investeringsbank VII IX IX XI XI XII XII XIII XIV XIV XIV 1.2. Domstolen og dens tjenestegrene XVII 1.2.1. Dommerne og generaladvokaterne XVII 1.2.2. Justitssekretæren og de øvrige tjenestegrene XIX 1.3. /Domstolenstjeneste XI 1.3.1. Den første dag XI 1.3.2. Arbejdsvilkår XXII Arbejdstid XXII Halvtidsbeskæftigelse og tjenestefrihed af personlige årsager XXIII Ferie og orlov XXIII Helligdage og øvrige fridage XXIV Faglig uddannelse og videreuddannelse af personalet XXIV 1.3.3. Tjenestemændenes økonomiske rettigheder Løn Dagpenge Bosættelsespenge Rejseudgifter: tiltræden af tjenesten årlig ferie XXV XXV XXVI XXVI XXVI 1.3.4. Sociale og lægelige anliggender XXVII Lægetjenesten XXVII

Sygeplejersken Hjemmehjælp XXVIII XXVIII 1.3.5. Social sikring XXVIII Sygeforsikring XXVIII Forebyggende lægeundersøgelser XXIX Sikring af risikoen for ulykker og erhvervssygdomme XXIX Procedure i tilfælde af en ulykke XXX Andre forsikringer XXX Social sikring for hjælpeansatte XXXI 1.3.6. Information af personalet XXXI 1.3.7. Personalerepræsentation XXXII Personaleudvalget XXXII Fagforeninger og faglige sammenslutninger XXXIII 1.3.8. Nyttige oplysninger XXXIII Restauranter og cafeterier XXXIII Indkøb XXXIV Banker XXXIV Sikkerhedsregler XXXV Postkontorer XXXVI Kiosk XXXVII Motionscenter XXXVII Rejsebureau XXXVII Post XXXVII Biblioteker XXXVIII Juridisk rådgivning XXXVIII Cercle récréatif Yvon Christnach (Domstolens kulturkreds) XXXIX 2. Hvordan man indretter sig i Luxembourg 1 2.1. Bolig 1 Hoteller og møblerede lejligheder 1 Leje af umøbleret lejlighed eller umøbleret hus 2 2.2. Offentlige tjenesteydelser i Luxembourg by 3 Elektricitet 3 Gas 3 Vand 4 Driftsforstyrrelser 4 Telefon 4 IV

2.3. Forsikring 5 Forsikring som lejer 5 Andre forsikringer 5 2.4. Hushjælp 6 Registrering 6 2.5. Skoler, børnehaver og andre faciliteter for børn 7 Europaskolen 7 Det luxembourgske uddannelsessystem 7 Centre de la petite enfance 9 Andre vuggestuer, børnehaver og fritidshjem 9 Ferielejre 12 Fritidsaktiviteter for unge 12 2.6. Bilen 13 Kørekort 13 Momsfritagelse 14 Vægtafgift 14 Motorkøretøjsforsikring 14 Hjælp til bilisten 14 2.7. EF-medlemsstaternes ambassader i Luxembourg 15 3. Livet i Luxembourg 17 3.1. Storhertugdømmet Luxembourg 17 Kort historisk gennemgang 17 Luxembourg i dag 21 3.2. Forretningsliv og banker 26 Forretningernes åbningstider 26 Banker 26 3.3. Post og telekommunikation 27 Postomdeling 27 Telegrammer 27 Telex 27 Telefon 27 3.4. Transport 28 Luftfart 28 Tog- og busforbindelser 30 Vejnet og færdselsregler 30

3.5. Hospitaler, læger, politi m.m 32 Protection civile 32 Hospitaler, læger, tandlæger 32 Apoteker 33 Nyttige adresser 33 3.6. Sportsklubber 33 Cercle sportif des Communautés européennes 33 Luxembourgske sportsklubber 34 3.7. Kulturelle aktiviteter og fritidsaktiviteter.. 37 Kulturelle foreninger 37 Forlystelser 40 Biblioteker 45 Kunstgallerier 46 Museer 48 Fester og traditioner i Luxembourg 51 3.8. Gudstjenester 52 Katolsk trossamfund 52 Protestantisk trossamfund 52 Jødisk trossamfund 53 Græsk- og romerskkatolske trossamfund 54 VI

Forord De har nu modtaget et tilbud om ansættelse ved en af De Europæiske Fællesskabers tjenestegrene i Luxembourg. Formålet med fremsendelsen af dette vademecum er at give Dem mulighed for at træffe Deres beslutning med åbne øjne, på grundlag af detaljerede oplysninger om arbejds- og levevilkårene på Deres fremtidige tjenestested. Vademecumet giver Dem oplysninger om De Europæiske Fællesskabers institutioner og organer Deres fremtidige arbejdsforhold de nødvendige formaliteter i forbindelse med Deres bosættelse i Luxembourg visse aspekter af livet i Storhertugdømmet Luxembourg. Disse oplysninger vil være en støtte for Dem og Deres familie i et nyt arbejdsmiljø i et fremmed samfund. Med undtagelse af den detaljerede beskrivelse af den institution, som tilbyder Dem ansættelse, og den del, der vedrører tjenestemændenes og de øvrige ansattes arbejdsforhold, udsender samtlige institutioner og tjenestegrene under De Europæiske Fællesskaber, som er etableret i Luxembourg, det samme vademecum. I håbet om snart at kunne modtage Dem her i Luxembourg byder vi Dem allerede nu hjertelig velkommen. VII

1. I De Europæiske Fællesskabers tjeneste Dette afsnit indeholder en kort gennemgang af De Europæiske Fællesskabers institutioner og organer samt praktiske oplysninger om arbejdsforholdene for medarbejderne i det organ eller den tjenestegren, som tilbyder Dem ansættelse. 1.1. De Europæiske Fællesskabers institutioner og organer Den 9. maj 1950 foreslog den franske udenrigsminister, Robert Schuman, i en erklæring af historisk betydning for Europas samling at»lægge hele den fransk-tyske produktion af kul og stål ind under en fælles Høj Myndighed i en organisation, som andre europæiske lande kunne tilslutte sig«. Dette initiativ dannede grundlaget for Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF), som blev undertegnet i Paris den 18. april 1951, og som trådte i kraft den 25. juli 1952. Ved denne Traktat oprettedes de første europæiske institutioner. Seks lande tilsluttede sig Robert Schumans forslag, nemlig Belgien, Tyskland, Frankrig, Italien, Luxembourg og Nederlandene. Byen Luxembourg blev i juli 1952 valgt som midlertidigt sæde for EKSF's Høje Myndighed. I juni 1955 besluttede de seks stater, der havde oprettet kul- og stålunionen, under Messsina-Konferencen at gå IX

