No. 69 18. årgang Maj 2012. Eventyr Tidende. Medlemsblad for foreningen. Eventyrteatrets Venner



Relaterede dokumenter
Referat Generalforsamling 25.maj 2016

NR. 127 januar 2006 Medlemsblad for S.A.G., Søndersø Amatørteater Gruppe

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Lidt fra formanden. Silkeborg Ny Teater marts 2014 nr. 62. Datoer for Bag scenen. Ultimo juni Medio september Ultimo december Medio marts

Generalforsamling Mandag d. 5. maj 2014 kl , i Vipperødhallen

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Maj 2012 ~ side 1

10. september 2009 TAK!

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget.

Nyhedsbrev April. Sjov og fart. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst

Ugebrev 34 Indskolingen 2014

Hvordan underviser man børn i Salme 23

MGP i Sussis klasse.

sport.dk Ung handicapidræt

SKL s store stævne Søndag den 15. januar holder SKL det årlige store pistol stævne. Kom og deltag eller hjælp, læs side 5 og 7.

Nyhedsbrev Uge

bbb Børnebiksen, April 2013.

Bilag nr. 8: Interview med Lars

Silas Mathias Deniz K. Christian. R August Simon P Mads Mortensen Julie A. Amalie

RINGSTED SPORTSRIDEKLUB Generalforsamling

Kursusmappe. HippHopp. Uge 6. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Mødereferat. Generalforsamling

Børnehave i Changzhou, Kina

GLORIA Januar 2013, 2. årgang

Red Hill Special School

Rettelse: Det er feb. + marts børnene der skal på fælles fødselsdagstur d. 22. marts og IKKE Jan. + feb. børn som vi har skrevet i februar avisen.

Referat fra ordinær generalforsamling i. Eurasier Klub Danmark

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

3. marts Cafeén er egnet for personer med handicap og har handicap-toilet. Tilmelding er ikke nødvendig. Du kommer bare, hvis du har lyst.

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

MØLLEVANGENS Talerør August 2012

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

Bamse på klassebesøg - event for 0. klasse

November/December 2014

Reception. lørdag d.5.november kl i Borgerhuset.

Lundeborg Lystbådehavn på position:

Menighedens julefest finder i år sted søndag den 12. december kl. 10:30 (normal gudstjenestetid).

Nr. 2 oktober årgang

Thyholm Idrætsforening

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april Endnu en skøn dag

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV FEBRUAR Kære alle,

Kommentarer: Der henstilles til kommende styregruppe, at man ikke godkender budgetter, der er større, end hvad vi har i kassen.

Foråret er på vej! April årgang nummer 4. Kildeskolen Høffdingsvej Valby Kontor: Lærervær.:

Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

Thyholm Idrætsforening

DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE

Nyhedsbrev. Bredalsparkens Fritidscenter August Velkommen tilbage fra sommerferie

FAKTOR 29. Sommeravis 2013 HUSK HUSK HUSK. Du kan finde vores husavis på adressen:

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Deltagere: Jette Nielsen, Sonja Svensson, Günter Arnold, Gudmund Hindberg, Erik Pedersen Claus Hansen.

Referat fra Aalborg Tegnsprogsforenings Generalforsamling 19. marts 2016

Sdr. Vium Nyt. Nr. 286 Sdr. Vium Sogneforeningen februar 2016

Generalforsamling i VBK

BØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2014. Læs inde i bladet:

Skolebestyrelsesmøde mandag den 26. oktober kl STED: Lærerværelset Kirsten har brød med.


Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV FEBRUAR 2015

Min far og Vrede mand. Introduktion til undervisningsmaterialet. Min far og Vrede mand

Ind- og udmeldte børn. Personalet: nye børn og forældre og ønsker jer en god tid på fritidshjemmet.

MiniNyt holder sommerferie og udkommer først igen den 1. september. Miniklubben vil gerne ønske alle en god sommer med masser af dejlige oplevelser.

