Vi er klar på motorvejen



Relaterede dokumenter
Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015

Velfærd for danske køer og kalve

LANDMÆNDS SYN PÅ NYE RÅDGIVNINGSVÆRKTØJER, KOMMUNIKATION OG KONKURRENCE

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Fremtidens Mælkeproduktion. Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg

TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014

Krydsning et stærkt alternativ

Styr på klovsundheden - hvordan?

Viden, værdi og samspil

Det hele er meget mere effektiv og jeg får færre telefonopkald med spørgsmål fra mine medarbejdere. Nu kigger de i stedet på SOPén.

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI KG MÆLK I TANKEN

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Raceovervejelser i mit krydsningsprogram

Jagten på Spild. Ft.

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK

Landbrugets Arbejdsmiljøpris

Fremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer

Beslutningsreferat fra kursus/erfaringsudveksling omkring projekt Arbejdsplanlægning på store kvægbedrifter

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

TOPRESULTAT MED ENKLE METODER SÆSONKÆLVNING UNDER DANSKE FORHOLD PÅ SALSBJERGGÅRD. Kvæg kongres 2011

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan ændrer jeg min adfærd som kvægbruger?

16 tons trækkraft. Sådan laver I aftale: Ring til Kjeld Holm på mobil Så finder Kjeld tid og sted, hvor der er mest at se for jer.

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Ud i naturen med misbrugere

27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING

Thomas Ernst - Skuespiller

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Få overblik over klovtilstanden

Styr på produktionen i det daglige. Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Coach dig selv til topresultater

Landbrugets Arbejdsmiljøpris

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd

SALSBJERGGÅRD. Ideer og handlinger der kan ses på bundlinjen. Agrovi 4 Marts 2015 Af Søren Madsen

Sådan avler jeg min favoritko

ÅRSMØDE FOR MÆLKEPRODUCENTER. Kannikegården den 28. marts 2019

PROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Hvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer

Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2

Undersøgelse om mål og feedback

Fritid d job h o s e n l a n d m a n d?

Spar kr ved at omlægge dit realkreditlån

Hvad kendetegner den gode driftsleder?!

Passion For Unge! Første kapitel!

Derfor er forskellen så stor

Årsskrift Stafet For Livet sæson Sammen var vi stærkere

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Kvægbrugerens syn på fremtidens avlsmål

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Retssikkerhed i landbruget KRYDS- OVERENS- STEMMELSE. Kontrol af krydsoverensstemmelse hos husdyrproducenter. Landbrug & Fødevarer

SEGES 9. februar, 2016 Peter Raundal SEGES, Kvæg STATUS OG PERSPEKTIVERINGSMØDE, SÆNK DIN KO- OG KALVEDØDELIGHED

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Indretning af stalde med stor automatisering

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Bedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, Tlf

Bilag B Redegørelse for vores performance

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Landmandens forståelse af dyrevelfærd

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015

Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar. Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010

Ud med stress ind med det gode liv Tips og råd til, hvad du selv kan gøre for at nå det gode liv med gode ressourcer.

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.

Retssikkerhed i landbruget KRYDS- OVERENS- STEMMELSE. Kontrol af krydsoverensstemmelse hos husdyrproducenter. Landbrug & Fødevarer

Anne-Lise og. Landbrugets. Arbejdsmiljøpris 2009

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien?

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Ren slaraffenland for boliglåntagere

Bedre opstart af køer i AMS

Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

Jeg kender Jesus -3. Jesus kan alt

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

Transkript:

Nr. 05 09. marts 2012 Vi er klar på motorvejen Kvægbruget er klar til at skaffe vækst og arbejdspladser gennem øget produktion. Men det kræver, at konkurrenceevnen styrkes. Konkurrenceevne skabes på mange måder. Ved at øge produktiviteten på den enkelte bedrift, ved at have en stærk værdikæde og af de rammebetingelser og den offentlige service, erhvervet er underlagt. Derfor er det vigtigt, at både folkevalgte og den enkelte kvægbruger har fokus på konkurrenceevne. Sådan lød budskabet fra formand Peder Philipp på kongressen. Peder Philipp efter kongressen. Kvæg Nyt har efter kongressen bedt formanden uddybe budskabet, og han forklarer: Rammebetingelserne i form af blandt andet kontrol og bureaukrati, veterinæromkostninger, krav til ammoniakemission og Danmarks hårde implementering af EU-direktiver trækker simpelthen så mange tanker og så meget kreativitet ud af kvægbrugerne i dagligdagen, og det har vores højeste prioritet at få skabt nogle bedre rammer, så der bliver mulighed for at udvikle erhvervet. Optimér på bedriften Samtidig peger han på, at den enkelte kvægbruger også skal være opmærksom på de muligheder, han har inden for de givne rammer. Den enorme spredning i resultaterne skyldes både de faktiske forhold på den enkelte bedrift og den måde, tingene gøres på. Derfor handler mange af temaerne på kongressen om, hvordan man måske kan gøre tingene lidt anderledes, så man får mest muligt ud af driften, siger Peder Philipp. Han peger på, at indtjeningen i disse tider forbedres via mange bække små og af den enkeltes indsats under de vilkår, man nu engang har. Samtidig er han godt klar over, at det af og til kan være svært. Jeg kan sagtens forstå, at man bliver frustreret over sygdomme, samdriftsregler og fællesaftaler vilkårene er jo tæt på urimelige for den enkelte, og udefra set kan det være forhold, der ser ud til at være lette at ændre. Men jeg kan love jer, at vi arbejder hårdt på at forbedre vilkårene, og det vil vi blive ved med, slår Peder Philipp fast. Stor ros til kvægbrugerne Det er simpelthen til UG, sådan som kvægbrugerne har håndteret dyrevelfærd, implementeringen af obligatorisk sundhedsrådgivning og bakker op om kampagner. Det vidner om et helt utroligt dynamisk erhverv. Sådan lyder det fra formand Peder Philipp oven på årets kvægkongres. Og man skal ikke underkende værdien af indsatsen omkring dyrevelfærd og sundhed, når det gælder erhvervets globale konkurrenceevne, påpeger formanden. Når virksomhederne skal sælge varerne, betyder det meget, at de kan fortælle om dyrevelfærd, sundhed og lav klimabelastning. Så på den måde bidrager indsatsen også til indtjeningen, forklarer han. Stor faglig interesse Den store interesse, der har været for kongressens faglige indlæg, vidner også om kvægbrugernes indstilling. Eksempelvis måtte Håndtering af halte særnummer KvægKongres 2012 Dette nummer af Kvæg Nyt indeholder udelukkende artikler fra Kvægkongres 2012 Peder Philipp er imponeret over kvægbrugernes omstillingsparathed. Det vidner om et helt utroligt dynamisk erhverv, mener han. køer i en travl hverdag i hast arrangeres gentaget, da alt for mange ellers var gået forgæves. Det er jo udtryk for, at de kampagner, som vi sætter i gang inden for forskellige indsatsområder, bliver taget alvorligt. Folk er virkelig indstillet på at gøre noget. Det er i det hele taget meget positivt at opleve, hvor interesserede kvægbrugerne er i at lære nyt og i at ændre på tingene, fortæller Peder Philipp. Med cirka 1.500 gæster om mandagen og 1.050 om tirsdagen har kvægkongressen endnu engang slået sin egen besøgsrekord. Der var da også fuldt hus til stort set alle 59 seancer. Peder Philipp hæfter sig blandt andet ved de mange unge deltagere. Det var dejligt at se så mange unge mennesker. Det er vigtigt, at de søger fagligheden. Det understreger en åben tilgang til nye ting og mod på at gå ind i erhvervet, lyder det tilfreds fra Peder Philipp. og Lone Sylvest Søgaard

