Nyhedsbrev Lemvigegnens Landboforening

Nyhedsbrev Lemvigegnens Landboforening I dette nummer: Nr. 3 maj 2014 Folkevalgtes indlæg 2 Personalenyt 3 Virksomhedsanalyse 4 Nyt fra driftsøkonomiog regnskabsafdelingen 5 Nyt fra miljøafdelingen 8 Svinerådgivning- Danmark 8 Grundlovsarrangement 9 Planteaften Ytteborg 10 Åbent Landbrug 12 Lemviggaarden 13 Lemvigegnens Landbo- Ungdom 14 Traktortræk 15

Folkevalgtes indlæg Af bestyrelsesmedlem Finn Dahl Hansen Når egene knoppes, og granerne duppes, og skræpperne kante den støvede vej. Når frøen fortæller, mens guldregnen hælder sig over syrenen i hviskende leg, da dages, da kommer den danske skærsommer, farvel og på gensyn, du liflige maj! Chr. Richardt 1847 Her ved udgangen af maj måned faldt mine tanker på denne 170 år gamle, dejlige sang, med en frisk og munter melodi. Farvespillet i naturen giver igen i år inspiration og lyst til at færdes i denne. Vi har endnu ikke haft forårsstorm, så træernes blade er intakte, og den lysegrønne farve giver kontrast til nyslåede græsmarker og rapsmarkernes gule farvespil. Midt i maj, var jeg 2 dage med Arlas repræsentantskab i Tyskland. Efter mødet kørte vi i 1½ time gennem landbrugslandskab, for til sidst at ankomme til Pronsfeld for at se et af Arlas fusionsmejerier. Fantastiske afgrøder stod på markerne. Mørkegrøn hvedemark stod klar til skridning. Intet ukrudt overhovedet. Ligeledes stod roemarkerne klar til at dække jordoverfladen. Heller intet ukrudt i roemarkerne. Jeg fik den tanke, at disse marker har fået noget, som virker, både med hensyn til gødning og plantebeskyttelsesmidler. Ja, så er det nærliggende at få tanker om de forskellige vilkår, der tilbydes i de forskellige lande. Lemvig marked og dyrskue tager form og meget energi bliver lige nu lagt i forberedelserne til, at by og land kan mødes et par dage. Alle standene gør sit ypperste for at tiltrække gæsternes opmærksomhed. Dyr og maskiner er blevet vasket og poleret. Det er dejligt at mærke den opbakning, skuet får år efter år. De fleste 2013-regnskaber er nu afsluttet. Resultaterne dækker over enormt store variationer mellem de forskellige bedrifters økonomi. Forskellen på bedste og dårligste resultat indenfor alle driftsgrene bliver for hvert år større. Men bag alle regnskabstallene ligger der enorm energi, udført af bonden, med sin familie og dygtige medarbejdere. Hvis ikke det allerede er planlagt, så find nogle dage i sommer, hvor familien kan tage væk fra bedriften og få ny energi til en hverdag med nye udfordringer. GOD SOMMER! 2

