1
Billund Lufthavn A/S Miljøredegørelse 2013-2014 Udarbejdet af Susanne Røndbjerg Godkendt af Anders Nielsen April 2015 Revision 1 2
Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 5 2 Stamoplysninger... 6 3 Ledelsens beretning... 8 3.1 Sammenfatning... 9 4 Billund Lufthavns anlæg og organisation... 11 4.1 Organisation... 11 4.2 Miljøstyring og medarbejderinddragelse... 11 5 Miljøpolitik... 12 5.1 Lufthavnens fokusområder... 12 6 Miljøkortlægning... 14 6.1 Oversigt... 14 6.2 Krav til leverandører... 14 6.3 Væsentlige miljødata og nøgletal 2009-2014... 16 6.3.1 Energi... 17 6.3.2 Vand... 24 6.3.3 Hjælpestoffer og kemikalier... 25 6.3.4 Luftforurening... 31 6.3.5 Lugt og støv... 34 6.3.6 Affald og genanvendelse... 34 6.3.7 Støj og vibrationer... 35 6.3.8 Spildevand... 36 6.3.9 Beskyttelse af grund- og overfladevand samt jord... 36 6.3.10 Driftsforstyrrelser og uheld... 36 6.3.11 Udledninger til jord... 37 6.3.12 Naturpleje på Billund Lufthavn... 38 7 Overholdelse af miljølovgivningen... 39 7.1 Egenkontrol... 39 8 Status for fokusområder 2013... 42 9 Vurdering og prioritering... 44 9.1 Vurdering af miljøpåvirkninger... 44 9.2 Prioritering af fokusområder... 45 10 Mål og handlingsplan 2015-2017... 47 11 Bilag... 49 3
Bilagsliste 1 Oversigtskort/Luftfoto 2 Organisationsdiagram 3 Miljødata 4
1 Indledning Billund Lufthavn ønsker at være blandt de førende lufthavne, når det gælder miljømæssige løsninger. Lufthavnen er meget bevidst om, at den dagligt påvirker miljøet og omgivelserne. Ud over at opfylde de lovmæssige krav og vilkår ønsker Lufthavnen også at opnå løbende forbedringer på miljøområder, som ikke er reguleret af miljølovgivningen. Det er en af årsagerne til, at Billund Lufthavn er medlem af Greenet. I dagligdagen har Lufthavnen særligt fokus på energiforbrug, vandforbrug, støj og affald. Samtidig har Lufthavnen sit eget miljøberedskab, der skal begrænse eventuelle uhelds miljømæssige påvirkning. Formålet med denne redegørelse er dels at opfylde Greenets krav om indsendelse af miljøredegørelse, dels at informere internt såvel som eksternt, om virksomhedens arbejde på miljøområdet. Redegørelsen ses som et værktøj til at holde fokus på miljøpolitikken og til at få sat fokus på konkrete handlinger til miljøforbedringer. Nærværende redegørelse er baseret på data for perioden 2009-2014. Data fra tidligere år fremgår af tidligere miljøredegørelser og statusrapporter. Der anvendes generelt registrerede/målte forbrug. Der afleveres en særskilt arbejdsmiljøredegørelse. 5
2 Stamoplysninger Basisoplysninger om virksomheden Billund Lufthavn A/S fremgår af det efterfølgende. Virksomhedens navn og adresse Billund Lufthavn A/S Passagerterminalen 10 7190 Billund Telefon og Fax 76 50 50 50-76 50 50 76 E-Mail info@bll.dk Web adresse www.bll.dk CVR-nr 23 34 31 18 P-nr 1001559588 Branchekode og -betegnelse 522300 Serviceydelser i forbindelse med luftfart Hovedaktivitet Hovedaktiviteter er lufthavnsdrift herunder leverandør af serviceydelser til passagerer og flyselskaber samt drift af Cargo Center Billund Listepunkt 1 H202 Lufthavne, flyvestationer og flyvepladser Risikobekendtgørelsen Ikke omfattet Miljømyndighed Billund Kommune, Jorden Rundt 1, 7200 Grindsted Antal ansatte Ca. 700 fuldtidsbeskæftigede medarbejdere i 2014. Derudover et ikke ubetydeligt antal ansatte i øvrige firmaer på lufthavnen Ansvarlig ledelse og miljøansvarlig Lufthavnschef, adm. direktør Kjeld Zacho Jørgensen Ansvarlig for miljøområdet, projekt- & udviklingschef Anders Nielsen Miljømedarbejder Susanne Røndbjerg, srb@bll.dk Miljøkontakt Sidste miljøredegørelse September 2010 2 Næste miljøredegørelse Marts/september 2018 Miljøredegørelsen omfatter perioden 2009-2014 Oplysninger om miljøgodkendelser og spildevandstilladelser miljøgodkendelse for støjbelastningen er fra 2007. Gældende miljøgodkendelse for lufthavnen er fra 2011 og Revurdering af miljøgodkendelse og godkendelse af ansøgte udvidelser og ændringer, dateret 08. april 2011. Ændret miljøgodkendelse af støjbelastningen fra Billund Lufthavn, dateret 04. juli 2007 Miljøgodkendelse for støjbelastningen skal revurderes i løbet af 2015. Der skal i øvrigt gennemføres en VVM-proces hvor ændret brug af baneforholde skal vurderes. 1 Jf. Miljøministeriets Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed BEK nr 669 af 18/06/2014 med senere ændringer 2 Billund Lufthavn har fået udsat nærværende redegørelse efter aftale med Greenet. 6
Lufthavnen er en bilag 2-virksomhed 1, hvorfor ændringer på lufthavnen skal VVM-screenes og der skal indhentes miljøgodkendelse til ændringer på virksomheden. Derfor har lufthavnen en række miljøgodkendelser af: Hangar 01-03 Ændrede forhold om vask og tankning ved hangar P-arealer (udvidelser) Ændrede afvandingsforhold (vinterudledning) Base for landsdækkende akutlægehelikopter Kvalitativ beskrivelse af de væsentligste miljø- og ressourcemæssige forhold Spildevandstilladelser: Tilladelse til nedsivning af overfladevand fra vaskeplads ved Håndværkergården på Billund Lufthavn, dateret 17. april 2008 Revideret tilladelse til afledning af spildevand til det offentlige spildevandssystem, dateret 21-06-2012 Lufthavnens største ressourcetræk sker i form af forbrug af energi (el, varme og brændstof) og vand. Desuden anvendes diverse hjælpestoffer herunder afisningsmidler til fly og bane, skumvæske til brandslukning, produkter til rengøring, opvask, tøjvask, Kontorartikler samt olie og smøremidler. Lufthavnen har hovedsagelig fokus på støj, energi, overflade- og grundvand, emission og affaldshåndtering. Nøgletal Gældende for 2013 Gennemsnitligt antal ansatte i 2013 714 Starter og landinger 50.072 Passagerer 2.829.532 Luftfragt 63.420 Gældende for 2014 Gennemsnitligt antal ansatte i 2014 698 Starter og landinger 48.864 Passagerer 2.852.076 Luftfragt 62.608 Tabel 1, Stamdata for Billund Lufthavn anno 2014 7
3 Ledelsens beretning Billund Lufthavn ønsker at være kendt som en miljøbevidst virksomhed. Vi ønsker ikke alene at opfylder de krav og vilkår, som myndighederne har stillet os, men ønsker at kunne forudse forandringer og være parate til at tackle nye miljømæssige udfordringer. Vi er bevidste om, at vi dagligt påvirker miljøet og vores omgivelser. Bevidstheden om miljøhensyn udspringer af vores vision og miljømålsætning og er forankret fra ledelse til de ansatte gennem fokus på dels at vælge de miljørigtige løsninger og dels at have en miljørigtig adfærd i dagligdagen. Året 2014 fejrede Billund Lufthavn 50-års jubilæum. Året blev i øvrigt femte år i træk med passager-rekord på 2.852.000 passagerer. Ansatte på lufthavnen har bidraget med input til redegørelsen, da redegørelsen gerne skal afspejle hverdagen på lufthavnen. Det gælder både involvering af områdechefer for alle forretningsområder men også de ansatte, der sikrer den daglige drift. Potentielle fokusområder har i øvrigt været drøftet indledningsvist med miljømyndigheden. I perioden siden aflevering af sidste statusrapport er der på miljøområdet sket følgende: Lufthavnen har fået en revideret spildevandstilladelse Lufthavnens affaldshåndbog er revideret Der er udarbejdet en naturplejeplan Pilotprojekt vedr. flyventilation baseret på fjernvarme er gennemført I 2012 er sat 3 eldrevne GPUer med kabeloprul i drift. Kablet giver øget fleksibilitet, hvorfor flere fly kan betjenes med el-drevne GPU er i stedet for dieseldrevne Der er i 2014 installeret en el-gpu i syd, tidligere var der kun diesel-drevne GPU er i syd I 2014 er der høstet energipil til varmeproduktion hos Billund Fjernvarme Lufthavnen har indkøbt nye sweepere, der kan rydde sne, feje og blæse vand væk fra asfaltarealerne fremfor at bruge kemisk afisning Nogle miljøpåvirkninger er mere væsentlige end andre. Vi har et højt forbrug af energi og vi påvirker vores arbejdsmiljø og nærmiljø med en stor støjbelastning, som kræver et konstant fokus. Vores forbrug af midler til afisning af bane og fly er essentiel af hensyn af flysikkerheden, men er samtidigt et emne vi til enhver tid skal have fokus på, for at sikre at brugen ikke resulterer i en negativ påvirkning af det omgivende miljø.. Støjbelastningen har de senere år ligget stabilt til svagt faldende mens passagertallet stiger. Lufthavnen har løbende fokus på besparelsesmuligheder i forhold til energiforbrug. Det skåner miljøet og har også økonomiske fordele. Der er i 2014 sket udskiftning af belysningskilder til LED enkelte steder. Erfaringerne fra disse udskiftninger skal danne grundlag for en strategi for udskiftning af yderligere lyskilder til LED på lufthavnen. I 2015 skal BLL have gennemført et obligatorisk energisyn som følge af Bekendtgørelse 1212 af 19/11/2014 om Energisyn. Dette energisyn vil frembringe forslag til energiforbedringer, som kan vurderes og evt. implementeres fremadrettet. 8
