Kristian Vestergaard Civilingeniør, Ph.D indenfor miljøteknik fra Aalborg Universitet Adjunkt og ekstern lektor på Aalborg Universitet (1988-1996) Kursusudvikler og kursuschef på Ferskvandscentret (1993-2001) Hydraulisk specialist ved Orbicon (2008-2011) (2001-) og ekstern lektor IHA (2003-2011) (2001-) og lektor Århus Universitet (2011-) Hydrauliske beregninger vandløb/afløbssystemer/mv Modelværktøjer MOUSE, Mike Urban, VASP, Mike 11, Mike 21, Mike Flood, EPANET Ferskvandsrecipienter, specielt vandløb, vandplaner, regulativer Afløbssystemer, spildevand, vandforsyning, klimatilpasning KVMF: Efteruddannelse, foredrag/temadage, syn og skøn, konsulentarbejde 1
Fra Notat til seminaret Krav til fremtidens vandløb, Kristian Vestergaard, kvmf@mail.dk mob: 21170095 For alle offentlige vandløb skal der foreligge et af byrådet vedtaget regulativ, som bl.a. beskriver vandløbets dimension og/eller vandføringsevne. Vandløbsmyndigheden (kommunen) vil med jævne mellerum- eller ved klagesager, kontrollere om vandløbet lever op til bestemmelserne i regulativet. Afhængig af regulativtypen vil kontrollen kunne omfatte aflæsning af skalapæle, bundpejlinger, registrering af vandstand, opmåling af enkelte tværprofiler til fuld opmåling af en længere vandløbsstrækning, beregning af tværsnitsarealer, måling af vandføring, beregning af vandføringsevne og vandspejlsberegninger ved hjælp af computermodeller. I forbindelse med grødeskæring vil en kontrol af f.eks. strømrendebredder efter skæringen kunne være relevant for vandløbsmyndigheden. I et vist omfang vil vandløbsmyndigheden selv være i stand til at foretage målingerne/kontrollen, med ved de mere omfattende og mere avancerede kontrolmetoder anvendes ofte konsulenter til hele eller dele af kontrollen. Dette skyldes bl.a. kravene til besiddelse og anvendelsen af målegrej og beregningsmodeller. Dette forhold vil jo i endnu større grad være af betydning for lodsejere og andre interessenter, som vil kunne være interesseret i selv af kunne vurdere om regulativernes bestemmelser er opfyldt. En sådan viden vil kunne føre til en mere kvalificeret dialog med f.eks. vandløbsmyndigheden. Lodsejere vil naturligvis også kunne hyre konsulenter, men dels kan dette være omkostningstungt, dels kan der være tale om en tidsfaktor, da konsulenten kun sjældent vil kunne rykke ud her og nu og f.eks. registrere kortvarige afstrømningsforløb. Det kunne derfor være relevant for lodsejerne at besidde visse fundamentale færdigheder indenfor vandløbsmålinger, hvilket i øvrigt også ville give et bedre grundlag for at kunne forholde sig til vandløbsmyndighedens kontrolmålinger. Nu er det så heller ikke meningen at lodsejere skal uddannes til vandløbsteknikere, men der er faktisk visse enkle målinger/registreringer, som en lodsejer vil kunne foretage, uden at det kræver stor ekspertise og avanceret udstyr. Selv simple målinger/registreringer vil kunne være opkvalificere dialogen og vil givet fald kunne være af betydning i forbindelse med afgørelser af f.eks. erstatningssager. Ved erstatningssager skal man dog være opmærksom på at der skal kunne fremlægges dokumentation for målingernes ægthed, hvilket f.eks. kunne være i form af fotodokumentation. 2
Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb 3. Regulativet skal indeholde en tydelig betegnelse af vandløbet samt oplysning om målsætningen for vandløbet og om de ved og i vandløbet beliggende anlæg. Regulativet skal være bilagt et kort, der viser vandløbets beliggenhed og er forsynet med identifikation af de enkelte stationeringer. Regulativet skal endvidere indeholde bestemmelser om 1) vandløbets skikkelse og/eller vandføringsevne, herunder regulativvandstande, 2) vandløbets vedligeholdelse, herunder om vedligeholdelsesarbejdets udførelse, om bortskaffelse af fyld og grøde samt om sikring af drænudløb, 3) regler om ændring i retten til sejlads i forhold til lovens 4, 4) beliggenhed, udstrækning m.v. af anlæg m.v., der er etableret i forbindelse med vandløbsrestaurering, 5) friholdelse af arealer langs vandløb, herunder arbejdsareal og 2 m-bræmmer, 6) drift af stemmeværker, 7) hegn og kreaturvanding, 8) beplantning og bevarelse af skyggegivende vegetation, 9) udløb for dræn- og spildevandsledninger, 10) broer, bolværker og lignende, 11) opstemningsanlæg, herunder flodemål m.v., 12) tilrettelæggelse af vandløbsmyndighedens tilsyn, herunder om lodsejeres og andre interesseredes medvirken ved tilsynet samt om samarbejde med andre myndigheder, 13) revision af regulativet og 14) datoen for regulativets ikrafttræden. 3
Eksempel på geometrisk skikkelse: Eksempel på Dynamisk skikkelse 4
Eksempel på Q-h regulativ: 5
Eksempel på vandføringsevnebestemt skikkelse (teoretisk skikkelse): 6
Fra regulativer for Liver Å, Nordjyllands Amt 1994 7
Fra Notat til seminaret Krav til fremtidens vandløb, Kristian Vestergaard, kvmf@mail.dk mob: 21170095 Aflæsning af vandstandsskalaer: I en del vandløb er der opsat vandstandsskalaer. Regelmæssig aflæsning af skalaen vil kunne give en viden om vandstandsvariationen og normal -vandstande på forskellige tidspunkter af året. Men husk at der kan være meget store variationer fra år til år. Hvis der ikke findes vandstandsskalaer vil en registrering af vandspejlets beliggenhed ved broer (i forhold til broen) og andre faste punkter kunne bruges på tilsvarende vis. Vandstandsskalaer er oftest kotesat (indnivelleret i forhold til kotesystemet DNN eller DVR90), og nulpunktet for skalaen bør fremgå af regulativet, således at en aflæsning af skalaen vil kunne omregnes til en vandspejlskote. Hvis man aflæser vandspejlskoten på to vandstandsskalaer vil forskellen mellem disse delt med afstanden mellem skalaerne (fremgår af regulativet) give det gennemsnitslige vandspejlsfald mellem de to skalaer. Også her vil afvigelser fra normaltilstanden kunne bruges som advarselslampe. 8
Fra regulativet for Tysinge Å, Vestsjællands Amt 1993: 9
Hvis der ikke findes vandstandsskalaer, da kan en pejling af vandspejlets beliggenhed i forhold til et fast og veldefineret punkt ved vandløbet være et udmærket alternativ. Man kan f.eks. måle afstanden fra et bestemt sted på et brodæk eller bropille og ned til vandspejlet. Sidenhen kan det lade sig gøre at omregne pejlingerne til vandspejlskoter, såfremt der sker en nivellering (kotefastsættelse) af punktet på brodækket. Men indtil da kan målingerne udmærket anvendes relativt, dvs i forhold til hinanden, således at man f.eks. kan fastlægge svingninger i vandstanden. Andre muligheder for faste udgangspunkter er større rørudløb, rørunderføringer, støbte betonkanter og andre elementer, som IKKE flytter sig med tiden. Derimod er det mere problematisk at bruge træer og hegnspæle som udgangspunkt. Brug aldrig måling af vanddybden til at sige om vandspejlets beliggenhed, medmindre bunden er kotefast, f.eks. en støbt betonbund. 10
