JANUAR 2016 REGION HOVEDSTADEN KLIMAREGNSKAB 2014 REGION HOVEDSTADEN HOSPITALER, VIRKSOMHEDER OG KONCERNCENTRE METODERAPPORT

JANUAR 2016 REGION HOVEDSTADEN KLIMAREGNSKAB 2014 REGION HOVEDSTADEN HOSPITALER, VIRKSOMHEDER OG KONCERNCENTRE METODERAPPORT

ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2016 REGION HOVEDSTADEN KLIMAREGNSKAB 2014 REGION HOVEDSTADEN HOSPITALER, VIRKSOMHEDER OG KONCERNCENTRE METODERAPPORT PROJEKTNR. A064864 DOKUMENTNR. 2 VERSION 4.0 UDGIVELSESDATO 19.01.2016 UDARBEJDET Anna Juliane Clausen, Janus Søgaard Kirkeby, Claus Werner Nielsen, Anna Brinch KONTROLLERET Jan Holmegaard Hansen, Claus Werner Nielsen GODKENDT Anna Juliane Clausen

KLIMAREGNSKAB 2014 5 INDHOLD 1 Indledning 6 1.1 Generelle kommentarer 7 2 Energiforbrug 12 2.1 Elforbrug 12 2.2 Varmeforbrug 14 3 Transport 17 3.1 Udliciteret transport 17 3.2 Intern transport 30 4 Affald 35 4.1 Indsamling og transport 37 4.2 Behandling 39 5 Referencer 47

6 KLIMAREGNSKAB 2014 1 Indledning Region Hovedstaden har udarbejdet denne metoderapport som en del af Klimaregnskab 2014, der også omfatter en hovedrapport, som opsummerer de samlede resultater fordelt på regionens hospitaler (inkl. psykiatri), virksomheder og koncerncentre, og en resultatrapport, der beskriver mere detaljerede resultater for de enkelte hospitaler, virksomheder og koncerncentre. Metoderapporten beskriver det metodiske grundlag, datagrundlaget og omregningsfaktorerne for klimaregnskabet. Klimaregnskabet omfatter Region Hovedstadens 11 hospitaler og 11 psykiatriske centre og institutioner, 16 institutioner og centre under Den Sociale Virksomhed (DSV), Region Hovedstadens Apotek samt regionens koncerncentre på Regionsgården. Region Hovedstadens klimaregnskab for 2013 udgør baseline forregionens årlige CO 2 -udledning. Sammenhold af data for de to år er derved mulig og kan bruges til at give et overblik over udviklingen i koncernens CO₂-udledning. Opgørelserne for energi og transport er gennemført efter principperne i den CO 2 - beregner, som COWI og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har udviklet for Klima- og Energiministeriet og Kommunernes Landsforening i 2008 (Klima- og Energiministeriet, 2008). I CO 2 -beregneren er der indarbejdet supplerende omregningsfaktorer samt anvendt de nyeste tilgængelige emissionsfaktorer. Energi og transport opgøres ud fra det direkte forbrug og medtager i denne vurdering ikke den drivhusgasudledning, der sker ved f.eks. udvinding og raffinering af brændsler. Opgørelserne for affald er baseret på et livscyklusperspektiv, hvorved drivhusgasudledningen fra alle processer fra indsamling til behandling og oparbejdning medtages i vurderingen. Dette betyder, at substitution af jomfruelige materialer ligeledes indregnes. Affald behandles derfor adskilt fra energi og transport i klimaregnskabet. Transport af affald samt forbrænding af affald til energi er inkluderet under affald med untagelse af affaldstransport i Region Hovedstadens egne køretøjer. Samlet set er kortlægningen baseret pådata for aktiviteter indsamlet fra Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre i forbindelse med dette klimaregnskab.

KLIMAREGNSKAB 2014 7 1.1 Generelle kommentarer Klimaregnskabet omfatter 11 hospitaler, 11 psykiatriske centre og institutioner, 16 institutioner under Den Sociale Virksomhed (DSV), Region Hovedstadens Apotek samt regionens koncerncentrene. Figur 1 viser organisationsdiagrammet for Region Hovedstaden per 1. juni 2015. Figur 1: Organisationsdiagram for Region Hovedstaden. Grundet forskelle i datagrundlaget er der ikke fuldt ud sammenfald imellem gruppering af enheder for energi- og affaldsdata. Energidata er baseret på energimålere, som i vidt omfang tillader et mere detaljeret datagrundlag med flere individuelle målere, hvorimod affaldsdata i flere tilfælde dækker over mere end en organisatorisk enhed. Eksempelvis er affaldsdata fra de psykiatrisk centre, der er placeret på eller nær ved hospitaler omfattet af hospitalernes dataindberetninger, hvorimod øvrige psykiatriske enheder har indberettet affaldsdata separat. Ligeledes spiller ændring i bygningsmasse og lukning eller flytning af enheder ind. Af Tabel 1 fremgår fordeling af enheder for hhv. energi og affald. På tværs af årene kan der ligeledes forekomme ændringer i den organisatoriske gruppering af hospitaler, virksomheder og koncerncentre, da ændring i bygningsmasse og lukning eller flytning af enheder spiller ind. I 2014 er der sket en række ændringer i inddelingen sammenlignet med 2013;

8 KLIMAREGNSKAB 2014 Helsingør Hospital (soma) er lukket og derfor ikke inkluderet i klimaregnskab 2014 Regionslageret er blevet inkluderet i klimaregnskabet 2014 Glostrup er blevet opdelt i psykiatrisk center og somatisk Kommunikationscenteret (Den Sociale Virksomhed) har i 2014 indberettet samlet, fremfor opdelt på er to matrikler som i 2013 Solvang (Den Sociale Virksomhed) opgøres ikke selvstændigt, men er medtaget under Glostrup Hospital Strøledgård (Den Sociale Virksomhed) er medtaget under Rønnegård Børnecenteret for Rehabilitering (Den Sociale Virksomhed) opgøres ikke selvstændigt, men er medtaget under Geelsgårdskolen Tabel 1: Oversigt over fordelingen af Region Hovedstadens enheder indenfor henholdsvis energidata og affaldsdata for 2013 og 2014. '-' angiver at data for den pågældende enhed ikke indgår i klimaregnskabet. Gruppering af data Overordnet gruppering Energi 2013 Energi 2014 Affald 2013 Affald 2014 Hospitaler Amager Hospital (AH) HBA AH AH AH AH ITA AH AH AH AH Bispebjerg Hospital (BIH) BIH BIH BIH BIH Bornholms Hospital (BOH) BOH BOH BOH BOH Frederiksberg Hospital (FBH) FBH FBH FBH FBH Gentofte Hospital (GEH) GEH GEH GEH GEH Glostrup Hospital (GOH) GOH GOH GOH GOH Herlev Hospital (HH) HH HH HH HH Hvidovre Hospital (HVH) HVH HVH HVH HVH Nordsjællands Hospital (NOH) Frederikssund Hospital NOH NOH NOH NOH Helsingør Hospital NOH - NOH - Hillerød Hospital NOH NOH NOH NOH Sundhedshuset Helsingør NOH NOH - - Rigshospitalet (RH) RH RH RH RH Region Hovedstaden Psykiatri (Psykiatrien) (RHP) Børne og Ungdomspsykiatrisk B&U PC Bispebjerg BIH BIH BIH BIH Center B&U PC Hillerød NOH NOH NOH NOH B&U PC Glostrup GOH GOH GOH GOH Lunden RHP RHP RHP RHP