En stor udfordring for lufthavnen er de øgede mængder af overfladevand på lufthavnens arealer. I takt med at det bebyggede og befæstede areal stiger, skal der afledes mere overfladevand. I 2013 er der udarbejdet en ny affaldshåndbog gældende for BLL. Affaldshåndbogen foreskriver en øget sortering af affald, hvilket sikrer en mere miljøvenlig og økonomisk fordelagtig bortskaffelse. Tiltagene i den nye affaldshåndbog er indarbejdet i de daglige rutiner i løbet af 2014. I bestræbelserne på at minimere risikoen for birdstrikes er der i 2013 udarbejdet en naturplejeplan på lufthavnen, Naturplejeplanen er udarbejdet under hensynstagen til 3-beskyttede arealer på lufthavnen i det omfang, det kan forenes med naturpleje med henblik på at reducere birdstrikes. Naturplejeplanen er i 2014 færdiggjort og mål og handleplaner for indsatser fremadrettet er nedfældet. Billund Lufthavn afleverer nu sin 7. miljøredegørelse til miljønetværket. Miljøredegørelsen ses som et værktøj til at holde fokus på vores miljøpolitik og til at få igangsat konkrete handlinger til miljøforbedringer. 3.1 Sammenfatning Lufthavnen har en støt stigende aktivitet i form af flere passagerer og fragt. Dog ses et fald i antal operationer som følge af større fly og en bedre belægning på flyene. Støjbelastningen fra operationer på lufthavnen er for Billund By og total-belastning hhv. stabile og svagt faldende. Lufthavnens ressourcetræk og forbrug af energi, vand og hjælpestoffer er i mange tilfælde afhængig af operationer og vejrafhængigt. Lufthavnens el-forbrug har de seneste år været stabilt, mens forbrug af varme og brændstof er faldet. Emissionen af CO 2, SO 2 og NO x steg fra 2012 til 2013, men er faldet fra 2013 til 2014. Lufthavnens samlede vandforbrug er i perioden 2013 til 2014 faldet med 20 %, mens vandforbruget i terminalen er steget med 3 %. Vandforbruget er også delvist vejrafhængigt, da der bruges vand til fortynding af de-icing/antiicing-midler. Forbruget af vand til de-icing/anti-icing er halveret i samme periode. Minimeringen af forbrug af Aviform til glatførebekæmpelse hænger også sammen med introduktionen af alternative metoder til glatførebekæmpelse. Der er blevet anvendt sand/granit siden 2011 og nye sweepere til at feje/blæse vand væk fra arealerne siden 2014. 9
Lufthavnens forbrug af rengøringsmidler har siden 2010 ligget stabilt omkring 0,05 L pr m 2 bygningsareal pr. år. Der er meget fokus på korrekt dosering og ligesom med indkøb af kontorartikler er der stort fokus på miljøcertificering og samlede indkøb/leverancer. Lufthavnen har de senere år produceret mere affald, men en større andel af det har været til genanvendelse. 10
4 Billund Lufthavns anlæg og organisation Billund Lufthavn blev indviet i 1964 med en start- og landingsbane på en længde af 1660 meter. I de følgende år udbyggedes lufthavnen i takt med den stigende trafik. Efter flere forlængelser nåede banen i 1974 sin nuværende længde på 3.100 m. Den nuværende terminalbygning blev taget i brug i 2002, passagerterminal er på 40.000 m² og er designet til at ekspedere 3,5 millioner passagerer om året. Lufthavnen ejer cirka 550 hektar i alt, hvoraf 280 hektar er indenfor hegnet. En mindre del af jorden er lejet ud til landbrugsformål. Af de 550 ha. er 170 hektar befæstet (bygninger, bane, rulleveje, platform m.v.). Oversigtskort over lufthavnen ses i bilag 1. I perioden 2012-2014 er der bygget 3 hangarer i den nordøstlige del af lufthavnens område. Hangarene er lejet ud til tre forskellige flyselskaber. 4.1 Organisation Billund Lufthavn varetager selv de fleste opgaver omkring servicering af passagerer og luftfartsselskaber. Det betyder, at der finder mange forskellige aktiviteter sted. Lufthavnens organisation er opbygget i områder efter disse aktiviteter og hvert område er opdelt i afdelinger. Vedlagt i bilag 2 findes organisationsdiagram. Aktiviteterne kan kort opdeles i følgende områder: Vedligehold af bygninger, materiel, baner og lufthavnens arealer i øvrigt samt teknisk udstyr Vintertjeneste (snerydning, afisning af bane og fly) Handling (servicering af passagerer og håndtering af bagage) Sikkerhedskontrol (security) Håndtering af gods (cargo) Catering Butikker Rengøring Administration 4.2 Miljøstyring og medarbejderinddragelse Lufthavnen har ikke et certificeret miljøledelsessystem, men arbejder med en stadig udbygning og forbedring af miljøstyringen på lufthavnen. I praksis foregår det overordnede arbejde med miljøspørgsmål i flere mere eller mindre formaliserede netværk. Den uformelle fremgangsmåde er valgt under hensyntagen til stedets kultur og ud fra en vurdering af, at det er på den måde, vi får skabt det største ejerskab i organisationen og dermed det bedste resultat. Forankring af miljøarbejdet sker bl.a. gennem information og dialog. Information sker via medarbejderbladet Open Air og vores intranet. Lufthavnen har desuden en elektronisk idé-bank, hvor medarbejdere kan aflevere forslag, f.eks. om energibesparelser. Dialogen foregår på tværs i organisationen og involverer mange af lufthavnens afdelinger. Det er vigtigt at have fokus på den direkte kommunikation, ligesom ledelsen er en vigtig aktør i forhold til at sikre prioritering og forankring af en miljøbevidst adfærd. 11
5 Miljøpolitik Billund Lufthavn ønsker at være kendt som en miljøbevidst virksomhed, og stræber efter at være blandt de førende lufthavne, når det gælder miljømæssige løsninger. Lufthavnens miljøpolitik har følgende ordlyd: Vi vil - sammen med myndighederne - forudse forandringer og være parate til at tackle nye miljømæssige udfordringer Vi vil - sammen med flyselskaber og øvrige aktører i lufthavnen - skabe løbende forbedringer Vi vil aktivt arbejde for indførelse af ny teknologi og viden, således at påvirkninger af natur og omgivelser nedbringes/minimeres Vi vil åbent - både internt og eksternt - orientere om udviklingen i Billund Lufthavns påvirkning af miljøet Vi vil gennem oplysning og træning øge medarbejdernes miljøbevidsthed, således at miljømæssige hensyn vægtes højt i det daglige arbejde, både når det gælder indkøb, vandog energiforbrug, støjbelastning samt emissioner af, røg, partikler og lugt 5.1 Lufthavnens fokusområder Energi Lufthavnen forsøger løbende at optimere og minimere lufthavnens energiforbrug. Vi foretager løbende beregninger af mulige energibesparelser, bl.a. er der i 2014 skiftet fra almindelige lysstofrør til LED-rør i en fragthal. Lufthavnen vil i løbet af 2015 få gennemført det obligatoriske energisyn for større virksomheder 3, hvilket vil kortlægge potentielle områder for energibesparelser fremadrettet. Vandforbrug På lufthavnen bruges vand til alm. forbrug, fortynding af de-icing/anti-icing og til træning og afprøvning af brandslukningsudstyr samt vand til fly. Over halvdelen af lufthavnens vandforbrug sker i terminalen i nord. Lufthavnen forsynes med vand fra Billund Vandværk. Tårnet blev tidligere forsynet med vand fra egen boring placeret ved tårnet, men den er sløjfet og Tårnet er koblet på vand fra Billund Vandværk i forbindelse med, at HEMS (akutlægehelikopterbase) blev etableret i 2014. Grundvandskøleanlægget til regulering af temperaturen i terminalen i nord i sommerhalvåret fødes med vand fra egne boringer placeret på lufthavnens areal, vand som jo returpumpes. Afvanding Lufthavnen optimerer og minimerer løbende lufthavnens vandforbrug og spildevand. Lufthavnen har et omfattende program for overvågning af grund- og overfladevand, der sikrer, at lufthavnens drift tager hensyn til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. Vi har i 2014 fået tilladelse til ændret vinterudledning fra regnvandsbassiner, der modtager vand fra forpladsen. Affald Med cirka 2,8 millioner passagerer om året, ca. 700 fuldtidsbeskæftigede og omtrent det dobbel- 3 Bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i store virksomheder, BEK nr 1212 af 19/11/2014. 12
