SOMMERHUS- OG VEDLIGEHOLDELSESFORENINGEN GRENAA STRAND



Relaterede dokumenter
Sommerhus-og Vedligeholdelsesforeningen Grenaa Strand

Sommerhus-og Vedligeholdelsesforeningen Grenaa Strand

Velkommen til Sommerhusforeningen

Sommerhus-og Vedligeholdelsesforeningen Grenaa Strand

Sommerhus- og Vedligeholdelsesforeningen Grenaa Strand

REFERAT AF GENERALFORSAMLING

Grundejerforeningen Grønningen. Referat fra. Generalforsamling

Hus- og Grundejerforeningen Lystrup Strand

Generalforsamlingen Grundejerforeningen Svenstruphøj

Referat af ordinær generalforsamling 26. maj 2013

Referat af ordinær generalforsamling Onsdag den 25. april 2012 på Terslev Skole

Håndtering af overgreb på kommunale træer og bevoksninger Hvordan tackler vi det?

Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Mejrup Syd

Referat. Ordinær generalforsamling den 22. marts 2016, kl Bratten Grundejerforening

Referat af ordinær generelforsamling: Onsdag den 1. marts 2017 klokken I festsalen på Vibeholmskolen

Referat generalforsamling i grundejerforeningen Kongstedparken 8 marts 2013:

Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening

Referat fra Grundejerforeningen Karinavej s generalforsamling 7. april 2007

Sognefogedparkens Grundejerforening. Generalforsamling d

Referat. Ordinær generalforsamling den 11. april 2017, kl Bratten Grundejerforening

Beretning for Dagsorden ifølge vedtægter: Ad 1. Ad 2. Ad 3. Grundejerforeningen Skærbo

Info til Kerteminde Sommerbys ejere og lejere. Efterår 2012


Grundejerforeningen Trankær Af 7. maj 1997

Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Uvelse Park, torsdag den 18. september 2014

GRUNDEJERFORENINGEN GRØFTHØJPARKEN

Referat. Grundejerforeningen Trankær Af 7. maj 1997 T R A N K Æ R G Å R D S V E J / T R A N K Æ R V Æ N G E. Hjemmeside:

Andelshaveforeningen Engvang Referat af ordinær generalforsamling Torsdag d. 30. september 2010 kl Sted: Foreningshuset, have 63

Grundejerforeningen Stagebjergparken. Referat Ordinær generalforsamling 26. august 2010 kl

INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING i. Grundejerforeningen Havnsø Park

Vedtægter for Monsunvejs Vejlaug

Vængernes Beboerlaug Referat fra generalforsamlingen den 24. Oktober 2012.

Referat af generalforsamling Onsdag den 17. november 2010 på Avedøre Skole.

INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING

GRUNDEJERFORENINGEN HAVRE-OG HVEDEMARKEN

MIKKELMARK GRUNDEJERFORENING

Referat Bestyrelsesmøde

Til medlemmer af Møllegårdens Grundejerforening og vandværk samt forbrugere uden for grundejerforeningen.

GRUNDEJERFORENINGEN EMILSGAVE

Grundejerforeningen for Saltum Strand. Beretning 2014 / 2015

SAMMENSLUTNINGEN AF SOMMERHUSEJERFORENINGER I JAMMERBUGT KOMMUNE

Referat af ordinær generalforsamling i Ejerlaget Sletten afholdes i

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

Grundejerforeningen Risager Pilumvej - Lillebro

Referat ordinære generalforsamling i H/F Fælles Eje, søndag den 27. april 2014

Ordensreglement for Haveforeningen Hjortespring

Grundejerforeningen St. Sjørup Strand

Snekkersten, den 4. april Referat af generalforsamling i Grundejerforeningen Skibsegen

Livet i Meulenborg Park

Referat fra Grundejerforeningen Ertebølles generalforsamling fredag, den 22. juni 2018 kl , Campinggården, Gl. Møllevej, Ertebølle, 9640 Farsø:

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag.

Referat fra Grundejerforeningen Karinavej ordinære generalforsamling. lørdag den 30. marts 2013

INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING. Lørdag den 12. april 2014 kl på Havnsø hotel. Dagsorden i henhold til vedtægternes 10

Grundejerforeningen Hyrdeengen

Referat Af 42. generalforsamling I Grundejerforeningen Højgårdstoften

Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforening Nøddeparken onsdag den 22. Februar 2017.