KLIMAREGNSKAB 2014 9 Orion RHP RHP RHP RHP PC Amager RHP RHP RHP RHP PC Ballerup PC Ballerup RHP RHP RHP RHP PC Gentofte GEH GEH GEH GEH PC Bornholm BOH BOH BOH BOH PC Frederiksberg RHP RHP FBH FBH PC Glostrup - RHP GOH GOH PC Hvidovre RHP RHP RHP RHP PC København PC Kbh Bispebjerg BIH BIH BIH BIH PC Kbh Rigshospitalet RH RH RH RH PC Nordsjælland PC Frederikssund NOH NOH NOH NOH PC Helsingør RHP - RHP - PC Hillerød RHP NOH RHP NOH PC Sct. Hans RHP RHP RHP RHP PC Stolpegård RHP RHP RHP RHP Den Sociale Virksomhed (DSV) 3kløveren Margueritten DSV DSV DSV DSV 3kløveren Åbjerggård DSV DSV DSV - Blindecenter Bredegaard DSV DSV DSV DSV Botilbudet Lyngdal - - DSV DSV Geelsgårdskolen DSV DSV DSV DSV Hulegården DSV DSV DSV DSV Jonstrupvang Bebyggelsen DSV DSV DSV DSV Kamager DSV DSV DSV DSV Klintegården DSV DSV DSV DSV Kommunikationscentret, RGA43 DSV - DSV DSV Kommunikationscentret, RGA45 DSV DSV DSV - Nordsjællands Misbrugscenter - - DSV DSV Nordsjællands Misbrugscenter Helsinge huset DSV - DSV - Nordsjællands Misbrugscenter Skansegården DSV - DSV DSV Nødebogård DSV DSV DSV DSV Røde Kors Herberg - - DSV DSV Rønnegård DSV - DSV DSV Rønnegård og Strøledgård - DSV - - Solgaven DSV DSV DSV DSV Solvang DSV - GOH GOH Strøledgård DSV - - - Svendebjerggård DSV DSV DSV DSV Sølager - - DSV - Sølager Hundested DSV DSV - DSV Sølager Skibby DSV DSV - - Tyringevej DSV DSV - - Koncerncentre (Koncern Organisation og Personale (KOP); Koncern Miljø (KM; Koncern Inaktive Bygninger (KIB)) Afværgeforanstaltninger (jordforurening) KM KM - -

10 KLIMAREGNSKAB 2014 Regionsgården, gammel bygning KOP KOP KOP KOP Regionsgården, ny bygning KOP KOP KOP KOP Regionslageret - KOP - KOP Region Hovedstadens Apotek (RHA) (Apoteket) Apoteket RHA RHA RHA RHA Datagrundlaget for klimaregnskabet 2014 stammer fra følgende kilder; Energi- og affaldsdata er indsamlet fra Center for Regional Udvikling i forbindelse med udarbejdelsen af dette klimaregnskab. Data for udliciteret transport stammer fra dataindsamling foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af dette klimaregnskab samt Region Hovedstadens klimaregnskab 2013. Data er indsamlet simultant i 2015. Data for Region Hovedstadens egen vognflåde stammer fra dataindsamling foretaget i forbindelse med udarbejdelse af en flådeanalyse for Region Hovedstaden i 2015. Transportdata er således indsamlet med henblik på udarbejdelse af dette klimaregnskab samt klimaregnskabet 2013 (udarbejdet i 2015) og har ikke været indsamlet for tidligere år. Da datatilgængeligheden for dette området har været begrænset og registreringsmetoden har været varierende, må det forventes, at der er en underregistrering, og detaljeringsgraden ikke er tilstrækkelig til at fordele CO 2 - udledningen på de enkelte hospitaler, virksomheder og koncerncentre. Opdelingen af transporten kan ses i transportafsnittet s. 7. En korrekt administrativ fordeling af CO 2 -udledning vil kræve ændringer og ensretning i registrerings- og konteringsmetoder fremadrettet, f.eks. ved at lave kilometer registreringer for samtlige køretøjer for de enkelte år. Grundet manglende løbende registrering af transportdata, er der i en række tilfælde lavet estimater for kørte kilometer og brug af maskiner såsom saltspredere, græsklippere osv., hvilket gør datakvaliteten mindre valid. Der kan på tværs af årene forekomme ændringer i kontrakterne, der er indgået for den udliciterede transport samt ændringer i regionens egen flåde, da køretøjer løbende bliver udskiftet. Dette vil påvirke CO 2 -udledningen fra denne sektor. Klimaregnskabet omfatter så vidt muligt alle klimaskadelige drivhusgasser, der er omfattet af Kyotoaftalen, herunder kuldioxid (CO 2 ), methan (CH 4 ), lattergas (N 2 O) m.v. omregnet til CO 2 -ækvivalenter. De enkelte drivhusgasser bidrager ikke lige meget til den globale opvarmning, og derfor omregnes disse til CO 2 -ækvivalenter ved at gange udledningen af de enkelte drivhusgasser med deres bidrag, kaldet Global Warming Potential (GWP). GWP er en faktor der indikerer, hvor mange gange en drivhusgas bidrager mere til den globale opvarmning end et ton CO 2. F.eks. bidrager CH 4 25 gange mere til den globale opvarmning end et ton CO 2, og CH 4 har derfor en GWP på 25. Tabel 2 viser GWP for en række drivhusgasserne omfattet af Kyotoaftalen.

KLIMAREGNSKAB 2014 11 Tabel 2: Drivhusgasser omfattet af Kyotoaftalen og deres Global Warming Potential (GWP) (IPCC, 2007). Drivhusgas GWP Kuldioxid (CO 2) 1 Methan (CH 4) 25 Lattergas (N 2O) 298 Hydrofluorcarboner (HFC) 675-14.800 Perfluorcarboner (PFC) 7.390-13.300 Svovlhexafluorid (SF 6) 22.800 For elforbrug, fjernvarmeforbrug og affaldshåndtering er der medregnet bidrag fra CH 4 og N 2 O, således at de relaterede udledninger opgøres i CO 2 -ækvivalenter. For transport og individuel opvarmning er der udelukkende foretaget en opgørelse af drivhusgassen CO 2. Opgørelse af andre klimaskadelige drivhusgasser er vanskelige at foretage for disse sektorer, da det f.eks. kræver viden om den specifikke motortype, og da den ekstra udledning fra andre drivhusgasser betyder ganske lidt i den samlede opgørelse. Hospitalerne, virksomhederne og koncerncentrene under Region Hovedstaden både køber og producerer energi. Elforbruget stammer således både fra indkøbt energi og fra lokalt produceret vedvarende energi (VE) på hospitalerne og virksomhederne. Ligeledes stammer varmeforbruget både fra fjernvarme, individuel opvarmning (fyringsolie, naturgas, damp osv.) samt lokalt produceret VE (solceller osv.). Det er dog en forholdsvis lille del af energiforbruget der stammer fra lokalt produceret VE. Emissionsfaktorerne for el og varme er baseret på den årlige sammensætning af brændselsforbruget og opdateres derfor med nye faktorer årligt. VE bidrager ikke til drivhusgasudledningen, da f.eks. produktionen af solceller, ikke er indberegnet og emissionsfaktoren derfor er 0.