Midtdjurs Friskole, Ramtenvej 14D, 8581 Nimtofte. Skole: SFO:

TIGER NYHEDSBREV MAJ 2014

Generalforsamling i Egevoldens Idræts Club, gymnastikafdelingen Den 14. marts 2016

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

UGEBREV nr. 31 uge 15

Referat fra Generalforsamlingen i Hundige Boldklub

Transkript:

No. 69 18. årgang Maj 2012 69 Medlemsblad for foreningen Eventyrteatrets Venner

Side 2 No. 69 Bestyrelsen Formand: Flemming Nielsen Tlf: 4138 1017 flemming@eini.dk Næstformand: Lars Aunbirk Tlf: 2244 4346 aunbirk@mail.dk Kasserer: Anne Willeberg Tlf: 4468 1634 kasserer@etvenner.dk Bestyrelse og udvalg: Mette S. Andersen Tlf: 2646 0110 Msa.ibc@cbs.dk Susser Feit Tlf: 2625 1510 susser@due.dk Pernille Kyst Tlf: 2620 7218 Pernille.kyst@gmail.com Jørgen Niclasen Tlf: 2078 4756 hn2610@hotmail.com Bettina Westi Tlf: 3918 5878 westi47@msn.com Henrietta Sharma Rubow Tlf: 2449 1511 Sharma.rubow@privat.dk Tina Witt Tlf: 4045 6347 tina@optilmor.dk Annette Paludan Tlf: 2845 7821 AAA@bcdtravel.dk Webmaster: Henrik Gottlieb Tlf: 2099 2412 hgp@lephant.dk Revisor: Bent Lindeberg Web. adresse: www.etvenner.dk Indhold: Redaktionen informerer Referat fra Generalforsamlingen 3 Susanne fortæller 5 Reumertpriser 2012 9 Årsberetning 2011 10 Skovtur 11 Mens vi venter. 12 Lige om lidt i Ramasjang 14 Ny dansk familiefilm 16 Kalender 17 Køb billetter 17 Regnskab 2011 18 Indmeldelse 19 Oplag: 650 stk. Forsidetegning: Per Jørgensen udgives til samtlige medlemmer af foreningen Eventyrteatrets Venner samt til børn, der er med i Eventyrteatrets forestillinger, Eventyrteatrets Dramaskole. Hvis du har forslag til emner, der kan bringes i bladet, hvis du har ideer til artikler eller annoncer, er du meget velkommen til at kontakte bladudvalget. Eventyrteatret: Østmarken 4, 2860 Søborg Tlf: 3617 2601, Billettlf: 3617 2602 E-mail: eventyrteatret@eventyrteatret.dk Web. adresse: www.eventyrteatret.dk Kontortid: Mandag torsdag ml. kl. 10 og 16 Fredag ml. kl. 10 og 14 Bladudvalg & Redaktion: Anne Willeberg & Claus Jensen Måløv Hovedgade 76 2760 Måløv Tlf: 4468 1634 E-mail: bladudvalg@etvenner.dk

No. 69 Side 3 Referat fra generalforsamlingen i Eventyrteatrets Venner Onsdag den 29/2-2012, kl. 19.30 Mødet blev afholdt på Eventyrteatret. Der var et pænt fremmøde, hele bestyrelsen samt 3 nye forældre! Generalforsamlingen var lovlig indkaldt og dagsorden blev fulgt. 1. Valg af dirigent 2. Årsberetning 3. Forelæggelse af det reviderede regnskab 4. Fastsættelse af kontingent 5. Indkomne forslag 6. Valg af bestyrelse og suppleanter 7. Valg af revisor og revisorsuppleant 8. Valg af eventuelle udvalg 9. Eventuelt Ad 1: Valget faldt på Flemming Nielsen Ad 2: Formanden læste årsberetningen og den blev enstemmigt godkendt. Se beretningen side 10 Ad 3: Kassereren forelagde det reviderede regnskab. Se side 18 Der er et acceptabelt overskud på kontoen. Vi mangler dog stadigvæk at afregne for gave til Eventyrteatrets 20 års fødselsdag. Der skulle gerne komme flere medlemmer ellers er der ikke mange penge fremover til at forsøde hverdagene for børnene til efterårets forestilling. Efter nogle få spørgsmål, blev regnskabet godkendt. Efterfølgende kan det oplyses, at der pr. 31.12.11 er 105 betalende medlemmer. Ad 4: Det årlige kontingent blev fastholdt på 150,00 kr. pr. år. Ad 5: Der var ingen indkomne forslag Ad 6: Valg af bestyrelse og suppleanter.

