Afrapportering af Rollemodeller møde mellem elev og forsker ved Aarhus Universitet projektnummer 119856 Formål Formålet med projektet er at skabe veje til og fora for mange elever til at møde forskere og forskningsmiljøer på universitetet. Foraene skal også være attraktive for gymnasier, som ligger geografisk fjernt fra universitetsbyerne. I faglig sammenhæng optræder forskere og universitetsstuderende som rollemodeller som inspiration til eller perspektivering af gymnasieholdenes enkelt- eller flerfaglige undervisningsforløb. Hertil er det nødvendigt, at gymnasielærerne får bedst mulig indsigt i forskernes verden, og at universitetets forskere bliver klædt på til det nye gymnasium, således at deres faglige tilbud matcher dette herunder de nye læreplaner, nye samspil mellem fagene, studieretninger og studieretningsprojekter. Gennem netværket mellem 10 gymnasier og ni institutter ved Det naturvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet opbygges disse kompetencer. Organisation Der er nedsat en styregruppe for projektet bestående af Eigil Dixen, rektor Egå Gymnasium Marianne Svenningsen, lektor Carsten Claussen, rektor Tornbjerg Gymnasium Jens Holbech, kommunikationschef Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Eva Kvistgaard Arent, projektleder Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Aktiviteter og tilrettelæggelse Der er nedsat en arbejdsgruppe med mindst en repræsentant fra hvert gymnasium. Gruppen har mødtes 2 gange og har været med til at designe og konkretisere projektet. Gruppen har været meget imødekommende og engageret og har i høj grad bidraget til at der har været opbakning til projektet på gymnasierne. (Deltagere i arbejdsgruppen bilag 1) Forskere fra fakultetets institutter har udarbejdet idéer til samarbejdsprojekter, som kan ses på http://www.science.au.dk/da/13267 Gymnasielærere er inviteret til at deltage i projektet. (Lærerorientering bilag 2) Der er udarbejdet en hjemmeside for projektet http://www.science.au.dk/da/13267 (Print af hjemmeside bilag 3) 27. maj 2008: Stormøde mellem gymnasielærere og forskere, hvor arbejdsgrupper nedsættes. (Deltagerliste bilag 4) Efterår 2008. arbejdsgrupperne indsender projektbeskrivelser til styregruppen Efterår 2008: styregruppe udvælger projekter 1
1. september 2009: Arbejdsgruppernes aktiviteter er beskrevet og nogle af dem er afprøvet. Se vedlagte aktivitetsbeskrivelser og evalueringer. Efterår/vinter 2009: aktiviteterne lægges på Det Naturvidenskabelige Fakultets hjemmeside som åbne tilbud til alle interesserede gymnasier http://science.au.dk/besoegsservice Arbejdsgrupperne har flere projektidéer, som de gerne vil arbejde videre med i fremtiden - se bilag. Medvirkende og aktiviteter De medvirkende har bestået af gymnasielærere samt forskere fra Aarhus Universitet. Det har oftest været forskeren der har fungeret, som projektleder på de enkelte projekter. Aktivitet Institut Forsker Gymnasielærer Gymnasium Kraft og bevægelse Idræt Henrik Sørensen Bente Jensen Undervisningsforløb Datalogi Ole Caprani Ole Morgenstjerne HTX Århus med LEGO Mindstorm Kryptologi og itsikkerhed Datalogi Gert Læssøe Mikkelsen Ivan Damgaard Bente Jensen Aage Andersen Mona Gadegaard Frank Carlsen Besøgsservice på geologi Geologi Bo Holm Jacobsen Anne-Lise Lykke Andersen DNA og Biologi Mark Bayley og Lisbeth Hansen fysiologiforsøg Tobias Wang Hanne Wolff Besøgsservice på Fysik Helge Knudsen Bente Jensen fysik Nicolai Nygaard Tina Bové Bose-Einstein Fysik Nicolai Nygaard Per Jensen Jesper Madsen Brug af moderne Kemi Marianne Glasius Vibeke Axelsen avanceret Vivi Gammelgaard analyseudstyr i Marianne Svenningsen organisk kemi: HPLC Eksperimenter udført på Forskningsskib: Naturvidenskabelig ekskursion på Århus Bugt: Lys og alger Biologi Torben Vang Majbritt Overgaard Schou Michael Bjerring Christiansen Mette Hedegaard Rasmussen Pia Møller Jensen Ditte Kjelsen Jakob Gottschalck Se beskrivelser af de udviklede aktiviteter i bilaget Marselisborg Gymnasium Egå Gymnasium Herning Gymnasium Aarhus Statsgymnasium Viby Gymnasium Egå Gymnasium Herning Gymnasium Herning Gymnasium Lærernes motiv og udbytte Ønske om at vise eleverne den nyeste forskning og hvordan den kan bruges. Det sætter undervisningen i perspektiv Et ønske om at hjælpe universitetet med at forny besøgsservicetilbud 2
