M e d l e m s b l a d f o r K o n s e r v a t i v e i K ø b e n h a v n. Nr. 2 - September 2010 - Årgang 129 - Udgivet siden 1881

KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/10 15.44 Side 1 M e d l e m s b l a d f o r K o n s e r v a t i v e i K ø b e n h a v n Nr. 2 - September 2010 - Årgang 129 - Udgivet siden 1881 Beskæftigelse side 4 Af Jakob Næsager Folketingskandidat i 4. kreds Sundbyøster Formynderi side 12 Af Rasmus Jarlov Folketingskandidat i 3. kreds Indre By, Medlem af Folketinget Reformpolitik side 6 Af Helle Sjelle, Folketingskandidat i 1. kreds Østerbro, Medlem af Folketinget Trafik side 14 Af Kian Schmücker Conteh Folketingskandidat i 5. kreds Nørrebro Afghanistan side 10 Af Claus Christiansen Folketingskandidat i 6. kreds Utterslev Velfærd side 16 Nikolaj Bøgh Folketingskandidat i 9. kreds Vesterbro Leder side 2 Formandsordet side 3 Landsråd - årets højdepunkt i den konservativebevægelse side 8 Fremtiden er (også) konservativ her side 18 Kommende arrangementer bagsiden

KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/10 15.44 Side 2 Leder Velkommen til blad nummer 2 i år. Det konservative landsråd nærmer sig hastigt, og partiet er inde i en lidt for spændende tid, hvor vælgertilslutningen er lav, og gode konservative mærkesager bliver overtaget af nye partier med gamle medlemmer fra partier, der trofast har støttet venstrefløjen og deltaget i dens tidligere regeringer. Årsagen til de mange udfordringer er nok ikke let, at definere entydigt, men en genoplivning af gode konservative værdier og værdibaseret politik vil nok ikke være til skade hvis vi gerne vil have konservative vælgere til at stemme konservativt fremover. Jeg har selv hørt mange konservative ærgre sig over, at de sidste mange års politik har lignet socialdemokratisk alt for meget. Selvom der nok er noget sandhed i, at borgerlige er bedre til at administrere en socialdemokratisk velfærdsstat end socialdemokraterne er, så er det lidt forstemmende, at høre konservative politikere argumentere for at reformere eksempelvis efterlønnen, fordi vi eller ikke vil have råd i fremtiden. Med de konservative værdier i hovedet, ville reformer i efterlønnen, hvis ikke ligefrem afskaffelse, være en nødvendighed uanset om vi har råd eller ej. Moralsk er det ikke godt for sig selv at blive permanent forsørget af andre, og det moralske forfald er komplet når de forsørgede er ved godt helbred, og sagtens ville kunne forsørge dem selv. De moralske problemer stopper ikke her, for konservatismen indeholder i høj grad en respekt og en forherligelse af dem, der arbejder og skaber noget; evner forpligter! At tage frugterne af deres indsats med magt, og give dem til nogen, der ikke har brug for dem, grænser til en hån mod alt hvad der er godt for samfundet. Lad os få værdierne på bordet, for dem kan gamle socialister ikke overtage med nogen form for troværdighed. Udgiver: Konservative i København Nyhavn 4 1051 København K Redaktionen: Kian Schmücker (ansvh.redaktør) Allan Overgaard Redaktionens e-mail: kbh@konservative.dk Layout, dtp og tryk: SIDECOM, tlf. 3962 1770 Oplag: 950 eksemplarer Næste nummer udkommer: December 2010 Deadline: 1. november 2010 Konservatisme er meget mere end en pragmatisk tilgang til socialdemokratiske misforståelser, men som konservative har vi ikke en bog vi kan slå op i. Konservatismen indeholder principper med dybe rødder i menneskets natur, og selv hvis man ikke har formuleret dem for sig selv, og til bunds forstået deres betydning, så har vi en instinktiv forståelse for dem, som kun bliver forstærket med alderen. Visdom er et stort ord at bruge om et menneske, men konservatisme er mere end det. Konservatisme indeholder visdom, som ikke bare har overlevet tidens tand, men er også blevet raffineret og forædlet gennem tiderne. Modsat en lagret vin, så kan og skal konservatismen bruges og nydes så den kan afleveres til vores efterkommere i en bedre stand end vi fik den. Principper, der har tjent vores forfædre godt gennem flere hundrede år, skal man være varsom med at kaste bort fordi de synes gammeldags og ikke rigtigt passer ind i et ønske om, at være bedre socialdemokrater end socialdemokraterne. Benyt Vælgerforeningens hjemmeside www.kbh.konservative.dk - her kan du finde aktuelle nyheder, datoer for møder og meget mere. Hvis du skrifter e-mailadresse bedes du meddele det til medlem@konservative.dk For at få værdierne frem, og få dem brugt i praksis, er en stor del af dette nummer dedikeret til den værdibaserede politik, og derfor er Københavns otte konservative folketingskandidater blevet inviteret til komme med deres konservative visioner. Selvom I som læsere ikke måtte være enige i alle budskaber, så er det mit håb, at I vil få et indblik i de konservative værdier, eller blive inspireret til selv at formulere en god konservativ politik. Venlig hilsen Kian Schmücker Conteh Redaktør 2

KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/10 15.44 Side 3 Formandsord Af Andreas Boisen Formand for Københavns Konservative Vælgerforening Kære medlem Så er sommeren gået, og foreningsåret er i gang igen. I ledelsen har vi brugt sommeren på at planlægge efterårets aktiviteter, hvoraf den store satsning det organisatoriske og politiske seminar i september netop er overstået. Det var en sand fornøjelse at se de mange frivillige, som brugte en lørdag på udveksling af viden, tanker og ideer jeg fik i hvert fald en del gode ting med hjem fra seminaret og det er jeg sikker på, at vores folkevalgte også gjorde. I løbet af sommeren skete der en medlemsmæssig ændring i Det Konser vative Folkepartis Hovedbe styrelse, som medførte at jeg blev medlem og jeg har sidenhen deltaget i Hoved bestyrelsens arbejde. Efter det fælles seminar med Folketingsgruppen besluttede jeg mig for, at søge valg til Hovedbestyrelsen på Landsrådet i Aalborg så det håber jeg at blive. Blandt de mange arbejdsopgaver som Hovedbestyrelsen står i spidsen for, er ændringer af vedtægterne hvor jeg al - lerede har indsendt et forslag samt en revision af vores partiprogram. Begge arbejdsopgaver som jeg ønsker at kaste mig ind i! Men min tyngde er og bliver vores vælgerforening, og vi kan være stolte af, at vi i København er blandt de vælgerforeninger som har oplevet en positiv udvikling i medlemstallet i løbet af 2010. Det er en udvikling vi har bidraget til, men målet er ikke fuldt endnu vi er stadig ikke landets største konservative vælgerforening og vi har stadig ikke over 1.000 medlemmer. Så tiden er endnu ikke til at hvile os, men derimod fortsætte det gode arbejde med medlemshvervningen! Medmindre man har været i udlandet og langt væk fra Internettet de sidste 6-7 måneder, kan man ikke have undgået at bemærke den hetz som medierne har kørt mod vores partiformand. Det blev virkeligt absurd i juli måned, hvor hun blev klandret for ikke at deltage i det månedlige EU-møde. Vel at mærke et EU-møde som ingen dansk udenrigsminister har deltaget i de seneste 10 år. På den baggrund mener jeg der er korrekt at sige, at vores partiformand blev målt og vejen efter andre standarder end hendes forgængere. Heldigvis ser det nu ud til, at medierne igen har fået styr på fakta og falsum noget som sagen om Helle Thorning-Schmidts mand viser. Regeringen har heldigvis fået mere styr på de politiske udmeldinger hen over sommeren, og med udsigten til krav om nulvækst (korrigeret for inflation) i den offentlige sektor håber jeg, at vi efterhånden kan få bugt med den voldsomme vækst i den offentlige sektor. Og meget gerne får gjort den mindre, således at den fremover vil sluge mindre og ikke mere af vores skatter og afgifter. I forbindelse med partiets sommergruppemøde blev de nye visioner også luftet, og jeg er utrolig tilfreds med, at det nu er erhvervslivet som står højt på vores prioriteringsliste. Det er jo det private erhvervsliv, som betaler for den velstand vi alle nyder godt af, så med vores partis fokus på erhvervslivet opnår man to ting; først og fremmest et fokus på den del af samfundet, som betaler gildet og dernæst et fokus på den del af samfundet, vi som konservative traditionelt har holdt os til. For mig er dette fokus derfor tiltrængt og jeg glæder mig meget over det! Efteråret byder på mange muligheder for at møde konservative meningsfæller og jeg håber at se medlemmerne til nogle af aktiviteterne! Med ønsket om et godt efterår! 3

KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/10 15.44 Side 4 Nedlæg Jobcentrene og privatisér beskæftigelsen Jakob Næsager Folketingskandidat i 4. kreds Sundbyøster Beskæftigelsesindsatsen skal ændres i konservativ retning. Det skal igen kunne betale sig at tage et arbejde. Det skal værdsættes, at man kan forsørge sig selv, og ende lig er det en konservativ kerne værdi, at vi begrænser bureaukratiet og bruger skattekronerne så effektivt og økonomisk som muligt. I dag er beskæftigelsesområdet præget af stive systemer, traditioner og en grundlæggende opfattelse af, at arbejdsløse er hjælpeløse ofre. Vi kaster i dag alt for mange ineffektive skattekroner ud til at få folk i arbejde, og resultaterne står desværre ikke mål med de mange penge, der bruges på området. Dét er ikke konservativt. I dag er beskæftigelsesområdet derud - over præget af alt for mange aktører. Også her har det vist sig, at for mange kokke fordærver maden: Både Job cen t - re ne, arbejdsløshedskasserne og fagforeningerne er involverede i at få folk i job. Jobcentrene bør afskaffes, og arbejdsløshedskasserne og fagforeningerne skal stilles til regnskab for de (mang - lende) resultater. For mange sugerør i statskassen Hver kommune har sit eget jobcenter, som er afløsere for de tidligere Arbejdsformidlinger. Jobcentrene drives af kommunerne og finansieres af offentlige midler. Jobcentrenes opgave er at hjælpe ledige i job det gælder både kontanthjælpsmodtagere og ledige medlemmer af arbejds løsheds - kasserne. Arbejdsløshedskasserne er på papiret private, men reelt er de finansieret af staten. Arbejdsløshedskasserne ad - mini strerer udbetalingen af arbejds - løshedsunderstøttelse. Som medlem betaler man et kontingent, men staten giver skattefradrag for kontingentet, og staten supplerer kraftigt op, så den reelle udgift til arbejdsløshedsunderstøttelse betales af staten. Fagforeningers opgaver er at varetage deres medlemmers faglige interesser, herunder at der ikke stilles urimelige krav til arbejdsindsatsen, og at ingen mister sit job eller sin understøttelse uberettiget. Fagforeningernes indtæg - ter består af medlemmernes kontingenter, men kontingenterne er skattefradragsberettigede, så reelt betaler staten også en væsentlig del af fagforeningernes opgaver. Stil krav Hvorfor ikke stille krav til arbejdsløshedskasserne? I dag sidder de og tjener penge på at udbetale statens penge som arbejdsløshedsunderstøttelse til deres egne medlemmer. I dag er der stort set ingen konkurrence mellem arbejdsløshedskasserne, og det koster stort set det samme at være medlem af en arbejdsløshedskasse, uanset hvilken arbejdsløshedskasse man vælger. Man burde lade markedskræfterne komme til, så der kommer konkurrence mellem arbejdsløshedskasserne. Arbejdsløshedskasserne burde være en reel forsikring, så de kan konkurrere på prisen - kontingentets størrelse og på kvaliteten: Evnen til at skaffe ledige i job. Arbejdsløshedskasserne burde over - tage ansvaret for at få medlemmerne i job. Jo flere de kan få i job, jo mindre udgifter har de til understøttelse. På den måde vil arbejdsløshedskasserne kunne konkurrere på, hvem der er bedst til at skaffe folk i job, og dermed konkurrere på det laveste kontingent. Hvis arbejdsløshedskasserne fik ansvaret for at bringe folk i job, vil man kunne afskaffe jobcentrene, og det offentlige vil spare de udgifter, som det i dag koster at drive jobcentrene. De personer, der vælger ikke at være medlem af en arbejdsløshedskasse, vil så løbe en økonomisk risiko, hvis de bliver ledige. I dag kan de personer, der vælger at stå uden for arbejdsløshedskasserne modtage kontanthjælp, hvis de bliver ledige. Man må så sikre, at de, der vælger ikke at være medlem af en arbejdsløshedskasse, ikke får nogen fordel af at stå uden for, men tværtimod har en kraftig økonomisk interesse i at forsikre sig. I dag har arbejdsløshedskasserne ikke megen interesse i at få medlemmerne i job. Det skal der laves om på. Der skal stilles krav og uddelegeres ansvar. Der skal gives arbejdsløshedskasserne et an svar også økonomisk for at få folk i job. Arbejdsløshedskasserne vil få en stærk økonomisk interesse i at få ledige medlemmer hurtigt i job. Hvis et med - lem kommer hurtigt i job, slipper arbejds løshedskassen for at udbetale understøttelse. Det giver dem en god konkurrencesituation, så de kan kapre endnu flere medlemmer. Borgerne vil også have en fordel i at melde sig ind i en arbejdsløshedskasse, der er god til at skaffe folk i job. Den ledige får hurtige en egentlig indtægt 4

KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/10 15.44 Side 5 og skal ikke leve af understøttelse, og ved at være medlem af en effektiv arbejdsløshedskasse vil man få et lavt kontingent i forhold til andre mindre effektive - arbejdsløshedskasser. Ved at give arbejdsløshedskasserne en dynamisk rolle, hvor de aktivt og prog - ressivt skal skaffe folk i job, vil der blive en ny og anden opgave til fagforeningerne. Folk, der afslår et job, bør naturligvis miste deres forsørgelse. Det skal have konsekvens at sige nej til job og selvforsørgelse. I dag er der for mange muligheder for at undslå sig et job, som den enkelte ikke synes er passende. Fremadrettet vil fagforeningerne kunne hjælpe medlemmerne med, at ingen uberettiget smides ud af sin arbejds - løshedskasse, og dermed mister sin indkomst. For en gang skyld vil der blive stillet krav til fagforeningerne til gengæld for, at der gives skattefradrag for medlems - kontingentet. Effektiviser beskæftigelsen Det skal være slut med at hælde offentlige kroner i både Jobcentre, arbejds løshedskasser og fagforeninger. Det nuværende system har været dyrt for skatteyderne. Der gives både skattefradrag og store statstilskud. Der skal effektiviseres og stilles krav. Alt for længe har alt for mange nydt godt af at administrere de lukrative ordninger. Desværre har det kun i begrænset omfang fået ledige i job. 5

KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/10 15.44 Side 6 En aktiv reformpolitik Helle Sjelle Folketingskandidat i 1. kreds Østerbro, Medlem af Folketinget Som konservativt folketingsmedlem valgt i Københavns Storkreds er jeg blevet opfordret til at skrive om mine visioner for næste folke - tingsvalg. Det er en opfordring, som jeg tager imod med kyshånd. Det er nemlig en god lejlighed til at hæve sig over det maskinrum, som det daglige arbejde i Folketinget er. Som konservativt folketingsmedlem valgt i Københavns Storkreds er jeg blevet opfordret til at skrive om mine visioner for næste folketingsvalg. Det er en opfordring, som jeg tager imod med kyshånd. Det er nemlig en god lejlighed til at hæve sig over det maskinrum, som det daglige arbejde i Folketinget er. Som partiets arbejdsmarkedsordfører er mit fokus naturligt arbejdsmarkedspolitikken, og mine visioner kan sammenfattes under overskriften En aktiv reformpolitik. Som konservativ tager jeg udgangspunkt i det bestående, og reformer skal overvejes nøje og kun gennemføres, hvis de er strengt nødvendige og gavnlige for det nationale fællesskab som Danmark er og bør forblive. En aktiv reformpolitik handler netop om at gennemføre de nødvendige reformer, der sikrer, at Danmark i fremtiden i højere grad end i dag er et borgerligt samfund med vægt på konservative værdier som ordentlighed, ansvarlighed over for fællesskabet og ikke mindst en pligt til at forsørge sig og sine. Vi skal ikke tilbage til fortiden, men vi skal arbejde for at præge fremtiden i konservativ retning. Fra mit synspunkt er et af landets største problemer, at 800.000 mennesker i den arbejdsdygtige alder ikke arbejder. Det har vi ikke råd til hverken menneskeligt eller økonomisk. Frem for at tvinge dem, der allerede er i arbejde, til at arbejde endnu mere, vil vi Konservative hellere gennemføre reformer, der kan få nogle af de mange, der ikke arbejder, i arbejde. Vi Konservative mener, at enhver som udgangspunkt har pligt til at forsørge sig selv og sin familie. I et godt samfund bør kun de svageste leve af offentlig forsørgelse. I Danmark hører størstedelen af de 800.000 i den arbejdsdygtige alder, der lever af offentlig forsørgelse, ikke til blandt de svageste. De mange danskere på offentlig forsørgelse er et resultat af den socialdemokratiske velfærdsstat, som med Poul Møllers ord fra 1956 risikerer at forandre mennesket til en driv - husplante, der dræbes, hvis den kom- 6

KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/10 15.44 Side 7 mer uden for drivhuskulturen. Det er en advarsel, som i dag har vist sig at være velbegrundet. Sagen er, at rigtigt mange danskere i dag klarer sig godt og lever op til det borgerlige ideal om at forsørge sig og sine. Men sagen er også, at en alt for stor gruppe ikke gør. Det er her, den aktive reformpolitik kommer ind i billedet. Jeg mener, at vi skal bevare velfærdsstaten med dens gode skoler, universiteter, hospitaler og omsorg for vore ældre medborgere. Men jeg mener samtidig, at vi skal arbejde for en borgerlig velfærdsstat, der ikke passiviserer 800.000 mennesker i den arbejdsdygtige alder. Jeg er klar over, at det næppe er muligt at få alle de 800.000 mennesker i arbejde. Nogle lider af svære fysiske handicaps; andre er svært psykisk syge. Derudover er der nogle, som slet ikke ønsker at arbejde, men som hellere vil forsørges af deres ægtefælle eller familie. Som konservativ mener jeg, at det er fuldt ud acceptabelt. Det væsentlige er, at borgere, der ikke hører til blandt samfundets svageste, ikke ligger de offentlige kasser og dermed skatteborgerne til last. En aktiv reformpolitik er samlet set en god, ideologisk ramme at føre konser - vativ politik og ikke mindst konservativ valgkamp inden for. Det er nemlig en ramme, inden for hvilken vi kan arbejde for at ændre velfærdsstaten i borgerlig retning, så flere forsørger sig selv, og så vi samtidig har råd til den velfærd, vi gerne vil bevare. En bor - gerlig velfærdsstat er en stærk stat, som stiller gode skoler, universiteter, hospitaler og plejehjem til rådighed, men som kender sine grænser og ikke sådan som Poul Møller allerede i 1956 advarede imod gør en del af os danskere til drivhusplanter. 7

KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/10 15.44 Side 8 Landsråd - årets højdepunkt i den konservative bevægelse Af Rune Kristensen, tidligere landsformand for KU Demokrati, fest og farver. Lad mig starte med at slå en ting fast: Landsrådene i den konservative bevægelse er helt fantastiske. Jeg har deltaget i 20 styk, og jeg er ikke engang fyldt 30 år, og jeg ser frem til mange, mange gode konservative landsråd fremover. Det er på landsrådet, man møder ligesindede konservative fra alle egne af landet. Det er her venskaber skabes og genopfriskes. Og det er her vi fester, når der er bal i den borgerlige. Der lyttes til spændende taler, og der diskuteres politik - noget, der kan inspirere de fremmødte til hverdagens arbejde med politik. I både Konservativ Ungdom (KU) ogi Det Konservative Folkeparti (DKF) er landsrådene det øverste organ, og årets vigtigste begivenhed bortset fra, hvis der kommer valg naturligvis! Jeg er blevet bedt om at skrive lidt om forskellene mellem landsrådene i de to organisationer. Som tidl. KU-landsformand igennem tre år og nuværende konservativ folketingskandidat, vil jeg forsøge at redegøre for forskellene på en objektiv måde, men dog ud fra mine egne erfaringer og holdninger. På overfladen er de to landsråd meget ens. De positive ord i begyndelsen af artiklen beskriver jo dem begge meget godt. Men her stopper ligheden så. 8 Medlemsdemokrati - og så alt det andet. Jeg vil tage udgangspunkt i KU s lands - råd, som er det landsråd, som medlemmerne af KKV kender mindst til, og så benchmarke DKF s landsråd op imod dette. I KU lever medlemsdemokratiet i bedste velgående. Der er en flad og åben struktur i organisationen, og til lands - rådet kan alle medlemmer derfor møde op og få indflydelse. Ét medlem - én stemme. I DKF er medlemsdemokratiet mere indirekte. Magten er delegeret videre fra vælgerfor ening erne, hvis delegerede sammen med byrådsmedlemmer, folketingskandidater og så videre udgør landsrådet. Dette skyldes naturligvis medlemsantallet, da det er lettere at rumme KU s godt 1.100 medlemmer frem for DKF s godt 15.000 medlemmer. Fordelen ved et direkte demokrati er deltagelsen. Hvor over hvert fjerde medlem i KU møder op til landsrådet, så er det om - kring hvert 10. medlem i DKF. I KU findes en respekteret debatkultur, hvor der er højt til loftet. Der indkommer omkring 50 politiske forslag til landsrådet, og disse debatteres ét ad gangen og afsluttes separat med en afstemning. I DKF indkommer der kun et par håndfulde forslag pr. landsråd, og disse debatteres typisk i blandt et sammensurium af talere med forskellige budskaber fra baglandet, hvilket skaber en vis forvirring om, hvem der siger hvad til hvilke indstillinger. Afslutningsvis stemmes om alle forslag. Der er ingen tvivl om, at denne opbygning gør det rodet for medlemmerne, og i vores søsterpartier i Norden er man begyndt at bevæge sig over imod den struktur, der også er i KU. I KU er formålet med landsrådet meget indadrettet; politikformulering og udvælgelse af ledelsen for det kommende år. I DKF formuleres der også politik, og en lille del af ledelsen udvælges skam også på landsrådet. Men i fokus er det udadvendte. Det er et show - planlagt ned til mindste detalje. Et mediestunt, der ofte trækker gode overskrifter og kan rykke partiet lidt op i meningsmålingerne. Sådan er moderne politik, og sådan gør de andre professionelle partier også. Men i mine øjne, kan KU og DKF godt lære lidt af hinanden. KU er over de sidste år begyndt også at bruge KUlandsrådet udadvendt - og KU var den første ungdomspolitiske organisation, hvor medierne i hobetal mødte op til et landsråd. DKF kunne modsat godt lære lidt af den medlemsinddragelse, der findes i KU, og dermed sikre mere politikudvikling og mere indflydelse på ledelsessammensætningen til landsrådene. Fremtiden er konservativ I både KU og DKF er det på landsrådet, de store linjer udstikkes og fremtiden tegnes. Der er en genoptankning af organisationen og ofte en kick start på nye projekter. I KU kommer vi ikke uden om outrerede forslag, der kan få selv yderfløjene i dansk politik til at spærre øjnene op, og i DKF kommer vi ikke uden om billeder af ældre kvinder med lilla hår, der sidder og strikker. Og det skal vi heller ikke. Landsrådet er et billede på organisationen - og der skal være plads til alle herpå. I begge organisationer er det på landsrådet, at topnavnene i den konserva- www.kbh.konserva

KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/10 15.45 Side 9 onservative.dk tive bevægelse høster klapsalver - det er her, de er på hjemmebane. Der skal helt bestemt være plads til konflikter og kritik, men på landsrådet skal det trods alt være det vi er enige om, der står i højsædet; nemlig konservatismen. At den så suppleres med fest, ballade og hygge, giver bare historien farver. Vi skal efter et landsråd komme tilbage til de hånende kollegaer og være rustet til at give igen. Vi skal efter et landsråd have rygsækken fyldt med argumenter, der kan få alle socialisterne sat på plads. Og vi skal efter et landsråd være klar til at overbevise andre om, at fremtiden er konservativ! Konservativ Ungdom i København 90 års Jubilæum Reception 22. november 2010 Kl. 15-18 Hovedvagtsgade 6, 4 1103 København K Til at styre et land, skal man vælge en mand, som man tror, kan være til gavn for sit land. Og et Folketing med, der er det ypperste led, med udvalg og grupper, som er oppe på dupper. Gør enhver hvad han kan, går det godt for dit land. Og Tinget, der forskellige meninger har der skal samles, så de til Folket er klar. Og så har vi kommuner, der styr r mer og mer. otte-og-halvfems borgmestre, som alle hver især gerne vil blive den allerbedste, men tit må gi pladsen vid re til den næste. Kommunalbestyrelsen har ivrig debat, ikke alt kommer frem, men gemmes under en hat. De mange partier her i København der opstiller - har tit et underligt navn. Mens de gamle som regel i BR får pladsen, står nu til regnskab for borgermassen. Dog, hvert parti har en medlemsskare, som bakker dem op, så ej helt galt de farer. I C. har vi kredse, 9 stykker ialt, og en fælles bestyrelse med en formand valgt. I BR har vi fire hoveder så kloge, som i deres fritid nu pelsen vove, De er medbestemmende på politikken, kunne godt ønske flere, især, når parti t får kritikken. Men de har på demokratisk vis her i dag indbudt til debat, så enhver kan ha en mening om, hvordan vi får Konservative frem, no n har trådt i spinaten, vi si r ikke hvem. Men gerne vi op af det grønne stads ska, så alle må hjælpe og et ansvar med ta. I Lokaludvalgene, som netop er skabt, sku helst ej vort parti`s politik gå tabt. Lokaludvalg, BR og kredses bestyrelse har i dag debatteret om mere fornyelse. Den konservative holdning skal frem i lyset, ellers ender det med, vi ender i gyset. Vi fler af befolkningen overbevise må så ikke København går helt i stå. En borgerlig politik vi på Rådhuset ser, og vore egne medlemmer sku gerne bli` fler. Og dagen i dag har forhåbentlig gjort, at vi lyst og energi har fået smurt. Vi takker for initiativet så godt, Vi synes, det hele er gået så flot. Lokaludvalg, BR og kredses bestyrelse har i dag debatteret om mere fornyelse. Den konservative holdning skal frem i lyset, ellers ender det med vi ender i gyset. Vi fler af befolkningen overbevise må så ikke København går helt i stå. En borgerlig politik vi på Rådhuset ser, og konservative medlemmer sku gerne blive fler. Og dagen i dag har forhåbentlig gjort, at vi lyst og energi har fået smurt. Vi takker for initiativet så godt, Vi synes det hele er gået så flot. Et digt af Lis Søkvist -om vælgerforeningens tillidsmandsseminar. 9

KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/10 15.45 Side 10 Afghanistan hvorfor er vi engageret? Af Claus Christiansen Folketingskandidat i 6. kreds Utterslev Danmarks indsats i Afghanistan nytter. Ikke kun for afghanerne men også for os selv. For når vi ønsker at fremme demokrati, frihed og menneskerettigheder ude i verden, er det ikke kun for at skabe bedre forhold for undertrykte befolkninger. Så er det lige så meget for at sikre netop det samme i Danmark. Forudsætningen for at vi kan leve som vi foretrækker og føre en selvstændig indenrigspolitik, er, at vi fører en aktiv udenrigspolitik sammen med andre ligestillede nationer. Nato-samarbejdet, med stærk amerikansk deltagelse, har siden anden verdenskrig sikret stabile og sikre forhold for Danmark, så vi har kunnet nyde fred i frihed. Sammenholdet og broderskabet i Nato er grundstenen for vores frihed. Derfor er det af største betydning, at vi står sammen om de terrortrusler, der truer vores levevis. Vi har set terroren i forskellige forklædninger og omfang. Lige fra overgreb og krænkelser af enkeltindivider til globale aktioner. Mest kendt er dødstrusler og forsøg imod Kurt Westergaard. Kurt Westergaards forseelse var, at trodse et religiøst forbud, fra en anden religion end sin egen, om ikke at måtte tegne Muhammed. Det gjorde Kurt Westergaard så ved at tegne Muhammed med en bombe i turbanen for at illustrere at, der bliver foretaget terror i Muhammeds navn. Angrebene med kaprede civile passagerfly på World Trade Center i New York var nok det, der ramte os voldsomst. Men andre terror angreb 10 har ramt vores del af verden. I både London og Madrid har bomber slået mange uskyldige ihjel. Et billedforbud respekteres ikke alle steder i den muslimske verden. Den persiske tradition i Iran har ikke det traditionelle billedeforbud som i det byzantinske rige. Hvorfra billedeforbuddet skulle være kommet ind i den Islamiske verden. I øvrigt er USA s højesteretsbygning udsmykket med et flere meter højt relief af Muhammed. Og den gruppe i verden der lider mest under den islamiske terror er vel sagtens den almindelige og fredelige muslim, der bare ønsker et godt liv med velstand, sundhed og gode opvækstbetingelser for sine børn. Men dét kommer ikke af sig selv for dem. Og vi bør også hjælpe dem fordi vi kan. Danmark har som nation oplevet, hvordan terroren kan tage sig ud. Den statsstøttede terror med ambassade afbrændinger og den økonomisk boykot af danske virksomheder i mellemøsten er stadig stærke i erindringen. Vi er trods alt nådigt stillet. Tænk blot på Israel, der må leve med selvmordsbomber og raketangreb på uskyldige og civile. Og ikke mindst en Iransk atom-udslettelses trussel. Men kan den aktive udenrigspolitik, i form af en militær deltagelse sammen med andre demokratiske nationer i Nato, så nytte noget. Det mener jeg det kan. Militærhistoriker og samfundstænker Clausewitz definerede allerede i 1832 krig som politik med andre midler. Det har Al-Queda, Taleban og Osama Bin Laden vist er tilfældet med deres terrorkrig mod vesten; som en forlængelse af politiske målsætninger om diktatur og krænkelse af menneskerettigheder, motiveret af et religiøst vanvid. Af samme årsag må Vesten også anvende krig i forlængelse af vores politiske målsætninger: Ligestilling for loven, menneskerettigheder, frihandel og åndsfrihed samt ikke mindst retten til national selvbestemmelse. Dermed ikke sagt at krig løser alt. Men vi har dog set en række eksempler på at det har haft afgørende betydning. Navnlig anden verdenskrig, er eksempler på at en krigsindsats ændrede en politisk situation. Nazi-tysklands politik blev ændret. Fra før krigens begyndelse var Churchill holdning at politisk eftergivenhed overfor Hitler, ikke var vejen frem. Og Chamberlains aftale med Hitler sikrede ikke Peace in our time. Allerede dagen efter invaderede Hitler Tjekkoslovakiet. Det var ikke dén aftale, der senere sikrede at englænderne kunne sove stille og roligt i deres senge, som Chamberlain ellers udtalte foran Downing Street 10 om aftnen efter sin hjemkomst fra Tyskland. Det var derimod Churchills reaktion, da Hitler invaderede Tjekkoslo - vakiet dagen efter, og hans indsats som senere konservativ premierminister, der sikrede os et frit Europa, og udryddede nazismen fra vores kontinent. Med samme indsats skal vi udrydde den terror trussel, der hærger verden i dag. Det bliver langvarigt og kostbart. Men med blod, sved og tårer har vi fået friheden før. Af samme årsag er det vigtigt at vi hæd - rer de som kæmper kampen, og ikke glemmer deres offer. Efterkrigstiden har for Danmarks vedkommende også tilbagevist samarbejdspolitikken og hædret vores egen konservative John

KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/10 15.45 Side 11 Christmas-Møllers indsats imod Nazityskland og besættelsen. Ofte fremhæves hans Sabotagetale fra 6. september 1942, hvor Christmas-Møller fra London gennem BBC opfordrede til aktiv modstand på dansk jord. En modstand der senere blev skelsættende for hele den frie verdens opfattelse af Danmark som værende på de allieredes side - og ikke nazisternes. Ligeledes indgik mange KUere i modstandsbevægelsen, og flere end nogen anden ungdomsorganisation gav de deres liv for et frit Danmark 47 KUere døde ved tyskernes hænder. Flere husker hvordan Ronald Reagan og Margaret Thatcher fik Libyen på bedre tanker i 1985 ved at bombe dem, og dermed ændre deres bombeplaner. De to Irak krige og vores indsats i Eksjugoslavien har også vist at en aktiv krigsindsats kan ændre på politiske situationer. Venstrefløjens opfattelse af, at en krigsindsats ikke løser politiske konflikter er fejlagtig. De anerkender med dén holdning end ikke de store sovjetrussiske tab på østfronten under anden verdenskrig. Den væbnede indsats er fundamentet. Alene fordi det er udtryk for en ultimativ politisk vilje. Og hvis det svigter og sammenholdet med vores allierede opbrydes tabes krigen, og den civile, demokratiske, handelsmæssige, korruptionsbekæmpelsesmæssige, sundheds- og leve - standardmæssige, uddannelses- og dannelsesmæssige indsats går tabt. Og kampen mod terror tabes. Men efter krigsindsatsen kommer den civile opbygning med demokrati, tredeling af magten, frie medier, frihandel, åndsfrihed og fri mulighed for at ytre sig. Vi må ikke glemme denne del. Stabile og sikre forhold i Danmark skabes igennem en aktiv udenrigspolitik sammen med andre frie nationer. Det er et spørgsmål, om vi skal kunne føre en selvstændig indenrigspolitik! Eller om det er mørkemændene og terrorens bagmænd der skal diktere, hvordan vi skal indrette det danske samfund. Det er det indsatsen i Afghanistan handler om. På toppen af council-bygningen i Al Medina. Foto: Andreas Boisen 11

KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/10 15.45 Side 12 Moder Danmark som Fede Dorrit Rasmus Jarlov Folketingskandidat i 3. kreds Indre By, Medlem af Folketinget Moder Danmark var en gang en slank, ung blond pige, som de andre lande kiggede langt efter i skolegården. Sleske socialdemokrater fik desværre forført hende. Hun endte med at gifte sig med dem uden overhovedet at vide, at de havde en fetish for ekstremt overvægtige kvinder. I starten var det fint at få lidt mere mad. Hun fik flere muskler og kom snart på skolens løbehold. Her overhalede hun de fleste andre lande og lå en overgang i top 5 over verdens rigeste lande. Men de sidste årtier har der nærmest været tale om hustruvold, når socialdemokrater fra alle partier har tvangsfodret hende med velfærd. Det er blevet stoppet ned i halsen på hende som på en anden fransk gås. I dag vejer hun 100 kg for meget. Mens de andre lande har været i træningslejr, er hun blevet tykkere og tykkere. Sverige, Østrig og Irland løber nu med nemhed fra hende på løbebanen, selvom de ikke ligefrem selv er bygget til at løbe. I skolegården kalder de andre lande både Danmark for Fede Dorrit og Big Mamma. Det er ikke kun den offentlige sektors størrelse, som er gået amok. Antallet af regler og forbud er også eksploderet. Selv ikke den værste hønemor ville behandle sine borgere så omklamrende og formynderisk, som Danmark behandler sine borgere. Vi bliver behandlet som børnehavebørn, når staten (forklædt som Københavns Teknik- og Miljøforvaltning) forbyder os at gå på isen, selvom den er så tyk, at man kunne lukke Søgade og lede den tunge trafik henover Peblinge Sø i stedet. Hvem har givet staten bemyndigelse til at forbyde adfærd, som ikke går ud over andre? Vi skal have tilladelse af vores læge for at få lov til at købe harmløse malariapiller på apoteket. Staten forbyder studerende at tjene penge ved siden af deres uddannelse. Den tvinger os til at tage barsel. Den tager vores penge og udbetaler dem kun allernådigst igen, hvis vi indsender en feriepengeblanket. Mange mennesker finder det dybt urimeligt, at unge mænd skal tjene fædrelandet som værnepligtige i et halvt år. Men få tænker over, at de og alle vi andre skal arbejde for staten halvdelen af året i resten af vores liv, fordi vi betaler over halvdelen af vores indkomst i skat. Moder Danmark kom fra en konservativ familie. Dyder som at klare sig selv, arbejde hårdt og ikke beklage sig, var i høj kurs i det protestantiske nord. I dag er de ved at blive erstattet af klientgørelse, klynk og selvmedlidenhed hos folk, der udmærket kunne klare sig selv. Det er socialismens dekadence. Den, som tror, at konservatismen blot handler om at maksimere den personlige frihed, har intet forstået om hverken frihed eller konservatisme. Den, som tror, at man som konservativ skal forsvare en kæmpe, formynderisk stat, har dog forstået endnu mindre. Den største udfordring for Det Konservative Folkeparti efter ni år i regering er fortsat at kunne markere vores opposition til den store formynderiske superstat. Den solide VKO blok har udvisket vores profil. Folk tror, at vores politik er identisk med de kompromiser, som vi har kunnet få igennem med V og O. Vi skal være meget bedre til at fortælle, hvad vi ville gøre, hvis vi havde halvfems mandater. Selvom vi står inde for regeringens politik, er den ikke udtryk for, hvordan verden ville se ud, hvis vi bestemte alene. Det skal vi være meget bedre til at fortælle vælgerne. Vi kæmper også imod, at befolkningen automatisk er kommet til at opfatte os som synonym med staten, fordi vi har haft magten så længe. Vores ministre er statens øverste chefer, så det er ikke underligt, at folk identificerer os med den. Alle samfundsproblemer er regeringens skyld og vi kommet til at stå som symbol på bureaukratiet og embedsvældet. Det river os midt over, for vi er jo et borgerligt parti. Vi skal altid stå på borgernes side ikke statens. Det er ekstremt vigtigt, at det element i vores politik kommer til at træde mere frem. Vi må ikke blive identificeret for meget med strenge straffe og knivlove, der ser ud som om de er lavet for at genere almindelige mennesker. Endelig kan vi lære af Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, at det er bedre at have et par enkelte velkendte mærkesager end at få en masse omtale for 100 forskellige sager. Det er paradoksalt, at Konservative har de suverænt mest citerede folketingsmedlemmer, men at meget få mennesker, ville kunne nævne tre Konservative mærkesager. Det er en rigtigt god nyhed, at der er noget, vi kan gøre bedre. Det betyder, at fremgang er mulig, og at vi derfor relativt nemt kan styrke vores position, hvis vi 12

KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/10 15.45 Side 13 spiller vores kort rigtigt. Rollen som Moder Danmarks personlige træningskonsulent bør passe os fint. Lad os tage hende tilbage fra Socialdemokraterne og give hende værdigheden igen. NB: Fede Dorrit er en figur fra tegnefilmen Terkel i knibe Mød vores folketingsmedlem Rasmus Jarlov Onsdag den 1.december 2010 kl. 18.30 Folketingsmedlem Rasmus Jarlov inviterer til debat om fremtidens velstand. Vi begynder med middag i Snapstinget kl. 18.30 (pris ca. 100 kr.). Kl. 19.30 rykker vi til det konservative gruppelokale for at diskutere partiets situation, velstand, reformer og uddannelse. Hvis man ikke kan være med til middagen, er man meget velkommen til at støde til kl. 19.30. Alle medlemmer af partiet og KU er velkomne. Medlemsarrangement. Christiansborg (indgang ved siden af hovedtrappen) Tilmelding bedes foretaget til Bjarne Andersson 3. kreds: email: eb-andersson@hotmail.com eller tlf.: 3332 4043 og 2118 4043 Tilmeldingsfrist er senest den 23. november 2010 13

KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/10 15.45 Side 14 Roadpricing er retfærdigt Kian Schmücker Conteh Folketingskandidat i 5. kreds Nørrebro Ideen om at slå en ring om København, og opkræve et fast beløb for alle bilister, der passerer ringen, er en sikker vinder; hvis man altså vil slå København ihjel. Det er en grund - læggende misforståelse, at tro København er uafhængig af resten af landet og resten af byområdet om - kring København. Velstand skabes når mennesker kan mødes på kryds og tværs, fragte varer ud og ind i jagten på at opfylde borgernes behov, og i dette tilfælde Københavnernes. Bompenge skyder en pil lige i hjertet på den måde byen skaber værdi for dens borgere. Det er helt rigtigt, når fortalerne argumenterer for, at der bliver færre biler i byen, ligesom det er set i Stockholm og London. Men det er ikke de eneste erfaringer derfra, for handelslivet flytter også ud af byen. Er man grund læggende imod virksomheder og profit, så er det selvfølgelig ikke noget problem, men er man konservativ, så er det alvorligt. Total afvisning af betaling for at bruge vejene, er dog heller ikke en god idé. Situationen i København og flere andre større byer er, at vejene er en begrænset ressource, som alt for mange ønsker at gøre brug af på samme tid. Den klassiske betegnelse for den situation er "tragedy of the commons", altså en situation hvor det for alle gælder om at bruge mest muligt uanset om behovet er stort eller lille. Løsningen på problemet er udstykning i individuel ejendomsret, så den enkelte ejer har en interesse i at bevare ressourcen for eftertiden. Det er 14 ikke så let en øvelse med vejene, da det kan resultere i bompenge over det hele, men princippet om at lade brugerne betale for det de forbruger, er alligevel et sundt princip, som let kan indføres alligevel. Metoden er roadpricing, hvor man via GPS og et elektronisk kort i bilen kan beregne en pris på den rute man har kørt afhængig af det tidspunkt man har kørt den. De løsninger, der er blevet kigget på indtil videre, har ikke fungeret så godt, hvilket er ret utroligt, da en iphone har al den nødvendige teknologi og mere til. En boks med en iphone installeres i bilen, så telefonen henter et opdateret kort med priser på internettet. GPS'en optager den rute man kører og hvornår man kører den, og udregner en pris på ruten. Når man kommer frem, bliver chaufføren spurgt om han godkender prisen, og gør han det, slettes ruten, og prisen sendes over internettet, så det kan opkræves på et girokort ved udgangen af måneden. På den måde er der heller ikke nogen overvågning af bilen, medmindre man i stedet for at godkende prisen på turen ønsker at klage, for så sendes ruten med, så klagen kan behandles. Det er ikke svært, for al teknologien er på plads i alle smartphones allerede nu. Privatlivets fred er vigtigt som konservativ, og det må være et krav, at freden ikke brydes af myndighederne eller andre. Samtidig er der et moralsk forfald i, at man bare kan bruge de sparsomme veje, som andre måske har mere brug for. Bevares, vi betaler rigeligt i registreringsafgift, vægtafgift og brændstof - afgift, men det handler kun om at staten

KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/10 15.45 Side 15 kan få penge ud af borgerne, og ikke om at få vejene til at fungere på en retfærdig måde. Den retfærdigste måde er, at dem der har mest brug for vejen, skal have mulighed for at bruge vejen. Det falder heldigvis sammen med, at dem der har mest brug for vejen også er dem, der har mest gavn af vejen, og dermed er bedst i stand til at betale for vejen. Ingen anden vurdering er nødvendig fra politisk side. Alternative måder at vurdere behov på, er for længst fejlet i vennetjenester og korruption; dermed ikke sagt at der stadig er nogen der ønsker at gå den vej, se bare på Ritts billige boliger til vennerne. Hvis telefonerne i bilen jævnligt opdaterer kortet og dermed priserne, så bliver det en smal sag at justere priserne, så det er passende dyrt at køre på de popu - lære veje i myldretiden, men mindre dyrt på andre tidspunkter. Det kan være nogle ruter kunne være billigere i myldretiden fordi de ikke benyttes så meget. De moderne navigationssystemer vil ikke have problemer med at finde den billigste rute hver morgen, hvis ikke man venter til op på formiddagen med at køre ud, fordi det er billigere. Modsat bompenge, så vil GPS-roadpricing understøtte byens måde at skabe velstand på, i stedet for at modarbejde den. Endnu bedre bliver det hvis de betalte penge bindes til udbygning af vejene i området. Havnetunneller (i flertal) vil hurtigt kunne financieres til gavn for både bilister og byens borgere. Underjordiske motorveje, som i Stockholm og Dublin, kunne f.eks føres ind under Bispebuen, Ågade og H.C. Andersens Boulevard, så trafikken får masser af plads under jorden, og busser, cykler og fodgængere lettere kan færdes på overfladen. Mulighederne er store hvis man dropper det had venstrefløjen har til biler, og i stedet arbejder på at gøre byen maksimal tilgængelig for alle byens borgere, og alle dem der gerne vil besøge byen. 15

KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/10 15.45 Side 16 Midt i en konservativ tidsalder Nikolaj Bøgh Folketingskandidat i 9. kreds Vesterbro Det er egentlig skæbnens ironi, at Det Konservative Folkeparti netop i øje - blikket tilsyneladende befinder sig i en stemning af krise og manglende vælgeropbakning. For mangt og meget i tiden passer perfekt til de konservative grundholdninger, og der er næppe tvivl om, at mange danskere i disse år netop efterspørger den kombination af personlig frihed og et stærkt nationalt fællesskab, byggende på vores historiske rødder, som hører til den inderste kerne i konservatismen. Sådan har det langtfra altid været. Går man tilbage til 1990 erne, var tidsånden en ganske anden, og der blev stillet store spørgsmålstegn ved begreber som nationalitet, kultur og tro. Tanken om, at dybe århundredgamle kulturelle og nationale skillelinjer kan forsvinde, at tro og værdier kan afløses af rationalitet og hele forestillingen om, at mennesket gradvis bliver mere godt og civiliseret med hjælp fra neutrale økonomiske og videnskabelige systemer, er ganske fremmed for den konservative. Uden et fælles kulturelt og værdimæssigt grundlag en stærk sammenhængskraft - falder et samfund fra hinanden, tillid bliver afløst af mistillid, åbenhed af lukkethed, fordomsfrihed af fordomme, og fredelig sameksistens af hyppige konflikter. Konservatismen tager således frem for noget sit udgangspunkt i nationalstaten og ser det nationale fællesskab som det centrale af en række før-politiske naturlige fællesskaber, som forpligter 16 mennesker overfor hinanden. I virkeligheden lader det sig efter konservativ opfattelse kun gøre at skabe et velfungerende samfund på basis af et nationalt fællesskab. Fordi vi som danskere har fælles historie, kultur og religiøst fundament, så har vi også været i stand til at skabe et af verdens mest velfungerende, trygge og rige samfund. Jo mere et folk forstår de samme kulturelle koder, jo større er til - liden og jo mere er man interesseret i at hjælpe og støtte hinanden. Jo længere en historie et land har, jo ældre og mere rodfæstede, dets centrale institutioner er, jo bedre fungerer samfundet i virkeligheden og jo sundere en ramme giver det for det enkelte menneskes personlige liv. Derfor giver det traditionelle konservative mantra Gud, konge og fædreland stadig dyb mening i dag, fordi det kort og fyndigt udtrykker det historiske og kulturelle grundlag, som er vores. Den konservative treenighed består af vores evangelisk-lutherske tro, som - uanset om den enkelte dansker opfatter sig selv som personligt troende eller ej - er det centrale grundlag for vores kultur, traditioner og moral, vores kongehus, der om noget personificerer vores fælles håb og erfaringer og udgør omdrejningspunktet for vores forfatning og styreform samt selve vores land, hvis historiske erfaringer, sprog og natur på mange måder er definerende for den enkelte dansker. Ikke blot som en vis følelsesmæssig forbundethed med det danske og med vores lille plet på verdenskortet, men som en sjælelig samhørighed, et konkret og uafviseligt udgangspunkt for selve menneskelivet. De værdier, der knytter sig til denne treenighed, vil altid være konservativt hjerteblod. I det hele taget er den konservative jo optaget af at bevare traditionelle værdier - konservatisme kommer af det latinske conservare, at bevare. Men udtrykket misforstås ofte i debatten, hvor mange tror at konservatisme handler om at bevare alt, hvad der kan betegnes som bestående i samfundet. Selv nogen konservative mener, at konservatisme blot er en arbejdsmetode, hvor man relativt lidenskabsløst tager udgangspunkt i det bestående samfund og forsøger at bevæge det henimod... Ja henimod hvad? For at kunne føre politik, er man nødt til at opstille nogle pejlemærker for samfundsudviklingen - en foretrukken samfundsmodel, så at sige. Mange elementer af vores dages samfund er ikke i overensstemmelse med konservativ samfundsopfattelse heller ikke selvom de snart har mange år på bagen - fordi de mere eller mindre direkte modarbejder de naturlige fællesskaber i form af navnlig fædrelandet og familien, som efter konservativ opfattelse skaber det mest velfungerende grundlag for et samfund og for det enkelte menneskes tilværelse. Mange af de forpligtelser, som det enkelte menneske selv bør påtage sig eller bør bistå sine nærmeste med, er i dag afløst af offentlige velfærdstilbud, hvoraf navnlig den voldsomme vækst i antallet af personer på overførselsindkomster i virkeligheden undergraver snarere end styrker samfundets sammenhængskraft. Gennem den lette adgang til indtægter fra det offentlige risikerer man, at det enkelte menneske fratages det grundlæggende sunde incitament til at forbedre sin egen situation og til at være med til at sørge for sine nærmeste. Derfor er det en indlysende konservativ opgave markant at begrænse antallet af personer på overførselsindkomster og i stedet at fokusere på de centrale offentlige opgaver i form af et velfungerende sundhedsvæsen, uddannelsessystem, ældreomsorg m.m. Samtidig er de voldsomt tyngende skatter for at finansiere de stærkt stigende offentlige udgifter en belastning for familiernes muligheder for selv at kunne tilrettelægge deres liv, som de nu ønsker, hvilket er en central årsag til, at lavere skatter altid har stået højt på den konservative ønskeseddel.

KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/10 15.45 Side 17 Forfatteren C.S. Lewis har engang sagt noget i retning af, at hvis man befinder sig på den forkerte vej er det ikke noget fremskridt at fortsætte ud af vejen. Så er det til gengæld et fremskridt at gå tilbage og finde ud af, hvor man gik galt. Det er på mange måder et godt billede på, hvor det danske samfund står i dag. Gennem de senere måneder har der været stor medieopmærksomhed om Det Konservative Folkepartis dårlige opinionstal. En krisesituation bør altid benyttes til at kigge fremad og vurdere, hvad der kan gøres bedre, og hvordan man kan komme styrket ud af krisen. For Det Konservative Folkeparti handler udfordringen først og fremmest om at synliggøre, hvad partiet står for og hvem partiet ønsker at appellere til. Der vil givetvis være meget at hente ved at søge tilbage til og klargøre partiets holdningsmæssige rødder, som mange danskere stadig givetvis vil kunne identificere sig med. Konservatismen har altid hvilet på to stærke fundamenter individet og fællesskabet. Gennem de senere år har den mere individorienterede eller liberale del af det konservative tankegods været i højsædet, bl.a. i argumentationen for den vigtige og forholdsvis succesfulde kamp for skattelettelser og for sikring af bedre vilkår for erhvervslivet. Men den del af den konservative identitet, som handler om at sikre det nationale fællesskab og et samfund med en stærk sammenhængskraft, den er til gengæld blevet forsømt. Det er formentlig derfor, Det Konservative Folkeparti endnu ikke har kunnet pro - fitere af, at vi egentlig befinder os i en konservativ tidsalder. Den dagsorden har en mere følelsesmæssig karakter og er ikke helt så let at omsætte i praktisk politik, selvom det sagtens kan lade sig gøre. Den rækker langt ind i uddannelsespolitikken, socialpolitikken, integrationspolitikken, miljøpolitikken, kulturpolitikken og flere andre politikområder. Her er der brug for en sammenhængende konser - vativ politik, der fokuserer på bevarelsen af vores nationale sammenhængskraft og de værdier, der binder os sammen som folk. At hævde - som nogen af og til gør at Dansk Folkeparti er løbet med den dagsorden, er defensivt og selvudslettende. Dansk Folkeparti har taget dele af den traditionelle nationale dagsorden og parret den med socialdemokratisme i et underligt mix, som hverken er fugl eller fisk, som på ingen måde kan erstatte en sand konservativ national dagsorden med udspring i partiets inderste holdningsmæssige rødder. Den er med rette efterspurgt af mange sande borgerlige vælgere. Nyhedsblade og magasiner til virksomheder, organisationer og foreninger! SIDECOM udarbejder og producerer nyhedsblade, magasiner til organisationer og foreninger til konkurrencedygtige priser. SIDECOM samarbejder med trykkerier der leverer tryk - sager til virksomheder, organisationer og foreninger SIDECOM sørger for, at reklamerne får den pris, kvalitet og levering der står mål med forventningerne. SIDECOM producerer alt, lige fra visitkort, web, annoncer og brochurer til kataloger. Ehlersvej 11-2900 Hellerup - Tlf. 39 62 17 70 info@sidecom.dk - www.sidecom.dk 17

KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/10 15.45 Side 18 Fremtiden er (også) konservativ her Af David Pontoppidan, HB- og FU-medlem i KKV (3. kreds) I år lancerede Det Konservative Folkeparti et nyt slogan med titlen Fremtiden er konservativ. Skatte - politik, indvandringspolitik, udenrigspolitik og kulturpolitik er fire områder hvor den konservative indflydelse over det sidste årti har været enorm, og prægningen betydet at skellene partierne imellem er blevet mindre, til vores fordel. Men sådan er det jo som bekendt desværre ikke i København, hvor overborgmesterposten siden den blev opfundet i 1938 har tilhørt det samme parti, og kommunen styret af selvsamme Socialdemokrati siden Jens Jensen i 1903 erobrede Magistratens 2. Afdeling, også kendt som finansforvaltningen. Nogle vil mene at København aldrig kan blive andet end socialdemokratisk, og det er rigtigt at en pessimist aldrig bliver skuffet, er det ligeså sandt at han heller aldrig udretter en forskel. Derfor havde en række af Københavns konservative interessenter besluttet sig for at sætte sig sammen i begyndelsen af september, for at diskutere fremtidens vælgerforening og borgerlige politik i København. Både medlemmerne af Borgerrepræsentationen Rasmus Jarlov, Jakob Næsager og Susanne Møller havde taget tid til at kigge forbi, ligesom tidligere BR-medlemmer, og store dele af Forretningsudvalget og Hovedbe - styrelsen i København var mødt frem, sammen med en del fra kredsbestyrelserne. Allesammen for at dissku - tere en konservativ fremtid i København. 18 En af hjørnestenene i konservatisme er viljen til at gøre noget frivilligt, og derfor må vi også efterleve det i måden vi håndterer vores egne frivillige på, for - klarede Søren Petersen fra partiets reklamebureau Adtomic. Han spurgte meget simpelt Hvorfor blev du konser - vativ?. Lavere skat, sagde en, mens en anden talte om at få indflydelse i partiet. Men det jagten gik på, var imidlertid den indignation og skelsættende begivenhed, der fik hver af os til at tage det store skridt det er at bekende os selv til en isme (måske endda skifte fra en anden) og melde os ind i et politisk parti. Jeg stillede også mig selv spørgsmålet, til stor hjælp. For jeg husker med tydelighed hvornår jeg gik fra at være en forvirret og nok mest af alt ligeglad gymnasieelev på 15 år, til med et sæt at blive stålfast konservativ for livet. Det skete d. 11. september 2001. Freedom isn t free, blev et popu - lært mundheld ved indgangen til det nye årtusinde, og det har jeg holdt fast i, sammen med den indignation og ønske jeg havde om at gøre en forskel, som begivenheden skabte. Samme indignation har alle andre medlemmer af Det Konservative Folkeparti i København, uanset om den er ansporet før eller efter min, og under vidt forskellige omstændigheder. Derfor lagde Søren Petersen i sit oplæg da også vægt på, at man i kredsene ikke må tøve med at etablere det personlige forhold til sine nye medlemmer, og turde give dem et ansvar, for at bruge deres indignation til at tænke nyt. Det værste man kan gøre er at skyde nytænkende engagement væk med undskyldningen Det duer ikke, for det har vi prøvet før. Churchill sagde engang, at succes defineres ved evnen til at gå fra et nederlag til et andet, uden at miste sin entusiasme. Derfor er det vigtigste også at give nye medlemmer en følelse af medansvar for den retning København bevæger sig i. For hvis du ikke gør noget, hvem skal så? Her skal kredsene være bedre til sammen med de centrale styringsorganer at kommunikere ud til medlemmerne hvad der sker i hele København, uanset om det er Sydhavnen eller Østerbro. Og KU og KS skal i samarbejde med vælgerforeningen finde ud af, hvordan de næsten 200 unge mennesker de tilsammen mønstrer som medlemmer, også kan engageres i den partipolitiske kamp for et konservativt København. For ønsket om et konservativt København er ikke længere væk, end at filosoffen Henrik Gade Jensen havde været villig til at skræddersy et fremragende indlæg til forsamlingen, om fremtidens Danmark i et langsigtet perspektiv. Nu skal man jo aldrig glæde sig før dagen efter, som Storm P. engang skrev, men Henrik Gade Jensen formåede alligevel at bringe en stor entusiasme frem blandt tilhørerne, da han påpegede, at forsvarsviljen i befolkningen aldrig har været større end den er idag, at danskerne er mere kristne end saudierne er muslimer - men at vi blot ikke ved det -, og at kongehuset nyder en enorm opbakning blandt danskerne, på trods af at man nok aldrig ville genopfinde et kongehus, hvis man skulle indrette et samfund fra bunden. Og det er jo netop dette, konservatismen

KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/10 15.45 Side 19 heller ikke gør. Konservative spiller bolden hvorfra den ligger, med udgangspunkt i den historie og den forbundethed der udgør et givent samfund, i vores tilfælde det Københavnske. Og København er en historisk by, og en forbundet by. Går man en tur hvilket som helst sted i hovedstaden vil man finde bygninger, monumenter og rester af tidligere tider, som i den grad præger hvordan vi tænker som Københavnere idag. Vi er som konservative fælles om at være en del af noget større og vigtigere end summen af hver enkelt af os, og enige i at det er frihed i handlingen og ansvaret for fællesskabet der skaber mulighederne og udviklingen, uanset hvor. Det er i virkeligheden også en meget københavnsk tankegang. Hver borger i denne by ønsker friheden til at være sig selv, men hver borger ville ganske givet også acceptere et tilhørende ansvar for at gøre byen til et bedre sted at være - hvis et sådant an - svar altså blev givet til Københavnerne, hvilket ikke er tilfældet idag. Og på trods af det, hænger den grundlæggende konservative indstilling i København ved, hvilket kan ses hver dag på Kultorvet og Strøget, hvor frivillige organisationer samler penge ind til fattige, mishandlede dyr og torturofre. Til tider har det irriteret mig at blive spurgt om jeg vil høre mere om dette og hint, men så hørte jeg Henrik Gade Jensen fortælle om den voksende sociale bevidst hed blandt kvinder i det sene 1800-tal, der havde givet anledning til begrebet Hattedame. Blandt Køben - havnske kvinder gjaldt der nemlig ingen grænser for hverken fantasi eller ihærdighed, når de i og omkring Strøget indsamlede penge fra Københavnske borgere og tilrejsende, med det ønske at hjælpe værdigt trængende, der havde svært ved at få ender til at mødes. Frivilligt endda. Det er jo i virkeligheden en konservativ indstilling, og utroligt, at fænomenet eksisterer endnu, og endda på selvsamme sted. Hvornår den konservative fremtid bliver nutid i København, bestemmer vi selv, men vi kunne passende begynde med at spørge os selv Hvorfor blev jeg konser - vativ, og tage den derfra... 19

KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/10 15.45 Side 20 Afsender Konservative i København Nyhavn 4 1051 København K Returneres ved vedvarende adresseændring Kommende arrangementer Debatmøde med økonomiog erhvervsminister Brian Mikkelsen Torsdag d. 23. september 2010, kl. 17:00-18:30 Debatmøde om iværksætteri, vækst og velfærd Kom og mød økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (C) og politisk ordfører Peter Christensen (V) til debat om iværksætteri, vækst og velfærd. Direktør for CEPOS, Martin Ågerup, vil være ordstyrer for arrangementet. Regeringspartierne præsenterer deres visioner: Hvordan skaber vi vækst og sikrer velfærd? Gør regeringen nok for at sikre vækst? Hvordan kan regeringen bidrage til at give iværksættere bedre vilkår? Kom og lad politikerne høre dine syns - punkter. Mødet er åbent for alle. Karrierebar, Flæsketorvet 57, Kødbyen, Vesterbro Landsråd. Weekenden 2. - 3. oktober Aalborg Kongres Og Kultur Center Europa Plads 4 9000 Aalborg Debatmøde med Justits - minister Lars Barfoed Onsdag den 13. oktober 2010, kl. 19:00-21:00 Det konservative gruppeværelse på Christiansborg. Dagspressens forhold Trisdag den 09. november 2010, kl. 18:00-20:00 Debatmøde med chefredaktør Lisbeth Knudsen, Berlingske Tidende. Berlingske Tidende, Pilestrædet. Konservativ Ungdom i København fejrer 90 års Jubilæum og indbyder til Reception Mandag d. 22. november 2010 Kl. 15-18 Hovedvagtsgade 6, 4 1103 København K Debat om fremtidens velstand Onsdag den 1. december 2010 kl. 18.30 Folketingsmedlem Rasmus Jarlov inviterer til debat om fremtidens velstand. Vi begynder med middag i Snapstinget kl. 18.30 (pris ca. 100 kr.). Kl. 19.30 rykker vi til det konservative gruppelokale for at diskutere partiets situation, velstand, reformer og uddannelse. Hvis man ikke kan være med til middagen, er man meget velkommen til at støde til kl. 19.30. Alle medlemmer af partiet og KU er velkomne. Medlemsarrangement. Christiansborg (indgang ved siden af hovedtrappen) Tilmelding bedes foretaget til Bjarne Andersson 3. kreds: email: eb-andersson@hotmail.com eller tlf.: 3332 4043 og 2118 4043 Tilmeldingsfrist er senest den 23. november 2010 Julemøde på Amager Onsdag den 8. december 2010 kl. 19.30 Amagerkredsene: 2. og 4. kreds inviterer til julemøde på Peder Lykke Skolen, Brydes Alle 25, 2300 Kbh. S Der vil blive serveret kaffe med småkager og glögg med æbleskiver for den beskedne sum af kr. 40,-. Der kan i øvrigt købes øl og vand. Efter medlemsønske vil vi igen i år afvikle et amerikansk lotteri, hvor præmierne er vin, kaffe og chokolade. Overskuddet vil tilgå de slukne kreds kasser. Borgerrepræsentanterne Susanne Møller og Jakob Næsager vil være aftenens ho - vedtalere, hvorefter man frit kan stille spørgsmål til vore to repræsentanter på Københavns Rådhus. Tilmelding til kredssekretær Ingrid Slott på telefon 32 59 74 09. Senest 5/12-10.