te hos lejere produceres en hel del affald på lufthavnen. Lufthavnen er omhyggelig med håndteringen af affald og med at sortere det og at få det afleveret til rette modtagere. Affaldshåndbogen for lufthavnen blev i 2013 revideret og der blev gennemført affaldskampagne for de ansatte med henblik på en bedre sortering af affald. Udover affald fra lufthavnens daglige drift, kommer affaldet fra flyene. Vi kan som lufthavn ikke direkte påvirke dette, men er forpligtiget til at aftage og håndtere affaldet. Flere af flyselskaberne arbejder også med affaldssortering og affaldsminimering, hvorfor dette er i tråd med lufthavnens ønske om at have fokus på affald. Støj Det er af største vigtighed for lufthavnene at holde fokus på støj og støjbelastning af omgivelserne. Vi forsøger så vidt muligt at begrænse støjen fra lufthavnen af hensyn til vores naboer i det åbne land og i Billund by. Støjen stammer primært fra startende og landende fly men også terminalaktiviteter, arealvedligehold og cargo-centret bidrager med støj. Lufthavnens støjbelastning er reguleret af en miljøgodkendelse, som er meddelt i 2007. Miljøgodkendelsen regulerer bl.a. antal flyvninger afhængigt af tidspunkt på døgnet, skoleflyvninger samt motorafprøvninger. Aktuelt arbejdes med VVM-redegørelse for hvorvidt visse medium-størrelses jetfly kan starte fra position MIKE (600 m mod vest) i stedet for fra den østlige baneende. Dette vil mindske taxikørsel med de pågældende fly og dermed mindske den samlede emission, brændstofforbrug og støjbelastning på de operationer. Miljøgodkendelsen for støjbelastningen påbegyndes revurderet i 2015. Emission Fra lufthavnen er der et bidrag af luftforurening/emission til omgivelserne særligt i forbindelse med starter og landinger af fly, men også fra motorafprøvninger og udstyr på landjorden. Vi arbejder løbende med at minimere emissioner i samarbejde med flyselskaberne. Af tiltag, der har indvirket positivt på emissionen, kan nævnes udskiftning af dieseldrevet GPU er med eldrevne og minimering/afkortning af motorafprøvninger for flymotorer til det mest nødvendige. I øvrigt har det en positiv indvirkning på emission, når flymotorerne udskiftes med nyere, forbedres med særlige kit eller ældre flytyper helt udgår. De nyere og forbedrede flymotorer har en bedre forbrænding og medfører dermed mindre emission til omgivelserne. 13
6 Miljøkortlægning Kortlægningen beskriver de påvirkninger Billund lufthavns aktiviteter har på miljøet, herunder aktiviteter som: Flyoperationelle aktiviteter: Handling, afisning af fly og bane samt snerydning. Passagerafledte aktiviteter i terminalen. Drift af lufthavnens anlæg, værksteder, fragtafdeling og øvrige bygninger. 6.1 Oversigt Den efterfølgende oversigt viser lufthavnens input, output og afledte strømme, herunder støj, emissioner, affald og spildevand i 2014. Emissioner CO 2: 3.700 ton SO 2: 800 ton NO x: 4.400 ton Støj TDENL-Bill: 130,9 db TDENL-tot: 134,6 db Output (2014) 48.864 operationer Input (2014) 2.852.000 passagerer 62.600 luftfragt Energi: 54.200 GJ Vand: 22.000 m 3 Figur 1, Oversigt over strømme 2014 Affald Affald: 889 ton Genanvendeligt:470 ton Afisningsmidler De-icing: 88.000 l Anti-icing: 15.000 l Aviform (s): 3.400 kg Aviform (l): 14.800 l Af oversigten fremgår udelukkende lufthavnens egne strømme samt støj fra fly, da dette har stort fokus på Billund Lufthavn. 6.2 Krav til leverandører Lufthavnen har i 2012 udarbejdet et oplæg til en handleplan for bæredygtige indkøb gældende for en udvalgt produktgruppe, herunder IT-udstyr, kontorartikler, rengøringsmidler og serviceartikler. Handleplanen har til hensigt at sikre bæredygtige indkøb og denne formulerer en række overvejelser, der skal sikre hensynet til miljøet i forbindelse med indkøb. Oplægget er endnu 14
ikke udmøntet i en færdig handleplan, men det ønskes der igen sat fokus på i form af en indkøbsstrategi eller leverandørkrav. Lufthavnen er underlagt nogle sikkerhedsregler, som gør at der ikke kan benyttes en hvilken som helst leverandør af ting til airside. Dette skal indarbejdes i en indkøbsstrategi/leverandørkrav. Lufthavnen har generelt en meget decentral indkøbsstruktur, dog bortset fra indkøb af rengøringsmidler. Indkøbet af kontorartikler og rengøringsmidler, herunder relaterede serviceartikler som bl.a. aftørringspapir sker i tæt dialog med leverandører, idet der er fokus på at indkøbe produkter, som er velegnede til den pågældende opgave med et minimum af belastning, miljø- og arbejdsmiljømæssigt. Dialogen er imidlertid ikke formaliseret i form af skriftlige leverandørkrav. Den gode historie Bl.a. for at sikre grønnere indkøb på kontorartikler og med en decentral indkøbsstruktur, er der indgået et samarbejde med Lyreco, hvor der prioriteres miljø-certificerede produkter (mærket med Svanen eller Blomsten) ved indkøb. Dette har resulteret i, at der i 2014 er opnået at en andel på 60 % af vores samlede indkøb hos Lyreco er miljø-certificerede produkter. Den højeste %-del blandt alle Lyrecos kunder. Målet blev ved aftalens indgåelse i 2010 sat til 75 % af vores samlede indkøb skulle være certificerede produkter. Det har vist sig at være en svær opgave, da der ikke er grønne produkter nok i forhold til hvad vi efterspørger. Vi stiler dog fortsat efter at nå målet på 75 %. Det er i øvrigt indført, at alle bestiller varer hos Lyreco om fredagen, så der leveres højest 1 gang pr uge fremfor flere små leverancer i løbet af ugen. 15
6.3 Væsentlige miljødata og nøgletal 2009-2014 Den følgende tabel viser miljødata samt nøgletal for perioden 2009-2014. Parameter Enhed 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Trafik Ændring 2013 til 2014 Ændring 2009 til 2014 Passagerer 1000 stk. 2.300 2.574 2.711 2.735 2830 2852 1% 24% Starter og landinger 48.783 51.520 51.858 50.021 50.072 48.864-2% 0% Luftfragt 1000 tons 45,500 61,600 63,300 61,660 63,420 62,608-1% 38% Passagerer pr operation 47,14 49,96 52,28 54,67 56,51 58,37 3% 24% Energi Brændstof (diesel og benzin) 1.000 liter 224 290 238 250 280 208-26% -7% El mwh 7.500 7.800 7.800 8.100 8.500 8.500 0% 13% Varme *1) mwh 5.300 6.300 4.700 5.200 5.000 4.500-10% -15% Energiforbrug i alt *2) GJ 55.800 58.500 55.500 57.200 58.600 54.200-8% -3% Energiforbrug MJ pr. passagerer MJ/pass 24 23 20 21 21 19-8% -22% Emissioner fra energiforbrug CO 2-udledning *3) tons 4.500 4.900 4.000 3.800 4.600 3.700-20% -18% SO 2 tons 1.000 1.100 800-27% NO x tons 5.400 5.400 4.400-19% Vand Vandforbrug i alt m3 21.300 27.400 25.500 29.000 27.200 22.000-19% 3% Vand/passager l/passager 9,3 10,6 9,4 10,6 9,6 7,7-20% -17% Affald Affaldsmængde produceret tons 617 760 724 771 897 889-1% 44% kg/1000 Affald pr. 1000 passagerer pers 268 295 267 282 317 312-2% 16% Støj * 4) TDENL-Billund db 130,6 131,5 131,4 131,2 130,9 130,9 0% 0% TDENL-Total db 134,4 135,3 135,0 134,9 134,7 134,6 0% 0% Afisningsmidler / glatførebekæmpelse 2009/ 10 2010/ 11 2011/ 12 2012/ 13 2013/ 14 Afisning af bane, rulleveje, apron m.v. (solid) tons 92 166 38 27 3-87% -96% Afisning af bane, rulleveje, apron m.v. (liquid) 1000 l. 289 243 172 117 15-87% -95% Flyafisning (anti-icing) 1000 l. 53 47 32 31 15-51% -72% Flyafisning (de-icing) 1000 l. 303 272 140 151 88-42% -71% *1) Energi til varmeproduktion (fjernvarme, naturgas, olie). Varmeforbrug er IKKE graddagekorrigeret *2) Brændstof, el og energi til varme omregnet til samme energienhed *3) Der er anvendt emissionsfaktorer fra key2green *4) Kontrolværdier (max. tilladte): TDENL-Billund = 135,7 db og TDENL-Total = 138,9 db *5) Til afisning af bane m.v. anvendes formiatholdige produkter. Til afisning af fly anvendes glycol Tabel 2, Oversigt over trafikken samt udvalgte miljødata og nøgletal for perioden 2009-2014. 16
GJ 6.3.1 Energi Så vidt det er muligt, er kun angivet lufthavnens eget forbrug. For enkelte lejere sker ikke særskilt måling af forbrug, specielt ikke af varme og vand. Energiforbruget er generelt målt og aflæst direkte ved forbrugsstederne, elforbruget er registreret af SydEnergi og modregnet lejeres forbrug. Lufthavnen har generelt et stort forbrug af energi. Lufthavnen skal i 2015 have gennemført det obligatoriske Energisyn i hht. Bekendtgørelse nr 1212 af 19. november 2014 om obligatorisk energisyn i store virksomheder. Energisynet resulterer i forslag til energioptimeringer, som kan implementeres. Implementeringen vil afhænge af investering og tilbagebetalingstid, men viser der sig nogle gode cases, vil forslagene blive drøftet ved prioritering af fremtidige investeringer. 70.000 Energi 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Figur 2, Lufthavnens samlede energiforbrug i perioden 2009-2014. Lufthavnens samlede energiforbrug til el, varme og brændstof i perioden 2009-2014 har ligget mellem 54.200-58.600 GJ pr år. Forbruget i 2014 fordeler sig med 57 % til el, 29 % til varme og 14 % til brændstof, i 2013 var fordelingen el/varme/brændstof 52/31/17 %. Forbruget af energi er afhængig af aktivitet i lufthavnen. Af Figur 3 fremgår forbruget af energi pr passager i perioden 2009-2014. 17
