Lys i Pykiatrien En publikation af SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION - December 2012 Lys i Psykiatrien Kolofon Udarbejdet af Syddansk Sundhedsinnovation, oktober 2012 SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION Forskerparken 10 G 5230 Odense M for Psykiatriens Anlægssekretariat Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Sundhedsinnovation, oktober 2012 SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION 2
Ledelsesresume 01 01: Ledelsesresume I forbindelse med byggeprocesser opereres der med lys båd som dagslys og kunstigt lys. Ofte planlægges dagslysadgangen til bygningerne sammen med den øvrige byggeproces og den kunstige belysning er noget, man kobler på hen ad vejen. Med fordel kan denne del blive inddraget i processen langt tidligere, da den får stor betydning for oplevelsen af rummet og dets funktioner. Tænkes lyset ind som en del af grundfunktionerne, som arkitekturen skal rammesætte, kan der opnås en række effekter, der skaber bedre patientoplevelse, medarbejdertilfredshed og som udnytter ressourcerne mere effektivt. Der er således grundlag for at konkludere, at både dags- og kunstigt lys er med til at: Sænke stressniveauet blandt medarbejdere og patienter og nedtrappe konfliktniveauet. Accelerere psykiatriske patien ters helbredelsesproces. Sænke fejlprocenten i medarbej dernes arbejde. Skabe et bedre arbejdsmiljø. Skabe en bedre oplevelse for hospitalets brugere - patienter og pårørende som ofte får en positiv afsmitning på patienternes motivation i behandlingsforløbet. Det anbefales derfor i forhold til nye sygehusbyggerier at vælge mere intelligente lysanlæg, som designes ikke blot til at udfolde lysets visuelle effekt, men også de biologiske, kommunikative og emotionelle effekter, lys kan have. Dynamisk lys er et begreb, der dækker over denne bredere forståelse af lysets effekter. Det er dog stadig en bred betegnelse. Det anbefales i forhold til de nye sygehusbyggerier at integrere dynamisk lys, defineret som fleksible løsninger, der efterligner kvaliteten af dagslys mest muligt og er behovs- og funktionsstyret. At tænke lysdesignet tidligt ind og holistisk i byggeprocessen med henblik på at skabe flere effekter med lyset er dog en relativ ny tilgang på verdensplan. Der er på visse områder eksempelvis hvad angår farvetoning i lyset stadig begrænset dokumentation for lysets effekter. Derfor er der stadig behov for at udvikle og teste nye tilgange til lys, der har til formål at udforske lysets positive effekter. 3 4
Hvad kan lys? 02 02: Hvad kan lys? Lys er et begreb, der har mange ansigter og mange udtryksformer. I forbindelse med arkitektur bliver der talt om lys både som dagslys og kunstlys. Når man skal vurdere kvaliteten af en belysning, er der mange parametre på spil, som har betydning for den oplevede lysatmosfære - parametre som brug erens behov, forventninger og erfaringer, rummets udforming og overflader, lysets kvalitet og intention samt tiden, hvor lyset bliver brugt. Samtidig er der økonomiske, energi- og vedligeholdelsesmæssige konsekvenser, der skal holdes for øje. 2.1 Tilgangen til lyset i en historisk kontekst Når man traditionelt har talt om lysets kvalitet i forskningen, har det været lyset, der ramte en horisontal flade. Man vurderede en belysnings kvalitet efter, om den levede op til standarden for lys. Derefter er man gået over til at fokusere på belysning, der understøtter menneskets behov, baseret på synsevnen, hvilket også fremgår af standarder og lovgivning om lys. Frem for at fokusere udelukkende på fysiologiske og visuelle behov, er der i nyere forskning også tegn på, at brugerens forventninger og erfaringer har betydning for bedømmelsen af lyskvalitet, og at man derfor i højere grad kan drage nytte af at belyse rum, tilrettet brugernes forventning og behov for lys. I de senere år er man gået fra, at lys blev set som noget, der bare var til stede. Opmærksomheden på lys er steget i takt med den tekniske udvikling. Her er LED lyskilden ved at vinde frem i belysningsanlæg og der tilbydes et væld af muligheder for at stemningssætte rum med farver i lyset, skiftende gennem dagen. Der findes dagslysrytmer i lysarmaturer, der ser ud til at have en effekt på patienters fornemmelse af tiden og man bruger stemningslys, tolket som farvet lys på f.eks. en væg eller hele rummet. (se eksempler Heal Well fra Philips, Ergonomisk lys fra Chroma Viso og Dynamisk lys Rune Lighting senere). Med LED lyskilden er det nu også muligt at integrere lyset i overflader af objekter og rum. Sammenholdt med det farvede lys, synes der nu at blive umådelig mange løsninger, der er nytænkende og interessante på forskellig vis. Da det er ny teknologi og nye produk- 5 6