Sværere og dyrere at låne i fremtiden Danske banker har mere end svært ved at skaffe kapital på de internationale markeder. Derfor bliver det både sværere og dyrere at låne penge. Bankerne vil have færre penge at låne ud, og deres udlån vil i fremtiden være lig med indlån. Det bliver både dyrere og sværere at få adgang til lån med lang løbetid, rentemarginalerne vil stige, og det samme vil indlånsrenten. Det var administrerende direktør i Nykredit Peter Engberg Jensens klare budskaber til tilhørerne på kongressen, hvor han talte om den aktuelle finansielle og økonomiske situation, og hvad den betyder for de finansielle virksomheder og deres kunder. Opstramninger i den finansielle sektor Der er ifølge Peter Engberg Jensen flere årsager til, at det er blevet både sværere og dyrere at låne. En af årsagne er de opstramninger, der er indført overfor den finansielle sektor for at undgå, at en ny finanskrise a la den, vi oplevede i 2008, opstår i fremtiden. Opstramningerne består blandt andet i større krav til egenkapital og krav til bankerne om øget rapportering til myndighederne. Finanskrisen i 2008 havde rod i en farlig cocktail bestående af en uafbrudt økonomisk vækst siden begyndelsen af 90 erne kombineret med nationalbankernes sænkning af renten og udpumpning af likviditet på de finansielle markeder for at undgå fald i den økonomiske vækst oven på 11. september 2001. Oven i dette kom en lempeligere regulering af de finansielle markeder. Det var således cocktailen af: 1) rigelige mængder af likviditet, 2) finansielle virksomheder ivrige efter at låne ud og 3) optimistiske kunder, som førte til finanskrisen. Ingen redningsmand for EU Finanskrisen indebar, at de finansielle markeder frøs til, men staterne greb ind og hjalp den finansielle sektor. Derfor fik man inddæmmet På www.kvaegkongres.dk var der mulighed for at tilmelde sig en elektronisk evaluering af kongressen. Samtidigt bad vi også Landmandspanelet besvare evalueringen. I alt har kun 87 svaret på evalueringen. Dermed skal resultatet kun ses som et fingerpeg. Resultatet viser, at 68 pct. af respondenterne fandt kongressen meget god eller god 26 pct. at den var ok. Modsat sidste års kongres havde vi i år underholdning før middagen, og Chris MacDonald har tilsyneladende ramt plet. 76 pct. svarer, at de var meget tilfredse, 24 pct. at de var Koncernchef i Nykredit, Peter Engberg Jensen, var hovedtaler på årets Kvægkongres. krisens konsekvenser. Nu står vi imidlertid i en statsgældskrise i Europa, og det er noget mere alvorligt, for nu står der ikke nogen bagved, som kan redde situationen. Statsgældskrisen er den anden årsag til, at det både bliver sværere og dyrere at låne i fremtiden. Statsgældskrisen skyldes, at nogle lande trods økonomisk vækst undlod at spare op til dårligere tider. De har lånt pengene ved at udstede statsobligationer, hvor kurserne nu rasler ned, og renterne stiger, fordi der er risiko for, at staten ikke kan klare sine forpligtelser. Det påvirker de banker, som ligger inde med disse statsobligationer, negativt. Peter Engberg Jensen citerede CEO Josef Ackermann, Deutsche Bank, for på en konference i september 2011 at sige: Det er en offentlig hemmelighed, at adskillige europæiske banker ikke ville overleve, hvis deres beholdninger af statspapirer skulle værdisættes til markedsværdi. Konsekvensen er, at bankerne ikke har tillid til hinanden og ikke tør låne ud til hinanden af frygt for, at den bank, de låner ud til, går ned. Konsekvensen af det er, at kapitalen ikke flyder effektivt på det finansielle marked, og at prisen på likviditet og kapital stiger voldsomt. Det mærker danske banker også. De har mere end svært ved at skaffe kapital på de internationale markeder - og hvis de kan, vil den ofte være dyr. Derfor falder bankernes udlånsmængde, og derfor bliver det både sværere og dyrere at låne penge i banken både for kvægbrugere og andre kunder. /Susanne Clausen Det mener deltagerne om kongressen tilfredse. De, som deltog i videnscaféerne i forhallen, synes generelt, at det var en god mulighed for at få en personlig snak om aktuelle emner, men også, at det kunne være svært at finde tid til at besøge cafeerne og i nogle tilfælde svært at komme til. På de forskellige temaer påpeges generelt stor tilfredshed med landmandsindlæggene, og at forskere og eksperter skal have stor fokus på konkrete resultater og være skarpe på, hvad landmanden kan bruge dem til. 94 pct. af de adspurgte kommer igen til næste år. Blue Tongue refusion på vej I beretningen på kongressen afslørede formand Peder Philipp og direktør Gitte Grønbæk, at refusionen for Blue Tongue vaccinationerne i 2008 snart er på vej. Går alt efter planen, vil pengene være klar til udbetaling før 1. april 2012. Alle der deltog i vaccinationskampagnen i 2008 vil modtage et brev fra Fødevarestyrelsen i løbet af uge 11. Får inspiration til fremtidens fokusområder For direktør Gitte Grønbæk giver kongressen et godt indblik i, hvilke udfordringer og muligheder der optager kvægbrugerne. En meget vigtig del kvægkongressen er udveksling af erfaring og viden. Også for direktør Gitte Grønbæk og de faglige medarbejdere på Videncentret for Landbrug, Kvæg. Det påpeger direktøren oven på en veloverstået kongres. Når man snakker med folk på kongressen, er det en uvurderlig inspiration til årets arbejde både for mig og for de faglige medarbejdere på Videncentret, lyder det fra Gitte Grønbæk, der bemærker, at man ikke skal underkende det sociale element på kongressen, da videns- og erfaringsudvekslingen flyder i en lind strøm både på de faglige indlæg og i pauserne. Vand- og naturplaner fylder Politisk er hun ikke i tvivl om, at implementeringen af vand og naturplaner, manglende miljøgodkendelser, kontrol og bureaukrati og omlægningen af EU s landbrugsstøtte er områder, der optager kvægbrugerne meget. Og så er finansiering helt afgørende. Så både mulighederne for finansiering og generelle rammebetingelser er noget, vi fortsat vil have skarpt fokus på, ikke mindst i forbindelse med Naturog landbrugskommissionens arbejde, lover Gitte Grønbæk. Hvis du har bud på områder, som efter din mening trænger til fagligt fokus, er du velkommen til at kontakte direktør Gitte Grønbæk på gig@vfl.dk eller 8740 5388. Vinder af en middag for to Blandt de, der evaluerede kongressen, har vi udtrukket vinderen af en middag for to. Det blev: Lars Bebe, Bolteskov ved Ringe 2 Kvæg Nyt nr. 05 /12