videre i deres bestræbelser på at skabe et integreret Europa. Det var baggrunden for undertegnelsen den 25. marts 1957 af Rom-Traktaterne om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) og Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom). Disse to Traktater trådte i kraft den 1. januar 1958. Ifølge Bruxelles-traktaten af 8. april 1965 (fusionstraktaten) blev der i juli 1967 oprettet et fælles Råd og en fælles Kommission for De Europæiske Fællesskaber, som udøver deres beføjelser på de betingelser, der er fastsat i de tre oprindelige europæiske Traktater. Samtidig med denne sammenlægning af de udøvende myndigheder trådte en afgørelse om placering af visse af Fællesskabernes institutioner og tjenestegrene i Luxembourg, truffet af repræsentanter for medlemsstaternes regeringer, i kraft. Efter at Det Europæiske Fællesskab tre gange er blevet udvidet, nemlig den 1. januar 1973 (Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige), den 1. januar 1981 (Grækenland) og den 1. januar 1986 (Spanien og Portugal), omfatter det nu i alt tolv medlemsstater med mere end 320 mio indbyggere. Ifølge de europæiske Traktater er der oprettet følgende fællesskabsinstitutioner og -organer: Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Domstolen og Det Økonomiske og Sociale Udvalg samt Det Rådgivende Udvalg for EKSF, Revisionsretten og Den Europæiske Investeringsbank. Fire af disse organer er placeret i Luxembourg, nemlig Domstolen, Revisionsretten, Den Europæiske Investeringsbank og Det Rådgivende Udvalg for EKSF. Endvidere er Europa-Parlamentets Generalsekretariat, en række af Kommissionens tjenestegrene og Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, som henhører under samtlige fællesskabsinstitutioner, ligeledes placeret i Luxembourg. I begyndelsen af 1989 omfattede personalet ved Fællesskabets institutioner og tjenestegrene med tjenestested i Luxemboug i alt næsten 7 500 tjenestemænd og andre ansatte.

Europa-Parlamentet (Generalsekretariatet, plateau de Kirchberg, L-2929 Luxembourg, tlf. 4300-1) Europa-Parlamentet, hvori Fællesskabets borgere er repræsenteret, deltager i Det Europæiske Fællesskabs lovgivningsprocedure (høring af Europa-Parlamentet forud for rådsvedtagelser, kompetence til at afgive udtalelser, samrådsprocedure) udgør sammen med Rådet budgetmyndigheden kan stille spørgsmål både til Kommissionen og Rådet, og kan tvinge Kommissionen til at gå af ved at stille et mistillidsvotum. I 1979 blev Europa-Parlamentets medlemmer for første gang valgt ved direkte almindelige valg. Siden udvidelsen af Fællesskaberne efter Spaniens og Portugals tiltrædelse har Europa-Parlamentet 518 medlemmer. Rådet (170, rue de la Loi, B-1048 Bruxelles, tlf. 234 61 11) Rådet består af repræsentanter fra de tolv medlemsstaters regeringer. Hver enkelt regering udpeger et af sine medlemmer. Formandskabet varetages skiftevis af de enkelte rådsmedlemmer for en periode af seks måneder. Rådet mødes normalt i Bruxelles; i månederne april, juni og oktober finder møderne sted i Luxembourg. Rådet fastlægger Fællesskabets grundlæggende politik og træffer afgørelse på grundlag af Kommissionens forslag og efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg. Rådets afgørelser forberedes af en komité, Coreper, der består af medlemsstaternes faste repræsentanter ved EF. For så vidt angår sager, der er omfattet af Rom-Traktaterne, udgør Rådet den lovgivende myndighed på de vigtigste områder. Med hensyn til spørgsmål, som hører under Paris-Traktaten (EKSF), er det normalt Kommissi- XI

onen, som træffer afgørelser, og i så fald efter at have indhentet en samstemmende udtalelse fra Rådet. For så vidt angår de store politiske afgørelser samt fastlæggelsen af de politiske retningslinjer for Fællesskaberne, spiller Det Europæiske Råd, som består af medlemsstaternes stats- og regeringschefer, en afgørende rolle. Det Europæiske Råd beskæftiger sig både med fællesskabsspørgsmål og med det politiske samarbejde mellem medlemsstaterne. Kommissionen (rue de la Loi 200, B-1049 Bruxelles, tlf. 235 11 11) (rue Alcide De Gasperi, L-2920 Luxembourg, tlf. 4301-1) Kommissionen varetager Fællesskabets almindelige interesser. De sytten medlemmer, som udpeges af medlemsstaternes regeringer i fællesskab, handler helt uafhængigt såvel af den enkelte regering som af Rådet. Kommissionsmedlemmerne vælges normalt for en periode af fire år; formanden og næstformændene udpeges for to år ad gangen. Kommissionen har tre hovedopgaver: Den udarbejder de forslag til virkeliggørelse af de i Traktaterne fastsatte fælles mål, som forelægges Rådet (lovgivningsinitiativ). Den sikrer gennemførelsen af Traktatens bestemmelser, fører de af Rådet trufne afgørelser ud i livet og repræsenterer Fællesskabet under visse internationale forhandlinger (udøvende myndighed). Den påser, at medlemsstaterne, virksomhederne og borgerne overholder fællesskabsreglerne (kontrolmyndighed). Domstolen (boulevard Konrad Adenauer, Luxembourg-Kirchberg, tlf. 4303-1) Domstolen sikrer overholdelsen af fællesskabsretten. Den er sammensat af tretten dommere og seks general- XII

advokater, som udnævnes af medlemsstaternes regeringer i fællesskab for en periode af seks år. I tilfælde af tvistigheder kontrollerer Domstolen, om Fællesskabets retsakter er lovmedholdige. Den træffer på de nationale retsinstansers anmodning afgørelse om fortolkningen og gyldigheden af fællesskabsretlige bestemmelser (præjudicielle afgørelser). Den afgiver udtalelser om udkast til internationale aftaler. De Europæiske Fællesskabers Domstol har afgørende betydning for udviklingen af fællesskabsretten, ligesom den i høj grad har bidraget til den europæiske integration. EF's underret, etableret den 25. september 1989, er sammensat af tolv medlemmer og en justitssekretær. Denne ret er tilknyttet Domstolen. Den har beføjelse til som underret at pådømme søgsmål anlagt af tjenestemænd og øvrige ansatte mod institutionerne, søgsmål anlagt af private inden for rammerne af EKSF-Traktaten og søgsmål anlagt af private vedrørende EØF-konkurrenceret. Dens kendelser kan appelleres til Domstolen. Revisionsretten (12, rue Alcide De Gasperi, L-1615 Luxembourg, tlf. 4398-1) Revisionsretten for De Europæiske Fællesskaber, som blev oprettet ved traktaten af 22. juli 1975, reviderer regnskaberne for alle Fællesskabets indtægter og udgifter. Den består af tolv medlemmer, der efter høring af Europa-Parlamentet udnævnes af Rådet for en periode af seks år. Revisionsretten skal kontrollere, at Fællesskabets indtægter og udgifter er lovlige og forskriftsmæssige, og sikre sig, at den økonomiske forvaltning har været forsvarlig. Den udfærdiger en årsberetning, som dels fremsendes til Fællesskabets institutioner, dels offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Revisionsretten kan ligeledes fremsætte bemærkninger til særlige spørgsmål og afgive udtalelser, såfremt en fællesskabsinstitution anmoder herom. XIII

