Mineralstrategi 2009. Opdatering af mål og planer for mineralefterforskningen i Grønland

Mineralstrategi 2009 Opdatering af mål og planer for mineralefterforskningen i Grønland M i n e r a l s t r at e g i 2 0 0 9 7

Mineralstrategi 2009 (Opdatering af mål og planer for mineralefterforskningen i Grønland) Nr. 7 af Råstofdirektoratets løbende publikationer Udgivet december 2009 ISBN 87-91864-17-9 Grønlands Selvstyre Råstofdirektoratet Tel +299 34 68 00 Fax +299 32 43 02 bmp@nanoq.gl Imaneq 29 Postboks 930 3900 Nuuk Kalaallit Nunaat Grønland

Mineralstrategi 2009 3 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og mål for Råstofdirektoratets Mineralstrategi 2009................................. 5 1.1 Mineralindustriens organisering og arbejdsdeling.................................................. 5 1.2 Forvaltningsregime og den hidtidige strategi på mineralområdet.................................. 7 1.3 Målsætninger....................................................................................... 9 1.4 Temaer for mineralstrategien....................................................................... 10 1.5 Miljøaspekter i mineralstrategien................................................................... 11 2. Den geologiske indsats - status og vurdering..................................................... 13 2.1 Den geologiske vidensbasis......................................................................... 13 2.2 Geologisk kortlægning.............................................................................. 14 2.3 Geofysisk kortlægning.............................................................................. 15 2.4 Geokemisk kortlægning............................................................................. 17 2.5 Databaser........................................................................................... 18 2.6 Geologiske miljøer og ressourcer................................................................... 18 2.7 Sammenfatning..................................................................................... 19 3. Markedsføring af mineralpotentialer i Grønland.................................................. 21 3.1 Status og vurdering af den internationale markedsføring.......................................... 21 3.2 Status og vurdering af information i Grønland...................................................... 23 3.3 Fremtidig markedsføring............................................................................ 23 3.4 Fremtidig information i Grønland................................................................... 26 3.5 Sammenfatning..................................................................................... 26 4. Økonomiske vilkår og procedurer................................................................. 29 4.1 Benchmark af beskatnings- og royaltyniveau....................................................... 29 4.2 Mulige fremtidige government take-modeller...................................................... 35 4.3 Sammenfatning..................................................................................... 39 Noter..................................................................................................... 42

4 Billed 1. Grønlands placering i det nordlige Atlanterhav.

Mineralstrategi 2009 5 1. Baggrund og mål for Råstofdirektoratets Mineralstrategi 2009 Mineralstrategi 2009 er en opdatering af Råstofdirektoratets Mineralstrategi 2004 vedrørende hårde mineraler. Ændringerne i den nye strategi er tilpasset igangværende projekter, nye mål samt indtryk fra dialog med mineindustrien. 1.1 Mineralindustriens organisering og arbejdsdeling Mineralefterforskningen i Grønland har i nyere tid været præget af, at det typisk har været såkaldte juniorselskaber der har foretaget den initiale efterforskning med henblik på at modne projekter. På dette punkt ligner Grønland andre såkaldte green field - områder - det vil sige områder der er underudforskede med hensyn til potentialet for mineralforekomster, set i forhold til lande med tilsvarende geologiske formationer. Det geologiske vidensniveau er et helt centralt punkt i selskabernes prioritering af efterforskningsområde. I en undersøgelse af mineindustrien gennemført af Verdensbanken peges der på, at det helt afgørende punkt for selskabernes valg af område er et områdes mineralpotentiale. Dette punkt indgår, afhængig af hvilket selskab der er tale om, med en vægt på et sted mellem halvdelen og to tredjedele i selskabernes beslutningsgrundlag. De væsentligste parametre for mineralinvesteringer i et givet land er: Det geologiske potentiale og muligheder for metaller og mineraler Minerallovgivning Fiskale betingelser Institutionelle faktorer og rammebetingelser Politisk stabilitet Med et tilstrækkeligt stort geologisk vidensniveau er det muligt at definere favorable geologisk interessante områder med potentiale for mineralforekomster. Mineralforekomster er ikke jævnt fordelt på jordkloden, men koncentreret i specifikke regioner, som for eksempel Kalgoorlie-Kambalda regionen i Vestaustralien, der repræsenterer en tredjedel af Australiens guldproduktionen, selv om regionen kun udgør under 1 % af Australiens landareal. Denne type regioner tiltrækker sig en betydelig del af den globale efterforskningsaktivitet, fordi selskaberne disse steder har sikkerhed for at de geologiske processer har formået at koncentrere metallerne i form af mineraliseringer. Det er derfor særlig vigtigt for et green field område som Grønland at kunne pege på tilstedeværelsen af en mulig tilstedeværelse af provinser med et attraktivt geologisk miljø for mineralforekomster, for derigennem at tiltrække industriens interesse. Det overordnede mål for Råstofdirektoratet på området opbygning af geologisk viden er at øge den konkrete viden om attraktive geologiske miljøer for mineralforekomster i Grønland, med henblik på at markedsføre denne viden over for mineralindustrien, således at det gøres attraktivt at søge efterforsknings- og udnyttelsestilladelser i Grønland. Juniorselskaberne løber traditionelt flere risici end de veletablerede mineselskaber, herunder efterforskning i områder som er lidt geologisk kendte. Juniorselskaberne er normalt ikke kapitalstærke, men baserer deres virksomhed på ekstern finansiering ved f.eks. aktieemissioner på børserne og private placements 1), i tilknytning til de enkelte efterforskningsprojekter. Juniorselskaberne er derfor særligt sårbare over for internationale konjunktursvingninger. De etablerede mineselskaber er normalt betydeligt større og kapitalstærke virksomheder, der udbygger deres malmreserver ved at foretage efterforskning inden for den malmprovins, hvor de i forvejen driver minevirksomhed. Ekspansion til nye områder sker normalt på et mere konservativt grundlag, f.eks. ved opkøb af juniorselskabsprojekter, som er udviklet til at indeholde - som minimum - en identificeret ressource.

