Udvidelse af Hanstholm Havn

Udvidelse af Hanstholm Havn VVM Teknisk Baggrundsrapport nr. 23 Støj og vibrationer Oktober 2012 Udgivelsesdato : 26. oktober 2012 Projekt : 23.1410.11 Udarbejdet : Bo Søndergaard Kontrolleret : Niels Jørgen Hvid

Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 1.1 Formål med baggrundsundersøgelsen 3 2 IKKE-TEKNISK RESUMÉ 4 2.1 Eksisterende forhold 4 2.2 Miljøpåvirkninger 4 2.2.1 Anlægsfasen 4 2.2.2 Driftsfasen (fremtidige forhold) 5 2.3 Kumulative effekter 6 2.4 Afværgeforanstaltninger 6 2.5 Overvågningsprogram 6 3 PLAN- OG LOVGIVNINGSMÆSSIGE FORHOLD 7 3.1 Vejledende støjgrænser 7 3.1.1 Anlægsaktiviteter 7 3.1.2 Støjgrænser for virksomhedsstøj 7 3.1.3 Støjgrænser i forbindelse med skibstrafik 8 3.2 Vibrationer 9 3.3 Lavfrekvent støj og Infralyd 10 4 METODEBESKRIVELSE 11 5 EKSISTERENDE FORHOLD 13 5.1 Støj fra maskinværksteder/bådeværfter 13 5.2 Støj fra håndtering af sten og grus 14 5.3 Støj fra køleanlæg 15 5.4 Støj fra truckkørsel 16 5.5 Støj fra lastbilkørsel 18 5.6 Støj fra hjælpemaskiner 20 5.7 Opsummering af støjberegningerne 22 6 MILJØPÅVIRKNINGER 26 6.1 Anlægsfasen 26 6.1.1 Støj i anlægsfasen 26

Side 2 6.1.2 Vibrationer i anlægsfasen 34 6.2 Driftsfasen (Fremtidige forhold) 34 6.2.1 Støj fra maskinværksteder/bådeværfter/off-shore aktiviteter 36 6.2.2 Støj fra håndtering af sten og grus 37 6.2.3 Støj fra truckkørsel 38 6.2.4 Støj fra lastbilkørsel 38 6.2.5 Støj fra hjælpemaskiner 40 6.2.6 Opsummering af støjberegningerne 42 7 KUMULATIVE EFFEKTER 46 8 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER 47 9 OVERVÅGNINGSPROGRAM 48 10 MANGLENDE OPLYSNINGER 49 11 REFERENCER 50 BILAG 1 STØJKILDEDATA ANVENDT I BEREGNINGERNE 51 BILAG 2 UDSKRIFT AF STØJBEREGNINGER FOR ROSHAGEVEJ 18. EKSISTERENDE FORHOLD 52 BILAG 3 UDSKRIFT AF STØJBEREGNINGER FOR ROSHAGEVEJ 18. FREMTIDIGE FORHOLD 53 BILAG 4 DETAILRESULTATER FRA BEREGNINGER FOR ANLÆGSFASEN 54