MJ/passager 30 Energi pr passager 25 20 15 10 5 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Figur 3, Lufthavnens samlede energiforbrug pr. passager i perioden 2009-2014. Det fremgår af figuren, at forbruget af energi pr. passager overordnet set er svagt faldende. Det hænger sammen med et stigende antal passagerer. Flere passagerer på samme/færre fly kræver ikke mere energi i form af brændstof til følgeydelser, varme til terminalen eller el til lys mm. El El anvendes til en række formål på lufthavnen, men primært: Ventilationsanlæg (som også sikre varme i terminalen) Belysning af landingsbane, rulleveje, forplads og interne veje samt parkeringsarealer (incl. 2 parkeringshuse) Bygningsbelysning Teknisk materiel (GPU ere, elektronisk udstyr, bagagesorteringsanlæg, m.m.). Driften af parkeringshus og arealer varetages af ekstern og lufthavnen har derfor ikke direkte indflydelse på dette energiforbrug. Men også her er der fokus på energiforbrug, i parkeringshusene er der delvist skiftet til LED-belysning for at afprøve lysstyrke og lysforholde. Forbruget til parkeringshus og parkeringsarealer indgår ikke i det følgende. I perioden 2012-2014 er der bygget 3 hangarer (1 hvert år), forbrug af strøm hertil indgår ikke i det samlede forbrug. Hovedparten af lufthavnens strømforbrug er i terminalbygning (cirka 70 %). De største strømforbrug står terminalens ventilationsanlæg (der også er bygningens varmekilde) og belysningen for. Forbruget er stort set uafhængigt af trafikken. Fragthallen bruger ca. 10 % og banelysets elforbrug udgør blot 5 % af det samlede forbrug i 2014. 18
mwh/passager mwh Af bilag 3 fremgår el-forbrug fordelt på hovedmålere. 10.000 El 8.000 6.000 4.000 2.000 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Figur 4, Elforbrug i perioden 2009-2014. Der er siden 2009 sket en svag stigning i det samlede elforbrug på lufthavnen. Særligt strømforbruget i 2013 og 2014 er højere end de tre foregående år. Det øgede strømforbrug kan der være flere årsager til, bl.a. - at der i 2011-12 skete en større ombygning af terminalens taxfree-område (bl.a. etableredes flere spisesteder) med et markant højere forbrug af strøm - der i 2012 er sat 3 eldrevne GPUer med kabeloprul i drift. Kablet giver øget fleksibilitet, hvorfor flere fly kan betjenes med el-drevne GPU er i stedet for dieseldrevne - der er i 2014 installeret en el-gpu i syd, tidligere var der kun diesel-drevne GPU er i syd - at en del udstyr generelt er overgået fra diesel til el 3,5 Elforbrug pr passager 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Figur 5, Elforbrug pr. passager i perioden 2009-2014. 19
Hvis det samlede strømforbrug sammenholdes med antal passagerer, ses en stagnerende tendens i 2012-2013-2014. Brændstof Brændstof anvendes til køretøjer og materiel af forskellig art, som bruges på lufthavnen i forbindelse med handling af fly og gods, transport internt på lufthavnen samt transport udenfor lufthavnens område. Kørsel udenfor lufthavnens område kan være både korte og lange ture, for eksempel er det ikke atypisk at køre langt for at se på nyt materiel eller hente reservedele. Eksterne operatørers brændstofforbrug i forbindelse med transport på lufthavnen indgår ikke. Lufthavnen råder over mange køretøjer af forskellig art. Der er ikke redegjort for sammensætningen eller miljøklasse (euro-norm). Lufthavnen har en del køretøjer af ældre dato, som med tiden vil blive skiftet ud med mere miljøvenlige modeller. Ved nyanskaffelser fokuseres på at købe materiel med den bedste miljøklasser (euro-norm). 350000 300000 250000 200000 150000 100000 50000 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Brændstofforbrug Figur 6, Lufthavnens samlede forbrug af brændstof til materiel og transport (egne køretøjer) i perioden 2009-2014. Det samlede brændstofforbrug er faldet med 25 % fra 2013 til 2014. Det er primært dieselforbruget, det er faldet. Benzinforbruget er faldet med 5 % og dieselforbruget er faldet med 27 %. Sættes brændstofforbruget i forhold til aktiviteten, i form af antallet af starter og landinger ses ikke en entydig tendens. Forbruget er langt mere styret af vejrforholde. Er det omskifteligt vejr (tø/frost) eller snevejr vil forbruget være større grundet vintermateriel, end hvis vejret er mildere. Særligt andelen af brændstof til heatere og vinterbekæmpelsesudstyr er meget vejrafhængig. Vejret kan ligeledes påvirke forbruget til øvrigt materiel i begrænset omfang, da bl.a. lufthavnens traktorer, som bruges til snerydning indgår her. 20
Brændstofforbrug (liter) 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 Vinterbekæmpelsesudstyr Heater Øvrigt materiel Brandmateriel Handling (forplads / parkering) Biler alle kategorier GPU 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Figur 7, Forbruget af brændstof i perioden 2009-2014 fordelt på materiel. Det største selvstændige forbrug af brændstof har Ground Power Units (GPU) samt lufthavnens køretøjer (biler alle kategorier) henholdsvis 26% og 20% af det samlede brændstofforbrug i 2014. I bilag 3 fremgår brændstofforbrug fordelt på materiel samt procentvise ændringer. Forbruget af brændstof til GPU er er faldet med 30 % fra 2013 til 2014. Det kan der være flere årsager til. En del af de dieseldrevne GPU ere er med tiden blevet erstattet af mere brændstoføkonomiske udgaver eller med de mere miljøvenlige, eldrevne GPU ere. I 2013 blev der installeret eldreven GPU i syd (GA-området), hvor der tidligere kun var mulighed for at bruge dieseldreven GPU. Generelt er der meget fokus på at bruge de eldrevne GPU er, da det også giver et bedre arbejdsmiljø på forpladsen grundet mindre emissioner. Forbruget af brændstof til vinterbekæmpelsesudstyr er faldet fra 2013 til 2014 med 51 %, et fald som primært kan tilskrives det milde vejr i 2014. Der bliver løbende skiftet heatere til mere brændstoføkonomiske modeller, samtidig med det meget milde vejr i 2014 har det nedsat forbruget af brændstof til heatere. Forbruget af brændstof til heatere er faldet 65 % fra 2013 til 2014. Forbruget af brændstof til øvrigt materiel er fra 2013 til 2014 faldet med 12 %, det påvirkes også i begrænset omfang af vejrforhold, da bl.a. lufthavnens traktorer og gummiged, som bruges til snerydning indgår her. Det eneste område, hvor brændstofforbruget er steget, er på brandmateriel, hvor forbruget er steget med 7 % fra 2013 til 2014. Det øgede forbrug vurderes at være et generelt udsving, som varierer fra år til år, alt efter hvor meget øvelse der er gennemført og hvor det er gennemført. En del træning af personalet sker på eksterne brandøvelsespladser, som medfører en del kørsel. 21
Den gode historie Lufthavnen opgør ikke transport og miljøpåvirkninger af gæsters transport til og fra lufthavnen, men det er ikke en ubetydelig miljøfaktor. I 2014 blev der parkeret 725.000 biler på lufthavnsparkeringen, dertil kommer de private biler og taxier, der kommer og afleverer og henter rejsende samt de personer, der arbejder på lufthavnen eller øvrige tilknyttede virksomheder og som kommer i bil dertil. Tidligere har Billund Lufthavn drevet egen busrute for rejsende fra Århus via Vejle til Billund, bl.a. som et led i at minimere antallet af biler, der hver dag kørte til Billund lufthavn. Efter en periode overgik busruten til rutetrafik, som blev drevet af et trafikselskab. I 2014 indgik lufthavnen et samarbejde med GoMore, som er en hjemmeside for samkørsel. Alt sammen i et forsøg på at gøre det nemmere at komme til Billund Lufthavn, samtidig med at der er en miljømæssig gevinst ved at skabe samkørsel i bus eller biler. Der er ingen registrering af, om der er kommet forholdsmæssigt færre biler til lufthavnen i forhold til antal rejsende efter de nævnte tiltag. Der er ydermere vedtaget jernbane fra Vejle/øst til Billund, som planlægges at stå færdig i 2019, dette forventes også at nedsætte antal biler til/fra lufthavnen i forhold til antal rejsende. Varme Der benyttes tre kilder til opvarmning: Fjernvarme (som er den primære opvarmningsform) til den nye terminal, incl. administration og servicebygninger samt den gamle terminal i syd og håndværkergården. Olie til opvarmning anvendes i tårnet og til opvarmning af de-icer. Dieselolie anvendes også i mindre omfang til nødgeneratorer. Nødgeneratoren forsynes fra samme tank som oliefyret, hvorfor der anvendes en off-road dieselolie og ikke fyringsolie. Dieselolie til opvarmning af de-icer og til nødgeneratorer indgår ikke i beregning af varmeforbrug. Naturgas anvendes i en del af den gamle terminal (fragten). En del af det naturgasforsynede område er lejet ud. Frem til februar 2012 havde DHL en lagerbygning og frem til februar 2014 havde DHL kontorlokaler i den gamle terminal. Efter ophør af disse lejemål anvendes arealerne igen af BLL, kontorfaciliteterne står tomme. Lufthavnens samlede forbrug af energi til rumopvarmning og opvarmning af vand i 2009-2014 vist i Figur 8. Af bilag 3 ses varmeforbruget fordelt på varmekilde. Varmeforbruget for Billund Lufthavn er ikke graddagekorrigeret. Det skyldes, at lufthavnens største varmeforbrug (59 %) sker i terminalbygningen. Varmeforbruget i terminalen er selvfølgelig afhængig af udetemperaturen, men påvirkes også i høj grad af vindforhold. Terminalen ligger uden afskærmning for vind og når portene i bagagesorteringen og indgangspartierne i terminalen står åben, påvirkes indetemperaturen væsentligt af udetemperatur men også vindforhold. 22