Side 4 No. 69 Da hele den siddende bestyrelse ønsker at genopstille og de 3 nye forældre der var mødt frem også ønskede at stille op og deltage i bestyrelsesarbejdet, besluttede generalforsamlingen at udvide antallet af bestyrelsesmedlemmer og alle blev valgt ind. Det er dejligt med flere kreative ideer og flere hænder som kan løfte og bære. På førstkommende møde konstituerer bestyrelsen sig. Datoen aftales nærmere pr. mail. Ad 7: Valget af revisor og revisorsuppleant blev de samme personer som sidst. Ingen af dem var til stede på mødet. Revisor Bent Lindeberg, Revisorsuppleant Helen Bendtsen Ad 8: Der er nedsat følgende udvalg: Aktivitets- og skovtursudvalget: Jørgen, Lars, Bettina, Mette, Susser og Henrietta Medieudvalget: Henrik, Jørgen, Claus, Anette og Tina Sponsorudvalget: Susser og Mette Bladudvalget: Anne, Claus og Mette Forældrehjælperudvalget: Flemming og Pernille Ad 9: Der var forslag om at bladet hver gang skulle have en omtale af de forskellige udvalg. Sættes også på hjemmesiden. Mødet sluttede efter ca. 2 timer i god ro og orden. Velkommen til de 3 nye medlemmer af bestyrelsen: Henrietta, Tina og Annette. Referent Anne W. Eventyrteatrets Billetkontor Tlf: 3617 2602 www.eventyrteatret.dk

No. 69 Side 5 Susanne fortæller Eventyrlige talenter på Dramaskolen Eventyrteatrets Dramaskole for i år er nu afsluttet, og det har været fantastisk at opleve 300 motiverede og dygtige børn og unge komme hver uge. De dygtige elever har fra januar til april modtaget undervisning i mange forskellige teaterrelaterede fag, som giver dem færdigheder de også kan bruge i deres dagligdag. Den udvikling, som er sket hos eleverne fra de startede og til nu, har været stor. Dette sås meget tydeligt ved udtagelsesprøverne. Eleverne var utrolig velforberedte og det var en fornøjelse, at se de mange flotte præstationer på et meget højt niveau. Dette medførte at vi stod med den svære opgave, at skulle vælge mellem så mange kvalificerede børn og unge, idet alle ikke kan medvirke i Valhal til oktober i Glassalen i Tivoli. Valhal En spændende fortælling fra den Nordiske mytologi. Skjoldmøen Grid hader i modsætning til de andre piger i Midgård ufred og krig. Så da Vølven udpeger hende til at kæmpe mod en truende fare, der kan udløse Ragnarok, prøver hun forgæves at stikke af. Sammen med en jætte, to alfer og en gud sendes hun i kamp mod Valravnen, der i sin blodtørst hærger jorden. Vi møder selvfølgelig også Odin og de andre guder i Asgård, jætterne i Udgård og vikingerne i Midgård. Valkyrier skænker mjød for krigerne i Valhal, mens ravnene Hugin og Munin holder Odin underrettet om, hvordan Grid og hendes venner klarer sig. Der bliver en sjov og spændende musical fyldt med iørefaldende musik og sang og samtidig er det fortællingen om venskaber på tværs af alle skel. Forberedelserne til forestillingen har været i gang siden januar og d. 30. april glæder vi os til at præsentere manuskript og musik for de medvirkende.