Hvad kan lys? 02 Figur 1. Kelvinskalaen ter og projekter, ligger der ikke megen forskning til grund til at anbefale den ene belysningsløsning frem for den anden. Flere koncepter er afprøvet på somatiske afsnit, men med en anden brugerrespons end i psykiatrien. Der er tegn på, at personalet - som en del af behandlingstilbuddet - kan drage nytte af at tilbyde en indstilling af lyset, så det har en beroligende og afslappende effekt på patienten og dermed er med til af nedtrappe konflikter. Det er vigtigt at holde for øje, at forskellige kulturer har forskellige forhold til lys og belysning. Mange med en dansk kulturel baggrund vil stille sig undrende overfor, at man i lande ved ækvator benytter et koldt blåt lysstofrør eller en nøgen A pære i midten af rummet, der hvor man opholder sig i sit hjem. Den tradition kan have økonomiske, geografiske og kulturelle forklaringer, som endnu ikke er klarlagt. Derfor må man stille spørgsmålstegn ved, om lysforskning fra andre kulturer kan overføres ukritisk til danske forhold, da vi har en helt anden belysningstradition i det private rum. Man kan også stille spørgsmålstegn ved, om de traditionelle 60x60 armaturer, der ofte er installeret i offentlige byggerier, bygger på erfaringer om præferencer og velbefindende, eller om vi placerer belysningen uden at overveje, hvilke aktiviteter den skal understøtte. I private rum er hver mand ekspert på egen belysning. Dér hænger vi lamper ned over bordet, hvor vi snakker sammen og placerer lyset dér, hvor vi læser osv. Lyset bliver et element i indretningen og en stemning sættes med belysningen. 2.2 Lyskvalitet Når man vurderer et belysningsanlægs kvalitet, findes der mange parametre, man skal forholde sig til. Man kan både snakke om kvalitet i forhold til lyskildens kvalitet, lysarmaturets kvalitet og den oplevede lyskvalitet. Kvaliteten af lyskilden bestemmes ud fra lysfarven, der måles i kelvingrader, lyskildens Ra værdi - som beskriver den spektrale sammensætning i lyskilden - samt energiforbruget og lyskildens ydeevne (LUX) Kelvin (K) er lysets farvetemperatur på kelvinskalaen (figur 1) Glødepæren ligger på omkring 2700 K og en overskyet himmel ligger omkring 8000 K. De fleste lyskilder findes i varianter, der giver en kold belysning høj kelvingrad eller en varm belysning en lav kelvingrad. 1200 K: et stearinlys 1800 K: sollys ved solopgang 2800 K: en almindelig glødepære 5000 K: gennemsnitligt sollys 6000 K: kraftigt sollys 7000 K: lettere overskyet himmel 10000 K: kraftigt overskyet himmel 11000 K: blå himmel set i skyggen Ser man på lyskildens Ra værdi, så vurderer man lyskildens evne til at gengive farver. Her repræsenterer 90-100 en meget høj farvegengivelse. Dagslyset har en kontinuerlig og rig spektral sammensætning over hele lysspektret. Det kompakte lysstofrør kan have en fattig spektralsammensætning med enkelte farver, der er rigt repræsenteret. Dvs. at alle nuancerne i lyset ikke ses og dermed ses alle mellemtonerne ikke i omgivelserne. Tager man glødepæren har denne en kontinuerlig og forholdsvis rig repræsenteret sammensætning, og glødepæren er den lyskilde, der minder mest om dagslys lyskilden. Der bliver forsket i at forbedre lyskilders spektrale sammensætning, så kvaliteten af det, set i vores omgivelser, bliver så god som muligt, sammenlignet med dagslyset. Dette gælder især inden for de mere energivenlige lyskilde typer som LED og kompaktrør, der skal overtage pladsen for de mere energiforbrugende lyskilder som glødepæren og halogenpæren. Der findes dog myter indenfor lys, der påstår, at alle lysstofrør er dårlige og opleves kolde. Der er dog både gode og dårlige kvaliteter indenfor de gængse lyskilder som Lysstofrør, kompaktrør (A-pæren), LED lyskilder og halogenpærer. I sidstnævnte er energiforbruget næsten lige så højt som i den almindelige glødepære, hvilket gør at den sammen med glødepæren snart udfases. Når man har synskrævende opgaver, som eksempelvis at se detaljer og nuancer, anbefales vælge en høj Ra værdi, og når man skal navigere uden at skulle udføre krævende synsopgaver, kan man nøjes med en lavere Ra værdi. 7 8
