Ringgården Update Oktober 2011 # 101 Slotte er ikke altid de bedste steder at bo... Den er ikke farlig men blød og rarlig... To hovedpersoner bag renoveringen af afd. 1
Og sidst men ikke mindst er det værd at huske at engagement giver indflydelse Christian Mariegaard formand i Boligforeningen Ringgården Europæisk Frivillighedsår 2011 er udnævnt til Europæisk Frivillighedsår, og når dette blad kommer på gaden har der allerede været afholdt en national frivillighedsdag den 30. september. Med frivillighedsåret ønsker EU at anderkende og synliggøre den frivillige indsats rundt omkring i Europa. Målene for året er bl.a. at inddrage frivillige som en uadskillig del af indsatsen for at tilskynde borgerne til at tage aktivt del i samfundslivet. Desuden er der fokus på at anerkende det frivillige arbejde og styrke bevidstheden om det frivillige arbejdes betydning for samfundsudviklingen. Tusindvis af frivillige i det almene I den almene boligsektor kender vi om nogen det frivillige arbejdes betydning. Beboerdemokratiet og det frivillige arbejde i organisationsbestyrelser, afdelingsbestyrelser og diverse aktivitetsudvalg er såvel vores særkende som eksistensberettigelse. Ja, uden den indsats der gøres af mange tusinde frivillige over det ganske land, ville vi ikke have en almen boligsektor, som vi kende den i dag. Krumtappen i beboerdemokratiet og det frivillige arbejde er afdelingsmødet. Det er her der træffes alle væsentlige beslutninger af betydning for afdelingen, og det er her der rekrutteres frivillige til arbejdet i afdelingsbestyrelserne og diverse aktivitetsudvalg. Årets afdelingsmøder afsluttet Mens disse linjer skrives har vi just afsluttet de årlige ordinære afdelingsmøder i samtlige afdelinger i Ringgården. Mange beboere har brugt en septemberaften til at deltage i møderne for at høre om og få indflydelse på beslutninger om stort og småt i afdelingen. Desuden har der også i nogle afdelinger været en ledig plads i afdelingsbestyrelsen, mens der i andre afdelinger har været kampvalg om posterne. Heldigvis er der på nær én enkelt afdeling valgt afdelingsbestyrelser i samtlige afdelinger. Med den betydning afdelingsmøderne har i beboerdemokratiet burde de årlige ordinære afdelingsmøder vel nærmest være et tilløbsstykke i alle afdelinger. Men har de så været det? Ikke imponerende fremmøde Vi må jo nok erkende, at fremmødet til afdelingsmøderne ikke er imponerende. Men det dækker over store variationer, idet nogle afdelinger formår at trække næsten samtlige beboere af hus, mens der i andre er en yderst beskeden mødeprocent. Det er især i de mindre afdelinger, hvor afdelingsmødet er et tilløbsstykke. Selv om fremmødet til afdelingsmøderne har været beskedent, har det ikke skortet på forslag fra beboerne til behandling på møderne. I år har der været rigtig mange forslag i de fleste afdelinger om stort og småt, og debatlysten om de mange forslag har bestemt heller ikke været en mangelvare. Engagement giver indflydelse Som nævnt er der valgt afdelingsbestyrelser i næsten samtlige afdelinger. Men det er ikke ensbetydende med, at det altid er let at finde kandidater til de ledige poster. Mange har nok en overdreven forestilling om, at det er meget tidskrævende at sidde i afdelingsbestyrelsen. Desuden er der sikkert også mange der betakker sig for alt det brok og hak i tuden, der uvægerligt følger med en post i afdelingsbestyrelsen. Men det er værd at huske, at afdelingsbestyrelsen ikke er administratorer. Alt det tidskrævende administrative arbejde udføres af vores ansatte i Ringgården. Og sidst men ikke mindst er det værd at huske at engagement giver indflydelse.