Side 6 No. 69 Manuskript og instruktion: Gunvor Reynberg Komponist og arrangør: Christian Dahlberg Scenograf: Kirsten Brink Kostumier: Christine Brincker Koreograf: Mette Soldan Sanginstruktør: Anna Britt Mathiassen og Jakob Stenz Lysdesign: Jens Lange Lyddesign: Henrik Christiansen Paradeinstruktør: Christine Guildal Jensen Forestillingsleder Ditte Lyngsø Plakattegner: Per O Instruktørassistent Maria Isak Produktionsleder: Katja Vallentin Kontor/billetter/webmaster: Mikkel Hauge Kofoed Teaterleder og PR: Susanne Vognstrup Den eventyrlige systue Skitserne til de næsten 100 flotte kostumer er klar. Er man interesseret i at være med i systuen, kan man kontakte Eventyrteatrets kostumier, Christine Brincker på: Tlf. 36 17 26 01, eller sende mail til: christine@eventyrteatret.dk Billetter til Valhal Eventyrteatrets billetkontor Tlf. 36 17 26 02 og www.eventyrteatret.dk Billetlugen.dk * Billetnet.dk * Tivolis billetkontor Tivoli har i år Halloween-åbent fra fredag 12. oktober. til søndag 21. oktober. Billetterne til Valhal giver gratis adgang til hele Tivoli på spilledagen. Firmabilletter hjælp os med kontaktpersoner Hvert år sælger Eventyrteatret flere tusinde billetter til firmaer og organisationer, som kan få mængderabat. Hvis din egen arbejdsplads, eller du har kendskab til nogen, som har en personaleforening, der kunne være interesseret i at få et tilbud fra Eventyrteatret, må du meget gerne sende en mail med kontaktoplysningerne til eventyrteatret@eventyrteatret.dk eller ringe til os på Tlf. 36 17 26 01 Det betyder rigtigt meget for os, at vi sælger så mange billetter som muligt, da Eventyrteatret som et af de meget få teatre i Danmark ikke får offentlig støtte.

No. 69 Side 7 Sponsorer Eventyrteatrets sponsorer bidrager på hver deres måde med større eller mindre donationer til vores arbejde. Bidragene strækker sig fra økonomisk støtte til donerede produkter og lignende. Tuborg Fonden har doneret penge til et flot scenetæppe til Prismesalen, som vil betyde meget for os, når vi opfører små stykker. Takket være vores sponsorer sparer Eventyrteatret hvert år penge på driften og får tilført resurser, der medfører, at vi har flere midler til vores arbejde med de talentfulde børn. Vi er meget taknemmelige for, al den støtte og hjælp vi modtager. Eventyrlige show Eventyrteatret optræder hele året rundt med mange forskellige shows. April: Ved prisuddeling på Københavns Rådhus, hvor Kronprinsesse Mary som protektor er til stede ved overrækkelse af Børnehjælpsdagens Lillebror Pris. Juni: Uddrag fra Herkules i Falkonersalen. Juli: Julemandskongres på Bakken. Dette juleshow kan opleves 23 26/7 kl. 16.15 hver dag på Friluftsscenen. Filmgruppen Som noget nyt er der blevet oprettet en filmgruppe med elever fra Eventyrteatret. Det er bestyrelsesmedlem Annette Heick, der står i spidsen for dette spændende tiltag. Eventyrteatrets elever laver selv de små film og redigerer indslagene til vores hjemmeside, YouTube m.m. På denne måde kan eleverne selv filme livets gang i Eventyrteatret. Lige nu består filmgruppen af 25 entusiastiske unge mennesker, som er i fuld gang med at lave en lille præsentationsvideo af dem selv i forbindelse med audition til Valhal. Så hold øje med www.eventyrteatret.dk fra midten af maj og følg med i det spændende forløb. Talentfulde Eventyrbørn Også i denne sæson har flere nuværende og tidligere eventyrbørn gjort sig bemærket i den danske kultur- og underholdningsbranche. Tillykke med optagelsen til: Anna Schulin-Zeuthen der er optaget på Teaterinstruktørlinjen på Stockholms Dramatiska Högskola.

Side 8 No. 69 Simon Bennebjerg på: Statens Teaterskole i København Mikkel Hilgart på: Århus Teaterskole I vælten: Marie Dalsgaard 16-23 maj I Skuespilhusets lille Scene. "Har-har-har De set min kone" Marie Louise Cornelius instruktør på Musicalteatrets opsætning af Showtime. Sandra Elsfort medvirker i Chess først på Århus Teater og derefter i Falkonersalen. Cecilie Stenspil og Kristine Brendstrup er lige blevet færdig med forestillingen Next to Normal på Nørrebro teater. Cecilie Stenspil kan opleves i Grønnegårdsteatret til sommer. Daniel Vognstrup er på turne med Bottled in England. Simon Stenspil og Amalie Dollerup spiller i maj på Århus Teater med i Anne Linnets teaterkoncert. Rikke Lylloff medvirker på Det Kgl. Teater i En skærsommernats Drøm. Reumert nominerede 2012: Kitt Maiken Mortensen, årets kvindelige birolle i forestillingen Mågen, Det Kgl. Teater. Henrik Lund, årets mandlige birolle i forestillingen Singin in the Rain, Det Ny Teater. Det er en stor glæde for os alle, når det går eventyrbørnene godt, og at Eventyrteatret har været med til at skabe scenekunstnere såvel som livskunstnere. Sommerferie i juli Eventyrteatrets kontor holder ferielukket fra 1. juli til og med 5. august. 2012. Med ønsket om en solrig og varm sommer til alle Eventyrteatrets Venner og de eventyrlige børn og unge. De eventyrligste hilsener Susanne Vognstrup

