CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011



Relaterede dokumenter
CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

Klimakommune Allerød 2012

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

CO2-opgørelse Svendborg Kommune

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

Opfølgningg på Klimaplanen

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

Bilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Energi- og klimaregnskab Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen

Københavns Miljøregnskab

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

2014 monitoreringsrapport

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Supplerende indikatorer

CO2-opgørelsen

CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008

Klimaregnskab for kommunen som helhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Kommunens grønne regnskab 2012

Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan

Kortlægning af energiforsyningen Olielandsbyer i Roskilde Kommune Varmedata

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

Odense Kommune CO 2 regnskab

CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune.

Grønt Regnskab Fredericia Kommune som geografisk område

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

Danmarks energirejse

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan Lars Bo Jensen

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan Indledning

Energi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark Grønt regnskab

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Kommunale ejendomme

Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

Grønt Regnskab Fredericia Kommune

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

Kolding Kommune - case. 1) Hvad lykkedes? 2) Hvad var den største udfordring? 3) Hvad har jeg lært?

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016.

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

GRØNT REGNSKAB 2016 Alberslund Boligselskab

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

et ambitiøst og forpligtende miljøsamarbejde

Energiproduktion og energiforbrug

Klimakommune Statusrapport

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2011

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni Revideret den 7. september 2013.

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013

Energiregnskab Skanderborg Kommune 2009

Transkript:

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod kommunens mål om at reducere CO 2 -udledningen med 25 % inden udgangen af 2015. CO 2 - udledningen fra el alene er i perioden faldet med 35 %. En medvirkende årsag til dette er den større andel af vindmøllestrøm i produktionen af el på landsplan i 2011 end i 2006. I 2011 udgjorde strøm fra vindmøller 27 % af elproduktionen i Danmark mod knap 10 % i 2006. Det medfører sammen med stor import af vandkraftbaseret strøm fra Norden at CO 2 -udledninger pr. forbrugt kwh strøm er faldet markant (32 %) i perioden. CO 2 -udledningen forårsaget af varmeforbruget svinger fra år til år afhængig af udetemperaturen. Dette ses specielt i perioden 2009 til 2011, hvor vintrene 2009/2010 var væsentlig koldere end vinteren 2011/2012. Set over perioden 2006 til 2011 er CO 2 -udledningen forbundet med varmeforbruget faldet med 15 %. 250.000 200.000 CO2-udledning (ton/år) 150.000 100.000 50.000 Arealanvendelse Affaldsdeponi og spildevand Landbrug Transport Varme El 0 2006 2007 2008 2009 2010 2011-50.000 År Figur 1: Udvikling i udledning af CO 2 inden for kommunegrænsen. Figuren viser total udledning af CO 2 samt kilder til CO 2 -udledning, og hvor meget de forskellige kilder bidrager med. 1

De udefra kommende faktorer og faldende CO 2 -udledning pr. KWh. forbrugt strøm er dog ikke hele forklaringen på den faldende CO 2 -udledning. I perioden 2006 til 2011 er elforbruget faldet med 7 %. I samme periode er varmeforbruget også faldet med 7 %. Dette er et reelt fald, hvor forbrugstallene for varme er korrigeret for udsving i udetemperaturen (graddage-korrigeret). De væsentligste kilder til CO 2 -udledning i Allerød er forbrug af el, varme og transport af personer og varer (figur 1). Disse kilder udgør 96 % af den samlede CO 2 -udledning. Mindre bidrag kommer fra landbrugsdrift (dyrkning af marker og produktion af dyr) samt affaldsdeponi og spildevand. Disse kilder udgør hver 2 % af den samlede CO 2 -udledning. De mange skove og vådområderne i kommunen virker som en sink / buffer for CO 2, da CO 2 -en bindes i træer efterhånden som de vokser til og i det organiske materiale som opbygges i vådområder. Dette bidrager til at reducere CO 2 udledning med 1 %. Figur 2 viser at 43 % af CO 2 -udledningen stammer fra aktiviteter forbundet med borgerne mens 44 % af CO 2 -udledningen er knyttet til aktiviteter i virksomhederne og deres medarbejderes transport i arbejdstiden samt til og fra arbejde. Kommunens egne aktiviteter bidrager med 5 % af den samlede CO 2 udledningen inden for kommunegrænsen. 5 % 8 % Kommunale institutioner 44 % Øvrige offentlige institutioner 43 % Husholdninger Virksomheder (industri, handel og service samt landbrug og gartnerier) Figur 2. Fordeling af CO 2 udledning fra el, varme og transport 1 på forbrugere (aktører). 1 El, varme og transport udgør 96 % af CO 2 -udledning inden for kommunegrænsen ifølge den opgørelsesmetode som anvendes i Green Cities kommunerne (KL s CO 2 -beregner) KL s CO 2 -beregner inkluderer ikke CO2-bidrag fra varer forbrugt inden for kommunegrænsen men produceret uden for kommunegrænsen. Omvendt medregnes det totale bidrag fra produktion af varer på virksomheder i Allerød Kommune også selv om varen sælges og anvendes uden for kommunegrænsen. 2

