Tørresø, effekt af råstofindvinding Undersøgelse af effekt af råstofindvinding på nærliggende kyststrækning
|
|
- Jette Lauritzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tørresø, effekt af råstofindvinding Undersøgelse af effekt af råstofindvinding på nærliggende kyststrækning Ole Askehave Konsulentfirma Teknisk Notat Januar 2007
2 Tørresø, effekt af råstofindvinding Undersøgelse af effekt af råstofindvinding på nærliggende kyststrækning Agern Allé Hørsholm Tlf: Fax: Afd. fax: dhi@dhigroup.com Web: Klient Ole Askehave Konsulentfirma Klientens repræsentant Ole Askehave Projekt Tørresø, effekt af råstofindvinding Projekt nr Forfattere Sanne Niemann Karsten Mangor Dato 24. januar 2007 Godkendt af Karsten Mangor 1 Teknisk Notat SLN KM KM 24/01/07 0 Teknisk Notat SLN KM KM 17/01/07 Revision Beskrivelse Udført Kontrolleret Godkendt Dato Nøgleord Effect of dredging Klassifikation Åben Intern Tilhører klienten Distribution Ole Askehave Konsulentfirma: DHI: Ole Askehave KM,SLN,JAO Antal kopier 4 3
3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION LOKALE DYBDEFORHOLD OG KYSTPROFILER LOKALE BØLGEFORHOLD PÅ DYBT VAND Bølgeforhold på dybt vand Bølgeforhold i kystnært område samt indvirkning af råstofindvindingen på disse LANGSGÅENDE SEDIMENTTRANSPORT OG INDVIRKNING AF RÅSTOFINDVINDING TVÆRGÅENDE SEDIMENTTRANSPORT OG INDVIRKNING AF RÅSTOFINDVINDING KONKLUSION: VURDERING AF INDVIRKNING AF RÅSTOFINDVIRKNINGEN PÅ EROSIONS- OG AFLEJRINGSFORHOLD LANGS KYSTSTRÆKNINGEN VED TØRRESØ REFERENCER BILAG A Teknisk beskrivelse af DHI s LITPACK-model 54347/ /SLN.be i DHI - Institut for Vand og Miljø
4 1 INTRODUKTION Miljøstyrelsen har udstedt en tilladelse til indvinding af råstoffer i indvindingsområde 550-BA Tørresø til en række indvindingsfirmaer. Tilladelsen er bevilget med forbehold for, at der foreligger en af Kystdirektoratet godkendt dokumentation for, at råstofindvindingen ikke får negativ indvirkning på den nærliggende kyststrækning. På den baggrund har Ole Askehave Konsulentfirma anmodet DHI om at foretage de nødvendige analyser og undersøgelser for at vurdere råstofindvindingens indflydelse på den lokale bølgepåvirkning, sedimenttransport og kysterosion. Tilladelse til indvinding af råstof er udstedt af Skov- og Naturstyrelsen den 11/12/06 i et område afgrænset af rette linier mellem nedennævnte koordinater (WGS 1984), områdets beliggenhed er angivet i Figur 1.1: Ø. Længde N. Bredde 10 25, , , , , , , , , ,17 DHI har undersøgt og vurderet indflydelsen af råstofindvinding fra område 550-BA Tørresø. Det fremgår af Figur 1.1, at indvindingsområdet er beliggende søværts for 6 m dybdekurven. Indvindingsområdet har et areal på 3,3 km 3 med vanddybder varierende fra > 6 12 m, og der må samlet indvindes m 3 materiale for en 3-årig periode startende den Indvindingen vil blive foretaget ved slæbesugning eller stiksugning. Der er foretaget følgende simple udregninger med henblik på at anskueliggøre, hvor stort et indgreb indvinding af m 3 materiale over et 3,3 km 3 stort område udgør: Forestiller man sig, at indvindingen sker jævnt over hele området, f.eks. ved slæbesugning, vil dette medføre en øgning af gennemsnitsdybden på ca. 12 cm. Hvis indvindingen af m 3 materiale foretages med stiksugning til en gennemsnitlig dybde af 5 m under den eksisterende havbund, vil den fremkomne fordybning i havbunden, som dækker et areal på m 2, cirka svare til et område på 300 m x 300 m. Kyststrækningen ud for indvindingsområdet har gennem mange år været udsat for erosion og oversvømmelse. En stor del af strækningen er bebygget med sommerhuse, og gennem mange år har det lokale lag, Det Nordfynske Kystsikrings-, Dige- og Pumpelag, udført sikringsarbejder bestående af diger og diverse kystsikringskonstruktioner. Siden omkring 1999 er laget gået over til at sikre strækningen med strandfodring. COWI, med assistance fra DHI og Kystdirektoratet, gennemførte i 1998 og senere un / /SLN.be 1-1 DHI - Institut for Vand og Miljø
5 dersøgelser af kystforholdene i forbindelse med overgangen til kystfodring, jvf. Ref. /2/. Det er oplyst af Ole Askehave, at laget ikke ønsker at stille denne rapport til rådighed for nærværende undersøgelser. Figur 1.1 Indvindingsområde 550-BA Tørresø, fra Ref. /1/ / /SLN.be 1-2 DHI - Institut for Vand og Miljø
6 2 LOKALE DYBDEFORHOLD OG KYSTPROFILER Dybdeforholdene for området omkring indvindingsområdet er udtrukket fra DHI s elektroniske søkort MIKE C-MAP. I Figur 2.1 er vist datapunkter, hvor dybden er tilgængelig i MIKE C-MAP. Dybderne er tilgængelige indtil ca. 2 m dybde. En bathymetri som vist i Figur 2.2 er dannet ved interpolation i disse dybder, og 4 kystprofiler, se Figur 2.3, er udtrukket fra bathymetrien på lokaliteterne som vist i Figur 2.1. Som det ses af bathymetrien, er kystprofilet langs Tørresø Strand svagt varierende. Kystprofil 2 og 3 i Figur 2.3 tættest på indvindingslokaliteten er i den kystnære zone (op til 5 m dybdekurven) lidt mindre stejle, end det er tilfældet hhv. nordvest og sydøst herfor (profil 1 og 4). Profil 2 vælges til de videre analyser. Inden for 2 m dybdekurven, hvor DHI s elektroniske søkort ikke har dybder tilgængeligt, er kystprofilet ekstrapoleret ind til kysten med samme hældning, som den der forefindes mellem 2,1 og 4,1 m dybdekurverne (0,0024 m pr. m). Ved indvindingen uddybes en del af profilet. Som beskrevet i Kapitel 1, undersøges effekten af en jævn uddybning over hele indvindingsområdet på 0,12 m under det eksisterende bundniveau og en større uddybning på 5 m under det nuværende niveau over et mindre område på ca. 300 m x 300 m. Bølge- og sedimentberegninger er foretaget for fire forskellige profiler, se Figur 2.4: Profil 2: Det eksisterende profil. Profil 2-A: Det eksisterende profil er modificeret med 0,12 m fra 6 m dybdekurven og 1800 m søværts for denne. Dette er omtrentligt udstrækningen af indvindingsområdet i normalretningen på kystlinien. Dette svarer til situationen beskrevet i Kapitel 1 med en jævn uddybning af m 3 materiale fra hele indvindingsarealet på ca. 3,3 km 2. Profil 2-B: Tilsvarende Profil 2-A, profilet er blot uddybet med 5 m i stedet for 0,12 m. Uddybningen er foretaget med en skræntvinkel på 1:5. Denne situation, med en 5 m uddybning i hele indvindingsområdets udstrækning på ca m, er medtaget for at undersøge effekten af en 5 m uddybning for hele indvindingsarealet. Denne uddybning svarer til betydeligt mere end de m 3 og er medtaget som et absolut øvre skøn på virkningen på transportforholdene af en meget stor sandindvinding. Profil 2-C: Det eksisterende profil er modificeret med en uddybning på 5 m i de 300 m, der ligger mest søværts i indvindingsområdet. For det eksisterende profil 2 i den nordvestlige del af indvindingsområdet svarer det til vanddybder på 12,5 15 m. Mod øst er vanddybderne i den søværts del af indvindingsområdet mindre; her ville dybderne i de yderste 300 m være omtrent m. Uddybningen i profilet er foretaget med en skræntvinkel på 1:5. Profil 2-C svarer til situationen beskrevet i Kapitel 1 med en uddybning af m 3 materiale fra et område på ca. 300 m x 300 m, altså uddybning af en mindre del af indvindingsarealet på ca. 3,3 km / /SLN.be 2-1 DHI - Institut for Vand og Miljø