Krydsningsfrodighed og raceavl kan gå hånd i hånd For de, der ikke vil slippe renavlen, men gerne hente gevinsten ved krydsningsfrodighed, er Kombi-Kryds løsningen. Krydsningsfrodighed kan give ca. 1.000 kr. mere i dækningsbidrag pr. årsko. For en del kvægbrugere afholder kærligheden til avlsarbejdet og til en bestemt race dem imidlertid fra at åbne stalddøren for krydsninger og for den gevinst, det medfører. For dem, kan Kombi-Kryds være løsningen. Specialkonsulent i avl, Morten Kargo forklarer, at ideen bag Kombi-Kryds er, at man bibeholder den bedste tredjedel af besætningen som en renracet kerne. I kernen anvendes kønssorteret sæd (KSS). Til de bedste bruges sæd af egen race, så kernen opretholdes. Til de ringeste bruges KSS af en anden malkerace. Herved fås krydsningsdyr (tokryds), som insemineres med KSS af en tredje malkerace, hvorved vi får såkaldte trekryds. Både to- og trekryds udtrykker den fulde krydsningsfrodighed. Som følge af den intense brug af KSS på de renracede dyr og på tokryds, får man et tilstrækkeligt antal hundyr til, at trekryds-hundyrene kan insemineres med kødkvægssæd med rigtig gode slagtedyr til følge. På den måde kombineres fordelene ved renavl og krydsningsavl, siger Morten Kargo. Interessen vokser Selv om der er langt til New Zealandske tilstande, hvor over en tredjedel af alle køer er krydsninger, mærker Viking Danmark dog en voksende interesse for krydsningsavl herhjemme. En af dem, der har kastet sig over Kombi-Kryds, er kvægbruger Henrik Pedersen fra Tim. Han var træt af bøvl med køernes holdbarhed. Klov- og lemmeproblemer drillede, og han ville gerne have en mere robust ko. Jeg kigger mere på dækningsbidrag pr. ko end på køernes farve, så jeg havde egentlig ikke de store betænkeligheder ved at kaste mig ud i krydsningsavl, fortæller Henrik Pedersen. Hans erfaring er, at Kombi-Kryds kræver meget styring, men samtidig er han glad for at få del i krydsningsfrodigheden samtidig med at han bevarer en kerne af renracede RDM og DH-dyr med et højt genetisk niveau. Reproduktion og yversundhed Der er især er meget at hente på de funktionelle egenskaber som reproduktion, kælvningsevne, holdbarhed og yversundhed. På kongressen fremviste Morten Kargo tal, der viser, at vi, med de racer, vi har til rådighed, kan opretholde en ydelse hos krydsningsdyrene på niveau med Holstein samtidig med, at de funktionelle egenskaber er på et højere niveau end hos Holstein. Man kan hente meget mere information om krydsningsavl på www.landbrugsinfo.dk/krydsning Her finder man også navne og telefonnumre på kvægbrugere, der gerne giver deres erfaringer med krydsningsavl videre. Ydelsen hos krydsningsdyr kan holdes på niveau med Holstein samtidig med, de funktionelle egenskaber er på et højere niveau end hos Holstein. Foto: Poul Bech Sørensen. Dieselforbruget sladrer om vedligeholdelsesomkostningerne Et højt dieselforbrug betyder oftest også høje omkostninger til vedligeholdelse af maskinparken. Sæt vedligeholdelsen i system eller få en serviceaftale, lyder opfordringen. Pløjer du med mere end otte km i timen, synker det hastigt i dieseltanken og slider unødigt meget på ploven. Et højt dieselforbrug og stort slid er også resultatet, hvis du fx harver dybere end nødvendigt, eller køre gylle ud i et overfriskt tempo. Det er budskabet fra maskinrådgiver Karl Jørgen Nielsen, KJN Maskinrådgivning. Han fortæller, at et gennemsnitligt kvægbrug har et dieselforbrug på ca. 100-125 l./ha. Ligger du over det, kan det formentlig give en besparelse på såvel diesel- som vedligeholdelseskontoen at tage arbejdsmetoderne op til overvejelse. Forebyg skaderne Ved at sætte almindelig vedligehold som smøring og olieskift i system, kan man forebygge en del dumme slitageskader og spare på vedligeholdelsesomkostningerne, lyder rådet fra Karl Jørgen Nielsen. Vi kender nok alle, at vi ikke helt ved, hvornår en maskine blev smurt sidst men tænker, at det går nok også i dag, siger han med et smil. For at undgå at det almindelige vedligehold bliver glemt, anbefaler han, at man til hver maskine har et skema over hvornår, der er gjort hvad. Et sådan skema bør blandt andet indeholde et felt for tjek af motorolie, tjek af hydraulikolie, smøring, tjek af dæktryk, vask, stramning af diverse kæder, skift af batteri samt hvem, der har udført servicen. Det sikrer systematik og betyder, at der er en, der har ansvaret. På den måde får du styr på den almindelige vedligehold, og det er rigtig godt, lyder det fra maskinrådgiveren. Husk staldteknikken På et kvægbrug er det ikke unormalt, at cirka halvdelen af vedligeholdelsesomkostningerne går til markmaskiner og halvdelen til staldteknik som strømaskiner, skraberobotter og malkeanlæg. Derfor er systematik omkring almindelig vedligehold selvsagt lige så vigtigt for staldteknikken som for traktorer og læssemaskiner, og staldteknikken bør derfor også have et skema til at sikre systematik i vedligeholdelsen. Karl Jørgen Nielsen oplyser, at dem med de laveste vedligeholdelsesomkostninger er kendetegnet ved: En enkel maskinpark, systematisk vedligeholdelse, maskiner med automatisk smøring, overblik over vedligeholdelsesomkostninger og en bevidst udskiftningsstrategi. Overvej en serviceaftale Hvis hverken du, eller andre på bedriften, dybest set finder det interessant at bruge tid i værkstedet på almindelig vedligehold, kan det, ifølge Karl Jørgen Nielsen, være en god ide at overveje en serviceaftale på maskinerne. Der er eksempler på, at man kan aftale en fuld serviceaftale ekskl. dæk, på en traktor på 150-200 hk for 20-25 kr./time, og det, tror jeg, kan være godt givet ud, hvis du hellere vil koncentrere dig om køerne og stalden. Det vil også øge gensalgsværdien, når maskinerne skal sælges som brugte, påpeger han. Se eksempler på skemaer i Karl Jørgen Nielsens PowerPoint show på www.kvaegkongres.dk Kvæg Nyt nr.05/12 3

