Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5



Relaterede dokumenter
Opfølgning på besigtigelse af idrætsanlæg 2012

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Vejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej Korsør

gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015

Forbedring af afvandingsforhold på golfbaner

Fra Mariagerfjord Kommune deltog afdelingsleder i Natur og Miljø, Bjarke Jensen samt miljøtekniker, Jens Kalør. Kommunen er myndighed på området.

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE

Vejledning Sådan laver du en faskine

Notat om belægningstyper på Fodsporet

Økonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand

Vandløbsloven omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

Separatkloakering i Arrild. Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Vejledning i at lave en faskine.

Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å.

Vandafstrømning på vejen

Arbejdstitel: Smittebeskyttelse sand i sengebåsen

Forslag til Tillæg nr. 8 til kommuneplan for Odsherred Kommune

Vedrørende klage over støj fra boldspil på boldbaner ved Torvevej

5 nemme trin. Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk. - sådan tænder du op

Ud over de udpegede veje er følgende veje inkluderet som grønne veje i projektet: Oxford Allé, Alperosevej, Funkiavej og Kentiavej

Københavns Kommunes LAR-håndbog

Ulfshale. Lejer- og Grundejerforening -Hjemmeside: Forslag til afledning af overfladevand i området øst for Horsnæsvej

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject

AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til?

Aarhus Kommune. Nedsivningsbrønde. Oktober Ref.: Nedsivningsbrønde. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

VINTERBADESTED I HUNDIGE HAVN Udbudsmateriale

Delopland A (nord og syd) samt B og C - Skjern Å vandløbssystem

Munkdrup Lokalplanområde 600 Grundejerforeningen Æblehaven, Munkdrup. Driftsinstruks for regnvandsanlæg Marts 2016

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden )

Stråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal

LOKAL PLAN OKTOBER 1990 NØRRESUNDBY OMRÅDET HVORUP BANE M. M. VED HVORUPVEJ MAGISTRATENS 2. AFD. AALBORG KOMMUNE

Notat. Prioritering af øvrige forslag til faciliteter langs Fodsporet. Indledning

Odsherred Kommune har i 2007 modtaget mange henvendelser omkring vedligeholdelse af vandløb

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra cykelsti mellem Visse og Nøvling

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

SKEMA TIL ANSØGNING OM TILLADELSE TIL NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. i en faskine) OG TILBAGEBETALING AF TILSLUTNINGSBIDRAG FOR REGNVAND

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Klovborg Bæk Restaureringsprojekt Åbning af rørlagt strækning. Februar 2014

Høringssvar, lokalplan m.v. vedrørende opførelse af vindmøller på Bredeløkkevej 12, Stevns Kommunes journal nummer 14/3851

KOLDING KOMMUNE VÅDOMRÅDEPROJEKT APOTEKERENGEN

Dette forslag er realiserbart inden for en overskuelig fremtid. Jf. afsnit 6.1 Omdannelse af eksisterende boldbaner.

Vi skal lave en sparegris, men inden vi går i gang, skal vi lige snakke om et par billeder

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

Vandafstrømning på vejen

Beboerinformation Denne information er skrevet af Lennart Rasmussen og Niels Stærup

13.1 Anvendelsesområde

til ha ndtering af regnvand i haven

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: M: E:

SKRÆNTEN UDEAREALER.

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST Ref. kalar Dato: 03. november 2015

Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk

Rensning af spildevand i det åbne land

Regnvand i Boligforeninger. Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal

Optiform modulhegn. Skab dit eget hegn

Tillæg 5 til Spildevandsplan

Tjekliste til screening for VVM-pligt

Ansøgning om medfinansiering af privat klimatilpasningsprojekt på Engvej Nord

Referat fra afdelingsbestyrelsesmøde

Fingerslagskast og baggerslagskast

At øvelsen hedder kænguru hop ligger selvfølgelig op til at svømmerne skal hoppe rundt som kænguruer, men tag endelig andre dyr med i legen.