6 1.1 Mineralindustriens organisering og arbejdsdeling Der er således inden for mineralefterforskningen et forskelligartet mønster i den fremgangsmåde, som henholdsvis juniorselskaberne og de etablerede mineselskaber benytter sig af. Fremgangsmåderne komplementerer hinanden mere end de konkurrerer med hinanden. Dette er med andre ord udtryk for en arbejdsdeling man på globalt plan har set udvikle sig i efterforskningsbranchen mellem efterforskningsorienterede juniorselskaber og udnyttelsesorienterede mineselskaber. Grønland har ud over den efterforskning, som juniorselskaberne har udført også på anden måde draget fordel af den omtalte arbejdsdeling, idet juniorselskaberne i deres søgen efter partnere og kapital har været med til at udbrede kendskabet til det grønlandske mineralpotentiale via direkte kanaler indenfor branchen. Juniorselskaberne har i væsentligt omfang bidraget til promoveringen af Grønland som et attraktivt efterforskningsområde. Antal tilladelser Antal forundersøgelsestilladelser Antal efterforskningstilladelser Antal udnyttelsestilladelser Figur 1. Udviklingen i udstedte mineraltilladelser, 1999 2009. Der er i alt 11 forundesøgelsestilladelser (prospecting), 85 efterforskningstilladelser (exploration) og 4 udnyttelsestilladelser (exploitation) samt en små skala tilladelse.

Mineralstrategi 2009 7 Den finansielle krise har ramt globalt i 2008, men har foreløbig kun haft begrænset indflydelse på efterforskningsaktiviteten i Grønland. Se figur 1 og tabel 1. I 2002 var der et lavpunkt i de internationale konjunkturer, hvilket førte til udarbejdelsen af Mineralstrategi 2004. I denne blev markedsføringen af Grønlands mineralpotentiale styrket via en mere direkte dialog med mineindustrien og en geologisk fokuseret anvendelse af de offentlige midler, som anvendes til afdækning af geologiske miljøer og deres mineralressourcer. Mineralstrategi 2009 fastholder intensiteten og er særligt fokuseret på at opretholde efterforskningsindustriens interesse for og aktivitet i Grønland. Der satses i Mineralstrategi 2009 på at klarlægge mineralpotentialet i geologisk mindre kendte områder, bl.a. ved at anvende offentlige midler til afholdelse af undersøgelser af mineralressourcer og ved samtidig at styrke markedsføringen af mineralpotentialet i Grønland. Man skal være forberedt på, at der kan blive tale om en nedgang i niveauet af efterforskningsaktiviteter, måske endda med skuffede forventninger til følge, og at det kan blive nødvendigt at monitorere den finansielle/økonomiske situation med henblik på at finde den bedst mulige måde at modvirke de uønskede konsekvenser. 1.2 Forvaltningsregime og den hidtidige strategi på mineralområdet Med ikrafttrædelse af lov om Grønlands Selvstyre den 21. juni 2009, blev der givet Selvstyret mulighed for selv at beslutte overtagelse af en lang række sagsområder, herunder råstofområdet og arbejdsmiljøområdet. Med den nye selvstyreordning tilfalder alle indtægter fra råstofaktiviteter Grønlands Selvstyre, herunder indtægter hos såvel grønlandske som danske myndigheder i form af licenser, beskatning, ejerandele etc. I selvstyreordningen indgår følgende hovedelementer i de økonomiske relationer mellem Grønland og Danmark: Statens bloktilskud fortsætter uændret på 2007- niveau, dvs. 3.202,1 mio. kr. årligt, reguleret med pris- og lønudviklingen. Grønland finansierer selv de sagsområder der overtages. Indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland tilfalder Grønlands Selvstyre. Statens tilskud reduceres med et beløb svarende til halvdelen af indtægterne fra råstofudvinding, som årligt ligger ud over 75 mio. kr. Når statens tilskud til Grønland er reduceret til nul kroner, indledes der forhandlinger mellem Naalakkersuisut og den danske regering. I forhandlingerne indgår spørgsmålet om fordeling af indtægter fra råstofudvinding i den grønlandske undergrund.