Det Økonomiske og Sociale Udvalg (rue Ravenstein 2, B-1000 Bruxelles, tlf. 519 90 11) og Det Rådgivende Udvalg for EKSF (rue Alcide De Gasperi, L-2920 Luxembourg, tlf. 4301 2844) Det Økonomiske og Sociale Udvalg er sammensat af repræsentanter for erhvervslivet og forskellige sociale grupper inden for de områder, som har særlig betydning for EØF og Euratom, medens Det Rådgivende Udvalg for EKSF består af producenter, arbejdstagere, grossister og brugere inden for kul- og stålindustrien. Det Økonomiske og Sociale Udvalg har 189 medlemmer og Det Rådgivende Udvalg for EKSF har 96 medlemmer. Medlemmerne udnævnes af Rådet for en periode af fire år for Det Økonomiske og Sociale Udvalgs vedkommende og for en periode af to år, for så vidt angår Det Rådgivende Udvalg for EKSF. Disse to udvalg afgiver udtalelser til Kommissionen og Rådet om forslag vedrørende Fællesskabets politik og handlingsprogram og holder dem underrettet om, hvad der rører sig inden for erhvervslivet og de forskellige faglige og sociale grupper. Møderne i disse udvalg fremmer dialogen mellem arbejdsgivere, fagforeninger og forbrugere og sikrer en bedre information om den europæiske integrations aktuelle situation og udvikling. Den Europæiske Investeringsbank (100, boulevard Konrad Adenauer, L-2950 Luxembourg- Kirchberg, tlf. 4379-1), Den Europæiske Investeringsbank, der er oprettet i 1958 i henhold til EØF-Traktaten, bidrager til en afbalanceret og gnidningsløs udvikling af Fællesskabet ved ydelse af lån og garantier inden for hele erhvervslivet. Den formidler ligeledes støtte til tolv lande i Middelhavsområdet og 66 lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet, der har undertegnet den tredje Lomé-konvention. XIV

Den Europæiske Investeringsbanks medlemmer udgøres af Fællesskabets medlemsstater. Den administrative struktur omfatter Styrelsesrådet, Bestyrelsen, Direktionen og Revisionsudvalget. Den Europæiske Investeringsbank, som er en institution uden økonomisk gevinst for øje, yder navnlig støtte til de dårligst stillede egne inden for Fællesskabet. Den finansierer ligeledes en række vigtige projekter, herunder projekter vedrørende Fællesskabets infrastruktur, projekter til gennemførelse af Fællesskabets mål på energiområdet samt avancerede tekniske projekter og projekter vedrørende miljøbeskyttelse. Den Europæiske Investeringsbanks udlånsmidler stammer dels fra bankens grundkapital, som er tegnet af medlemsstaterne, og hvoraf der er indbetalt ca. 9%, dels, og navnlig, fra lån optaget på kapitalmarkedet såvel inden for som uden for Fællesskabet. XV

1.2. Domstolen og dens tjenestegrene 1.2.1. Dommerne og generaladvokaterne Domstolen blev oprindeligt oprettet i henhold til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF). Den påbegyndte sit arbejde i december 1952 i Luxembourg, hvor den siden har haft sæde. Straks da Traktaterne om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) og Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom) trådte i kraft i 1958, blev Domstolen en fælles institution for de tre europæiske Fællesskaber, idet de som bilag til Traktaterne optagne statutter er parallelle. Bestemmelserne i de nævnte statutter er identiske for så vidt angår Domstolens opbygning, hvorimod hver enkelt af Traktaterne indeholder særlige reglej; om de enkelte procesformer. Domstolen bestod oprindelig af syv dommere. I takt med udvidelsen af Fællesskabet steg antallet til ni efter Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongeriges tiltrædelse i 1973 og derefter til ti efter Grækenlands tiltrædelse i 1981. På det tidspunkt blev antallet af dommere på Domstolens begæring øget til elleve for at undgå stemmelighed. Siden den 1. januar 1986, hvor Spanien og Portugal tiltrådte Fællesskaberne, har Domstolen bestået af 13 dommere. EØF-Traktatens artikel 167 bestemmer, at dommerne udnævnes af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst for et tidsrum af seks år; udnævnelserne sker på en sådan måde, at der hvert tredje år finder en delvis nybesættelse af dommerembederne sted. Til dommere vælges ifølge traktatbestemmelserne»personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som i deres hjemland opfylder betingelserne for at indtage de højeste dommerembeder, eller som er jurister, hvis faglige kvalifikationer er almindeligt anerkendt«. Der stilles ikke i den forbindelse nogen betingelse om statsborgerskab. På nuværende tidspunkt er der dog én dommer pr. medlemsstat. Da antallet af dommere imidlertid ikke svarer til antallet af medlemsstater, udpeges den trettende dommer efter aftale mellem medlemsstaternes XVII

regeringer. Den trettende dommer er hidtil blevet udpeget blandt statsborgere i de»store«medlemsstater. Dommerne vælger af deres midte for et tidsrum af tre år Domstolens præsident. Præsidenten kan genvælges. Præsidenten leder Domstolens arbejde og fordeler allerede ved stævningens indgivelse sagerne mellem de forskellige afdelinger efter de af Domstolen herom fastsatte retningslinjer; for hver enkelt sag udpeger han den refererende dommer, fastsætter fristerne for indgivelse af processkrifter og datoen for retsmøder og rådslagninger. Præsidenten træffer desuden, ved begrundet kendelse, afgørelse vedrørende begæringer om foreløbige forholdsregler. Der gælder de samme betingelser med hensyn til udnævnelse af generaladvokaterne, og de skal opfylde de samme kriterier om uafhængighed og uddannelse som dommerne. Førstegeneraladvokaten, der udpeges for ét år af Domstolen, fordeler sagerne til de enkelte generaladvokater, så snart præsidenten har udpeget den refererende dommer i sagen. Domstolen sættes som regel af samtlige medlemmer. En afgørelse skal træffes af den samlede Domstol, f.eks. i sager, der er anlagt af en medlemsstat eller en af Fællesskabets institutioner. I henhold til Traktaterne og procesreglementet kan Domstolen dog oprette afdelinger. Den har i øjeblikket fire afdelinger med tre dommere og to med fem dommere; afdelingerne er ikke specialiseret inden for et enkelt område. Domstolen udpeger hvert år afdelingsformændene efter en turnusordning. Bortset fra sager anlagt af en medlemsstat eller en af Fællesskabets institutioner kan Domstolen til afdelingerne henvise præjudicielle sager samt sager, der er anlagt af fysiske eller juridiske personer, for så vidt sagens vanskelighed, betydning eller særlige omstændigheder ikke kræver, at afgørelsen i sagen træffes af den samlede Domstol. Hvis en afdeling finder, at en sag rejser retlige spørgsmål, der kræver, at den samlede Domstol træffer afgørelsen, kan den på ethvert procestrin tilbagevise den til Domstolen in pleno. Den 24 oktober 1988 traf Rådet afgørelse om oprettelse af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans. XVIII