Husk at: Formålet med opmålingen har betydning for hvorledes den foretages Holde styr på kotesystemet 11
Fra Notat til seminaret Krav til fremtidens vandløb, Kristian Vestergaard, kvmf@mail.dk mob: 21170095 Opmåling af vandløbets profil: I regulativer af typen Geometrisk skikkelse er vandløbets regulativmæssige profil typisk beskrevet ved hjælp af en bundkote, en bundbredde og et skråningsanlæg. Ved en rigtig profilopmåling måles koten (i DVR90) til et antal bundpunkter på tværs af vandløbet fortsættende op over vandspejlet til mindst kronekanten. Herefter optegnes profilet og det sammenlignes med det regulativmæssige profil. Medmindre der er tale om profiler ved vandstandsskaler eller andre kotefaste punkter langs vandløbet (f.eks. broer), er det meget vanskeligt for en lodsejer selv at foretage sådanne kotefastsatte målinger, medmindre man har rådighed over en professionel GPS, totalstation eller til nød et nivelleringsinstrument. Men man kan sagtens foretage en ikke-kotefastsat profilopmåling hertil kræves sådan set bare en tommestok og en snor man kan spænde hen over vandløbet i et vandret plan (kan rettes ind i forhold til vandspejlet, som med god tilnærmelse er vandret på tværs af vandløbet). Snoren anvendes som nulpunkt for målingen, og bund/brinkkoter måles så ved at måle den lodrette afstand til snoren og punktets beliggende i forhold til f.eks. snorens start. Ved at måle en række punkter på tværs af profilet kan man efterfølgende optegne profilet og sådan set sammenligne formen med det regulativmæssige profil, idet man dog ikke kender placeringen af den målte bund rent kotemæssigt. Men man kan se om bundbredden og skråningsanlægget er i overensstemmelse med regulativets bestemmelser. 12
Husk at: Der skal kunne skaffes en kote til referenceniveauet, således at alle punkter og vandspejl kan gives en kote Et profil opmåles ved hjælp at pejling af et begrænset antal punkter At forløbet mellem punkterne antages at være lineært At der kan være utrolig stor tværsnitsvariation indenfor få meter, se f.eks. figuren nedenfor, der viser 5 tværsnit med ca. 100 meters mellemrum i et større vandløb At opmålerens valg af profil derfor er meget vigtigt og bør tilpasses formålet med opmålingen, f.eks: En kontrolopmåling af et vandløbs skikkelse kan passende ske ved at der udvælges profiler der er repræsentative for en strækning Mens en opmåling der skal anvendes til hydrauliske beregninger helst skal vise alle væsentlige tværsnitsændringer 13
Fra Notat til seminaret Krav til fremtidens vandløb, Kristian Vestergaard, kvmf@mail.dk mob: 21170095 Beregning af tværsnitsareal: I visse regulativer stilles der krav til vandløbets tværsnitsareal under forskellige vandspejlskoter (arealkote/dynamisk skikkelse). Også her kommer man til kort såfremt man ikke kan måle koter eller flytte koter ved hjælp af f.eks. et nivelleringsinstrument. Men ved vandstandsskalaer og andre kotefaste punkter vil man selv kunne foretage kontrollen. Profilet opmåles som beskrevet overfor. Herefter optegnes profilet og et af kravvandspejlene tegnes ind. Opgaven går nu ud på at få beregnet arealet mellem bund/brinkforløbet og det indtegnede vandspejl. Lavpraktisk kan dette gøres ved at tegne på ternet papir og så tælle tern og omsætte dette til et areal. Lidt mere avanceret kan arealet inddeles i trekanter og firkanter, hvis arealer beregnes og summeres (det er faktisk sådan det sker i myndighedens kontrol bare ved hjælp af et computerprogram). 14