Hvad kan lys? 02 Figur 2. Lysviden Figur 3. VBE-Index, vurdering af belysningsanlæg, Thorbjørn Laike og Tommy Goven Oplevede verden Visuelt Arbejdspladsens lys Visuel oplevelse Lysfordelingen Kontrastforhold Blænding Biologisk Okulært lys Tidsbunden effekter Mental helse Velbefindende Vågenhed Emotionelt Oplevelse af lys Oplevelse af farver Rumoplevelsen Komfort og sikkerhed Lysdynamikken Når man har synskrævende opgaver, som eksempelvis at se detaljer og nuancer, anbefales vælge en høj Ra værdi, og når man skal navigere uden at skulle udføre krævende synsopgaver, kan man nøjes med en lavere Ra værdi. I forhold til vedligehold af belysningsanlægget har det en betydning, hvor lang levetid lyskilden har, hvordan og hvor mange lyskilder armaturet indeholder og dermed hvor meget vedligehold, der er i forhold til belysningsanlægget. Man skal også være opmærksom på, om lyskilden kan dæmpes eller varieres på anden vis. Taler man om kvalitet i armaturet, kan man her tale om kvalitet i forhold til produktet/ lampen. Der kan være tale om produktets æstetiske kvalitet, materialekvaliteten, præcision i forhold til belysnings teknik og dermed reflektorens kvalitet. Men der kan også være tale om kvalitet i forhold til vedligeholdelse af belysningsanlægget og - hvis der skal ske en udskiftning af armaturer - hvor nemt er det at erstatte det gamle armatur. Når det kommer til lysdesignet har lysfordelingen og belysningsstyrken betydning I rum vi bruger til samtale, spisning og siddende aktiviteter, bruger vi ofte lys lavt placeret i rummet. Ved stående arbejde, gangområder, bruges ofte en belysning placeret i den øvrige del af rummet. Belysningsstyrker (ydeevne) Øjets store spændvidde (LUX) 100.000 = sol i Zenit 10.000 = lysterapi i apparater 1.000 = solopgang 50-500 = indendørs belysning på sengestuer 100 = tærskel for det indre ur 0,2 = fuldmåne 0,0001 = stjerneskin Da vi bor i Danmark og dermed har et meget varieret dagslysbidrag hen over året og fra dag til dag, har vi også brug for at supplere dagslyset med elektrisk belysning. For at opleve en kvalitet i den kunstige belysning, må den kunstige belysning supplere dagslyset på fornuftig vis både i overgangene fra mørke til lys og lys til mørke, men også i de lange perioder, hvor det tyder på, at vi ikke får dagslys nok til at stimulere døgnrytmen, eller til at producere nok D-vitamin. 9 10
Hvad kan lys? 03 2.3 Lysets øvrige effekter Lysets kvalitet kan groft kategoriseret måles i tre effekter en visuel, biologisk og emotionel effekt: Biologisk effekt: Lys er med til at styre døgnrytmen og er en cyklisk proces, der styrer det indre ur. Koncentrationen af melatonin i blodet stiger om aftenen, før søvnen indtræder, og om morgenen øges koncentrationen af kortisol og serotonin i takt med dagslyset. Kortisol er omvendt lavt om aftenen samt tidlig nat og stiger til maksimum før opvågning. Lys er en effektiv behandling af depression idet lys påvirker vores indre ur og dermed hele fysiologien. Tilstrækkelig indendørs belysning er vigtig for helbredet (både dagslys og kunstigt lys). Forskningen tyder på, at lys er bedst at blive eksponeret for om morgenen. Derudover skal man også have en periode med mørke hver nat. Denne eksponering for lys varierer selvfølgelig alt efter, om man arbejder i dagtimerne eller nattetimerne. Emotionel effekt: Meget tyder på, at kompositionen af lys og skygge kan opleves som et visuelt sprog, der formidler en stemning og dermed skaber en psykisk fornemmelse af intimitet, privathed og varme. Kommunikativ effekt: Der er tegn på, at lysets effekt har en indflydelse på kommunikation og den måde, vi interagerer på fx. hvor meget, vi ønsker at tale i fortrolige samtaler. Her kan et dæmpet lysrum fremme fortrolighed. Samtidig kan en for dæmpet belysning gøre rummet for mystisk og snakken for intim og dermed hindre en professionel dialog. Kommunikation med den rigtige belysning kan fremme fortroligheden i samtalen og ønsket om at tale. Publicerede eksperimenter, der har beskæftiget sig med området, er dog ofte sociale og psykologiske studier, hvor belysningens karakter er beskrevet minimalt. 11 12
Lysets virkning i det psykiatriske hospital 03 03: Lysets virkning i det psykiatriske hospital Dagslys er vigtigt for alle, der opholder sig på et hospital, uanset om de arbejder eller er indlagt på stedet. Samtidig viser undersøgelser et stort oplevet ubehag, når medarbejdere og patienter er tvunget til at opholde sig eller arbejde i rum uden adgang til dagslys. Generelt har adgang til dagslys og en intensiv lyskilde en mærkbar effekt på patienters humør og deres døgnrytme. En god døgnrytme med søvn og en mere positiv oplevelse af dagen skaber en positiv spiral i patientens behandlingsforløb. Halvdelen af alle de patienter, der undersøges på de danske søvncentre, lider af psykiske sygdomme. 90% af depressive har forstyrret søvn, hvor det er svært at falde i søvn og søvnen er overfladisk med flere opvågninger. De depressive føler sig ikke udhvilet og 10-15% har træthed og søvntrang i løbet af dagen. Det er dokumenteret, at patienter med adgang til dagslys og sydvendte værelser, bliver udskrevet tidligere, oplever færre smerter (og dermed et lavere medicinforbrug) og har en lavere dødelighed. Eksempelvis viser et studie fra et somatisk hospital, at forbruget 13 14