Retten har påbegyndt sin virksomhed den 25. september 1989; den består af 12 medlemmer; de kan udpeges til at varetage hvervet som generaladvokat i sager for Retten. Retten har egen justitssekretær, og den træffer som første instans afgørelse i tvister mellem Fællesskaberne og disses ansatte, i sager anlagt af private vedrørende anvendelsen af EKSF-Traktaten samt i direkte søgsmål vedrørende gennemførelsen af konkurrencereglerne. Rettens afgørelser kan appelleres til Domstolen, dog kun for så vidt angår retsspørgsmål, idet Domstolen skal lægge sagens faktum uprøvet til grund. Retten fastsætter med Domstolens godkendelse sit procesreglement. Det skal herefter godkendes af Rådet. Oprettelsen af Retten i Første Instans skulle give de retsundergivne en bedre retsbeskyttelse, idet Retten i særlig grad skal behandle sager, hvor faktum er kompliceret. Institutionelt er Retten tilknyttet Domstolen. Bortset fra medarbejderne i medlemmernes kabinetter og på justitskontoret har Retten ikke egne ansatte. Domstolens tjenestegrene varetager derfor i fremtiden også arbejdsopgaver for Retten. 1.2.2. Justitssekretæren og de øvrige tjenestegrene Dommerne og generaladvokaterne udnævner i fællesskab, for et tidsrum af seks år, Domstolens justitssekretær. Han kan genudnævnes. Justitssekretæren er på en måde Domstolens generalsekretær, og han har talrige funktioner. For det første leder han Domstolens Justitskontor og sørger i denne egenskab for modtagelse, videresendelse og opbevaring af alle dokumenter og meddelelser, idet alle processkrifter er indført i et register. Justitssekretæren fører desuden en protokol for hvert retsmøde. For det andet er han chef for Domstolens administration og varetager i den egenskab gennemførelsen af budgettet, ligesom han har det overordnede ansvar for tjenestegrenene. Han bistås af to assisterende justitssekretærer; den ene tager sig særligt af Justitskontorets arbejde, mens den anden varetager koordineringen af Domstolens administrative tjenestegrene. XIX

Derudover har Domstolen fem tjenestegrene: Særligt uddannede tolke sørger for tolkning til og fra de officielle EF-sprog under retsmøderne. Informationstjenesten er i snæver kontakt med den juridiske presse, udgiver ugentlige oversigter over arbejdet ved Domstolen (sammendrag af domme, retsmøder osv.) Det tilrettelægger ligeledes besøg for de mange forskellige grupper og foreninger, der interesserer sig for Domstolens arbejde. Biblioteks- og dokumentationsdirektoratet er for det første ansvarligt for indkøb og forvaltning af de bøger, tidsskrifter og andre særlige meddelelser, der findes i Domstolens bibliotek, og for det andet for dokumentation med hensyn til national og fællesskabsretlig lovgivning, retspraksis og retsvidenskab; direktoratet er tilknyttet Fællesskabernes informationssøgningssystem (CELEX), og der er herved (også for»eksterne«abonnenter) adgang til oplysning om Domstolens praksis, der i sin helhed er lagret i systemet. Domstolen har sin egen sprogtjeneste, hvor medarbejderne juristlingsvister alle har juridisk kandidateksamen og behersker flere af EF's officielle sprog. De har også kendskab til medlemsstaternes retssystemer. I sprogtjenesten oversættes de indlæg, der indgives til Domstolen, til Domstolens arbejdssprog og til processproget; endvidere oversættes Domstolens domme til processproget, og endelig oversættes generaladvokaternes forslag til afgørelse samt Domstolens domme til alle EF's officielle sprog med henblik på offentliggørelsen i Samlingen. Domstolens administration består af tre afdelinger: den interne afdeling varetager spørgsmål i forbindelse med Domstolens bygninger, kontorer, retslokaler, renskrivning af referater af retsmøderne, mangfoldiggørelse af dokumenter osv. Finansafdelingen udarbejder og gennemfører under justitssekretærens tilsyn Domstolens budget, mens personaleafdelingen gennemfører de forskellige ansættelsesprocedurer og forvalter institutionens tjenestemænds og øvrige ansattes individuelle og økonomiske rettigheder; under personaleafdelingen hører ligeledes den sociale tjeneste og lægetjenesten samt den faglige videreuddannelse. XX

Den 1. november 1989 var der 743 tjenestemænd og øvrige ansatte ved Domstolen. 1.3. I Domstolens tjeneste 1.3.1. Den første dag... Den første dag på arbejde skal De henvende Dem til Personaleafdelingen i Domstolens Anneks A og spørge efter chefen for personaleafdelingen, hr. Hubeaus sekretariat (kontor 1080). Man vil dér sætte Dem forbindelse med en fuldmætig i afdelingen for ansættelse. Dernæst vil De træffe Amelia Cordeiro, Afdelingen for Vedtægtsmæssige Rettigheder. Ariel Parker og Denisa Cimenti vil sammen med Dem gennemgå de dokumenter, der skal indgå i Deres personlige aktmappe. De vil endvidere orientere Dem om følgende: Deres løn, udlandstillæg eller særligt udlandstillæg, dagpenge, hjemsted, alderspension og ligestilling af personer med et barn, over for hvem der består forsørgerpligt. De kan eventuelt også sørge for, at der udbetales Dem et lønforskud. Her vil De også få udleveret tjenestemandsvedtægten, Domstolens Almindelige Bestemmelser, håndbogen (»vademecum«) for ansatte ved Fællesskabets institutioner samt en række forordninger og bestemmelser vedrørende tjenestemændenes arbejdsvilkår. Chantal Koelbl vil give dem oplysninger vedrørende Deres ret til familietillæg (husstandstillæg, tillæg for børn, over for hvem der består forsørgerpligt samt uddannelsestillæg). Hun vil desuden udlevere et legitimationskort til Dem; herved fritages EF-tjenestemænd og øvrige ansatte for de i Storhertugdømmet gældende bestemmelser om registrering af udlændinge; hertil behøves to helt ens pasbilleder. Hun vil desuden udstede en passerseddel til Dem, hvis De opfylder de i den forbindelse gældende betingelser, samt udlevere Deres tjenestekort og de fornødne erklæringer (f.eks. hvis De XXI

skal optage et banklån eller et byggelån eller åbne en bankkonto). De vil få udleveret de papirer, der er nødvendige, for at De kan foretage Deres flytning, indføre eller købe indbo eller en bil uden at skulle betale luxembourgsk moms og for at De kan få luxembourgsk kørekort. Regina Thill eller Michelle Oberle vil orientere Dem om syge- og ulykkesforsikringsordningen samt om ethvert spørgsmål af social (f.eks. vuggestue, børnehave eller feriekolonier) eller lægelig art. Marie-Claude Hoffmann vil give Dem programmet for faglig uddannelse for det løbende undervisningsår og forklare Dem, hvordan De kan tilmelde Dem et kursus. Inden De melder Dem i Deres afdeling, bør De hilse på chefen for personaleafdelingen, Francis Hubeau. N.B. Det anbefales tjenestemænd og øvrige ansatte at kontakte deres lands ambassade med hensyn til: meddelelse om adresseændring registrering på ambassaden borgerrettigheder. 1.3.2. Arbejdsvilkår Arbejdstid Den ugentlige arbejdstid er på 38 1/2 time og kan fordeles som følger: normalt: mandag-fredag: 8.30-12.30 mandag-torsdag: 14.30-18.30 (fredag til 17.00) eller (horaire mobile): mandag-fredag: 8.30-12.30 mandag-torsdag: 13.30-17.30 (fredag til 16.00) eller mandag-fredag: 9.30-12.30 mandag-torsdag: 13.30-18.30 (fredag til 17.00) N.B. Valg af arbejdstid skal ske for mindst én uge ad gangen. Deres chef skal give sit samtykke, såfremt De vælger en anden arbejdstid end den normale. XXII

