Markedsanalyse. Forbrugernes spisevaner i sommerferien. Highlights

Relaterede dokumenter
Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til udvalgte sæsonfødevarer. Highlights

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til pålæg. Highlights

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Danskerne er gode til at købe økologisk. Hvor ofte køber du økologiske fødevarer? Jeg køber altid økologiske fødevarer

Økonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016

Idealisterne er en attraktiv målgruppe

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights

Danskerne har reduceret deres madspild

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016

Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød

Markedsanalyse. 22. okt. 2018

Potentiale for nye smagsoplevelser

Markedsanalyse. 25. september 2017

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges

Økonomisk analyse. Rekruttering og arbejdskraft i fødevareklyngen. 1. oktober 2013

Forbrugerne og fersk kød. Fokus på unge V/Marianne Gregersen og Charlotte Clausen

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Økologisk kød på menuen

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018

Økonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger

Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg?

Fairtrade-mærket er meget kendt af danskerne

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud

Markedsanalyse. 6. juni 2018

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Økonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme

Økonomisk analyse. Endnu flere køber økologi

Markedsanalyse. 5. december 2017

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Indkøbslisten flytter over på mobiltelefonen

Økonomisk analyse. Forbrugerne er åbne for at grille udenfor sæsonen

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet

Markedsanalyse. 8 ud af 10 danskere: Positiv overfor et statsligt dyrevelfærdsmærke. 17. maj 2017

Markedsanalyse. Danskerne mangler kendskab til tilberedning af gris

Økonomisk analyse. Jyder vælger dansk Københavnere økologi

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Hvem har primært ansvar for befolkningens sundhed? Folk selv. Offentlige institutioner (f.eks. skoler, Politikerne. Fødevareproducenterne.

Markedsanalyse. Færre madpakker - men fortsat populært. 2. august 2017

Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Flere og flere forbrugere køber færdigretter

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Økonomisk analyse. Danskerne er storforbrugere af naturen

Markedsanalyse. Alle vil gerne leve sundt men hvordan? 5. januar 2017

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan

Indhold. Om undersøgelsen. Sådan ser det ud med økonomien. Sådan skal vi holde ferie. Ferie fra jobbet Deloitte 2

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Markedsanalyse. 25. maj 2018

Sandheden om indkøbskurven

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne venter færre ansatte. 26. september 2016

Forbrugerpanelet om egnsbestemte fødevarer

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner.

Madkulturen - Madindeks Idealer om det gode aftensmåltid

Økonomisk analyse. Julemiddagen er fyldt med traditioner

Økonomisk analyse. Agroindustriens forventninger stiger. 26. september Highlights: - Agroindustriens konjunkturbarometer stiger igen

Forsvarsudvalget FOU alm. del Bilag 77 Offentligt

Markedsanalyse. Smag bliver stadig vigtigere, når danskerne vælger fødevarer. 12. juli 2018

Markedsanalyse. 9. juni 2017

Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke

Økonomisk analyse. Mejeri rimer på økologi, men også på pris

viden vækst balance -en powerfood Æg - en powerfood 1/8

Markedsanalyse. 19. juni 2017

Markedsanalyse. 30. april 2019

Kostpolitik for Duponts Gård

Nyhedsbrev 7 Sommernyt 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013

Hvor meget energi har jeg brug for?

Foodservice er fremtidens fødevaremarked

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Notat. Analysenotat. Grænsehandel i stor stil

U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2011

Konsekvenser af fedtafgiften

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Markedsanalyse. På cafe og fastfood restaurant hver måned. 5. april 2017

Dyrevelfærd fylder i forbrugernes bevidsthed, men få har en reel betalingsvilje. Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne forventer fremgang det kommende. 17. marts 2017

Kostpolitik i Regnbuen Udarbejdet 2010

INDHOLD. Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner. Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi

Madkulturen - Madindeks Rammer for danskernes måltider

Elevbesvarelser klasse

Markedsanalyse. Danskerne siger farvel til kummefryseren

Agroindustriens forventninger aftager. faldende indtjening herhjemme - Forventningerne til investeringer i Danmark er negative, mens forventninger til

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15

Undersøgelse om produktsøgning

SpisVel. - Beskrivelse af resultater fra kvalitativ interviewundersøgelse med kunder og restaurantbestyrer i tre fastfood restauranter

Mad- og måltidspolitik. i Børnehuset Gravhunden

Evaluering: Effekten af jobrotation

Økonomisk analyse. 17. marts 2017

Økonomisk analyse. Optimismen hos fødevarevirksomhederne når nye højder

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag

Transkript:

Markedsanalyse 27. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugernes spisevaner i sommerferien Highlights Hver anden tilbringer sin sommerferie i Danmark Godt en fjerdedel spiser mere usundt i sommerferien end resten af året Det er især is, der er årsag til, at nogle spiser mere usundt i sommerferien Flere danskere vil bruge flere penge på mad i sommerferien i år De ekstra penge til mad går primært til restaurantbesøg De fleste danskere har pølser på menuen, når de griller Størstedelen af danskerne spiser ikke mere usundt i sommerferien Sommerferien står for døren, og derfor er det interessant at undersøge, om danskernes madvaner ændrer sig i den forbindelse. Først og fremmest har vi spurgt danskerne om, hvor de planlægger at tilbringe deres sommerferie. Figur 1 Hvor forventer du at tilbringe din sommerferie? Har ikke sommerferie 4% Ved ikke 3% Både i Danmark og uden for Danmark 30% Danmark 47% Udlandet 16% Kilde: Userneeds, juni 2013 for Landbrug & Fødevarer

Tæt på hver anden dansker bliver hjemme i Danmark i år Tæt ved halvdelen af danskerne holder sommerferien i Danmark, godt en tredjedel holder både ferie i Danmark og uden for Danmark, mens 16% holder sommerferie i udlandet. Så relativt mange planlægger at nyde den danske sommer og håber måske på godt vejr herhjemme. Men betyder sommerferien, at danskerne spiser mere usundt, end de gør resten af året? Det har vi også spurgt danskerne om, og resultatet fremgår herunder. 80% Figur 2 Spiser du mere usundt i din sommerferie end resten af året? 70% 60% 50% 40% 30% 2010 2013 20% 10% 0% Ja, jeg spiser mere usundt Nej, det er uændret Kilde: Userneeds, juni 2010 og 2013 for Landbrug & Fødevarer Nej, jeg spiser sundere i ferien Ved ikke De fleste danskere spiser ikke mere usundt i sommerferien sammenlignet med resten af året. Langt de fleste danskere spiser ikke mere usundt i deres sommerferie. Vi stillede det samme spørgsmål tilbage i juni 2010, og tallene ser ikke ud til at have ændret sig væsentligt. I 2013 er der godt en fjerdedel, der angiver, at de spiser mere usundt i sommerferien end resten af året. Dette afhænger imidlertid af, hvilke ferieplaner man har, da de danskere, der holder deres sommerferie i udlandet i højere grad angiver, at de spiser mere usundt, end de danskere, der bliver herhjemme. Det er også interessant at belyse, hvad der gør, at nogle danskere spiser mere usundt i deres sommerferie, end de gør resten af året. Side 2 af 6

Figur 2 Hvad gør, at du spiser mere usundt i din sommerferie? Jeg spiser flere is 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Jeg spiser oftere på restaurant Jeg har oftere lejlighed til at nyde alkohol end til hverdag Jeg griller og spiser dermed mere Jeg har flere gæster og bliver oftere inviteret ud Jeg spiser flere mellemmåltider end til hverdag Andre årsager Kilde: Userneeds, juni 2013 for Landbrug & Fødevarer Det er især is, der er årsag til, at nogle spiser mere usundt i deres sommerferie. Resultatet viser, at det især er flere is, flere restaurantbesøg og flere lejligheder til at nyde alkohol, som flest angiver som årsager til, at man spiser mere usundt i sommerferien. Dette afhænger dog også af de konkrete ferieplaner. En væsentlig større del af de danskere, der holder ferie i Danmark, angiver, at de spiser mere usundt i sommerferien, fordi de spiser is sammenlignet med andre. Hvorimod en væsentlig større andel af de, der rejser ud af landet, angiver, at de spiser mere usundt, fordi de oftere går på restaurant. Ligeledes er der nogle forskelle på aldersgrupperne, da det i højere grad er de unge mellem 18-34 år, der spiser is end de øvrige aldersgrupper. Danskerne bruger flere penge på mad i sommerferien Ferien er en god lejlighed til at forkæle sine nærmeste, og derfor har vi spurgt danskerne, om de bruger flere penge på mad i sommerferien, end de gør resten af året. Side 3 af 6