Monterings- og brugsanvisninger til rustfrie rutsjebaner type DPP og Basic

Tillæg til spildevandsplan

Trekroner - Øst. Driftsinstruks for regnvandsanlæg. Marts 2006

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Gravearbejde

Svag hældning og ikke brugbart: Minivådområdet giver bagvand i drænsystemet. Der skal udgraves og flyttes meget jord.

VEJLEDNING OM HESTEHOLD

Grundejerforeningen Ammershøj Syd Dato 27 maj 2010 Sted Plejecenter Starttidspunkt Sluttidspunkt 21.30

Orientering om kloakering af SANDET. Præsentation af kloakeringsprojektet 3. etape

Drift Lokal og vedligeholdelse

REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2

konkretisering af skybrudsplan østerbro

A/B VILHELM THOMSENS ALLÉ VALBY RENOVERING AF GÅRDANLÆG MED LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND - LAR

Rettet for beregningsfejl

VEJ- OG STIKATALOG. Boligvænge. Boligvej. Boligvej. Boligvænge. Boligvej med plads mål 1:300

Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme. Taksationskommissionen. Natur- og Miljøklagenævnet. Overfredningsnævnet. Fredningsnævnet.

Maglemose projekt 2014

Lokalplanlægning og klimaforhold i Odense kommune. Ved arkitekt M.A.A Mie Søgaard Rasmussen, Odense kommune

Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB

Kloakfornyelse m.v. på Tietgensgade & Trøstrupsgade m.fl. i Herning.

Regnvandstunnel. Installations- og driftsvejledning

NOTAT. Allerød Kommune. Indsigelser/bemærkninger til lokalplanforslag nr B Boligområde vest for Kongevejen i Blovstrød

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. Ref. ANLHH/ANVED Dato: 23. feb. 2015

GRØN PARKERING IDEKATALOG TIL PLANLÆGNING OG UDVIKLING AF GRØNNE PARKERINGSPLADSER

Dit haveaffald sådan gør du!

Energinet.dk Energinet.dk Energinet.dk

inspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne

SIM 50/2008 Motorvejen Pankas/Funder Peter Mohr Christensen

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:

Referat fra det 48. bestyrelsesmøde

EnviNa - Temadag om oprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb Klassificering af sediment Planlægning og strategi

Østre Kirkgårds Kapel

Renovering af Egemose Centrets Jernbane. Projektbeskrivelse

Opfølgning på medarbejder evaluering af forsøgsordning vedrørende vasketøj

HELHEDSORIENTERET BÆREDYGTIG JORDHÅNDTERING

TREFOR udskifter vandledningen i din vej

Transkript:

Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5 Baggrund: De to boldbaner ved Multihuset i Rødvig har alvorlige problemer med afvandingen. Da Multihuset på Vemmetoftevej 5 blev bygget, blev al overskudsjord med dertilhørende byggeaffald i form af murbrokker, skruer, sten mm udlagt på de allerede eksisterende boldbaner. Denne handling blev foretaget formentligt for at spare penge på byggeprojektet af Multihuset da denne bortkørsel og deponi er dyr. Resultatet blev, at der var synligt byggeaffald, skruer og store sten i overfladen af boldbanerne, til stor fare for brugerne af boldbanerne. Samtidig var der store huller i græstæppet, da græsset havde svære vækstbetingelser i den dårlige muld. I samme proces blev banerne drænet, for at sikre vandafvanding af banerne. Drænene afvander til faskiner som ligger 2 steder i kanten af boldbanen. Denne samme afvand blev foretaget af hele arealet ved Multihuset. I sommeren 2014 blev banerne omlagt, for at imødekomme ovenstående problemstilling. En lokal entreprenør sørgede for, at banerne bl.a. blev grubbet, der blev tilført kompost og sten og grus blev nedfræset. Ifølge entreprenøren selv, blev jorden pulveriseret hvilket ikke er godt for jorden, da strukturen og porerne i jorden fyldt med luft og vand dermed forsvinder. Er der ikke luftporer i jorden, kan jorden ikke optage og opbevare vand, samtidigt bliver det sværere for græssets rødder at gro, da der ikke er plads til dem i jordstrukturen. Dette arbejde blev desuden udført med alt for store maskiner, som også har komprimeret jorden endnu hårdere, så der er endnu færre porer i jorden hvor vand og luft kan transporteres. Jorden har ligeledes et højt indhold af ler, så den klapper sammen under tryk, som denne blev udsat for under omlægningen af de store maskiner. Disse faktorer har medvirket til, at der siden omlægningen i juli-august 2014, har været vandsamlinger på banerne og afstrømning af vand til nabogrundene mod syd, selv efter moderat regnskyl og banerne har været ubrugelige. Overfladen er ujævn og der er problemer med huller i græstæppet. På grund af problemerne med vand, blev der i 2015 tilknyttet en rådgiver fra Rambøll som har undersøgt afvanding og dræn. Konklusionen er, at de nuværende dræn, som blev lagt da Multihuset blev bygget, har flere problemer. Drænene er dimensioneret forkert, de ligger i en for lille mængde grus og de er ikke perforeret hele vejen rundt. Størrelsen på drænene er for lille til at de kan spules rene for sand og lignende, samt inspiceres med kamera, for at se om der ligger noget og spærre for vandet. Det betyder, at hvis drænene ikke virker, er det ikke muligt at løse dette problem uden at grave op. Drænene er ligeledes placeret med en sådan afstand, at det ikke er muligt at inspicere dem med kamera og der er heller ikke etableret brønde til dette formål. Gruset drænene ligger i, skal gøre vandets vej ind i drænet lettere, men der er ikke grus nok til at dette kan lade sig gøre. Gruset ligger desuden kun over og under drænene, og ikke hele vejen rundt, som det burde. Gruset består oven i købet af for små partikler, så disse ledes ind i drænene, tilstopper hullerne heri og tilstopper derved drænene. Som nævnt ovenfor, er jorden ovenover drænene komprimeret til en sådan grad, at det er meget vanskeligt for vandet, at trænge ned gennem jorden, det kan derfor heller ikke trænge ned til drænene. Det betyder, at vandet, som burde løbe gennem jorden og ned til drænene i stedet løber ovenpå jorden og til de lavere liggende arealer, altså naboerne til boldbanerne. Faskinerne, som boldbanen bør afvande til, er underdimensioneret til arealet og til den jordbund der er på arealet. Vandet fra boldbanerne har svært ved at komme til faskinerne da vandet slet ikke kommer til Side 1 af 7