Ejerlauget RENDSAGERPARKEN

Hegnsbestemmelser. Aarhus Kommune har udpeget t Hegnsyn,

Grundejerforeningen Nyrup Udlodder

Formandens beretning for året 2014

Grundejerforeningen Baunehøj april 2018

G/F Drøsselbjerg Klint afholdt sin årlige generalforsamling den 9.maj kl i Drøsselbjerg forsamlingshus med følgende dagsorden:

Generalforsamling. Grundejerforeningen Stangkjær. 25. marts 2010

Grundejerforeningen Slagslunde Syd Dagsorden og referat

Transkript:

SOMMERHUS- OG VEDLIGEHOLDELSESFORENINGEN GRENAA STRAND Årsberetning 2011. Formanden indledte sin beretning med en velkomst til alle de fremmødte og var glad for, at generalforsamlingen igen i år kunne holdes i Dronningens Ferieby. Her er rigtig flotte lokaler, der er perfekte til formålet. Formanden gav udtryk for, at det havde været et travlt år, og takkede bestyrelsen for deres gode arbejde, der jo er nødvendigt, for at en forening skal kunne fungere. Bestyrelsen består af Erik Laursen, formand, og næstformand Anne Lise Olesen, kasser Hans Ole Malfeld. Den øvrige bestyrelse består af Frede Frandsen, Jørgen Holm, Peter Holst Jensen og Flemming Jakobsen. Formanden fortsatte: Vi får forsat mange henvendelser fra medlemmerne på telefon, men det er nok mængden af mails, der er størst stigende. Hvis I ikke får tilbagemelding fra os lige med det samme, så tænk på, at vi også har et arbejde at udføre ved siden af vores bestyrelsesarbejde. Møder: Der har i årets løb været afholdt en del møder. Der har været mange møder i forbindelse med asfalteringen af Lyngvej, et af dem havde jeg med borgmester Jan Pedersen. Vi har haft flere møder med asfaltholdene, Heidi Jensen fra Norddjurs Kommune har forsat været os en stor hjælp, sammen med hende har vi diskuteret pleje af heden, revidering af vores Regulativ omhandlende vedligeholdelse i sommerhusområdet, men også inden for råd til genplantning i vores område. Der har været holdt møde i Dronningens Ferieby. Her deltog Jørgen Holm samt undertegnede. Der har også været kontakt med GAV- Grenaa og Anholt vandværk, derom senere. Opgaver: Jeg vil dele dem lidt op, startende med de mest gængse: Der er forsat medlemmer, som ikke kommer for godt ud af det med deres naboer, men til disse henvendelser har vi kun at sige: Løs dem selv. Det er klart, at hvis der er noget i vores lovgivning, som spiller ind i uvenskabet, ja, så er sagen jo en anden. Så vil vi rådgive de implicerede parter i, hvorledes det forholder sig rent juridisk. I forbindelse med, at Norddjurs Kommune har fældet mange træer i udkantsområdet af sommerhusene, har der været mange, som har ringet og klaget over, at træerne lå og flød over stier i området. Da de så blev flyttet, var der andre, der havde problemer med, at grenene lå og flød i området. Ja, der kan altid blive noget. Efter henvendelse til Norddjurs Kommune havde jeg en snak med Heidi Jensen, og hun kunne orientere mig om, at de flyttede meget rundt med de mennesker, som udførte de omtalte opgaver. De flyttede fra sted til sted, men der skulle nok blive ryddet op inden sommer. Jeg har selv været rundt i området, og det ser jo fint ud - men jeg vil minde om, at det faktisk er uden for vores eget område! Der er nogle steder problemer med hækkene. Har man hæk ud mod vej / sti, så skal den klippes på begge sider. Der er forsat klager over parkerede biler og varevogne i det grønne areal. Det problem, mener vi, er løst i det reviderede regulativ, men det fremgår også tydeligt af lokalplanerne,