Personalenyt Af direktør Henrik Damgren Henning Kaasgaard har den 1. juli været ansat hos Lemvigegnens Landboforening gennem 40 år. Henning er uddannet regnskabsassistent hos Lemvigegnens Landboforening. Han er således én af flere medarbejdere, som er uddannet hos os og har været med i hele processen fra alt i hånd til en IT-baseret arbejdsplads, hvor arbejdet på det nærmeste går i stå, hvis ikke computeren fungerer. Den sidste del tager Henning hånd om på bedste vis såvel hos jer som hos os. Hennings fortrolighed med IT gjorde ham til husets Ø90 ansvarlige, og siden hen til husets IT- ansvarlige. Henning var med i tiden omkring opbygning af bredbåndsforeninger og etablering af trådløst internet i områder, hvor etablerede selskaber ikke så en tilstrækkelig forretning. Hennings Kaasgaards 40 års jubilæum markeres ved et internt arrangement på Landboforeningen fredag den 27. juni. Birgit Blæsbjerg har også den 1. juli været ansat hos Lemvigegnens Landboforening i 35 år. I alle årene har Birgit været tilknyttet regnskabsafdelingen som regnskabsassistent. Gennem det sidste år er Birgit blevet en af de medarbejdere, som udfører administration af vindmøllelaug. Foreningen ønsker begge til lykke med jubilæerne og ser frem til en fortsat god indsats for foreningens kunder og medlemmer. 3 Med virkning fra den 1. august har foreningen ansat Thyra Frisk Carstensen i en stilling som trainee i driftsøkonomi og regnskabsafdelingen. Thyra er 28 år og er uddannet advokatsekretær. Thyra har siden oktober boet i Bækmarksbro. Hun er oprindelig fra Sæd syd for Tønder, og har siden oktober arbejdet i et vikariat i Byrådssekretariatet i Lemvig Kommune. Ansættelsen som trainee betyder, at Thyra ud over assistentuddannelse påbegynder HD uddannelsen i regnskab i løbet af efteråret 2014. Vi glæder os til at tage imod Thyra. Alice Andersen går på pension Når sommerferien påbegyndes omkring den 1. juli, må vi efter 44 års stor indsats tage afsked med regnskabsassistent Alice Andersen. Alice har officielt sidste arbejdsdag den 31. oktober, men ferie og afspadsering betyder, at hun stopper sidst i juni måned. Alice fylder 67 år sidst i oktober, og har således været folkepensionist et par år. Alice har i alle årene hos Landboforeningen ydet et kompetent stykke arbejde præget af omhyggelighed og et stort overblik. De sidste par år har Alice tillige haft opgaven med at stå for oplæringen af Pia Ørts, der også vil overtage hovedparten af Alices regnskabs-kunder. Foreningen ønsker Alice alt godt for fremtiden med mere tid til børnebørn, have og cykelture, samt hvad der ellers skal fylde timerne for en aktiv pensionist. Samtidig skal der lyde en kæmpe tak for 44 års stor indsats for kunder hos Lemvigegnens Landboforening.

Virksomhedsanalyse Af direktør Henrik Damgren Alle kender til det at tage bestik af situationen her og nu for at sætte kursen for, hvad der skal ske i fremtiden. En virksomheds analyse giver et overblik over, hvad der er virksomhedens fundament, samt en vurdering på hvor solidt fundamentet er. Virksomhedsanalysen giver også et bud på virksomhedens muligheder for udvikling, områder der kan optimeres, trusler der kan afværges eller minimeres mm. Alle rådgivere i driftsøkonomi-, kvæg- og planteafdelingen har gennemgået et træningsforløb i at gennemføre virksomhedsanalyser, der kan danne baggrund for udarbejdelse af en virksomhedsstrategi. Det er vores anbefaling at tovholderen i en virksomhedsanalyse bliver en driftsøkonomikonsulent, og at fagkonsulenten for den væsentligste driftsgren i virksomheden også deltager. Model for virksomhedsanalyse: a. Aftale med virksomhed om gennemførelse af analyse b. Driftsøkonomen forbereder analysen sammen med fagrådgivere c. 2-3 timers møde på virksomheden med gennemførelse af analyse d. Dokumentation og forarbejdning af analysen e. 1 1½ times møde med fremlæggelse af analyse Interesseret??? Kontakt en af dine rådgivere hos Lemvigegnens Landboforening På Lemvig Marked og Dyrskue bliver der rig lejlighed til at drøfte mulighed for en virksomhedsanalyse med rådgivere fra Lemvigegnens Landboforening Landboforeningen har lukket: torsdag den 5. juni 2014 og fredag den 6. juni 2014 Men vi er her fredag efter Kr. himmelfartsdag 4