Der mangler eksempler på spændende anvendelser af matematik - der fanger et bredere publikum end bare nørderne Jeg synes, at det var en god lejlighed til at inddrage datalogi som et eksempel på anvendt matematik. Fra uni s side var det et behov for fornyelse. Jeg deltog i flere projekter med forskellige mål og begrundelser Stort set alle de lærere, der har deltaget i udviklingen af nye tilbud, siger at de gerne vil være med til at videreudvikle besøgsservicetilbud i fremtiden, hvis der følger timer med til opgaven. Det begrundes i, at lærerne mener, at eleverne får meget ud af besøgene - specielt de eksperimentelle forløb. Forskernes motiv og udbytte Behov for fornyelse af eksisterende tilbud hvad fungerer og kan fortsætte, hvad kan lukkes ned, og hvad mangler. God feedback på de initiativer, der er kommet fra forskerne Fået bedre kendskab til gymnasiernes ønsker og behov i besøgstilbuddene Alle forskere er tilfredse med det der er kommet ud af samarbejdet og er glade for deres nye aktiviteter. Det har været rigtig godt at have et fælles projekt med tid til at udveksle og finpudse ideer. God feedback på vores initiativer. Rart at få mere at vide om virkeligheden i gymnasierne. Det gør det nemmere at målrette indsatsen Elevernes oplevelse og udbytte Flere af de udviklede besøg er afprøvet og evalueret. Det er langt fra alle elever, der gennem besøgene har fået øget lyst til at læse det fag, de har besøgt eller at læse på universitetet. Men at opleve stemningen på universitetet og det at afprøve teorierne i praksis tiltaler eleverne. Eleverne er generelt glade for at besøge universitetet. Det giver en afveksling fra undervisningen i gymnasiet at besøge universitetet. Nogle elever synes det faglige niveau kan være for højt på besøgene. De vil gerne forberede sig inden besøget, så de får mest muligt ud af det. 3
Jeg synes det var spændende at besøge stedet og se hvordan man arbejdet på universitetet, men synes ikke dette enkeltstående besøg har givet mig decideret lyst til at læse faget. Der skulle flere besøg til. Der var stillet godt udstyr til rådighed, så vi fik et godt indtryk af, hvordan det er, at forske på universitetet Teorien var svær at forstå, både i øvelsesvejledningen og da vi gik i gennem forsøget og resultaterne på universitetet. Bedre og mere forståelig forklaring af teori. Tale om teorien på klassen timen inden man tog derhen. Gode oplevelser og erfaringer 1. Samarbejdet mellem forskerne og gymnasielærerne har fungeret godt. Alle har fået udviklet nye aktiviteter. Derudover er der flere aktiviteter i støbeskeen. 2. Både gymnasielærerne og forskerne er tilfredse med de udviklede aktiviteter. Gymnasielærerne mener alle, at andre lærere kan få glæde af aktiviteterne. Lærerne synes, at besøgene på universitetet gør undervisningen relevant for deres elever, da der vises spændende anvendelser af fagene, og de er alle interesserede i at benytte besøgsservice igen. Besøgene bliver ofte godt forberedte i undervisningen, og stoffet gennemarbejdet efter hjemkomst for at opnå fuldt udbytte. Der bliver gennemgået svære ting under besøget. Generelt får eleverne mest ud af de eksperimentelle aktiviteter. 3. Eleverne er generelt godt tilfredse med besøgende. De fungerer som et godt supplement til det, de arbejder med på gymnasiet. Derudover får de et indblik i forskningen og livet som studerende ved Aarhus Universitet. 4. Deltagelsen i projektet har betydet, at der er skabt nogle nye kontakter mellem Aarhus Universitet og gymnasierne, som sandsynligvis vil fortsætte og udvides efter projektets afslutning 5. Gymnasierne har fået medejerskab på universitetets besøgsaktiviteter. Under forløbet har vi erfaret, at de lærere på gymnasierne, der i første omgang meldte sig til at være med, har trukket flere kolleger med ind i arbejdet. Det giver os en tro på, at lærerne der har været med til at udvikle aktiviteterne, både selv har fået større lyst til at benytte sig af aktiviteterne, og at de vil fortælle deres kolleger om deres oplevelser og dermed kan vi håbe, at flere får lyst til at benytte sig af aktiviteter i fremtiden. Ting der kan gøres bedre 1. Tid har været en udfordring for projektet. Gymnasielærerne har oplevet at nogle institutter har haft for travlt til at tage imod gymnasieklassen i en ønsket periode. Forskerne oplever at gymnasielærerne har meget travlt. Det har fx været svært at 4