Indhold Interview Voxpop Gode spareråd ICE-WISH et nyt EU-projekt Beboerbesøg Almene Boligdage lidt mere af det hele... Årets gang budgetlægning Opslagstavlen Afdelingskunst Dagbog afd. 1 En ven i og for livet Slotte er ikke altid de bedste steder at bo... Ny afdeling vedtog epokegørende forslag Studietur Hamborg Realdania kampagne Det gode Boligliv Hovedbestyrelsen arbejder med... Voxpop 04 07 08 09 10 12 13 16 18 20 22 24 26 28 30 31
Interview To hovedpersoner bag renoveringen af afd. 1 Arkitekt Tommy Falch fra Aarhus Arkitekterne og ingeniør Kim Clausen fra Viggo Madsen rådgivende ingeniører glæder sig om nogen til at afdelingen står færdig og igen bliver fyldt med liv. Renoveringen af afd. 1 har for begges vedkommende været en langvarig proces. Vi har aftalt at mødes i afd. 1 en solbeskinnet mandag formiddag. Inden de to interviewofre dukker op, har jeg tid til at kigge mig om på byggepladsen, hvor der sker mange ting. Små gravkøer flytter jord og byggeaffald; bygningsarbejdere går rundt øverst oppe på blok 2, hvor afdelingens nye fælleslokaler bygges. Foran genboen, Ringgårdens Cykelforretning, holder en flyttebil en 4-5 flyttemænd har travlt med at fylde bilen med cykler. Ja, der er trængsel på den smalle vej mellem blokkene. Kim og Tommy dukker op, og vi slår os ned omkring bordet i den kælderbutik, der fungerer som informationsbutik i forbindelse med renoveringen. En langvarig historie For begge rådgivere har afd. 1 fyldt rigtigt meget i mange år. Kim fortæller, at afd. 1 spøgte allerede i 1991, da han startede hos ingeniørfirmaet Viggo Madsen. Det skal nok passe, siger Tommy, men dengang var renoveringsforslagene noget mere stilfærdige. Først i 2003 blev der skruet op for ambitionerne. Da efterlyste Landsbyggefonden nemlig renoveringsprojekter, der kunne demonstrere forskellige bud på at udvikle de almene boligers attraktionsværdi og styrke konkurrenceevnen. Langt mere radikalt projekt Landsbyggefonden åbnede dermed op for radikale forandringer og det var der brug for i afd. 1, siger Tommy. Lejlighederne var simpelthen utidssvarende alt for små med bad i kælderen og dårlige lysforhold. Det helt centrale problem var de langsgående lejlighedsskel som blandt andet betød, at boligerne kun fik dagslys fra én side, forklarer Kim. Ved at nedbryde lejlighedsskellene, fik vi den dobbelte bygningsbredde og kunne opnå langt bedre boligkvaliteter både i forhold til rumstørrelser og lysforhold, siger Tommy. De gav sig også i kast med at skabe bedre adgangsforhold, eller tilgængelighed, et tema som var helt i tråd med Landsbyggefondens målsætninger om, at styrke muligheden for at ældre og fysisk handicappede kan blive i deres lejlighed. Men da kommunen havde dømt facaderne mod gaderne bevaringsværdige, måtte nye opgange med elevatorer placeres på havesiden. Derved opstod idéen om en udbygning på havesiden, som udover den nye opgang med elevator, rummer karnapper og altaner. Det betyder jo, at vi tager lidt af fællesarealerne mellem blokkene, siger Tommy. Det kompenserer vi for ved at flytte de grønne fællesarealer op i bygningerne som altaner i boligerne og som taghave i forbindelse med de fælleslokaler, der bygges oven på blok 2. Det var nogle af de primære idéer, som gjorde, at afd. 1 blev udpeget som ét af 20 demonstrationsprojekter. Efterfølgende blev projektet videreudviklet i dialog både med Landsbyggefonden og ikke mindst med afdelingens beboere. Masser af input fra beboerne Noget af det som har været rigtig vigtigt for udviklingen af projektet, har været opgangsmøderne, fortæller de to rådgivere. Tommy fortæller om de søde gamle piger, som klart gav udtryk for, at de ikke vil lave mad i stuen. Det førte til, at der efterfølgende blev udarbejdet en boligtype, hvor køkken og stue er adskilt. Andre satte fokus på støjproblemer. En beboer fortalte, at han kunne høre vækkeuret hos naboen ikke når det ringede, men når det gik! Det betød, at man satte meget mere fokus på lydisoleringen mellem boligerne. Efter opgangsmøderne stod det også klart, at der var behov for flere toværelses boliger til enlige og ældre, end man først havde regnet med. Det var også på opgangsmøderne, de to rådgivere fik indblik i de behov, afdelingens mange foreninger og klubber havde. 4 Ringgården Update