Fra regulativet for Øvre Suså Vestsjællands Amt 1994 15
Husk at Et længdeprofil oftest er optegnet udfra relativt få punkter/pejlinger, typisk måles der et tværsnitsprofil for hver 75-150 meter, mens der indimellem kan foretages ekstra bundpejlinger At forløbet oftest tegnes som lineært mellem de målte punkter At tjekke hvilke punkter man har valgt at lade repræsentere brinker/teræn At brinkforløbet ikke altid viser de laveste brinkområder At bundforløbet typisk optegnes udfra de dybeste punkter i profilet, - der er altså ikke middelbunden der vises, hvilket kan snyde At tjekke hvilket vandspejlsforløb der er tale om opmålt/registreret eller et beregnet At alle tilløb ikke nødvendigvis er blevet registreret 16
Langt de fleste vandføringsmålinger i vandløb er vingemålinger, eventuelt benyttes udtralydssonde i stedet for en vinge. Der findes en teknisk anvisning for udførelse af vingemåling: Teknisk anvisning for gennemførelse og beregning af vandføringsmålinger. DMU, 2003 Vandføringen er mængden af vand per tid Kært barn har mange navne: Vandføring = flow = volumenstrøm = afstrømning =? Kært barn måles i mange enheder: F.eks. liter per sekund (l/sek) eller kubikmeter per sekund (m 3 /sek) eller kubikmeter per time (m 3 /t) eller kubikmeter per dag (m 3 /d) eller? Omregning mellem enheder: 1 kubikmeter er det samme som 1000 liter (1 m 3 = 1000 l) 1 time er det samme som 60 minutter eller 3600 sekunder 1 dag er det samme som 1440 minutter eller 86400 sekunder Eksempler: 100 l/sek = 3600 x 100 l/t = 360000 l/time 100 l/sek = 100 / 1000 m 3 /sek = 0,1 m 3 /sek 100 l/sek = 86400 / 1000 x 100 m 3 /d = 8460 m 3 /d 17
Skema til svømmermåling: Find en strækning på ca. 10 meter hvor der ikke er de store tværsnitsvariationer. Mål vandspejlsbredden i meter b = Fastlæg den gennemsnitlige vanddybde i meter d = Find tværsnitsarealet A ved at gange b med d A = x = Eller beregn tværsnitsarealet ud fra en tværsnitsopmåling Klargør en svømmer, f.eks et æble eller en halvfyldt flaske (skal samles op igen) Afmærk de to steder på brinken hvorfra og til du vil måle flydetiden, og mål lænden l i meter l = Drop svømmeren i midten af vandløbet ca 1 meter opstrøms din start-afmærkning Start stopuret når svømmeren passerer din startafmærkning Stop stopuret når svømmeren passerer din stop-afmærkning Gentag punkt 6-8 nogle gange og beregn herefter gennemsnittet af dine tidsmålinger t (flydetiden) i sekunder t = Beregn hastigheden ved at dividere l med t Vælg en korrrektionefaktor mellem 0,8 og 0,5 V = / = k = Beregn vandføringen Q (= k*a*v) i m3/sek Regn om til liter/sekund ved at gange med 1000 Q = x x = Q = 1000 x = l/sek 18
Eksempel: I et 3 meter bredt vandløb skønnes gennemsnitsdybden til 0,4 meter. Tværsnitsarealet A beregnes til 3 meter * 0,4 meter= 1,2 kvadratmeter En svømmer tager 20 sekunder om at tilbagelægge 8 meter. Strømningshastigheden V beregnes til 8 meter / 20 sekunder = 0,4 meter per sekund Vandløbstværsnittet er nogenlunde rent og korrektionsfaktoren k skønnes til 0,7 Vandføringen beregnes til 0,7 * 0,4 m/sek * 1,2 m2 = 0,336 m3/sek = 336 l/sek Hvis nu denne vandføring var målt ved en Q-h kontrolstation indenfor den i regulativet angivne kontrolperiode (grødefri sæson) og der fandtes en indniveleret vandstandsskala ved stationen, da kunne dette datasæt af vandspejlskote og vandføring brugs til at sammenligne med kravkurven. Hvis målingen ligger over kravkurven, da er kravet til vandføringsevnen ikke opfyldt. Vær opmærksom på at der kan være anført nogle bagatelbestemmelser i regulativet. Men til en rigtigt kontrol bør der bruges mere nøjagtigt udstyr. 19