12 KLIMAREGNSKAB 2014 2 Energiforbrug 2.1 Elforbrug Oplysninger om elforbruget i Region Hovedstaden er fra indberetning af energiforbruget indsamlet til dette klimaregnskab. Elforbruget omfatter direkteelforbrug, herunder elforbrug til pumper, hospitalsudstyr, ventilation og belysning både indendørs og udendørs. Elforbruget omfatter desuden el til opvarmning af varmt vand. Elforbruget er indberettet i kwh for de enkelte hospitaler, virksomheder og koncerncentre og omfatter forbrug fra elektricitet, solceller og træpiller. 2.1.1 Beregningsmetode CO 2 -beregning Der er ved beregning af CO 2 -udledningen anvendt en Tier 2 beregningsmetode baseret på en beregning af CO 2 -udledning per kwh efter den såkaldte 200 %-metode til fjernvarmeproduktion. 200 %-metoden betyder at CO 2 -udledningen fra el og varme i et kraftvarmeanlæg fordeles som følger: CO 2 udledt varme = (Varmeproduktion/2) x CO 2 udledningsfaktoren brændslet CO 2 udledt elproduktion = CO 2 total udledt - CO 2 udledt varme Det er den metode, der anvendes af Københavns Kommunes forsyningsselskaber, og den kan gennemføres ud fra Energinet.dk's miljødeklarationer for el for Danmark. 200 %-metoden medfører, at kun en lille del af den samlede CO 2 -udledning tilskrives fjernvarme, idet elproduktionen i de fleste situationer bestemmer brændselsforbruget, og fjernvarmen hovedsageligt er spildvarme efter elproduktionen.

KLIMAREGNSKAB 2014 13 Dette anses som rimeligt, idet det afspejler den store energi- og klimagevinst, der opnås ved anvendelsen af spildvarme til fjernvarmproduktion. Denne metode, som har været anvendt en del år, anvendes fortsat af Københavns Energi (HOFOR) i deres opgørelser af emissionen fra fjernvarme. Metoden anvendes ligeledes som en af metoderne, der oplyses om i forbindelse med emissionsfaktorer på Energinet.dk's hjemmeside. Også for sammenlignelighedens skyld anvendes den oprindelige fordelingsmetode for el og varme (200 %-metoden). En alternativ opgørelsesmetode til 200 %-metoden er 125 %-metoden. I denne metode tilskrives fjernvarmen en lidt større andel af CO 2 -udledningen. 125 %- metoden anbefales i dag af Energistyrelsen i forbindelse med kvoteopgørelserne, og anvendes også af Energinet.dk til miljødeklarationen for el. Valget mellem de 2 opgørelsesmetoder er primært et politisk valg. Overordnet set skønnes det, at 200 %-metoden giver en lidt bedre tilnærmelse til merbrændselsmetoden, som er den mest præcise metode til fordeling af emissionen på varme og el. Ulempen ved merbrændselsmetoden er, at der kræves flere informationer om de enkelte værker. Merbrændselsmetoden indgår som Tier 3 i CO 2 -beregneren, og anvendes af nogle fjernvarmeselskaber, især hvor produktionen sker på relativt få værker. CO 2 -udledningen er beregnet ved at bruge et glidende gennemsnit for emissionsfaktorerne for Danmark fra Energinet.dk for de tre foregående år. For 2014 er den anvendte emissionsfaktor således 378 g CO 2 /kwh, beregnet efter 200 % metoden og med et glidende gennemsnit, og idet små bidrag fra metan og lattergas også er indregnet (jf. Energinet.dk's miljødeklaration). Denne faktor er korrigeret med et nettab på 5 % jf. Energinet dk's vejledning. Denne emissionsfaktor er således et gennemsnit af den danske elproduktion og vil ændre sig fra år til år alt afhængig af hvilke energikilder, der har været anvendt det pågældende år. Tabel 3 viser emissionsfaktorerne for de forgående år, samt de beregnede glidende gennemsnit. Tabel 3: Emissionsfaktorer samt beregnede glidende gennemsnit for el (Energinet.dk, 2015). Emissionsfaktorer for el 2011 2012 2013 2014 Procentvis ændring [%] Emissionsfaktor [g CO 2- ækv./kwh] Emissionsfaktor gl. gns. [g CO 2- ækv./kwh] 433 359 428 346-19 - - 407 378-7 Medtagelse af metan og lattergas ved udregningen af CO 2 -emissionensfaktoren for elproduktionen som CO 2 -ækvivalenter, øger emissionsfaktoren med ca. 1,5 %, idet emissionsfaktoren uden metan og lattergas ville have været 372 g CO 2 /kwh gl. gns. Vedvarende Energi (VE) i form af solceller har en emissionsfaktor på 0.

14 KLIMAREGNSKAB 2014 Tabel 3 viser, at emissionsfaktoren er faldet mellem år 2013 og 2014. Dette skyldes blandt andet, at produktionen fra vindmøller er steget med 17,5 % i 2014. Desuden er import af energi fra Tyskland samt produktion fra kulfyrede kraftvarmeværker i Danmark reduceret og import fra Norge og Sverige øget (Energinet.dk, 2015). 2.2 Varmeforbrug 2.2.1 Datagrundlag Oplysninger om varmeforbruget i Region Hovedstaden er fra indberetning af energiforbruget i forbindelse med dette klimaregnskab. I indberetningen er der foretaget en kortlægning af forsyningsformen på de enkelte hospitaler, virksomheder og koncerncentre, herunder i hvilket omfang disse er forsynet ved individuel opvarmning eller ved fjernvarme, og hvilket brændsel der anvendes ved individuel opvarmning. Dette er af betydning, da emissionsfaktoren for varme afhænger af, hvilke brændsler og forsyningsform de enkelte forsyningsselskaber anvender, f.eks. vil biomassefyret fjernvarme indgå med en emissionsfaktor på 0, da biomasse regnes for at være CO 2 -neutralt. Desuden er emissionsfaktoren for VE produceret på de enkelte hospitaler og virksomheder ligeledes fastsat til 0. Varmeforbruget er indberettet i følgende kategorier: Fjernvarme [kwh] Fyringsolie [l] Naturgas [Nm 3 ] El-varme [kwh] Damp [kg Damp à 100 C] VE (Solceller, Jordvarme, Varmepumpe, Træpiller) [kwh] 2.2.2 Beregningsmetode Omregningsfaktorer For at omregne forbruget af fyringsolie, naturgas og damp til kwh er det brugt følgende omregningsfaktorer, se Tabel 4.

KLIMAREGNSKAB 2014 15 Tabel 4: Omregningsfaktorer for konvertering til kwh for fyringsolie, naturgas og damp. Omregningsfaktor Enhed Fyringsolie 10 kwh/liter Naturgas 11,2 kwh/m 3 Damp 0,626 kwh/kg. Damp à 100 C Graddagekorrektion Der er lavet graddagekorrektion for at kunne sammenligne varmeforbruget på tværs af årene. Da varmeforbruget er større i kolde år end i mildere år, kan varmeforbruget ikke direkte sammenlignes. For at kunne sammenligne varmeforbruget anvendes derfor graddagekorrektion. Graddagetallet angiver forskellen mellem den gennemsnitlige inde- og udetemperatur i løbet af et døgn og kan summeres op over et helt år og dermed angive graddagetallet for et år. Normalåret fungerer som et reference år og er beregnet som et gennemsnit over de forudgående 4 sæsoners graddagetal. Korrektionsfaktoren beregnes som forholdet mellem graddagetallet i henholdsvis det pågældende år og normalåret. Korrektionsfaktor = Graddage Aktuelt år /Graddage Normal år På dette grundlag beregnes omregningsfaktoren, som varmeforbruget ganges med for at blive korrigeret. Omregningsfaktor = (0,7/korrektionsfaktor) +0,3 Graddagene er EMO-graddage og vist i tabellen nedenfor. Tabel 5: Graddagekorrektion for 2013 og 2014. 2013 2014 Normal år (graddage) 3112 3112 Graddage 2889 2463 Korrektionsfaktor 0,93 0,79 Omregningsfaktor 1,05 1,18 2014 var et varmere år sammenlignet med 2013, hvilket er afspejlet i det færre antal graddage.