No. 69 Side 9 Reumertpriser 2012 Årets forestilling blev Det Kongelige Teaters Mågen. I forestillingen medvirkede de to eventyrlige skuespillere Kitt Maiken Mortensen og Cecilie Stenspil. Kitt var også nomineret som årets kvindelige birolle, men blev her overhalet af Sigrid Husjord. Men at have to tidligere eventyrskuespillere i årets forestilling er utrolig flot. Juryens begrundelse: Mågen på Det Kgl. Teater, Fuld fart på Tjekhov! Livet er endnu kortere, end vi troede. Tiden løb i hvert fald af sted med de mange russiske skæbner, som led, spiste middagsmad og elskede de forkerte. Imponerende, konsekvent og overraskende. Fra forestillingen Mågen. Nicolai Dahl Hamilton og Cecilie Stenspil i forgrunden mens Kitt Maiken Mortensen ses i fuld firspring i bagrunden. Henrik Lund blev tildelt prisen for bedste mandlige birolle. Henrik er også tidligere eventyrskuespiller og har undervist på Eventyrteatrets Dramaskole. Juryens begrundelse: Henrik Lund for Singin' in the Rain på Det Ny Teater Blink i øjet? Tjek. Varme i stemmen? Tjek. Ild i fødderne? Tjek. Charmerende Henrik Lund havde det hele i rollen som den steppende Cosmo Brown. En musicalperformer, der kan få selv det sværeste slapsticknummer til at funkle. Henrik Lund ved prisoverrækkelsen Redaktionen ønsker TILLYKKE til prisvinderne

Side 10 No. 69 ÅRSBERETNING 2011 Bestyrelsen 2011: Bestyrelsen sagde ved sidste generalforsamling tak til Irene Amorøe. Bestyrelsen består af 9 personer: Henrik Gottlieb, Jørgen Niclasen, Pernille Kyst, Mette Andersen, Susser Feit, Anne Willeberg, Bettina Westi, Flemming Nielsen og Lars Aunbirk Afholdte møder: Der har været afholdt 3 bestyrelsesmøder, samt møder i de nyoprettede udvalg (Aktivitetsudvalg, Sponsorudvalg, Bladudvalg/Hjemmeside, Forældrehjælpen). Hovedemnerne har været: Hjælp til forestillingerne, sponsorater, hjemmeside, Eventyrtidende, andre aktiviteter, fremtiden i ET-Venner (hvordan skaffer vi flere medlemmer?). Eventyrtidende: Der er i løbet af bestyrelsesåret udgivet 4 stk. Eventyrtidende (nr. 65-68). Skovtur: Den våde sommer ramte desværre også den 19. juni 2011, hvorfor årets skovtur blev aflyst. Sponsorater/Rabatter: Vi har i 2012 fået støtte fra: LETT Advokaterne (sandwich til alle, på alle hverdage under Herkules og En Skærnissenats Drøm) Kildebrønde Frugtplantage (Æbler under Herkules og En Skærnissenats Drøm) Aarstiderne (Diverse frugt under Herkules og En Skærnissenats Drøm) Andersens Bakery (Diverse brød under Herkules og En Skærnissenats Drøm) Den Rigtige Bager (Diverse brød under prøveweekend til Herkules) Wagamama (Rabat på restaurantbesøg/takeaway under Herkules) Café Herkules (Rabat på cafébesøg frem til 26.10.2011) Herkules og En Skærnissenats Drøm: ET-Venner stod igen i år for forældrehjælpen under de 2 forestillinger i Glassalen. Herudover stod ET-Venner for sandwich i weekenden, samt indkøb af slik, frugt og godter når sponsoraterne ikke lige slog til.