7 Figur 2.1 Indvindingsområde samt dybdedata fra DHI s elektroniske søkort, MIKE C-MAP. Lokaliteter, hvor bølgedata er tilgængelige fra DHI s Farvandsmodel er angivet. Figur 2.2 Bathymetri nær Tørresø Strand / /SLN.be 2-2 DHI - Institut for Vand og Miljø
8 Figur 2.3 Kystprofiler ved Tørresø Strand / /SLN.be 2-3 DHI - Institut for Vand og Miljø
9 Figur 2.4 Profiler anvendt i bølge- og sedimentberegninger / /SLN.be 2-4 DHI - Institut for Vand og Miljø
10 3 LOKALE BØLGEFORHOLD PÅ DYBT VAND Bølgeforholdene for området er baseret på udtræk og analyse af simulerede bølgeforhold på indvindingslokaliteten fra DHI s Vandudsigt. Når bølger nærmer sig kysten, ændres bølgehøjde, -længde og -retning på grund af tiltagende påvirkning fra havbunden efterhånden som vanddybden aftager. Bølgeforholdene fra indvindingsområdet transformeres til det kystnære område ved hjælp af DHI s LITPACK-model. Resultater heraf beskrives i næste afsnit. 3.1 Bølgeforhold på dybt vand Bøgleforholdene (kombinationer af bølgehøjde, -periode og retning) fra perioden juni 2002 til januar 2006 er udtrukket som en tidsserie med et tidsskridt på 20 minutter for lokaliteterne som angivet i Figur 2.1, der ligger centralt for indvindingsområdet. I Figur 3.1 er bølgehøjdernes fordeling på retninger præsenteret for både den østlige og den vestlige lokalitet. Til sammenligning med den vestlige lokalitet, der ligger omtrent nord for Agernæs, ligger den østlige i læ for de vestlige bølgeretninger bag den NV-SØgående kyststrækning ved Tørresø. I Figur 3.2 er vist den procentvise overskridelse (tid) af givne bølgehøjder i perioden juni 2002 til januar 2006 for de to bølgelokaliteter. I Tabel 3.1 er angivet bølger, der overskrides i en periode svarende til hhv. 2 uger om året og 3 timer om året. Dette er valgt som repræsentativt for en typisk høj bølge og en ekstrem høj bølge. Bølgehøjderne, der overskrides hhv. to uger og tre timer om året, er ca. 30% lavere ved det østlige bølgedatapunkt end ved det vestlige punkt. Indvindingsområdet ligger mellem de to lokaliteter, og der vil derfor til dels være læ for de vestlige bølgeretninger, dog i mindre grad end ved bølgelokalitet Øst. Ligeledes forventes lidt mindre ekstreme bølgehøjder. Til den videre analyse er anvendt bølgehøjderne fra den vestlige lokalitet; dette må anses for konservativt. Ved beregning af sedimenttransport giver skråt indfaldende bølger anledning til de største langsgående transportrater. Som det ses i Figur 3.1, kommer bølger hovedsageligt fra retninger mellem 270 N og 90 N, og bølgehøjder over 1,5 m kommer fra alle de relevante retninger. I sedimentberegninger er derfor valgt bølger, der kommer ind med en retning på 45 grader på kystprofilets normal. Kystorienteringen ved profil 3 er 45 N, og dette vil derfor svare til bølger, der falder ind fra nord. Kysten ved profil 2 har kystorienteringen 30 N, og her vil det således svare til bølger fra 345 N / /SLN.be 3-1 DHI - Institut for Vand og Miljø
11 Figur 3.1 Bølgehøjder og -retninger for hhv. lokalitet Vest (øverst) og Øst (nederst) som angivet i Figur 2.1. Figur 3.2 Overskridelsessandsynlighed for bølgehøjder ved hhv. lokalitet Vest og Øst i perioden juni 2002 til januar / /SLN.be 3-2 DHI - Institut for Vand og Miljø
12 Tabel 3.1 Bølgehøjder med overskridelsesfrekvenser på hhv. 2 uger og 3 timer pr. år. Bølgehøjde [m] Overskridelsesfrekvens: 2 uger/år (3,85% pr. år) [m] Overskridelsesfrekvens: 3 timer/år (0,03% pr. år) Bølgedata Vest ( E, N) H m0 = 1,3 m (H rms = 0,9 m) H m0 = 2,8 m (H rms = 2,0 m) Bølgedata Øst (10 30 E, N) H m0 = 1,0 m (H rms = 0,7 m) H m0 = 2,2 m (H rms = 1,6 m) 3.2 Bølgeforhold i kystnært område samt indvirkning af råstofindvindingen på disse Bølgeforholdene fra indvindingsområdet transformeres til det kystnære område vha. DHI s LITPACK-model modulet LITDRIFT anvendes til dette formål. En teknisk beskrivelse af LITDRIFT er vedhæftet rapporten i Bilag A. Beregningsparametre fremgår af Tabel 3.2. Dybvandsbølgehøjderne fra den vestlige bølgelokalitet i Tabel 3.1 er anvendt som randbetingelse ved profil 2 s søværts ende, dvs. bølgehøjder på H m0 =1,3 m og H m0 =2,8 m er benyttet i beregningerne, svarende til H rms =0,9 m og H rms =2,2 m, der anvendes i LITPACK. En bølgeindfaldsretning på 45 er anvendt som beskrevet i afsnittet ovenfor. Bølgehøjdevariationen med dybden for en dybvandsbølgehøjde på H rms = 0,9 m ses i Figur 3.3 for alle de fire testede kystprofiler og for en dybvandsbølgehøjde på H rms = 2,0 m i Figur 3.4. Der ses en forøgelse i bølgehøjde over uddybningsområderne i alle tilfælde. I tilfældet med den lille uddybning på 0,12 m er forøgelsen forsvindende lille (~0,1%). Ved en uddybning af profilet med 5 m under eksisterende bundniveau, stiger bølgehøjden over uddybningen med ca. 5 %. Når der uddybes med 5 m under bundniveau i hele indvindingsarealet, vil bølgehøjden i ekstremsituationen med H rms =2,0 m på dybt vand også være forhøjet ca. 400 m efter uddybningen i retning ind mod kysten, da bølgehøjdefordelingen i brydningszonen er påvirket af den ændrede bølgehøjde over uddybningen. Indenfor 4 m dybdekurven er der ingen ændring i bølgehøjden i forhold til den eksisterende situation i de testede kombinationer af bølgehøjde og uddybning. Ovennævnte analysemetode medtager ikke to-dimensionale effekter så som ændringer i bølgeretningerne langs med kysten forårsaget af de forskellige uddybninger. På baggrund af de beregnede effekter på bølgehøjderne i et enkelt profil, som jo alle er beregnet til at være forsvindende små indenfor vanddybder på 4 m, skønnes effekterne på bølgeretningerne ligeledes at være ubetydelige / /SLN.be 3-3 DHI - Institut for Vand og Miljø
