1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier DDS 462: Jesus, livets sol og glæde - - - DDS 455: Mindes vi en fuldtro ven Altergang: DDS 466: Vor Herres Jesu mindefest DDS 456: Vor Herre Jesus i den nat Tekstlæsninger GT-læsning: Sl 116 Epistel: 1 Kor 11,23-26 Prædiketekst: Joh 13,1-15
2 Det var før påskefesten, og Jesus vidste, at hans time var kommet, da han skulle gå bort fra denne verden til Faderen; han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste. Og mens de holdt måltid Djævelen havde allerede sat sig for, at Judas, Simon Iskariots søn, skulle forråde ham; og Jesus vidste, at Faderen havde lagt alt i hans hænder, og at han var udgået fra Gud og nu gik tilbage til Gud så rejser Jesus sig fra bordet og lægger sin kjortel, tager et klæde og binder det om sig. Derefter hælder han vand op i et fad og giver sig til at vaske disciplenes fødder og tørre dem med klædet, som han havde bundet om sig. Han kom så til Simon Peter, og Peter sagde til ham:»herre, vasker du mine fødder?«jesus svarede ham:»hvad jeg gør, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det.«peter sagde:»aldrig i evighed skal du vaske mine fødder.«jesus svarede:»hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke lod og del sammen med mig.«simon Peter sagde til ham:»herre, så ikke kun fødderne, men også hænderne og hovedet!«jesus sagde til ham:»den, der er badet, behøver ikke at få vasket andet end fødderne, men er ren over det hele. Og I er rene; dog ikke alle.«han vidste nemlig, hvem der skulle forråde ham; derfor sagde han: I er ikke alle rene. Da han nu havde vasket deres fødder og taget sin kjortel på og sat sig til bords igen, sagde han til dem:»forstår I, hvad jeg har gjort mod jer? I kalder mig Mester og Herre, og med rette, for det er jeg. Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer.«prædiken Der er aftener, der aldrig går i glemmebogen. Særlige lejligheder og mærkedage, hvor vi fejrede noget særligt. Svære beslutninger, der skulle træffes i familiens skød. En samtale med en god ven, der trak ud og fik stor betydning. Det er en speciel aften i aften. Vi mindes i dag Jesu sidste aften på jorden sammen med sine disciple, før han skulle korsfæstes og dø. Det er en aften, vi ved forholdsvis meget om fra evangelierne, for de skriver alle meget om den. Aftenen har mejslet sig
3 ind i disciplenes sind. Den finder sted i Jerusalem. Jesus var blevet advaret af sine disciple mod at tage dertil, fordi det ganske enkelt var for farligt, men Jesus havde trodset advarslerne og sagt, at det var det sted, han skulle hen for at opfylde sin mission. Derfor var der spænding i luften. Forskellige grupperinger er samlede i byen. Der er jødernes ledere, som vil have Jesus ryddet af vejen. De forsøger at rive den store gruppe af jøder med sig, så de også vender sig fra Jesus. Der er dog flere og flere, som slutter sig til Jesus, som vi hørte i søndags, og det er et problem for lederne. En gruppe blandt jøderne er zeloterne, en undergrundshær af frihedskæmpere, som vil have besættelsesmagten, romerne, ryddet af vejen. Der er romerne, som nok allerhelst ville have ryddet så mange som muligt af vejen. Romernes opgave var at skabe fred og orden i byen, og alt postyret omkring påskefesten, og især med Jesus i byen, gav dem søvnløse nætter. Så er der disciplene. De har fulgtes med Jesus, men har også forbindelser til de ovennævnte grupper. Her til sidst er de delt i spørgsmålet om, hvilken side man skulle være på, og der er i det hele taget stor rådvildhed om, hvad man skal gøre. Flere af dem har forventninger til Jesus om at han skal stå frem i løbet af påskefesten og etablere et fredsrige som under kong David. Andre var bare bange for, hvad der ville ske. Vi ved, at disciplene brugte en del af aftenen til at skændes, bl.a. om hvem der skulle regnes for at være den største. De lovede alle sammen Jesus troskab til det sidste et løfte som de senere alle sammen svigtede, da det virkelig gjaldt. Judas gik ud i løbet af aftenen og skiftede side. I skuffelse over, at Jesus ikke var den, han havde regnet med, så går han til ypperstepræsterne og aftaler en pris for at forråde ham til dem. Og så er der til sidst Jesus. Hvad hans tanker har været fyldt af, får vi noget indsigt i gennem den tekst, vi har hørt. Han har vidst, at dette var hans sidste aften sammen
4 med disciplene. Han vidste, hvad der ventede ham. Han vidste, at derude i natten ventede soldater og ypperstepræster, som ville dømme ham til døden og korsfæste ham. Dertil kommer de åndelige kræfter, som i denne tid var højaktive. Satan havde gjort alt for at forhindre Jesus i at komme hertil, både ved Jesu fødsel og ved fristelsen i ørkenen. Selv gennem disciplen Peter havde Satan forsøgt at forstyrre Jesus i sin mission. Nu sættes det afgørende angreb ind, og Satan venter om nogen i natten, og han har også sneget sig ind i discipelflokken. Som bekendt lykkes Satans strategi ikke, for Jesus vinder det afgørende slag mod ham. Da han derfor ikke kunne forhindre Jesu sejr, koncentrerer han sig nu om at rive så mange som muligt med sig i fortabelsen, så længe han stadig har tid på jorden. Han prøver at få os til at skifte side. Ligesom Judas, der var med en tid, men var blevet skuffet over Jesus. Der var ikke den ydre magt og sejr, som han havde regnet med. Mon ikke mange stadig skifter side af samme grund. Alt muligt andet i verden, også inden for religioner og såkaldt kristendom, lover meget mere fremgang og gode tider, end Jesus gør. Mange kan også tale meget mere om, hvad vi skal gøre for Jesus, end hvad Jesus gør for os. Vi ved mere om Jesu tanker. Jesus vidste, at Faderen havde lagt alt i hans hænder, og at han var udgået fra Gud og nu gik tilbage til Gud. Faderen havde lagt alt i Jesu hænder. Alt! Hele verdens skæbne ligger i Jesu hænder. Du og jeg ligger i Jesu hænder denne Skærtorsdag aften. Gud satsede alt på Jesus og hans mission. Jesus var udgået fra Gud. Han havde forladt himlen for at redde verden. Skulle han nu komme tomhændet og alene tilbage til Gud? Ja, det ville han have gjort, hvis ikke det lykkedes Jesus at få disciplene med til Golgata og se, hvad han havde gjort for dem. Hvis deres tanker om Jesus stadig var: Hvad kan VI gøre for at genskabe freden i verden og hos os selv? Derfor rejser Jesus sig ved måltidet, binder et klæde om sig og begynder på noget meget mærkeligt. Han vasker deres fødder. Et slavearbejde, som på ingen måde var et arbejde for en Herre og Mester, som Jesus jo var.