Hvis man kigger lidt mere i detaljer på elforbruget, kan det ses, at 41 % af elforbruget i kommunen sker i de private hjem, mens handels- og servicevirksomhederne samt industrien bruger hver 29 og 13 % (figur 3). Interessen blandt borgerne i Allerød Kommune for at selv producere den strøm som familien forbruger, er stigende. I løbet af 2012 har der været en stigning i borgere, som har ønsket at installere solceller på taget af deres huse. Kommunale institutioner (6 %) Øvrige offentlige institutioner (9%) Husholdninger (41 %) Handel og service (29 %) Industri (13 %) Landbrug og gartnerier (2 %) Figur 3. El-forbrug fordelt på forskellige forbruger-grupper. De private husholdninger er de største forbrugere af varme i kommunen, efterfulgt af industrien og handel og servicevirksomhederne. De tre typer forbrugere bruger henholdsvis 59, 18 og 9 % af det samlede varmeforbrug i kommunen (figur 4). De fleste bygninger i kommunen opvarmes med naturgas og olie 2. Fjernvarme udgør en meget lille andel, 5 % af bygningerne i kommunens opvarmes med fjernvarme. 2 Forbruget af olie er estimeret, da det ikke er muligt at indhente data for olieforbruget inden for kommunegrænsen endnu. 3

Kommunale institutioner (5 %) Øvrige offentlige institutioner (9 %) Husholdninger (59 %) Handel og service (9 %) Industri (18 %) Landbrug og gartnerier (1 %) Figur 4: Forbrug af varme inden for kommunegrænsen fordelt på forskellige forbrugere. Forbruget dækker over både individuel varme, som olie og naturgas, samt fjernvarme. CO 2 -udledningen fra transporten skyldes overvejende kørsel i personbiler samt vare- og lastbiler. Mindre bidrag stammer fra buskørsel og non-road (kørsel med maskiner i skoven og på markerne, samt forbrug af benzin til f.eks. plæneklippere). En undersøgelse fra RUC viser, at transport til arbejde, kørsel til fritidsaktiviteter og kørsel til indkøb udgør hver 1/3-del af den transport, som en gennemsnitsborger i Danmark foretager i bil. Hvorvidt det også fordeler sig sådan i Allerød Kommune er uvist 3. I projektet Formel M har kommunen i samarbejde med 6 virksomheder i kommunen kortlagt medarbejdernes transportvaner. Undersøgelsen viser at ml. 75 og 94 procent af virksomhedernes medarbejdere kører i bil til arbejde hovedparten alene. Nogle få procent køre sammen med en anden, typisk deres ægtefælle. Aktiviteter som har skubbet bag på udviklingen. Allerød Kommune har sammen med den Grønne Guide og Rådet for Bæredygtig Udvikling arrangeret forskellige aktiviteter i perioden. Aktiviteter som retter sig mod at nedbringe borgernes og virksomhedernes CO 2 bidrag. 3 Der findes ikke opdaterede tal for transporten i kommune. CO 2 -beregningen er derfor baseret på fremskrivning af data udarbejdet ifm. Trafik og Miljøplanen. Fremskrivningen er baseret på den nationale udvikling. CO 2 bidraget fra transporten kan derfor ændre sig ifm at kommunen får lavet en ny opgørelse. 4

Den seneste i rækken er Allerødmessen i starten af 2012, men derudover har der løbende været informationsindsatser, som information via kommunens og den Grønne Guides hjemmesider, artikler i Allerød Nyt, solcelleaften på biblioteket og klimafamilieprojekterne. Projekter, hvor udvalgte familier i Allerød har fungeret som levende demonstrationsprojekter, hvor forskellige potentialer for at reducere familiens CO 2 bidrag er blevet belyst. På det seneste er der blevet sat målrettet fokus på virksomhedernes muligheder for at reducere deres CO 2 bidrag. Dette sker gennem forvaltningens to projekter Carbon 20 og Formel M, der har fokus på, hvad virksomhederne kan gøre ift. bygninger, produktion og transport, både i arbejdstiden og medarbejdernes transport til og fra arbejde. Klimakrav er blevet indarbejdet i kommuneplanstrategien og der bliver løbende indarbejdet krav om opfyldelse af fremtidens energistandard (BBR 2015), når lokalplanerne fornys. Derudover er der ved planlægning af Ny Blovstrød indtænkt CO 2 neutral energiforsyning, og der er gjort overvejelser om, hvordan fremtidens trafikforsyning til og i området bliver bæredygtig. Kommunen bidrager selv aktivt til udviklingen med det store energirenoveringsprojekt besluttet af byrådet og, i mindre skala, med beslutning om at udskifte nogle af bilerne i kommunens bilpark med el-biler, i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2012. Samtidig er der løbende fokus på energioptimering i den kommunale drift, når kommunens bygninger renoveres eller der bygges nyt. Der arbejdes i forvaltning på at få lagt en plan for den fremtidige varmeforsyning i kommunen. Hvor er det fornuftigt at satse på fjernvarme og hvor kan ejerne selv gøre noget for at integrere vedvarende energikilder i bygningens energiforsyning. Stigningen i antal huse med solceller viser, at viljen er til stede blandt borgerne til at gøre en indsats. Kommunens rolle / ansvar er at understøtte borgerne bedst muligt med information og inspiration. Alle disse aktiviteter blev besluttet i klimahandlingsplan 2011. Med udgangen af 2012 skal klimahandlingsplanen revideres og det skal besluttes hvilken type aktiviteter som kommunen skal understøtte fremadrettet i bestræbelserne på at få reduceret CO 2 udledningen med 25 % i 2015 i forhold til 2006. 5