I retsferierne arbejdes der dog ikke fredag eftermiddag. Halvtidsbeskæftigelse og tjenestefrihed af personlige årsager På visse betingelser og i undtagelsestilfælde kan tjenestemænd få tilladelse til at arbejde på halv tid (jfr. artikel 55a og bilag IVa til vedtægten) eller opnå tjenestefrihed af personlige årsager (uden løn), jf. vedtægtens artikel 40. Anmodninger herom skal indgives ad tjenestevejen og for tjenestemænd i kategori A og i sprogtjenesten stiles til Domstolens præsident, for andre ansattes vedkommende til justitssekretæren. Ferie og orlov Med hensyn til Deres ret til ferie henvises til bilag V til vedtægten og beslutning af 4.7.1986, truffet af Domstolens præsident. Årlig ferie Hver tjenestemand har et feriekort; det opbevares i den enkelte tjenestegrens sekretariat; det skal udfyldes og derefter påtegnes af den overordnede, inden tjenestemanden tager ferie. Tjenestemanden kan normalt først få ferie tre måneder efter at være tiltrådt tjenesten; undtagelsesvis kan der dog gives ferie på et tidligere tidspunkt. Tjenestefrihed Tjenestefrihed kan bl.a. gives i de i bilag V til vedtægten nævnte tilfælde. Anmodning herom indgives på et særligt skema, der udleveres af personaleafdelingen (Inga de Lang, Anneks A tlf. 3674) eller af sekretariatet i Deres tjenestegren. Bortset fra force majeure-tilfælde skal anmodningen indgives i god tid og under alle omstændigheder inden afrejsen. Der vedlægges fornøden dokumentation. N.B. Skema til anmodning om sygeorlov, (f.eks. på grund af kur, alvorlig sygdom hos en slægtning eller lægebesøg i udlandet) rekvireres hos og fremsendes til Regina Thill (Anneks A, tlf. 3654). XXIII

Fravær på grund af sygdom De skal omgående underrette Deres chef, hvis De er forhindret i at gøre tjeneste på grund af sygdom. I tilfælde af en ulykke skal også Regina Thill have besked. Efter tre dages fravær skal De fremlægge en lægeattest. Hvis De bliver syg under Deres årlige ferie, skal Regina Thill hurtigst muligt underrettes herom. Hvis De skal indlægges på hospital, bedes De underrette Regina Thill eller Anna Maria Schraag, der vil sørge for, at udgifterne i den forbindelse afholdes direkte af Domstolen. Helligdage og øvrige fridage Der udsendes hvert år til personalet en liste over helligdage og øvrige fridage. Faglig uddannelse og videreuddannelse af personalet Marie-Claude Hoffmann (leder) Anneks A, tlf. 3694 Kitty Littlejohn (sekretær) Anneks A, tlf. 3693 For Domstolens personale fastlægges hvert år et program for faglig uddannelse og videreuddannelse. Det omfatter en række forskellige kurser, bl.a. sprogkurser. For deltagelse i sprogkurser gælder følgende regler: a) Kurserne gives såvel i den ansattes som i tjenestens interesse; de indgår derfor dels i arbejdstiden, dels i den ansattes fritid. Ved valg af arbejdstid skal hver enkelt deltager tage hensyn hertil. Deltagelse i et sprogkursus forudsætter godkendelse fra Deres chefs side. b) Kun i undtagelsestilfælde og såfremt særlige hensyn gør sig gældende, kan tjenestemænd eller midlertidigt ansatte deltage i mere end ét sprogkursus. c) Ved indskrivning på et andet niveau end som»begynder«(niveau 1) kræves bestået en særlig adgangsprøve. d) Deltageren skal følge hele kurset. Forventet fravær skal meddeles enten kursuslæreren eller Marie- Claude Hoffmann. XXIV

Hvis en deltager flere gange udebliver fra kurset uden grund, slettes den pågældende af deltagerlisten. e) Såfremt det faktiske antal deltagere måtte falde under et vist minimum, kan administrationen efter aftale med læreren nedlægge kurset eller lægge det sammen med et andet kursus. Marie-Claude Hoffmann står gerne til rådighed med yderligere oplysninger. 1.3.3. Tjenestemændenes økonomiske rettigheder (bilag VII vedtægten) Løn Den består af en grundløn og en række tillæg og godtgørelser, herunder husstandstillæg børnetilskud udlandstillæg eller særligt udlandstillæg uddannelsestillæg fast godtgørelse. Heri fradrages skat til Fællesskaberne, bidrag til pensionsordning, sygesikring, krisefradrag og ulykkesforsikring. Den månedlige lønudbetaling finder sted den 15. (Yderligere oplysninger kan fås hos David Mason, tlf. 3604). Dagpenge (artikel 10 i bilag VII til vedtægten) Hvis De er nødt til at skifte bopæl for at udføre Deres arbejde, modtager De dagpenge. De udbetales i en periode, der ikke kan overstige: 120 dage, hvis De ikke har ret til husstandstillæg Deres prøvetid plus én måned, hvis De har ret til husstandstillæg, og hvis De er ansat som tjeneste-. mand på prøve 180 dage, hvis De har ret til husstandstillæg og er midlertidigt ansat. XXV

I intet tilfælde ydes der dagpenge ud over den dato, hvor De har foretaget flytning. (Yderligere oplysninger kan fås hos Ariel Parker eller Denisa Cimenti - tlf. 3666 eller 3674). Bosættelsespenge (artikel 5 i bilag VII til vedtægten) Der udbetales kun bosættelsespenge efter ansøgning; de beregnes efter Deres familiemæssige status og Deres grundløn i den måned, hvor Deres prøvetid udløber. (Yderligere oplysninger kan fås hos Ariel Parker eller Denisa Cimenti). Rejseudgifter: tiltræden af tjenesten (artikel 7 i bilag VII til vedtægten) Ved Deres tiltræden af tjenesten har De ret til at få godtgjort Deres rejseudgifter for Dem selv, Deres ægtefælle og de personer, De har forsørgerpligt overfor, og som faktisk lever i Deres husstand. (Yderligere oplysninger kan fås hos Ariel Parker eller Denisa Cimenti). Rejseudgifter årlig ferie (artikel 8 i bilag VII til vedtægten) De er for Dem selv og såfremt De har ret til husstandstillæg for Deres ægtefælle og de personer, De har forsørgerpligt overfor, (såfremt de nævnte personer bor på tjenestestedet), berettiget til et fast beløb til dækning af rejseudgifter fra tjenestestedet til hjemstedet på følgende vilkår: én gang pr. kalenderår, hvis afstanden med jernbane mellem tjenestested og hjemsted er over 50 km, men mindre end 725 km to gange pr. kalenderår, hvis den nævnte afstand er mindst 725 km. (Yderligere oplysninger kan fås hos Chantal Koelbl, tlf. 3665). XXVI