Eksempel på Q-h kravkurve (øverst) og vedligeholdelseskurve (nederst) 20
21
Figur fra Vandløb økologi og planlægning, Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium, 1984. Eksempler på specifikke afstrømninger (fra DMU, faglig rapport 340, 2000): 22
23
24
Sammenhæng mellem vandføring og vandstand Alt andet lige vil vandstanden i et vandløb stige med stigende vandføring, som illustreret på nedenstående figur. Såfremt strømningsmodstanden er konstant f.eks udelukkende opstår via friktion mod bund og brinker (hvilke normalt kun undergår langsomme ændringer), da vil der eksistere en eentydig sammenhæng mellem vandstand og vandføring. Denne sammenhæng kaldes normalt for en Q-h sammenhæng i grafisk afbildning for en Q-h kurve. 25
Bruges til overslagsberegninger og dimensionering/design. Forudsætter at der ikke er variationer i længde- og tværsnitsprofiler I princippet er der ringe sammenhæng med virkeligheden, men med fornøden omhu og forsigtighed kan metoden anvendes i praksis Normalt anvendes en friktionstabsformel, i DK oftest: Manningformlen: V = M * R 2/3 * I 0 1/2 (Q = V * A) Hvor V: Hastighed (m/sek), M: Manningtal (m 1/3 /sek), R: Hydraulisk radius (m), I 0 : Vandspejlshældningen (-), Q: Vandføring (m 3 /sek), A: Tværsnitsareal (m 2 ) Energitabet beskrives ved Manningtallet M, eksempelvis (men større/mindre værdier kan forekomme): Stort vandløb uden grøde: M = 30-40 (Vandspejlsbredde >10m) Mindre vandløb uden grøde: M = 20-30 (Vandspejlsbredde 5-10m) Mindre vandløb med grøde: M = 10-20 Lille vandløb med grøde: M= 5-10 (Vandspejlsbredde < 5m) Disse værdier forudsætter at der anvendes hydraulisk radius Håndregning, lommeregner eller regneark. Modeller kan selvfølgeligt også! 26
Tværsnitsparametre er størrelser, der karakteriserer vandløbets profil, og som anvendes ved hydrauliske beregninger, f.eks ved vandspejlsberegninger. De væsentligste tværsnitsparametre er: Tværsnitsarealet: Er det frie gennemstrømningsareal, betegnes ofte som A, måles vinkelret på strømningsretningen, måles i m 2 Den våde perimeter: Er længden af kontaktfladen mellem vand og bund/brinker, betegnes ofte P, måles på tværs af vandløbet, måles i meter Hydraulisk radius: Beregnes som forholdet mellem areal og våd perimeter Hydraulisk radius er en størrelse der viser forholdet mellem gennemstrømningsarealet og den længde hvorover der er strømningsmodstand pga. friktion mod bund/brinker, og kan derfor lidt hen ad vejen opfattes som et udtryk for vandføringsevnen. I stedet for hydraulisk radius kan anvendes den såkaldte modstandsradius, ofte betegnet ved R*. Denne er langt vanskeligere at beregne, men passer bedre i vandløb, hvor vanddybden er lille i forhold til vandløbsbredden. Da dette ofte er tilfældet er det almindelig praksis at anvende modstandsradius som standard ved computerberegninger, f.eks. i VASP Bemærk at man ikke umiddelbart kan skifte rundt mellem de to udtryk for radius, da valget af Manningtal ofte vil være påvirket af, hvilken radius man anvender. Tværsnitsarealet A og hydraulisk radius R i Manningformlen. Begge størrelser afhænger af vandspejlets beliggenhed, så proceduren er typisk at vælge et vandspejl, beregne de to tværsnitsparametre, hvorefter vandføringen kan beregnes af Manningformlen (efter valg af vandspejlshældning og Manningtal) 27