13 Tabel 3.2 Wave set-up: Wave orbital theory: Wave breaking: Modelopsætning til bølgeberegninger. Parameters Included Stokes 1 st order Battjes&Janssen, γ 1 =1.0,γ 2 =0.80, α= / /SLN.be 3-4 DHI - Institut for Vand og Miljø
14 Figur 3.3 Bølgehøjde (mellemste figur) samt langsgående transport (nederste figur) ved en dybvandsbølgehøjdeh rms =0,93 m med overskridelse 2 uger om året, bølgeindfaldsretning 45 i forhold til kystnormal. Beregningerne er foretaget for kystprofiler som vist i den øverste figur: Det originale kystprofil (Profil 2), det originale kystprofil med en uddybning på 0,12 m over indvindingsområdet (Profil 2-A), det originale kystprofil med en uddybning på 5 m over hele indvindingsområdet (Profil 2-B) og det originale kystprofil med en uddybning på 5 m i de yderste 300 m af indvindingsområdet (Profil 2-C) / /SLN.be 3-5 DHI - Institut for Vand og Miljø
15 Figur 3.4 Bølgehøjde (mellemste figur) samt akkumuleret langsgående transport (nederste figur) ved en dybvandsbølgehøjde på 2,8 m, som overskrides i 3 timer om året, bølgeindfaldsretning 45 i forhold til kystnormal. Beregningerne er foretaget for kystprofiler som vist i den øverste figur: Det originale kystprofil (Profil 2), det originale kystprofil med en uddybning på 0,12 m over indvindingsområdet (Profil 2-A), det originale kystprofil med en uddybning på 5 m over hele indvindingsområdet (Profil 2-B) og det originale kystprofil med en uddybning på 5 m i de yderste 300 m af indvindingsområdet (Profil 2-C) / /SLN.be 3-6 DHI - Institut for Vand og Miljø
16 4 LANGSGÅENDE SEDIMENTTRANSPORT OG INDVIRKNING AF RÅSTOFINDVINDING Den langsgående transportkapacitet er beregnet med DHI s LITPACK-model, med modulet LITDRIFT. De anvendte beregningsparametre fremgår af Tabel 4.1. Det skal understreges, at der ikke er udført en kalibrering og validering af de beregnede transportkapaciteter. Der foretages i det følgende alene en relativ vurdering af indvirkningen af råstofindvindingen ved en sammenligning mellem transportkapaciteter med og uden råstofindvinding. De beregnede transportkapaciteter fremgår af de nederste figurer i hhv. Figur 3.3 (for H rms =0,9 m) og Figur 3.4 (for H rms =2,0 m). Erfaringsmæssigt er situationen for en typisk høj bølgehøjde, altså beregningen med (for H rms =0,9 m), mere vigtig for den samlede årlige transportrate end de ekstreme og langt mindre hyppige bølgehøjder eksemplificeret med en beregning med H rms =2,0 m. For den typisk høje bølgehøjde på 0,9 m ses transporten i Figur 3.3 at foregå indenfor 4 m dybdekurven. Det forventes derfor, at langt den overvejende del af den årlige transport vil foregå landværts uddybningsområdet. For denne del af transporten viser figuren, at uddybning i indvindingsområdet ikke har nogen effekt. I ekstreme hændelser, som for eksempel den beregnede hændelse der overskrides 3 timer/år, vil der også forekomme langsgående transport i uddybningsområdet, som det ses af Figur 3.4. Ved en uddybning vil transportkapaciteten for den langsgående transport stige lidt. For Profil 2-A med en uddybning på 0,12 m og Profil 2-C med en uddybning på 5 m i den søværts del af indvindingsområdet er forskellene i transportkapacitet dog ubetydelig. Uddybes der med 5 m under eksisterende bundniveau i hele indvindingsområdet (Profil 2-B), vil transportkapaciteten lokalt stige med op til 60% i forhold til den eksisterende situation, men da transporten samtidig omfordeles på profilet, vil den totale integrerede transport over hele profilet dog kun stige med ca. 10% i forhold til situationen med det eksisterende bundprofil. Det fremgår, at den lokale øgning af transporten hovedsagelig vil foregå på og nær den landværts skrænt af de uddybede områder, fordi transporten koncentreres på denne skrænt i stedet for at foregå over en længere del af profilet. En anden årsag er, at transporten stiger med stigende stejlhed af profilet. Dette transportmønster bevirker hovedsagelig en tilbagefyldning/udjævning af det uddybede område, og der er kun minimale ændringer i transportraterne tættere på kysten. Ændringerne i transportrater ses at ske udelukkende for dybder i det eksisterende indvindingsområde med mindre vanddybder end ca. 10 m, dvs. at ved råstofindvinding på dybder over 10 m sker der ingen ændring af den langsgående transport. Det skal bemærkes at dette uddybningsscenarie er meget ekstremt, og resultaterne viser således, at effekterne på transportforholdene af mere realistiske uddybningsscenarier er ubetydelige. På baggrund af de foretagne beregninger vurderes det, at effekten af råstofindvindingen har en forsvindende indvirkning på den langsgående transport i området ved Tørresø. Uddybes der på dybder over 10 m, kan effekten ikke ses i de udførte beregninger. I situationer med ekstreme bølgehøjder vil den resulterende transport bevirke en langsom tilbagefyldning af det uddybede område på vanddybder mellem ca. 5 og 10 m / /SLN.be 4-1 DHI - Institut for Vand og Miljø
17 Tabel 4.1 Modelopsætning til beregning af langsgående transport. Parameters Sediment description: Graded sediment, 10 sand fractions Ripples included d 50 =0.25 mm, σ=1.5 Porosity=40% Critical Shields parameter: Wave orbital theory: Stokes 1 st order Theory for reference bed concentration: Deterministic method, Zyserman & Fredsøe (1994) Fall velocity: m/s Bed friction: Nikuradse, k N =2.5d 50 ( m) Water temperature: 10 o C 54347/ /SLN.be 4-2 DHI - Institut for Vand og Miljø
18 5 TVÆRGÅENDE SEDIMENTTRANSPORT OG INDVIRKNING AF RÅSTOFINDVINDING Den tværgående transportkapacitet er beregnet med DHI s LITPACK model, hvor modulet LITPROF er anvendt.. Det understreges, at der ikke er udført en kalibrering og validering af de beregnede transportkapaciteter. Der foretages i det følgende alene en relativ vurdering af indvirkningen af råstofindvindingen ved en sammenligning mellem transportkapaciteter med og uden råstofindvinding. De anvendte beregningsparametre fremgår af Tabel 5.1. Beregningerne er udført for samme typiske bølgehøjde (H rms =0,9 m) og ekstreme bølgehøjde (H rms =2,0 m), som anvendt i beregningerne af den langsgående transport. Hvor der i beregningerne af den langsgående transport er anvendt en bølgeretning på 45 med kystnormalen, da dette giver maksimal langsgående transport, er beregningerne for den tværgående sedimenttransport i dette afsnit udført med en bølgeretning ret ind på kysten. Ret indfaldende bølger