1.3.4. Sociale og lægelige anliggender Regina Thill (leder af kontoret) (Anneks A, tlf. 3654) Marie-Josée Weber-Kremer (bedriftssygeplejerske) (Anneks A, tlf. 3278) Marie-Gabrielle Kahr (Anneks A, tlf. 3648) (sygeplejerske) Michelle Oberle og Anna Maria Schraag (Anneks A, tlf. 3655/3656) Lægetjenesten Dr. Quaring, der er Domstolens rådgivende læge, kan træffes i Anneks A/1046, onsdag og fredag mellem 08.30 og 12.30. Han fungerer ikke her som behandlende læge for Domstolens personale, men står til rådighed med oplysninger og vejledning af lægelig karakter. I akutte tilfælde kan han dog foretage behandling på stedet, men kan dog ikke udstede recepter. Han foretager gratis den i vedtægtens artikel 59, stk. 4, fastsatte obligatoriske årlige lægeundersøgelse. Efter anmodning kan han desuden foretage lægeundersøgelsen i forbindelse med udstedelsen af luxembourgsk kørekort mod et vederlag, der ubeskåret går til velgørende formål. Sygeplejerskerne Marie-Josée Weber-Kremer og Marie- Gabrielle Kahr kan udføre rutinemæssige behandlinger (indsprøjtninger (dog kun hvis de er ordineret af en læge), forbindinger, smøre cremer og salve på osv. og kan udlevere lægemidler i akutte tilfælde, som f.eks. aspirin osv.). De kan ligeledes give alle oplysninger, udlevere skemaer og aftale tid ved Domstolens lægetjeneste, ligesom de står til rådighed med de oplysninger, De måtte ønske vedrørende sundhedsvæsenet i Luxembourg. De giver desuden gerne personalet oplysninger og vejledning vedrørende sociale spørgsmål. Sygeplejersken kan træffes: - I Anneks A (kontor 1047, tlf. 3278) mandag - torsdag 09.15-12.15 14.30-16.30 Fredag 09.15-12.15 XXVII

Hvis de ikke kan træffe sygeplejersken, bedes De kontakte ovennævnte personer. Hjemmehjælp De kan ansøge om at få stillet en hjemmehjælp til rådighed gennem Mahe-Josée Weber. Det kan dog kun ske for en begrænset periode og kun i tilfælde af sygdom, hospitalsindlæggelse, fødsel eller lignende. Udvalget for Velfærdsspørgsmål kan efter ansøgning eventuelt afholde en del af udgifterne. Ved vurderingen heraf tages der hensyn til ansøgerens økonomiske og familiemæssige forhold. Ønsker De en baby-sitter eller en au pair-pige, kan De rette henvendelse til sammenslutningen «Luxembourg- Accueil», 4, rue Piaetis, L-2338 Luxembourg, mandagfredag, 09.00-12.00 samt mandag og onsdag, 14.30-16.30, tlf. 417 17. 1.3.5. Social sikring Leder: Regina Thill Sygeforsikring Tjenestemandsvedtægtens artikel 72 bestemmer, at Domstolens medlemmer, tjenestemænd og på visse betingelser deres familiemedlemmer får godtgjort udgifter i forbindelse med sygdom. I henhold til artikel 28 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte udvides den nævnte ordning til også at omfatte midlertidigt ansatte og, på visse betingelser, deres familiemedlemmer. Den»ordning«, der findes som bilag til vedtægten, indeholder de nærmere gennemførelsesbestemmelser til vedtægten inden for området. Anmodninger om godtgørelse af udgifter i forbindelse med sygdom kan rekvireres i sekretariatet i hver enkelt af Domstolens direktorater, afdelinger eller tjeneste- XXVIII

grene. De øvrige»ad hoc«-formularer kan fås hos Michelle Oberle eller Anna Maria Schraag. Formularer med henblik på anmodning om overtagelse af udgifterne ved hospitalsindlæggelse i mere end to dage kan rekvireres hos Françoise Kluss eller Anna Maria Schraag og skal fremsendes til Regina Thill. For visse behandlinger som f.eks. badekure, sygemassage, sygegymnastik, tandproteser og lignende kræves en forhåndstilladelse eller et overslag.' De nærmere regler herom finder De i bilag I til ovennævnte ordning; Regina Thill står til Deres rådighed med alle de yderligere oplysninger, De måtte ønske. Forebyggende lægeundersøgelser De kan gratis få foretaget visse forebyggende lægeundersøgelser på et hospital i Luxembourg. De kan få yderligere oplysninger og få udleveret de i den forbindelse nødvendige formularer hos Regina Thill eller Michelle Oberle. Sikring af risikoen for ulykker og erh vervssygdomme Tjenstgørende tjenestemænd og midlertidigt ansatte men ikke deres familiemedlemmer er sikret mod risiko for erhvervssygdomme og ulykker, såvel på som uden for deres arbejdssted (jfr. vedtægtens artikel 73 og artikel 28 i Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte).»ordningen om dækning af risikoen for ulykker og erhvervssygdomme«, der findes som bilag til vedtægten, indeholder de nærmere gennemførelsesbestemmelser inden for området. Procedure i tilfælde af en ulykke Den tjenestemand eller midlertidigt ansatte, som udsættes for en ulykke, skal hurtigst muligt pr. tlf. anmelde ulykken til Regina Thill; bortset fra tilfælde af force majeure skal ulykkesanmeldelsen, behørigt udfyldt og underskrevet, samt den lægeattest, der er udfærdiget af den læge, der har ydet førstehjælp, tilstilles Regina Thill senest ti dage efter ulykken. Yderligere oplysninger kan fås hos Regina Thill, som også udleverer de nødvendige erklæringer og»ad hoc-formularer«. XXIX

Andre forsikringer Privat»livs- og invaliditetsforsikring«,»pensionsforsikring«europe Assistance og Mondial Assistance Familieforsikring Alle yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: J. Van Breda & Co. Plantin en Meretuslei 295-303 B-2200 Borgerhout/Antwerpen Tlf. 0032/3/217 57 56 (Spørg efter Hr Scheers.) Privat tillægssygeforsikring: Inter Krankenversicherung AG Lange Strasse 110 D-7570 Baden-Baden Tlf. 0049/7221/23516/26110 Deutsche Krankenversicherung AG 2-4, rue de l'eau B.P. 845 L-2018 Luxembourg Tlf. 47 42 32 Caisse Médico-Chirurgicale Mutualiste Luxembourg 9, rue du Commerce B.P. 1206 L-1351 Luxembourg Tlf. 48 15 85 Sociale aktiviteter Børnehaver, vuggestuer, fritidshjem Se punkt 2.5, side 9. Feriekolonier I jule-, fastelavns-, påske- og sommerferien arrangerer Comité des activités sociales ferieophold for Fællesskabernes personales børn. Program udsendes forinden. Ferieopholdene omfatter forskellige aktiviteter såsom sejlsport, ridning, skisport osv. XXX