Lysets virkning i det psykiatriske hospital 03 af smertestillende medicin lå 28% højere blandt patienter med en sengestue, der vendte mod nord i forhold til patienter med sengestuer mod syd. Et studie omkring dynamisk lys på Rigshospitalet viser, at lys har en større betydning for medarbejdere end patienter hvis man spørger dem. I studiet anbefales, at benytte lavere effekt, 14W, på patientafdelingen og højere effekt på personaleafdelingen 24W. Men der foreligger samtidig en række forskningsresultater, der indikerer at lyset har en indirekte effekt på patienternes helbredelsesproces, som der bør tages højde for. 3.1 Lysets helbredende effekt i forhold til typiske psykiatriske lidelser Demens For demente har lys med høj intensitet om dagen en positiv betydning In fact, by installing brighter lights on a psychiatric ward, depressed patients had a three-day shorter duration of Hospitalization Anna Wirz-Justice PhD, Colin Fournier AA Dip (Hon), Design & Health Scientific Review 2010 for forholdet mellem aktivitetsniveau og ro i løbet af døgnet. I et par undersøgelser, hvor ældre demente blev eksponeret for mere lys i løbet af dagen, faldt aktivitetsniveauet markant om natten, og stabiliteten øgedes i rytmen af aktivitet og ro. ADHD At arbejde med lysterapi i forhold til patienter, diagnosticeret med ADHD er relevant taget i betragtning af at omkring 75 % af ADHD patienter døjer med søvnløshed. De studier, der foreligger, peger på, at terapi med morgenlys har en positiv effekt på både subjektive og objektive målkriterier. 15 Sammenfattende findes der nu evidens for en effekt af lysbehandling på såvel sæsonafhængig (1a), som ikke sæsonafhængig depression (1a), både som tillæg til medicinsk behandling og som monoterapi (1b)" Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for Unipolar Depression, 2007 Angst Et studium fra 2010 viste at når billeder af naturen var til stede på hospitalet (kan bl.a. være gennem kunstige lysinstallationer), så faldt forbruget af medicin til patienter med angstanfald og aggressioner. 16 Stimulering af søvnrytmen er relevant for patienter med angstlidelser, da stress og angst er søvnens modsætning. Stress og angst hænger sammen med belastninger og pres udefra og indefra. Resultatet er psykiske og kropslige symptomer såsom uro, rastløshed, spænding, hjertebanken, rysten, hovedpine osv. Depressive Der foreligger relativ megen evidens for, at både naturlig lys og kunstigt lys har en gavnlig effekt på patienter med depression. Lys med forholdsvis lav intensitet, givet tidligt om morgenen, forbedrer hurtigt depressives humør. Samtidig er det dokumenteret, at patienter, der får en stærk lyspåvirkning om dagen, oplever, at den antidepressive medicin begynder at virke tidligere i forhold til en placebo-gruppe. Blandt depressive har en undersøgelse også påvist, at patienter med en sengestue vendt mod syd har en kortere indlæggelsestid end patienter med en nordvendt sengestue og
Lysets virkning i det psykiatriske hospital 03 at forskellen i indlæggelsestid var mest signifikant hos mænd. Nogle forskere går på baggrund af randomiserede studier så vidt, som til at konkludere, at lysterapi har samme effekt som behandling med antidepressiv medicin. Bipolar-depression Også patienter med bipolar lidelse oplever en positiv effekt af lysterapi, særligt om morgenen og her foreligger også forskningsmæssig evidens for, at patienter i sydvendte patientstuer har kortere hospitalsophold, i forhold til patienter med bipolar depression, der er indlagt på nordvendte patientstuer. Skizofreni I et nyligt stadium har man undersøgt sammenhængen mellem skizofreni, søvn og søvnforstyrrelser. Konklusionen er her, at behandling af søvnløshed gennem lysterapi har en positiv effekt både på patienternes søvnkvalitet, men også i kraft af færre negative selvskadende symptomer. Generelt kan siges, at lyseksponering selvfølgelig har den største effekt i mørke perioder og at der p.t. foreligger mest evidens for positiv effekt i forhold til behandling af depressive. De fleste studier forholder sig dog primært til eksponeringen af naturligt lys. Der er samtidig evidens for, at lyset kan anvendes hele året til at stabilisere psykiatriske patienters døgnrytme. Hovedparten af de psykiatriske patienter har uanset diagnose søvnbesvær, og en søvnstabilisering vil have en positiv effekt i forhold til deres behandling. 