Bilag 1 Gentofte Kommune Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 1 2 Eksisterende meteo-marine forhold 2 2.1 Vind 3 2.2 Bølgeklima 3 2.3 Strømningsmønster 5 2.4 Sedimenttransport 7 2.5 Tangophobning 7 3 Indvirkning af Lokalplan 307 7 3.1 Bølger 8 3.2 Strøm 8 3.3 Sedimenttransport 8 3.4 Tangophobning 8 4 Afsluttende vurdering 8 5 Referencer 8 1 Introduktion Under Gentofte Kommunes behandling af COWIs miljøvurdering af Lokalplan 307 - Boliger på Tuborg Syd, er der i forbindelse med den offentlige høring af miljøvurderingen fremkommet krav om yderligere belysning af de mulige konsekvenser for de kysthydrauliske forhold som følge af lokalplanforslaget. Dette notat giver en vurdering af de kysthydrauliske konsekvenser som følge af Lokalplan 307 baseret på eksisterende tilgængelige oplysninger og principielle overvejelser omkring de konkrete fysiske ændringer af de eksisterende forhold. I forbindelse med Lokalplan 307 er der tale om 2 konkrete ændringer i forhold til den allerede godkendte lokalplan 248. Det drejer sig dels om opfyldning af et areal på ca. 3000 m 2 ved havnens åbning på den sydlige tange, se vedlagte tegning 1 fra Gentofte Kommunes Lokalplan 307, samt den ændring at dele af de opførte bygningsanlæg langs kysten på den sydlige tange opføres direkte i vandet. Notatet forholder sig til de ændringer som fremkommer i lokalplan 307 i forhold til lokalplan 248. Dokument nr. jkro-1 Revision nr. Udgivelsesdato 5/2 2008 I:\bb\COWI notat om strøm1.doc Udarbejdet Kontrolleret Godkendt JKRO CRJ NEF
Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 2 / 10 Notatet beskriver de forhold der relaterer sig til: bølgeklimaet strømningsdynamikken sedimenttransporten transporten af tang i området Notatet giver på den baggrund en vurdering af hvorledes den 3.000 m 2 opfyldningen og opførelsen af bygningsanlæg i vandet kan forventes at påvirke de kysthydrauliske forhold. Figur 1 Tuborg Havn placeret i den nordlige del af Svanemøllebugten. 2 Eksisterende meteo-marine forhold De eksisterende hydrauliske forhold omkring Tuborg Havn er nøje undersøgt og beskrevet i forbindelse med Københavns Kommunes vurdering af muligheden for at etablere en badestrand i Svanemøllebugten. I den forbindelse har Københavns Kommune engageret DHI - Institut for Vand og Miljø til at beskrive og vurdere de hydrauliske og kysttekniske forhold der gør sig gældende i området, /1/. Vurderingen er foretaget på baggrund af numeriske simuleringer af strømningsforhold med en 3D hydrodynamisk model og simulering af bølge og vandkvalitetsforhold. Den følgende beskrivelse af de eksisterende forhold beror derfor i vid udstrækning på de informationer der er tilvejebragt i den pågældende rapport. I:\bb\COWI notat om strøm1.doc.
Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 3 / 10 2.1 Vind Karakteristiske vindforhold i Øresundsområdet er vist i Figur 2 baseret på observationer fra Kastrup i perioden 21-10-1993 til 1-1-1994. Denne periode anvendes typisk til modelsimuleringer af strømningsforholdene i Øresund, da strømningsforholdene i perioden er karakteristisk for de strømningsforhold der generelt kendetegner Øresund. Figur 2 Karakteristiske vindforhold i øresundsområdet baseret på observationer fra Kastrup, /1/. Vindklimaet ses i perioden at være domineret af sydvestlige vinde og nordøstlige vinde. 2.2 Bølgeklima Tuborg Havn og strækningen syd herfor er med sin beliggenhed beskyttet af bølger i Øresund for de fleste vindretninger og kun eksponeret for bølger i vinkelrummet N til Ø. Bølgerne genereres på det frie stræk til den svenske kyst og når begrænsede bølgehøjder, da vinden for disse retninger typisk ikke overskrider 12,5 m/s i mere end 0,1-0,2 % af tiden, /1,2/. I stormsituationer kan der ved vindhastigheder op 15-20 m/s opnås bølgehøjder på ca. H s = 1,0-1,5 m, baseret på en frit-strækbetragtning, dvs. bølgehøjden ikke er dybdebegrænset /2/. I Figur 3 er beregnede bølgeroser for to punkter i Svanemøllebugten vist, for det eksisterende vindklima, efter /1/. I:\bb\COWI notat om strøm1.doc.
Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 4 / 10 Figur 3 Bølgeroser for to punkter i Svanemøllebugten; 500 m ud for åbningen ind til Tuborg Havn (venstre), inde i Svanemøllebugten 200 m fra den sydlige havnetanges kyst (højre), se Figur 4, /1/. Pga. bølgerefraktion (retningen ændres på grund af fladere vand), shoaling (bølgehøjden øges på grund af fladere vand) og bølgebrydning vil bølgernes bevægelse mod kysten ændres gradvist når bølgerne når frem til kysten. På Figur 4 ses bølger ved 20 m/s vind fra 30 o nordlig retning og deres bevægelse ind i Svanemøllebugten. Figur 4 Indfaldne bølgeretninger og bølgehøjder i Svanemøllebugten baseret på simulering med MIKE21 SW. Vind på 20 m/s fra 30 o nordlig retning, /1/. Røde markering viser punkter for bølgerose, se Figur 3. I:\bb\COWI notat om strøm1.doc.
Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 5 / 10 Figur 5 Indfaldne bølgeretninger og bølgehøjder i Svanemøllebugten baseret på simulering med MIKE21 SW. Vind på 20 m/s fra 90 o østlig retning, /1/. Figur 5 viser, at bølgerne langs den sydlige tange næsten er parallelle med kysten og at bølgehøjden aftager meget fra bølgehøjden der ikke er dybdebegrænset, dvs. er påvirket af kystkonturerne. Dette betyder, at den tilhørende sedimenttransport vil være ganske ringe, idet bølgehøjde og indfaldsvinkel relativt til kystorienteringen er bestemmende faktorer for den kystparallelle sedimenttransport. 2.3 Strømningsmønster Strømningsmønsteret i Svanemøllebugten er relativt komplicerede, da den typisk nord-sydgående strøm i Øresund skaber hvirvler inde i Svanemøllebugten. Disse hvirvler kan cirkulerer sådan, at strømningsretningen på den sydlige tange går i modsat retning af den generelle strømretning i Øresund. I Figur 6 og Figur 7 ses eksempler på et sådant dybdemidlet strømningsmønster, efter /1/ I:\bb\COWI notat om strøm1.doc.
Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 6 / 10 Figur 6 Eksempel på strømningsmønster i Svanemøllebugten; sydgående strøm i Øresund, /1/. Figur 7 Eksempel på strømningsmønster i Svanemøllebugten; nordgående strøm i Øresund, /1/. Der vil herudover kunne være tale om strømme drevet af vind og tidevand, som kan ændre strømningsmønstrene. I:\bb\COWI notat om strøm1.doc.
Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 7 / 10 2.4 Sedimenttransport Sedimenttransporten i Svanemøllebugten langs den sydlige tange opstår som en samvirkning mellem indkomne bølger og de fremherskende strømforhold. Da bølgehøjden er relativ lavt, og tillige forløber næsten kystparallelt, vil bølgeaktiviteten ikke give anledning til nogen nævneværdig transport i området. Såfremt kysten ikke er beskyttet med dækværker, vil bølgeaktiviteten dog kunne erodere strandlinien og den bagvedliggende kyst under kraftige østlige vinde, men dette giver ikke i sig selv anledning til nogen sedimenttransport, der primært foregår i bølgernes brydningszone. I denne sammenhæng vil det typisk være på 0,5-1,0m vand afhængig af vandstanden på det pågældende tidspunkt. 2.5 Tangophobning Generelt foregår der langs Øresundskysten en del transport af 'tang', som typisk er et-årige trådalger ectocarpus (populært kaldet 'fedtmøg'), ålegræs og i begrænset udstrækning blæretang. Denne transport hænger bl.a. sammen med de relativt næringssaltbelastede forhold i Øresund, som skaber god grobund for vækst af specielt trådalgerne, og vejrforhold som river tangen løs og transporterer den med strømmen langs kysten. Tangtransporten bliver typisk et problem hvor kystens forløb afbrydes af konstruktioner eller lignende, og der skabes læ-zoner, hvor tangen kan akkumuleres. I disse læ-zoner samles tangen, men den vil ofte forsvinde igen ved ændringer i strømretning eller vindretning. Såfremt tangen aflejres på stranden kan der opstå et problem omkring opsamling af den akkumulerede tang. Tangen vil typisk ikke giver anledning til specielle lugtproblemer i den situation. I nogle situationer, som f.eks. syd for Rungsted Havn, opstår der specielle forhold som gør at tangen ikke automatisk forsvinder igen, og heller ikke aflejres på selve stranden. Tangen vil derefter begynde at rådne i det stillestående vand. Dette kan give massive lugtproblemer. 3 Indvirkning af Lokalplan 307 I forbindelse med ændring af kystliniens udformning i Lokalplan 307 som følge af en opfyldning af et ca. 3.000 m 2 areal og etablering af bygværker i strandlinien og ud i vandet, vil der ske en lokal påvirkning af de hydrauliske forhold. Som det fremgår af illustrationer af bølge og strømningsmønstre i Svanemøllebugten, vil opfyldning dog være af en så begrænset størrelse (sammenlign Figur 4 til Figur 7 med tegning 1 bagest) at opfyldningen ikke kan forventes at give anledning til nogen påvirkning udover helt lokalt omkring opfyldningen. I:\bb\COWI notat om strøm1.doc.
Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 8 / 10 3.1 Bølger For bølgerne vil der kun i vinkelintervallet omkring de 30 o være tale om en lille skyggevirkning af opfyldningen, og det kun helt lokalt da bathymetrien (bundforholdene) udfor opfyldningen ikke ændres. For mere nordlige retninger vil indkomne bølger i området omkring opfyldningen blive mere påvirket af de eksisterende bølgebrydere udfor havnemundingen, som bevirker at opfyldningen vil ligge i læ for disse fsv. angår bølgepåvirkningen. For bølger fra østlige retninger (omkring 90 o ) vil der ikke opstå lævirkning fra opfyldningen, som derfor ikke vil have nogen indvirkning på bølgeforholdene. 3.2 Strøm For strømforholdene vil opfyldningen ligeledes have en så begrænset påvirkning af de overordnede strømforhold i Svanemøllebugten, at der kun kan forventes helt lokale påvirkninger omkring opfyldningen. Ved nordgående strøm langs den sydlige tange inde i bugten vil opfyldningen alene påvirke strømforhold i indsejlingsområdet til havnen. Dette kan muligvis under kraftige strømforhold i Øresund give anledning til en beskeden hvirveldannelse i havnens åbning. Ved sydgående strøm langs den sydlige tange inde i bugten vil der muligvis opstå en lille læ-zone umiddelbart syd for opfyldningen, afhængig af den præcise udformning af opfyldningen. Igen vil påvirkningen være helt lokal. 3.3 Sedimenttransport Da hverken bølger eller strøm påvirkes andet end helt lokalt omkring opfyldningen, vil sedimenttransporten følgelig heller ikke påvirkes andet end helt lokalt omkring opfyldningen. 3.4 Tangophobning Den samlede transport af tang ind i Svanemøllebugten vil tydeligvis ikke blive påvirket af de ændringsforslag, som er fremsat til Lokalplan 307. Der vil derfor alene kunne blive tale om, at den konkrete udformning af opfyldningen og de konstruktioner der opføres i strandlinien kan give anledning til en helt lokal mer-ophobning af tang syd for den planlagte opfyldning. Dette kan imidlertid ganske let forhindres ved hensigtsmæssig udformning af opfyldningen. Enten ved at sikre en tilstrækkelig dybde eller ved tilpasning til kystliniekonturen. 4 Afsluttende vurdering Samlet set forventes det, at de foreslåede ændringer af kystlinieudformningen ikke giver anledning til nogen negative påvirkninger af de kysthydrauliske forhold. I:\bb\COWI notat om strøm1.doc.
Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 9 / 10 5 Referencer /1/ Badested i Svanemøllebugten - Endelig Rapport, DHI/Hasløv&Kjærsgaard, Oktober 2006, Projekt no. 53947 /2/ Vurdering af kyst & hydrauliske aspekter ved forslag til udbygning af Tuborg Syd, Tuborg Syd idé konkurrence, COWI, november 1999. I:\bb\COWI notat om strøm1.doc.
Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 10 / 10 TEGNING 1 I:\bb\COWI notat om strøm1.doc.