Kapitel 5 - Butiksindretning Opgave 5.1 1. Hvad kaldes en sådan skitse? Og hvorfor sender hovedkontoret sådan en skitse med ud til butikkerne? Skitsen kaldes for et planogram. Planogrammet sikrer, at kædens butikker indrettes fuldstændigt ens, ned til mindste detalje. At varerne placeres efter samme mønster hver gang. 2. Mener du, at butiksindretning også tæller som en del af butikkens markedsføring? Dit svar skal begrundes. Ja, butiksindretning udgør en væsentlig del af markedsføringen. Indretningen er en del af konceptet. Konceptet spiller ind ved valg af materialer til f.eks. gulv og loft, og ved valg af inventar og belysning. 3. Hvordan kan butiksindretningen medvirke til mersalg? Butiksindretningen skal indbyde til, at kunden kommer rundt i hele butikken. Derved får kunden øje på varer og tilbud, og fristes til at købe mere og andet end det, der var planlagt. Opgave 5.2 1. Hvordan kan du med butiksindretning tage hensyn til hvert af de seks forhold, som er vist i figuren, f.eks. Tyveri: Hensyn: Samlet: Trafikken: Kunde- Strøm: Energien: Små varer til høj pris og dyre varer i øvrigt placeres ved kassen eller i aflåste skabe. Lys- og varmefølsomme varer som chokolade og mejeriprodukter placeres køligt og ej ved vinduer eller under spots. Skrøbelige varer lægges forsigtigt op (ikke kassen på hovedet-princippet ) De produkter som opleve som værende salgs-sammenhørige placere i nærheden af hinanden. Sørg for at få kunderne rundt i hele butikken. Placer specielle tilbuds varer ved trafikknudepunkter i butikken. Vanekøbsvarer placeres bagest i butikken og i butikkens 4 hjørner. Impulsvarer placeres ved kasseslusen og på spot borde midt i butikslokalet. Tunge varer placeres tæt ved lager eller varegård (øl, vand, mejerivarer). 1
Varer med høj omsætningshastighed placeres på lageret, så de er lette at få fat i. Desuden tildeles disse varer ekstra hyldeplads i butikken, så antal opfyldninger kan minimeres. 2. Kom med eksempler på varegrupper du vil placere samlet for at øge salget. F.eks. brød og kager, mel, sukker og gryn, saft, sodavand og juice. Chips og snacks placeres nærheden af øl og vand. Kaffe og te placeres i nærheden af kager og brød 3. Hvad tror du det betyder, når der i figur 5.3 står at varerne skal placeres, så det skaber trafik og kundestrøm? Trafik og kundestrøm betyder med andre ord, hvordan vi kan sørge for, at kunderne kommer rundt i butikslokalet. For at udnytte kundernes vej rundt butikken, må varerne placeres, så kunderne skal rundt i alle 4 hjørner, for at få deres vanekøbsvarer. På denne måde er kundestrømmen med til at skabe liv i butikken og mersalg. Opgave 5.3 1. Hvilke overvejelser skal Anton gøre sig, når de forskellige varer skal placeres i butikken? Eleverne skal anvende figur 5.3 på side 76 i lærebogen. Øl, vand og mejerivarer placeres tæt ved lager, så de skal flyttes mindst muligt. Både af hensyn til Anton, men også fordi pladsen er relativt trang i et typisk 7-eleven lokale. Brød og kiks placeres samlet (og gerne i nærheden af kaffe og te). Chokolade og slik placeres tæt på kassen aht tyveri. Snacks placeres ved øl og vand Aviser, ugeblade og magasiner er typiske impulsvarer og placeres ved kassen. 2
2. Kom med forslag til, hvor du vil anbefale Anton at indrette nogle specielle salgspladser. Begrund dit svar. Bagest i lokalet. Tæt på vanekøbsvarer som f.eks. mælk eller brød. Små tilbudsvarer kan opstilles på disken, lokker til impulskøb og sælger kan holde øje med varerne. 3. Forklar hvad er butiksspejl viser, og hvad formålet med et butiksspejl er. Et eksempel kan ses på side 75 i lærebogen. Et butiksspejl viser butikkens indretning. Skitsen viser hvor det faste inventar er placeret, f.eks. kølediske, hylder, reoler, kassesluser/kasseterminal. Formål: butiksspejlet anvendes, når butikken skal indrettes, således at butiksarealet udnyttes bedst muligt. 