- den Statens Kunstråds Musikudvalg: Samlet evaluering af de fem basisensembler 2010-2011 Denne evalueringsrapport indeholder Statens Kunstråds Musikudvalgs analyser, vurde ringer og anbefalinger vedrørende de fem basisensembier, baseret på første halvdel af aftaleperioden 1. januar 2010 31. december 2013, for Aarhus Jazz Orchestra dog 1. januar 2011 31. december 2013. Rapporten er inddelt i fire kapitler: 1. Evalueringsgrundlag 2. Forventningerne til basisensembierne 3. Hvordan er det gået i 2010-2011 4. Sammenfatning 1. Evalueringsgrundlag Rapportens vurderinger og anbefalinger tager udgangspunkt i de forventninger, der er udtrykt i de tre- og fireårige aftaler mellem Statens Kunstråds Musikudvalg, kommunerne og basisensemblerne for perioden 1. januar 2010/2011 31. december 2013. Udvalgets vurdering baserer sig på - Fem - evalueringsmøder midtvejsstatusrapporter, som ensembierne har indsendt i april 2012, med de fem basisensembler og deres tilskudskommuner, gen nemført 7. maj 2012, løbende dialog der har været mellem udvalget og ensembierne i aftaleperioden, herunder det direkte kendskab udvalget har til ensembierne gennem hjemmesider, musikprogrammer, presse mv. Denne rapport og Statens Kunstråds Musikudvalgs evaluering af hvert af de fem basis ensembier offentliggøres i oktober 2012 på www.kunst.dk. 2. Forventningerne til basisensembierne Statens Kunstråds Musikudvalgs forventninger til basisensemblerne i perioden 2010-2013 er udtrykt gennem seks overordnede mål: fremføre musik på det højeste kunstneriske niveau i
varetage en formidlingsmæssig indsats for alle målgrupper, dog særligt for børn og unge være kunstneriske dynamoer for et levende og aktivt lokalt/regionalt musikmiljø ensemblerne har en status som nationale fyrtårne ensemblerne samlet set varetager en national dækning styrke musikudøvelse, ikke mindst blandt børn og unge Inden for rammerne af den overordnede målsætning udvikler de fem basisensembler selv en unik kunstnerisk profil og en konkret strategi, som omfatter ensemblets mål og prioriteringer. De fem basisensembler er: Ensembie MidtVest, der består af en strygekvartet, en blæserkvintet og en pianist, og udøver og formidler et varieret program med mange forskellige besætningskonstellatio ner. Udover den traditionelle kammermusik arbejder ensembiet med improvisation med henblik på at udvikle et fælles og unikt musikalsk sprog, på tværs af musikalske stilarter og genrer. Yderligere information findes på www.emv.dk Esbjerg Ensembie, der består af en blæserkvintet, en strygekvartet, klaver og slagtøj, og udøver og formidler et varieret program med mange forskellige besætningskonstellatio ner. Ensemblet mestrer klassisk kammermusik, fra barokken til den romantiske periode via wienerklassikerne, men er i høj grad kendt for sin stilsikre fortolkning af moderne værker. Yderligere information findes på www.esbierg-ensemble.dk Randers Kammerorkester, der er et kammerorkester bestående af en fast kerne på ni strygere, fire træblæsere og en messingblæser. Gennem varieret brug af orkestrets mu sikere og samarbejder med en stor kreds af kunstnere og kulturinstitutioner mv. udøver og formidler orkestret et meget bredt repertoire, der spænder fra renæssance og barok til ny musik og populært og umiddelbart appellerende musik. Yderligere information findes på www.randers-kammerorkester,dk Storstrøms Kammerensembie, der består af fløjte, klarinet, fagot, harpe, klaver, violin, bratsch og cello. Ensemblet udvides efter behov til andre og større besætninger, der udøver og formidler musik fra renæssance til ny musik, og på tværs af mange nutidige stil- og genrestrømninger. Yderligere information findes på www.chamberplayers.dk Aarhus Jazz Orchestra (ændrede per 1. april 2012 navn fra Klüvers Big Band), der er et big band bestående af fem saxofoner, fire trompeter, fire basuner og en rytmegruppe på fire musikere. Orkestret suppleres efter behov og udøver og formidler et bredt big band 2