3. 2 Lyset til at guide med Lyset kan ikke kun bruges til oplyse. Lyset kan også anvendes til at visuelt at understøtte, hvordan hospitalets gæster navigerer i et offentligt rum. Instinktivt vil mennesket søge hen med en lysning i rummet (nudging). Et amerikansk studium fra 1990 påviser, at personalet på et hospital med 604 senge årligt brugte 4500 timer på at guide besøgende. Det er tid, der går fra behandling og patientkontakten. Mange dørsøgende patienter (fx ældre med demente) orienterer sig efter lys og mørke. Således er erfaringerne fra de psykiatriske hospitaler i Syddanmark, at demente søger væk fra mørke områder og gulvflader. Den viden kan altså benyttes til at mindske episoder med dørsøgende patienter, der er trækker på medarbejderressourcerne ved lys- og farvesætningen i rummet. 3.3 Bedre arbejdsmiljø med bedre lys Rigtig mange undersøgelser påpeger, at adgange både til dagslys og kunstigt lys er af stor betydning for medarbejdernes velbefinden og effektivitet på arbejdet. Et eksempel på, at de fysiske omgivelsers betydning herunder lyspåvirkningen er en opgørelse, der påviser, at sygefraværet faldt 20% blandt personalet, da Medicinerhuset i Aalborg åbnede i 2005. Forskellen var alene, at medarbejderne oplevede at arbejde i tidssvarende faciliteter hvor nyeste lysteknologi var stillet til rådighed. Manglende adgang til lys giver stress for medarbejderne. Man kan både se en effekt på kort sigt, hvor man kan måle, at stresshormonet stiger, når medarbejderne kommer ind i et mørkt lokale. Samtidig er der også dokumenteret en langtidseffekt; sygeplejerske, der opholder sig meget i dagslys er mindre stressramte og udbrændte, end kolleger, der ikke gør det. Patienter, der har en god søvnrytme og dermed færre symptomer og selvskadende adfærd, giver også et bedre arbejdsmiljø for personalet med færre konfrontationer, konflikter og mindre tvang. 3.4 Færre fejl Der er forskningsgrundlag for at sige, at lys ligeledes er med til at reducere medarbejdernes fejlprocent. Man har dels adspurgt personalet, og i et forsøg fra et amerikansk hospitalsapotek, har man øget belysningen kraftigt, hvilket har givet et fald i fejlmedicinering på 1,2%. En anden undersøgelse fra Alaska dokumenterer, at tæt ved 60% af de fejl, der blev begået igennem de fem år undersøgelsen dækker, blev begået i løbet af januar, februar og marts. 17 18
Lys i de kommende sygehusbyggerier i Region Syddanmark 03 04: Lys i kommende sygehusbyggerier i Region Syddanmark 19 20
Lys i de kommende sygehusbyggerier i Region Syddanmark 03 I det foregående kapitel er der rede gjort for mange mulige gevinster ved at indtænke lysanlæg, der kan mere, end blot at give en visuel effekt. I forhold til de nye sygehusbyggerier som Region Syddanmark står over for, er der stor sandsynlighed for, at man kan skabe samme gevinster på flere fronter: 4.1 Den emotionelle effekt Lys er med til at skabe et godt arbejdsmiljø gennem attraktivt og stemningsfuld indretning, der sænker stress-niveauet og understøtter den professionelle indsats, som ydes på det psykiatriske hospital. Et godt arbejdsmiljø kan anvendes som et konkurrenceparameter i forhold til at tiltrække og fastholde personale- og faggrupper. Det er en kendsgerning, at netop tiltrækning og fastholdelse af de specialiserede faggrupper er en udfordring i Region Syddanmark, der på flere fronter allerede arbejdes på at løses. Lyset kan være et redskab i denne indsats. Gennem arbejdsflow-studier vil man kunne kvalificere en investering i lys yderligere ved at definere i hvilke rum og arbejdssituationer, man vil få størst udbytte af at arbejde med speciel designede lysinstallationer. 4.2 Den biologiske effekt Mens der foreligger tilstrækkelig evidens for, at lys har en positiv effekt i behandlingen af de fleste psykiatriske sygdomme, foreligger der ikke en analyse af, hvilke specifikke produkter, der bedst understøtter denne effekt. Men de lyskilder, der i videst udstrækning efterligner det naturlige lys i den spektrale sammensætning og i lyskvaliteten, kan man forvente vil have den største biologiske effekt. En vigtig præmis er, at lyset kan styres fleksibelt, så der kan tages højde for forskellige patientbehov og lysbehov i forhold til døgnforløbet og at lyset i videst muligt omfang simulerer det naturlige lys. Som nævnt er det ligeså vigtigt at få adgang til mørke, når der tales om stimulering af døgnrytmen. Når man taler om oplevelsen af dagslys i kunstbelysningen, kunne en videreudvikling af dagslysoplevelse måske også effektureres ved at blive suppleret med skygger i rummet, der følger dagslysets skyggedannelse. Integration af det naturlige lys, særligt morgenlys, som netop har den bedste biologiske effekt, bør imødekommes videst muligt i de nye byggerier. Er det ikke muligt at vende patientstuerne mod sydøst, kan andre vigtige funktioner placeres, således at patienterne får mulighed for at opholde sig i lyset. 