Side 3 1 INDLEDNING Hanstholm Havn ønsker at udvide havnen til cirka tre gange nuværende størrelse. Udvidelsen omfatter: 1700 m nordvestlig dækmole samt østlig dækmole ved forlængelse på 800 m af Roshage Mole Etablering af indsejling mod nordøst og lukning af eksisterende indsejling Uddybning af indsejling og havnebassiner Etablering af nye landarealer ved opfyldning med rene uddybningsmaterialer Opsætning af vindmøller Infrastruktur i havnen dimensioneret til store transporter Havneudvidelsen vil blive realiseret ved en etapevis etablering over en periode på ca. 9 år. Kystdirektoratet og Thisted Kommune har besluttet, at der skal gennemføres en miljøvurdering af lokalplaner og kommuneplantillæg samt en Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) af det konkrete projekt, inden havneudvidelsen realiseres. Miljøredegørelsen skal give tilstrækkelig viden til, at borgere og politikere kan vurdere projektets virkninger på mennesker, natur og miljø samt ligge til grund for myndighedernes beslutning om, hvorvidt der kan gives tilladelse til, at projektet gennemføres. Endvidere skal redegørelsen sikre, at projektet bliver bedst muligt tilpasset omgivelserne, så miljøet ikke påvirkes unødigt. Til VVM-redegørelsen er der udarbejdet en række tekniske baggrundsrapporter, som dokumenterer de undersøgelser og beregninger, der ligger til grund for vurderingerne af havneudvidelsens virkninger på miljøet. Denne tekniske baggrundsrapport omhandler støj og vibrationer. 1.1 Formål med baggrundsundersøgelsen Formålet med baggrundsundersøgelsen er at afdække de støj- og vibrationsmæssige konsekvenser i forbindelse med en udvidelse af Hanstholm Havn. Som udgangspunkt er der udført en beregning og vurdering af støjen i dagens situation, så de støjmæssige konsekvenserne af havneudvidelsen kan sættes i relief og vurderes i forhold til de eksisterende forhold. Beregninger af støjen i anlægs- og driftsfasen giver mulighed for at vurdere, om udvidelsen af havnen vil føre til overskridelse af gældende støjgrænser samt mulighed for at vurdere, om der skal tages specielle støjmæssige hensyn i forbindelse med planlægningen af projektet. De støjmæssige konsekvenser i forbindelse med opstilling af nye vindmøller på havnen er behandlet i Udvidelse af Hanstholm Havn. VVM - Teknisk Baggrundsrapport nr. 22 Vindmøller: Støj og skyggekast (Ref. 1).

Side 4 2 IKKE-TEKNISK RESUMÉ Støj fra virksomheder er omfattet af Miljøbeskyttelsesloven og reguleret gennem et sæt af regler og grænseværdier. Ligeledes er der regler for lavfrekvent støj samt vejledende grænseværdier for vibrationer, både i forhold til bygningsskader og i forhold til påvirkning af mennesker. Skibe der sejler er ikke underlagt støjgrænser, dog er der regler for lavfrekvent støj fra hurtigfærger, mens skibe i havn er underlagt samme støjgrænser som virksomheder. Med henblik på at beregne og vurdere støjforholdene i hhv. dagens situation samt anlægs- og driftsfasen, er der opstillet en 3D-model af havnen og omgivelserne i støjberegningsprogrammet SoundPLAN. Modellen indeholder højdekurver for eksisterende terræn samt beliggenhed af de nærmeste boliger. Data om kildestøj stammer fra Acoustica s (Grontmij A/S) database over støj fra forskellige støjkilder. I forbindelse med støjberegningerne er det forudsat, at de enkelte virksomheder i området lige netop overholder Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj ved de nærmeste boliger inklusive eventuelle genetillæg. 2.1 Eksisterende forhold På havnen findes i dag tre overordnede typer af virksomheder, der er relevante for en vurdering af støjforholdene: Maskinværksteder/bådeværfter Virksomheder tilknyttet fiskeindustrien Håndtering af sten og grus Der er i øjeblikket ingen færgetrafik fra Hanstholm havn. Beregningerne viser, at det er maskinværksteder/bådevæfter, der er de væsentligste støjkilder i dagperioden, mens det er støj fra hjælpemotorer, der bidrager mest i natperioden. Støjberegningerne viser, at boligen på Roshagevej 18 er den mest støjbelastede i dagens situation, men at Miljøstyrelsens grænseværdier for virksomhedsstøj ikke er overskredet. 2.2 Miljøpåvirkninger 2.2.1 Anlægsfasen Thisted Kommune har ikke fastsat særlige støjgrænser for anlægsaktiviteter i kommunen, men ofte benyttes støjgrænserne fra bygge- og anlægsarbejder i Københavns Kommune i forbindelse med anlægsarbejder. Disse støjgrænser er 70 db(a) mandag fredag kl. 7-18 og 40 db(a) uden for dette tidsrum. Anlægsfasen forventes at tage ca. 9 år, hvor der, primært i sommerhalvåret, vil foregå forskellige entreprenøraktiviteter, herunder ramning af spunsvægge.