8 1.2 Forvaltningsregime og den hidtidige strategi på mineralområdet For at selvstyret skal kunne få et reelt indhold var det derfor af største betydning, at råstofområdet som det første sagsområde overgik til Grønlands Selvstyre. Den 1. januar 2010 trådte inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) i kraft og erstattede den gældende danske lov om mineralske råstoffer i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 368 af 18. juni 1998. Som forudsætning for overtagelsen af området: indgik medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer i december 2009 5-årige aftaler med Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling og Klima- og energiministeren om rådgivning og anden opgavevaretagelse på råstofområdet indgik Råstofdirektoratet 5-årige aftaler med GEUS og DMU. Råstofloven fastsætter, sammen med selvstyreloven og ovennævnte aftaler, grundlaget og rammerne for den fremtidige regulering af mineralske råstoffer. Loven foreskriver at disse aktiviteter skal udøves i overensstemmelse med den bedste internationale praksis for udførelse og regulering af sådanne aktiviteter og alene må ske efter tilladelse meddelt af Naalakkersuisut. Det er desuden aftalt, at der skal ske en uafhængig miljøvurdering af råstofprojekterne. Dette vil ske ved at DMU/Naturinstituttets vurdering af miljøpåvirkningen vil tilgå Naalakkersuisut i sin helhed, uden nogen form for redaktionel bearbejdning. Disse miljøvurderinger foretaget af forskningsinstitutioner er således reelt uafhængige af Naalakkersuisuts administration. Dette svarer til den model, som gælder for Grønlands Naturinstituts biologiske rådgivning vedrørende kvoter m.m. Tilladelser til mineralaktiviteter behandles efter det såkaldte one-door princip, hvor Råstofdirektoratet er indgang til al myndighedsbehandling. Selskaberne skal således i det væsentligste kun henvende sig ét sted for at opnå de nødvendige tilladelser og godkendelser. Rettighedshavere til efterforskningstilladelser har i dag ret til at blive meddelt en 30-årig udnyttelsestilladelse, forudsat at vilkårene for efterforskningstilladelsen er opfyldt, og at der er tale om en kommercielt udnyttelig forekomst dokumenteret i et lønsomhedsstudie. Vedrørende miljøforhold er der aftalt en model som sikrer en forskningsbaseret uafhængig miljøvurdering. I de ovennævnte 5-årige samarbejdsaftaler med Videnskabsministeriet/DMU er der indføjet en bestemmelse om, at DMU s viden skal overføres til Grønlands Naturinstitut over en 5-årig periode, således at Naturinstituttet kan overtage flest mulige opgaver vedr. miljøforhold ved udgangen af dette tidsrum.

Mineralstrategi 2009 9 1.3 Målsætninger Der er gået mere end fem år siden Råstofdirektoratets Mineralstrategi 2004 udkom. Det er derfor naturligt at foretage en vurdering af, om målsætningen om en øget efterforskningsaktivitet er blevet opfyldt samt foretage en opdatering af strategien for at fastholde industriens interesse. Mineralstrategi 2004 fokuserede på identifikationen af geologiske miljøer samt guld og diamanter, hvilket har været en stor succes med fund af nye forekomster af guld i grønstensbælter og en øget forståelse af diamantpotentialet i Grønland. Fra 2004 2009 har der desuden været tale om en meget markant stigning i antallet af udstedte efterforskningstilladelser, hvilket fremgår af nedenstående tabel 1. Den stigende efterforskningsindsats i de senere år har omfattet igangsætning af nogle udgiftstunge projekter som Malmbjerg i Østgrønland, eudialytprojektet i Sydgrønland, Isuaprojektet i Nuuk regionen, Vestgrønland, Citronen Fjord i Nordgrønland, diamantprojektet ved Kangerlussuaq, Vestgrønland og guldpalladium-projektet i Skærgårdsintrusionen ved Kangerlussuaq i Østgrønland. Den øgede globale aktivitet i efterforskningsindustrien har med andre ord også sat sig spor i Grønland i form af et stigende antal efterforskningstilladelser. En række målsætninger i Mineralstrategien fra 2004 er således realiseret. Det er på denne baggrund, Råstofdirektoratet nu ønsker at præsentere en ny mineralstrategi med nye fokusområder/emner gældende fra 2009. 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Antal forundersøgelser 6 6 11 12 12 12 14 14 11 Antal efterforskningstilladelser 19 17 19 22 33 29 63 68 85 Antal udnyttelsestilladelser 0 0 1 1 2 2 2 3 4 Antal km 2 dækket af efterforskningstilladelser 10.264 5.956 5.714 8.560 12.986 14.782 23.379 24.578 19.306 Samlede efterforskningsforpligtelser (DKK mio.)* 40,5 25,8 23,8 30,5 47,7 46 83 103 124 Samlede efterforskningsudgifter (DKK mio.) 111,8 20,8 44,9 66,2 191 135 471 497 - Antal boremeter i alt 4.071 112 3.195 6.862 25.146 18.101 18.118 45.053 - * Beregninger er baseret på efterforskningsforpligtigelser for de enkelte licenser. Tabel 1. Udviklingen i antal efterforskningstilladelser m.m. siden 2001.