4.3 Den kommunikative effekt Feltstudier, baseret på observation og kvalitative interviews, foretaget af Syddansk Sundhedsinnovation, viser, at kommunikationen mellem behandlere og patienter og deres pårørende er god, men at den samtidig kan styrkes på flere fronter. De samtaler, der foregår mellem patient og behandler, er centrale i patienternes behandlingsforløb. Lyset kan her være med til at kommunikere vigtighed, ligeværdighed og samarbejde, der netop er værdier, formuleret i Fremtidens Psykiatri, Region Syddanmarks psykiatriplan, 2008. At kunne tilbyde en vis udstrækning af brugerstyring i forhold til lyset på fx patientens stue kan givetvis også medvirke til at signalere ligeværdighed. Feltstudierne viser også, at der for at styrke patientoplevelsen, bør tænkes meget på, hvordan patienterne modtages og guides rundt. Lyset kan her være med til at sætte den trygge, professionelle stemning, der kan skabe den første tillid mellem patient og institution, ligesom det er oplagt at anvende lys til at understøtte vejvisningen, således at det kommunikeres mere subtilt, hvor patienter skal opholde sig, gå hen, være private eller sociale. 21 22
Anbefalinger i forhold til investeringer i lys 05 05: Anbefalinger i forhold til investering i lys Der kan ikke siges noget entydigt om behovet for investeringer ved indkøb af belysningsanlæg med særlige forcer inden for fx stimulering af dagslys. Det skyldes for det første, at mange produkter ikke er standardiserede, men kan udvikles specifikt efter det enkelte hospitalsbehov, ligesom kvaliteten i lysanlæggene er svingende. Et andet aspekt er jo, som nævnt, at der nødvendigvis ikke behøves at være tale om en større merinvestering, hvis blot man i indretningen af rum og i lysdesignet skaber en atmosfære og mulighed for adgang til morgenlys. Det ikke altid økonomisk hensigtsmæssigt at vælge den billigste løs ning. Lysanlæggets forventede energiforbrug og behov for løbende service bør ligeledes tages i betragtning. I Danmark foregår der i øjeblikket flere enkeltstående projekter med det formål at afprøve og forske i lyset som helbredende faktor. Projekterne varierer meget fra pilotforsøg med henblik på at teste markedsnære produkter til brugerdrevne projekter, hvor nye produkter udvikles i samarbejde med producenterne. Men initiati- 23 24
Anbefalinger i forhold til investeringer i lys 05 verne til trods, er der stadig ikke tilstrækkelig forskningsmæssig evidens omkring centrale aspekter ved anvendelse af lys i danske hospitaler: Har farverne i lyset biologiske og helbredende effekter? -Hvordan forholder vi os kulturelt til lys i Danmark? Er der tale om specifikke danske forhold? Hvordan er det kunstiges lys helbredende effekt i forhold til forskellige patientdiagnoser. Disse usikkerheder gør selvfølgelig, at der er en risiko ved at investere i mere avancerede lysanlæg uden nogen form for forudgående test- og afprøvningsforløb. Endelig er der en risikofaktor i, at den specialiserede viden om lys og dens helbredende effekt ligger i Danmark typisk hos lysproducenterne. Det kan være med til at kvalificere indkøbene, men det betyder selvfølgelig også, at rådgivningen ofte er knyttet tæt sammen med kommercielle interesser. 5.1 Anbefalinger for at reducere risikofaktorer Vurder rådgivning og tilbud Når man overvejer indkøb af et belysningsanlæg, skal man sørge for en uvildig rådgivning for at minimere risici ved indkøb. Derudover kan man undersøge, om leverandørerne tilbyder analyse, rådgivning og brugerundersøgelser, inden de giver tilbud. Hvad indeholder projekteringsfasen og hvornår stopper leverandørens arbejde? Er det ved aflevering eller programmering af lyset, eller er der efterfølgende inkluderet uddannelse i brug af systemet, opfølgning og service aftale? Vurder behovet for service I forhold til vedligeholdelse skal man være opmærksom på, hvordan udskiftningen af lyskilden foregår, hvor ofte de skal fornys og hvordan tilgangen til service på lysstyringen er. Er det én mand, der kan lave service eller kan mange lave det? Lav pilottest i større eller mindre omfang: Man kan ikke tænke sig til, hvordan lyset opfattes, før man fysisk kan opleve belysningen. Særligt på det psykiatriske hospital, hvor der stilles store krav