medfører en større bølgehøjde og en større sensitivitet på ændringer i tværtransporten som følge af en råstofindvinding. I begge tilfælde er effekten af råstofindvindingen på sedimenttransporten altså vurderet for de mest kritiske bølgeindfaldsvinkler. I Figur 5.1 og Figur 3.4 ses beregnet bølgehøjde og tværtransport for de fire anvendte profiler for hhv H rms =0,9 m og H rms =2,0 m. For den typisk høje bølgehøjde på 0,9 m (som har en overskridelsesfrekvens 2 uger/år) samt uddybning ned til 5 m under bundniveau (profil 2-B og profil 2-C) ses der lokalt en lille indflydelse af råstofindvindingen på tværtransporten omkring uddybningens kanter. Dette kan betyde en omfordeling i form af mindre stejle hældninger end 1:5, som er anvendt i beregningerne. Udenfor uddybningsområderne ses ingen ændringer af tværtransporten som følge af råstofindvindingen. Ved uddybningen på 0,12 m jævnt over indvindingsarealet ses der ingen påvirkning af tværtransporten for denne bølgehøjde. For den ekstreme bølgehøjde på 2,0 m ses der en reduktion i den landværts-rettede transport i et område begrænset til selve indvindingsarealerne og kun i tilfælde 2-B og 2-C, hvor der uddybes til 5 m under den eksisterende bund. Ved uddybning med 5 m i hele udstrækningen af indvindingsarealet (profil 2-B) ses der på den landværts kant af indvindingsarealet en udadgående tværtransport en tilsvarende udadgående transport ses ikke på samme sted på det eksisterende kystprofil. De fysiske mekanismer, der foranlediger udadgående transport i bølgebrydningszonen er hovedsageligt en kraftbalance mellem en gradient i vandspejlsniveauet og bundfriktion pga. en udadgående strøm ved bunden foranlediget af en netto indadrettet strøm ved overfladen pga. bølgebrydning. På den landværts kant af uddybningen, hvor dybden er således, at bølgebrydning finder sted, vil disse mekanismer forstærkes pga. en forøget bølgehøjde over indvindingsområdet og dermed øget bølgebrydning i forhold til situationen med det eksisterende kystprofil. Ved uddybningen på 0,12 m jævnt over indvindingsarealet ses de samme mekanismer, men afvigelsen fra situationen uden indvinding er meget lille også for denne bølgehøjde. Indenfor ca. 4 m dybdekonturen ses ingen effekt af indgrebet uafhængigt af uddybningsprofilet / /SLN.be 5-1 DHI - Institut for Vand og Miljø
19 Det vurderes på basis af ovennævnte beregninger, at råstofindvindingens indvirkning på sedimentbalancen i det kystnære område vil være meget lille: 1. I tilfælde med typisk høje bølger er der alene en lille lokal indflydelse omkring uddybningens kanter, hvis der uddybes ned til 5 m under bundniveau. 2. I testen med den ekstreme bølgehøjde ses der ingen effekt af råstofindvindingen indenfor 4 m dybdekonturen. 3. Uddybes der ned til 5 m under bundniveau i hele udstrækningen af indvindingsarealet (profil 2-B og 2-C), hvilket er en meget større uddybning end planlagt, vil der være en reduceret landværts tværtransport, men dette alene i et område begrænset til indvindingsområdet. 4. Fra den landværts kant af indvindingsområdet og ca. 500 m mod kysten fra denne vil der for ekstreme bølgehøjder forekomme en mindre søværts tværtransport. Alene punkt 4 vurderes at kunne påvirke profilet nævneværdigt. Randen af uddybningen landværts i indvindingsarealet og evt. profilet lige indenfor indvindingsarealet kan blive jævnet lidt ud af den søværts-rettede transport, der kan forekomme ved ekstreme bølgesituationer, men med hyppigheden af denne situation samt de meget små transportrater vurderes effekten at være meget lille for den overordnede tværgående sedimentbalance. Da profilet således ikke forventes at ændre sig inden for 4 m dybdekurven (jf. punkt 2), hvor størstedelen af den langsgående sedimenttransport foregår, og kun i begrænset omfang omkring den landværts kant af indvindingsområdet, vurderes effekten af råstofindvindingen på aflejrings- og erosionsforholdene på kysten at være forsvindende lille. Tabel 5.1 Modelopsætning til beregning af tværgående transport. Parameters Sediment description: Graded sediment, 10 sand fractions Ripples included d 50 =0.25 mm, σ=1.5 Critical Shields parameter Wave orbital theory Stokes 1 st order Wave breaking Battjes og Janssen (1978), γ 1 =1.0,γ 2 =0.80, α=1 Theory for reference bed concentration: Fall velocity: Bed friction: Water temperature Deterministic method, Zyserman & Fredsøe (1994) m/s Nikuradse, k N =2.5d 50 ( m) 10 o C 54347/ /SLN.be 5-2 DHI - Institut for Vand og Miljø
20 Figur 5.1 Bølgehøjde (mellemste figur) samt tværgående transport (nederste figur) ved en dybvandsbølgehøjdeh rms =0,93 m med overskridelse 2 uger om året, bølgeindfald vinkelret på kysten. Beregningerne er foretaget for kystprofiler som vist i den øverste figur: Det originale kystprofil (Profil 2), det originale kystprofil med en uddybning på 0,12 m over indvindingsområdet (Profil 2-A), det originale kystprofil med en uddybning på 5 m over hele indvindingsområdet (Profil 2-B) og det originale kystprofil med en uddybning på 5 m i de yderste 300 m af indvindingsområdet (Profil 2-C) / /SLN.be 5-3 DHI - Institut for Vand og Miljø
21 Figur 5.2 Bølgehøjde (mellemste figur) samt tværgående transport (nederste figur) ved en dybvandsbølgehøjdeh rms =2,0 m med overskridelse 3 timer om året, bølgeindfald vinkelret på kysten. Beregningerne er foretaget for kystprofiler som vist i den øverste figur: Det originale kystprofil (Profil 2), det originale kystprofil med en uddybning på 0,12 m over indvindingsområdet (Profil 2-A), det originale kystprofil med en uddybning på 5 m over hele indvindingsområdet (Profil 2-B) og det originale kystprofil med en uddybning på 5 m i de yderste 300 m af indvindingsområdet (Profil 2-C) / /SLN.be 5-4 DHI - Institut for Vand og Miljø