Side 5 De gennemførte beregninger viser, at den maksimale støjbelastning ved de mest støjbelastede boliger (Roshagevej) vil ligge mellem 55 db(a) og 60 db(a). Dette er væsentligt under den almindeligt anvendte grænseværdi for anlægsaktiviteter på 70 db(a). Nedvibreres spunsen i stedet for at rammes, vil støjbelastningen i de mest støjbelastede perioder blive reduceret med ca. 10 db(a), men det vurderes at det grundet jordbundsforholdene vil blive nødvendigt at ramme spunsen ned. I perioder udenfor dagperioden forventes arbejdet at være på samme niveau som i dagperioden bortset fra ramning. Den maksimale støjbelastning ved de mest støjbelastede boliger vil ligge mellem 45 db(a) og 50 db(a), uden genetillæg. I forbindelse med etape 2, 3 og 4 kan nøjes med at lave uddybning uden at have maskiner på land fx i natperioden kan støjen reduceres til 40 db(a) til 45 db(a). Støjbelastningen ved hotellet Pynten, vil gennem hele anlægsfasen være støjbelastet mindre eller på niveau med Roshagevej. Støjberegningerne viser, at ved Sømandshjemmet vil støjbelastningen typisk ligge mellem 0 og 5 db over støjniveauet ved Roshagevej. Dette skyldes, at det meste af arbejdet foregår i omtrent samme afstand som for boligerne ved Roshagevej. Da støjbelastningen i perioder hvor der rammes ikke overskrider grænseværdien for anlægsaktiviteter, vil der som udgangspunkt ikke laves restriktioner på rammearbejdet, ud over at der kun må rammes i dagsperioden. Ingen bygninger ligger nærmere end 100 m fra de områder, hvor der rammes eller udføres sprængningsarbejder i forbindelse med nedbrydning af eksisterende mole. På denne baggrund vurderes det, at grænseværdierne for bygningsskadelige vibrationer og komfort kan overholdes i anlægsperioden. 2.2.2 Driftsfasen (fremtidige forhold) I driftsfasen er de vigtigste ændringer i relation til støj, at selve havnen med tilhørende støjende aktiviteter udvides mod øst, at der kommer nye støjende aktiviteter til og, at der i øvrigt forventes en øget godsomsætning på havnen. For de fremtidige forhold er det, ligesom i dagens situation, primært aktiviteterne i forbindelse med maskinværksteder/bådeværfter, sten- og grushåndtering og støj fra hjælpemotorer (skibe), der har betydning for støjen ved de nærmeste boliger. Støjberegningerne viser, at Roshagevej 18 forsat vil være den mest støjbelastede bolig, men at Miljøstyrelsens grænseværdier for virksomhedsstøj ikke forventes at blive overskredet. Generelt forventes der ikke væsentlige ændringer i støjniveauet i forhold til dagens situation ved Roshagevej 18. Dette skyldes, at den dominerende støjkilde specielt i natperioden, er støj fra hjælpemotorer, og denne støjkildes omfang og placering på havnen forventes at være nogenlunde som i dag. I dag- og aftenperioden kan der, i det rekreative område omkring Hanstholm Bunkermuseum, forekomme mindre overskridelser af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj i rekreative områder. Da det rekreative område omkring Hanstholm Bunkermuseum ligger tæt på et erhvervsområde og der ikke er adgang til overnatning i området, forventes det, at kommunen vil vurdere området som værende ikkestøjfølsomt, og derfor kan lempe støjgrænserne i forhold til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier.