En ren graddagekorrigering uden korrigering for vind medfører derfor et misvisende billede af varmeforbruget. Såfremt der skal ske graddagekorrigering, bør den være korrigeret for vindbelastning grundet de særlige bygningsforholde, der gør sig gældende for lufthavnen med store porte i bagagesorteringen og meget trafik ind og ud af bygningen. Der er derfor ikke foretaget en graddagekorrigering af varmeforbruget for lufthavnen. 7000 mwh 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Fjernvarme Naturgas Fyringsolie Figur 8, Energiforbrug til varme i perioden 2009-2014. Forbruget er IKKE graddagekorrigeret. Ifølge teknologisk har det gennemsnitlige varmeforbrug i Danmark i 2014 været ca. 30 % lavere end i 2013. Lufthavnens samlede varmeforbrug har i 2014 været 11 % lavere end i 2013. Forbruget af fjernvarme, som udgør 93 % af lufthavnens varmeforbrug, har været 10 % lavere i 2014 end i 2013. Det mindre varmeforbrug skyldes primært, at det har været mildere vejr i 2014 end i 2013. Det faktum, at forbruget kun er faldet med 10 %, når det gennemsnitlige fald i varmeforbrug i Danmark fra 2013 til 2014 er vurderet af teknologisk institut til 30 %, vurderes at hænge sammen med, at temperaturen i terminalen er let vindpåvirkelig. Forbruget af gas til opvarmning er steget med 247 % fra 2013 til 2014. Det skyldes, at lufthavnen har overtaget lagerfaciliteter samt kontorlokaler i den gamle terminal, hvorfor forbruget i 2013 og 2014 ikke kan sammenlignes direkte. Lagerfaciliteterne anvendes og opvarmes derfor, kontorlokalerne står tomme men holdes svagt opvarmede og en del af lokalerne hænger varmemæssigt sammen med lokaler i brug til lufthavnens beklædningsafdeling, hvorfor disse holdes opvarmet tilsvarende lokaler for beklædning. Forbruget til opvarmning med gas overstiger dog også det forbrug, som DHL havde, mens de anvendte lager og kontorfaciliteterne. Det skyldes, at lufthavnen har højere temperatur på lagerfaciliteterne end DHL havde. Fyringsolie (off-road diesel) anvendes udelukkende til opvarmning af tårnet, her er forbruget faldet med 12 % fra 2013 til 2014. Hvorfor forbruget ikke er faldet yderligere jf. Teknologisk Instituts estimerede gennemsnitligt lavere varmeforbrug er ikke undersøgt nærmere. 23
m3 Andet Flaskegas bruges til brandøvelser, ukrudtsafbrænding og til at tørrer elementer før reparationer. Flaskegas er ikke opgjort til nærværende redegørelse, men er af ubetydeligt omfang i forhold til det samlede energiforbrug. 6.3.2 Vand Lufthavnen forsynes med vand fra Billund Vandværk. Tårnet blev tidligere forsynet med vand fra egen boring placeret ved tårnet, men den er sløjfet og Tårnet er koblet på vand fra Billund Vandværk i forbindelse med at HEMS (akutlægehelikopterbase) blev taget i brug i 2014. Lufthavnen anvender desuden grundvand som kølemedie i sommerhalvåret til regulering af temperaturen i terminalen i nord. Grundvandskøleanlægget fødes med vand fra egne boringer placeret på lufthavnens areal. Lufthavnens vandforbrug er beskrevet i det efterfølgende. 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 Vand 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Figur 9, Vandforbruget på lufthavnen i perioden 2009-2014. Der er i 2014 samlet set anvendt 19 % mindre vand end i 2013. Langt hovedparten af vandet anvendes i terminalen i nord (ca. 80 %), hvor vandforbruget fra 2013 til 2014 er steget med 3 %, mens passagertallet er steget med 1 %. I terminalen er der i 2013 udskiftet gamle vandhaner på toiletter med nye mere vandbesparende modeller med sensor. Der er pt. udskiftet ca. 30 vandhaner og der vil løbende blive udskiftet flere. Dette vil forventeligt medvirke til et fald i vandforbrug på sigt. Faldet i vandforbrug skyldes bl.a. vandforbrug til deicing, som er faldet ca. 55 % fra 2013 til 2014. Dette skyldes det mildere vejr i 2014 end i 2013. Ligeledes er vandforbruget i servicebygningen (rengøringsafdelingen), lufthavnens egen vaskehal, brandstation/brandbiler, GA terminalen i syd faldet med op til 20 %. Disse forbrug er alle mindre forbrug, men da flere af dem er faldet, påvirker det lufthavnens samlede forbrug. 24
l/passager 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Vand 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Figur 10, Vandforbrug i perioden 2009-2014 opgjort pr. passager. Hvis lufthavnens samlede vandforbrug sættes i forhold til antal passagerer, lå forbruget ca. 2 L lavere pr. passager i 2014 end i 2013. 6.3.3 Hjælpestoffer og kemikalier Der anvendes forskellige hjælpestoffer og kemikalier i forbindelse med driften af lufthavnen. De anvendte stoffer kan grupperes således: Midler til afisning af bane og fly Desinfektionsmidler til toilet- og vandvogne Midler til rengøring af bygningsarealer, inventar og fly samt tøjvask Rengøringsmidler til inventar og service i Café & Restaurant Midler til rengøring af køretøjer og materiel Hjælpestoffer i Brand og Redning (skumvæske samt midler til desinfektion af udstyr) Produkter til vedligehold af bygninger og udstyr Midler til afisning af fly og bane Forbruget af midler til afisning af fly og bane opgøres pr. afisningssæson. Sæsonen er vejrafhængig, men svarer typisk til perioden november-marts. Denne periode er identisk med perioden for overfladevandsmonitorering. 25
l/fly Forbrug i 1.000 kg / 1.000 liter 350 300 250 200 150 100 50 0 2009/10 2010/11 2011/12 2012/13 2013/14 Afisning af bane, rulleveje, apron m.v. (solid) Afisning af bane, rulleveje, apron m.v. (liquid) Flyafisning (anti-icing) Flyafisning (de-icing) Figur 11, Forbrug af midler til afisning af fly (de- og anti-icing) i perioden 2009/2010-2013/2014. Den lange vinter 2009/2010 afspejles i forbruget af de-icer og baneafisningsmiddel, idet forbruget heraf var markant højt i 2009/2010. Også i 2010/11 har der været et forholdsvist højt forbrug af de-icer samt fast og flydende afisningsmiddel til bane og rulleveje. Flyafisning Flyene skal afises for at sikre, at de er fuldt manøvredygtige. Flyafisning foregår enten med en de-icervæske eller en anti-icervæske. Ofte anvendes de to i kombination. De-iceren bruges til flyafisning umiddelbart før start. Anti-iceren anvendes forebyggende på parkerede fly for at forhindre eller begrænse isdannelser. Begge produkter indeholder glycol. De-icing sker på de-icerplatformen, hvor der er afløb til separat opsamlingstank. Der kan også afises mindre fly på platform 25, som ligeledes er indrettet med afløb til opsamlingstank, det sker dog sjældent. I praksis afledes de-icervæske og efterfølgende 3 mm nedbør til opsamling. Den opsamlede glycolholdige væske bliver transporteret til biogasanlæg som en kulstofkilde. Gennemsnitligt forbrug i liter/fly 300 200 100 0 De-icing l/fly Anti-icing Figur 12, Det gennemsnitlige forbrug af afisningsmiddel pr. fly i perioden 2009-10 til 2013-14. 26
kg eller liter Det gennemsnitlige forbrug af de-icer pr. fly har været faldende siden 2009-10, men ligger nu på et mere stabilt niveau omkring 200 l/fly. Forbruget af anti-icer ligger stabilt til svagt stigende. I 2012 blev proceduren ved de-icing og anti-icing ændret, så afisningen sker på flere del af flyene. Det er desuden vigtigt, at deicingen er tilstrækkelig og taget i betragtning at gennemsnitstørrelsen på fly stiger, er det en forventelig tendens. Baneafisning For at sikre arbejdssikkerhed og en tilstrækkelig god bremseevne og vejgreb på bane, rulleveje og forpladsen, skal der i lighed med almindelige veje glatførebekæmpes. Da metallerne på fly ikke tåler almindeligt vejsalt, er der udviklet andre produkter, der har samme egenskaber, men uden at gøre skade på flyene. Til afisning af baner, rulleveje og forplads, hvor flyene er parkeret, anvendes afisningsmidlet Aviform som supplement til mekaniske fjernelse af sne og is. Aviform anvendes både i væske- og granulatform. Aviformen på væskeform (Aviform L50) er i øvrigt svanemærket. Det aktive stof i Aviform i flydende form er kaliumformiat, mens det i fast Aviform er natriumformiat. 450.000 400.000 350.000 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 Forbrug manøvreområde Aviform L (l) Aviform S (kg) Sand (kg) Granit (kg) Figur 13, Forbrug af afisningsmiddel og sand/granit anvendt på bane, rulleveje og platform i perioden 2009-10 til 2013-14. Det fremgår af figuren, at forbruget af Aviform er betragteligt højere i 2009-10 og 2010-11 end i de efterfølgende år. Vinteren 2013-14 var særdeles mild, hvilket har spillet ind på forbruget af Aviform her. Det fremgår desuden af figuren, at lufthavnen i 2011 begyndte at bruge sand og granit til glatførebekæmpelse som et supplement til kemisk glatførebekæmpelse. Brugen af sand og granit er medvirkende til det forholdsvise store fald i forbruget af afisningsmidler til bane og rulleveje i 2011-12 og 2012-13. Der anvendes sand/granit på platformen og interne veje, desuden er der indkøbt sweepere, der udover at kunne rydde sne også kan feje og blæse vand væk fra arealerne før frosten sætter ind og det bliver nødvendigt med kemiske glatførebekæmpelse. 27