Nyt fra driftsøkonomi- og regnskabsafdelingen Af registreret revisor Mogens Sørensen Forskudsregistrering 2014 SKAT retter skatten, før den kommer ud af balance. Cirka 300.000 skatteydere får inden længe tilsendt et forslag fra SKAT til en ny forskudsopgørelse. Sidste år modtog 982.000 personer et autoforskud fra SKAT. Det vil sige, at de får et forslag til en ny forskudsopgørelse, fordi SKAT kan se, at der er sket ændringer i borgerens økonomiske forhold, der påvirker deres skattebetaling, uden at de selv har ændret deres forskudsopgørelse. Da SKAT sidste år satte Skat i balance i søen, skønnede SKAT, at den nye service kunne reducere restskatterne med op til 3 mia. kr. i løbet af få år. Ser man på sidste års autoforskud, viser tallene, at autoforskuddet har betydet, at restskatterne for indkomståret 2013 er nedsat med ca. 700 mio. kr. i forhold til indkomståret 2012, og at den gennemsnitlige restskat pr. borger er faldet med ca. 500 kr. Erfaringerne fra 2013 er blevet indarbejdet i servicen, så Skat i balance nu tager endnu større højde for borgernes behov og ønsker. Blandt andet er der lavet en annulleringsknap i TastSelv, så borgeren nemt kan afvise forslaget og beholde den nuværende forskudsopgørelse, hvis man ikke er enig i SKATs forslag. Ønsker du hjælp til håndteringen af en ny forskudsopgørelse, er du naturligvis velkommen til at kontakte os. Ingen pension til selvstændige Brancheorganisationen, Forsikring & Pension, har udarbejdet en analyse, der viser, at mens flere end 90 % af alle lønmodtagere indbetaler på en pensionsopsparing, så er det kun 55 % af de selvstændige, som gør det. De selvstændiges arbejdsløshedskasse ASE advarer på den baggrund om, at de selvstændige risikerer at blive det nye pensionistproletariat. Konklusionen på undersøgelsen er ikke spor overraskende, og det er nemmere sagt end gjort, når ASE indskærper sine medlemmer, at de skal huske at spare op til pensionen. Det kræver nemlig, at der er likviditet til det, og det synes de selvstændige ikke altid, at der er. Der er altid mindst 2 munde, der skal mættes, før der er penge til pensionsopsparing. Den ene er virksomheden selv. Her er der altid brug for investeringer i virksomheden. Den anden er banken og de øvrige kreditrådgivere. Banken holder nøje øje med virksomhedens likviditet, og hos mange ender en tiltænkt pensionsopsparing i stedet som afdrag på kassekreditten. Mange selvstændige lever med en forventning om, at virksomheden er deres pensionsopsparing, og at man skal leve af de penge, der er tilbage, når virksomheden er afhændet. Sådan ender det heldigvis også for mange selvstændige, men ikke for alle. Der findes desværre en gruppe selvstændige, som efter et langt arbejdsliv må konstatere, at der ikke blev noget tilbage til at forsøde alderdommen med. Man kan ikke sige, at det er løn som for- 5

