Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden. Forståelse for det sundhedsfaglige aspekt i den pædagogiske hverdag øger sundheden.
Landsbyen Sølund i Skanderborg kommune er et social-pædagogisk bosted for 235 mennesker med udviklingshæmning, fordelt på 14 forskellige boenheder. > Pædagogisk medarbejdere varetager dagligdagen. > Aktivitetstilbud med forskellige daglige aktiviteter samt svømmesal, ridetilbud og snoezelhus. > Videnscenter VISS, kursustilbud > Køkken der laver mad til alle boenheder > Administration og ledelse
Sølund Sundhedsteam. > Huslæge - fuldtidsstilling (regionsansat) > Psykiater - 20-25 timer om ugen (konsulentbasis) > Fysioterapi - 3,51 stilling > Sygepleje - døgndækning med 1 på vagt > Sekretær - 1,35 stilling > Ledelse af sundhedsteam - 29 timer om ugen
Mennesker med udviklingshæmning får sygdomme som alle andre - men der er hos mange yderligere tillægshandicaps såsom epilepsi, psykiatriske lidelser (30%), cerebral parese, autisme, ADHD, fysiske deformiteter. > Problemer med: at spise, mave - tarm, ørepropper, eksem, synsnedsættelse, vandladningsbesvær, demens (ældregruppen og Downs syndrom). > Manglende udtryksmåde og forholden sig til sygdom, smerter og en ændret tilstand i kroppen. > Taktil skyhed (berøringsangst).
Medicin. Mange mennesker med udviklingshæmning får en del medicin, flere gange i døgnet. (I Landsbyen Sølund gives cirka 600 doser i døgnet i alt) > Virkning - observation og handling > Bivirkning - observation og handling > Mange kan ikke selv give ordentlig udtryk for virkning og bivirkning. > Giver anledning til tværfaglig observation og samtale.
Utilsigtede hændelser (UTH) - lovpligtigt. > Medicinfejl > Patientulykker (med og uden hjælpemidler) > Tværsektorielt (dosisdispenseret medicin, speciallæger, sygehusindlæggelse) > Infektioner. > Det tætte tværfaglige samarbejde forebygger disse. > Skærper fokus på omhyggelighed og god praksis i hverdagen
> Borgeren i centrum - alle har fordel af, at der bliver set på de problematikker, der er for det enkelte menneske, fra flere faglige synsvinkler. Vi har forskelligt fokus, og tilsammen kommer vi hele vejen rundt. (Servicelov og Sundhedslov) > Pædagogisk > Socialt > Sundhedsfagligt (sygeplejerske, læge, fysioterapeut, tandplejer, tandlæge, fodpleje).
Det centrale ved at have ansat sundhedsfaglige specialister til at hjælpe med at løse de sundhedsog sygdomsmæssige opgaver der er hos personer med særlige behov. > Beredskab til behandling af såvel akut som varig sygdom i hjemmet. ( indlæggelse, når det gør en forskel, med hurtig hjemtagelse, da en indlæggelse i reglen vil medføre en belastning) > Undersøgelser i hjemmet (temperatur, blodprøve, urinprøve, blodtryk, puls, blodsukker, det kliniske blik ) > Hurtig opdagelse af sygdom (tidlige symptomer)
> Iværksættelse af hurtig behandling (nedsætter gener for beboer, mindsker sygdommens omfang, minimerer indlæggelser) > Tilsyn efter behov, samt vejledning og støtte til personalet i huset. (tryghed for beboer, pårørende, medarbejdere) > Hjælp efter behov ved terminalt sygdomsforløb. > Sikring for at mennesker med udviklingshæmning får samme mulighed for behandling som alle andre, ved alvorlige og livstruende sygdomme.
> Hvis samarbejdet til helbredelse ikke kan etableres under normale vilkår på hospitalet kan beboerne behandles minimalt på hospitalet og få opfølgende hospitals behandling hjemme.
Eksempel 1: Pia bliver opereret på hospitalet og kommer direkte hjem fra opvågningsafdeling. Kan lade sig gøre ved hjælp af: > Meget god forberedelse fra pædagogisk side > Tæt samarbejde mellem sygehus og Sølund Sundhedsteam (medicin, efterbehandling, og i den første tid beroligende medicin for at kunne holde til livet som syg ) > Tæt tværfaglig opfølgning i hjemmet. (pædagog og sygeplejerske) Pia fik langt bedre livskvalitet efter operation.