Side 6 2.3 Kumulative effekter Udover de ovenfor beskrevne aktiviteter og virksomheder vil der være støjbidrag fra fiskemelsfabrikken samt fra industriområdet i den nordlige del af Hanstholm by. Disse virksomheder skal overholde støjgrænserne i boligområder som ligger nærmere end de, som berøres i forbindelse med havneudvidelsen, og det vurderes derfor, at de også vil overholde støjgrænserne ved boligerne tæt på havnen. Der vil blive etableret 10 vindmøller på havnen i forbindelse med udvidelsen. Støjbelastningen fra vindmøllerne skal overholde kravene til støjfølsom anvendelse på 39 db(a) ved 8 m/s. I natperioden, hvor støjen fra aktiviteterne på havnen er lav, vil vindmøllerne have en større betydning for den samlede oplevelse af støjen. 2.4 Afværgeforanstaltninger I den fremtidige situation udgør støj fra hjælpemotorer fra skibe i havn den potentielt største støjkilde til påvirkning af omgivelserne. Det kan i den forbindelse overvejes at stille krav til eventuelle faste færgeforbindelser om at begrænse støjen fra hjælpemaskineri, når færgerne ligger i havn. Derudover kan der arbejdes på at etablere gode muligheder for at gå over på landstrøm, så perioder med drift af hjælpemotorer kan begrænses. 2.5 Overvågningsprogram I forbindelse med anlægsfasen kan det være relevant periodevist at opstille udstyr til overvågning af støj og vibrationer.

Side 7 3 PLAN- OG LOVGIVNINGSMÆSSIGE FORHOLD Støj fra virksomheder er omfattet af Miljøbeskyttelsesloven (Ref. 2) og reguleret gennem et sæt af regler og grænseværdier. Virksomhedsstøj er behandlet i Miljøstyrelsens vejledninger nr. 5/1984 (Ref. 3), nr. 6/1984 (Ref. 4), nr. 5/1993 (Ref. 5) samt for lavfrekvent støj Orientering nr. 9/97 (Ref. 6), som også indeholder komfortgrænser for vibrationspåvirkning af mennesker. Der er ikke formelle grænseværdier i forhold til bygningsskadelige vibrationer, men disse bliver som regel vurderet i forhold til den tyske norm DIN 4150 Teil 3. (Ref. 8). 3.1 Vejledende støjgrænser 3.1.1 Anlægsaktiviteter Anlægsarbejder medfører ofte høje støjniveauer i begrænsede tidsrum, og det er derfor sædvanlig praksis, at kommunen dispenserer fra Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier i forbindelse med anlægsprojekter. Det er kommunen, som fastsætter støjgrænser for anlægsaktiviteter. Thisted Kommune har ikke fastsat generelle støjgrænser for anlægsaktiviteter, men har i Forskrift for støjende og støvende aktiviteter i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, fastlagt at støjende aktiviteter kun må finde sted på hverdage fra mandag til fredag mellem kl. 7.00 og 18.00 (Ref. 13). Hvis særlige grunde taler derfor, kan kommunen dispensere fra forskriften. I forbindelse med en dispensation gives normalt et tillæg til de vejledende grænseværdier i dagperioden, mens støjgrænsen for aften- og natperioden ikke lempes. Ofte benyttes støjgrænserne fra bygge- og anlægsarbejder i Københavns Kommune (Ref. 7) i forbindelse med anlægsarbejder. Støjgrænserne er 70 db(a) mandag - fredag kl. 7-18 og 40 db(a) uden for dette tidsrum. Thisted Kommune oplyser, at der ikke er nogen verserende støjklager i forbindelse med aktiviteterne på havnen. 3.1.2 Støjgrænser for virksomhedsstøj I Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder med tillæg af juni 2007 (Ref. 3), er der fastsat vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder. Grænseværdierne afhænger bl.a. af omgivelsernes støjfølsomhed og er angivet i Tabel 1.