til patientens og medarbejdernes sikkerhed, må det anbefales, at man tester i mindre skala før en større udrulning foretages. Start simpelt og byg på senere I stedet for at investere i avancerede løsninger med features med tvivlsom belæg for kvalitet og effekt, kan man se på, hvilk mulig heder der er for løbende at udvikle systemet og koble features på efterfølgende. Den væsentligste funktion/feature er, at lyskilden skal kunne dæmpes eller varieres på anden vis. Beskriv funktionerne frem for produkterne Være specifik overfor lysdesigneren/producenten om hvilke aktiviteter belysningen skal understøtte i et rum. På den måde fås den bedste sparring om, hvordan et lysanlæg skal designes og hvilke løsninger, der bedst kan understøtte funktionerne. Kan rummet fx inddeles i zoner, hvor der er krævende synsopgaver, mindre krævende synsopgaver og få krævende synsopgaver? 25 26
Eksempler på lyskoncepter 06 06: Eksempler på lyskoncepter Rune Lighting har designet belysningen til Glostrup Børnepsykiatrisk afdeling i forbindelse med renovering af afdelingen. I dette lysdesign har lysets farve fået en meget central plads, hvor personalet har mulighed for at tilbyde forskellige lysscenarier som kan give en beroligende effekt. Lyset kan også styres efter en dagslysrytme, der skal understøtte patienternes døgnrytme. Gangområderne har kun rødt lys om natten, sådan at det forstyrrer patienternes søvn mindst muligt. Projektet er fra april 2012 og der er endnu ikke lavet forskning på effekten af belysningen. Efter et interview af personalet på afdelingen kom der blandede udtalelser frem omkring belysningen. Positivt er det, at personalet har mulighed for at tilbyde patienterne en belysning, der understøtter afslapning og er beroligende og patienterne beder sommetider om bestemt belysning. Den største fordel finder personalet i, at det røde lys slår til om aftenen, når patienterne skal i seng. Her understøtter lysets forandring personalets ord og de har mærket en væsentlig forandring i problematikken at få patienterne til at gå i seng (Et eksempel på begrebet nudging). Problemer med det farvede lys kan opstå, når personalet skal aflæse 27 28
Eksempler på lyskoncepter 06 Case 1, Glostrup Børnepsykiatrisk afdeling - et kunstlysstudie patienternes hudfarve. Den kan ikke længere aflæses på samme måde, hvis hele rummet er fyldt af røde eller blågrønne nuancer. Det har bl.a. medført en problematik, hvor personalet kan have svært ved at registrere patienters selvskaden da den vanlige hurtige aflæsning af ansigtskulør ændres i farvet belysning. Ligeledes kan man i farvet lys have svært ved at skelne blod fra urin og andre væsker. Lyset styres fra personalerummet. Men hvis man har brug for et normalt hvidt lys i nødsituationer, er der langt til personalerummet. Det vil sige, at det farvede lys kan medvirke til at kompromittere sikkerheden på sygehuset. 29 30
Eksempler på lyskoncepter 06 Case 2, Philips i samarbejde med GGzE, psykiatrisk hospital, Eindhoven et kunstlysstudie Philips har samarbejdet med det psykiatriske hospital, GGzE, om indretningen af en ny tilbygning til det eksisterende hospital. I denne tilbygning, der åbnede oktober 2012, er der skabt helhedsorienterede lysløsninger på patientstuen. Lysanlægget er fleksibelt og kan tilpasses den enkelte patients behov, sygdomsstadie og humør. HealWell, som et lysanlæg fra Philips, der er allerede er på markedet, kaldes, er udviklet således at det efterligner lyset gennem hele dagen både i lysintensitet og farveskala. Og dermed imødekommer menneskets naturlige behov for lys gennem hele døgnet. Anlægget har en pris på omkring DKK 100.000. Samtidig har patienterne mulighed for gennem interaktive lysskærme at øve kognitive og sociale færdigheder. Da tilbygningen er ny, foreligger der endnu ikke forskningsmæssige resultater omkring lysets betydning for de psykiatriske patienter. Men Philips har gennem forsøg med kontrolgrupper dokumentation for, at HealWell-lyskonceptet som er en del hele lysinstallationen, har en positiv effekt på patienternes døgnrytme. 31 32
Eksempler på lyskoncepter 06 Case 3, Helsingør psykiatriske hospital et dagslysstudie I Helsingør er der bygget et moderne psykiatrisk hospital. Bag hospitalet står arkitektgruppen Bjarke Ingells. Hospitalet er i udpræget grad karakteriseret ved at være åbent og lyst. Glas er et gennemgående element i alle rum i byggeriet og naturens lys inviteres systematisk inden for i byggeriet. Men hospitalet har mødt en del kritik for netop sin kompromisløse åbenhed, som udvisker grænserne mellem ude og inde og mellem rummene, hvad kan være angstprovokerende for mange af psykiatriens patienter. Omvendt oplever både patienter og medarbejdere, at transparansen er med til at skabe overblik og tryghed medarbejdere og patienter ved, hvor de har hinanden. Medarbejderne har dog været mere tilfredse med omgivelser og påskønner det kraftige lysindfald i personalerummet. 33 34