16 KLIMAREGNSKAB 2014 CO 2 -beregning Der er anvendt et glidende gennemsnit over de tre foregående år som emissionsfaktorer for fjernvarme. Emissionsfaktorerne er baseret på Fjernvarme Miljønetværk Hovedstadens 1 opgørelse for samlet fjernvarmeproduktion til nettet i hovedstadsregionen. Emissionsfaktoren er beregnet på grundlag af 200 % metoden for fordeling af CO 2 -udledningen på el og varme. Emissionsfaktoren er beregnet an forbruger, dvs. beregningen tager hensyn til det nettab der sker fra det varmeproducerende anlæg frem til vekslerstationerne (transmissionstabet) og nettabet ved distribution af fjernvarmen fra vekslerstationer frem til forbrugeren. Tabel 6 viser emissionsfaktorerne for de forgående år, samt de beregnede glidende gennemsnit. Tabel 6: Emissionsfaktorer samt beregnede glidende gennemsnit for fjernvarme (Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, 2015) Emissionsfaktorer for fjernvarme 2011 2012 2013 2014 Procentvis ændring [%] Emissionsfaktor [g CO 2/kWh] 111 109 104 96-7 Emissionsfaktor gl. gns. [g CO 2/kWh] - - 108 103-5 Tabel 6 viser, at emissionsfaktoren er faldet mellem år 2013 og 2014. Dette skyldes blandt andet, at der har været en større andel biomasse i kraftvarmeproduktion og en mindre andel af produktion baseret på fossile brændsler (Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, 2015). Derudover har affaldsforbrænding udgjort en større del af produktionen, og spidsbelastningen har i højere grad været baseret på naturgas frem for olie (Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, 2015). Den individuelle opvarmning er baseret på naturgas, fyringsolie, el, damp eller VE. Følgende emissionsfaktorerne er brugt for individuel opvarmning, se Tabel 7. Tabel 7: Emissionsfaktorer for individuel opvarmning opgjort på brændselskilde (ENS, 2013). Brændselskilde Emissionsfaktor [g CO 2/kWh] Fyringsolie (gas olie) 266 Naturgas 204 El-varme 378 Damp 103 VE (solceller, jordvarme, varmepumpe, træpiller) 0 1 Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden er et samarbejde mellem CTR, VEKS og HOFOR (Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, 2014).

KLIMAREGNSKAB 2014 17 3 Transport Transport for Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre er opdelt indenfor to hovedgrupper; Udliciteret transport 2 : Alle transportaktiviteter der er udliciteret til eller udføres af eksterne firmaer Intern transport: Alle transportaktiviteter i Region Hovedstadens egne køretøjer samt tjenestekørsel i medarbejdernes private biler og taxi Inden for disse to hovedkategorier er transporten opdelt i forskellige underkategorier. Disse gennemgås og uddybes i de følgende afsnit. 3.1 Udliciteret transport Udliciteret transport omfatter transportaktiviteter, som er udliciteret til firmaer udenfor Region Hovedstaden. Den udliciterede transport omfatter følgende underkategorier: Patienttransport Offentlig transport af medarbejdere (fly og tog) Vare- og servicetransport Oplysninger for udliciterede transportaktiviteter i Region Hovedstaden er indhentet fra henholdsvis Center for Økonomi (CØK), Den Præhospitale Virksomhed (DPV) og diverse firmaer, hvortil transporten er udliciteret, herunder rejsebureauet Via Egencia. 2 Udliciteret transport af affald er ikke inkluderet i denne opgørelse, men i affaldopgørelsen.

18 KLIMAREGNSKAB 2014 3.1.1 Patienttransport Datagrundlag Patienttransport dækker al kørsel af patienter til og fra Region Hovedstadens hospitaler og virksomheder samt kørsler, hvor lægen kommer ud til patienten. Patienttransport dækker derudover også flytransport af patienter til og fra Bornholms lufthavn samt akutlægehelikoptertransport af patienter i hele landet. Kategorien omfatter således: Liggende patientbefordring Siddende patientbefordring Patienttransport i fly til/fra Bornholms hospital Hjemmebesøg (flåde af udkørende læger fra Akuttelefonen 1813) 3 Akutlægehelikoptertransport Disse kørsler er alle udliciterede. Data for den liggende patientbefordring samt akutlægehelikoptertransport er indsamlet fra firmaerne via DPV. Data for den siddende patientbefordring inkl. flyrejser med patienter til og fra Bornholm er indsamlet fra firmaerne via CØK. Grundet manglende data omfatter patienttransport ikke patienters egen transport i bil eller med offentlig transport, der efterfølgende godtgøres af Region Hovedstaden. Dette vil hvis muligt blive inkluderet i klimaregnskab 2015. Beregningsmetode Forudsætninger Liggende patientbefordring DPV har opgivet, at den liggende patientbefordring bliver kørt i biltypen Mercedes Sprinter 319 og T5VW Caravelle, der har en emissionsfaktor på 200 g CO 2 /km. Der er ikke skelnet mellem kørsler og tomkørsler. Siddende patientbefordring For den siddende patientbefordring har både Falck og Movia opgivet kørte kilometer. Falck har opgivet kørte kilometer per køretøj samt en udledning per bil angivet i g CO 2 /km. Denne emissionsfaktor er baseret på fabriksoplysninger og anses for at være valid, da det må antages, at bilparken udskiftes jævnligt. Den samlede emission for hele bilparken er beregnet på baggrund af disse data. Kørsler foretaget af 3 Lægevagtkørsler er, med indførslen af akuttelefonen 1813, blevet erstattet med hjemmebesøg i klimaregnskab 2014.

KLIMAREGNSKAB 2014 19 underleverandører udgør ca. 0,3 % af de samlede kørte kilometer, og der er ikke angivet en emissionsfaktor for disse. Det er antaget, at stigningen i CO 2 -udledning er proportional med stigning i kørte kilometer, og der er således lagt 0,3 % til CO 2 - udledningen. Eftersom emissionsfaktoren er baseret på fabriksoplysninger, er der i beregningerne ikke taget højde for kørselsmønster samt skelnet mellem kørsler og tomkørsler. Movia har opgivet kørte kilometer inklusiv tomkørsler og disse er derfor medregnet. Movia har ydermere inkluderet udledning fra opstrøms aktiviteter, såsom udvindingen af olie, transport af olie osv. Dette udgør dog en forholdsvis lille del af den samlede udledning (Ca. 1-2 %). Der er ikke korrigeret for denne afvigelse. Patienttransport i fly til/fra Bornholms hospital Data er modtaget som antal kørsler med den siddende patientbefordring til og fra Bornholms lufthavn, hvilket antages at være tilsvarende det antal flyrejser, der foretages med den siddende patientbefordring. Det reelle antal patientrejser med fly til og fra Bornholm forventes at være betydeligt større, men grundet manglende data om patienters godgjorte egentransport, anvendes ovennævnte antagelse baseret på data fra CØK. I alt er der foretaget 3.788 flyvninger mellem Bornholms Lufthavn og Kastrup Lufthavn eller vice versa. Dette er omregnet til CO 2 -udledning via SAS's CO 2 - beregner (SAS, 2015). Selve kørslen med den siddende patientbefordring til og fra lufthavnene er inkluderet i ovenstående data for den siddende patientbefordring. Det har ikke været muligt at fremskaffe data for flyvninger til eventuelle andre lufthavne, men det formodes, at disse i givet fald vil være et meget lille antal. Siddende patientbefordring til og fra Bornholm via færge (Rønne Ystad) udgør ifølge CØK en meget lille del af befordringen (der er i 2014 kun registeret 2 kørsler fra færgehavnen i Rønne, som formodes at være tilsvarende 2 færgeture gennem den siddende patientbefordring), og disse er derfor ikke inkluderet i klimaregnskabet. Det reelle antal patientrejser via færge forventes at være betydeligt større, men grundet manglende data om patienters godgjorte egentransport er disse ikke inkluderet. Hjemmebesøg Hjemmebesøgkørsel er som nævnt udliciteret til TaxiNord som har hovedentreprisen, men TaxiNord bruger Taxa 4x35 som underleverandør på enkelte kørsler. Data er opgivet som et skøn over antal timer og et skøn over antal kørte kilometer per time. TaxiNord har ikke kunne fremskaffe specifikke oplysninger om biltypen brugt til hjemmebesøgskørsel. Data om biltyper er i stedet indhentet fra TaxiNords grønne regnskab, hvor det ifølge TaxiNord kan antages, at hjemmebesøgsbilerne er lig gennemsnittet af hele flåden. Antagelserne dækker fordelingsprocent af energiklasse, brændstoføkonomi (km/l) og udledning (g CO 2 /km), se Tabel 8.