Side 8 Områdetype Mandag fredag kl. 07-18 lørdag kl. 07-14 Mandag fredag kl. 18-22 lørdag kl. 14-22 søn- og helligdage kl. 07-22 Alle dage kl. 22-07 1. Erhvervs- og industriområder 2. Erhvervs- og industriområder med forbud mod generende virksomheder 3. Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerner) 70 70 70 60 60 60 55 45 40 4. Etageboligområder 50 45 40 5. Boligområder for åben og lav boligbebyggelse 45 40 35 6. Sommerhusområder og offentligt tilgængelige rekreative områder. Særlige naturområder 40 35 35 Tabel 1 Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser (db(a)) (Ref. 3) I dagperioden gælder støjkravet for middelstøjniveauet for de mest støjbelastede 8 timer. I aftenperioden gælder støjkravet for den mest støjbelastede time. I natperioden gælder støjkravet for den mest støjbelastede halve time. Støjgrænserne gælder for den enkelte virksomhed på havnen. Havnen betragtes ikke som en samlet virksomhed. For godkendelsespligtige virksomheder fastsættes støjgrænserne af miljømyndighederne i virksomhedernes miljøgodkendelser. Den enkelte virksomhed skal overfor kommunen kunne dokumentere, at støjgrænserne overholdes. For virksomheder, der ikke er godkendelsespligtige, kan myndighederne regulere støjniveauet ved at give et påbud om nedbringelse af støjen. 3.1.3 Støjgrænser i forbindelse med skibstrafik Skibe der ligger til kaj i havn er underlagt miljøbeskyttelsesloven og skal overholde de samme støjkrav som virksomheder (Ref. 3). Når skibe ligger i havn, vil skibets hovedmotor være slukket, men de vil have en hjælpemotor tændt, ligesom losse og lasteudstyr kan være i anvendelse.

Side 9 Skibe der sejler eller ligger på red er ikke omfattet af miljøbeskyttelsesloven og de dertil hørende støjgrænser. Loven giver ligeledes ikke mulighed for at gribe ind overfor støj fra skibsmotorer, kun hjælpemotorer. For hurtigfærger er der fastsat en grænse for lavfrekvent støj (Ref. 6). Som udgangspunkt forventes der ikke hurtigfærger i Hanstholm Havn, men bliver det på et tidspunkt aktuelt, kræver det en separat godkendelse fra Miljøstyrelsen, herunder i forhold til lavfrekvent støj. I brev af 31. maj 2010 til kommuner m.fl. fra Miljøstyrelsen beskrives forhold og praksis omkring regulering af støj fra skibe (Ref. 9). Miljøstyrelsen påpeger i brevet, at Miljøbeskyttelsesloven kun giver kun grundlag for at stille støjkrav til skibe der ligger til kaj og f.eks. anvender laste- og losseudstyr samt hjælpemotorer. Loven giver ikke mulighed for at gribe ind overfor støj fra skibsmotorer, kun hjælpemotorer. Ligeledes giver loven ikke mulighed for at gribe ind over for skibe der sejler eller ligger på red. Hjælpemotorer driver bl.a. generatorer og er som sådan nødvendige for skibets belysning, ventilation, kommunikationsudstyr og lignende. Det anføres i brevet, at der er begrænsede muligheder for at reducere støj fra hjælpemotorer. I de tilfælde hvor det samme skib anløber den samme havn gentagne gange, kan der etableres landforsyning af strøm, så hjælpemotorerne gøres overflødige. Miljøstyrelsen finder, at der i forbindelse med overvejelser om indgreb over for skibe i havn bør indgå et overordnet hensyn til, hvordan godstransporten alternativt kan håndteres, herunder overvejelser af de miljømæssige og trafikale konsekvenser. Ligeledes bør det inddrages hvor ofte, de aktiviteter forekommer, som giver anledning til generende støj. 3.2 Vibrationer Thisted Kommune har ikke fastsat grænseværdier for vibrationer. I forbindelse med anlægsprojekter er vibrationspåvirkningen af nabobygninger vurderet i forhold til grænseværdierne for bygningsskadelige vibrationer angivet i Tabel 2 (Ref. 8). Anvendelse V peak (mm/s) Konstruktioner som industribygninger og infrastrukturanlæg 20 Normale bygningskonstruktioner som almindeligt kontorbyggeri, lejlighedskomplekser og parcelhusbyggeri 5 Følsomme bygningskonstruktioner som bevaringsværdige bygninger 3 Tabel 2 Vejledende grænser for bygningsskadelige vibrationer, V peak (mm/s), (Ref. 8). Ved længerevarende arbejder og for aktiviteter i driftsfasen vurderes vibrationspåvirkningen tillige i forhold til komfortgrænseværdier angivet i Tabel 3, (Ref. 6).