Figur 3 Bruger du flere penge på mad i din sommerferie, end du gør resten af året? 60% 50% 40% 30% 2010 2013 20% 10% 0% Ja, jeg bruger flere penge Nej, det er uændret Kilde: Userneeds, juni 2010 og 2013 for Landbrug & Fødevarer Nej, jeg bruger færre penge Ved ikke Flere danskere vil bruge flere penge på mad i sommerferien i år. Det viser sig, at væsentlig flere danskere angiver, at de bruger flere penge på mad i sommerferien i år sammenlignet med målingen for tre år siden. Måske hænger dette sammen med, at flere tilbringer sommerferien udenfor landets grænser i år. I hvert fald er der en væsentlig større del, af de, der tilbringer sommerferien udenfor landets grænser, som angiver, at de bruger flere penge på mad i sommerferien sammenlignet med resten af året. Der er også nogle interessante forskelle, når vi ser på forskellige typer af forbrugere 1. Ud af gruppen, som kaldes realisterne, der bl.a. er kendetegnet ved, at de ofte må gå på kompromis med kvaliteten af de fødevarer, de køber, angiver i højere grad end de øvrige grupper, at de vil bruge flere penge på fødevarer i sommerferien. De ekstra penge på mad bliver især brugt på restaurantbesøg. Årsagerne til, at danskerne vil bruge flere penge på mad i sommerferien, er først og fremmest, at de spiser mere på restaurant. Men derudover nævner nogle også, at de får flere gæster, og at de køber bedre råvarer til at lave mad af i sommerferien. Den gruppe af forbrugere, der bruger flere penge, fordi de køber bedre råvarer, angiver især, at de bruger flere penge på kød, frugt, grønt og vin. Pølsen har en sikker plads på grillen Sommeren er også højsæson for grilning, men hvilket kød griller danskerne lige for tiden? 1 Se appendix om persontyper Side 4 af 6

Figur 4 Hvilke af disse typer kød spiser du oftest når du / I griller? Pølse Bøf af oksekød 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Kyllingebryst Marineret kød med tilsat lage (f.eks. kyllingebryst, svinefilet, nakkefilet mv.) Steg (f.eks. hel kylling, flæskesteg, nakkefilet, oksefilet mv.) Svinemørbrad Spareribs / ribben Hakkebøf Laks Svinekotelet Grillspyd (med kød) Nakkekotelet Kyllingelår Kalvekotelet Anden fisk end laks Pulled pork Andet Spiser det ikke Kilde: Userneeds, juni 2013 for Landbrug & Fødevarer Flest danskere spiser pølser, når de griller. Pølser er en sikker klassiker, der optræder på grillen, faktisk angiver 76% af danskerne, at de oftest griller pølser. Derudover er bøf af oksekød og kyllingebryst også populære spiser. Marineret kød med tilsat lage grilles også af mange danskere. Pulled pork er et relativt nyt produkt, og det optræder endnu ikke på så mange grille rundt om i landet, faktisk nævnes det kun af 5%. Forbrugergruppen idealisterne griller i højere grad fisk end de øvrige forbrugergrupper. Side 5 af 6

Metode Landbrug & Fødevarer har bedt Userneeds gennemføre en repræsentativ undersøgelse omkring danskernes adfærd i sommerferien. Undersøgelsen er blevet gennemført i juni 2013 blandt 1.013 deltagere repræsentativt udvalgt for den danske befolkning. Appendix - persontyper Idealisterne (19 pct.): For idealisterne er mad og madlavning en vigtig ting i livet. De værdsætter rigtig god mad og har stor fokus på kvalitet. De er villige til at betale for høj kvalitet - fødevarernes pris betyder mindre end kvaliteten. De bekvemme (15 pct.): De bekvemme udgør den mindste gruppe. De anser ikke sig selv som en del af dem, der er virkeligt interesserede i mad og madlavning. De har andre interesser og gøremål, som de synes er vigtigere. De lægger ikke så meget vægt på, hvad fødevarerne koster, når de køber ind. Realisterne (33 pct.): Realisterne er meget interesserede i mad og madlavning. De lægger stor vægt på at spise god mad, som er veltilberedt, men de er meget bevidste om, hvad fødevarerne koster. De afstår nogle gange fra at købe den kvalitet, de egentlig gerne ville. Traditionalisterne (30 pct.): Traditionalisterne udgør den største gruppe. For dem handler mad først og fremmest om at blive mæt det behøver ikke at være så fint og avanceret. Det skal bare være god mad og smage godt. De lægger meget vægt på, hvad fødevarerne koster, når de køber ind. De gør sig umage for at finde de gode tilbud. Landbrug & Fødevarer Yderligere kontakt Axeltorv 3 T +45 3339 4000 E info@lf.dk Marianne Gregersen 3339 4677 mgr@lf.dk 1609 København V F +45 3339 4141 W www.lf.dk