20 KLIMAREGNSKAB 2014 Tabel 8: Brændstoføkonomi og CO 2 -udledning for de enkelte energiklasser. Energiklasse Fordelingsprocent af energiklasse Brændstoføkonomi [Km/l] Brændstoføkonomi [l/km] Emissionsfaktor [ton CO 2/km] A 4 % Mindst 20,5 0,04878 0,000129 B 61 % 17,3-20,4 0,057803 0,000153 C 20 % 16,1-17,2 0,061728 0,000164 D 7 % 14,1-16,0 0,070922 0,000188 E 4 % 13,2-14,0 0,075758 0,000201 F 3 % 11,9-13,1 0,084034 0,000223 G 1 % Under 11,8 0,084746 0,000225 Akutlægehelikoptertransport Akutlægehelikoptertransport er udliciteret til Falck. Data er opgivet som et samlet antal liter forbrugt kerosin (flybrændstof) for alle helikopterflyvninger foretaget af Falck. Falck har estimeret regionens andel af det samlede brændstofforbrug til 7 %, og der er således regnet med et forbrug svarende til 7 % af de angivet antal liter kerosin. Emissionsfaktorer Emissionsfaktorerne for patientbefordringen fremgår af Tabel 9. Tabel 9: Anvendte emissionsfaktorer for patienttransport. Emissionsfaktor [g CO 2/km] Reference Liggende patientbefordring inkl. ambulancekørsel (Falck, Frederiksberg Brandvæsen og Københavns Brandvæsen) 200 Opgivet af DPV Siddende patientbefordring (Falck) 178 Beregnet fra data fra Falck Siddende patientbefordring (Movia personbil) 179 Beregnet fra data fra Movia Siddende patientbefordring (Movia lift) 229 Beregnet fra data fra Movia Siddende patientbefordring (Flyrejser med patienter) 38000 [g CO 2/pkm] Beregnet fra SAS's CO 2- beregner Hjemmebesøg (Taxi Nord) Se tabel 8 Beregnet baseret på energiklasse fordeling og brændstoføkonomi opgivet af TaxiNord

KLIMAREGNSKAB 2014 21 Akutlægehelikoptertransport 3314 [g CO 2/l] Opgivet af U.S. Environmental Protection Agency (EPA), 2014 for kerosin For den liggende og siddende patientbefordring, hvor data er angivet i antal kørte kilometer, er CO 2 -udledningen fra transporten beregnet som følgende; CO 2 -udledning = Antal kilometer x Emissionsfaktor For den siddende patientbefordring, der omfatter flytransport mellem Bornholm og København, er data, som tidligere nævnt, angivet som et antal flyvninger estimeret ud fra patientkørsler til og fra lufthavnen. CO 2 -udledningen er beregnet via SAS' CO 2 -beregner, der både beregner flyafstanden og den relaterede CO 2 -udledning for en tur mellem Rønne og København. Emissionsfaktoren er således angivet i kg CO 2 /tur, og CO 2 -udledningen beregnes derfor som følgende: CO 2 -udledning = Antal flyvninger x Emissionsfaktor Udledningen relateret til hjemmebesøgkørsel er vægtet i forhold til bilparken og dennes fordeling mellem energiklasser. Emissionsfaktoren er som nævnt ovenfor baseret på en opgørelse af TaxiNords flåde og er dermed relateret til de forskellige energiklasser. CO 2 -udledning = Σ(Antal kilometer / 100 * fordelingsprocent Y x Emissionsfaktor Y ) Hvor Y er den relevante energiklasse. For akutlægehelikoptertransport, hvor data er angivet som forbrugt liter brændstof, er CO 2 -udledningen beregnet som følgende: CO 2 -udledning = Liter brændstofforbrug x Emissionsfaktor 3.1.2 Offentlig transport af medarbejdere Datagrundlag Kategorien omfatter fly- og togrejser. Togtrafik omfatter medarbejdernes togrejser, som er bestilt igennem rejsebureauet Via Egencia. Flytrafik omfatter CO₂udledning fra Region Hovedstadens egne medarbejderes flyvninger og er ligeledes opgjort ud fra registreringer hos Via Egencia. Evt. luftfragt er ikke medtaget. Beregningen af selve CO 2 -udledningen er foretaget af rejsebureauerne og efterfølgende kvalitetssikret. Data for skibstrafik har ikke været tilgængelige fra rejseselskabet og indgår derfor ikke i klimaregnskabet. Medarbejdertransport foretaget med anden offentlig transport samt eller brug af egne periodekort indgår ikke på grund af manglende datatilgængelighed.

22 KLIMAREGNSKAB 2014 Beregningsmetode Forudsætninger Tilopgørelsen over den samlede CO 2 -udledningen fra fly anvendes en såkaldt Radiative Forcing Index (RFI) faktor. Det skyldes den indvirkning som flyudledning har på miljøet ved udledning i højere luftlag. RFI faktoren inkluderer effekten fra andre komponenter, der har en højere strålingseffekt, og som bliver udledt direkte til atmosfæren, ved at sammenligne den totale effekt fra udledningen med effekten forårsaget udelukkende af CO 2 -udledningen (Carbon Planet, 2009). Faktoren beregnes som følger: RFI = (RF CO2 + RF O2 + RF H2O + RF kondensvand + RF partikler ) / RF CO2 Forskellige rapporter angiver RFI faktoren til at være mellem 1,6 og 4,4. Nedenstående beregning er baseret på RFI faktoren taget fra miljøorganisationen Mitt Klima (http://mittklima.no), hvor RFI-faktoren er angivet til 2,0. Den samlede klimaeffekt udregnes dermed som 2 x CO 2 (kg.) udledningen. Emissionsfaktorer Følgende emissionsfaktorer er opgivet af Via Egencia og anvendt til beregning af CO 2 -udledningen: Tabel 10: Emissionsfaktorer for flyrejser (Via Egencia). Flytransport Kortdistance (<750 Km) Langdistance (>750 Km) Emissionsfaktor [kg CO 2/pKm] 0,175 0,130 Tabel 11: Emissionsfaktor for togrejser (Via Egencia). Togtransport Rejse Emissionsfaktor [kg CO 2/pKm] 0,036 CO 2 -udledningen beregnes som følgende: CO 2 -udledning = Antal personkilometer x Emissionsfaktor 3.1.3 Vare- og servicetransport Datagrundlag Vare- og servicetransport dækker udliciteret transport indenfor en række forskellige områder, der leverer varer eller services til Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre. Disse områder dækker;