Foto: Tokild Birkmose Biogas er meget andet end energiproduktion Det er de indirekte fordele, som eksempelvis bedre kvælstofudnyttelse, der driver værket hos kvægbrugere med biogasanlæg. Udnyttelsen af kvælstof i afgasset kvæggylle er væsentligt højere end i ikke afgasset gylle. Og det er nok det, som de fleste landmænd med biogasanlæg er gladest for. Sådan lød udmeldingen fra seniorkonsulent Torkild Birkmose, AgroTech, da han skulle gøre rede for, hvorvidt biogas er en fordel på kvægbrug. Hans overordnede konklusion var, at der indtil videre nok ikke er mange kvægbrugere, som har tjent på biogasanlæg, men at det netop er de indirekte fordele, som skal drive værket. Biogasproduktion er nemlig meget andet end energiproduktion. Ifølge Torkild Birkmose skal et anlæg hvile på tre ben: Det skal producere energi, være en fordel for landbruget og være en fordel for klimaet og miljøet. Hvis det ene ben mangler, vælter ideen, lød det fra Torkild Birkmose Fordele for samfundet For samfundet er der store fordele i biogas. Afgasning af gylle er en meget effektiv måde at reducere udledningen af drivhusgasser på, og det er samtidig en af de billigste måder. Derfor var det også den tidligere regerings målsætning, at op til 50 pct. af husdyrgødningen skal anvendes til energi i 2010. I øjeblikket er tallet 5 pct. Vi bruger jeres passion i vores salg Når Arlas sælgere skal sælge mærkevarer til en høj pris ude i verden, bruger de blandt andet kvægbrugernes hygiejniske og dyrevenlige produktion som salgsargument. Verdens forbrugere efterspørger i stigende grad kvalitetsprodukter og vil gerne betale en høj pris. Men ifølge senior vice President, Steffen Andersen, Arla, fokuserer mange detailkæder entydigt på pris og shopper rundt mellem leverandører i ly af deres egne mærker, såkaldte private labels. Det betyder, at de kan skifte indholdet i deres vare afhængig af hvilken leverandør, der kan give dem den billigste pris. Men der er også et kæmpe marked for mærkevarer med super kvalitet og god smag. Det skal vi udnytte, fortalte Steffen Andersen. Det gør Arla ved at deres sælgere rundt om i ver- Fordele for landbruget For landbruget er der ifølge Torkild Birkmose flere fordele ved biogasproduktion. Som nævnt er kvælstofudnyttelsen væsentligt bedre for afgasset gylle. Det skyldes, at indholdet af plantetilgængeligt ammoniumkvælstof stiger ved afgasning. Dermed er der mulighed for at få et højere høstudbytte eller en besparelse på kvælstoffet i handelsgødning. Ved at reducere mængden af handelsgødning reduceres desuden risikoen for nitratudvaskning. En anden fordel er reduktion af lugtgener. Undersøgelser viser, at afgasning reducerer koncentrationen af visse lugtstoffer efter udbringning med helt op til 80-90 pct. Reduktion af lugtgener giver naturligvis goodwill i lokalmiljøet samtidig med, at det giver et godt grønt image, forklarede Torkild Birkmose. Endelig betyder opvarmningen i biogasanlægget, at afgasset gylle er fri for sygdomsfremkaldende bakterier og ukrudt. den har et indgående kendskab til Arlas produkter helt ude fra primærproduktionen. Når de kender jer, jeres produktion og mærker jeres begejstring, begejstres de selv og kan vække et behov for vores produkter hos deres købere. For eksempel bruger de jeres hygiejniske og dyrevenlige produktion i deres salgsargumenter, forklarede Steffen Andersen. Arlas sælgere sørger også for at smage på konkurrenternes produkter, så de føler en ægte stolthed over den kvalitet, som Arlas landmænd og mejeriingeniører frembringer. At det kan lade sig gøre at sælge sand i Sahara, hvis man har de rigtige argumenter, illustrerede han ved, at Arla Lurpak smør sælges til en væsentligt højere pris i Australien end lokalt smør. Forbrugerne vil gerne betale for et produkt, som de forbinder med god smag og kvalitet, forklarede han. Praktikerens erfaring At der både er fordele og ulemper ved biogasanlæg blev efterfølgende understreget af mælkeproducent Tom Larsen, Gedsted, som har bygget sit eget biogasanlæg. Min første indskydelse, da jeg skulle fortælle om det her, var, at anbefale folk at holde fingrene væk, så længe politikerne ikke er mere med på at give et højere afkast. Men der er helt klart nogle fordele, lød det fra Tom Larsen. Her nævnte han bl.a., at gyllen er nem at arbejde med, og at det giver nogle muligheder for at optimere bedriften, fordi han kan gøde sine græsmarker og sin majs bedre med den afgassede gylle. Og så er de lokale glade for os, fortalte Tom Larsen, som kunne oplyse, at det lokale varmeværk aftager gassen. I øjeblikket er der 21 fælles biogasanlæg og 60 gårdanlæg i drift. Omkring 30 anlæg er i støbeskeen. De ligger ifølge Torkild Birkmose imidlertid lidt i dvale og afventer, at der bliver større politisk medvind i forhold til afregning. Stor interesse for fiberstrøelse Mange fremmødte overvejer at gå over til fiberstrøelse. Vent til vi har en afklaring fra Miljøstyrelsen, lyder rådet. En skov af grønne ja-kort røg i vejret, da der i seancen om alternativ strøelse blev spurgt, om man så fiberstrøelse som en mulighed på egen bedrift. Ifølge konsulent Anne Marcher Holm, Videncentret for Landbrug, Kvæg er det dog en god idé at tøjle begejstringen og afvente en afklaring af emissionsspørgsmålet fra Miljøstyrelsen. Vi er i dialog med Miljøstyrelsen, og vi forventer, at de officielle afprøvninger i forhold til fordampning går i gang her i foråret. Desværre kan vi ikke sige noget om, hvornår vi har en afklaring af emissionsspørgsmålet, da det også afhænger af, hvor let hele afprøvningen forløber, lyder det fra Anne Marcher. Længere liggetid med fiber Mælkeproducent Anders Nørgaard, der har 700 køer ved Holstebro, videregav sine erfaringer med fiberstrøelse. Hans grundlag er forsuret gylle og efter godt et halvt år med fiber i sengebåsene, synes han, at fordelene er klart i overtal. Først og fremmest har han løst bedriftens problem med for kort liggetid, ydelsen er steget 2,5 kg, klovsundheden er blevet bedre, og han har fået billigere strøelse. Sammenlagt skønner han, at det har forbedret dækningsbidraget pr. ko med knap 1.000 kr. På minussiden er blandt andet nogle enkelte, voldsomme yverbetændelser, især i starten og så det faktum, at mere teknik betyder mere, der kan gå i stykker. 4 Kvæg Nyt nr. 05 /12

