Er det frugtbart at anskue datalogi som "ingeniørvidenskab"? Digital Forvaltning 2. kursusgang

Transkript

1 Er det frugtbart at anskue datalogi som "ingeniørvidenskab"? Mindre vigtigt: begrebet "ingeniørvidenskab", alternativt: ingeniørfag eller -disciplin Vigtigt videnskab/fag/disciplin hvor det konstruktionsorienterede er bestemmende skal være basis for professionel ingeniør-praksis Jf. civilingeniør konstruktion af store bygningsværker broer, skyskrabere, jernbaner, vandanlæg Model: videnskab vs. praksis Mary Shaw: "Prospects for an Engineering discipline of software" "understøtter" Teori om store IT-udviklingsprojekter fx. med påstanden: opdel i delprojekter af ½ år jf. Teknologirådets rapport: "Erfaringer fra statslige IT-projekter - Hvordan gør man det bedre?" "Software engineering is not yet a true engineering discipline but is has the potential to become one" beskriver en udviklingsmulighed / vision et om frugtbarhed svarer til at vurdere om artiklens visioner frugtbar

2 Shaw: Model of evolution of "professional engineering" ("commercial") ("professional engineering") tid Begreber hos Shaw Shaw: fokus på Software engineering i bredere forstand end traditionelt (softwareudvikling/systemudvikling i almindelighed) : ad hoc problemløsning know how formidles mund-til-mund ("folklore"), hvis overhovedet : efterspørgsel (årsag, stimulus) økonomisk behov for effektivisering af arbejdsproces : en vis systematisk problemløsning baseret på regler/intuition, ikke videnskab : genbrug af gode/videnskabsbaserede løsninger efterspørgsel, økonomi ad hoc systematisk "" -> behov -> forbedret praksis den individuelle praksis

3 "civilingeniør-praksis" Shaw: "civil" Civilingeniør: broer, skyskrabere, jernbaner, vandanlæg år 1700 statik: (tyngde-)kraft materialelære (elast.) romersk ingeniørkunst Hvor stor en kraft påvirker midten af broen nedad? Hvordan reagerer materialet? Hvilken konstruktion med tårne, kabler m.m. kan bruges? 1. årh. e.k.: systematisering af praksis Shaw: "kemi" sanlæg i kemisk industri konstrueres som en sammensætning af "enheds-operationer" filtrering, varmeudveksling, destillering, magnetisk adskillelse Der anes en vision om at datalogien kunne udvikle lignende delkomponenter "sådan laver man et sikkert system til autentificering" udfoldes ikke

4 Shaw: "software" - hvad siger modellen? Historisk udvikler sig historisk til at være videnskabsbaseret Software passer ind i modellen håndværk: 50/60-erne, bedrift af få assemblerprogram til at virke industriel udnyttelse:systemer udviklet af eksperter uden basis i videnskab softwarepraksis er videnskabsbaseret (deskriptivt udsagn) abstraktion af datastrukturer og algoritmer sprog-abstraktioner: "kontrolstruktur", modularisering, typer,.. oversætterteori: syntaksanalyse, parsergenerering - og bør være det i højere grad (normativt udsagn) videnskaben bør producere opslagsværker uddannelser bør fokusere på anvendelsessammenhænge Svar: Er det frugtbart at anskue datalogi som "ingeniørvidenskab"? Ja: mange interessante analogier til ingeniørområdet Historisk udvikling af datalogien / softwarepraksis "passer" i model Ja: der påvises en indre, substantiel lighed med ingeniørområdet "Creating cost-effective solutions to practical problems by applying scientific knowledge in building things to the service of manking." "Løs rutineopgaver med standardmetoder" = overbevisende Men: flere mulige svagheder kan identificeres teknologibegreb karakteristik af ingeniørviden (før/efter videnskabeliggørelse) karakteristik af relevante "kodificeringer" til brug for praktikere karakteristik af datalogi som videnskab ud fra praksis-orientering Figur over mulige svagheder/udviklingsmuligheder ved Shaws model Datalogi som videnskab ud fra praksis-orientering Relevante "kodificeringer" til brug for praktikere Ingeniørviden Teknologibegreb

5 Kritik af Shaw inspireret af Birgit Jærger Kritik af Shaw inspireret af Gray Birgit: "Tingenes politik" diskuterer teknologibegrebet - er teknologi social konstrueret? Shaws artikel bruger/diskuterer ikke teknologibegrebet vel er der en historisk vinkel men input fra videnskab til praksis synes "endimensionel" Det at anvender teknologi er et afgørende fællestræk I Shaws "Creating cost-effective solutions to practical problems by applying scientific knowledge in building things to the service of manking" burde scientific knowledge udskiftes med technology der burde defineres (.. brug, kompleksitet, usikkerhed, design..) og relateres til videnskab Gray: "A Dozen Information-Technology Research Goals" definerer 12 langsigtede forskningsmål Alle er praktisk orienterede 2-5 handler om kunstig intelligens (intelligent HCI) 9-11 handler om drift/vedligeholdelse af store IT-systemer Rejser spørgsmålet: er datalogi som videnskab praktisk orienteret formål med teorier, forskning at understøtte konstruktion og dermed anderledes end klassisk naturvidenskab (f.eks. fysik)? formål med teorier at forklare Shaw: "Computer Science" vs. Gray: "Information-Technology" Kritik af Shaw inspireret af Pitt Pitt: "What Engineers know" søger at karakterisere ingeniørviden (Shaw: stk. viden) kodificering til brug for ingeniører (Shaw: håndbøger) Pragmatisk kriterium for god ("sand") viden/ekspertise god/sand hvis det virker / anerkendes Ingeniørviden er mere end anvendt videnskab før-videnskabelig teknologi (bygningsværker i oldtid/middelalder) Ingeniørviden handler i høj grad om designproces iterativ kontekstafhængig Kodificering: håndbøger indeholder gyldig, universel viden "kogebøger består, teorier forgår" livscyklusmodeller, procesmodeller