Teknologiteori (tt) Peter Danholt email: danholt@ruc.dk hjemmeside: http://www.ruc.dk/~danholt Niels Jørgensen email: nielsj@ruc.dk hjemmeside: http://www.ruc.dk/~nielsj Kursushjemmeside: https://ecampus.ruc.dk/portal/site/dk.ruc.dat.e2005.kurser.tt Oplæg om, Kragh/Pedersen og Denning et al. (Niels). Hvad er teknologi? Hvad er teknologi? Eksempler på brug af teknologi-begrebet (teknologiområder): Webster's New World Dictionary: the (..) study of the practical or industrial arts (..) a method, process, etc. for handling a specific technical problem Noget med: metode, proces; løsning af praktisk problem af teknisk karakter industri, håndværk Datalogien informationsteknologi kommunikationsteknologi computerteknologi, chipteknologi, internetteknologi, browserteknologi,.. Andre centrale områder for efterkrigstidens industrisamfund højteknologi: genteknologi, nanoteknologi energiteknologi, miljøteknologi transportteknologi Massemedieteknologi (?), elektronisme massemedier Centrale teknologier/maskiner i den (første) industrielle revolution: dampmaskinen vævemaskiner..
Teknologi = objekt/artefakt + viden Teknologi = objekt + viden + aktivitet Jf. Krag/Pedersen. Naturvidenskabens teori. jf. oprindelig betydning af 'teknologi' hvor teknik uden viden ikke er teknologi fx maskiner i tekstilindustrien er teknik, ikke teknologi Datidens teknikere var bærere af den anvendte viden/teknologi I moderne sprogbrug er distinktionen teknik/teknologi mindre skarp fra EDB og databehandlingsteknik til IT-teknologi teknologi-begrebet opstod først omkring midten af 1800tallet Teknik bevaret en betydning af noget ikke-teknologisk: kunstnerisk eller sportslig teknik 'ren teknik' kan betyde at noget er reduceret til det trivielle Jf. Carl Mitcham. Thinking Through Technology. Giver mulighed for at se på teknologisk system som en helhed uden definitorisk at udelukke vigtige dele Fx Dankortsystemet: objekt: chipkort; terminaler; hw+sw hos bank viden: om software, smartcards, brugervenlighed, sikkerhed aktivitet: udvikling; brugernes brug; drift/vedligeholdelse Egenskaber: konkret formål (betalingformidling) nytte, interesser: økonomiske/private, politiske/samfundsmæssige etik (personfølsomme oplysninger) performance, kvalitet; fejl Fx: Komplekse teknologiske systemer anno 2005 Betalingsformidling: Dankort Transport: DSB, metro, Storebæltsbro,.. Miljø: vandforsyning+kloaksystem+rensningsanlæg,.. Kompleksitet: består af mange dele: skinner, tog, lokoførere, signalsystem,.. både hardware og software Socio-tekniske systemer indeholder socialt element personale til drift, vedligeholdelse, udvikling, brugere,.. offentligt anliggende: formål, performance Oplæg om, Kragh/Pedersen og Denning et al. (Niels). Modernisering: Videnskabeliggørelse; frigørelse; fremmedgørelse