KLIMAREGNSKAB 2014 23 Madtransport: Transport af mad fra Rigshospitalet til institutioner og hospitaler, som ikke har egne køkkenfaciliteter. Vasketøjstransport Transport af klinisk prøvemateriale, f.eks. vævs- eller blodprøver. Medicintransport Varetransport fra regionens centrallager: Transport af en lang række varer og materiel fra centrallageret til hospitaler og virksomheder. Vinter- og sommertjeneste: Kørsel ved f.eks. snerydning, saltspredning og sommerpleje. Beregningsmetode Forudsætningerne for de forskellige beregninger samt beskrivelse af de anvendte emissionsfaktorer for hver kategori beskrives i de følgende afsnit. Madtransport Data for madstransport er indsamlet fra PostNord Logistisk, som står for transport af mad fra Rigshospitalet til hhv. Rigshospitalets barselshotel, PC Hvidovre og PC Amager. Forudsætninger Det indsamlede data er det samme som for år 2013, men det angives, at data for de to år er sammenlignelige. PostNord Logistisk har angivet, at madtransporten bliver foretaget af to 18 pallers lastbiler, der kører 365 dage om året ad to ruter henholdsvis; Rute 1: 6 dage om ugen: Riget Aldersrogade Brøndbyvestervej Riget (74km) 1 dag om ugen: 2 x ovenstående tur uden Aldersrogade (146km) Rute 2: 6 dage om ugen: Digevej Riget Digevej Riget (46km) 1 dag om ugen: 2 x ovenstående tur (92km) Dette bliver samlet 49816 km/året. Følgende er antaget for køretøjstypen: Solo diesel lastbil på 12-14 ton med Euronorm 4. Der er regnet med 80 % belastning på ud- og hjemkørsler og uden tomkørsler.

24 KLIMAREGNSKAB 2014 Emissionsfaktorer Emissionsfaktoren er baseret på Trafikministeriets emissionsværktøj TEMA2015 (COWI, 2015). Tabel 12: Emissionsfaktor for lastbilkørsel (TEMA, 2015). Madtransport Emissionsfaktor [g CO 2/Km] Lastbil (12-24 ton, Euronorm 4) 550 CO 2 -udledningen fra transporten er beregnet som følgende; CO 2 -udledning = Antal kilometer x Emissionsfaktor Vasketøjstransport Vasketøjstransporten er for 2014 udliciteret til Kurergruppen. Vasketøjstransporten dækker det vasketøj, der bliver fragtet til centralvaskeriet. Den interne transport af vasketøj på Bispebjerg hospital, Frederiksberg hospital og Glostrup hospital indgår under kørsel i regionens egne køretøjer. Vasketøjstransport fra øvrige hospitaler, der ikke benytter centralvaskeriet på Bispebjerg indgår ikke i opgørelsen. Forudsætninger For vasketøjstransporten er det angivet følgende: Tabel 13: Data for vasketøjstransport i 2014 Km i alt 2014 Lastbil Euro Norm Brændstof 10710 Iveco Eurocargo ML 120 5 Diesel 25200 Iveco Eurocargo ML 120 5 Diesel 7641 Iveco Eurocargo ML 120 5 Diesel 11592 Iveco Eurocargo ML 150 5 Diesel 4800 Iveco Eurocargo ML 150 5 Diesel 517 Iveco Eurocargo ML 150 5 Diesel Der er regnet med 80 % belastning på ud- og hjemkørsler og uden tomkørsler. Emissionsfaktorer Emissionsfaktoren er baseret på Trafikministeriets emissionsværktøj TEMA2015 (COWI, 2015).

KLIMAREGNSKAB 2014 25 Tabel 14: Emissionsfaktor for lastbilkørsel (TEMA, 2015). Vasketøjstransport Emissionsfaktor [g CO 2/Km] Lastbil (14-20 ton, Euronorm 4) 653 Lastbil (12-14 ton, Euronorm 4) 550 CO 2 -udledningen fra transporten er beregnet som følgende; CO 2 -udledning = Antal kilometer x Emissionsfaktor Transport af klinisk prøvemateriale Klinisk prøvemateriale bliver kørt af DPE og Post Danmark. Forudsætninger DPE har angivet, at kørsel af prøvemateriale bliver foretaget i diesel varevogne, og der blev kørt 255.025 km i 2014. Post Danmark har angivet, at der i 2014 blev kørt 625.000km med kurerbiler, der alle kører på diesel, og i gennemsnit 9 km/l, svarende til et dieselforbrug på 69.444 liter (det angives af Post Danmark, at data for 2013 og 2014 er ens). Følgende biltype er antaget for DPE: Diesel varebil < 3,5 med Euronorm 4. Der er regnet med 80 % belastning på ud- og hjemkørsler og uden tomkørsler. Emissionsfaktorer CO 2 -udledningen fra kørsel af Post Danmark er beregnet ud fra brændstoføkonomien (9 km/l) og emissionsfaktoren for diesel (ENS, 2013). Emissionsfaktoren for kørsler foretaget af DPE er baseret på Trafikministeriets emissionsværktøj TEMA2015 (COWI, 2015). Tabel 15: Emissionsfaktor for transport af klinisk prøvemateriale. Transport af klinisk prøvemateriale Emissionsfaktor Diesel [g CO 2/l] 2.654 Varevogn diesel (<3,5 ton, Euronorm 4) [g CO 2/km] 251

26 KLIMAREGNSKAB 2014 For kørsel foretaget af Post Danmark, hvor data er angivet som forbrugt liter brændstof, er CO 2 -udledningen beregnet som følgende: CO 2 -udledning = Liter brændstofforbrug x Emissionsfaktor For kørsel foretaget af DPE, hvor data er angivet i kørte kilomenter er CO 2 - udledningen beregnet som følgende; CO 2 -udledning = Antal kilometer x Emissionsfaktor Medicintransport Data for medicintransport er indsamlet fra Team Taarnby Transport. Forudsætninger Data for medicintransport er ens for år 2013 og 2014, da der bliver kørt lige mange kilometer. Team Taarnby Transport har angivet, at der i 2013 blev kørt 148.536 kilometer svarende til et dieselforbrug på 34.808 liter. Transporten er blevet foretaget af følgende 5 køretøjstyper: Vogn 31: Lille lastbil (6 paller/3500kg) Vogn 33: 12 tons lastbil, Euronorm 5 Vogn 34: 12 tons lastbil, Euronorm 5 Vogn 35: 12 tons lastbil, Euronorm 5 Ekstra bil: 12 tons lastbil, Euronorm 5 Emissionsfaktorer Emissionsfaktoren er baseret på dieselforbruget og er beregnet ud fra CO 2 -indhold og brændværdi for diesel. Tabel 16: Emissionsfaktor for dieselforbrug (ENS, 2013). Diesel Brændværdi [GJ/ton] 42,7 Vægtfylde [ton CO 2/m 3 ] 0,84 Emissionsfaktor [kg CO 2/GJ] 74 Emissionsfaktor [g CO 2/l] 2.654

KLIMAREGNSKAB 2014 27 CO 2 -udledningen er beregnet som følgende: CO 2 -udledning = Liter brændstofforbrug x Emissionsfaktor Varetransport fra regionens centrallager Data for varetransport fra regionens centrallager er indsamlet fra eksterne vognmænd via CØK. Forudsætninger Data for varetransport fra regionens centrallager er ens for år 2013 og 2014, da det forudsættes, at der bliver kørt lige mange varetransporter, og dermed lige mange kilometer. Halvdelen af de kørte kilometer er kørsel med tom vogn (returkørsel fra hospitalerne). Tom vogn vil sige, at der er tomme bure med retur fra hospitalerne. Brændstoføkonomien er på baggrund af dette angivet til 5,5 km/l. CØK har ligeledes angivet, at der er kørt 229.710 kilometer svarende til et dieselforbrug på 41.765 liter baseret på den ovenfornævnte brændstoføkonomi. Konkret data for de enkelte køretøjer er ikke tilgængelig. Følgende biltype er antaget for alle kørsler: Diesel lastbil, med et brændstofforbrug på 5,5 Km/L Emissionsfaktorer Emissionsfaktoren er baseret på dieselforbruget og er beregnet ud fra CO 2 -indhold og brændværdi for diesel, se Tabel 16. CO 2 -udledningen er beregnet som følgende; CO 2 -udledning = Antal kilometer x Emissionsfaktor Vinter- og sommertjeneste Data for vinter- og sommertjeneste er indhentet fra to forskellige virksomheder: FMT A/S som står for vintertjeneste på Gentofte Hospital, Rigshospitalet og Hvidovre Hospital HedeDanmark som står for vinter- og sommertjeneste på Hillerød Hospital Vintertjeneste på Amager Hospital, men det har ikke været muligt for ISS at fremskaffe det ønskede data. Forudsætninger Vintertjeneste på de resterende af Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre er ikke udliciteret, og denne transport er derfor inkluderet under 'intern transport'. Se afsnit 3.2 for yderligere information.