Hydraulisk betydning af grøde: I mange vandløb forekommer der betydende grødemængder. Når vandet skal strømme gennem grøden eller uden om kompakte grødebanker sker der et energitab grøden yder modstand mod strømningen. Det betyder at strømningsmodstanden vokser ved voksende grødemængde, hvilket medfører at vandstanden stiger, jf. nedenstående figur. I mange grødefyldte vandløb er grødemængden og fordelingen af denne den altafgørende faktor for den samlede strømningsmodstand. Dette betyder at der ikke eksisterer en eentydig sammenhæng mellem vandstand og vandføring, dvs. én Q-h kurver, men derimod en hel sværm af Q-h kurver, som repræsenterer hver sin grødesituation. I takt med at grøden vokser skifter Q-h sammenhængen løbende. 28
Bruges til analyse/konsekvensberegninger. Resultatet er et sammenhængende vandspejlsforløb for en given afstrømningssituation Forudsætter typisk lineære variationer i tværsnitsforhold og Manningtal Kan give virkelighedsnære resultater såfremt der er et rimeligt kendskab til tværsnitsforholdene, variationenen i Manningtal, samt tilstrømningsfordelingen. Eventuelt bestemmes Manningtalsvariationen ved kalibrering. Normalt anvendes energiligningen ( energiregnskab ) Energiniveauet i snit A = energiniveauet i snit B +/- energitabet mellem A og B Energitabet beregnes oftest ved Manningformlen + eventuelt enkelttabsformel Alternativt kan der anvendes en differentialligning for uensformig strømning Manuel beregning er omfattende, men et regneark kan dække behovet i mange tilfælde. Der findes tre danske kommercielle computermodeller på markedet, nemlig VASP (Orbicon), PROKA (NIRAS) og Mike11 (DHI), men der udvikles ikke længere på PROKA, så denne model må formodes at udgå med tiden. Derudover findes der moddeller udviklet i udlandet nogle er endda såkaldt freeware. 29
Fra Brugermanual til VASP 6.0 (bemærk at nyeste udgave er version 7) 30
Beregningen er foretaget i vandløbet Hovedgrøften, som løber fra nordkant Malling til Beder, gennem Beder og til udløb i Giber Å. Der er tale om et lille kunstigt anlagt vandløb, som leder en del overfladevand væk fra Malling Nord, hvor der har været konstateret oversvømmelser. 31
Stationsdata Administrative oplysninger I nogle vandløbssystemer findes der hydrometriske stationer, hvor vandføringen måles kontinuert. Pga af disse målinger kan der udarbejdes afstrømningsdata, som bl.a. kan danne baggrund for beregning af den specifikke afstrømning 32
Husk at: Afstrømningsmålinger oftest vises som døgnmiddelværdier, hvilket betyder at der er forekommet større eller mindre afstrømninger end de viste Afstrømningsmålinger er baseret på måling af vandspejlskoten, som herefter omregnes til vandføring via en kalibreringsformel/kurve, der er baseret på regelmæssige målinger af vandføringen ved hjælp af f.eks. Vingemålinger Der derfor er en vis usikkerhed på afstrømningsværdierne Hvad gør man hvis der ikke findes en hydrometrisk station i det vandløb, man gerne vil kende afstrømningsværdier for? Man finder en nærliggende hydrometrisk station, hvis opland er sammenligneligt med det aktuelle opland. Dvs. mht topografi, arealanvendelse, bebyggelse og andre forhold som kan have betydning for afstrømningsrytmen. Hvis dette er OK kan man