at der ikke må heltidsparkeres uden i det grønne område. Dog er det selvfølgelig tilladt at have en gæst holdende. Har man bil, skal den parkeres på grunden eller henstilles på en parkeringsplads. Vi har stadigvæk problemer med diverse skiltning. Dette til trods for, at vi år efter år påtaler disse ulovligheder. Det er i henhold til lokalplanen ikke tilladt at skilte i sommerhusområdet. Der må ej heller drives forretning fra sommerhusene, så vær venlig at rette jer efter lovteksten. Vi har haft flere klager gående på løse hunde. Til det er svaret meget klart: Hunde skal føres i snor! Husk, det gælder også, når I går tur i plantagen. Bestyrelsen har også haft klager over, at det roder på naboens grund. En sådan klage kan vi ikke tage os af. Dog, når først papir og lignende begynder at flyve rundt hos naboerne, må vi tage affære. I et konkret tilfælde blev der rettet henvendelse til ejeren af sommerhuset, som så straks tog affære. Huset var lejet ud. Det får mig lige til at rette en henvendelse til alle sommerhusejere: Husk nu på, at der er regler for, hvornår man må overnatte i et sommerhus. Tilbage til et andet eksempel. Hele tre gange er jeg i vinterens løb blevet kontaktet angående iturevne affaldsposer, hvor alt affaldet lå rundt i områderne, lige fra juletræspynt til madrester. Det er en lidt træls situation at stå i, men jeg valgte alle tre gange at medtage nye affaldsposer for så selv at rydde op i området. Det var nok hurtigere, end hvis jeg skulle til at lede efter ejerne af sommerhusene. Det var en ubehagelig opgave, men det skal siges, at ingen af de tre havde ulovlige ting i jeres affaldsposer. Men husk lige, når I forlader sommerhuset, at sørge for, at skraldespanden er lukket tæt til i bunden. Vi er naturligvis glade for, at folk fra byen viser interesse for vores område, men når det ender med en politianmeldelse af et af vores medlemmer, kan det være det samme med den interesse. Politianmeldelsen gik på fældning af et træ, som delvist stod i det grønne område. Det var det kommet til, efter den samme person for år tilbage var blevet anmeldt for, at hans hæk stod uden for skellet. Den blev han beordret til at flytte ind til skel, og derved kom det omdiskuterede træ til at stå i kanten af hækken ud mod det grønne område. Sommerhusforeningen har modtaget en kopi af skrivelse, som Norddjurs Kommune har sendt som svar til politiet dateret den 5. maj 2011: Norddjurs Kommune ønsker ikke at begære tiltale for hærværk. Da træet tidligere har stået inden for hæk på ejendommen, og det ikke har været en del af det grønne element i helhedsbilledet af Lyngvej, ønsker Norddjurs Kommune derfor ikke at begære tiltale for hærværk. I afgørelsen er der lagt vægt på, at Norddjurs Kommune ville have meddelt tilladelse til fældning af birketræet, såfremt der var blevet søgt om tilladelse dertil. Sommerhusforeningen er løbende blevet orienteret om den omtalte sag. Lad os kaste os over de støre opgaver. Asfaltering. Som nogen måske har bemærket, har vi i vinterens løb forsøgt med vejchikane på Lyngvej, og vi må sige, det har virket på hastigheden! Nå, spøg til side. Begrundelsen for, at vejen var så hullet og manglede asfaltering, er, at vi har været i forhandling med