Konferencen Copenhagen Conference on Philosophy of Technology torsdag-fredag-lørdag 13.-15. oktober Teknologifilosofi = teknologiteori Oplægsholdere (vi læser artikler af de understregede) Don Ihde Louis Bucciarelle Mary Tiles Sunny auyang Evan Selinger Andrew Pickering Sven Ove Hansson Thomas Misa Arie Rip Afleveringsopgave: 10 sider pr. studerende Eksamen afleveres senest fredag d. 18. nov. Forslag: mandag d. 14. nov. (sidste kursusdag fredag d. 4. nov.) Mundtligt forsvar: d. 13. januar 2006. 30 min. per studerende Opgave og eksamen kan være i grupper. Emne, problemformulering: valgfrit noget som kan belyses på konferencen artikel/problemstilling fra konferencens oplægsholdere Kursusplan Øvelsesopgaver om artikler fredag d. 9.9.: Auyang.. fredag d. 16.9.: Bijker+Pinch. SCOT. fredag d. 23.9.: Hansson. Usikkerhed og epistemologi. fredag d. 30.9.: Ihde+Bucciarelli. Fænomenologi. fredag d. 7.10.: Pickering. Praksis. torsdag-lørdag d. 13.-15.10.: Konferencen. fredag d. 21.10.: Opfølgning; oplæg+diskussion om eksamensopgaver fredag d. 4.11.: Opfølgning; oplæg+diskussion om eksamensopgaver To afleveringer, om morgenen ved kursusstart 23.9. 7.10. Individuelt udarbejdet, maks. to sider opsummering (problemstilling, analyse, løsning/konklusion) din refleksion dine spørgsmål: hvad forstod du ikke, hvad undrer dig? Indgår ikke i eksamen
Formål (ifølge kursusbeskrivelsen) teoretisk forståelse af design indblik i teknologi som forandringsskabende, også udover det forventede designorienterede fags berettigelse nye forståelser af datalogi Oplæg om, Kragh/Pedersen og Denning et al. (Niels). Krag/Pedersen Krag/Pedersen: Analyse Opsummering problemstilling: forholdet mellem teknologi og videnskab. Refleksion Spørgsmål Teknologi vs. videnskab Forskellige genstandsområder: videnskab: natur dog: kunstige forsøgsbetingelser, frembringelser og miljøpåvirkninger teknologi: artifakter dog er nogle teknologiske teorier meget almene (ex. operationsanalyse)
Krag/Pedersen: analyse (fortsat) Krag/Pedersen: analyse (fortsat mere) Teknologi vs. videnskab Forskelligt formål: (natur)videnskab: forklaring af naturfænomener gyldighedskriterium: sandhed teknologi: konstruktion af nyttige artifakter gyldighedskriterium praktisk brugbarhed afhængig af kulturelt miljø (eksempel: dåseform) valg af teknologisk teori/løsning kan ikke afvente akademisk afklaring Teknologi vs. videnskab Forskelligt formål giver forskellig epistemisk struktur (= relation mellem videns- og metodeelementer som teori og eksperiment) Fælles: hvis c og L så X c: startbetingelse L: teori/hypotese: tyngdelov & k=m*a (Newtons 2. lov) => a = 10m/s 2 X: hændelse/resultat Forskel: videnskab interesseret i L, teknologi i c og X.? Krag/Pedersen: Refleksion Krag/Pedersen: Spørgsmål Genstandsområder software er artifakter men har ikke nogen håndgribelig, fysisk eksistens fysiske love eller anden naturvidenskab ikke relevant Krag/Pedersen lægger også vægt på ligheder teknologi/videnskab metodisk, rationel tilgang opstilling af teknologiske teorier naturlove relevante Teknologiteori analogi til videnskabsteori momentum 60erne/70erne blandt andet som følge af teknologikritik nu kan der identificeres diverse retninger herunder analytisk/ingeniørorientede vs. fortolkningspræget/humanistisk -> Hvilke elementer i datalogien kan vi kalde teorier? -> Hvilke egenskaber har de ( epistemisk struktur )? -> Hvad ligger til grund (teori? hvilken form for viden) for praktiske, datalogiske vurderinger fx at en bestemt software-arkitektur er velegnet til en netbanks-klient eller et smartcard? -> Hvilke kompetencer indgår i praktisk programmering? (teori?)