Tv. Ingeniør Kim Clausen Th. Arkitekt Tommy Falch Ringgården Update 5
Man kan ikke trække noget ned over hovedet på beboerne i sidste instans skal de jo stemme projektet igennem De får nogle helt vildt fede lokaler i den nye etage oven på blok 2, siger Tommy. Med en fantastisk udsigt over byen. Folk var i det hele taget utroligt positive og konstruktive, er de to rådgivere enige om. Uden opgangsmøderne, var projektet næppe blevet stemt igennem. Man skal gøre sit hjemmearbejde ordentligt, når man arbejder med beboerne i det almene, siger Kim. Man kan ikke trække noget ned over hovedet på beboerne i sidste instans skal de jo stemme projektet igennem. Selv om møderne foregik for en del år siden, har de efterladt en positiv holdning, som på en måde er nedarvet til nye beboere. Efter års ventetid, hvor projektet er blevet behandlet af myndighederne, har været ude i licitation og været tilbage omkring Landsbyggefonden, kom der endelig gang i byggeriet sidste sommer. Energimæssigt løft I 2003 var der ikke så meget fokus på energi. Men det er et tema som i dag er utroligt væsentligt ikke mindst for Ringgården. Vi har efterfølgende løftet projektet energimæssigt. Og det har været rigtig spændende! siger Kim. Bedre isolering og energiglas, tilføjelse af solfangere og solceller mere end halverer bebyggelsens energiforbrug. Bristede tidsplaner For Tommy er arbejdet som den kreative udvikler for længst overstået. Men han slår tit et slag forbi, for at se, hvordan det skrider frem. Som repræsentant for totalrådgiveren er Kim stadig dybt involveret i tidsplaner og økonomi. Vi strides med entreprenørerne om tidsplanerne. Eksempelvis har nedbrydningen taget længere tid end beregnet. Kim peger ud ad vinduet: Lige nu er der arbejdere i blok 1, som forlængst skulle have været i gang med blok 2. En del problemer opstår, fordi byggepladsen ligger midt i byen, hvor pladsen er trang. Og så er det altså et voldsomt kompliceret projekt, indrømmer Kim. Blok 1 en prøveklud Kim er dog lidt fortrøstningsfuld. Nu, hvor blok 1 nærmer sig en afslutning (indflytning omkring 1. januar 2012) er der kommet en bedre rytme. Ja, blok 1 har på mange måder været en prøveklud. Han fortæller, at han sov rigtigt dårligt en nat, hvor vestenvinden rasede. På det tidspunkt stod blok 1 som et korthus blot med en facade mod Ringgaden og de to gavle. Men afstivningerne holdt! Det har naturligvis været en konstruktiv udfordring, at facaderne mod gaderne skulle bevares. Men begge rådgivere er dog enige om, at det er vigtigt at bevare facaderne fra 1939-41 mod Ringgaden, som tegner et spor tilbage til boligbevægelsens start. Masser af forventninger De er begge spændte på, hvordan det fremtidige liv i afdelingen bliver. Lige nu er vi bare så optaget af processen, at vi ikke rigtigt kan glæde os, siger Kim. Prøv lige at se de mørke tilknappede vinduer, udbryder Tommy og peger på blok 6, hvor renoveringen endnu ikke er i gang. Der bliver så meget mere lys og luft med de store vinduespartier og altanerne, siger han. Selv om arealet mellem blokkene er mindre, så tror jeg, at det bliver sjovere og mere trygt for børnene at lege ude. De kan se forældrene og de kan ses. Ja, forhåbentligt kommer der masser af børn ligesom dengang afdelingen blev opført, siger Tommy begejstret. lulu 6 Ringgården Update