- - i repertoire, funderet i mange stil- og genrestrømninger inden for jazz, men også med grænsesøgende og tværgående repertoire med rødder i vestlige og andre verdensdeles musikkulturer. Yderligere information findes på www.aarhusiazzorchestra.dk 3. Hvordan er det gået i 2010-2011 Koncertvirksomheden De fem basisensembler har tilsammen i 2011 afholdt 461 koncerter, hvilket er omkring 24% procent flere, end forventet i henhold til de indgåede aftaler. Af de afholdte kon certer er 147 koncerter rettet mod børn og unge, hvilket ligeledes er 8% procent flere end forventet i henhold til de indgåede aftaler. Kategori Esbjerg Ensem- Randers Kam- Storstrøms Kam- Aarhus Jazz alt ble merorkester mer-ensembie Orchestra (EMv) D (5 (5 (5 ti. 0? ti. 0? ti. 0? ti. 0? ti- 0?.. m. co. (0. (0. (0 (0.-t rp Antal tilhørere ved samtlige koncerter, bort set fra nedenstå ende 5.850 7.076 2.500 14.400 16.500 14.826 5.100 7.056 15.000 18.487 44.950 61.845 Antal tilhørere ved udendørs koncerter 200 197 500 1.000 600 3.500 - - - - 1.300 4.697 Antal tilhørere ved koncer ter/formidling til børn og unge 1.000 962 3.500 2.400 2.700 2.040 900 2.980 6.500 6.520 14.600 14.902 Antal tilhørere i alt (sum af tre ovenstående) 7.050 8.235 6.750 17.800 19.800 20.366 6.000 10.036 21.500 25.007 61.100 81.444 Antal koncerter lokalt 34 48 53 71 53 59 56 68 27 27 223 273 Antal koncerter regionalt 20 19 8 7 43 50 5 12 - - 76 88 Antal koncerter nationalt 14 28 9 11 3 2 3 15 27 22 56 78 Antal koncerter internationalt 4 4 5 4 0 8 14 18 22 Antal koncerter i alt (sum af de fire ovenstående) 72 99 75 93 99 111 65 95 62 63 373 461 Heraf antal koncerter rettet mod børn og unge 20 20 33 41 45 43 20 26 18 17 136 147 3
- koncerter, Det er Statens Kunstråds Musikudvalgs vurdering, basisensemblernes koncertprogrammer samlet set er af den højeste kunstneriske kvalitet. koncertvirksomheden bidrager markant til at sikre fornyelse, kontinuitet og kvali tet inden for både den klassiske genre, nyere musik og jazzgenren i Danmark. basisensemblerne har et godt potentiale for yderligere at udvikle og styrke alle dele af koncertvirksomheden. basisensemblerne, udover deres fokus på afholdelse af lokale og regionale kon certer, også har en vigtig opgave i at spille nationalt og internationalt for derigen nem at understrege deres position som nationale fyrtårne. flere af de klassiske basisensembler fortsat bør arbejde på at sikre en god balance mellem den klassiske kammermusik, nyere musik og mere eksperimenterende gen rer og former. der for Aarhus Jazz Orchestras vedkommende fortsat bør være fokus på at forfine og udvikle big band genren, og fortsat bør arbejdes på at sikre en optimal balance mellem arbejdet med mindre ensembleformater og big band formatet. Børn og unge Statens Kunstfonds Musikudvalg bemærker positivt de mange forskellige tiltag, som ensemblerne sætter i værk for at nå børn og unge som målgruppe. Tiltagene vidner om et vedholdende fokus på at styrke interessen for og kendskabet til både den klassiske og nyere musik samt jazz blandt denne målgruppe. Det er Statens Kunstfonds Musikudvalgs vurdering, arbejdet med at nå børn og unge gennem skolekoncerter fortsat skal styrkes, men at dette arbejde ikke kan stå alene i relation til at nå målgruppen. Gode eksempler hvorpå ensemblerne allerede i dag yderligere når målgruppen er: hvor børnene deltager aktivt - fortællerkoncerter - udvikling af musik-dramatiske værker - workshops 4
Talentpleje af både børn og unge er ligeledes en væsentlig opgave, som ensemblerne varetager gennem undervisning og en række samarbejder med MGK er, talentakademier mv. Det er Statens Kunstråds Musikudvaigs vurdering, ensemblerne fortsat bør videreudvikle talentarbejdet også uden for det lokale og regionale område. ensemblerne fortsat bør udvikle aktiviteter rettet mod børn og unge for herigen nem at styrke den musikalske fødekæde. Formidling Den direkte formidling af musikken og kontakten med det lokale publikum er en afgø rende faktor for ensemblernes succes, men samtidig spiller formidling af musikken gen nem andre medier og mere utraditionelle formidlingskoncepter en vigtig rolle, særligt med henblik på at tiltrække nye publikumsgrupper. Det er Statens Kunstråds Musikudvaigs vurdering, ensemblerne har et godt potentiale for