Side 10 Anvendelse Boliger i boligområder (hele døgnet) Boliger i blandet bolig/erhvervsområder kl. 18-7 Børneinstitutioner og lignende Boliger i blandet bolig/erhvervsområder kl. 7-18 Kontor, undervisningslokaler o.l. Erhvervsbebyggelse 85 Vægtet accelerationsniveau, Law i db Tabel 3 Vejledende komfortgrænseværdier for vibrationer, db re 10-6 m/s 2 (Ref. 6). Menneskers følegrænse for vibrationer ligger omkring 71-72 db(kb), og et vibrationsniveau på 75 db(kb) vil kunne føles. De fleste mennesker kan acceptere et sådant vibrationsniveau, men enkelte mennesker vil føle sig generet af det. Det vil være forskelligt for de enkelte virksomheder, om det er støjgrænserne til nabovirksomheder på havnen eller støjgrænserne til boligerne, der vil være begrænsende for, hvor meget virksomhederne kan støje. Det har dog ikke været muligt at fastlægge de præcise afgrænsninger af virksomhederne på havnen, og der er derfor taget udgangspunkt i, at støjgrænserne i forhold til boliger skal være overholdt. Dette er en konservativ antagelse og kan reelt føre til en overvurdering af støjbelastningen. 75 80 3.3 Lavfrekvent støj og Infralyd I REF 7 er der angivet vejledende støjgrænser for lavfrekvent støj og infralyd fa virksomheder. Støjgrænserne er anført i Tabel 4 og gælder indendørs. Anvendelse Beboelsesrum herunder i børneinst. og lignende. A-vægtet lydtrykniveau (10 160 Hz), db G-vægtet infralydniveau, (5 20 Hz),dB Aften/nat kl. 18-07 20 85 Dag kl. 07-18 25 85 Kontorer undervisningslokaler og andre 30 85 lignende støjfølsomme rum Øvrige rum i virksomheder 35 90 Tabel 4 Vejledende grænseværdier for lavfrekvent støj og vibrationer for industristøj db re 20 µpa (Error! Reference source not found.). Lavfrekvent støj i det eksterne miljø kan stamme fra mange forskellige støjkilder. Ventilations- og køleanlæg, kompressorer og dieselmotorer (især langsomtgående). Vibrationssigter og -render, fyringsanlæg, bl.a. i fjernvarmeværker, transformere (brummen) og stansemaskiner er i konkrete tilfælde blevet udpeget som ansvarlige for generende lavfrekvent støj. I de fleste tilfælde, hvor der har været lavfrekvent støj i eksternt miljø, har de væsentligste støjbidrag kunnet findes i frekvensområdet ca. 40-100 Hz, mens det er sjældent, at der er tale om hørbar infralyd i det eksterne miljø. Det er ikke umiddelbart muligt at beregne disse forhold på forhånd, men i perioder med ramning kan det være vanskeligt at overholde disse grænseværdier.