28 KLIMAREGNSKAB 2014 For vintertjeneste har FMT A/S angivet, at der bliver kørt med to maskiner henholdsvis; 1 stk. 90 hk traktor, dieseldrevet 1 stk. 35 hk traktor, dieseldrevet De kører ca. 3 timer ca. 35 gange om året. Brændstofforbruget antages at være 8 km/l opgivet af FMT A/S. Disse tal er de samme som er oplyst for 2013, og det har ikke været muligt at fremskaffe eksakte data for de to år. HedeDanmark har angivet følgende data for hhv. vinter- og sommertjeneste på Hillerød Hospital. Disse tal er de samme som er oplyst for 2013. De oplyste tal skal ses som omtrentlige, da der ikke er ført løbende rengskab over kørsel i direkte forbindelse med deres drift på hospitalet. Vintertjeneste: Ladbiler (u. 3.500 kg.) ca. 350 L diesel Traktorer ca. 200 L diesel Saltspreder og andre småmaskiner ca. 140 L benzin Sommerpleje og affaldsrunder: Græsklipper ca. 750 L diesel Småmaskiner ca. 130 L benzin Ladbiler ca. 2.850 L diesel Lastbiler ca. 160 L diesel Brænding ca. 195 kg gas Emissionsfaktorer Emissionsfaktorerne for vintertjenesten opgivet af FMT A/S, er baseret på det Europæiske miljøagenturs emissionsfaktorer for mobile ikke-vejgående maskiner (EEA, 2013). Der er anvendt Tier 3 emissionsfaktorer for stage II kontrollerede dieselmotorer.

KLIMAREGNSKAB 2014 29 Tabel 17: Emissionsfaktorer for vinter- og sommertjeneste opgivet af FMT A/S (EEA, 2013). Maskintype Brændstofforbrug [g diesel/kwh] Emissionsfaktor [g CO 2/kWh] Reference Stage II 37-75 kwh motorer 265 873 EEA, 2013 Stage II 20-37 kwh motorer 269 850 EEA, 2013 Emissionsfaktorerne for vinter- og sommertjeneste opgivet af HedeDanmark er baseret på standard emissionsfaktorer for diesel, benzin og gas (ENS, 2013). Tabel 18: Emissionsfaktorer for vinter- og sommertjeneste opgivet af HedeDanmark (ENS, 2013). Diesel Brændværdi [GJ/ton] 42,7 Vægtfylde [ton CO 2/m 3 ] 0,84 Emissionsfaktor [kg CO 2/GJ] 74 Emissionsfaktor [g CO 2/l] 2.654 Benzin Brændværdi [GJ/ton] 43,8 Vægtfylde [ton CO 2/m 3 ] 0,75 Emissionsfaktor [kg CO 2/GJ] 73 Emissionsfaktor [g CO 2/l] 2.398 Gas (LPG) Brændværdi [GJ/ton] 46 Emissionsfaktor [kg CO 2/GJ] 63,10 Emissionsfaktor [g CO 2/kg] 2.902 For vinter- og sommertjeneste foretaget af FMT A/S er CO 2 -udledningen beregnet som følgende for traktorer på henholdsvis 90 hk og 35 hk; CO 2 -udledning traktor 90 hk = 3 timer x 35 gange årligt x 66,2 kw x Emissionsfaktor traktor 90 hk

30 KLIMAREGNSKAB 2014 CO 2 -udledning traktor 35 hk = 3 timer x 35 gange årligt x 25,7 kw x Emissionsfaktor traktor 35 hk For vinter- og sommertjeneste foretaget af HedeDanmark er CO 2 -udledningen beregnet udfra brændstofforbruget for henholdsvis diesel, benzin og gas; CO 2 -udledning = Liter diesel x Emissionsfaktor diesel CO 2 -udledning = Liter benzin x Emissionsfaktor benzin CO 2 -udledning = Kilo gas x Emissionsfaktor gas 3.2 Intern transport 3.2.1 Datagrundlag Intern transport dækker over kørsler foretaget i Region Hovedstadens egne køretøjer samt tjenestekørsel i medarbejdernes egne private køretøjer og taxi. Oplysninger om kørsel i regionens egne køretøjer er indhentet i forbindelse med en flådeanalyse foretaget af COWI A/S for Region Hovedstaden i 2015. Data er blevet indsamlet via spørgeskemaundersøgelser og angiver vogntypen, antal kørte kilometer for både 2013 og 2014 samt anvendelsen af transportmidlerne. Data er indsamlet for hele Region Hovedstaden. Følgende køretøjstyper er registreret: Personbil Varebil Bus og minibus Traktor Lastvogn En stor del af den interne transport er tjenesterejser foretaget i private køretøjer eller i taxa. Data er opgivet af Center for Økonomi og er for kørsel i private køretøjer angivet i antal kørte kilometer og for kørsel i taxa angivet i kroner.

KLIMAREGNSKAB 2014 31 3.2.2 Beregningsmetode for kørsel i regionens egne køretøjer Forudsætninger Anvendelsen af ovenstående køretøjer spænder meget bredt alt efter hvor i Region Hovedstaden køretøjerne benyttes. Eksempler på anvendelser indenfor Region Hovedstadens forskellige institutioner ses nedenfor. Denne liste er ikke udtømmelig. Derudover har det for enkelte institutioner ikke været muligt at fremskaffe informationer om specifikke anvendelser af de forskellige køretøjer Hospitaler (anvender varebiler, minibus, traktorer og personbiler) Hjemmebesøg af f.eks. jordemoder Transport af patient-hjælpemidler, hospitalssenge, post, prøver, varer, vasketøj mv. Gartneropgaver og kørsel med affald Servicebil Kørsler for blodbanken Akutlægekørsel (hører under DPV) Psykiatrien (anvender varebiler, bus og personbiler) Lokalkørsel med varer, patienter og personale. Servicebil til driftsafdeling Transport af personale under opsøgende arbejde og hjemmebesøg i distriktspsykiatrien Kørsel ved flytning, madtransport og postlevering Kørsel til miljøstation. Vagtvogn Transport af stort værktøj og materiale Den sociale virksomhed (anvender varebiler, minibus og personbiler) Transport af borgere til ferier, indkøb, sygehuse, lægebesøg o.l. Kørsel af affald f.eks. til genbrugspladser Region Hovedstadens Apotek (anvender varebil): Konkrete anvendelser ikke specificeret