drænene. Det vand der i dag er i faskinerne, løber til via boldbanernes overflade. Samtidig kan vandet ikke komme fra faskinerne, da der ikke er etableret et overløb og samtidig kan vandet ikke trække fra faskinerne som det er tænkt med faskiner da grundvandet på arealet ligger så højt, at der ikke kan foregå nedsivning og jorden omkring faskinerne er, som resten af boldbanerne, komprimeret til en sådan grad, at det næsten er umuligt for vandet at bevæge sig gennem den. Det betyder, at når faskinerne er fylde, render vandet over som var det lukket inde i et kar. Der mangler altså en mulighed for, at komme af med det overskydende vand fra faskinerne, fx til den nærliggende Lejdebæk. Men selv hvis de to faskiner virkede optimalt, er de stadig underdimensionerede til arealerne de skal afvande. Grundvandet på Vemmetoftevej står højt og findes allerede i 6-7 meter under terræn. Det i kombination med det tykket kalklag som Stevns er bygget op af, gør ikke de store udfordringer med vand lettere at håndtere. Løsningsforslag: Uanset hvilken løsningsmodel der vælges, er der stadig store problemer med afvanding af Multihuset. Multihuset afvander som nævnt også til faskine, men med de udfordringer der er med dem, skal der findes en holdbar løsning sideløbende med boldbaneprojektet. Det betyder, at der i dette dokument ikke er indhentet priser på, hvad det vil koste at håndtere regnvand fra Multihusets arealer. Multihuset opvarmes af jordvarme, hvis slanger løber rundt under boldbanerne. Dette anlæg virker optimalt når der løber vand i jorden omkring slangerne. Dette bør også indgå i overvejelserne omkring valg af model. Model 1 Græsbaner på nuværende adresse: Denne løsning vil medføre en omlægning af de eksisterende dræn, så begge baner skal opgraves og overskudsjorden skal bortkøres. Herefter skal der etableres et nyt drænsystem, lægges ny muld på og et nyt græstæppe anlægges. Der skal udgraves til et regnvandsopsamlingsbassin, hvor regnvand kan samles og opbevares indtil der er plads i den rørlagte Lejdebæk. Samtidig skal der graves drænrender rundt om banerne, for at lede vandet hen til bassinet. Det vil også kræve omfattende jordarbejder, for at give græsset gode vækstbetingelser og genskabe ledningsveje for vandet gennem jorden. Desuden skal 7-mandsbanen kunne bruges som forsinkelsesbassin. Det vil betyde at den kommer til at stå under vand efter kraftig regn, indtil der er plads til at komme af med det overskydende regnvand i den rørledning der går til Lejdebækken. Dette kan medføre årlige udgifter til såning af nyt græs, da det vil tage skade af at stå under vand i længere tid. Samtidig betyder det, at der kan forekomme perioder hvor der ikke kan spilles på banen, grundet vand på banen eller nysået græs. Dertil kommer tilkobling til rørledningen på den modsatte side af jernbanen, så der skal føres en vandledning under banen. Fordele: Aktiviteter holdes samlet i bykernen. Ulemper: Da 7-mandsbanen skal kunne bruges som vandreservoir, må der ikke spilles på denne før banen er tør nok til at den ikke tager skade af at der spilles på den. Dette kan være en længere periode. Står der vand på banen i en længere periode kommer den til at kræve såning af nyt græs og muligvis tilførsel af jord for at jævne banen ud. Dette betyder, at der i en længere periode ikke kan spilles på banen overhovedet. Side 2 af 7

Jordvarmen til Multihuset som ligger i boldbanen, fungere mest optimalt, når det får tilført vand. Det betyder, at vælges denne løsning, vil drænene ligge over jordvarmen og vil derved dræne al vand væk så kun minimalt når ned til jordvarmeanlægget. Der vil ikke kunne etableres mere på adressen Vemmetoftevej 5. Det vil ikke være muligt, at bygge hverken en hel eller halv hal. En ny hal vil betyde, at der skal håndteres endnu mere regnvand, da der kommer flere tagflader og en større bebyggelsesprocent. Samtidig vil dette betyde, at der er mindre jord til at optage regnvandet. Det betyder også, at det heller ikke vil være muligt, at bygge omklædningsfaciliteter som i dag mangler på arealet. I dag klæder boldklubben om på Harmonien. Konsekvenser: Efter kraftig regn, vil 7-mandsbanen som minimum stå under vand indtil der er plads i den rørlagte Lejdebæk. Afvanding i Lejdebækken vil først ske fra de arealer, hvor der er et størst præs. Det betyder, at vandet fra boldbanerne er noget af det sidste der vil kunne presse sig ud i Lejdebækken. Model 2 Kunstgræsbaner på nuværende adresse Vælges en gunstgræsbane i stedet for en græsbane, vil der være mulighed for, at lave et regnvandsreservoir under banen. Denne model vil bestå af kunstgræsbaner, 7- og 11-mands, på Vemmetoftevej 5, samt omlægning af de eksisterende dræn, så begge baner skal opgraves og overskudsjord bortkøres. Herefter skal der etableres et nyt drænsystem før konstruktionen af kunstgræsbanen kan påbegyndes. Også denne model kræver en tilkobling til den rørlagte Lejdebæk på modsatte side af jernbanen, så en ledning skal føres under denne. Kunstgræsbanen vil kunne opbygges med vandreservoir til forsinkelse af regnvand under selve banen, men dog over jordvarmen, som så ikke får gavn af regnvandet. Fordele: Aktiviteter holdes samlet i bykernen. Der kan spilles på en kunstgræsbane hele året rundt (hvis man sørge for drift også i vinterhalvåret). Ulemper: Der vil ikke kunne etableres mere på adressen Vemmetoftevej 5. Det vil ikke være muligt, at bygge hverken en hel eller halv hal. En ny hal vil betyde, at der skal håndteres endnu mere regnvand, da der kommer flere tagflader og en større bebyggelsesprocent. Samtidig vil dette betyde, at der er mindre jord til at optage regnvandet. Det betyder også, at det heller ikke vil være muligt, at bygge omklædningsfaciliteter som i dag mangler på arealet. I dag klæder boldklubben om på Harmonien. Konsekvenser: Etablering af en kunstgræsbane kræver en hel anden drift en hvad kommunen selv kan varetage i dag. Det betyder, at der enten skal købes nye maskiner ind til denne drift, eller laves aftale med en ekstern entreprenør. En kunstgræsbane vil derved øge de årlige driftsomkostninger betydeligt. Model 3 Græsbaner på ny adresse, fx Rødvigvej 64 Denne model indebærer at boldbanerne flyttes til en ny adresse, her er tænkt Rødvigvej 64, som er kommunalt ejet jord. Her er der plads til både 7- og 11-mandsbaner, samt en hal i fuld størrelse. Rødvigvej 64 ligger 500 meter fra de nuværende baner, med cykelsti hele vejen både fra Store Heddinge og fra Rødvig. Flytning til Rødvigvej 64 vil indebære anlæg af nye græsbaner på den nye adresse. Det anbefales ligeledes, at der laves nogle parkeringsforhold samt noget beplantning ud mod vejen. Side 3 af 7