at videreudvikle deres formidlingskoncep ter med fokus på nye publikumsgrupper, nye koncertsteder og nye koncertkoncep ter, som tilbyder nye perspektiver og oplevelsesmuligheder for kunstnere og publi kum. ensemblerne skal fortsætte den gode udvikling med at være til stede på andre medier og sociale platforme for derigennem at skabe bredere kendskab til deres ar bejd e. For et enkelt ensembles vedkommende (Esbjerg Ensemble) er det Statens Kunstråds Musikudvalgs opfattelse, at der bør arbejdes på større synliggørelse af ensemblets vision og profil fremadrettet. Ensemblet har dog været uden ensemblechef i en periode, hvil ket netop kan være årsagen til den manglende synliggørelse. Stillingen forventes besat snarligt. Samarbejde og kulturel vækst Evalueringen viser klart, at et aktivt og engageret samarbejde med eksterne aktører styrker ensemblerne. Det gælder både indadtil i relation til den kunstneriske udvikling og kunstneriske kvalitet og udadtil ved at bidrage til variation i repertoire og fremførel sesformer og hermed tiltrækning af andre og nye publikummer. 5
kunstinstitutioner, musikskoler, MGK, uddannelsesinstitutioner og folkeskoler. - aktiv - aktivt Eksempler på gode indsatser: integreret i kommunens kulturarbejde, bla. samarbejde med museer, scene regio na It. og synlig deltagelse i kulturlivet lokalt, regionalt og nationalt. Tilskud fra fonde og sponsorer udgør fra ca. 0,1 med såvel kommuner som institutioner, organisationer og andre at bidrage mere dynamisk og udadvendt til at skabe øget samarbejde le parter - Det er Statens Kunstråds Musikudvalgs vurdering, - af eksterne kompetencer og ressourcer, f.eks. gæstemusikere og dirigenter, musikere, der repræsenterer andre genrer, forfattere mv. - inddragelse - samarbejde - samarbejde for også 3 6 til at skabe forankring lokalt og bidrage til opdyrkning af nye publikummer. per, der har tilknytning til sponsoren. På sigt kan den gode sponsorrelation også bidrage ske ved at udbrede kendskab til ensemblet f.eks. ved arrangementer for særlige grup adrettet. Sponsorstøtte kan også bidrage til at skabe engagement ud over det økonomi er sponsorstøtte en vigtig måde hvorpå, man kan knytte kontakt til erhvervslivet frem midler være en vigtig forudsætning for gennemførelse af konkrete projekter. Ligeledes tægter. Selvom der i den store sammenhæng er tale om forholdsvis få midler, kan disse pct. af ensembiernes samlede ind kommuner varierer fra 13-25 pct. af de samlede indtægter. Kunstråds Musikudvalg med tilskud på 45-65 pct. af de samlede indtægter. Støtten fra På indtægtssiden modtager basisensemblerne deres primære støtte fra Statens De fem basisensembler havde i 2011 en samlet omsætning på ca. 47, 5 mio. kr. økonomi netværk. og kulturel vækst samt at skabe aktiviteter, der udvider de regionale og nationale utraditionel basisensemblerne fortsat bør tage initiativ til at udvikle relevante samarbejder internationale netværk. rel vækst samt at varetage aktiviteter, der Øger deres regionale, nationale og til dels basisensemblerne har mange gode erfaringer med at skabe samarbejde og kultu med andre ensembler og symfoniorkestre. med konservatorier. semblerne opnår gode resultater med at virke som dynamiske kraftcentre både lokalt og Hertil kommer, at det udadvendte samarbejde er en markant forudsætning for, at en
Kunstråds Ensembie Orchestra Musikudvalg 5.303.406 5.145455 5.145.455 5.758.092 4.389.875 25.742.283 Statens (EMV) orkester ensemble MidtVest Kammer- Kammer Esbjerg Aarhus Jazz Indtægter Ensembie Randers Storstrøms I alt 7 tænkt ind i en længerevarende og mere strategisk sammenhæng. at alle ensemblerne bør tage initiativ til et mere udbygget samarbejde med sponso sigtsmæssige, for så vidt at den er sammensat af mange mindre bidrag, men ikke er rer, herunder overveje hvorvidt deres sponsor- og fondsstrategi er den mest hen og økonomisk fundering. en mere klar strategi for samarbejde med både hjemkommunen og andre kommu Det er Statens Kunstråds Musikudvalg vurdering, hvorfor særligt Storstrøms Kammerensembie i samarbejde med kommunerne bør arbej de målrettet på at løfte det kommunale