Side 11 4 METODEBESKRIVELSE Det er almindelig praksis, at vurderinger af støjforhold primært foretages gennem støjberegninger fremfor støjmålinger. Dette skyldes, at støjmålinger giver et øjebliksbillede, og det derfor er nødvendigt med et stort måleprogram for at sikre en fuldstændig beskrivelse. Ved anvendelse af støjberegninger er det muligt at modellere forskellige scenarier efter behov. Der er derfor etableret en 3D-model i støjberegningsprogrammet SoundPLAN (Ref. 11). Grundmodellen indeholder højdekurver for eksisterende terræn samt beliggenhed af de nærmeste boliger. Derudover tilføjes de enkelte støjkilder med placering og kildestyrke. Kildestyrken beskriver lydeffekten som støjkilden udstråler til omgivelserne. Det har ikke været muligt at foretage målinger på de specifikke aktiviteter på havnen, men Acoustica råder over en database med et stort antal støjkilder indsamlet gennem en lang årrække, og støjdata er hentet herfra. Det forudsættes, i forbindelse med modellering af forholdene, at virksomhederne på havnen lige netop overholder de i Tabel 1 anførte støjgrænser ved de nærmeste boliger inklusive eventuelle genetillæg. En evt. støjskærmende virkning af bygningerne på havnen er ikke indregnet direkte, men for truckkørsel og lastbilkørsel er den mulige skærmende virkning af bygningerne indregnet som en driftskorrektion. Antagelsen om, at virksomhederne lige netop overholder støjkravene ved boligerne, kan føre til en overvurdering af støjen, da det for nogle virksomheder vil være et strengere krav, at skulle overholde de vejledende grænseværdier i skel til nabovirksomheder. Samtidig vurderes det, at aktivitetsniveauet i de enkelte virksomheder i dagens situation er af en størrelse, der medfører, at virksomhederne støj i virkeligheden ikke ligger tæt på støjgrænserne. Dermed opnås, at beregningerne for eksisterende forhold, og i et vist omfang også for de fremtidige forhold, vil være en overvurdering i forhold til de faktiske forhold. På det eksisterende grundlag vurderes dette dog at være den mest korrekte metode med henblik på at opnå repræsentative støjniveauer samt minimere risikoen for at undervurdere støjbelastningen. I forbindelse med projektet er der med hjælp fra Hanstholm Havn lavet en kortlægning af aktiviteterne på havnen i dagens situation samt de forventede aktiviteter i anlægsfasen og driftsfasen (Ref. 12). Disse kortlægninger danner baggrund for støjberegningerne. Transportaktiviteter på havnen, i form af truckkørsel og lastbilkørsel, er beregnet uden at tage hensyn til, at størstedelen af kørslen foregår på offentlige arealer og veje. Kørsel på offentlige veje er ikke underlagt Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier, men bidrager til det oplevede støjniveau fra havnen. Virksomhederne ved Roshage Mole er ikke inddraget i denne rapport. Det drejer sig bl.a. om fiskemelsfabrikken, som i øjeblikker er inde i en proces med henblik på at nedbringe støjbelastningen, ligesom virksomhedens støjvilkår er under vurdering. Der foreligger således ingen detaljerede informationer, der kan anvendes i denne vurdering. Hvis virksomheden bliver underlagt de vejledende støjgrænser fra Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984, vil den ikke bidrage væsentligt til støjen i de dele af byen, hvor støjen fra havnen er dominerende. De øvrige virksomheder ved Roshage Mole vurderes ikke at påvirke forholdene på den eksisterende del af havnen og Roshagevej væsentligt.

Side 12 Resultaterne af beregningerne vil i flere tilfælde omfatte flere virksomheder. Da støjgrænserne gælder den enkelte virksomhed, kan det samlede støjniveau for flere virksomheder godt ligge 3-5 db over støjgrænsen, uden de enkelte virksomheder overskrider støjgrænserne.