Nyt fra driftsøkonomi- og regnskabsafdelingen (fortsat) Af registreret revisor Mogens Sørensen skyldt, for de har sjældent ligget på den lade side i deres arbejdsliv. Det er snarere et resultat af den risiko, der er forbundet med at drive selvstændig virksomhed. Der er derfor god grund til at gøre rammebetingelserne for de selvstændige bedre, sådan at de modsvarer de risici, som disse løber. Vi må håbe, at der kommer noget i den kommende vækstpakke. Personlig virksomhed eller selskab? Skal jeg fortsætte med at drive min virksomhed som personlig virksomhed? Eller skal jeg omdanne den til et selskab? Sådan tænker mange selvstændige. Her beskrives de beskatningsregler, der gælder for personer og selskaber. Dernæst fordele og ulemper ved at omdanne virksomheden til et selskab. Personlig virksomhed De fleste selvstændige anvender den særlige virksomhedsskatteordning. Det betyder, at de har opdelt deres økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi. Til gengæld for opdelingen af økonomien har den selvstændige ret til at fratrække renter af gæld i virksomheden som en driftsomkostning. Endvidere gives der mulighed for, at man kan opspare virksomhedsoverskud til en lav skat på kun 24,5 % (2014). Endelig gives der mulighed for, at en del af det hævede overskud kan beskattes som kapitalafkast. Altså som en renteindtægt. Et mindre antal selvstændige anvender ikke virksomhedsskatteordningen, men derimod kapitalafkastordningen. En lidt simplere form, hvor en del af overskuddet kan beskat- 6 tes som kapitalafkast. Enkelte selvstændige anvender hverken virksomheds- eller kapitalafkastordningen. Det kan være en fordel, hvis virksomhedens overskud er beskedne, og der kun er meget lidt eller ingen gæld i virksomheden. Selskaber Overskud i selskaber beskattes med 24,5 % (2014). Præcis det samme som overskud, der opspares i en personligt ejet virksomhed under virksomhedsordningen. Overskuddet opgøres endda efter samme regler. I et selskab er indehaveren ansat og dermed lønmodtager og kan som udgangspunkt selv fastsætte størrelsen af sin løn. Er der overskud i selskabet, kan der udloddes udbytte til indehaveren. Udbytte beskattes kun med enten 27 % eller 42 % hos indehaveren. Til gengæld har selskabet ikke skattefradrag for dette. Fordele og ulemper ved en omdannelse Skattemæssigt er der i det daglige ingen væsentlig forskel mellem at drive virksomhed i personligt regi eller i selskabsform. Når mange alligevel vælger på et eller andet tidspunkt at omdanne deres virksomhed til selskabsform, skyldes det primært 3 forhold: 1. I en personlig virksomhed hæfter indehaveren også med sin private formue. I en virksomhed, der drives i selskabsform, hæfter indehaveren derimod som udgangspunkt kun med den indskudte kapital. I praksis vil lån til selskaber dog ofte være betinget af kaution eller anden form for sikkerhedsstillelse af hovedaktionæren.

Nyt fra driftsøkonomi- og regnskabsafdelingen (fortsat) Af registreret revisor Mogens Sørensen 2. Opsparede overskud kommer til beskatning, når virksomheden lukker eller sælges. Hvis virksomheden drives i selskabsform, kan beskatningen af det opsparede overskud udskydes indtil det hæves som løn eller udbytte. Og suppleres ejerstrukturen med et holdingselskab, kan virksomheden sælges skattefrit. 3. Det er relativt kompliceret at optage en kompagnon - eller gennemføre et ejermæssigt generationsskifte - i en personligt ejet virksomhed. Udskiftninger i ejerkredsen i en flerejet virksomhed er temmelig meget nemmere i en virksomhed, der drives i selskabsform. Der skal en god indtjening til, inden der stiftes et selskab. Ofte kan nystartede iværksættere i de første år holde skatten i ro, og så er selskabsform ingen fordel. Omdannelse i praksis Er der truffet beslutning om overgang til selskabsdrift, kan selve omdannelsen ske på to måder. Enten som en skattepligtig omdannelse eller som en skattefri omdannelse. Ved en skattepligtig omdannelse stilles ejeren skattemæssigt på samme måde, som hvis virksomheden var blevet solgt til en fremmed. Alle aktiverne - herunder også goodwill skal værdiansættes til markedsværdi, og der skal betales skat af fortjenesterne og som opsparede overskud. Det kan blive ganske dyrt. mange år. Til gengæld for den umiddelbare skattefrihed skal omdannelsen ske efter særlige regler. Det betyder blandt andet, at hele nettoværdien af virksomheden skal betales med aktier i selskabet. Ulemper ved en omdannelse Stiftelse af selskaber medfører omkostninger til advokat og til revisor for udarbejdelse af dokumenter til brug for stiftelsen. Et selskabs regnskab er offentligt tilgængeligt. Alle og enhver kan dermed få indblik i virksomhedens indtjening og formueforhold. Underskud i en virksomhed, der drives i selskabsform, kan ikke modregnes i indehaverens og dennes ægtefælles personlige indtægter. Holdingselskaber Et holdingselskab er typisk et selskab, der ejer aktier i et driftsselskab. Ved at stifte et holdingselskab straks efter at have omdannet virksomheden til et selskab er det muligt at overføre skattefrit udbytte fra driftsselskabet til holdingselskabet. Et holdingselskab giver mulighed for at sikre opsparet overskud fra driftsselskabet (altså risikoafgrænsning). Ved en skattefri omdannelse skal aktiverne også værdiansættes, men der skal først betales skat af fortjenesterne, når indehaveren til sin tid sælger aktierne i selskabet. Skatten kan dermed udskydes i 7