Rengøring i bygninger og fly samt tøjvask Rengøringen af egne og lejeres lokaler på Billund Lufthavn bliver, med få undtagelser, foretaget af Rengøringsafdelingen. Ligeledes gøres der rent i en stor del af de fly, der opererer i lufthavnen. Opgørelsen af rengøringsmidler er baseret på indkøbte mængder og kan altså ikke direkte sammenlignes med forbrugte mængder, da der ikke er korrigeret for lagerbeholdning. Dog omtales de indkøbte mængder i det efterfølgende som forbrugte mængder, da det har vist sig generelt at være retvisende for forbruget, bortset fra perioder, hvor der skiftes til andre produkter og lagerbeholdning derfor tømmes helt inden indkøb af nye produkter. 0,060 0,050 0,040 0,030 0,020 0,010 0,000 l pr. m2 (i alt 40.000 m2) 2010 2011 2012 2013 2014 Figur 14, Forbrug af rengøringsmiddel pr m 2 bygningsareal i perioden 2010-2014. Forbruget af rengøringsmidler kan ikke sættes i relation til antal passagerer, da dette ikke har betydning for frekvensen for decideret rengøring. I perioder med flere rejsende end generelt sker der en hyppigere tømning af skraldespande og opfyldning af håndklædepapir, men der gøres som udgangspunkt ikke mere rent. Forbruget af rengøringsmidler er derfor udregnet som liter pr. m 2 bygning og har i 2010-2012 ligget omkring 0,050 L/m 2. Frem til 2013 var andelen af rengøringsmidler til flyrengøring ikke opgjort særskilt, som den er det i dag. Derfor er mængden af rengøringsmiddel til flyrengøring generelt medregnet i forbruget af rengøringsmiddel pr. m 2 bygning. I 2013 blev det besluttet, at skifte til andre rengøringsmidler, derfor er restlager brugt op i 2013 og der er derfor ikke indkøbt så meget som de foregående år. I 2014 er forbruget af rengøringsmidler pr. m 2 bygning på 0,053 L. Der er indkøbt til udtømte lagre og forbruget har været på vurderet ca. samme niveau som i 2010-2012. Indkøbt mængde i 2014 har været 8 % større end i 2012. Generelt er der frem til 2014 arbejdet mod i størst mulig omfang at anvende miljømærkede rengøringsmidler. Det har dog medført, at kvaliteten af bl.a. rengøringsmiddel til sanitet er for ringe. Det resulterer i at forbruget af rengøringsmiddel til sanitet er forholdsvis højt i 2014. Når rengøringsmidlet ikke virker, er personalet tilbøjelige til at overdosere. Der er ikke certificerede produkter på markedet, der er effektivt nok. Det er derfor besluttet at skifte til et ikkecertificeret produkt, der kræver minimalt forbrug, for at opnå den ønskede effekt. 28
2500 2000 Liter Flyrengøring Tøjvask 1500 1000 Grundrengøring og andre spec. Midler Gulvrengøring 500 Sanitet, toiltetter m.v 0 2010 2011 2012 2013 2014 Inventar, overflader m.v. Figur 15, Forbrug af midler til rengøring af inventar, bygningsarealer og i fly, vask af hænder samt tøjvask i perioden 2010-2014. Fordelingen af forbrug på type rengøringsmidler fremgår af ovenstående figur. Hvis der ses bort fra 2013, er forbruget overordnet set det samme hvert år, nemlig ca. 2.000 l/år til de ca. 40.000 m2, der rengøres. Der vurderes ikke at være brugt mere rengøringsmiddel til flyrengøring i 2014 end i 2013, selvom der reelt er indkøbt 50 % mere i 2014 end i 2013. Dette skyldes indkøb i store kolli, som står på lager. Forbruget af serviceartikler ligger generelt på et jævnt forbrug. De udsving, der fremgår, kan skyldes, at der er angivet indkøbte mængder og ikke forbrugte mængder. 9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 2010 2011 2012 2013 2014 Håndklædeark, 1.000 stk Toiletpapir, 1.000 meter Håndsæbe, antal l sæbe Figur 16, Forbrug af serviceartikler i perioden 2010-2014. Det høje forbrug af håndsæbe i 2009-2010 skyldes bl.a. influenza-epidemien H1N1 og det deraf øgede fokus på hygiejne. Desuden blev der i 2010 skiftet fra flydende sæbe til skumsæbe, hvorved forbrugt mængde ligeledes er nedsat. 29
Den gode historie Tidligere har det været sådan i Rengøringsafdelingen, at leverandør af rengøringsmidler kom og instruerede personalet i brug af netop deres rengøringsmidler. Efter indkøbene ikke længere ligger samlet, har lufthavnen selv overtaget/videreført denne uddannelse af personalet. Alt personale, der skal benytte rengøringsmidlerne, har deltaget i et 2-timers kursus i korrekt læsning af etikette, dosering og håndtering. Personalet har særligt fået gennemgået nye produkter, deres anvendelse og korrekt dosering. Personalet har fået gennemgået den måde, produkter bliver godkendt på og den måde arbejdspladsbrugsanvisning bliver udarbejdet på. Dette alt sammen for at give personalet en større indsigt i og forståelse af de produkter, de arbejder med. Dette alt sammen i et forsøg på at skabe større kendskab og en bredere forståelse for brug af de enkelte produkter, da adfærd (dosering og korrekt anvendelse) har stor betydning for forbruget af rengøringsmidler. Lufthavnen ønsker også fremadrettet at have fokus på dette. Øvrige kemikalier Desinfektionsmidlet Honey bee 20C tilsættes flyenes toiletter, og midlet eksporteres dermed. Til gengæld modtager lufthavnen kemikalier fra fly, som ønsker tømning af toiletter. Mængde og indhold af disse desinfektionsmidler er ukendte. Spildevand fra flyene ledes til det offentlige spildevandssystem. Miljøvurdering af kemikalier Det er siden 2004 sket en registrering og kortlægning af kemikalier anvendt på lufthavnen. Registrering sker i KEMIguiden. Der er en intern procedure for kemikaliestyring på lufthavnen, med fokus på miljø og arbejdsmiljømæssige vurdering af brugen af de enkelte produkter. Primo 2008 blev der anvendt 55 produkter indeholdende uønskede stoffer (LOUS), i 2014 er dette reduceret til 38. Se i øvrigt Tabel 3. Produkter indeholdende problematiske stoffer defineres som stoffer, der figurer på Kandidatlisten REACH A, LOUS, CLP Listen/harmoniseret klassificering (H-sætninger, som er kræftfremkaldende, reprotoxiske og mutagene kategori 1+2) 4. Nogle af produkterne bruges i flere afdelinger, og tæller derfor med flere gange i Tabel 3. 4 LOUS: Liste over uønskede stoffer. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 8/2004. Liste 1: Liste over uønskede stoffer. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 8/2004 (opdateret 17.05.05). REACH A: Kandidatlisten (EU's kemikalielovgivning) 1669-listen: Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1669 af 14. december 2006 Bekendtgørelse om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet. Bilag 1, 2 og 3. 30
Der er på flere område sket en substitution af de mest skadelige kemikalier, der anvendes i større mængde. Desinfektionsmidler til toiletvogn og vandvogn er blevet udskiftet, og de nye produkter er mindre skadelige, både miljø- og arbejdsmiljømæssigt. Det nye produkt til toiletvogn er helt uden klassificering, hvor det tidligere anvendte produkt var mærket Sundhedsskadeligt. Der er ligeledes sket en udskiftning af tøjvaskemiddel. Det nye produkt er svanemærket og kun mærket lokalirriterende. Nedenstående oversigt viser omfanget af dels produkter, der indeholder problematiske stoffer (dvs. stoffer, som - med den farvekode-klassificering, der er indbygget i KEMI-guiden - er markeret med farven rød), dels omfanget af disse produkter med et betydeligt forbrug (opgjort/målt eller anslået). Forhold omkring anvendelse (hvordan, hyppighed m.m.) og mængde bør dog indgå i en samlet risikovurdering af produkterne. Denne risikovurdering foretages hver gang inden der indkøbes nye kemikalier. De produkter der bruges allermest af på lufthavnen er benzin og diesel, disse er mærket rød i KEMI-guiden, men håndteres kun i sjældne tilfælde manuelt. Afdeling Antal produkter indeholdende Antal produkter med et forbrug Anvendelse problematiske stoffer > 50 kg eller liter årligt Catering 2 2 Maskinopvask Afkalker Materiel 22 1 Afrensningsmiddel Fragten 2 0 Stribemaling Mark og Miljø 13 1 Hærder (epoxy) Malerafdelingen 20 0 Tømrerafdelingen 19 0 Elafdelingen 19 0 VVS 16 0 I alt 113 4 Tabel 3, Omfang af anvendte produkter på lufthavnen i 2014 indeholdende problematiske stoffer, jfr. KEMI-Guiden. Der er registreret en del flere produkter i 2014 end tidligere. Det skyldes større fokus på at få registreret alle produkter samt det faktum, at når der indkøbes et nyt produkt, fremgår både det nye samt det gamle produkt med samme funktion, indtil resten af det gamle produkt er brugt. 6.3.4 Luftforurening Billund Lufthavns udledning af kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofoxider (NO x ) er beregnet for perioden 2012-2014. Udledningen af CO 2 er dog angivet i Tabel 2, afsnit 6.3 for perioden 2009-2014. Bidrag fra købt transport (eksempelvis shuttlebus) samt eksterne operatørers transport er ikke medtaget i beregningerne. Til beregning af udledninger fra fjernvarme er anvendt beregningsmetode og emissionsdata fra www.key2green.dk. 31
