Dagbog fra Ramadan 2005 Af Astrid Fribo Så er det Ramadan, muslimernes fastemåned. Den måned, hvor muslimer over hele verden faster for at vise solidaritet med fattige og for at vise deres respekt for Gud. Ramadanen er en af de bærende søjler i Islam. Jeg underviser på Heimdalsgades Overbygningsskole, HGO, på Nørrebro i København, hvor der bl.a. er mange muslimer. (navnene er opdigtede) Dag 1: Første dag i Ramadanen. Vi har i de sidste dage talt lidt om det i klassen. Det er 9.klasse, og der er mange muslimer. I år er der 14, der faster. De har både glædet sig og frygtet denne måned. Glædet sig til at vise, at de kan faste, men frygtet den, da de ved, at det kan være meget svært, og at det for manges vedkommende kan medføre ubehag som ondt i hovedet og maven, udpræget træthed, svimmelhed og på mange måder stor utilpashed. Dag 2: Rola er meget meget sløv. Hun ligger hen over bordet, øjnene er faldet næsten helt i. Jeg siger, at hun skal rejse sig op og være med i undervisningen. Vi har engelsk, og der skal læses og tales engelsk. Lidt senere går hun ud og kommer først igen ca. 15 min., efter. Hun er meget meget bleg og vakler lidt. Jeg tager hende i armen og leder hende hen til en madras, vi har liggende i et lidt mørkt hjørne. Straks dratter hun om og sover. Dag 3: Ismael er særdeles urolig. Han kan simpelt hen ikke sidde stille. Jeg beder ham dæmpe sig, men det kan han ikke. Han rejser sig, sætter sig, rejser sig og går så omkring og tjatter til flere på sin vej. Han er bleg og ser træt ud og er på samme tid hyperaktiv. Han taler meget højt og støjende. Han er den dreng, som sædvanligvis har svært ved at sidde ned mere end 5 min af gangen, men i dag er det helt umuligt. Andre dage spiser eller drikker han noget, det hjælper ofte på kort sigt. I dag må han ikke noget af det. Rola er stadig træt og bleg har også i dag ondt i maven. To andre piger er ved at få det på samme måde. Ingen af dem kan deltage i undervisningen. De er for trætte
Der skal senere på dagen skrives en opgave. Hoda en arabisk pige spørger, om hun ikke må vente med at lave den, til hun kommer hjem, hun kan ikke koncentrere sig her. Jeg siger, at hun ikke kan få lærerhjælp derhjemme, men hun svarer, at hun bliver nødt til at lave det hjemme, når hun har spist. Hun kan simpelt hen ikke nu. Dag 4: Klassesamtale om racisme. Eleverne er forholdsvis aktive, men der er dog mange, der ikke deltager. Pludselig siger én en bemærkning om danskere og racisme. Normalt kan vi stille og roligt tale om sådanne emner, men i dag er der mange, der er ret sensible. De er trætte, sultne og tørstige. To drenge kommer op at skændes, flere følger trop. Anne - en etnisk dansk pige siger, at det er fordi, de er tørstige og sultne. Jeg ved det godt, nu tager jeg den så i lighed med andre år op: Hvorfor faster I? Svaret er det samme som altid: Fordi vi er muslimer, fordi det står i Koranen, og fordi det er godt! O.K.! Jeg spørger, om det virkelig står i Koranen, at børn skal faste. Det er ikke helt ligetil at få et svar på det, men en af pigerne (muslim med tørklæde) siger, at det gør der ikke, men det er godt at øve sig! Det vil jeg gerne have en forklaring på. Når jeg siger, at det er godt at være aktiv, at lære noget i skolen, at være opmærksom m.v., men at det er svært, når man faster, så svarer eleverne, at de ikke mener, at de påvirker dem at faste. Samtidig sidder de der og falder i søvn! Der er for mig ingen logik i det! (Det er der i øvrigt heller ikke for eleverne, som jo i dagligdagen selv siger, at de bliver nødt til at have en pause, så de kan få noget at spise, ellers kan de ikke koncentrere sig!) Dag 8: Det har været weekend. Der skulle læses en tekst af HC Andersen hjemme. Ikke engang halvdelen af de fastende har læst den. Jeg sætter dem i en gruppe for sig og beder dem læse den nu. Der opstår ret hurtigt tumult, da de er ualmindeligt nærtagende. Især de i forvejen urolige drenge. De kan slet ikke sidde stille og læse. Jeg omorganiserer. Det bliver fire fem forskellige måder at arbejde på, og det giver lidt ro. Men stadig er der alt for mange, der er uoplagte og ikke får noget ud af undervisningen. Said - en arabisk dreng, tager sig hele tiden til maven og siger, at det gør ondt. Jeg beder ham lægge sig på en madras, han ligger lidt og strækker ud, det hjælper lidt på smerterne. Han siger, at han vil ligge der og læse. Det gør han ofte, og han plejer at få noget ud af det. Senere ser jeg til ham, han sover jeg vækker ham, men han siger, at han ikke kan koncentrere sig.