Kvalitetsmester 2011 blev Svend Agner Sørensen fra Haderup. Foto: Merete Martin Jensen. Kvalitetsmester Til Kvalitetsmester udnævnes den mælkeproducent, som er kommet længst under Kvægs målsætning i mælkekvalitetskampagnen: P Celletal under 150.000 P Kimtal under 5.000 P Ingen hæmstofuheld. Kvalitetsmester 2011 Med et gennemsnitligt celletal på knap 58.000 og et kimtal på 3.000 tilfaldt titlen som kvalitetsmester 2011 Svend Agner Sørensen fra Midtjylland. Kvæg Nyt besøgte Svend få dage før, han fik overrakt prisen på kongressen. Genbrug kongressen Hvis der er en udregning, du gerne vil gense, et indlæg, du ikke fik hørt eller et emne, du ikke kan få nok af, kan du få meget mere Kvægkongres på www.kvaegkongres.dk Klik blot på det indlæg, du vil vide mere om. Vinder af vin Blandt tilmeldingerne til Landmandspanelet blev vinderen af 2 flasker vin: Peter Bendix Vands, Esbjerg, Tillykke! Blikket er mildt og stemmen dæmpet og rolig. Et roligt gemyt er i det hele taget det, som møder én, da Svend Agner Sørensen tager imod for at fortælle, hvordan man opnår Danmarks bedste mælkekvalitet. En ro som Svends 28 Holsteinkøer tilsyneladende også nyder godt af på gården ved Haderup i Midtjylland: Vi har det roligt og rart sammen køerne og jeg. Vi lytter gerne til klassisk musik meget gerne Bach, fortæller Svend, som er alene på gården og passer køerne selv. Køerne tager al min tid og lidt til. Så timelønnen er lav, selvom ydelsen er høj 11.000 kg EKM. Men de er også både mit arbejde og min hobby, fortæller han. Derfor er Svend også rigtig glad for kåringen som Kvalitetsmester 2011. Sundhed hele vejen rundt Kåringen er et højdepunkt for mig. Det er en rigtig rar anerkendelse af, at det går godt med sundheden og produktionen. Men du får mig ikke til at sige, at mælkekvalitet er et fokusområde for mig. For mig handler det om sundhed i bred forstand. Man skal hele vejen rundt om koen med fodring, pasning og pleje, forklarer han. Og Svends køer er virkelig sunde. Han slås hverken med klovsygdomme, salmonella eller klassiske produktionssygdomme. Han kan ikke huske, hvornår han har haft en akut yverbetændelse, og det er et halvt år siden, at han har haft dyrlægen på besøg. Sidst han havde en død ko var den 7. april 2003. Bindestald og udeliv Selv tilskriver han besætningens sundhed tre ting: En lukket besætning, hvor der ikke har været købt dyr ind siden 1985 samt kombinationen af bindestald og det, at dyrene kommer ud hver eneste dag året rundt, samt naturligvis gode malkerutiner. Bindestalden betyder individuelt opsyn og fodring og ingen mobning og tyveri. Ude får de rørt sig, slidt klovene og luftet pelsen de kommer i godt humør. Det er afstressende for dem at komme ud, lyder Svends forklaring. Men det er ikke kun køerne, der er sunde. Det samme gælder Svend selv. Jeg har faktisk ikke været syg siden 1984, fortæller han. Og hver eneste dag i al den tid er han stået op og har malket sine køer bortset lige fra to gange én uges ferie tilbage i begyndelsen af 90 erne. Mit gode helbred skyldes nok, at jeg spiser sundt og hverken rører røg eller spiritus. Men jeg drikker min gode fede mælk, smiler han. Sølvmedaljevinder Der var endnu en kandidat, der lå indenfor Kvægs målsætning i mælkekvalitetskampagnen. Derfor var der også en sølvmedaljevinder for 2011. Sølvmedaljen gik til Niels og Monika Pedersen fra Ringsted, som har et celletal på 73.000, et kimtal på 3.100 og ingen hæmstofuheld. Celletallets top 10 i 2011 Erik Bruun-Sørensen, Vinderup 46.313 Johan Sigh Ladegaard, Gørding 49.881 Egon Nansen, Tønder 50.950 Svend Erik Møller Pedersen, Grindsted 56.993 Svend Agner Sørensen, Haderup 57.709 Narayanananda Universal Yoga Trust Danmark, Odder 61.407 Niels Pedersen, Ringsted 73.016 Marcel Jacobs, Nibe 77.958 Jacob Kroes, Ejstrupholm 81.357 Landbrug Aize Brouwer, Ølgod 83.974 Kvæg Nyt nr.05/12 5