22 6 KONKLUSION: VURDERING AF INDVIRKNING AF RÅSTOF- INDVIRKNINGEN PÅ EROSIONS- OG AFLEJRINGSFORHOLD LANGS KYSTSTRÆKNINGEN VED TØRRESØ I kapitel 4 og 5 er indvirkningen af råstofindvinding i område 550-BA Tørresø på hhv. den langsgående og den tværgående transportkapacitet undersøgt. Virkningen af indgrebet er undersøgt for tre forskellige uddybningsmetoder: Uddybning til 0,12 m under eksisterende bundniveau jævnt fordelt over hele indvindingsområdet eller uddybning til 5 m under eksisterende bundniveau i et område i den dybeste del af indvindingsarealet (uddybning alene i m dybde) eller i hele uddybningsområdets udstrækning i retningen normalt på kystlinien. Effekten på den langsgående transport af råstofindvindingen er fundet at være forsvindende lille ved kombinationen med den ekstreme bølgehændelse med en overskridelsesfrekvens på 3 timer/år og den mest vidtgående uddybning på 5 m i hele indvindingsarealets udstrækning ses der en mindre omfordeling på profilet af transportkapaciteterne og en lille stigning (ca. 10 %) af transportraten ved den pågældende bølgehændelse. Med hyppigheden af denne situation i mente vurderes det, at dette ikke vil have indvirkning på erosions- og aflejringsforholdene på kysten ved Tørresø. Sedimentbalancen på tværs af kysten vurderes ligeledes ikke at blive nævneværdig påvirket af en uddybning ved alle kombinationer af uddybninger og bølgehændelser er effekten lille og begrænset til området meget lokalt omkring uddybningsområdet. Det eksisterende kystprofil forventes således ikke at ændre sig inden for 4 m dybdekurven på grund af råstofindvindingen og kun i begrænset omfang omkring den landværts kant af indvindingsområdet. Da det i beregningerne fremgår, at langt størstedelen af den langsgående sedimenttransport foregår indenfor 4 m dybdekurven, vurderes effekten af råstofindvindingen på aflejrings- og erosionsforholdene på kysten, når også den tværgående transport tages i betragtning, at være ubetydelig / /SLN.be 6-1 DHI - Institut for Vand og Miljø
23 7 REFERENCER /1/ Brev af den fra Miljøministeriet, S&N, til råstofindvindingsselskaber vedrørende tilladelse til indvinding af råstoffer i område 550-BA Tørresø. /2/ Kystteknisk undersøgelse Nordfyn, Maj Rapport udarbejdet af COWI, i samarbejde med DHI og KDI, for det nordfynske kystsikrings-, og dige- og pumpelag / /SLN.be 7-1 DHI - Institut for Vand og Miljø
24 BILAG A Teknisk beskrivelse af DHI s LITPACK-model 54347/ /SLN.be DHI - Institut for Vand og Miljø
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé
Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com
Læs mereChristian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk
Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk Evaluering af sandfodring på Nordfyn Status efter 20 år (1995-2014) Evalueringsrapport udarbejdet af COWI for KDI 2011 (COADAPT) Agenda: Kystteknisk
Læs mereHejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport.
. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. November 2011 Udgivelsesdato : 11. november 2011 Projekt : 23.0820.01 Udarbejdet : Mette Würtz Nielsen Kontrolleret : Claus Michael
Læs mereEtablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange
Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange Vurdering af Stenbeskyttelse Marts 2005 Udkast 16 marts 2005 Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø Etablering af spunsvæg
Læs mereBilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion
Bilag 1 Gentofte Kommune Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion
Læs mereIndholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.
Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mereGrundejerforeningen Ølsted Nordstrand
Grundejerforeningen Ølsted Nordstrand April 2017 ØLSTED NORDSTRAND Ideer til renovering af stranden UDKAST PROJEKT Ølsted Nordstrand, Renovering af strand Ideer til renovering af stranden Grundejerforeningen
Læs mereBeregning af fortynding i kystzonen ved Kærgård Plantage i forhold til placering af udsivningen
Beregning af fortynding i kystzonen ved Kærgård Plantage i forhold til placering af udsivningen Arbejdsgruppen vedrørende Kærgård Plantage Endelig rapport November 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...
Læs mereUdvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal
Københavns Kommune Kystdirektoratet Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal VVM Tillæg til Teknisk baggrundsrapport nr. 3 Kystudvikling ved Hellerup Strand August 2009 Udvidelse af Københavns
Læs mereOmkostningseffektiv kystbeskyttelse Definition og beregning af omkostningseffektiv kystbeskyttelse
Omkostningseffektiv kystbeskyttelse Definition og beregning af omkostningseffektiv kystbeskyttelse Kystdirektoratet Maj 2016 Redaktion: Kystdirektoratet Tekst: Kystdirektoratet Grafiker/bureau: Kystdirektoratet
Læs mereKYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2
ROSENDAL OG MARGRETHELUND GODSER A/S KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KYSTTEKNISK NOTAT TIL KDI INDHOLD
Læs mereErosionsatlas. Metodeudvikling. Pilotprojekt for Sjællands nordkyst. 11813256 erosionsatlas-final.docx / abh.be / 2013-01-30
Erosionsatlas Metodeudvikling og Pilotprojekt for Sjællands nordkyst This project was delivered under the DHI Business Management System certified by DNV to be in compliance with ISO 9001: Quality Management
Læs mereHØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE BUKKEBALLEVEJ TIL MIKKELBORG
HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE BUKKEBALLEVEJ TIL MIKKELBORG BILAG 1 PROJEKT INTRODUKTION HASLØV & KJÆRSGAARD Sag nr. HØR 37.5 25. oktober 2017 INDHOLD 1.0 Projekt Introduktion 1.1 Projektets formål 1.2 Eksisterende
Læs mereKystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø
NOTAT Ref. JBC Den 11. december. 2017 Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø Baggrunden for ny kystbeskyttelse Kystdirektoratet har i september 2017 færdiggjort en ny kystbeskyttelsesløsning ved etablering
Læs mereFællesaftalestrækningen Lønstrup
Fællesaftalestrækningen Lønstrup Bilag til fællesaftale mellem staten og Hjørring Kommune om kystbeskyttelsen for perioden 2014-18 Foto: Hunderup Luftfoto, Hjørring. Lønstrup 2008 September 2013 Højbovej
Læs mereBilag 1 140m kystbeskyttelse ud for Morgenvej, Nørlev Strand
Kystbeskyttelse dimensionering Kystdirektoratets administrative praksis ved tildækkede skråningsbeskyttelse af 28. april 2016 danner basis for dimensioneringen af kystbeskyttelsen, se side 12. Maksimal
Læs mereMøde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg
Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg Teknisk begrundelse for helhedsorienterede løsninger Præsenteret af: Karsten Mangor, chefingeniør i DHI s kystafdeling Udfordringer
Læs mereOffentlig høring om Kystbeskyttelse
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 124 Offentligt Offentlig høring om Kystbeskyttelse Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Landstingssalen d. 23. nov. 2016 Erosion og oversvømmelse valg
Læs mereDet Nordfynske Kystsikrings-, Dige- og Pumpelag.