Alle yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Regina Thill eller Michelle Oberle. Social sikring for hjælpeansatte Hjælpeansatte er ikke omfattet af EF-ordningen om social sikring og skal derfor selv sikre sig i forbindelse med sygdom, invaliditet og død og være tilsluttet en pensionsordning. De kan vælge mellem en lovpligtig social sikringsordning: a) i det land, hvor de sidst var forsikret b) i deres hjemland eller c) i tjenestelandet (luxembourgsk social sikring) Den hjælpeansatte skal vælge mellem de nævnte muligheder ved sin tiltræden af tjenesten. Hjælpeansatte er ulykkesforsikret under udførelsen af samt undervejs til og fra deres arbejde. I tilfælde af en ulykke skal der udfyldes en ulykkesanmeldelse, som enten fås hos den læge, som har ydet førstehjælp, eller hos Chantal Koelbl (Anneks A, tlf. 3665). Alle yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Chantal Koelbl. 1.3.6. Information af personalet Administrationen informerer regelmæssigt personalet om konkrete spørgsmål, der har interese for det, enten i form af»tjenstlige meddelelser«, der omdeles til hver enkelt tjenestemand og ansat med anden status (f.eks. forordninger vedrørende vedtægten, beslutninger truffet af institutionen, uddannelseskurser osv.), eller i form af opslag (individuelle beslutninger om f.eks. udnævnelser, forfremmelser, halvtidsbeskæftigelse, overflyttelser, meddelelser om ledige stillinger og udvælgelsesprøver). Desuden modtager Domstolens medarbejdere en række af Kommissionens publikationer; der er navnlig tale om: Personaleposten, som udkommer hver måned, og som indeholder artikler, skrevet af og beregnet for XXXI

EF-ansatte, vedrørende livet inden for Fællesskabet (navnlig Kommissionen). Personaleposten (blå serie), et lille hæfte, som giver en række oplysninger, såvel af administrativ og kulturel som af sportslig karakter. Personalet kan heri indrykke små annoncer; de indsendes (maskinskrevne) til kontor CE 42, Centre Wagner. Oplysninger fra administrationen spécial interinstitutions. Info-rapide, hvori der gives omgående meddelelse om vigtige kommissions- eller rådsbeslutninger, som direkte vedrører tjenestemændenes karriere. Le Bulletin de la Cour de Justice indeholder artikler udarbejdet af administrationen, personaleudvalget eller medarbejderne. Domstolens ansatte kan her ytre sig vedrørende forskellige emner, fremkomme med oplysninger af almindelig interesse eller indrykke små-annoncer. Bidrag til denne publikation sendes inden den 15. i hver måned til Ann van der Perre (Anneks A/1066, tlf. 3657). 1.3.7. Personalerepræsentation Personaleudvalget Der henvises til artikel 9 og bilag II til vedtægten. Udvalget er sammensat af tjenestemænd og øvrige ansatte (i princippet mindst et medlem for hver kategori); de vælges for to år af hele Domstolens personale. Personaleudvalget varetager personalets interesser over for institutionen, er rådgivende over for personalet og bidrager til at sikre kontakten mellem Domstolen og dets personale. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til personaleudvalgets sekretariat: Antoinette Losch (Domstolens bygning, kontor 201, tlf. 2292). XXXII

Fagforeninger og faglige sammenslutninger I Luxembourg er der følgende fagforeninger og faglige sammenslutninger: l'union syndicale le Syndicat des fonctionnaires internationaux et européens (SFIE) (Internationale og Europæiske Tjenestemænds Fagforening) la Fédération de la fonction publique européenne (FFPE) (Det Europæiske Tjenestemandsforbund). 1.3.8. Nyttige oplysninger Restauranter og cafeterier I Domstolens bygning: Kantinen i stueetagen i Anneks A har åbent mandagfredag for tjenestemænd og øvrige ansatte samt deres familier som følger: 08.15-09.00 morgenmad m.m. 10.00-11.00 kaffe m.m. 12.00-14.00 varme retter 15.15-16.15 kaffe m.m. Foyer européen, 41, rue Notre-Dame, har også en selvbetjeningsrestaurant; den er åben fra 18.15 til 20.00. Baren er åben fra 18.15 til 24.00. Mod forevisning af tjenestekort har Domstolens tjenestemænd og øvrige ansatte også adgang til Kommissionens kantine, som er åben mandag-fredag fra 12.00 til 14.00 (Jean Monnet-bygningen, indgang ad hovedindgangen), samt til Parlamentets restaurant Restaulux; den er åben mandag-fredag fra 12.00-14.30 (Højhuset, 22. sal) og til restauranten i BAK-bygningen (åben fra 12.30 til 14.15). Restaulux har i øvrigt også åbent om søndagen fra 12.00-14.00. I Jean Monnet-bygningen er der også en à la carterestaurant. Den har åbent fra 12.00 til 14.00. Det anbefa- XXXIII

les at bestille bord mellem 9.00 og 11.00 på tlf. 4301 3186. Indkøb Kommissionens forretning (supermarked med dagligvarer, charcuterie, ost, frugt og grønt) findes i Jean Monnet bygningen (i niveau med kældergaragen). Den er åben som følger mandag torsdag: 12.30 17.30 fredag: 12.30 14.00 og 16.00 18.30 Her kan De også indlevere tøj til kemisk rensning mandag, onsdag og torsdag mellem 12.30 og 17.30. Parlamentets forretning (supermarked med dagligvarer samt frugt og grønt) findes i underetagen i BAK bygningen. Den har åbent som følger: mandag torsdag: 12.30 18.30 fredag: 11.30 14.00 Banker Caisse d'épargne de l'état luxembourgeois har en filial i stueetagen i Anneks Α. Den er åben mandag fredag 9.00 16.00. Tjenestemænd og øvrige ansatte, der ønsker at åbne en konto i Caisse d'epargne, skal forevise gyldigt identitetskort og en erklæring om, at de er ansat ved Domstolen. Den udleveres ved henvendelse til personaleafdelingen. N.B. Både Caisse d'épargne de l'état og Banque Internationale har filialer i Europa Parlamentets bygninger. De findes hhv. på 7. sal i Højhuset og i stueetagen i Schuman bygningen og i BAKbygningen. De nævnte to banker har også en filial i underetagen i Jean Monnet bygningen. De er åbne mellem 9.00 og 16.00. Sikkerhedsregler I TILFÆLDE AF BRAND Hvis De opdager ild (og der ikke er slået alarm): XXXIV