10 1.3 Målsætninger Målsætningerne for Råstofdirektoratets Mineralstrategi 2009 er: at Grønland skal være et eftertragtet efterforskningsområde. at der skal sikres en rimelig samfundsmæssig andel af værdierne ved udvinding. at vilkårene for tilladelser skal være rimelige for både små og store selskaber, skal være robuste over for svingende konjunkturer samt være enkle og lette at administrere for selskaber og myndigheder. at strategien skal kunne føres ud i livet inden for rammerne af en ny råstofordning mellem Grønland og Danmark. Der har gennem mange år været en bred politisk enighed i Grønland om at arbejde for at udvikle råstofsektoren til et bærende erhverv, som bidrager positivt til den økonomiske udvikling og til skabelsen af nye arbejdspladser. Dette mål er et væsentligt element i ønsket om en langsigtet økonomisk udvikling i Grønland, som blandt andet rummer udviklingen af alternative erhvervssektorer til fiskeriet. Udviklingen af råstofsektoren skal ske på en måde, så det er til størst mulig gavn for det grønlandske samfund. Samfundet skal sikres en rimelig andel af værdien ved udvinding, ligesom der skal sikres lokal indsigt og viden om aktiviteterne, bl.a. med henblik på at sikre, at lokal arbejdskraft og lokale virksomheder anvendes i størst muligt omfang. 1.4 Temaer for mineralstrategien En forudsætning for, at der kan gøres mineralfund, som kan udnyttes kommercielt og dermed understøtte ønsket om øget beskæftigelse og indtjening i samfundet, er at efterforskningsaktiviteten til stadighed er tilstrækkelig høj. Det er endvidere nødvendigt, at den kommercielle mineralindustri varetager efterforskningsaktiviteterne i stor skala. Både af økonomiske årsager, idet mineralefterforskning er særdeles omkostningskrævende, og af hensyn til behovet for størst mulig forretningsmæssig og faglig professionalisme i efterforskningen. Temaet i 2004-strategien var som nævnt bl.a. en fokusering på guld og diamanter. Nedenfor præsenteres en strategi, som er bredere end Mineralstrategi 2004 med fokus på alle økonomisk bæredygtige metaller/mineraler og fokusering i områder, som er geologisk lidt kendte. Det væsentligste overordnede strategiske mål for råstofaktiviteterne er fortsat at gøre mineralindustrien interesseret i at investere i efterforskning i Grønland. Der pågår imidlertid en løbende intens konkurrence mellem en række lande verden over om at tiltrække mineralselskabernes interesse og investeringer samtidig med, at mineralselskaberne i hvert enkelt tilfælde nøje vurderer muligheden for at gøre kommercielle fund, når der tages stilling til at søge en efterforskningstilladelse, i kraft af de økonomiske forpligtelser, der følger med tildelingen af en tilladelse. Det er en klar politisk forudsætning for alle råstofaktiviteter, at disse gennemføres sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt. Det arktiske miljø er meget sårbart, og det grønlandske erhvervsgrundlag og den grønlandske kultur er i stor udstrækning knyttet til naturen og miljøet.

Mineralstrategi 2009 Af disse årsager er det af afgørende betydning for den ønskede udvikling på råstofområdet i Grønland, at Råstofdirektoratet er i stand til at fremvise et troværdigt og investeringsvenligt billede af mulighederne og betingelserne for efterforskning og udnyttelse af mineraler i Grønland. De væsentligste parametre i denne sammenhæng kan sammenfattes til: prospektivitet; dvs. geologiske data og undersøgelser, der sandsynliggør undergrundens mulighed for kommercielle mineralforekomster, transparente og konkurrencedygtige tilladelsesvilkår, stabile rammebetingelser og en effektiv myndighedsbehandling. Mineralstrategi 2009 er bygget op om disse grundlæggende parametre, med det formål at angive en fokuseret indsats i de kommende år for at fremme den ønskede udvikling på mineralområdet. Billed 2. Skib ved det gamle kajanlæg ved Maarmorilik 1.5 Miljøaspekter i mineralstrategien I forbindelse med efterforskning og udnyttelse af mineraler i Grønland er det et væsentligt aspekt, at der indgår vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) og på anden udnyttelse af naturressourcerne. Der er udarbejdet regler2) for udførelse af efterforskningsaktiviteter, hvor det er defineret, at aktiviteter skal godkendes, inden de kan igangsættes. Her er det også beskrevet, at der er særlige krav til at udføre aktiviteter i en række områder, som er betegnet som Vigtige områder for dyrelivet. I forbindelse med udnyttelse, skal det selskab, som ønsker at udnytte en given forekomst, udarbejde en redegørelse for de mulige miljøpåvirkninger samt en plan for, hvordan påvirkningerne kan undgås eller minimeres. Råstofdirektoratet har udarbejdet en vejledning for udarbejdelse af en sådan VVM-redegørelse3). Sigtet med regelsættene for efterforskning og udnyttelse er at beskytte miljøet så godt som muligt. I det følgende er der redegjort for, hvilke aspekter, der har et strategisk indhold. 11