Det Nordfynske Kystsikrings-, Dige- og Pumpelag. Administration: Thygesensvej 2, 5450 Otterup www.nordfynskyst.dk - tlf.: 64 87 14 89 mail info@nordfynskyst.dk Ansøgning om tilladelse til sandfodring Kystdirektoratet
Læs mereGeologisk kortlægning
Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb
Læs mereDANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN
Læs mereStormflodsmodellering vestlig Limfjord
Stormflodsmodellering vestlig Limfjord Kystdirektoratet Teknisk Note December 2011 INDLEDNING 1 INDLEDNING... 1-1 2 MODELOPSÆTNING... 2-1 2.1 Batymetrier... 2-1 3 MODELLEREDE STORMHÆNDELSER... 3-1 3.1
Læs mereByggeselskab Mogens de Linde Ringgade Centret Jens Baggesens vej 90A 8200 Århus N Att.: Lasse Lings. 08.oktober 2009
Byggeselskab Mogens de Linde Ringgade Centret Jens Baggesens vej 90A 8200 Århus N Att.: Lasse Lings Vurdering af sedimenttransport og vandudskifting ved opførelse af ny høfde ved indsejling til Øer Havn.
Læs mereNordkystens fremtid - Forundersøgelser
Nordkystens fremtid - Forundersøgelser Bathymetrisk opmåling og bestemmelse af sandlag DHI Rapport April 2018 Denne rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af Bureau Veritas
Læs mereEvaluering af sandfodring på Nordfyn
Kystdirektoratet Evaluering af sandfodring på Nordfyn Statusrapport Januar 2011 Kystdirektoratet Evaluering af sandfodring på Nordfyn Statusrapport Januar 2011 Dokument nr P-73329-PR-01 Revision nr 1 Udgivelsesdato
Læs mere8. 6 Ressourcevurdering
Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området 8. 6 Ressourcevurdering Indsatsområde Ristrup I dette afsnit gennemgås indsatsområderne Ristrup, Kasted og Truelsbjerg hver for sig med hensyn
Læs mereBilag 1. Kystbeskyttelse dimensionering
Kystbeskyttelse dimensionering Kystdirektoratets administrative praksis ved tildækkede skråningsbeskyttelse af 28. april 2016 danner basis for dimensioneringen af kystbeskyttelsen, se side 9. Maksimal
Læs mereNOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835
NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835
Læs mereHEJLSMINDE KYSTBESKYTTELSE
Kolding Kommune Marts 2017,opdateret 7. april 2017, 5. maj 2017 og 16. maj 2017 HEJLSMINDE KYSTBESKYTTELSE Drifts- og vedligeholdelsesplan PROJEKT Hejlsminde kystbeskyttelse Drifts- og vedligeholdelsesplan
Læs mereSkråningsbeskyttelse. Bilag 3. 1 Strækninger. 2 Påvirkning
Skråningsbeskyttelse 1 Strækninger Nedenfor gives en oversigt over udbygningen af skråningsbeskyttelsen på de forskellige strækninger på Vestkysten. Tabel 1 Skråningsbeskyttelse Lokalitet Linjenr. Længde
Læs mereBønnerup Havn. Udvikling af Bønnerup Havn. Norddjurs Kommune via Hasløv & Kjærsgaard Teknisk Notat. Kysttekniske vurderinger
Bønnerup Havn Udvikling af Bønnerup Havn Kysttekniske vurderinger Norddjurs Kommune via Hasløv & Kjærsgaard Teknisk Notat Bønnerup Havn Udvikling af Bønnerup Havn Kysttekniske vurderinger Agern Allé 5
Læs mereKystplanlægning. Belysning af behov for beskyttelse STEVNS KOMMUNE
Kystplanlægning Belysning af behov for beskyttelse STEVNS KOMMUNE 9. OKTOBER 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Gennemgang af sikringsniveau 4 2.1 Global havspejlsstigning 5 2.2 Isostatisk landhævning 6 2.3
Læs mereOpsætning af MIKE 3 model
11 Kapitel Opsætning af MIKE 3 model I dette kapitel introduceres MIKE 3 modellen for Hjarbæk Fjord, samt data der anvendes i modellen. Desuden præsenteres kalibrering og validering foretaget i bilag G.
Læs mereKystdynamik og kystbeskyttelse Naturlige erosions- og oversvømmelsesprocesser beskyttelsesmetoders virkning og økonomi
Kystdynamik og kystbeskyttelse Naturlige erosions- og oversvømmelsesprocesser beskyttelsesmetoders virkning og økonomi DHI, Hasløv & Kjærsgaard April 2015 Redaktion: DHI, Hasløv & Kjærsgaard Tekst: DHI,
Læs mereNotatet vil tage udgangspunkt i et af de mere substantielle bidrag bragt i medierne fra Erik Dannenberg samt flere høringssvar herunder især 4.26.
Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Kalundborg Havn NY VESTHAVN Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Kommentering vedr. oversvømmelser
Læs mere«Ejers_navn» «Ejers_CO_navn» «Ejers_adresse» «Ejers_udvidede_adresse» «Postdistrikt» Den 7. november 2016
«Ejers_navn» «Ejers_CO_navn» «Ejers_adresse» «Ejers_udvidede_adresse» «Postdistrikt» Den 7. november 2016 Notat om ralfodring kystbeskyttelse ved Dybesø I tillæg til det tidligere fremsendte materiale
Læs mereKYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2
ROSENDAL OG MARGRETHELUND GODSER A/S KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KYSTTEKNISK NOTAT TIL KDI INDHOLD
Læs mereUndersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet
Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning
Læs mereNotat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen
Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af
Læs mereDer har tidligere være meddelt tilladelser til indvinding af råstoffer i konverteringsområde 550-BA Tørresø.
MSE Grus ApS Chabira Management A/S NCC Råstoffer A/S Rederiet Argonaut ApS A/S Ikast Betonvarefabrik Troels Jørgensen Entreprise A/S Flintholm Sten & Grus ApS Storebælt Sten og Grus A/S Rohde Nielsen
Læs mereKLIMATILPASNING KYSTBESKYTTELSE VED FAXE LADEPLADS SANDEROSION SYD FOR FAXE Å INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1
JANUAR 2015 FAXE KOMMUNE KLIMATILPASNING KYSTBESKYTTELSE VED FAXE LADEPLADS ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SANDEROSION SYD FOR FAXE
Læs mereNår Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse, skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens 1, hvori der står:
Grundejerforeningen Nørlev Strand af 1986 v/ Christian Hartmass Sendt som E-mail Kystdirektoratet J.nr. 15/00839-23 Ref. Anni Lassen 20-11-2015 Afslag på ansøgning om lovliggørelse og påbud om fjernelse
Læs mereHavvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi
Tillæg til rapport om Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi Thomas Ruby Bentzen Torben Larsen DCE Contract Report No. 115 Institut for Byggeri
Læs mereOpmåling og vandspejlsberegninger på Kalvemose Å (st st ) Vurdering af gydebankers vandspejlspåvirkning 19.