Nyt fra miljøafdelingen Af miljøkonsulent Alice Nielsen Ophør af mælkekvoter - Passer miljøgodkendelsen til fremtidens produktion? I 2015 ophører mælkekvoterne, og der bliver dermed åbnet op for nye muligheder for mælkeproducenter. Hvad skal der ske på din ejendom? Produktionen fortsætter uændret Jeg vil gerne udvide min besætning, evt. bygge nyt eller til Kvierne skal opstaldes på kviehotel, og jeg fylder stalden op med malkekøer Meget generelt kan man sige, at hvis du vil udvide besætningen, så skal der laves en miljøgodkendelse. Hvis du vil ændre på sammensætningen af dyreholdet, så kan det i mange tilfælde klares med en anmeldelse. SvinerådgivningDanmark Af direktør Jan Rodenberg Fodermøde 2014 I år samler SvinerådgivningDanmark svineproducenter til fodermøde i Herning tirsdag den 10. juni kl. 17.00-22.00. Der vil være fælles indlæg, spisning og en minikongres, hvor man kan bestemme hvilke indlæg, man vil høre ud af flere mulige. Der vil både være noget for soholdere, slagtesvineproducenter, medarbejdere og ejere. Se detaljeret program på www.srdk.dk Tilmelding seneste tirsdag den 3. juni 2014 på tlf. 7015 12 00. Uanset hvad, så kan det være en god idé allerede nu at få en snak om hvilke muligheder, der er på din ejendom. Du er altid velkommen til at kontakte miljøkonsulenterne på Landboforeningen, så finder vi den løsning, der passer bedst til dig. Nye krav til staldindretning pr. 1. juli 2014 Om ganske kort tid bliver det et lovkrav, at der er en sengebås pr. ko i stalden. Hvis der skal laves ændringer i din miljøgodkendelse eller produktionstilladelse, kan du kontakte miljøkonsulenterne på Landboforeningen, så kan vi finde ud af hvilke tilpasninger, der skal /kan laves på din ejendom. Alice Nielsen 9663 0557 eller Helle Kalkrup 9663 0568 8

Grundlovsarrangement på Kabbel Hovedgaard Kabbelvej 55, Nørlem torsdag den 5. juni kl. 14.30 Program: 14.30 Medbragt kaffekurv kan nydes i Kappels have eller i tilfælde af regn i én bygningerne. Grundloven gennem sang og musik v. Lemvig Musikskoles voksenkor v/sussi Robinson 16.00 Direktør i Landbrug & Fødevarer, Søren Gade med tale om Grundloven, som hjørnesten i samfundet. Herefter kan der købes grillede pølser samt øl og vand. Arrangør: Kabbel Hovedgaard samt Lemvigegnens Landboforening Telenor lukker for mailservice i løbet af foråret/sommeren 2014 Dvs. - Hvis du har en Telenor-, Tiscali-, Cybercity- eller anden Telenormailadresse, er du nød til at få oprettet en ny mailadresse. Et godt alternativ er en G-mail eller Outlook mail, som gratis kan oprettes på nettet. It-afdelingen er som altid klar til at hjælpe dig. 9