5 Herigennem ville Jesus i handling gøre det så tydeligt som muligt, hvad han tidligere havde sagt: For end ikke Menneskesønnen er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange. Han ville vise, at når han har tjent os, så er alt fuldbragt. Sådan som han også sagde på korset: Det er fuldbragt. Peter reagerer prompte og nægter at lade Jesus vaske hans fødder. Skal nogen tjene, så er det da ham, der skal tjene Jesus. Det er uden tvivl et udslag af næstekærlighed og underordning, Peter siger som han gør, men han er også nødt til at acceptere, at det i Guds rige er Jesus, som tjener! Derfor siger Jesus de skarpe ord:»hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke lod og del sammen med mig«. Hvis ikke jeg tjener dig, så er du udenfor, Peter! Ude i mørket og natten, ude hos Judas og de andre, som skifter side. Vasker jeg ikke dine fødder, så kommer jeg tilbage til Faderen uden dig, Peter! Så svært var det for Jesus at lære disciplene og os, hvordan tingene vender i Guds rige. Du MÅ have Jesus til at gøre dig ren, hvis du skal have lod og del med ham. Til gengæld, så er du helt ren, hvis han har vasket dig. Det skete første gang, da du blev døbt til at tilhøre ham. Vi har så vendt det lidt rundt, så det er hovedet og ikke fødderne, vi vasker, men tankegangen er den samme. Men ud over dåben, så gav Jesus os i den sidste nat en pagt, som skulle gentages og vare indtil han kommer igen. Det er nadverens pagt. Troens folk vil til alle tider komme til den pagt og få det legeme og det blod, som bekræfter dåbens pagt og gør dem rene for Gud og fører dem til det evige liv sammen med Jesus. Selve nadverhandlingen er ikke prædiketekst i år i 2. tekstrække, men jeg kan ikke lade være med at nævne ét aspekt ved den handling, nemlig tidspunktet. Hvornår valgte Jesus at give sine disciple og kirken det sakramente, som skulle være et nådemiddel for os til evig tid? Vi siger det altid i nadverritualet: I den nat, da han blev forrådt, tog han et brød... Han har haft tre år sammen med disciplene, og hvorfor blev det nu lige her den sidste aften? Hvorfor ikke en af de hyggelige aftener i Galilæa, rundt om bålet. Paulus siger i Rom: For mens vi endnu var svage, døde Kristus for ugudelige, da tiden var inde. Tydeligere kan hans kærlighed ikke
6 udtrykkes, heller ikke til os, når vi tænker på, om vi med vores synderegister er værdige til at modtage nadveren. I den nat, da Jesus blev forrådt i den nat, da alle svigtede ham, tog han brødet og gav det til sine svigtende disciple! Til slut, så skal vi lægge mærke til Jesu ord: Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer. Et forbillede, en model, et mønster. Disciplenes forhold skulle være kendetegnet ved tjeneste og ydmyghed. De havde siddet i salen og skændtes om, hvem der var den største. Men Jesus siger: Skal I skændes, så kan I skændes om håndklædet og intet andet! Paulus formaner os: Vær hinanden hengivne i broderkærlighed, kappes om at vise hinanden agtelse. Man skal stå på tæerne af hinanden for at rose og hjælpe hinanden. Kender du det, at du har tænkt på at sige et eller andet pænt om et andet menneske, og så kommer en anden dig i forkøbet og siger det, du ville have sagt? En træls oplevelse, når man for en gangs skyld har siddet og tænkt på noget godt at sige. Men sådan skal det være i den kristne menighed. Og tænk på, hvor godt et sted det er, hvor tjenesten for hinanden står i centrum for fællesskabet i stedet for skænderierne og mistroen. Vi har eksemplet fra Jesus. Fodvaskningen som en forsmag på korsets tjeneste, hvor Jesus gav sig selv for os. Derfor finder vi i dagens tekst den vigtigste sætning, som udtrykker Jesu tanke om sine egne både dengang i middagssalen og i dag indtil verdens ende: Han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste. Når vi ser på Skærtorsdag, med Langfredag lige om hjørnet, så lad os gøre det med billedet af Jesus, der dér, ydmygt på knæ, beder om lov: Må jeg vaske dine beskidte fødder? Amen!