? Voxpop Ulla Nielsen, der har været hovedbestyrelsens repræsentant på en del af afdelingsmøderne, har stillet nogle af deltagerne følgende spørgsmål: Hvorfor kommer du til beboermødet, og hvor mange gange har du deltaget, og hvad har du fået ud af mødet? Jonna Olsen afd. 31 Casa Nova Lystrup Hvorfor kommer jeg til beboermødet? Jo, det gør jeg for at blive orienteret og for at høre, hvad der foregår i afdelingen. Jeg får også lært andre beboere at kende ved at møde op, og hører hvad der rører sig rundt om. Jeg kommer altid, hvis jeg da ikke lige er forhindret. Har vist kun misset en gang i de 7 år jeg har boet her. Og jeg er glad for at bo her! Mohammed Khouvani afd. 14 Engvangen Jeg kommer for at få indflydelse for at blive orienteret om, hvad der foregår. Jeg har da også deltaget i debatten og været medbestemmende. Ja, jeg har fået det ud af mødet, jeg kom for og jeg har fået svar på nogle af de spørgsmål, jeg havde. Jeg lærer naboerne bedre at kende. Rart at have denne mulighed. Jeg har boet her i 8 år og kommer når det er muligt når jeg ikke er ude at rejse med mit arbejde. Christian Korsgaard afd. 7B Willemoesgade Optakten til at jeg er kommet til beboermødet, er at jeg til sommerfesten snakkede med de søde bestyrelsesmedlemmer, som sagde, at det var en god ide at deltage. Vi er lige flyttet hertil for 5 mdr. siden og er generelt glade for at bo her, fordi tingene fungerer. Jeg vil gerne høre lidt om vaskereglerne, og min kæreste vil gerne have et cykelskur, Og så kunne det være en god ide med en mikroovn i fællesrummet til bl.a. popcorn. Nok et billigere alternativ end et køkken. Mette Lund afd. 4 Silkeborgvej Jeg deltager for at høre, hvad der foregår i afdelingen samt få indflydelse på nogle af de forslag, der er blevet stillet. Det er første gang, jeg er til møde i afd. 4, da jeg først flyttede ind i marts. Har fået det ud af mødet, som jeg håbede, men der var meget irrelevant snak ind imellem, som tog alt for meget tid. Jeg synes også, at det er lidt underligt, at man forsøger at pålægge os fra ungdomsboligerne en bestyrelsespost, når der er mange andre fremmødte. Vi har rigeligt om ørerne med vores studier. lulu Ringgården Update 7
Gode spareråd i vinterperioden Vinteren nærmer sig, og radiatorerne skal igen lune kolde fødder. Det er eget ansvar at indstille termostaterne korrekt. Her er et par gode råd til at spare på energien. VIDSTE DU... At for hver grad man hæver gennemsnitstemperaturen over 20, stiger energiforbruget med op til 20%. At som tommelfingerregel er det en god idé at have 20 i alle rum. Lavere temperaturer kan medføre kondens og fugt. At den bedste måde at lufte ud på er at skabe gennemtræk i 10-15 minutter 3 gange om dagen. Det giver den ønskede luftfornyelse uden at vægge og møbler bliver kolde. At du skal huske at lukke for termostaterne, mens du lufter ud. Den friske luft, der kommer ind, vil få termostaten til at skrue op for varmen. At du bør undgå at lade vinduer stå på klem i længere tid ad gangen, medmindre temperaturen udenfor er over den indstillede temperatur på termostaterne. Alle radiatorer skal bruges Der er intet sparet ved at skrue helt op for en enkelt radiator i ét rum, og lukke for de andre. Den bruger ofte mere varme end to eller tre, der kører på kvart drift. Når en radiator fungerer, skal den være varm i toppen og kold i bunden. En radiator bør aldrig være dækket til eller afskærmet. RUMTEMPERATUREN Du kan kontrollere rumtemperaturen med et termometer, der placeres på en indervæg i cirka 1,5 meters højde. Stil termostaten på ca. 3, det svarer til en temperatur på omkring 20 C. Alle termostater skal stå på samme tal. Efter et par timer, kan du justere termostaterne, indtil temperaturen er tilpas. TERMOSTATERNE Termostaterne er forsynet med en føler i håndtaget eller en fjernføler. Termostaten skal sidde frit og må derfor ikke være tildækket. Er det koldt udenfor, vil termostaterne automatisk åbne og radiatorerne blive varme. Omvendt, lukker termostaterne også ned for varmen, hvis temperaturen stiger i rummet. KONTROLLÉR TERMOSTATERNE Når du skruer helt op, skal radiatoren blive varm over det hele. Omvendt skal den efter en time eller to blive kold, når du lukker termostaten. Det er en god idé at kontrollere termostaterne et par gange om året. Hvis termostaterne ikke fungerer, kan man kontakte varmemesteren for råd og vejledning. Ringgården Ringgården Update 8 Update