Tryk på en af de brandalarmer, der er på gangene (markeret med»feuermelder«). (Domstolens Bygning). Giv omgående besked til kontorbetjenten på etagen. Afbryd alle elektriske apparater. Indtil brandvæsenet kommer, forsøg da om muligt selv at bekæmpe ilden ved hjælp af de ildslukkere, der er anbragt på gangene. I TILFÆLDE AF SIRENEALARM Forlad Deres kontor og luk døren uden at låse den. Søg øjeblikkeligt, i god ro og orden, til trapperne og nødudgangene. Følg skiltene med hvide pile på grøn bund. Hvis det er umuligt at benytte trapperummene, sker evakuering gennem vinduerne for enden af gangene; de er markeret med en hvid pil på grøn bund. På den måde kan De via galleriet komme uden om ildstedet og uden risiko afvente brandvæsenets ankomst. (Domstolens Bygning). BRUG ALDRIG ELEVATORERNE!!! Evakuér bygningen i god ro og orden; benyt de normale udgange og nødudgangene i stueetagen, som er for enden af gangene. Begiv Dem ud på græsplænerne og afvent nærmere instruks. HVOR ER NØDUDGANGENE? / Domstolens bygning oppe i bygningen: Nødudgangene findes for enden af gangene og er markeret med hvide pile på grøn bund - på 1. sal gennem kontorerne nr. 104, 109, 126 og 127 på 2. sal gennem kontorerne nr. 205A, 211A, 236A og 242 på 3. sal gennem kontorerne nr. 301A, 307A, 309A og 315A. XXXV

i stueetagen: Nødudgangene findes for enden af gangene og er også her markeret med hvide pile på grøn bund. / Anneks A På 2. sal er nødudgangene markeret med hvide pile på grøn bund. De findes på hvert vindue for enden af de gange, der vender mod bygningens yderside. Nødtrapperne fra 2. og 1. etage fører via stueetagen til nødudgangene, der findes på bygningens forside (midt i hvert bygningsmodul). Også de er markeret med en hvid pil på grøn bund. I garagen under Anneks A er nødudgangene også markeret med hvid pil på grøn bund. Alle yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Louis Lecloux (Anneks A, tlf. 3635). Postkontorer I underetagen i Jean Monnet-bygningen og i stueetagen i Schuman-bygningen findes der postkontorer. Åbne mandag-fredag i tiden 8.15-12.30 og 13.30-16.30. Kiosk I stueetagen i Domstolens bygning er der en avis- og tobakskiosk; den har åbent mandag-fredag i tiden 8.30-10.30 og 13.30-15.30. Der er også en kiosk: inden for hovedindgangen til Jean Monnet-bygningen (åben mandag-fredag i tiden 7.30-12.00 og 13.00-17.30) og i stueetagen i Højhuset, Schuman- og BAKbygningen. Motionscenter Domstolens tjenestemænd og øvrige ansatte kan benytte motionscentret i underetagen i C-fløjen af Jean Monnet-bygningen. Centret omfatter swimmingpool, XXXVI

gymnastiksal, squashbane og sauna og er åbent mandag-fredag i tiden: 7.30-8.45 (dog ikke mandag), 12.30-14.00 og 16.30-19.00. Alle yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til livredderen, M. Palego, tlf. 4301-3922 i åbningstiden. Rejsebureau På første sal i Jean Monnet-bygningen er der et rejsebureau, tlf. 4301-3923, -3924, -3925. Det er åbent som følger: 09.00-12.30 og 13.30-17.30. Post På interne kuverter skal angives både adressatens navn og tjenestegren. Kuverter, der kun må åbnes af adressaten, skal meget tydeligt være mærket»personnel«. Tjenestemænd og øvrige ansatte skal i videst muligt omfang lade privat post sende til deres private adresse. De ansatte skal naturligvis frankere deres egen private post. Domstolens posttjeneste kan i givet fald foretage kontrol. Biblioteker Alle institutionerne har eget bibliotek. På Domstolens bibliotek findes således værker om EF-Retten, folkeretten samt national ret i medlemsstaterne og visse andre lande. Biblioteket har også de vigtigste juridiske tidsskrifter, europæiske såvel som nationale. Hovedbiblioteket er på første sal i Domstolens bygning, mens der er filialer i Anneks A, 1. sal, kontor 1141 og 1166 og i BAK-bygningen (kontor 1233-1243). Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Jos Kuerten, Domstolens bygning, kontor 127, tlf. 2345. Europa-Parlamentets bibliotek og læsesal ligger i stueetagen i Schuman-bygningen. XXXVII

Kommissionens hovedbibliotek finder De i stueetagen i Jean Monnet-bygningen (indgang til højre for kiosken). Revisionsrettens bibliotek og dokumentation er indrettet i stueetagen i bygningen, kontor 018. Biblioteket og dokumentationstjenesten i Den Europæiske Investeringsbank finder De på sjette sal (over for edb-centret). Tjenestemænd fra de øvrige EF-institutioner kan efter aftale konsultere værker i læsesalen (tlf. 4379-6218). Juridisk rådgivning EF-tjenestemænd og øvrige ansatte, der gør tjeneste i Luxembourg, kan få gratis juridisk rådgivning. En luxembourgsk advokat er også Domstolens ansatte behjælpelig, dog ikke i forbindelse med spørgsmål, der vedrører deres faglige, vedtægtsmæssige eller kontraktslige forhold til institutionerne. Advokaten kan træffes en gang om ugen i Jean Monnetbygningen, kontor B3/109. Der kan aftales tid på tlf. 4301-2634. Cercle récréatif Yvon Christnach (Domstolens kulturkreds). For og i samarbejde med Domstolens personale udfolder kulturkredsen en række forskellige aktiviteter, som f.eks. kunst- og kunsthåndværksudstillinger, originale middage, koncerter, udflugter og aftenfester med dans. Interesserede "kan også få oplysninger om kulturlivet i Storhertugdømmet (programmer for teatre, biografer, festivals, vademecum for byen Luxembourg osv.). Yderligere oplysninger ved henvendelse til foreningens formand, Ariel Parker, (Anneks A, tlf. 3666). XXXVIII

NOTATER

NOTATER

2. Hvordan man indretter sig i Luxembourg Foruden fællesskabsinstitutionernes egne afdelinger, som tager sig af nye medarbejdere, findes følgende to kontorer: Service d'information et d'accueil des étrangers, 9, rue Chimay (Petit Passage), Luxembourg, tlf. 4796-2751, som hører under byen Luxembourgs kommunale forvaltning. Organisation Luxembourg-Accueil, 10, Bisserwé, Luxembourg-Grund, tlf. 417 17, som er oprettet på privat initiativ med det formål at hjælpe familier, som bosætter sig i Luxembourg. 2.1. Bolig Den nyankomne gennemgår normalt tre faser: hotel, møbleret bolig, og umøbleret bolig. Senere opstår der ofte et ønske om at erhverve egen lejlighed eller eget hus. Hoteller og møblerede lejligheder De nye medarbejdere har ved deres ankomst mulighed for først at tage ind på enkle, men gode hoteller til følgende omtrentlige priser pr. overnatning: - 1 000 -- 1 300 LFR (enkeltværelse) - 1 200 -- 2 500 LFR (enkeltværelse med bad eller bruser) - 1 500 -- 2 200 LFR (dobbeltværelse) og - 1 700 -- 3 500 LFR (dobbeltværelse med bad eller bruser).