Nye metoder til at finde halte køer Ryggens krumning og koens liggetid kan være med til at udpege halte køer. Dyrlæge Peter T. Thomsen, Forskningscenter Foulum, har i to forsøg afprøvet to nye metoder til at udpege halte køer. Baggrunden er, at det i dag kun er hver fjerde halte ko, der opdages, muligvis fordi en traditionel halthedsvurdering er for tidskrævende. Den ene metode går ud på at vurdere ryggens krumning, når koen fx står på opsamlingspladsen. Forsøget blev udført på 454 køer i tre besætninger, og konklusionen er, at ved udelukkende at benytte denne metode kan man finde halvdelen af alle halte køer. Det er faktisk slet ikke så ringe, når vi tænker på, at vi i dag kun finder en ud af fire halte køer, vurderer Peter T. Thomsen. Liggetiden sladrer I det andet forsøg blev liggetiden registreret automatisk med en aktivitetsmåler, og koens liggetid sammenholdt med risikoen for, at den havde en klovlidelse. Forsøget blev udført på 1.340 køer fra 42 besætninger. Konklusionen er, at jo længere tid køerne ligger, jo større er risikoen for, at de er halte. Peter T. Thomsen oplyser, at en ko normalt ligger ned 10-14 gange i løbet af døgnet i ca. en time hver gang. Forsøget viste, at en halt ko typisk ligger ned væsentligt længere tid ad gangen, ofte halvanden to timer. Ud fra forsøget kan vi konkludere, at for hver ti minutter ekstra hver liggeperiode varer, er der otte pct. øget risiko for, at koen har en klovlidelse, fortæller han. Ingen af metoderne finder 100 pct. af de halte køer. Men du kan bruge dem til at få øje på risikokøerne. Ved brug af den ene metode kan du få et overblik over hele besætningen i løbet af få minutter helt uden brug af teknik. Den anden metode kræver intet manuelt arbejde, men er baseret på tekniske hjælpemidler, lyder det fra Peter T. Thomsen. Med den ene metode kan du få et overblik over hele besætningen i løbet af få minutter helt uden brug af teknik. Den anden metode kræver intet manuelt arbejde, men er baseret på tekniske hjælpemidler, lyder det fra Peter T. Thomsen. Foto: Merete Martin Jensen. VIDEN - VÆKST - BALANCE KVÆGBRUG I VERDENSKLASSE Landbrug & Fødevarer Kvægbrug i verdensklasse Da kongresgæsterne mandag morgen satte sig til rette med kaffe og rundstykker forud for beretningen, lå der på bordet en pjece med titlen Kvægbrug i verdensklasse. Målgruppen for pjecen er politikere, journalister, meningsdannere og i det hele taget folk uden for kvægbruget, som har interesse for vores erhverv. Pjecen kan også bruges overfor familie og venner, som ønsker mere viden om kvægbrug i Danmark anno 2012. Den er udarbejdet af Landbrug & Fødevarer, Kvæg, og kan bestilles gratis på mail: brj@vfl.dk. Pjecen kan også findes på www.vfl.dk >Afdelinger>Kvæg. Såleblødninger er et overset problem I mange besætninger er problemet ikke digital dermatitis, men såleblødninger. Et problem, der skal tages alvorligt, for ingen kvægbrugere har råd til at ignorere halte køer. Tag jeres mobiltelefon frem og find lommeregneren, opfordrer chefkonsulent Anne-Mette Søndergaard, LandboNord. Hvor mange halte køer har I i jeres besætning? De æder hver dag fire foderenheder, I ingenting får for. Gang antallet af halte køer med fire x prisen pr. fe. En halt ko mangler fire-fem kg i ydelse. Gang antallet af halte køer med fire x DB pr. kg mælk. Hvor mange køer har I mistet på grund af halthed? Gang det tal med 15.000 kr., og læg de tre beløb sammen. Det er derfor, I sidder her i dag! Anne-Mette Søndergaard forstår at fange tilhørernes opmærksomhed. Og hun benytter lejligheden til at slå et slag for klovlidelsen såleblødninger. Det er simpelthen en sygdom, vi skal til at forstå. Jeg troede, jeg vidste alt om klovsundhed, og jeg så digital dermatitis overalt. Men der er masser af besætninger, hvor digital ikke er problemet, slår hun fast. Begynder med laminitis Laminitis, som to-fire måneder efter kælvning kan give såleblødninger, er en smertefuld lidelse med blødninger omkring læderhuden. Lidelsen opstår hos dyr, der rammes af flere uheldige påvirkninger samtidig, og kælvningshormonerne er én af de faktorer, som kan være med til at give laminitis. Derfor er det ofte nykælvere, der rammes. Emnet vil blive behandlet i foredrag og på kurser i klovsundhed. Anne-Mette Søndergaard illustrerer problematikken med et eksempel. Er der nogen af jer, der kender den der kælvekvie, der står og tripper i det bageste hjørne af stalden? I tænker, hva fan står hun der for? For hun er sikkert ikke engang halt. Hun har ondt. Temmelig sikkert i alle fire klove, siger hun. Hav en plan med halte dyr I rækken af løsningsforslag, nævner hun først værktøjet KlovRisk. Det gennemgår hele besætningen, så I finder ud af, hvad problemet er. Jeg ved godt, hvad problemet er, tænker I sikkert. Sådan tænkte jeg også, men så prøvede jeg KlovRisk, og jeg blev klogere, indrømmer Anne-Mette Søndergaard. Sluttelig maner hun til eftertanke i forhold til halte dyr i skånehold. Hvor mange har I i skånehold, som I ikke har en plan med? I retning af Hun går der, til hun bliver bedre. Det er simpelthen ikke i orden dyrevelfærdsmæssigt. I skal tage stilling til, hvornår hun skal være frisk igen, og hvad der ellers skal ske, lyder det fra Anne- Mette Søndergaard, før hun stille spørger: Hvor mange af jer fik over 300.000 kr. på lommeregneren? Hvor mange skoledrenge kan I ansætte til at spule klove for det? Og hvor mange gange kan I ringe til klovbeskæreren? 6 Kvæg Nyt nr. 05 /12