ICE-WISH et nyt EU-projekt sætter fokus på forbruget Tegning: Bjerne Johansen Et pilotprojekt i afd. 5 Ringgårdens afd. 5 er inviteret til at deltage i ICE-WISH, et EU-støttet projekt, der involverer 300 almene boliger i 10 EU-lande. Spare 15% Målet er at vise, at deltagernes forbrug kan nedsættes med 15% alene ved at sætte fokus på energiforbrug og energirigtig adfærd. Uden at forringe hverdagen! Forbruget på TV Deltagerne i projektet får installeret intelligent trådløst målerudstyr til måling og formidling af lejemålets forbrug. Via TV et, hvor der etableres en særlig ICE-WISH kanal, kan man følge sit forbrug; man kan sammenligne det med andres og få gode spareråd. Planen er, at ICE-WISH skal starte i januar 2012. Projektet detaljeres Beboerne i afd. 5 fik de første informationer om projektet på årets afdelingsmøde. Så snart vi har mere styr på detaljerne i projektet, vil afdelingens beboere modtage flere informationer. Derefter kan vi for alvor gå i gang med at rekruttere deltagere til projektet. Det glæder vi os til. lulu Ringgården Update 9
Superglade for deres spritnye fælles hjem For Pernille og Michael, som begge er studerende på Handelshøjskolen, er boligen i afd. 32 Skejbyparken deres første fælles hjem. Update har fået lov at komme indenfor i den moderne studenterhybel, der egentlig var mærket som seniorbolig. Beboerbesøg Idet jeg banker på døren, husker jeg, at der på afdelingsmødet i afd. 32 blev talt om, at dørklokkerne stadig mangler. Pernille og Michael byder velkommen og viser rundt i boligen. Alt er så velgennemtænkt og praktisk, siger Michael. Det er tydeligt, at det er en bolig, som matcher deres behov. De møbler, de sammen har anskaffet sig, understreger boligens lette og lyse karakter. Sofaen er en sovesofa, så de kan have overnattende gæster. Det relativt lille spisebord kan udvides, så der er plads til mange venner til spisning som f.eks. før Grøn Koncert på Vestereng næsten lige ved siden af, fortæller Pernille. Skejby er ok centralt Flere af vores venner og bekendte sagde nåhh i Skejby, når vi fortalte hvor vi havde fået bolig, fortsætter hun. Men for Pernille og Michael var Skejby mere end ok, da de stort set altid har boet i periferien. Pernille boede midlertidigt hos sin far i Højbjerg og Michael sammen med en kammerat i Margrethehøjparken lige på den anden side af Randersvej. Herfra er det jo bare 10 minutter på cyklen, så er man jo i centrum, siger Michael. Vennerne har også fundet ud af, at det er ok at bo i Skejby især efter Grøn Koncert. Og så er der mere roligt og mere luft her, siger Michael. Nemt og hurtigt at få en bolig Mange undrer sig også over, at de overhovedet kunne få en bolig, da man altid hører, at det kan tage mange år på ventelisten. Pernille forklarer, at hun i sin jagt på en fælles bolig, var på AARHUSboligs hjemmeside. Her så hun, at der var ledige boliger i afd. 32. Jeg ringede straks ind til Ivan (udlejningschefen i Ringgården) og kort efter fik vi tilsendt tilbud. De var dog ikke heldige i første runde. Men i anden runde, lykkedes det. De troede dog at det var en fejl, da der i brevet stod, at det var en seniorbolig. Pernille ringede igen til Ivan, som kunne berolige hende med, at det ikke var en fejl, men at det skyldtes, at der ikke var ansøgere på +55. Vi grinede lidt af, at vi skulle bo i en seniorbolig. Men det var