finde tidspunkter, hvor alle projektdeltagere kunne mødes. De er usikre på, om lærerne har haft nok tid til at udvikle projekterne. Lærerne siger dog alle, at de tildelte timer har været tilpas. 2. Det faglige niveau skal tilpasses eleverne, så de får bedst muligt udbytte af besøgene. En grundig forberedelse og efterbehandling på gymnasierne kan hjælpe til det, men foredrag og øvelsesvejledninger skal også kunne forstås. 3. Arbejdsgrupperne har ikke mødtes på tværs, og det kunne de måske nok have haft gavn af til at udveksle idéer. Overordnet set har både forskere og gymnasielærere været tilfredse med samarbejdet og de produkter de har fået ud af det. Opfyldelse af succeskriterier Formålet med projektet er opfyldt. Vi har fået skabt veje til og fora for mange elever til at møde forskere og forskningsmiljøer på universitetet. Tilbuddene er udviklet så de er interessante for andre gymnasielærere. Forskerne på Aarhus Universitet og gymnasielærerne har fået en bedre forståelse for hinandens verden og dermed har de fået skabt en grobund for et fremtidigt samarbejde som alle parter er interesseret i. Eleverne føler de har fået et fagligt udbytte af besøgene og en god oplevelse af forskningen, livet som studerende og miljøet på universitetet. Perspektiv Målet er at de samarbejdsprojekter, der udvikles kan fremover bruges af alle interesserede gymnasier i Danmark. Deltagelsen i Naturvidenskabelig inspirationsordning har betydet, at fakultetet og forskerne har fået udvidet det eksisterende netværk til gymnasielærere og skoler. Vi er ikke i tvivl om, at samarbejdet vil fortsætte og udvikle sig på forskellige niveauer fremover. De deltagende lærere giver i en evaluering af deltagelsen i projektet udtryk for, at de også fremover gerne vil deltage i videreudviklingen af de aktiviteter, Naturvidenskab ved Aarhus Universitet tilbyder. Deltagelsen i projektet har betydet, er både forskere og gymnasielærere har idéer og lyst til yderligere samarbejde omkring fælles aktiviteter og helt konkret foreligger der flere projektbeskrivelser, som alle parter ønsker at arbejde videre med, men som af forskellige grunde ikke har kunnet færdiggøres inden for den berammet periode. Fx foreligger der idéer til et projekt, hvor forskningsskibet Genetica II, skulle danne rammen for forsøg i Århus Bugt med gymnasieklasser. Uheldigvis var der brand i Genetica II i sommeren 2009, men ønsket om at gennemføre samarbejdet var så stort, at Biologisk Institut har indgået et samarbejde med Miljøministeriet om at låne deres miljøskib Tyrfing til at færdiggøre projektet og fastholde tilbuddet til gymnasieklasser. Foruden dette projekt ligger der flere projekter i støbeskeen, som har taget afsæt i det netværk, der er blevet etableret gennem den Naturvidenskabelige inspirationsordning. Se bilag 5
Regnskab: Rollemodeller: møde mellem elev og forsker Aktiviteter og timeforbrug Projekt Institut Forsker Gymnasielærer Gymnasium Timer Kraft og bevægelse Idræt Henrik Sørensen Bente Jensen Silkeborg 50 Undervisningsforløb med LEGO Mindstorm Datalogi Ole Caprani Ole Morgenstjerne HTX Århus Midtby 40 Kryptologi og it-sikkerhed Datalogi Gert Læssøe Mikkel. Bente Jensen 40 Ivan Damgaard Aage Andersen 40 Mona Gadegaard Aarhus Statsgymnasium 40 Frank Carlsen Marselisborg Gymnasium 40 Geologibesøgsservice Geologi Bo Holm Jacobs. m.fl. AnneLise Lykke- Andersen Aarhus Statsgymnasium 40 DNA og fysiologiforsøg Biologi Mark Bayley Lisbeth Hansen Aarhus Statsgymnasium 30 Hanne Wolff Aarhus Statsgymnasium 30 Fysikbesøgsservice Fysik Helge Knudsen Bente Jensen 40 Nicolai Nygaard Tina Bové 40 Bose-Einstein Fysik Nicolai Nygaard Per Jensen Aarhus Statsgymnasium 30 Jesper Madsen Aarhus Statsgymnasium 30 Brug af moderne avanceret analyseudstyr i organisk kemi Kemi Marianne Glasius Vibeke Axelsen Egå Gymnasium 40 Vivi Gammelgaard Aarhus Statsgymnasium 40 Marianne Svenningsen Aarhus Statsgymnasium 40 Eksperimenter udført på Forskningsskib: Naturvidenskabelig ekskursion på Århus Bugt: Lys og alger Biologi Torben Vang Mette Hedegaard Rasmussen Viby Gymnasium 22 Michael Bjerring Christiansen Aarhus Statsgymnasium 7 Pia Møller Jensen Egå Gymnasium 7 Ditte Kjelsen Herning Gymnasium 11 Jakob Gottschalck Herning Gymnasium 8 Majbritt Schou Herning Gymnasium 33 Timeforbrug i alt for gymnasielærere 698 6