Ifølge Billund Fjernvarme er der i 2014 udledt 81,4 kg CO 2 pr produceret mwh, hvor emissionsdata fra Key2green for fjernvarme er 122 kg CO 2 pr. mwh. Dvs. der i 2014 udledes 33 % mindre CO 2 pr mwh fjernvarme, end der er angivet i tabellen og figuren. Lufthavnens elforbrug er den største kilde til CO 2 -udledning, nævneværdigt er også udledningen grundet brændstofforbrug og fjernvarme. 5000 Tons 4500 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 2012 2013 2014 Naturgas Fyringsolie Brændstof Fjernvarme El Figur 17, Beregnet CO 2-belastning 2012-2014, som følge af lufthavnens forbrug af energi. Som det fremgår af figuren, er den samlede CO 2 -udledning faldet fra 2013 til 2014, udledningen i 2014 er desuden under niveauet for 2012. Forbruget af el i 2013-2014 er på samme niveau, men grundet emissionsfaktoren er udledningen forskellig. Emissionsfaktoren jf. Key2Green for fjernvarme og brændstof er den samme i 2012-2013-2014. Brændstofforbrug og fjernvarmeforbrug er reduceret fra 2013 til 2014, hvilket medfører en reduceret CO 2 -udledning. SO 2 -udledningen i 2014 var den laveste i perioden 2012-2014. 1200 Tons 1000 800 600 400 200 Naturgas Fyringsolie Brændstof Fjernvarme El 0 2012 2013 2014 Figur 18, Beregnet SO 2-belastning 2012-2014, som følge af lufthavnens forbrug af energi 32
Lufthavnens NO x -udledning er faldet siden 2013. Særligt udledningen som følge af brændstofforbrug er reduceret, hvilket skyldes et væsentligt reduceret brændstofforbrug. 6000 Tons 5000 4000 3000 2000 1000 Naturgas Fyringsolie Brændstof Fjernvarme El 0 2012 2013 2014 Figur 19, Beregnet NOx-belastning 2012-2014, som følge af lufthavnens forbrug af energi. Den gode historie I april 2011 blev et areal på 15 hektar tilplantet med energipil på Billund Lufthavn, der er sidenhen plantet yderligere arealer, så der i dag er tilplantet ca. 25 ha. Pilen plantedes med det formål at levere flis til produktion af varme. Der kan høstes pil til flisning hvert 3. år. På den måde kan vi være med til at sikre en mere bæredygtig varmeproduktion. I øvrigt tiltrækker pilen en type vildt, som harmonerer godt med det at drive lufthavn. I 2014 er der høstet 15 ha energipil, som er fliset og afsat til Billund Fjernvarme. Denne mængde flis har produceret 1.973 GJ energi i form af fjernvarme. Billund Lufthavns energiforbrug til varme (fjernvarme, gas og fyringsolie) var i 2014 på 16.000 GJ. Den producerede energipil udgør dermed 12 % af lufthavnens samlede energiforbrug til opvarmning. Energipil er CO 2 -neutralt, hvorfor besparelsen i CO 2 -udledning i forhold til udledningen bestemt på baggrund af Key2greens emissionsdata for fjernvarme er 67 ton CO 2. 33
Affald (tons) 6.3.5 Lugt og støv I forbindelse med udarbejdelse af lufthavnens miljøgodkendelse samt tilhørende VVMredegørelse i 1999 blev det vurderet, at der med den pågældende trafikmængde ikke var behov for måling af lugt- og partikelforurening. Lufthavnen har et mindre træværksted, hvor der er et spånsugningsanlæg med posefiltre monteret for at undgå støvproblemer. 6.3.6 Affald og genanvendelse Billund Lufthavn har til opgave at sikre sortering og bortskaffelse af affald fra egne aktiviteter samt en del eksterne virksomheder på lufthavnen. Der er to affaldsgårde på lufthavnen, der fungerer som midlertidige depoter for sorteret affald inden videre bortskaffelse. Derudover er opsat affaldscontainere m.v. på udvalgte steder for at lette affaldshåndteringen. Da Billund Lufthavn har status af grænsestation gælder særlige regler for håndtering af affald fra 3. lande. 3. lande er som udgangspunkt lande udenfor EU. De særlige regler har baggrund i EU's veterinære bestemmelser og har til formål at regulere indførslen af animalske fødevarer til EU. Det betyder, at denne type affald skal bortskaffes ved destruktion, som for lufthavnens vedkommende sker ved forbrænding på affaldsforbrændingsanlægget i Esbjerg under nøje tilsyn af Fødevareregionen. For at have et enkelt, men sikkert system, har lufthavnen valgt at sende affald fra alle fly til destruktion. 1000,0 900,0 800,0 700,0 600,0 500,0 400,0 300,0 200,0 100,0 0,0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Genanvendelse Forbrænding Specialbehandling Deponering Figur 20, Bortskaffelse af indsamlet affald på Billund Lufthavn i årene 2009-2014. Affaldsmængderne er overordnet set steget jævnt fra 2009-2013, men falder svagt i 2014. Sættes affaldsmængderne i forhold til aktivitetsniveauet, har affaldsmængden i alle år ligget på ca. 0,3 kg pr passager. 34
0,4 kg affald pr passager 0,3 0,2 0,1 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Figur 21, Den samlede affaldsproduktion i årene 2009-2014 sat i forhold til antallet af passagerer. Lufthavnen har fokus på sortering og genanvendelse af affald. Andelen, der bortskaffes til genanvendelse, stiger fortsat og i 2013-2014 er andelen, der genanvendes, >50 %. Lufthavnen fik i 2013 revurderet affaldshåndbogen, som foreskriver affaldssortering og - håndtering på lufthavnen. Derudover har lufthavnen i 2014 fået opstillet affaldsspande med to rum (dagrenovation og returflasker) til sortering af affald i passagerområderne. Tidligere var der kun en affaldsspand til alt. Mængden af affald, som passagererne generere er svær at påvirke, men de to-delte affaldsspande bidrager til en bedre sortering af deres affald. Lufthavnen har i 2014 lavet aftale med en velgørende organisation om afhentning af gamle møbler mm, tidligere blev disse sendt til forbrænding. 6.3.7 Støj og vibrationer Støj fra fly er en af de største miljøpåvirkninger fra lufthavnen. En stor del af støjen skyldes fly, der lander eller starter. En anden væsentlig støjkilde er motorafprøvninger samt taxikørsel med fly. Andre støjende kilder på lufthavnen er: Intern transport, feje- og snerydningsmaskiner, Ground Power Units (GPU), airstarters, brandslukningskøretøjer, lastbiler til fragten og gartnermaskiner. Billund Lufthavn afleverer hvert år en årsrapport med beregning af lufthavnens støjbelastning i form af en TDENL-beregning (Total-Day-Evening-Night-Level) for henholdsvis den samlede belastning (total) og belastningen over Billund by, som blev beregnet til henholdsvis 134,6 og 130,9 db for 2014, hvilket fortsat ligger pænt under de fastsatte grænseværdier på 138,9 og 135,7 db. Trafikken i form af omfanget og typen af operationer (flytype, flyveprocedure, tidspunkt på døgnet) har indflydelse på lufthavnens støjbelastning. Den samlede støjbelastning fra lufthavnen har vist en nedadgående tendens siden 2010, mens støjbelastningen over Billund by ligger mere stabilt med en svagt nedadgående tendens. Billund Lufthavn skal i 2015 påbegynde revurdering af miljøgodkendelse for støjbelastningen, fokuspunkter for revurderingen er endnu ikke fastlagt, men ønsket om en ny startposition for mediumklasse jetfly, motorafprøvninger samt starter om natten forventes at være blandt fokuspunkterne. Lufthavnens aktiviteter giver ikke anledning til påvirkning med vibrationer. 35