For mange køer hviler for lidt Dobbelt så mange køer på sand som på madrasser var i stand til at lægge sig inden for et halvt minut. Foto: Anne Marcher Holm. For lille seng, for hård madras, for lang ventetid på malkning eller kø ved foderbordet. Mange faktorer kan gøre det svært for koen at få hvilet nok, og det går ud over ydelsen. De køer, der ligger mest, yder mest. Men ikke alle køer får lejlighed til at ligge tilstrækkeligt. Det viser resultatet af en undersøgelse, hvor konsulent Anne Marcher Holm, Videncentret for Landbrug, Kvæg og bygningsrådgiver Anja Juul Freudendal, LMO, DLBR Kvægstalde, gennem en periode har observeret køernes adfærd henover døgnets 24 timer i hhv. malkestalde og robotstalde. Behovet for hvile afhænger af ydelsesniveau. Jo højere ydelse, jo større behov for hvile. Men ved høj ydelse er der også lang ædetid og længere malketid - og hvis staldindretningen så ikke er optimal, får koen simpelthen ikke hvilet nok. En ordentlig seng Som tommelfingreregel bør en ko bruge mindst ti timer på at hvile. Men for næsten en tredjedel af køerne i undersøgelsen lykkedes det ikke. Den korteste hviletid blev observeret i de besætninger, som havde for korte senge. I det hele taget er velindrettede senge ifølge de to konsulenter et must, for at koen får hvilet tilstrækkeligt. Et blødt leje gør det lettere for koen at lægge og rejse sig, hvilket hun også har behov for i selve hvileperioden, når hun skal ændre stilling. Og her viste undersøgelsen, at sand var det bedste. Dobbelt så mange køer på sand som på madrasser var i stand til at lægge sig inden for et halvt minut. Sørg for god ædeplads Hvis man skal bruge lang tid på at æde, bliver der mindre tid til hvile. Og det er virkeligheden for mange køer. Køer er flokdyr, og det betyder, at når der udfodres, vil de gerne æde sammen. Men det kan være svært at komme til for de svage køer især, hvis der ikke er én ædeplads pr. ko. Observationerne viste kø ved foderbordet, og at mange køer gik forgæves, når de gerne ville æde. Derfor lød anbefalingen på én ædeplads pr. ko også i robotstalde. Desuden skal der være foder tilgængeligt 24 timer i døgnet. Undgå ventetid ved malkning Mange køer spilder tid, når de venter på at blive malket. Det gælder både i malke- og robotstalde. Der er eksempler på køer, som står og venter i op til otte timer. Og ofte er det de samme køer de fede og de halte, der venter. Ifølge Anja Juul Freudendal bør køer i malkestald ikke stå mere end én time på opsamlingspladsen. Derfor skal man tænke i holdopdeling i malkestalde. I robotstaldene var det især i stalde med styret kotrafik, at der blev spildt tid på at vente. De mange køer på opsamlingspladsen på samme tid gjorde det svært for køerne at få ad- Rift om de geniale ideer Fra foderskubbere til medarbejdermassage. De geniale ideer spændte vidt. Der var rift om pladserne i det store lokale med plads til 350 tilhørere. Rigtig mange ville gerne have nogle geniale ideer med hjem til bedriften. Og der var nok at komme efter. Konsulent Vibeke Fladkær Nielsen præsenterede knap 40 geniale ideer, som hun havde samlet ind fra opfindsomme kvægbrugere. Og mangfoldigheden var stor: Klip af halen efter klovbeskæring, så beskæring er tydelig, anordning til at rulle plastic af stakken, gummistøvleophæng med størrelse og navn (så blev det også tydeligt, hvem der var mindre god til at vaske støvlerne), gammel Jydeland-fodervogn lavet om til mælkevogn og medarbejdermassage hver 14. dag. De fleste af ideerne kan udføres for ganske få penge. Find dem på www.arbejdsplan.kvaeg.dk gang til robotten. Der blev observeret ventetid på op til to en halv time i form af ståtid og cirkuleren rundt på opsamlingspladsen. Og jo mere ventetid der var, jo flere køer opgav at søge til robotten og blev hængere på opsamlingspladsen. Den anbefalede løsning lød på at placere indgang og udgang fra opsamlingspladsen og indgang og udgang fra robotten forskellige steder. Sørg for sunde klove Dårlige klove betyder selvsagt, at køerne er længere om at komme igennem stalden. De hænger i længere tid på opsamlingsplads og på gangarealer. Desuden har de længere ståtid i sengebåsene og kortere ædetid. En af ideerne var fra Heino Mølholm ved Varde: En anordning til at rulle plastik af ensilagen med. Ved udendørs opbevaring af ensilagen er der altid lidt vand eller sand på plastikken, og det kan være et hestearbejde at få plastikken hevet af ensilagen. Men Heino fik en god idé. Han tog trykrullen fra halmnedmulderen og satte en hydraulikpumpe på, tog den i frontlæsseren og satte den til den tredje funktion og plastikken kan nu rulles op i løbet af ganske kort tid. Kvæg Nyt nr.05/12 7