19. JANUAR 2018 Opmåling og vandspejlsberegninger på Kalvemose Å (st. 7275 - st. 8273 ) Vurdering af gydebankers vandspejlspåvirkning AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr. 35027246 Markstien 2 DK-4640 Faxe Udarbejdet
Læs mereDesignet Natur fortællingen om et nyt kystlandskab på Lolland og andre kunstige kystmiljøer
Wilhjelm +10 Naturen i Danmark - vision eller virkelighed? August Krogh bygningen, 18 Nov. 2011 Designet Natur fortællingen om et nyt kystlandskab på Lolland og andre kunstige kystmiljøer Karsten Mangor
Læs mereRambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C. Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014
Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014 Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud for Fløjelsgræsset
Læs mere1 Indledning. 2 Metode. Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning.
12. oktober 2018 Notat Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning Projekt nr.: 227462 Dokument nr.: 1229911198 Version 1 Revision 00 Udarbejdet
Læs merePrimær tilladelse til indvinding af råstoffer i fællesområde 538-GA Bjelkes Flak
[Tilladelsesindehaver Adresse Postnummer og by] Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-7322-01889 Ref. Ehp/anudy Den 1. december 2015 Primær tilladelse til indvinding af råstoffer i fællesområde 538-GA Bjelkes
Læs mereNotat vedr. interkalibrering af ålegræs
Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2012 Michael Bo Rasmussen Thorsten Balsby Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereHavvindmøller ved Sprogø
Havvindmøller ved Sprogø Kyst- og bundmorfologiske forhold Bidrag til VVM - redegørelse Sund & Bælt Rapport Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 1 INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål
Læs mereThyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde
Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse
Læs mereStevns Kommune STEVNS KOMMUNE STORMFLODSSIKRING Skitsedesign af Tryggevælde Åudløb
Notat Stevns Kommune STEVNS KOMMUNE STORMFLODSSIKRING Skitsedesign af Tryggevælde Åudløb 1 INDLEDNING April 2016 Projekt nr. 223601 Dokument nr. 1219246015 Version 2 Udarbejdet af MML Kontrolleret af MRI,
Læs mereAPRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT
APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 LANGELAND
Læs mereModellering af stoftransport med GMS MT3DMS
Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel
Læs mereUdarbejdelse af projektforslag for strandpark eller havnebad ved Faaborg
Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdelse af projektforslag for strandpark eller havnebad ved Faaborg Endelig rapport Oktober 2009 Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdelse af projektforslag for strandpark eller
Læs mereNordals Ferieresort. Bølge- og vandstandsforhold. Sloth Møller Rådgivende Ingeniører A/S
Nordals Ferieresort Bølge- og vandstandsforhold Sloth Møller Rådgivende Ingeniører A/S Rapport Februar 2016 Denne rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af Bureau Veritas
Læs mereBadevandsprofil Burvænget
Badevandsprofil Burvænget Ansvarlig myndighed: Odsherred Kommune Natur, Miljø og Trafik Rådhusvej 75 4540 Fårevejle Tlf: 59 66 60 08 E-mail: vand@odsherred.dk Hjemmeside: www.odsherred.dk Medlemsstat Danmark
Læs mereKystdirektoratet J.nr. 15/ Ref. Sanne Fanøe Zimmer Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse i form af høfder
Lena Busch Nielsen Søvangen 9 5631 Ebberup Kystdirektoratet J.nr. 15/01109-9 Ref. Sanne Fanøe Zimmer 15-12-2015 Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse i form af høfder Kystdirektoratet meddeler hermed
Læs mereÅrhus Kommune. Belysning af spildevandsforhold i Egå Opland: Overskrides Egå Renseanlægs COD belastning med ca. 50% som indløbsmålingen antyder?
Århus Kommunes Miljøkontor Belysning af spildevandsforhold i Egå Opland: Overskrides Egå Renseanlægs COD belastning med ca. 50% som indløbsmålingen antyder? Delopgave 2.3: Nøgletal for personbelastningen
Læs mereKystbeskyttelse Mårup Kirke
Kystbeskyttelse Mårup Kirke 2007. SIC byggede en flot forstrand foran Mårup Kirke i perioden 1998 til 2005 Billedet er taget i sommeren 2003 og skrænten foran Mårup Kirke er grøn med vegetation. SIC Skagen
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder
Læs mereNordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI
Helenekilde mod øst 1902 Rådgiver: COWI i samarbejde med: Helenekilde mod vest NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI PROJEKTDIREKTØR: Ole Juul Jensen, COWI 1 Skitseprojektet
Læs mereFortynding i søer og fjorde
Fortynding i søer og fjorde Møde i ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand - 27. nov. 2013 Jørgen Krogsgaard Jensen To projekter: Fortynding i søer og fjorde til screening af effekter af
Læs mereSIC Skagen Innovationscenter
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 157 Offentligt SIC Skagen Innovationscenter Dr. Alexandrinesvej 75-9990 Skagen - Tlf 98 44 57 13 - Mail: sic@shore.dk web: www.shore.dk Miljøminister Kirsten Brosbøl
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om udlægning af områder for fælles indvinding af råstoffer fra havbunden
BEK nr 393 af 13/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 16. december 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-700-00034 Senere ændringer til forskriften
Læs mereKystplan for Hjørring Kommune. Kystteknisk rapport HJØRRING KOMMUNE
Kystplan for Hjørring Kommune Kystteknisk rapport HJØRRING KOMMUNE 27. AUGUST 2019 Indhold 1 Indledning 6 2 Resume 7 2.1 Kystteknisk baggrund 7 2.2 Kystteknisk vurdering 8 2.3 Kystplan 9 3 Kystinspektion
Læs mereKYSTBESKYTTELSE VED NØRLEV STRAND
MAJ 2016 NØRLEV STRAND GRUNDEJERFORENING AF 1986 KYSTBESKYTTELSE VED NØRLEV STRAND SKITSEPROKEKT FOR HELHEDSPLAN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99
Læs mereOrientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand
Orientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand På vejene af Nørlev Strand grundejerforening af 1986 Grundejerforeningen Strandgården Grundejerforeningen
Læs mereNordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE
Nordkystens Fremtid Forundersøgelser Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE 23. FEBRUAR 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Generelle geologiske forhold 3 2.1 Delstrækningerne 5 3 Estimeret sedimentvolumen
Læs mereFORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR
Notat 10.8 dato den 15/1-010 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.9, Svømmebassinkontrol Endeligt forslag til bilag
Læs mereGrenaa Havn VINDMØLLER VED GRENAA HAVN Projektmuligheder T: D: Åboulevarden 80. M: Postboks 615
Notat Grenaa Havn VINDMØLLER VED GRENAA HAVN Projektmuligheder 11. august 2016 Projekt nr. 215559 Dokument nr. 1219682400 Version 5 Udarbejdet af ISA Kontrolleret af LOE Godkendt af HHK 1 Projektmuligheder
Læs mereEtablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK. nr. 15 af 8. januar 2016).