Norddjurs Kommune om, hvem som skulle betale for asfalteringen. Der har været afholdt mange møder, men til sidst blev det til for meget, så bestyrelsen bad om møde med borgmester Jan Pedersen. Vi havde en saglig drøftelse omkring forholdene omkring specielt én medarbejder ved Norddjurs Kommune, som jeg hævder, er løbet fra sit løfte gående på, at Lyngvej ville blive istandsat efter udbygningen af områderne i lokalplan 170. Til netop det med aftaler kunne borgmesteren kun sige, at jeg lige skulle vide, hvor mange mundtlige aftaler, han måtte lægge øre til. Det endte også med, at vi modtog en pæn skrivelse fra borgmesteren, men desværre med et negativt svar. På forespørgsel af en advokat omkring mundtlige aftaler, skulle vi ikke regne med at kunne vinde en eventuel retssag, men derudover få ekstra udgifter til advokater. Tiden er åbenbart løbet fra, at en mundtlig aftale var noget, man overholdt. Herefter besluttede bestyrelsen enstemmigt, at vi ville igangsætte asfalteringen. Dette arbejde udføres i to omgange: Først lukning af hullerne, derefter en opretning af vejbanen. Arbejdet afsluttes hen omkring august / september med pålægning af en OB belægning. Bestyrelsen har indhentet to tilbud på udførsel af arbejdet. Ét hos NCC og ét hos Arkil ved Randersafdelingen. Der var ikke megen forskel på priserne, så da beskrivelsen for arbejdet var mere fyldestgørende fra NCC, gik arbejdet til dem. Asfaltering har fyldt meget i bestyrelsens arbejde i årets løb. Vi forlangte, at vejene i lokalplan 170 skulle være asfalteret inden 1. juni 2011, men det var ikke muligt at love det, for der var lavvande i kassen, men så henviste vi til en skrivelse, som vi var kommet i besiddelse af. Heraf fremgik det, at pengene fra sommerhusfonden skulle indgå i kassebeholdningen, og her forsøgte vi igen at henvise til aftaler om, at der skulle asfalteres senest efter to år, Det gav resultat. Der blev bevilget penge, så vi kunne få asfalteret i området, og det er allerede udført. Bestyrelsen har været med til at bestemme, hvorledes arbejdet skulle udføres. Vandregulativ: Bestyrelsen modtager flere henvendelser fra sommerhusejere, som er lidt forvirrede, for når de spørger foreningen til råds omkring vandforsyningen til og fra vandur, får de at vide, at ejeren har vedligeholdelsen af vandforsyningen fra vanduret og ind til huset, men Norddjurs Kommune - nu GAV - siger noget andet. De påstår, at ejeren har vedligeholdelsespligten allerede fra skel. Dette har givet anledning til en lille debat med GAV-vandforsyning, men nu er vi kommet i besiddelse af et vandregulativ, og som vi læser det, fremgår det, at GAV skal sørge for en stikledning til vanduret, og hermed har de også efter bestyrelsens mening udgifter til den første ventil. Da vi læser regulativet lidt forskelligt, har jeg aftalt et møde med den person, som har skrevet regulativet. Så vi må vente på et svar. Takt og Tone Bestyrelsen arbejder på at få lavet et opslag, som man kunne have ophængt i sommerhusene som en lille huskeseddel med de mest gængse regler, vi alle burde overholde i sommerhusområdet. Det vil jo også være en god ting til de sommergæster, som lejer sommerhuse. Beplantningsudvalg: Bestyrelsen har nedsat et beplantningsudvalg, som skal tage sig af den genplantning i sommerhusområdet, som vi før har givet ønske om fra bestyrelsens side. Arbejdet skal koordineres med Norddjurs Kommune Udvalget består af Frede Frandsen Ane Lise Olesen, Peter Holst Jensen samt et af vores medlemmer, Ditlev Bluhme. Ud over genplantning skal de også se på, om der er træer i området, som trænger til en beskæring.