Eksempler på lyskoncepter 06 Case 4, OUH, Lysatmosfære i fremtidens sengestuer et kunstlysstudie I phd projektet 'lysatmosfære på fremtidens hospitaler' undersøges det, hvordan lysets placering i rummet påvirker patientens oplevelse af sengestuen. Udgangspunktet for belysningen er dansk standards anbefaling af, at sengestuen skal opleves som tiltalende og hjemlig. Studiet anbefaler at placere belysningen, så det ikke kun er en uniform belysning med traditionelle 60x60 armaturer i loftet, men at man også placerer lys i den nedre del af rummet, da det er den slags belysning, vi er familiære med i afslappende omgivelser. Ved at variere belysningen fra generel og uniform belysning, til lyszoner rundt på sengestuen, øges oplevelsen af trivsel, kompleksitet- og helhedsoplevelsen af rummet. På den måde tager belysningen både hensyn til personalets behov for arbejdsbelysning og patientens behov for afslappende lysatmosfære. Belysningen er evalueret af patienterne, der oplever rummet mere behageligt, mere komplekst og mere som en helhed. Patienterne oplever større trivsel end den traditionelle belysning. Da lyset er et forstudie til et større projekt, er det kun en mock-up, der er installeret og resultatet skal ses i forhold til patienternes oplevelser af rummet. 35 36
Eksempler på lyskoncepter 06 Case 5, Græsbænken kunstlysstudie Billedet er fra Bella Centerets, Health & Rehab, 2012 Græsbænken er en prototype på et lindrende miljø, hvor patienter har mulighed for at sanse et beroligende og naturligt miljø. Her kan patienter søge hen, før en situation spidser til for at søge ro og lindring. De naturlige elementer, som skal skabe ro, er højt grønt græs, lyden af fuglekvidder og bølgeskvulp fra indbyggede højttalere, samt hvidt lys fra en lampe til dagslysterapi, til f.eks. at modvirke vinterdepression. Græsbænken er i test på Vordingborg psykiatriske hospital og resultater af bænkens beroligende effekt foreligger i foråret 2013. Græsbænken er udviklet af Region Sjælland, det kommende psykiatriske sygehus i Slagelse (GAPS) og Sundhedsinnovation Sjælland i forbindelse med nybyggeriet af det kommende psykiatriske sygehus. 37 38
Litteraturliste Afsnit 2 L. Stidsen: patients light preferences in hospital wards: related to light atmosphere in danish homes, 2012 C.Cuttle: Towards the third stage of lighting profession Afsnit 3 Klaus Martiny, Overlæge Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet afd. O Sundhedsstyrelsens Referenceprogram for Unipolar Depression 2007 and circadian rhythm disruption. J.Neural.Transm., 2012 J. gerlach: Søvn, 2003 K. B. Van der Heijden, M. G. Smits, E. J. Van Someren, and W. B. Gunning. Idiopathic chronic sleep onset insomnia in attention-deficit/hyperactivity disorder: a circadian rhythm sleep disorder. Chronobiol.Int. 22 (3):559-570, 2005 Lovell, Ancoli-Israel, & Gevirtz, 1995; Van Someren, Kessler, Mirmiran, & Swaab, 1997 therapy in adult attention-deficit/ hyperactivity Ulrich, Roger & Zimring, Graig: The Role of the Physically Environment in the Hospital of the 21st Century Afsnit 5 Besøg hos Philips Ligthing Application Centre Centre, Eindhoven, august 2012. Afsnit 6 Glostrup Hospital: interview med afdelingssygeplejerske Charlotte Mester, oktober 2012. Helsingør Hospital: interview med medarbejdere, juni 2012. Afsnit 4 A. Frandsen, C. Ryhol, M. Folmer, L. B. Fich, T. B. Øien, N. L. Sørensen, M. Mullins: Helende Arkitektur, 2009 A. Nanda et el: Can visual distraction reduce healthcare costs? Journal of Psychiatric and Mental Health Nursing, 2010 D. Pritchett, K. Wulff, P. L. Oliver, D. M. Bannerman, K. E. Davies, P. J. Harrison, S. N. Peirson, and R. G. Foster: Evaluating the links between schizophrenia and sleep M. M. Van Veen, J. J. Kooij, A. M. Boonstra, M. C. Gordijn, and E. J. Van Someren: Delayed Circadian Rhythm in Adults with Attention- Deficit/Hyperactivity Disorder and Chronic Sleep-Onset Insomnia. Biol Psychiatry, 2010. Syddansk Sundhedsinnovation: Brugeranbefalinger til nyt psykiatrisk sygehusbyggeri, Aabenraa, 2011 Y. E. Rybak, H. E. McNeely, B. E. Mackenzie, U. R. Jain, and R. D. Levitan: An open trial of light SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION Forskerparken 10 G 5230 Odense M Dorte Dalkjær +45 24669591 Dorte.Dalkjaer@regionsyddanmark.dk