Boet efter Stig Hussted-Andersen v/ advokat Uffe Baller Strandvejen 94 8000 Århus C Kystdirektoratet J.nr. 12/00458-77 Ref. Lone Dupont 04-05-2016 Afslag på ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse
Læs mereREGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY
KVITSØY KOMMUNE REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby
Læs mereD. Projektets indvirkning på miljøet. Postnr. By Kommune 4000 Roskilde Kommune Roskilde Kommune. Himmelev By, Himmelev
C. Projektets placering Hvis projektet strækker sig over flere matrikler, skal disse nævnes under punkt O Andre oplysninger Hvis ejendommen, hvorpå projektet ønskes etableret, ikke udelukkende ejes af
Læs mereFrederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK
Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK PROJEKT Konsekvensanalyse af reduktion af indvinding på Skagen Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt
Læs mereNordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI
Helenekilde mod øst 1902 Rådgiver: COWI i samarbejde med: NIRAS Helenekilde mod vest i dag DHI HASLØV & KJÆRSGAARD PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI PROJEKTDIREKTØR: Ole Juul Jensen, COWI 1 Strandbakkerne
Læs mereFAXE LADEPLADS INDLEDENDE VURDE- RINGER HYDRAULIK OG BADESTRAND
Til Faxe Kommune Dokumenttype Baggrundsrapport Dato September 2016 Faxe Ladeplads Strand FAXE LADEPLADS INDLEDENDE VURDE- RINGER HYDRAULIK OG BADESTRAND FAXE LADEPLADS INDLEDENDE VURDERINGER HYDRAULIK
Læs mereNotat FALDFORHOLD OG SKIKKELSE FOR OMLØB VED MØLLEDAMMEN, USSERØD Å 1 INDLEDNING 2 PRINCIP OG FORUDSÆTNINGER
Notat FALDFORHOLD OG SKIKKELSE FOR OMLØB VED MØLLEDAMMEN, USSERØD Å 19. august 2016 Projekt nr. 224960 Udarbejdet af CMR Kontrolleret af ERI/HPE Godkendt af HPE 1 INDLEDNING Der er projekteret et omløb
Læs mereGRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND
GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND NOTAT OM KYSTENS TILBAGERYKNING VED NØRLEV STRAND OG VED NABOAREALER AUGUST 2015 Sag 1100018185 NOTAT Projekt Kysterosionen ved Nørlev strand Kunde Grundejerforeningen
Læs mereNordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI
Rådgiver: COWI i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI PROJEKTDIREKTØR: Ole Juul Jensen, COWI 1 Skitseprojektet skal overordnet svare på: Hvilken kysttekniske
Læs mereSandfodring på Nordkysten
Gribskov Kommune Sandfodring på Nordkysten Skitseprojekt September 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Gribskov Kommune Sandfodring på Nordkysten
Læs mere"Rent vand i Mølleåsystemet" Supplerende modellering af Furesøen
"Rent vand i Mølleåsystemet" Supplerende modellering af Furesøen Naturstyrelsen Nordsjælland Teknisk Notat 16.01.2012 "Rent vand i Mølleåsystemet" Supplerende modellering af Furesøen Agern Allé 5 2970
Læs mereHøfder. Bilag 5. 1 Strækninger. 2 Påvirkning
Høfder 1 Strækninger Der eksisterer tre store høfdesysteer på Vestkysten inddelt efter langstransportens retning. Det er Agger Tange, Harboøre Tange og det høfdesyste, so her benævnes Bovbjerg. Tabel 1
Læs mereGrundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej
Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Figur 1 2/7 Modelområde samt beregnet grundvandspotentiale Modelområdet måler 650 x 700 m Der er tale om en kombination af en stationær og en dynamisk
Læs mereRårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.
er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har
Læs mereMødereferat. Baggrund. Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014
Mødereferat Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014 Anledning til mødet: Deltagere: Referent: Erling Skipper Hansen havde indkaldt til mødet for at få klarlagt årsagerne til tangansamlingerne samt for
Læs mereUnder opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.
Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under
Læs mereForhøring vedr. råstofindvinding på areal af matr. nr. 4a, Strandmarken, Hasle Jorder, Bornholms Regionskommune
Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Diverse myndigheder og naboer inden for 300 m fra det ansøgte område Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø 12. juni 2017 J. nr. 01.09.00P19-0050 Forhøring
Læs mereDen trafikale vurdering omfatter:
UDKAST Rema 1000 Butik på Bagsværd Hovedgade Trafikal vurdering NOTAT 8. februar 2007 JVL/psa 1 Indledning Rema 1000 overvejer at etablere en butik og syv boliger på Bagsværd Hovedgade ved krydset med
Læs mere1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.
1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering
Læs mereBetydning af revision af en DS/EN ISO standard
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni
Læs mereEvaluering af Soltimer
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning
Læs mereNotat M I L J Ø M I N I S T E R I E T. Eksempler på håndtering af strandbeskyttelseslinien i matrikulære sager. Til praktiserende landinspektører
Notat M I L J Ø M I N I S T E R I E T Til praktiserende landinspektører KORT & MATRIKELSTYRELSEN Juridisk Område Journalnr : 130-001/2002 Ref : trh Tlf : 35 87 55 44 Fax : 35 87 50 64 E-post : trh@kms.dk
Læs mereWORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND
WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND Status Udarbejdelse af skitseprojekt Formøde, Borgermøde og Projektmøde Planlægning og gennemførelse af geoteknisk boring
Læs mereJørgen Lembke Gl. Strandvej Humlebæk. Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Sanne Fanøe Zimmer
Jørgen Lembke Gl. Strandvej 165 3050 Humlebæk Kystdirektoratet J.nr. 16/00027-8 Ref. Sanne Fanøe Zimmer 14-03-2016 Afslag på ansøgning om tilladelse til reetablering af kystbeskyttelse i form af skråningsbeskyttelse
Læs mereNotat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015
1 Marts 2015 Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 Efter stormene i januar rettede formanden en henvendelse til foreningerne og bad dem melde tilbage
Læs mereRyegaard Grusgrav Vådgravning 1. Vurdering af miljøpåvirkninger fra råstofgravning under grundvandsspejlet I Ryegaard Grusgrav, Frederikssund Kommune.
Ryegaard Grusgrav Vådgravning 1 NOTAT Vurdering af miljøpåvirkninger fra råstofgravning under grundvandsspejlet I Ryegaard Grusgrav, Frederikssund Kommune. Baggrund Ryegaard Grusgrav planlægger at indvinde
Læs mereVeje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.
NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for
Læs mereHØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING
05. november 2015, opdateret 30. november 2015, opdateret 4. december 2015, opdateret 7-12-2015, 8-12-2015, 14-01-2016. HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING
Læs mere