jo fantastisk, at det gik så hurtigt. Oven i købet en ny bolig, der var superlækker at flytte ind i, siger Pernille. Michael fortæller, at han betalte næsten det dobbelte hos en privat udlejer i Margrethehøjparken og så var det ikke engang så godt. Gevinst med fokus på miljøet For dem begge er det en ekstra ge-vinst, at det sted, de bor, har fokus på miljøet. På Handelshøjskolen, hvor de begge læser Engelsk og Kommunikation på henholdsvis 2. og 3. år er der også fokus på miljøet. De synes begge, at de markante solceller, som er integreret i altanværnene, er en god idé. De var også begge med til at stemme forslaget om solcelleanlæg på taget igennem på afdelingsmødet (læs mere på s. 26). De håber og tror, at det også kan mærkes på deres varmeregnskab, at boligen er lavenergiklasse 1. Sidst de tjekkede deres forbrug på NRGi s hjemmeside, lå de i hvert fald langt under det forventede forbrug. En god studenterhybel At der er godt isoleret betyder også, at vi næsten aldrig hører naboerne, fortæller Pernille. Det er rart, når vi skal læse. Til gengæld kan vores naboer ikke høre, når vi har gæster og hører musik eller spiller Gæt & Grimasser. Nok var boligen tænkt som seniorbolig, men den fungerer eminent som studenterhybel. Der er ikke noget at sætte en finger på, siger de to studerende. Måske lige dørklokkerne. lulu 10 Ringgården Update
Ringgården Update 11
Almene Boligdage lidt mere af det hele Det var en storstilet to-dages konference i Bellacentret en blanding af fællesoplæg, workshops, konferencer og ekskursioner. Formålet var at give de 1200 deltagere indblik i nogle af de mange spændende aktiviteter, der foregår rundt om i landet, men også inspiration til nye måder at arbejde på. Der var masser af aktiviteter at shoppe rundt i for Ringgårdens ni repræsentanter (både hovedbestyrelsesmedlemmer og medarbejdere) på Almene Boligdage. Konferencen blev åbnet den 2. september af blandt andre socialminister Benedikte Kiær og EU-kommissær Connie Hedegaard. Undervejs i konferencen lagde blandt andre journalist Lone Kühlmann, livsstilsguru Chris MacDonald, komiker Jan Gintberg og studievært Clement Kjersgaard op til debat om forskellige aspekter omkring det at bo alment. Herudover var der 20 workshops om alt fra røgfrie boliger til PCB, er det farligt? Udstillingen handlede om danske almene boliger og var opdelt i tre temaer: Tilbageblik, Her & Nu og Fremsyn. Her fik vi en pædagogisk beretning om det almene byggeris arkitektoniske og boligmæssige kvaliteter. På messen havde leverandører, boligorganisationer m.m. stande. Her præsenterede AARHUSbolig det stærke og unikke samarbejde i Aarhus. Standen var godt besøgt, måske fordi man kunne vinde en IPad2 ved at svare på, hvor mange boliger man kan søge på aarhusbolig.dk. På messen mødte vi blandt andet også et operakor og TV-kokken Mik Schack. Begge dage var der spændende ekskursioner, bl.a. en sejltur i Københavns Havn, hvor vi kom forbi husbåden her på fotoet. Intet under at vi var mætte af indtryk, da vi forlod Bellacentret sidst på lørdagen og drog hjem til Aarhus. ivan 12 Ringgården Update
Årets gang i Ringgården Budgetlægning Målet med serien om årets gang er at give læserne indsigt i den cyklus, alle Ringgårdens afdelinger gennemlever hvert år i en tæt dialog mellem afdelingernes bestyrelser og Ringgårdens medarbejdere. Regnskab udarbejdes Regnskabsmøde Afstemning Markvandring Årsafslutning Budgetlægning Huslejevarslinger Afdelingsmøder Budgetter sendes Budgetmøde En afdeling i Ringgården er en selvstændig økonomisk enhed. For at få alle dele til at gå op i en højere enhed, følger alle afdelinger hvert år den samme faste procedure, en slags cyklus der sikrer, at man ikke glemmer nogle af de mange elementer, der er indeholdt i driften af en beboelsesejendom. Denne cyklus kalder vi for årshjulet. I nr. 98 