Eksempel 2: Hans får konstateret testikelkræft og man laver særlige foranstaltninger på sygehuset for at give kemoterapi. Er hjemme under den del af behandlingen hvor han ikke er nødt til at være indlagt og får behandling her. Kan lade sig gøre ved: > Tæt tværfagligt samarbejde såvel hjemme som på sygehuset. > Godt pædagogisk arbejde i samarbejde med Sølunds sundhedsteam og sygehus. Hans er rask i dag med en god livskvalitet.
Sundhedsfagligt personale fungerer ofte som bindeled mellem hjem og hospital. > Hvem definerer hvad livskvalitet er? > Det kan af og til være svært at gennemskue, hvad der er beboerens tarv i forhold til behandlingens intensitet (lighed i behandling). > Rundbordsamtale mellem pårørende, pædagogisk medarbejder, hospitalslæge, Sølund-sygeplejerske, kan sikre rette behandling. Værdi for borger, pårørende, de pædagogiske medarbejdere.
> Sundhedsfaglig medarbejder kan forebygge og opspore sygdomme i tidligt stadie (fast årligt tjek). > Hjerte-kar og luftvejssygdomme (måle blodtryk og puls, observere vejrtrækning, synkebesvær) > Diabetes (måle blodsukker) > Udskillelse af affaldsstoffer er det ok? > Tjek af hud, ører, fødder
> Ernæringstilstand > Bevægeapparat, smerter? > Snak med de pædagogisk medarbejdere om hvordan går det? - skal der kontakt til læge? > Oplæring af de pædagogisk medarbejdere i de sundhedsfaglige opgaver. (sikre beboer og medarbejdere i god praksis) > Opfølgning på de uddelegerede sundhedsfaglige opgaver ( pligt ifølge retningslinjer, samt sikring af forståelse hos medarbejdere, tryghed for pårørende, sikre beboere)
> Ajourføring og implementering af de nye retningslinjer der kommer fra Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen inden for området. (Sikre at man handler korrekt på bostedet, til gavn for beboere)
Sundhedsfaglig dækning døgnet rundt betyder: > Lægen kan sikre den rette observation og eventuelt kontrol af forskellige værdier, hvor man ellers ville være nødt til indlæggelse. Man tør lidt mere såvel almen sygdom som psykiatrisk. > Medarbejderne i boenheder kan få hurtig hjælp - fysisk, psykisk og medicinsk.
Effektivisering - og mere for mindre? Alles opgave. > Man ser, hvad tingene koster, men sjældent hvad det så ikke koster. Nyt fokus? > Indlæggelser koster mandetimer i pædagogisk regi, og psykisk og fysisk gene for borger. > Fravær af sygdom sparer penge, og hurtig behandlingsopstart sparer gener for borgeren og nedsætter risiko for udvikling af sygdom (for eksempel blærebetændelse).
> I psykiatrisk regi er der lavet beregninger på besparelser ved de mest belastede borgere. > Før og efter fast og tæt psykiatrisk behandlingstilsyn, har der været meget stor forskel på indlæggelses-hyppighed og varighed. Der er mulighed for langt bedre medicinering, med tæt opfølgning - også af sygeplejersken, når lægen er gået hjem. (Rettidig omhu) > Fast samtale med psykisk syge der har fysiske symptomer. (Beroliger beboer og medarbejdere, hjælper med håndtering af beboers liv, som kan være vanskeligt ind imellem)
Der er flere steder i landet man har oplevet at det fungerer godt med sygeplejersker ansat på bosteder. > At en tværfaglige indsats øger muligheden for at give disse udsatte, oftest skrøbelige, og altid afhængige af de mennesker der varetager den opgave at hjælpe dem, muligheden for at leve et så normalt, optimalt og værdigt liv som muligt. Fokusgruppe, bestående af sygeplejersker der arbejder med senhjerneskadede og udviklingshæmmede mennesker) SYSU
Spørgsmål