Flere af eleverne har det virkelig dårligt, og jeg ved at de smugdrikker vand, nogle smugspiser og smugryger også lidt. I samtale med en pige indrømmer hun det. Jeg kan se den dårlige samvittighed lyse ud af hende. Hun ved nemlig godt, at hun bliver nødt til at være optimalt forberedt, hvis hun skal have gode karakterer. Og optimal forberedelse indebærer også ordentlig fødeog drikke-indtag Dag 11: Vi har indkaldt nogle forældre til samtaler. Det er forældre til nogle af de meste urolige drenge og de meget stille piger. En af fædrene siger, at drengen bare kan lade være med at faste. Vi siger, at drengen har fortalt, at hvis han faster længe og vedvarende som en voksen, får han flere pengegaver til Eid-festen, som er afslutningen på Ramadanen. Det passer ikke, siger faderen. Men det sammen fortæller andre elever. Eleverne fortæller os noget, som forældrene ikke aner, de fortæller! Og det har de altid gjort ikke kun de fastende muslimer, men alle slags elever! Dag 12: Det er nu endnu tydeligere, at fasten påvirker vores elever i dårlig retning. En del af de elever, som normalt ikke har vanskeligheder med at lave lektier, huske ting, aflevere stile m.m. misser det hele. En pige, som i forvejen er meget meget tynd, er tydeligvis blevet tyndere. Hun har sorte rande under øjnene og er konstant træt. Hamit en arabisk dreng som ellers er ret stille og rolig, er i dag aggressiv og urolig hele tiden. Han bliver meget vred, da talen falder på muslimer og terror. Han hidser sig op og ender med at fare ud. Det er motionsdag, men det er ikke nogen god ide at motionere løbe eller bare gå mange kilometer, når man ikke har spist, og man ikke må drikke noget. Så de fleste af de fastende elever vælger at gå en stille tur. Nu er det efterårsferie heldigvis er der en uge af Ramadanen, hvor alle elever har ferie. I de år, jeg har været lærer og arbejdet med elever, der er muslimer, er problemerne under Ramadanen vokset. Min opfattelse er den, at mange muslimer i Danmark har fået det værre. Ustandseligt bombarderes de med udtalelser om, at Islam er en ideologi, der skal bekæmpes som f.eks. i Politiken lørdag d. 8.10.05. hvor Ole Hyltoft refererer til Koranen og fortæller statsministeren, at Koranen er problemet. For det første er jeg helt sikker på, at der blandt muslimer verden og Danmark over er forskellig opfattelser af, om det, Hyltoft citerer, er korrekt citeret og korrekt oversat. For det
andet er jeg sikker på, at muslimer er lige så forskellige som kristne.(nogle kristne mener faktisk, at der i Biblen er belæg for raceadskillelse.) Udover at stå model til den bastante bombardering tilhører de fleste muslimer i vores land en af de laveste sociale klasser. Der er for langt de flestes vedkommende tale om, at de lever under konstant pres. Arbejdsløshed, kontanthjælp, marginalisering på flere fronter. Det er ikke en undskyldning, men en forklaring, tror jeg, på, at mange forældre tillader deres børn at faste. På den måde viser de sammenhold. Det er en måde at vise omverden på, at vi kan klare det, vi holder sammen. En forståelig måde, men ikke en god måde. For uanset presset, så har forældre alle forældre et ansvar. Muslimske forældre vil ligesom alle andre forældre gerne have, at deres barn får en god skolegang og en god uddannelse. Mange muslimske forældre bakker op om skolen. Næsten alle muslimske forældre har dyb respekt for lærerne og skolen og fortæller os ofte, at de er glade for, at vi lærer deres barn noget, de takker os faktisk ofte ved forældresamtaler. Den respekt burde de også vise deres barn og forbyde dem at faste. Fortælle børnene, at de ikke får Eid-gaver, hvis de faster. Men derimod hvis de ikke faster. Så vil vi i skolen have en hel måned mere, hvor alle de muslimske børn er lige så friske, som de ikke fastende der vil være en hel måned, hvor mulighederne for bedre udbytte af undervisningen har bedre vilkår. Vi lærere vil have, at forældrene skal tage ansvar for deres eget barn give dem madpakke med, sørge for skoletaske, bakke op om lektier, sørge for at deres barn kommer i ordentlig tid i seng, så de er friske til at modtage undervisning. Vi stiller rimelige krav om det. Vi skal også stille det rimelige krav, at børn ikke må faste, når de skal deltage og have udbytte af undervisningen. Dag 24: Efterårsferien er forbi, vi har været i skole fire dage nu, og trætheden er total hos et par af pigerne, rastløsheden og irritationen er dominerende hos drengene. I dag faldt to elever i søvn! En anden dreng var så træt og irritabel, at vi måtte sende ham hjem. En pige har konstant ondt i maven, er meget træt og ser syg ud. En anden pige har sagt til os, at til forældresamtalerne må vi ikke fortælle hendes mor, at hun faster. I pigens familie er ingen muslimer, pigens bedste veninde er fastende muslim, moderen ved det ikke. I næste uge er der Eid, fastemånedens afslutning. Det betyder, at alle elever atter kan forventes at være friske, mætte og udhvilede Astrid Fribo
N.B. i dag mandag d. 30.10 05 starter fasten 05:28 og slutter 16:32. Det er 11 timer uden vådt eller tørt i morgen er fastetiden lidt kortere!