4. Hvilke behov og forbrugsvaner spiller ind hos kunder, som handler i en butikstype som 7- eleven? Behov: Forbrugsvaner: Fysiske behov for hurtigt mellem måltid, en kop kaffe, kolde drikkevarer, is eller læsestof. Hvilke varer: impulsvarer, convenience-produkter, ofte mærkevarer Hvornår: efter lukketid, på vej til og fra job/skole Hvordan: varerne købes ofte til at fortæres her og nu. Opgave 5.4 1. Forklar, hvorfor de to piger ikke går ind i butikken, som de ellers havde planlagt. Butikkens udstråling appellerer ikke til de to piger. De er tydeligvis heller ikke i målgruppen. Butikken er bevidst indrettet, å den udstråler eksklusivitet; modne, velklædte sælgere, varer uden priser i vinduet (signalerer at pris ikke er vigtigt her). 2. Hvilken betydning har personalet i butikken for butiksmiljøet? Ofte vil en butik søge efter personale, som i alder og stil afspejler butikkens koncept, og derved tiltrækker kunder i målgruppen. Det er vigtigt at personalet har en udstråling som sender signaler som matcher konceptet. 3
3. Hvilke værktøjer kan butikken tage i brug, hvis de ønsker at ændre på butiksmiljøet? Inventar: Belysning: Personale: Lyd: Der kan skiftes inventar. F.eks. vil ændring fra lyse tæpper og glashylder til plankegulve og træreoler ændrer stemningen i butikken radikalt. Justering af grundbelysning og spot-områder kan også være medvirkende. Der er tor forskel på en dunkel, hyggelig butik og en stilren oplyst forretning. Deres attitude, kropssprog og talemåde, deres påklædning og deres måde at være sammen på påvirker stemningen i butikken. Baggrundsmusik siger en del om, hvem målgruppen er, hvem butikken gerne vil tiltrække. Hvis butikken i eksemplet her vil appellere til Amalie og Frederikke, kan de vælge at åbne døren og spille høj musik fra ungdoms-hitlisterne. 4. Kom med egne eksempler fra butikker du kender, og beskriv hvad et indbydende butiksmiljø er for dig. Individuel besvarelse. Kommer der ikke bud fra eleverne kan underviser jo lægge ud! Diskuter hvorfor og hvordan vi påvirkes af de forskellige virkemidler. Eleverne vil ofte ha fokus på personalet. Hvorfor er de så vigtige? Opgave 5.5 Eleverne kan eventuelt opfordres til at besvare de tre spørgsmål i samme skema. Det giver overblik. 1. Du skal i hvert af de tre tilfælde komme med et bud på, hvem du mener butikken henvender sig til. 2. Hvilken form for kundebetjening finder du i disse tre forretningstyper? 3. Hvilke behov i Maslow s behovspyramide kan blive dækket ved indkøb i de tre forskellige butikker? 4
Nr. 1. Hvem henvender butikken sig til? 2. Hvilken form for kundebetjening? 3. Hvilket behov dækkes i denne butik? Skiforretning i byens hovedgade Til unge og unge voksne med en aktiv livsstil. Primært rådgivende salg, da entusiaster ofte køber formstøbte skistøvler og individuelt tilpasset udstyr. I visse forretninger også en del klassisk salg. Primært ego behov og selvudvikling. Til dels også det sociale behov, hvis det drejer sig om at købe udstyr for at tilhøre en gruppe. Helsekostforretning i shoppearkade Til voksne, primært kvinder, som går op i sundhed og rene varer uden tilsætningsstoffer. Økologi. Klassisk salg og lejlighedsvist også rådgivende salg. Fysiske behov, tryghedsbehov og delvist også selvudvikling, hvis helse er en livsstil. Tøjforretning på byens hovedstrøg Piger og unge kvinder, som er med på moden og interesserer sig for mode og make-up Klassiske salg. I visse butikker også selvbetjening afhænger af serviceniveauet. Sociale behov og ego behov Opgave 5.6 Løsningen på opgavens kryds og tværs kan downloades fra www.itrojka.dk Checkopgave Opgave 5.7 Følgende påstande er rigtige: 1, 2, 4, 5, 7, 10 5