6.3.8 Spildevand På lufthavnen genereres sanitært spildevand samt processpildevand. Spildevandet stammer primært fra lufthavnens egne aktiviteter, men også eksterne operatører på lufthavnen bidrager. Spildevandet kan groft inddeles i tre typer: Sanitært spildevand (afløb fra toiletter, håndvaske, bad) Processpildevand fra afisning af fly Processpildevand fra øvrige aktiviteter (skumvæske, vask af fly/materiel/køretøjer, værkstedsaktiviteter, produktionskøkken, vask af beklædning m.v.) Lufthavnens sanitære spildevand samt spildevand fra øvrige aktiviteter ledes til Billund Renseanlæg. Renseanlægget udleder til Billund Bæk, der er en del af Varde-Å-systemet med udmunding i Ho Bugt (Vadehavet). Lufthavnen har fem tilslutningssteder til det kommunale spildevandssystem, 1 i nord samt 4 i syd, og har tilladelse til afledning af 52.000 m 3 spildevand årligt (incl. Lejeres forbrug). Der afleveres hvert år en årsrapport, hvor resultater af egenkontrollen fremgår, se mere i afsnittet Egenkontrol spildevand. Alle olieudskillere og pumpebrøde på både spildevand- og overfladevandssystemet er tæthedsprøvet i 2014. Hvor der var behov for det, er der sket udbedring. Rørene på begge sider af udskillere/pumpebrøde, der endnu ikke er blevet tæthedsprøvet, vil blive tæthedsprøvet i 2015. 6.3.9 Beskyttelse af grund- og overfladevand samt jord Billund Lufthavn er beliggende i et område med almindelige drikkevandsinteresser og udenfor indvindingsoplande til vandværker. Lufthavnen ligger i oplandet til Billund Bæk, som er en del af Varde Å-systemet med udmunding i Ho Bugt (Vadehavet). Bækken er målsat som gyde- og yngelvækstområde for laksefisk (B1), mens Varde Å og Ho Bugt er udpegede som internationale naturbeskyttede områder. Derudover er der på lufthavnen en række naturbeskyttede områder ( 3-områder). Grundvand og overfladevand beskyttes som følge af de vilkår, der findes i lufthavnens miljøgodkendelse og spildevandstilladelse. Desuden har lufthavnen et beredskab til hurtig indsats i tilfælde af driftsforstyrrelser og uheld jf. efterfølgende afsnit. 6.3.10 Driftsforstyrrelser og uheld Der foregår på lufthavnen en række aktiviteter, som kan medføre uheld. Lufthavnen har procedurer og instrukser for håndtering af driftsforstyrrelser og uheld, bl.a. med det formål at begrænse omfanget. Som eksempel kan nævnes: Tankanlæg Pumpebrønde og olieudskillere Afisning af fly og bane Overfladevand (udledning af overfladevand indeholdende afisningsmiddel) Grundvand (nedsivning af overfladevand indeholdende afisningsmiddel) Affald Lufthavnen har et beredskab, som rykker ud i tilfælde af miljøuheld, med det formål at begrænse skaden og forhindre, at der sker udslip til jord, grund- og overfladevand. Beredskabet sørger for 36
at rekvirere markafdelingen til oprydning. Beredskabet omfatter også eksterne virksomheder placeret på lufthavnens område. Der blev i 2014 registreret 14 miljøuheld, hvoraf et uheld er registreret med et spild > 50 L. Spildene er typisk sket på standpladser og består af hydraulikolie, motorolie eller fuel. I 2013 er der registreret 15 miljøuheld, hvoraf to spild er på 50 l eller derover. Der er hovedsagligt spildt hydraulikolie og fuel. I 2012 er der registreret 12 spild, hvoraf et spild er > 50 Liter. Spildene bærer ikke karakter af at være systematiske eller med samme aktører involveret. Spildene bliver typisk fjernet med absorberende materiale, som samles op og bortskaffes som olieaffald. Spildene har ikke givet anledning til forurening af det omgivende miljø. 6.3.11 Udledninger til jord Der er ikke registreret driftsforstyrrelser eller uheld på lufthavnen i 2013 og 2014, som har givet anledning til forurening af jord. I det følgende beskrives udledninger til jord med tilladelse. Ajle og vaskevand fra stalde Billund lufthavn er grænsestation for import og eksport af dyr og har i den forbindelse en karantænestald. Ajle samt vaskevand opsamles og udspredes på lufthavnens arealer, det sker ca. 1 gang om året. Der er givet en tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 19 til bortskaffelse af affaldet (husdyrgødning) fra dyretransporterne. Afisningsmidler anvendt til fly og bane Der er krav om opsamling og bortskaffelse af brugt/spildt de-icervæske, som beskrevet i afsnit 6.3.3 Hjælpestoffer og kemikalier, men de-icervæske som falder af flyene på banen og kemisk afisning af banen og arealer vil blive afledt med overfladevand til faskiner med direkte nedsivning eller afløb til bassin. Tilladelser til udledning og nedsivning af afisningsmidler er meddelt med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens 33. Nedsivning af regnvand Billund Lufthavn ligger i et område, som er separat kloakeret. Spildevand ledes til renseanlæg (bortset fra overfladevand med baneafisningsmidler). Regnvand nedsives lokalt. Lufthavnen nedsiver vand fra befæstede arealer, bygninger og parkeringspladser. En del ledes til recipient via forsinkelsesbassin, bl.a. fra platformen, fra de nye hangarer om sommeren og fra platformen i syd. 37
6.3.12 Naturpleje på Billund Lufthavn På Billund Lufthavn findes mange forskellige naturtyper. En af de mest udbredte er de store områder med hedelyng omkring bane/rulleveje, men der findes også store græsområder, hvor der bl.a. er fundet den sjældne sommerfugleart mark-perlemorsommerfugl. Udenfor det hegnede område findes også et område med ekstremt fattigkær, hvor der findes nogle spændende plantearter som soldug (to forskellige arter), benbræk, hvid næbfrø og klokkeensian. Der er på Billund Lufthavn udarbejdet en naturplejeplan for lufthavnens areal. Denne plan sikre at naturen plejes på en måde så risiko for kollision mellem fly og fugl/pattedyr mindskes mest muligt, samtidig med at hensynet til naturen vægtes højt. Der findes overordnede retningslinjer fra Trafikstyrelsen for en stor del af plejen af naturarealerne på en lufthavn, men ofte kan disse krav forenes med naturhensyn. Når reglerne for græsslåning i manøvreområdet følges, har man på Billund Lufthavn valgt at gøre det på en sådan måde, at der også sker en udpining af jorden og dermed får de naturligt forekomne hedeplanter bedre forhold. Græsset slås inden det blomstrer og sætter frø, dermed nedbringes fødegrundlaget for mus og bestanden af rovfugle mindskes. Det er en del af en strategi mod birdstrikes at alle træer på lufthavnen fælles. På denne måde fås mere lysåbne områder, der kan slås efter samme model som resten af manøvreområdet. Denne pleje har givet den habitattype som rødlistearten mark-perlemorsommerfugl har brug for. Billund Kommune ønsker at skaffe flere levesteder til den truede sommerfugl og etablerer derfor en blomstereng i byen, hvor sommerfuglen gerne skulle kunne sprede sig til. Andre instanser har ligeledes spurgt ind til plejen af arealerne på lufthavnen, for at efterligne disse for at få et tilsvarende miljø. En anden indsats mod birdstrikes er at minimere perioder med frit vandspejl i lufthavnens regnvandsbassiner. De fleste af disse bassiner er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, og der skal derfor søges dispensation om ændringer. Der vil blive etableret erstatningsnatur af dobbelt størrelse et andet sted på lufthavnen, dog af en anden naturtype for at undgå frie vandspejl. Her vil et større område med hedelyng blive til 3 område. Ud af lufthavnens 550 ha, er ca. 50 ha omfattet af 3. Denne type natur plejes efter lovgivningen. 38
Den gode historie På Billund Lufthavn har vi ca. 30 ha skov, primært nåleskov men også lidt løvskov af varierende alder. Der er i 2014/15 fældet ca. 7 ha skov, som erstattes 1:1 med ny skov. Det træ, der ikke kan anvendes til tømmer, flises og afsættes til fjernvarme. Skov kan betragtes som et CO 2 -lager, skov binder CO 2 i træer og jord og først ved forrådnelse eller forbrænding frigives CO 2 igen. Hvis man planter nye træer til erstatning for fældet skov, betragtes træ som en CO 2 -neutral energikilde. Hvis træet anvendes til tømmer, bevares CO 2 -lagret indtil produktet forgår (rådner eller forbrændes). Den CO 2, der frigives ved afbrænding af træ, indgår allerede i CO 2 -kredsløbet mellem atmosfæren og planterne, mens CO 2 ved forbrænding af fossile brændsler betragtes som et nyt bidrag til CO 2 -kredsløbet. Billund Lufthavn bidrager dermed positivt til CO 2 -balancen ved at skabe og opretholde CO 2 - lagre i form af skov. Og skove der fældes, anvendes til tømmer (CO 2 -lager) eller som CO 2 - neutral energikilde i form af flis til fjernvarme. 7 Overholdelse af miljølovgivningen Det er lufthavnens intentioner at overholde de rammer, der er os givet, i medfør af den generelle lovgivning på miljøområdet samt godkendelser og tilladelser meddelt lufthavnen af dennes direkte miljømyndighed. Det er lufthavnens opfattelse, at krav og vilkår i al væsentlighed overholdes. I det følgende skitseres kort forhold omkring overholdelse af miljølovgivningen 2014, herunder resumé af lufthavnens egenkontrol og omfanget af klager. Vilkår Lufthavnen har i miljøgodkendelsen et vilkår om bestemmelse af emission fra flytrafikken. Vilkåret er endnu ikke opfyldt, men dialog med Billund Kommune pågår. Der er ikke vilkår i miljøgodkendelse for støjbelastningen samt spildevandstilladelsen, som ikke efterkommes. 7.1 Egenkontrol Egenkontrol - spildevand Egenkontrollen omfatter i hovedtræk registrering af vandforbrug, udtagning af spildevandsprøver, indberetning af antallet af flyvask og forbrug af produkter anvendt til kloring og desinfektion (vand- samt toiletvogne). Der udtages fire stikprøver årligt fra fem forskellige prøvetagningssteder. Prøverne analyseres efter de i tilladelsen fastsatte vilkår, herunder analyse for temperatur, ph, bundfældeligt stof, suspenderet stof, olie+fedt total, mineralsk olie, cadmium og kobber. Der har været følgende overskridelser i 2014: ph ved ST1. 39