bruge de målte specifikke afstrømninger for det aktuelle opland, da den specifikke afstrømning jo netop er arealvægtet. Hvis der findes enkelte vandføringsmålinger (vingemålinger) i det aktuelle vandløb kan man anvende disse til at justere de overførte værdier. Hvis f.eks. Der i begge vandløb findes en vandføringsmåling fra det samme tidspunkt, og der er en forskel på 10% på de specifikke afstrømningsværdier, da kan man justere de overførte data med 10 %. Men vær opmærksom på at den observerede forskel ikke nødvendigvis behøver at være repræsentativ for alle årstider og afstrømningssituationer, så pas på. 33
Husk at: Vandstanden målt ved hydrometriske stationer oftest vises som døgnmidler At f.eks den absolutte maksimumsvandstand kan have været væsentlgt højere ved korte intense afstrømningsforløb, f.eks. Forårsaget af stor overfladeafstrømning/tilledning fra urbane områder På samme måde som for vandføringen kan man tale om statistiske værdier for vandstanden eller vandspejlskoten, enten på baggrund af målte eller beregnede vandstande. Et nyligt eksempel herpå er den af Obicon definerede dyrkningsspecifikke afvandingsdybde, som er en afledt værdi af vandstanden i vandløbet. I korte træk er grundlaget for denne følgende: Først beregnes døngmiddelvandføringen i stationen Dernæst beregnes døgnmiddel vandstanden, f.eks vha VASP Så beregnes en 5-døgn glidende middel af den beregnede døgnmiddelvandstand Heraf findes en 5-års maximum, Se yderligere herom i rapporten Konsekvensanalyser 34
Vesthimmerlands kommune: 35
Vandstand 5506 1981-2010 27,5 27 26,5 26 25,5 25 24,5 Vandføring 5506 1981-2010 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 25-05-1979 18-02-1982 14-11-1984 11-08-1987 07-05-1990 31-01-1993 28-10-1995 24-07-1998 19-04-2001 14-01-2004 10-10-2006 06-07-2009 01-04-2012 25-05-1979 18-02-1982 14-11-1984 11-08-1987 07-05-1990 31-01-1993 28-10-1995 24-07-1998 19-04-2001 14-01-2004 10-10-2006 06-07-2009 01-04-2012 36
Litteratur: Vandløb økologi og planlægning. Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium, 1984 Q-H kurver for grødefyldte vandløb. K. Vestergaard, T. Larsen, J.O. Frier, Aalborg Universitetecenter, 1991 Vandløbene ti år med den nye vandløbslov. Miljøstyrelsen. Miljønyt nr. 13/1995 Afstrømningsforhold i danske vandløb. Faglig rapport fra DMU nr. 340, 2000 Teknisk anvisning for gennemførelse og beregning af vandføringsmålinger. DMU, 2003 Fysisk kvalitet i vandløb. Faglig rapport fra DMU nr. 590, 2006 Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb 1437/2007 Udarbejdelse af vandløbsregulativer. Skov og Naturstyrelsen, 2007 (www.nst.dk) Grødeskæring i vandløb, erfaringsopsamling. By- og Landskabsstyrelsen (Orbicon), 2008 (www.nst.dk) Vejledning om grødeskæring i vandløb. By- og Landskabsstyrelsen (Orbicon), 2008 (www.nst.dk) Forslag til Vandplan for Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt. By- og Landskabsstyrelsen, høring oktober 2010 Konsekvensanalyser af ændret grødeskæring i vandløb. Landbrug og Fødevarer (Orbicon), 2011 (www.landbrugsinfo.dk) Guidelines til opmåling af vandløb. Bo Rasmussen & Carsten Kragh I/S, Dansk Landbrug Sydhavsøerne, Danske Vandløb, Gefion, Orbicon, Holbæk Kommune, Næstved Kommune, Slagelse Kommune, Sorø Kommune, Stevns Kommune, Østdansk Landbrugsrådgivning, 2013 Afprøvning af metode til konsekvensvurdering af ændret vedligeholdelse i vandløb. DCE Aarhus Universitet, 2015 37