No. 69 Side 11 Eventyrteatret 20 års jubilæum: I anledning af Eventyrteatrets 20 års jubilæum har Eventyrteatrets Venner bedt Per O. om at kreere et maleri, som skal skildre Eventyrteatrets 20 år. Maleriet forventes færdigt 1. kvartal 2012. Synlighed: ET-Venner har deltaget på forældremøder afholdt af teatret: 24. maj 2011 for forældre til børn der deltog i Herkules 28. februar 2012 for forældre til nye ET-børn På møderne har vi forsøgt at appellere til forældrene om at støtte deres børn gennem det beskedne medlemskontingent til ET-venner. Vi har forsøgt gennem vores korrespondance med forældrene specielt under spilleperioderne i Glassalen at opfordre til et medlemskab i ETvenner. Under afslutningsfesten for Herkules, blev der opfordret til medlemskab både fra scenen, samt via flyers der var lagt på alle bordene. Formanden Tilmelding til skovturen: www.etvenner.dk

Side 12 No. 69 Mens vi venter. tanker fra et venteværelse Af Annette Paludan og Mette Skovgaard Vores børn har gået til mange ting. Vi har siddet i et utal af venterum: til håndbold, til fodbold, til gymnastik, til kor, til guitar, til klaver, til badminton you name it og nu sidder vi altså og venter igen, denne gang til teater. Eller hvad siger de egentlig ungerne, hvis nogen spørger: Jeg går til teater? Jeg går til drama? Jeg går på Dramaskole? Jeg går til sang, dans, teater og stunt? Det må vi spørge dem om en dag, når vi husker det. Og mens vi sidder og venter, ikke på Godot, men på at vores børn skal blive færdige med deres tre times undervisning for denne gang, falder det os ind, at der er noget, der anderledes. Anderledes i f.h.t. hvordan det ellers er, når man sidder sammen med andre forældre og venter. Men der er også noget, der ikke er anderledes. Som det altid er, når der sidder sådan en flok forældre og venter, så går snakken især om børnene. Det er jo det, vi har tilfælles: Børn med en bestemt interesse. Derfor er det naturligt, at der udveksles erfaringer, erfaringer om castings, om dubbing, om udtagelsesprøver osv. vi føler os alle udvalgte på en eller anden måde. På børnenes vegne naturligvis, men alligevel. Men alle har jo været til optagelsesprøve og er kommet igennem nåleøjet, så alle har de talent på en eller anden måde. Men der er mange talenter, og har man siddet og fortalt om sit barns meritter, kan det hænde, at man trækker lidt i land, når man opdager, at medforældrenes børn har været med i den eller den film, den eller den reklame, lægger stemme til den eller den figur i den eller den tegnefilm. For som snakken går, opdager man, at vi har at gøre med børn og forældre, der er vant til at være i rampelyset, fordi børnene netop har den der udefinerlige ting, man kalder talent, en særligt betroet gave. Derfor kan det være rart at udveksle erfaringer om, hvordan dette talent nu takles bedst. I f.h.t. vennerne i skolen, som ofte har svært ved at forstå, hvad de laver; i f.h.t. misundelse fra andre; i f.h.t. FaceBook og i f.h.t. at være eller blive kendt. Men det er måske nok ikke anderledes end i så mange andre venterum. I bund og grund oplever man det

No. 69 Side 13 samme, hvis ungerne spiller håndbold på et højere plan eller lignende. Fællesskabet omkring en interesse, som ens barn går op i. KAPOW! Der er pause eller rettere børnene har pause, og forældrene tager sig også en pause, for det er umuligt at få ørenlyd. De er så glade, ungerne! De snakker, de fortæller, de spiser, de spiller, de sms er, alt imens det virker som om, de ikke kan vente med at komme ind til næste seance. Og det er faktisk lidt anderledes. Ofte har vi oplevet børn i en pause, der har været væsentligt mindre snakkende og grinende. Det er som om, Dramaskolen giver dem ny energi i stedet for at tappe dem for den energi, de havde. Det er virkelig en god ting og skønt at se. Nu er Dramaskolens elever jo nok generelt ikke de mest generte, men det er alligevel slående en energi, der er i pausen. Og det er slående, som de er stand til at rose hinanden, konkurrenter som de faktisk er. Det var bare en mega-fed sang, du sang til master-class i dag ; Mand, hvor du bare danser godt. KAPOW! Der er også noget andet, der er anderledes. Det var især udtalt på mandagsholdet, hvor vi sad time efter time sidste år. På mandagsholdet er børnene jo ofte nye, og vi var en flok, der ofte sad der samfulde 3 timer. Folk kommer langvejs fra, og det kan ikke altid betale sig at køre tilbage i myldretiden, fordi man ikke kan nå at være hjemme ret længe, før man skal køre igen. Og mandagsbørnene er ofte for små til at tage frem og tilbage alene, så der var god grobund for lidt forældresnak. Eller for at sige det, som vi oplevede det. For meget forældresnak. Vildtfremmede voksne faldt i intim snak på et øjeblik, og der er ikke grænser for, hvad vi har fået vendt i det venteværelse. Skal vi være helt Eventyrlig sponsor:

Side 14 No. 69 ærlige, var det nok mest kvinderne, der snakkede. Et par mænd sad af og til og læste insisterende i en avis, måske det blev for meget for nogle, men vi nød det. Samtidig har man fået en fornemmelse af også at høre lidt til som forældre. Det hjælper på tilhørsforholdet, når man kan hilse på et antal forældre og nogenlunde huske deres børn. Eventyrteatret er en gammel institution, helt præcis 20 år, og mange forældre har haft deres gang i masser af år på stedet. Måske først med det ene barn, så med det andet osv. Forældre til børn, der har været med i stykket eller paraden, kender typisk hinanden fra Glassalen, så som ny forældre kan det måske godt føles lidt som en lukket klub. Men det er ubetvivleligt en vej ind i ETs kringelkroge og prismekronebesatte ventesale at sidde der tre timer sammen med de andre forældre og drikke kaffe under prismerne i stedet for at stå på grønsværen og fryse. Det har været sjovt, lærerigt, anstrengende, udfordrende osv. for os præcis som Dramaskolen. Og skulle man være så uheldig at have et barn, der ikke går om mandagen, så kan man jo altid hente lidt tidligt, der er næsten altid en forældre eller flere, der sidder og venter, også på de andre dage. Anette & Mette LIGE OM LIDT I Eventyrteatret har haft fint besøg den seneste måned. Ikke mindre end to gange har DRs børnekanal RAMASJANG været forbi med kameramænd, værten Mikkel og nogle hjælpere. Den første gang ville Mikkel vide noget om hvordan det var at gå på Dramaskolen og gå til teater, og hvad man egentlig skulle kunne, hvis man gerne ville ind på Dramaskolen. Mikkel blev vist rundt af to børn fra mandagsholdet: Iris på 8 år, som har spillet med i både Herkules og en Skærnissenats Drøm sidste år, og Thit på 11 år som også var med i Herkules.

No. 69 Side 15 "Det var vildt sjovt at se Mikkel i virkeligheden" siger Iris, "han var faktisk rigtigt sød, og han kunne endda kende mig, da han kom ud på Eventyrteatret nogle uger efter". "Jeg synes, det sjoveste var at vise Mikkel alt det, vi lærer på Eventyrteatret, og se ham forsøge at gøre det samme. Og så var det sjovt selv at få lov til at vælge kostumerne", siger Thit. I programmet Ugen på RAMASJANG der kom mandagen efter, prøver Mikkel nemlig selv nogle af de ting, man skal kunne, at danse, at synge og spille teater, men hverken Thit eller Iris tror, han ville være kommet ind :) Den anden gang havde RAMASJANG spurgt, om de måtte være med til udtagelsesprøven på den kommende forestilling Valhal. Eva på 9 år, der spillede amorin i Herkules og Laurids på 11 år, der spillede Ion i Herkules, indvilgede i at have kamera på under prøven og i at snakke med Mikkel bagefter. "Jeg var lidt bange for, at jeg skulle blive endnu mere nervøs af kameraet mens jeg var til prøve, men det blev jeg faktisk ikke", siger Eva, "jeg tænkte slet ikke på, at de var der, da jeg først stod på scenen. Der koncentrerede jeg mig kun om min tekst og sang, og på om dommerne kunne lide det". "Altså jeg troede, jeg ville være helt ligeglad, men måske var jeg en lillebitte smule mere nervøs, end jeg ellers ville have været", indrømmer Laurids, men tilføjer samtidig, at det jo ikke gør noget at være lidt nervøs, så længe man kan huske sine replikker og ikke synger falsk af den grund. "Men sjovt nok havde jeg mange sommerfugle i munden, da jeg skulle snakke med Mikkel"' tilføjer Eva, "det havde jeg ikke regnet med". "Jeg synes ham Mikkel var enormt nem at snakke med, og at det var dejligt, at vi var to, der skulle snakke med ham, så kunne man også lige slappe lidt af engang imellem", forklarer Laurids videre. Begge børnene er enige om, at det var supersjovt at lave spottet til udsendelsen (og nu glæder de sig, som alle deres venner der har været til udtagelsesprøve, til at høre dommen fra Eventyrteatret.) Husk skovturen d. 3. juni