Der afsættes penge i foreningens budget over udgifter ved en 10-årig beplantning af området Dronningens Ferieby: Igen og igen diskuteres der omkring Dronningens Ferieby i henhold til betaling til sommerhusforeningen. I henhold til et regulativ fra 2001 fremgår det, at Dronningens Ferieby skal betale en vejafgift til foreningen. Dette begrundes med, at feriebyen ligger uden for vores lokalplan, og dette har også været en af grundene til, at vi gerne ville have revideret vores Regulativ for vedligeholdelse af sommerhusområdet. Efter at vi havde skrevet det første udkast til regulativet, havde vi et møde med den daglige leder i feriebyen. Desuden var underdirektøren fra afdelingen i København også til stede, og fra bestyrelsen deltog Jørgen Holm samt undertegnede. Vi er nu kommet med et oplæg og forventer at få et svar inden sommerferien. I oplægget er der lagt vægt på, at de skal betale flere enheder til foreningen. På mødet var der fuld forståelse for vores forslag. Det skal nu forelægges bestyrelsen for Dronningens Ferieby. I øvrigt kan jeg oplyse, at den nye formand for feriebyen er den tidligere borgmester fra den gamle Grenaa Kommune, Gert Schou. Jeg så faktisk gerne, at feriebyen blev fuldt medlem af foreningen med alle deres huse, men det er en anden sag. Revidering af Regulativ gældende for vedligeholdelse af sommerhusområdet: Bestyrelsen har i årets løb ønsket at få revideret det omtalte regulativ. I første omgang fremsendte vi et udkast til Norddjurs Kommune. Heraf fremgik det blandt andet, at vi ville inddrage Dronningens Ferieby, således de kom til at betale et kontingent til foreningen, men dette kunne ikke godkendes af kommunen. En del af det, som vi nu vil indføre i det før omtalte Takt og tone var også med i revideringen, da vi mente, det kunne have stor betydning i det fremtidige forebyggende arbejde med vedligeholdelse af vores område, men sådan skulle det ikke gå. Det blev forkastet af Norddjurs Kommune med den begrundelse, at det, som kom til at stå i regulativet, kun måtte være noget, som kommunen rent juridisk kunne stå inde for. Ja, sådan er det, når to parter skal kunne sammenarbejde om det samme papir. Efter nogle forsøg er det lykkedes at blive enig om en ny fortolkning af regulativet, så fremover kan vi nu bestemme, hvilket bidrag, der skal betales af dem, som vi mener, er forpligtiget til at betale til foreningen. Det skal nu bare kaldes for et vedligeholdelsesbidrag. Det vil så blandt andet være gældende for Dronningens Ferieby. Ifølge regulativer har der også været en deklaration, som gælder for 9 grunde på Polderrevsvej. De skulle danne deres egen grundejerforening, men det har ingen betydning i dag, for de er alle fuldt medlem af sommerhusforeningen. Da vi i bestyrelsen forsat har mange klager over ulovlig parkering af diverse biler rundt i det grønne område, har det været meget magtpåliggende for bestyrelsen at få dette forbud med i regulativet, så nu står der følgende tekst: Der må ikke henstilles campingvogne eller containere på fællesarealerne. Der må ikke parkeres uindregistrerede campingvogne eller uindregistrerede biler. Når det står her i regulativet, er det Norddjurs Kommune, som tager sig af eventuelle politianmeldelser. Ikke mere om regulativet, da der er et medlem, som har stillet forslag omkring emnet. Så dér følges sagen op.

I øvrigt er det bestyrelsens hensigt at omdele det nye regulativ sammen med takt og tone til alle sommerhusene, Fremtiden: Som vi allerede har hørt, vil vi i årene fremover foretage beplantning i den udstrækning, udvalget skønner. Måske er det nødvendigt at afsætte et større beløb, men det må tiden vise. Vi må også se i øjnene, at asfalten i Klitten står for tur inden for en årrække, og en pris for det vil i dagpris ligge omkrig kr. 80 100 kr. pr løbende meter + moms, når det drejer sig om en OB belægning. Det er det, som svarer til de andre veje i vores område, så det er måske på tide at tænke på en lille kontingentstigning. Endelig vil bestyrelsen forsøge at få lavet et juridisk dokument, som pålægger husejer eller entreprenør at udbedre de eventuelle skader, de har forvoldt på det asfalterede vejnet i sommerhusområdet. Til slut: Bestyrelsen vil gerne takke alle medlemmerne for den interesse I viser bestyrelsen i årets løb, for det er jo ikke bare her ved generalforsamlingen, vi mødes. I kommer med mange gode råd igennem året. Noget kan vi bruge, andet lader vi ligge. Tak til Heidi Jensen, Norddjurs Kommune, for et godt samarbejde. Der skal også lyde en tak til vores entreprenør. Han er altid parat til at møde op, når vi kalder. Tak for den gode vintervedligeholdelse. Den har i år rigtig haft sin berettigelse, og der var faktisk bedre vejmæssige forhold her i sommerhusområdet end oppe i Grenaa by. Også en stor tak til Ditlev Bluhme for det store arbejde, han lægger i vores hjemmeside Endnu engang tak til bestyrelsen for al den støtte, som I giver formanden. Det er med til, at arbejdet glider nemmere i dagligdagen. Bestyrelsen er bekendt med, at Flemming Jacobsen ønsker at udtræde af bestyrelsen, så jeg vil jeg gerne her på hele bestyrelsens vegne takke ham for det arbejde, som han igennem årene har lagt i bestyrelsen. Vi i bestyrelsen er klar til at trække i arbejdstøjet for at tage fat på en ny sæson - som for mig bliver den sidste. God sommer til jer alle. Erik Laursen Formand