Vemmetoftevej 5 omlægges da til et rekreativt område, hvor regnvandsproblemerne kan midskes af anlæg af en sø/et bassin og et mere parklignende præg med træer til at optage og sinke regnvandet. Det vil her være muligt, at koble regnvandet fra Multihusets arealer på dette projekt, så disse heller ikke skal afledes under banen til Lejdebækken. Det er fortsat ikke muligt, at udstykke og bygge på arealet. Arealet skal for altid ligge som et grønt rekreativt areal til afvanding. Det er derfor ikke muligt, at udstykke og indhente økonomi til det resterende projekt på denne måde. Fordele: Udflytning af boldbanerne er i tråd med byudviklingen, jf. udviklingsplanen for Rødvig by. Et nyt rekreativt område skabes i bykernen, tæt på institutioner, havn mm. En sø/et bassin omgivet af træer vil højne biodiversiteten og træerne vil hjælpe med at optage og forsinke regnvand. Ved flytning kan der skabes plads til en hal i fuld størrelse og omklædningsfaciliteter/klubhus til fodboldklubben. Ulemper: Der kan umiddelbart ikke nævnes nogle ulemper. Konsekvenser: Ved at tage Rødvigvej 64 i brug til et boldbaneanlæg, er det ikke muligt at lave udstykning her og derved få en indtægt til kommunen og en byudvikling her. Model 4 Nedlægning af boldbaner i Rødvig Det er erfaret, at brugen af boldbanerne i Rødvig er minimal. Det kunne undersøges, hvor mange hold der egentlig er og om det kan svare sig og forsvares, at bruge flere mio. kr. på at renovere eller etablere nye boldbaner til den lave brug. Alternativet kan være, at skabe nogle gode betingelser for spillerne i Boestofte, hvor de spiller nu, og i stedet sikre afvanding af Multihuset ud på de gamle boldbaner og her lave et rekreativt areal til glæde for borger og besøgende i Rødvig. Prisoverslag Det er vigtigt at understrege, at følgende er prisoverslag. Det er ikke muligt at komme med en endelig pris før projektet er konkret beskrevet og udbudt. Samtidig er der fortsat mange ukendte faktorer ved alle 3 forslag. Model 1 Græsbaner på nuværende adresse Jf. notat 2015. 11.17 fra Rambøll Denne løsning vil medføre en omlægning af dræn, græsbane, etablering af et regnvandsopsamlingsbassin og drænrender, samt tilkobling til Lejdebækken. Prisoverslag 2,2-2,5 mio. kr. i 2015 prisniveauet Eksklusiv: - Moms - Opmåling/indmåling ved landmåler - Vinterforanstaltninger, vejrlig - Rådgiver til o Udarbejdelse af materiale til Lokalbanen for at få lov til den skitserede krydsning o Udarbejdelse af udbudsmateriale o Indhentning af tilbud og kontraktforhandling Side 4 af 7