Det fik jeg med hjem fra kongressen Morten Otte, Skive En stor del af at komme på kongres er at få snakket med folk. Men jeg får også noget fagligt nyt med, hver gang jeg er på kongres. Denne gang var jeg rigtig godt tilfreds med at høre om goldkofodring. Det gav stof til eftertanke, at man ikke skal overfodre, men holde et lavt foderniveau. Anders Høgild Jensen, Agroskolen Jeg fik især noget at tænke over ved at høre om koens tidsforbrug, og hvordan indretningen af stalden har stor betydning for, om koen spilder tiden især i forhold til styret kotrafik i robotstalden. Men der var mange gode indlæg blandt andet var det også spændende at høre om Kombi-Kryds. Bolette Tang Poulsen, Havndal Jeg kommer for at få inspiration til bedriften men også for at træffe andre kvinder fra landet. I det hele taget er det rart at træffe så mange ligesindede. Fagligt fik jeg det ud af det, at vi nok skal hjem og stramme op omkring smittebeskyttelse. Jeg synes, det er spændende at høre diskussionerne, selvom vi landmænd nok er lidt trætte, når vi kommer til aftenens debat. Mikael Nørby Lassen, Ribe Jeg har hæftet mig ved, at forskerne skal passe på ikke at blive for teoretiske. Det skal være noget, vi kan gå hjem og bruge i praksis. Derfor får jeg tit mest ud af at høre de indlæg, hvor der er landmandserfaringer. Denne gang er jeg blevet klogere på reduceret kraftfoder i malkerobotten. Det skal jeg hjem og prøve af. Jeg vil også arbejde med at hæve energiudnyttelsen. Torben Sønderby, Grønbjerg ved Holstebro Jeg kommer for at møde kollegerne og for at blive opdateret på ny viden. For mig er det vigtigt, at der bliver koblet økonomi på indlæggene, så jeg ved, om det kan flytte noget. Kombi-Kryds var spændende det vil jeg overveje. Det var også spændende at høre andres erfaringer med fiberstrøelse, som jeg selv bruger. Og så gav Chris MacDonald virkelig noget inspiration, som jeg kan tage med hjem og bruge i forhold til mine medarbejdere. Lad være med at tygge drøv på problemerne Ifølge Chris MacDonald er vi i høj grad selv herre over vores eget humør og velbefindende. Livet er tough, som jeg siger til Ole Henriksen, når vi holder foredrag sammen. Derfor er det fandme ikke normalt at være så positiv som dig, der hver eneste morgen vågner op og siger I love it. Sådan indledte Chris MacDonald sit foredrag, hvor han i hæsblæsende tempo kom med gode råd til, hvordan vi motiverer os selv og andre i en hverdag, hvor tingene og humøret bevæger sig i en evig sinuskurve op og ned. Og læg mærke til hvornår kurven er oppe for den går helt sikkert ned igen, lød det med et grin fra Chris MacDonald. Styr din indre dialog Først og fremmest er det vigtigt, at vi er klar over, hvor stor betydning vores indre dialog har for vores humør og velbefindende. Der er jo ingen køer, der står og tænker Gud hvor jeg håber, det bliver bedre næste år. Og det er lige præcis det, der adskiller mennesker fra dyr, lød det fra Chris MacDonald. Ifølge Chris MacDonald er det i hjernens frontallap, hele forskellen skal findes. Her er afdeling 1 online, når vi er optimistiske og tror på fremtiden. Men den er svag i forhold til afdeling 2, som er designet til at forudsige ting, som kan gå galt (kvinder har afdeling 2 online nogenlunde hele tiden). Det har været vigtigt for at overleve, men hvis der er for meget aktivitet her og vi går og tygger drøv på vores problemer hele tiden ja, så destruerer vi vores energi og motivation. Men hvad kan vi gøre? spørger Chris MacDonald. Lav din egen medicin Først og fremmest kan vi forbedre vores biologi: Motion er et af de bedste midler til at forbedre sin energi og få ro på afdeling 2, så vi ikke går og tygger drøv på problemerne. Det er godt for kemien i hjernen, fordi vi med motion producerer gode stoffer blandt andet serotonin, som er et antidepressiv. Og så er det vildt vigtigt at få søvn nok, lød rådene. Chris MacDonald understregede, at hvis man optimerer sin biologi med motion og tilstrækkeligt søvn, kan man flytte sit humør 30 pct. i forhold til det aktuelle velværeniveau. Men det er ikke kun biologien, som påvirker os. Mennesker omkring os er meget vigtige for vores humør og energi. De forkerte mennesker kan ødelægge begge dele fuldstændigt. Mennesker kan flytte vores humør med plus/minus 30 pct. Og ingen mennesker har ret til at tage håb væk fra andre, lød formaningen fra Chris MacDonald, som sluttede sin veloplagte performance med ordene: Husk, at dine tanker bliver til ord, dine ord bliver til handling, dine handlinger til vaner og dine vaner til skæbner. Kvæg Nyt udgives af Landbrug & Fødevarer, Kvæg, Videncentret for Landbrug, Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N, T +45 8740 5000, F +45 8740 5010 Redaktion Gitte Grønbæk (ansv.), gig@vfl.dk, Lone Sylvest Søgaard, lss@ vfl.dk (red), Kirsten Marstal, kfm@vfl.dk Layout og produktion Inger Camilla Fabricius, icf@vfl.dk Grafik Chr. E. Christensen, cec@vfl.dk Foto (Hvor ikke andet er nævnt) Jens Tønnesen, LandbrugsMedierne Tryk GP-TRYK A/S, Grenaa Annoncesalg Marlene Balle Andersen, T 8740 5342, maa@vfl.dk Abonnement og adresseændringer Brita Jensen, T 8740 5251, brj@vfl.dk Oplag 5.700 hver 14. dag Indholdet af Kvæg Nyt må gengives med kildeangivelse Reklameindstik afspejler ikke nødvendigvis Landbrug & Fødevarer, Kvægs holdning til de annoncerede produkter ISSN 1904-3597 (tryk) ISSN 1904-5212 (online). 8 Kvæg Nyt nr. 05 /12