handlede det om regnskabet; i nr. 100 var det markvandringen som ligger til grund for budgetlægningen. Denne gang handler det om budgetmøderne, som finder sted medio august. Siden markvandringerne i aprilmaj måned har inspektørerne og økonomimedarbejderne arbejdet på at finde en fornuftig balance i afdelingernes budgetter. Udgifter og indtægter skal balancere; det kaldes balancelejeprincippet. Og det er jo lidt af en kunst, for budgettet bygger for en stor dels vedkommende på skøn for udgifter, der ligger halvandet år ud i fremtiden. På budgetmødet fremlægges budgetterne for afdelingsbestyrelserne, der har mulighed for at komme med småændringer og tilføjelser til budgettet. Herefter skal budgettet gøres klar og udsendes til alle beboere inden afdelingsmøderne. Ringgården Update 13
Sensommerens budgetmøder I år havde 28 af Ringgårdens 44 afdelinger på forhånd meddelt, at de ville møde op til fremlæggelse og gennemgang af afdelingernes budgetter. Torsdag den 11. august er store budgetmødedag i Ringgården. Rundt om i Ringgården har medarbejdere fra økonomiafdelingen indrettet sig ved mødeborde, hvor de tager imod afdelingsbestyrelserne. De tre inspektører står klar, parat til at træde til, hvis der er spørgsmål om vedligeholdelse og drift. Med som flue på væggen Jeg får lov at være flue på væggen i det lyserøde mødelokale i kælderen. Her tager Annie-Mari fra økonomiafdelingen imod afdelingsbestyrelsen fra afd. 23, Kirsebærhaven/Solbærhaven i Lystrup. Udover formanden Jens deltager Anette og Flemming samt deres kontaktperson Ulla fra hovedbestyrelsen. De nye budgetfoldere Annie-Mari har nogle kommentarer til budgetfolderen, som på forhånd er sendt ud til afdelingsbestyrelserne. De nye brugervenlige budgetfoldere blev taget i brug sidste år, og der er stadig indkøringsproblemer, fortæller hun. Blandt andet er bagsiden stadig under udvikling. Her kommer bl.a. sammenligninger med andre afdelinger og afdelingens karakterbog. Begge dele kan blive et godt udgangspunkt for diskussioner på afdelingsmødet om afdelingens udvikling. En ny indtægt for afdelingen I får en huslejestigning på 0,52%, siger Annie-Mari. Det medfører en veltilfreds lyd fra formanden, efterfulgt af, det klager vi ikke over. Der er faktisk flere poster der stiger markant: ejendomsskatter og vand. Men det afføder ikke en huslejestigning, da afdelingen har en ny indtægt på ca. 30.000 kr. ved at udleje masteplads til Telenor. Masten er udformet som en flagstang med knop og det hele, så ingen tænker over, at det er en antennemast der står på bakken i Kirsebærhaven. Der er endda plads til at sætte afdelingens henlæggelser op så der bliver råd til at få lavet flere af de ting man talte om på markvandringen, blandt andet udskiftning af låsesystemet. Budgettet gennemgås Annie-Mari gennemgår budgettet punkt for punkt. Renovationen er sat til stige 3%. Det skal undersøges, for afdelingen har fået nyt affaldssystem med store centrale containere i stedet for individuelle spande. Ganske vist tømmes containerne nu én gang ugentlig, hvor de før blev tømt to gange. Anette bemærker et fald på afdelingens forsikringssum. Annie-Mari forklarer at det skyldes, at man har forhandlet nye forsikringsaftaler. Det gør man hvert andet år men denne gang er det besparelser, der kan mærkes. Er der sat penge nok af til snerydning, spørger Anette. Det er en af de ting, det er svært at spå om, siger Annie-Mari. De seneste hårde vintre har medført et underskud på den konto. Men de bliver enige om at tage chancen. Bliver klædt på For afd. 23 byder budgettet ikke på overraskelser. Det skal det jo helst heller ikke, da man på markvandringen har talt om de ting, der skal gøres. Men budgetmødet er en god måde at få mere indsigt i budgettet de tre fra afd. 23 er nemlig relativt nye i bestyrelsessammenhæng. De stiller mange spørgsmål om, hvad de forskellige poster dækker over. Ja, budgetmøderne er en god måde at blive klædt på til at kunne svare på spørgsmål til afdelingsmødet i september. lulu 14 Ringgården Update