o Tilsyn med mødereferering, afleveringsforretning, økonomiopfølgning - Grundvandssænkning - El - Evt. højdemæssige fejl på topkoter på eksisterende jordvarmeslanger, så det projekterede drænsystem kommer i konflikt hermed - Om den eksisterende muldjord har den rette kvalitet til græsbane - Mulig bortkørsel af jord Ovenstående betyder, at de 2,2-2,5 mio. kr. umiddelbart lyder billigt, men der er rigtig mange ubekendte faktorer. Skal der fx køres jord væk, koster det hurtigt flere 100.000kr. mere. Løsningen gør, at boldbanerne bliver på Vemmetoftevej 5, men der vil være stor sandsynlighed for, at banerne ikke kan bruges hele sæsonen og at der vil være øgede driftsomkostninger i form af såning af nyt græs og påfyldning af jord. Fremtidig drift vil bestå af klipning af græs, luftning af græs, gødskning og eftersåning, udgifter som allerede afholdes. Dertil kommer udgifter til eftersåning og muligvis påfyldning af jord efter oversvømmelse af 7- mandsbanen. Model 2 Kunstgræsbaner på nuværende adresse Prisoverslag ~ 4 mio. kr. for anlæg af baner, 7- og 11-mands, hvis overskudsjorden ikke er forurenet og kan deponeres på andet kommunalt areal. Eksklusiv: - Omkostninger i forbindelse med jordprøver - Tilkobling til Lejdebækken, samt krydsning af jernbanen - Rådgiver Til fremtidig drift skal der indkøbes nye maskiner til drift af kunstgræsbaner, som vil bestå af børstning, fejning, snerydning, saltning og påfyldning af granulat. Samtidig undgås de nuværende opgaver med klipning af græs, luftning af græs, gødskning og eftersåning. Der vil tilgå flere timer til driften af kunstgræsbanen, end en traditionel græsbane, da en sådan kræver mere pleje. Model 3 Græsbaner på ny adresse, fx Rødvigvej 64 Prisoverslag ~ 2 mio. kr. for anlæg af nye græsbaner, 7- og 11-mands, på ny adresse. Anlæg af rekreativt område på Vemmetoftevej pris ukendt. Eksklusiv: - Bortkørsel af jord - Etablering af beplantning - Etablering af p-plads - Rådgiver Fremtidig drift på fodboldbanerne på Rødvigvej vil bestå af klipning af græs, luftning af græs, gødskning og eftersåning som allerede afholdes til banerne på Vemmetoftevej. Udgifterne til det rekreative areal på Vemmetoftevej 5, er alt efter hvad der skal etableres her. Model 4 Nedlægning af boldbaner i Rødvig Prisen her kommer til at afhænge af, hvad kommunen vil tilbyde klubberne til gengæld for, at der ikke bliver etableret boldbaner i Rødvig. Side 5 af 7

Prisen på afvanding af Multihuset er ukendt. Prisen på etablering af et rekreativt areal med en sø/et bassin er ukendt. Stevns Kommune, den 2. marts 2016 Caroline Rathleff Bartholin Driftsleder Stevns Kommune Materielgården Side 6 af 7

Bilag, billeder taget 21/10-14 Øverst: boldbanerne, nederst: vandafstrømning ned til nabogrunde. Side 7 af 7