tilskudsniveau. Den kommunale medfinansiering er af afgørende betydning for ensembiernes virke, Indtægt i alt 8.886.920 9.710.597 11.583.691 8.778.052 8.481.669 47.440.929 øvrige -19.163 166.776 94.174 131.204 67.658 440.649 Egenindtægt 441.241 614.036 1.465.462 777.812 1.896.035 5.194.586 de/sponsorer 260.000 155.030 136.500 135.000 6.000 692.530 fon Tilskud fra - - 1.200.000 regioner - - 1.200.000 Tilskud fra kommuner 2.901.436 3.629.300 4.742.100 775.944 2.122.101 14.170.881 Tilskud fra og udgør et spektrum fra 5 22 Storstrøms Kammerensemble og Aarhus Jazz Orchestra bør arbejde på at udvikle ner med henblik på at løfte det kommunale tilskudsniveau og sikre øget engagement pct. af de samlede indtægter. Ensemblernes egenindtægter stammer primært fra koncertvirksomhed og undervisning
Statens Statens Kunstråds Musikudvaigs rolle Det er generelt basisensemblernes vurdering, at de fireårige rammeaftaler er velfunge rende, og at de styrker muligheden for langsigtet planlægning og giver mere plads til at turde eksperimenterer end tidligere. Aftalerne tydeliggør parternes - Kunstråds Musikudvalgs, kommunerne og semblernes - fælles forventninger til ensembiernes mål og resultater, og fungerer der med som gode pejlemærker for ensembiernes virksomhed. en Aftalernes krav er relevante, men et enkelt ensemble finder, at opdelingen af det sam lede antal koncerter på både de fire geografiske områder og forskellige indholdsmæssi ge kategorier er vanskelig at leve op til, da det ikke er muligt at opfylde disse krav hver for sig og på kryds og tværs, medmindre det samlede antal koncerter stiger. Dog anses både den geografiske opdeling og de indhoidsmæssige kategorier for meningsfyldte. Nogle ensembler oplever, at kravet om kommunal medfinansiering er vanskeligt at leve op til. Afrapporteringskravene er omfattende, men det er generelt basisensemblernes vurde ring, at Kulturstyrelsens afrapporteringsskabeloner og vejledninger er blevet forbedret og har bidraget til at skabe klarhed. Der er dog fortsat nogle tekniske problemer i bud get- og regnskabsmodellerne. Et ensemble efterspørger muligheden for i fremtiden at have længere tidsfrister og/eller lidt tidligere varsling for aflevering af materiale til Kulturstyrelsen. Den løbende dialog med Kulturstyrelsen er god og konstruktiv, og ensemblerne oplever, at der gives fin vejledning, hvor der er behov for det. Ensembierne bemærker endvidere, at det er positivt, at der fremadrettet er lagt op til en styrket dialog mellem Statens Kunstråds Musikudvalg, kommunerne og ensemblerne. Det er Statens Kunstråds Musikudvalgs vurdering, rammeaftaler og skabeloner er blevet mere velfungerende, men at der er behov for at sikre, at de tekniske aspekter af skabelonerne fungerer problemfrit. den mundtlige dialog mellem ensemblerne, kommunerne og Statens Kunstråds Musikudvalg gerne kan styrkes. 4. Sammenfatning Statens Kunstråds Musikudvalg oplever at basisensemblerne gør et stort stykke arbejde for at opnå deres opstillede mål. Der er tale om ensembler af høj kvalitet med et stort
ensemblerne spiller en vigtig rolle for udvikling og formidling af vor tids komponi ster. ensemblerne skal fortsætte deres positive tiltag for at udvide deres publikumsgrupper og afsøge deres egne musikalske grænser. Det er Statens Kunstråds Musikudvalgs vurdering, formand for Statens Kunstråds Musikudvalg specialkonsulent, Kulturstyrelsen Erik Bac Jan Ole Traasdahl Dato: 22. oktober 2012 med sponsorer. ensemblerne i højere grad bør tage strategisk initiativ til at etablere samarbejder engagement i ensemblerne er af afgørende betydning. ensemblernes styrker kulturudbuddet lokalt og regionalt, hvorfor kommunernes bygges og styrkes. unge, hvorfor det gode arbejde med at inddrage denne målgruppe fortsat skal ud ensembierne spiller en vigtig rolle i at skabe interesse for musik blandt børn og muligheder. sikre succeser og publikummer, men også tager chancer og afsøger andre og nye ensemblerne skal være opmærksomme på, at de ikke hviler for meget på deres musik, nyere musik og jazz. engagement, der skaber en fremtrædende plads i hele landet for både den klassiske