12 1.5 Miljøaspekter i mineralstrategien Ét sådant strategisk aspekt omfatter udarbejdelse af såkaldte SMVer (Strategiske Miljø-Vurderinger) for et givet område. Herved et det muligt at foretage en sammenstilling af miljødata for et større område end det, der vil/kan blive påvirket af en given mineaktivitet. Denne viden er nødvendig for at kunne vurdere betydningen af påvirkningen fra en sådan aktivitet og for at kunne indbygge ændringer i et givet projekt, så påvirkningerne minimeres. Et eksempel på det sidste er den foreslåede ændring af lokaliseringen af landingsbane og vej ved Gurreholm i Scoresby Sund. Der er desuden udarbejdet flere strategiske miljøvurderinger i forbindelse med kulbrinte aktiviteter. SMV arbejdet udføres typisk af offentlige institutioner og giver myndighederne et vigtigt fagligt grundlag for at vurdere VVM-redegørelsen for et givet projekt. Et tredje aspekt er "timingen" af udførelsen af miljøundersøgelser i forbindelse med planer om udnyttelse. Det er vigtigt, at selskaberne forstår, at der skal være tid til at udføre de undersøgelser, som skal bruges til at kunne forudsige miljøeffekterne af et givet projekt, sådan at den tilstrækkelige viden foreligger for at kunne udarbejde den VVM-redegørelse, der indgår i den politiske behandling af en udnyttelsestilladelse. Det er baggrunden for, at Råstofdirektoratet på det seneste har indført en praksis, hvor selskaber, der anses for at nærme sig "udnyttelsesstadiet", bliver orienteret om kravene til VVM-arbejdet ved møder, hvor Råstofdirektoratet og DMU deltager. Det overvejes også, om der skal laves en oversigtspjece for herigennem i højere grad at gøre selskaberne bevidste om tilrettelæggelse og "timing" af miljøarbejdet. Et andet aspekt med strategisk indhold er, at DMU opretholder en database for miljødata og -prøver. Det er særdeles nyttigt for selskaber, som ønsker at operere i områder, hvor der tidligere er efterforsket og udført miljøundersøgelser, som f. eks. i Citronen Fjord, Kangerlussuaq (Østgrønland), Maarmorilik, Kringlerne og Kvanefjeld. Herved spares tid og ressourcer ved gennemførelse af baggrundsundersøgelser for "nye projekter" i "gamle områder". I forbindelse med nye tilladelser er det ifølge reglerne ("BMP Guidelines for Preparing an Environmental Impact Assessment (EIA) Report for Mineral Exploitation in Greenland") et krav, at selskaberne afleverer miljødata og prøver til DMU.

Mineralstrategi 2009 13 2. Den geologiske indsats - status og vurdering Viden om mineralforekomster inden for attraktive geologiske miljøer er baseret på et højt geologisk vidensniveau, som sammenkæder specielle mineralforekomster med bestemte geologiske miljøer. Et grundlæggende træk ved dannelse af en mineralforekomst er sammenhængen mellem mineral/metal og bjergartsselskab. Koblingen mellem mineral/metal og bjergartsselskab har ført til de såkaldte ressourceevalueringer af geografiske områder som det centrale Vestgrønland, Sydgrønland og Nuuk regionen. Detaljeringsgraden af den geo-videnskabelige datadækning sætter en naturlig grænse for, hvor nøjagtig en ressourceevaluering for et område kan være. Det er derfor vigtigt løbende at udbygge det generelle vidensniveau om de forskellige geologiske miljøer og de relaterede mineralforekomster i Grønland. Det er målet at øge den konkrete viden om potentielle mineralførende geologiske miljøer i Grønland med en sådan detaljeringsgrad, at denne viden umiddelbart kan anvendes af efterforskningsindustrien. Fokus i de kommende år vil være på områder, som ikke er licensbelagte, og som er karakteriseret ved et begrænset geologisk kendskab. Der vil være fokus på alle typer mineralske råstoffer, som er økonomisk bæredygtige i stor som lille skala med undtagelse af radioaktive grundstoffer. Det kan være metalliske råstoffer, smykkestene, industrimineraler, facadesten og aggregater. Den nødvendige forskning i tilknyttede metoder til tydning af de geo-videnskabelige data i den henseende bør inddrages i passende omfang. Dette skønnes blandt andet nødvendigt, fordi det internationalt og globalt ser ud til, at man skal se dybere og dybere i jordskorpen for at finde store forekomster. 2.1 Den geologiske vidensbasis GEUS har den helt centrale rolle i opbygningen og formidlingen af den geologiske vidensbasis for Grønland. Den eksisterende viden er blandt andet samlet i et stort antal videnskabelige publikationer, geologiske, geofysiske og geokemiske kort. Alle selskabsrapporter er arkiveret på GEUS, hvor ikke-fortrolige rapporter er tilgængelige se endvidere om publicerede produkter på www.geus.dk Kun en begrænset del af disse publikationer vil være af umiddelbar nytte for efterforskningsindustrien. Derfor fremstiller GEUS tillige efterforskningsmæssigt relevante publikationer i forbindelse med ressourceevaluering af bestemte områder, ligesom der i forbindelse med beskrivelsen af de enkelte kortblade (kortbladsbeskrivelser) også henvises til publikationer af efterforskningsmæssig interesse. Da der er flere indgange til relevante publikationer vedrørende mineralefterforskning og idet en betragtelig del af disse publikationer befinder sig spredt ud blandt generel geologisk litteratur, etableres i øjeblikket en database over efterforskningsmæssig interessant litteratur, der på en enkel måde kan guide selskaberne frem til de for selskaberne relevante geologiske oplysninger, et one door princip for relevant litteratur den web-baserede database udarbejdes af GEUS, finansieres af Råstofdirektoratet og vil være færdig ved udgangen af 2009 se www.geus.dk/dodex/ Datadækningen og vurderingen af de væsentligste elementer i den geologiske vidensbasis er opdelt i fire emner: Geologisk kortlægning og malmgeologiske undersøgelser; Geofysisk kortlægning; Geokemisk kortlægning og Databaser.