10

11

Nyt fra Åbent Landbrug Af Kirsten Mette Lundgaard Madsen, formand for Åbent Landbrug. I uge 15 havde vi besøg af en 8. klasse fra København, der var på lejrskole i Nyvanglejren i Bækmarksbro og i landbrugspraktik hos 16 landmænd. I deres dagbøger og i evalueringsbrevet fra lærerne, har de givet udtryk for, at de har haft nogle fantastiske gode og lærerige dage, som de sent vil glemme. Lærerne synes, det var vældig sjovt at høre, hvordan eleverne bagefter kunne diskutere økologi og konventionelt landbrug, køer og søer, samt diverse måder at indrette stalde på. Tusinde tak til jer gæstfrie landmænd, som også denne gang gjorde en rigtig god indsats for forståelsen af, hvad moderne dansk landbrug er. 139 elever fra 4. klasse fra 7 skoler i Lemvig kommune er i denne måned på et gårdbesøg, hvor de på én dag både kommer på besøg hos køer og grise. Det plejer også at være nogle rigtig gode oplevelser, eleverne får med hjem fra disse ture. Lemvigegnens Landboforening betaler for bustransporten. Som tak for oplevelsen, har vi i år bedt eleverne om at lave plancher om deres oplevelser på gårdene. Vi håber at få mange flotte plancher tilbage, så de kan pryde Landboforeningens teltvægge ved dyrskuet. Vi er ved at være klar til dyrskuet, hvor vi fortsætter succesen med klappegården og sandkassen. Vores konkurrence i år hedder So ein Ding eller gæt en genstand. Der er også flere i udvalget, som har lagt mange kræfter i at få et børnedyrskue op at stå, da det på Råbjerghøj er lukket ned. Vi håber på mange udstillere og interesserede besøgende i den afdeling også. Lemviggarden er klar til opstart i sommerferien, og mange venter med spænding på besøg. Alle er velkomne til disse besøg, og I må også gerne reklamere for det. Tjek vores hjemmeside: www.lemviggaarden.dk eller find os på www.visitnordvestjylland.dk. På gensyn til Lemvig Marked og Dyrskue. 12

13

Nyt fra Lemvigegnens LandboUngdom Af Lotte Flansmose Året startede med et brag af en fest, i form af afterskiparty med mad og musik. Vores nydesignede traktorbar blev indviet med blink og båthorn. Folk kom udklædte som om, de lige var kommet ned ad pisten, og den bedste udklædning blev kåret. En torsdag aften var vi på besøg hos Lemvig Maskinforretning og hørte om det perfekte såbed. Maskinforretningen havde folk fra Kuhn og Dalbo til at fortælle om det, og de gav kaffe og kage. Et godt arrangement, hvor man fik noget med sig hjem. Nikolaj Bjerrum er blevet regionsformand for LU midtvest. Forberedelserne til dyrskuet er i fuld gang. På vores stand vil man kunne se vores traktorbar. Søndag over middag arranger vi en bondedyst, hvor der er et gavekort til Vilhelmsborg Kro på højkant. Markvandring med Lemvigegnens LandboUngdom Onsdag den 4. juni besøger vi Jens Vrist som driver et økologisk landbrug med 120 jersey køer. Jens har stor succes med at dyrke økomajs, og vi tager ud for at se, hvad han gør for at lave topudbytter i majsmarken. Brørup Maskinstation demonstrerer deres radrenser med kamera og gps, og Ingvard Kristensen fra Lemvigegnens Landboforening kommer med gode råd til majsdyrkningen. Sted: Nørgårdsvej 22, 7570 Vemb Alle er velkomne. Planlægningen af årets traktortræk er ligeledes i fuld gang. 14

15

Afsender Lemvigegnens Landboforening Industrivej 53 7620 Lemvig A Industrivej 53, 7620 Lemvig Tlf. 9663 0544 Fax. 9663 0545 E-mail: ll@lemvig-landbo.dk Hjemmeside: www.lemvig-landbo.dk Mandag - torsdag 08.00-16.00 Fredag 08.00-14.15 16