32 KLIMAREGNSKAB 2014 Regionsgården (anvender personbil, lastvogn, varevogn, traktor): Konkrete anvendelser ikke specificeret Koncerncentrene (CØK, Koncerndirektionen, CIMT ) (anvender personbiler, kassevogne, varebil Personkørsel Kørsel ved flytning Kørsel med affald For traktorer og andre mindre maskiner såsom græsklippere osv. har det ikke været muligt at opgøre anvendelsen og disse er derfor udeladt. Desuden udgør disse en ubetydelig del af de samlede udledninger fra regionens egen flåde. Emissionsfaktorer For den interne transport er emissionsfaktorerne for de forskellige køretøjstyper baseret på gennemsnitsværdier for emissionsstandarderne (Euronormer) for den danske bilpark samt emissionsfaktorer fra Trafikministeriets emissionsværktøj TEMA2015 (COWI, 2015). Det vil sige, at der er lavet et vægtet gennemsnit for Euronormen indenfor hver transportmiddelkategori baseret på, hvorledes den danske bilpark ser ud på nuværende tidspunkt. Der er anvendt en belastning på 1 pers. Tabel 19: Emissionsfaktorer for intern transport i Region Hovedstaden fordelt på køretøjstype. Intern transport Emissionsfaktor [g CO 2/km] Personbil 0,8-1,4 l, benzin 154 Personbil 1,4-2,0 l, benzin 187 Personbil >2,0 l, benzin 242 Personbil 1,4-2,0 l, diesel 156 Personbil >2,0 l, diesel 206 Personbil 74 kw, el 56 Personbil, hybrid 56 Varevogn < 4 ton, benzin 284

KLIMAREGNSKAB 2014 33 Varevogn < 4 ton, diesel 251 Data er delvist angivet i kørte kilometer samt i liter diesel eller benzin forbrug og der er anvendt to beregninger for CO 2 -udledningen; CO 2 -udledning = Antal kilometer x Emissionsfaktor CO 2 -udledning = Liter brændstofforbrug x Emissionsfaktor 3.2.3 Beregningsmetode for tjenestekørsel i private køretøjer og taxi Forudsætninger Data for kørsel i egne køretøjer er baseret på udtræk fra Region Hovedstadens lønfunktion, hvori der opbevares data om kørselsgodtgørelse for de seneste 5 år. Registering omfatter udbetalte kroner (lav eller høj takst) på baggrund af antal kørte kilometer. Tjenestekørsel, hvor der ikke er anmodet om refusion for kørselsudgifter, eller hvor tjenestekørslen erstatter pendling, indgår ikke. Hvis medarbejderne har månedskort til den offentlige trafik, som de anvender, er dette heller ikke medregnet. En del medarbejdere på Regionsgården har for eksempel privat finansieret månedskort, som de bruger. Taxakørsel dækker medarbejderkørsel foretaget af TaxiNord og Taxa 4X35. Beløbet, der er fastsat for taxakørsel, er et skønnet tal, ikke det faktiske tal. Det er baseret på det økonomiske omfang af aftalen, der foreligger mellem Region Hovedstaden og de to taxaselskaber ved aftalens indgåelse og er dermed ikke opgjort via faktura eller faktiske kørte kilometer. Emissionsfaktorer For kørsel i private køretøjer er det antaget, at samtlige anvendte biler er personbiler. Da biltyperne ikke er angivet, er der anvendt en gennemsnitsværdi for emissionsstandarderne (Euronormerne) for den danske bilpark samt emissionsfaktorer fra Trafikministeriets emissionsværktøj TEMA2015 (COWI, 2015). Der er således lavet et vægtet gennemsnit for Euronormen inden for hver transportmiddelkategori baseret på, hvorledes den danske bilpark ser ud på nuværende tidspunkt. Emissionsfaktoren er således beregnet ud fra tal over den danske bilpark fra Danmarks Statistik samt en antagelse om et gennemsnitligt køremønster, der dækker 44 % kørsel på landeveje, 32 % kørsel på veje i byen, 17 % kørsel på motorveje på landet samt 7 % kørsel på motorveje nær byområder. Der er anvendt en belastning på 1 pers.

34 KLIMAREGNSKAB 2014 Tabel 20: Emissionsfaktor for kørsel i privat bil (TEMA, 2015). Kørselsgodtgørelse i privat bil Gennemsnitlig personbil med gennemsnitlig kørselsmønster Emissionsfaktor [g CO 2/Km] 173 For taxakørsel er data opgivet i kr. per år og der er således anvendt en omregningsfaktor til omregning til kørte kilometer. Denne omregningsfaktor er baseret på en opgørelse over det gennemsnitlige antal kørte kilometer per tur, der er kørt af Region Hovedstaden i taxa samt den gennemsnitlige indtjening per taxatur (Taxinævnet, 2015). Tabel 21: Omregningsfaktor for kørsel i Taxa (Taxinævnet, 2015). Kørselsgodtgørelse i taxa Registrering Enhed Gennemsnitlig turlængde 7,7 Km Gennemsnitlig indtjening per tur 177 DKK. Omregningsfaktor 22,99 DKK/Km Der foreligger ikke nogen specifikke oplysninger om biltypen brugt til taxakørslerne og dette data er i stedet indhentet fra TaxiNords grønne regnskab, hvor det kan antages at taxakørslerne der er foretaget for regionen er lig gennemsnittet af hele TaxiNords flåde. Antagelserne dækker fordelingsprocent af energiklasse, brændstoføkonomi (km/l) og udledning (g CO 2 /km), se tabel 8.

KLIMAREGNSKAB 2014 35 4 Affald Denne kortlægning af drivhusgasser fokuserer på de aktiviteter, som er forbundet med håndtering af affald fra Region Hovedstadens hospitaler og virksomheder fra indsamling af affaldet, transport og behandling. Udliciteret transport af affald indgår dermed ikke under transportopgørelsen. Energiproduktionen fra affaldsforbrænding er ligeledes inkluderet i denne opgørelse frem for under energiopgørelsen. Formålet er at sammenligne miljøpåvirkningerne fra affaldshåndteringen fra år til år og herved vurdere, hvordan Region Hovedstaden udvikler sig med hensyn til den drivhusgasudledning, som forårsages gennem affaldshåndteringen. Den grundlæggende metode for drivhusgaskortlægningen for affaldshåndteringen baseres på livscyklusmetoden, hvor alle aktiviteter i affaldshåndteringen fra indsamling til behandling og genanvendelse medtages i opgørelsen. Når affald indsamles og behandles, sker der en udledning af CO₂ fra indsamling og transport, hvor diesel bruges. Herefter behandles eller genanvendes affaldet, og disse processer kan ligeledes medføre en CO₂-udledning eller en CO₂-besparelse. CO₂-besparelser kan ske gennem energiproduktion fra eksempelvis affaldsforbrænding eller gennem erstatning af andre materialer, som produceres ved genanvendelse. Det betyder, at når materialer genanvendes, spares CO₂-udledningen fra de produktionsprocesser for jomfruelige materialer 4, som ellers vil ske ved produktion af materialer baseret på nye råvarer. Dermed kan CO 2 -udledningen fra affaldshåndtering være negativ. Det kan medføre at des mere affald der produceres og genanvendes des større bliver CO₂-besparelsen. Dette forhold er dog ikke i sig selv ønskværdigt, da regionen samtidig ønsker at reducere affaldsmængderne der produceres, hvilket vil medføre mindre CO₂-besparelser i klimaregnskabet. På den måde vil en reducering i affaldsmængderne se dårligere ud (medføre en mindre CO 2 -besparelse) i klima- 4 Ved jomfruelige materialer forstås materialer som er produceret på nye råstoffer (f.eks. træ til papir eller jernmalm til jerproduktion) i modsætning til genvundne materialer, som er produceret af affaldsmaterialer.