Facts om drift og budget Ingen skal tjene på huslejen Almene lejelejligheder er først og fremmest karakteriseret ved, at ingen skal tjene på huslejen. Balancehuslejeprincippet I en almen boligafdeling skal lejen fastsættes, så der er balance mellem udgifter og indtægter. Man må altså hverken budgettere med underskud eller overskud. Et overskud på bundlinjen betyder nemlig i realiteten, at beboerne betaler for meget i husleje. - Henlæggelser opsparing Med til årets budget hører de opsparinger kaldet henlæggelser der skal til for at opretholde en fornuftig standard af vedligeholdelse i ejendommen. Derfor er det nødvendigt at kigge frem i tiden. Er alle køleskabe fx indkøbt på ca. samme tid, ja så er det også sandsynligt, at de begynder at blive livstrætte cirka samtidig. Og i stedet for at regningen hænger på de beboere, der tilfældigvis bor i ejendommen på et givent tidspunkt, så sikrer man via henlæggelserne, at nutidige og fremtidige beboere er lige godt stillet hvad angår boligstandard. Overskud Har en afdeling færre udgifter end beregnet, går overskuddet først og fremmest til at dække eventuelle underskud fra tidligere år. Ellers overføres overskuddet til en resultatkonto. Et overskud betyder altså ikke, at beboerne får huslejepenge tilbage det betyder som regel at de efterfølgende års huslejestigninger bliver mindre, end de ellers ville være. Kig på budgettet Det kan godt betale sig som beboer at interessere sig for det budget, der én gang om året dumper ind ad brevsprækken. Du kan nemlig selv være med til at påvirke, hvad pengene i din afdeling skal bruges til. Synes du, det er svært eller har du spørgsmål til de enkelte poster, kan du altid bede din afdelingsbestyrelse forklare, ligesom du på afdelingsmødet kan stille spørgsmål. Solidaritet i huslejen Bor man alment er man automatisk omfattet af et slags solidarisk sikkerhedsnet, som er lovbefalet. Det er nemlig sådan, at selvom de oprindelige lån på en ejendom er betalt ud, så betaler beboerne stadig det samme beløb i husleje, som da lånet eksisterede. Pengene overføres til forskellige fonde og kasser, som så bruges til at hjælpe afdelinger, der har behov for ekstrahjælp. På den måde sikrer man kollektivt, at man som almen beboer ikke pludselig bliver mødt med en uoverskuelig stor huslejestigning. Ringgården Update 15
Helle Eskesen I sidste nr. af Update sagde vi her i administrationen farvel til Helle og goddag til Maria, som havde været på barsel. Den 30. juni tog vi afsked med Helle, men inden dagen var omme, var det overraskende nok Maria, vi skulle sige farvel til. Maria fik nemlig i sidste øjeblik nyt job i Horsens, hvor hun bor. Helle er nu blevet fastansat i økonomiafdelingen, hvilket vi er meget glade for. Helle står for forbrugsregnskaber og vaskekort m.v. Stillingsopslag: Oldfrue søges pr. 1 januar 2012 til Ringgårdens selskabslokale på Paludan Müllers Vej, 92 pr. 1. januar 2012 Oldfruen fører tilsyn med selskabslokalet i forbindelse med udlejning, hjælper til ved arrangementer i boligforenings regi, står for indkøb til løbende drift, hovedrengøring m.m. Den månedlige arbejdstid er fastlagt til 65,37 timer. Herudover vil der være ekstra arbejde, som aflønnes med timebetaling. Aarhusbolig til DHL stafetten den 18. august 2011. Ringgården deltog med to løbehold og et gåhold... Du kan læse mere på www.bf-ringgaarden.dk eller kontakte udlejnings- og personalechef Ivan Søndergaard på 8830 3053. Ansøgningen sendes til Boligforeningen Ringgården, Dybedalen 1A, 8210 Århus V pr. brev eller på mail isj@bf-ringgaarden.dk senest den 27. oktober 2011. Maximum beløbet for råderet er nu 117.340 kr. 16 Ringgården Update