Side 16 No. 69 NY DANSK FAMILIEFILM I juni måned, nærmere bestemt d. 7. juni, har en ny dansk familiefilm premiere. Hovedrollen spilles af Oliver Methling Søndergaard. En af de andre store børneroller spilles af Nicoline Sharma Rubow. Begge er Eventyrbørn fra Dramaskolen hold 10 og 11. Vi opfordrer alle til at gå ind og se den. FUGLEJAGTEN Instruktør: Christian Dyekjær FUGLEJAGTEN er en absurd komedie/drama for børn og voksne om at tage ansvar for sit liv - og om at se på sjældne fugle. Viktor er tolv år og bor alene med sin mor. Hans forældre har for nylig gennemgået en skilsmisse og Viktor ser derfor sin far meget sjældent. Viktor har altid delt sin fars, Jesper, passionerede interesse for fugle og særligt den ekstreme form, "Twitching". Det er efterårsferie og Viktor og Jesper er taget til Skagen fuglestation for at deltage i det årlige junior bird race. Jesper har lovet Viktor en tur til det sted, alle "twitchere" drømmer om at opleve, hvis han vinder. Savnet af sin far, og sit desperate ønske om at vinde konkurrence, så han kan tilbringe en hel ferie med sin far, driver Viktor til grænsen, hvor viljen til at vinde, overskrider spillets regler. SKUESPILLERE: Victor OLIVER METHLING SØNDERGAARD Jesper LARS BRYGMANN Sten Olsen JESPER ASHOLT Morten NICOLAS BRO Pia CHARLOTTE FICH Arvid JESPER LANGBERG Daniel GEORG HVIDTFELDT TRESCHOW Pernille NICOLINE SHARMA RUBOW Van Der Saar ANDERS HOVE Kresten J. Andersen MOGENS NYMANN Patrick CHRISTIAN KONRADSEN Tommy RASMUS LIND RUBIN Victors mor MARIA CHRISTINA RIEL JARLTOFT Svensker LASSE LEO EHN PREMIERE 7. JUNI 2012

No. 69 Side 17 Vigtige datoer i Eventyrets Verden: Medio maj Check www.eventyrteatret vedr. filmprojekt 3. juni Skovtur i Dyrehaven 23-26. juli Julemandskongres på Bakken 1. juli 5. august Eventyrteatret holder sommerferie 15. august Deadline for indlæg til 70 September 70 Eventyrteatret præsenterer i Glassalen i Tivoli: Køb billetter på www.eventyrteatret.dk

Side 18 No. 69

No. 69 Side 19 Indmeldelse i foreningen Eventyrteatrets Venner Navn: Adresse: Postnr.: Tlf.nr.: By: Mail: Sæt kryds Send indbetalingskort til ovenstående Årskontingent kr. 150. er indsat på Reg.nr. 1551 konto 16479357 Jeg vil gerne forære et medlemskab af Eventyrteatrets Venner som gave. Send indbetalingskort til ovenstående Jeg ønsker at modtage på mail Send gavemedlemskab til: Navn: Adresse: Postnr: By: Tlf.nr: Mail: Send mail til: kasserer@etvenner.dk

Eventyrteatrets Venner Kasserer Anne Willeberg Måløv Hovedgade 76 2760 Måløv Adresseændring Hvis du er flyttet, hvis dit navn eller adresse er stavet forkert på etiketten bedes du kontakte foreningen så vi kan få medlemskartoteket rettet. Det koster både tid og penge når vi skal eftersende blade til en ny adresse.