14 2.2 Geologisk kortlægning 2.2 Geologisk kortlægning Et vigtigt aspekt af geologiske undersøgelser er at etablere et regionalt overblik over de geologiske forhold. Den internationale mineralindustri forventer, at de hos GEUS kan få de produkter og data, der er grundlaget for dette overblik. Den geologiske kortlægning i Grønland er hovedsagelig publiceret i to skalaer: Den geologiske oversigtskortlægning i 1:500.000 og en mere detaljeret kortlægning i 1:100.000. Oversigtskortlægningen er afsluttet i den forstand, at alle dele af Grønland nu er dækket af kortblade i 1:500.000. Der er publiceret 14 kortblade i denne skala. Som et vigtigt supplement til de enkelte kort udgives der en kortbladsbeskrivelse. I fremtiden bliver kortene i begge skalaer løbene opdateret og digitaliseret i de områder, hvor der er geologisk efterforskning se oversigt på www.geus.dk. Kortbladene 1:100.000 vil blive forsøgt prioriteret sammen med GEUS, således at områder med størst mineralpotentiale vægtes højest. Kortgrænserne vil i stigende grad være flydende (sømløse), hvilket betyder at kortene mere følger interessante geologiske og malmgeologiske temaer end prædefinerede kortgrænser. Alle fremtidige kort skal være digitale. Det er desuden væsentligt, at der gennemføres målrettede malmgeologiske undersøgelser af udvalgte mål. Billed 3. Indsamling af geofysiske data i Grønland. Der bør i første omgang foretages en vurdering af kortblads-serierne 1:500.000 og eksisterende 1:100.000 med henblik på disses anvendelighed i forbindelse med mineralefterforskning. Herunder specielt kortbladsseriernes bidrag til afgrænsning og karakteristik af favorable geologiske miljøer med et gunstigt mineralpotentiale. Alle fremtidige kort skal være digitale og sømløse.

Mineralstrategi 2009 15 2.3 Geofysisk kortlægning Det er formålet med den geofysiske kortlægning at tilvejebringe geofysiske data fra Grønland til brug for mineralefterforskning samt til karakterisering af de geologiske miljøer. Dermed er geofysisk kortlægning et hjælpemiddel i den geologiske kortlægning. Det er en forventning i den internationale mineralindustri, at myndighederne gennemfører forskellige former for geofysiske undersøgelser og stiller disse data til rådighed for efterforskningsselskaberne. Alle lande, der konkurrerer med Grønland om at tiltrække interesse og investeringer i efterforskning, har allerede eller er i færd med at gennemføre sådanne regionale flybårne geofysiske undersøgelser. Eksempelvis er flybårne geofysiske undersøgelser ofte en af de første aktiviteter Verdensbanken finansierer, når de skal gennemføre udviklingsprogrammer inden for råstofsektoren i den 3. verden. Hidtil er følgende typer af geofysiske metoder anvendt i Grønland: Magnetiske målinger, elektromagnetiske målinger, radiometriske målinger samt remote sensing og herunder hyperspektrale målinger. Den mest benyttede metode er flymagnetiske målinger, som registrerer effekten af bjergarternes forskellige magnetiske egenskaber. Det er enkel metode at gennemføre og prisen per målt linjekilometer er lavere end for de øvrige metoder. Elektromagnetiske målinger bestemmer jordens elektriske egenskaber. Mange malmmineraler er gode ledere af elektrisk strøm og større koncentrationer af disse mineraler kan direkte detekteres ved denne metode. Metoden er derfor velegnet til direkte mineralefterforskning, men finder i stigende grad også anvendelse som kortlægningsværktøj. For både magnetiske og elektromagnetiske data gælder det, at de ikke kun registrerer informationer fra bjergarterne i overfladen, men også fra dybereliggende legemer i jorden. Radiometriske målinger afspejler udelukkende fordelingen af radioaktive grundstoffer på overfladen. De tre mest almindelige grundstoffer som kortlægges ved disse målinger, er isotoper af kalium, uran og thorium. Efterforskning efter radioaktive grundstoffer er ikke tilladt, men fordelingen af radioaktive grundstoffer på et geofysisk kort er en vigtig brik i tolkningen af den geologiske udvikling i et område. Remote sensing er fællesbetegnelse for metoder, hvor stråling i form af reflekteret og afbøjet lys eller varmestråling registreres. Sådanne billeder f.eks. fra satellit har længe været anvendt i forbindelse med geologisk kortlægning og mineralefterforskning. En nyudviklet teknologi til anvendelse fra fly registrerer et større spektrum af stråling (hyperspektrale målinger). Derved opnås en betydelig forbedring med hensyn til opløsning og en langt større sikkerhed i identificeringen af mineraler og bjergarter på jordoverfladen, ligesom tegnene på vigtige mineralogiske processer kan spores direkte. Både remote sensing og hyperspektrale undersøgelser er fremtidens teknikker og er en del af forberedelsen til ny kortlægning af fx 1:100.000 kort og til udpegning af potentielle feltområder med et gunstigt mineralpotentiale.