Oplæg om, Kragh/Pedersen og Denning et al. (Niels). Opsummering: Problemstilling: teknologihistorie Hovedtese: videnskabeliggørelse af teknologien jf historisk gennemgang s. 9-21 1. Mekanisering (1700-1900) 2. Elektrificering (1875-1950) 3. Videnskabeliggørelse (1950-) Damp- og vandkrafthåndværkere/specialister Elektro-, kemi-, maskiningeniører Forskningsbaseret innovation ->højteknologi Analyse Analyse (fortsat) (A): teknologien bliver i stigende grad teoribaseret (B): teknologien er i stigende grad videnskabsbaseret uddannelse forskning/udvikling i store virksomheder Teknologiudvikling <> videnskabelig udvikling Vidensgenererende videnskabelig aktivitet Vidensgenererende teknologisk aktivitet Auyang (?) Vincenti Auyan: all basic physics problems regarding the transistor and the IC have been solved ; only the engineering effort is required (s 77) Er fx RISØs forskning i vindmøller videnskab eller teknologisk teori? Er der innovation i vindmølleteknologien hos de små producenter? Viden Videnskabelig brug af viden Viden Teknologisk brug af viden
Analyse (fortsat mere) Analyse (afslutning) Hovedteser om design og konstruktion af store systemer (s 151-175) Andre hovedteser: Computer science svært at definere som videnskab (s 87) Brooks: computer science er en teknologidisciplin (s 88) er i øvrigt uundværlig som instrument i mange videnskabsgrene Om moderne oversættere: Nowadays compilers can be developed much faster with the help of theories and programming tools, and they can produce machine codes as efficient[ly] as experienced human programmers (s 95) science, principles physical techn. Engineering design organization Concurrent engineering central for hurtig udvikling af moderne, kompleks teknologi (s 171-172) management Softwareudvikling unddrager sig 'rationalisering' fordi software ikke er underlagt naturlove (s 174) men: no one can deny that, relative to fixed ground, [software engineering] has made tremendoues strides (s 175) Teknologisyn hos Auyang teknologi er godt Refleksion teknologer er brave, forstandige mennesker militær teknologi som ICBM omtales som forsvarssystemer samfundet er rationelt indrettet med hensyn til at fremme teknologisk innovation de metoder, der bliver brugt, er de rigtige (overser metode-strid) Besides designing useful products, engineers are also adept in science and management.. (s. vii) Oplæg om, Kragh/Pedersen og Denning et al. (Niels). Lighedspunkter i tankesæt med det som kritiseres som teknologideterminisme enighed om mål/værdier
Denning Computing as a discipline ACM Curriculum, dvs. vejledende pensum/retningslinjer (1989) principielt fastholdt ved nyeste revision (2001) som dog er mere konkret (kursusvifte) Opsummering: Image og faglige hensyn => Nedprioriter: programmering, teknologi Opprioriter: teori (matematik) abstraktion (naturvidenskab; eksperiment, model) design (ingeniørtilgang) Analyse: Denning Computing as a discipline En meget interessant del af opdelingen af hele faget i knowledge areas fx Programming Languages med henholdsvis: teori prædikatlogik, formel semantik, grammatik abstraktion sprogklassifikation (fx OO-sprog, imperative -, logik-) design sprog (Java), implementationsmetoder (bytecode, JIT,..) design illustreres med artifakter ingen teoretiseren og begrebsliggørelse af design Teknologi vs. videnskab: datalogi Litteratur Hvilke dele af datalogien er videnskab / teknologi? 1. Datalogien er overvejende videnskab. (Brooks (i)) 2. Datalogien er overvejende teknologi. (Brooks (ii)) 3. Datalogien er både/og. (ACM) 4. Datalogien passer ikke ind i kategorierne teknologi/videnskab. Nævnt i slides men uden at stå på litteraturliste: Carl Mitcham. Thinking Through Technology. 1994. University of Chicago Press. Webster's New World Dictionary. 3/e, 1988. Simon & Schuster.
Til studienævnet Oplæg om, Kragh/Pedersen og Denning et al. (Niels). Hermed søges om delvis dækning af gebyr for deltagelse i konferencen Copenhagen Conference on Philosophy of Technology (d. 13.-15. oktober). Der søges for indtil 13 studerende, nemlig de tilmeldte fra datalogi/tit på efterårets kursus i Teknologiteori. Gebyret er 500 kr. og der søges om dækning for 350 kr. heraf. De resterende 150 kr. er så de studerendes egenbetaling. De kan siges at svare til forplejning i tre dage. Hvis studienævnet bevilger beløbet vil undertegnede samle de 150 kr. ind senest tirsdag d. 20. september fra de studerende, som ønsker at deltage i konferencen. Oplæg om, Kragh/Pedersen og Denning et al. (Niels). Kursusplan: artikelfremlæggelser Artikler til 16.9. vælges i dag. Øvrige artikler: vælges senest 16.9. - derefter fordeler Peter+Niels til resten. fredag d. 16.9.: Bijker+Pinch. SCOT. Misa. How Machines Make History, and How Historians (and Others) Help Them (..) Klein & Kleinman. The Social Construction of Technology. Structural Considerations. fredag d. 23.9.: Hansson. Usikkerhed og epistemologi. Vincenti. The Davis Wing (..). Layton. Technology as Knowledge. fredag d. 30.9.: Ihde+Bucciarelli. Fænomenologi. Schön. Educating the Reflective Practitioner. Hartmanis. On Computational Complexity and the Nature of Computer Science. Verbeek. The Morality of Design. fredag d. 7.10.: Pickering. Praksis. Hayles. The Materiality of Informatics. Pickering. In the thick of things.