16 2.3 Geofysisk kortlægning De geofysiske målinger fra Grønland repræsenterer et antal datasæt, som kvalitetsmæssigt modsvarer data som andre lande stiller til rådighed for efterforskningsindustrien. Der er et betydeligt potentiale i forbindelse med udnyttelsen af de eksisterende data, både af hensyn til det geologiske kortlægningsarbejde og i forbindelse med efterforskningsarbejdet. I denne forbindelse er den digitale formidling af data væsentlig. Mange juniorselskaber og mindre konsulentfirmaer har ikke den fornødne kapacitet til fuldt ud at udnytte informationerne i de geofysiske data. Det er derfor vigtigt, at GEUS fortsætter med at præsentere tolkninger af de geofysiske data, der er baseret på moderne teknikker og som integrerer anden geologisk information i tolkningen. Råstofdirektoratet finder, at den nuværende dækning af geofysiske data bør udvides til områder, hvor mineralpotentialet kun er lidt kendt. Det vil være et hovedindsatsområde i de kommende års geofysiske undersøgelser, at gennemføre flybårne magnetiske og eventuelt elektromagnetiske undersøgelser i det sydøstlige Grønland fra 62 N 67 N. Denne region er i vidt omfang dækket af det såkaldte arkæiske bælte, som dækker og strækker sig fra vestkysten over det sydlige centrale Grønland og ud til østkysten. Mange af de geologiske/råstofmæssige fundmuligheder, som i dag er afdækket på vestkysten, må forventes genfundet på østkysten, som derfor potentielt rummer muligheder for guld, sjældne jordartsmetaller, ædelsten, nikkel m.m. Idet disse typer af undersøgelser er særdeles omkostningstunge vil disse i vid udtrækning blive søgt gennemført ved inddragelse af privat medfinansiering. I den forbindelse vil Råstofdirektoratet søge at overføre de modeller for samarbejde mellem det offentlige og den geofysiske industri, som direktoratet gennem en årrække har udviklet på olieområdet. Remote sensing og hyperspektrale indsamlinger af data er en vigtig kilde til evaluering af et områdes mineralpotentiale. Denne form for data vil blive prioriteret i forbindelse med en vurdering af et nyt områdes mineralpotentiale og til at udvælge nye feltområder.

Mineralstrategi 2009 17 2.4 Geokemisk kortlægning Formålet med den geokemiske kortlægning er at etablere en regional dækning af geokemiske data til brug for mineralefterforskning og til geokemisk karakterisering af de forskellige geologiske miljøer samt til en regional beskrivelse af jord- og vandkvalitet. Metoden indebærer en systematisk indsamling af bæksedimenter, med en tæthed svarende til mindst 1 prøve per 30 km 2 eller i et finere net. Den geokemiske kortlægning i Grønland sker ved hjælp af bæksedimenter som startede i begyndelsen af 1970 erne. Siden opstarten af den geokemiske kortlægning og frem til i dag er der sket en stor udvikling på analyseområdet, både hvad angår nøjagtighed og følsomhed af analyserne samt omkostninger ved at foretage analyserne. Dette har medført, at analyserne efterhånden omfatter ca. 50 grundstoffer. Den geokemiske kortlægning har hermed fået en bredere anvendelse, spændende fra mineralefterforskning over karakteristik af geologiske miljøer til rene miljømæssige faktorer som forurening, baggrundsniveauer mm. Efterforskningsselskaberne anvender de regionale geokemiske datasæt som grundlag for at designe deres egne mere detaljerede geokemiske undersøgelser i de områder, som selskaberne fokuserer på. Prioriteringen inden for det geokemiske område vil følge de samme fokusområder som indenfor geologi og geofysik nemlig det sydøstlige Grønland. Det er Råstofdirektoratets anbefaling, at dette projekt igangsættes hurtigst muligt og om muligt i sommeren 2011. Geokemiske data kan samtidig anvendes til at karakterisere det uorganiske miljø og dermed være en naturlig del af miljøvurderingen i forbindelse med råstofaktiviteter. Geokemiske bæksediment-prøver kan også udnyttes i kortlægningen af indikatormineraler efter kimberlitter med et diamantpotentiale. Vestkysten af Grønland er dækket af bæksedimenter og et geokemisk atlas er fremstillet - det vil sige, at inden for dette område er analyserne blevet homogeniseret således, at man direkte kan sammenligne analyseværdier genereret forskellige år fra et område til et andet. Geokemiske data indgår på forskellig vis i mineralefterforskningen. Alle lande, der ønsker at tiltrække efterforskningsindustrien, har geokemiske kortlægningsprogrammer, hvis resultater stilles til rådighed for industrien.

18 2.5 Databaser 2.5 Databaser GEUS fungerer som databank for alle data og informationer vedrørende mineralske råstoffer i Grønland. Databaserne indeholder informationer og data fra forskellige kilder: GEUS egne undersøgelser, herunder projekter GEUS har udført i samarbejde med blandt andet Råstofdirektoratet. Efterforsknings- og mineselskabers aktiviteter i Grønland. Internationale videnskabelige undersøgelser. Databasernes formål er blandt andet at sikre en opbevaring af data med henblik på fremtidig anvendelse og dokumentation samt at danne basis for en servicering af omverdenens ønsker om indsigt i de geologiske forhold, herunder ikke mindst den internationale efterforsknings- og mineindustri. Databaserne danner ligeledes grundlaget for GEUS egen aktivitet på området. Efter 2009 skulle denne web-baseret database være fuldt udbygget se www.geus.dk/dodex Mineralforekomster i Grønland findes ligeledes på web-siden www.geus.dk/gmom. Denne facilitet udbygges løbende af GEUS. Råstofdirektoratet har borekernearkiver i både Kangerlussuaq og Narsarsuaq. Disse arkiver indeholder et meget værdifuldt materiale for yderligere undersøgelser og det er en mulighed efterforskningsindustrien jævnligt benytter sig af. 2.6 Geologiske miljøer og ressourcer Med baggrund i den geologiske videns basis, hvor et centralt element er den afsluttede oversigtskortlægning i 1:500.000, kan Grønland inddeles i følgende primære geologiske miljøer: sedimentære bassiner magmatiske provinser suprakrustal områder infrakrustal områder Hvert geologisk miljø er karakteriseret ved en bestemt gruppe af bjergarter. Der er en meget stor bjergartsmæssig forskel mellem f.eks. sedimentære bassiner (sandsten, skifre og kalksten m.m.) og magmatiske provinser (basalt, syenit og granit m.m.), medens bjergartsforskellen mellem suprakrustal områder (krystallinske skifre, grønsten og amfibolitter m.m.) og infrakrustal områder (gnejser, migmatiter, charnokitter og agmatiter m.m) ikke altid vil være lige markant. Desuden kan bjergarterne i dag været præget af at have deltaget i lange og komplicerede geologiske udviklingsforløb. Det er derfor vigtigt at gennemføre malmgeologisk forskning, som kan hjælpe med at forstå mineralernes forekomstmåder. I forbindelse med ressourceevalueringer har Råstofdirektoratet og GEUS afholdt workshops med canadiske geologiske institutioner for at sammenligne ressourcepotentialer mellem Canada og Grønland. Det internationale samarbejde er vigtigt for at anbringe grønlandske forekomster og potentiale solidt i den internationale mainstream af forskning og efterforskning.

Mineralstrategi 2009 19 Der satses i de kommende år på at få en mere detaljeret viden og afgrænsning af de mest favorable miljøer i geologisk begrænset undersøgte områder af Grønland. De igangværende ressourceevalueringsprojekter i SV Grønland færdiggøres over de næste to til tre år i samarbejde og samfinansiering mellem GEUS og Råstofdirektoratet. Potentialet for mineralforekomster i de enkelte primære geologiske miljøer og de til disse miljøer knyttede mineralforekomster fokuserer på områderne a) Sydøstgrønland, b) Thule bassinet og Melville Bugt, c) Nordøstgrønland og d) delområder af Sydgrønland, hvor Sydøstgrønland vil være hovedaktiviteten og de andre områder undersøges, hvis der i forvejen vil være en fornøden logistik. I den internationale efterforskningsindustri arbejder man med eftersøgning og brydning af mange forskellige metaller/mineraler og det er derfor væsentligt at anlægge en tilsvarende bred betragtningsmåde i vurderingen af et områdes geologiske potentiale. Råstofdirektoratet og GEUS har gennem det sidste årti haft et fint samarbejde med at analysere og belyse sammenhængen mellem geologiske miljøer og mulige typer af mineralforekomster. Dette samarbejde omkring ressourceevalueringer er vigtig også i et internationalt perspektiv. Denne aktivitet er væsentlig og bør styrkes i årene fremover. 2.7 Sammenfatning Mineralstrategien vil på det geologiske område fremme følgende mål for de nærmeste år: Øge den konkrete viden om de geologiske miljøer, som er favorable for dannelsen af mineralforekomster specielt i områder, som er geologisk lidt kendte i Grønland, med henblik på at etablere en detaljeringsgrad, således at oplysningerne umiddelbart kan anvendes af efterforskningsindustrien. Hovedfokus vil være på det sydøstlige Grønland. Der vil være fokus på alle typer mineralske råstoffer, som er økonomisk bæredygtige i stor som lille skala. Det kan være metalliske råstoffer, smykkestene, industrimineraler, facadesten og aggregater. De nuværende fællesprojekter mellem Råstofdirektoratet og GEUS i Sydvestgrønland færdiggøres indenfor to til tre år. Råstofdirektoratet og GEUS fortsætter med at vurdere sammenhængen mellem geologiske miljøer og mulige typer af mineralforekomster i ressourceevalueringsprojekterne. I det sydøstlige Grønland kendes pt. ingen mineralforekomster i den arkæiske blok, men det forventes, at der findes forekomster af samme type, som findes i sydvest Grønland, da den geologiske udvikling forventes at være den samme som i sydvest Grønland. Forventelige metaller og mineraler er guld, platin, palladium, diamanter, jern, krom, titan og vanadium, rubiner, nikkel, kobber, niobium, tantal og fosfat. Udbygning af den igangværende web database over efterforskningsmæssigt interessant litteratur (DODEX), som kan guide selskaberne frem til de relevante geologiske oplysninger - et one door princip for relevant litteratur. GEUS skal fortsat videreudbygge den allerede eksisterende database over mineralforekomster på internettet (GMOM).

20 2.7 Sammenfatning Anbefale GEUS at udarbejde en plan for færdiggørelsen af de manglende kortbladsbeskrivelser og prioritere de kortbladsbeskrivelser højest, der understøtter Råstofdirektoratets bestræbelser på at fokusere på geologiske miljøer, som er favorable for dannelsen af mineralforekomster i fokusområderne. De geofysiske data inddrages i forbindelse med karakteristik og afgrænsning af de geologiske miljøer ligesom arbejdet med tolkning af de geofysiske data bør understøtte Råstofdirektoratets fokusering på geologiske miljøer, som er favorable for dannelsen af mineralforekomster. Prioriteringen inden for det geokemiske område rettes specielt mod at anvende disse data, som en integreret del af karakteriseringen af de geologiske miljøer. De geokemiske data skal også anvendes til at karakterisere det uorganiske miljø og dermed være en naturlig del af miljøvurderingen i forbindelse med råstofaktiviteter. Tidshorisonten for undersøgelser af fokusområdet i Sydøstgrønland vil være: geokemiske indsamlinger af data i 2009 2010 og geofysiske data i 2011-12. Herefter udvælges delområder baseret på geofysiske, geokemiske og remote sensing data til geologisk opfølgning af potentielle mineralressourcer i form af malmgeologiske undersøgelser og beslutning om eventuel kortlægning af delområder i 2011 2014.