Side 13 5 EKSISTERENDE FORHOLD På havnen findes i dag tre overordnede typer af virksomheder, der er relevante for en vurdering af støjforholdene (Ref. 12): Maskinværksteder/bådeværfter: Placeret i den østlige ende af havnen samt ved Roshage Mole. I den vestlige ende af havnen findes en flydedok. Der udføres typisk reparationsarbejde på mindre skibe på bedding og ved havnekaj. Væsentlige støjkilder er arbejde med vinkelslibere og sandblæsning, udsugning fra malekabiner samt hjælpemaskineri for skibe ved kaj. Virksomheder tilknyttet fiskeindustrien: Placeret i den centrale del af havnen. Fiskeauktioner, køle/frysehuse samt transportvirksomheder. Typiske støjkilder er losning, losning af industrifisk, truckkørsel, kølekondensatorer, lastbilkørsel samt hjælpemaskineri på skibe ved kaj. Håndtering af sten og grus: Placeret i den østlige ende af havnen samt ved færgeterminalen. Typiske støjkilder er læsning/losning, kørsel med gummihjulslæssere, lastbiltrafik og hjælpemaskineri på skibe ved kaj. Der er i øjeblikket ingen færgetrafik fra Hanstholm havn. Derudover findes et antal servicevirksomheder som kiosker, fastfood-restauranter, tankstationer, kontorer og sømandshjemmet. Det vurderes, at disse ikke bidrager væsentligt til støjen i området. Der er foretaget støjberegninger/vurderinger for følgende aktiviteter: Støj fra maskinværksteder/bådeværfter Støj fra sten- og grushåndtering Støj fra køleanlæg Støj fra truckkørsel Støj fra lastbilkørsel Støj fra hjælpemaskiner fra skibe i havn Støjkildedata anvendt i beregningerne er vist i Bilag 1. 5.1 Støj fra maskinværksteder/bådeværfter Der findes 2-3 virksomheder centralt på havnen, samt flydedokken i den vestlige ende af havnen. Arbejdet på virksomhederne består af mange forskellige dele, hvoraf kun få er meget støjende. Der tages udgangspunkt i typisk støjende arbejdsprocesser som sandblæsning og arbejde med vinkelslibere. Beregningerne er justeret til at virksomhederne individuelt overholder støjkravene ved boligerne på Roshagevej inklusive et eventuelt genetillæg. Det vil være i praksis være sjældent, at disse processer foregår på flere af virksomhederne samtidigt og over længere tid. Beregningerne er således et konservativt estimat.

Side 14 Resultaterne af beregningerne er vist i Figur 1, hvor også placering af støjkilderne er vist. Støjkildedata er fra Acoustica s database for vinkelslibere og sandblæsning. Støjkonturerne forventes at beskrive en worst-case situation, idet der de fleste dage arbejdes med mindre støjende aktiviteter. Det ses, at støjen ligger mellem 45 db(a) og 50 db(a) ved Roshagevej. Støjkonturerne ligger tæt i dette område på grund af den stejle skråning, der giver anledning til skærmning af støjen på nogle af boliggrundene. Det antages, at der kun arbejdes i dagperioden med de støjende aktiviteter. Figur 1 Maksimale støjkonturer for maskinværksteder/værftsaktiviteter. 5.2 Støj fra håndtering af sten og grus Der udskibes årligt ca. 18.000 t (bl.a luxovit), og indskibes 165.000 t sten og grus, (Ref. 12). Der findes tre oplagspladser for sten og grusmaterialer i den sydlige del af havneområdet, herunder det tidligere opmarchområde til færgen. Der findes ikke noget knuseværk på havneområdet, men på den sydvestligste oplagsplads findes et lill sorteranlæg. Ind- og udlosningen af sten og grus fører til en del lastbiltransporter. Disse transporter bliver håndteret sammen med anden lastbilkørsel, idet det meste foregår på offentlige arealer. Der er foretaget beregning af støj fra kørsel og læsning med gummihjulslæsser, som den væsentligste aktivitet i forbindelse med håndtering af materialerne.

Side 15 Støjdata er fra en Volvo BML 160, Læsning af skærver på dumper, med en kildestyrke på L WA på 111 db. Der er regnet med en driftsprocent på 30 %, da der i gennemsnit læsses 2-3 lastbiler pr. dag. Dette er fordelt med 10 % på hver af de 3 oplagspladser. Resultaterne af beregningerne er vist i Figur 2. Støj fra sorteranlægget indgår med en driftsprovent på 50%. Det antages, at aktiviteterne kun foregår i dagperioden. Støjniveauet er mellem omkring 40 db(a) ved boligerne på Roshagevej og ca. 45 db(a) ved hotellet Pynten. Figur 2 Støjkonturer for håndtering af sten og grus. 5.3 Støj fra køleanlæg I tilknytning til kølehuse og fiskefabrikker er der behov for køling. Der findes et større antal køleanlæg på havnen i forskellige former som kølekondensatorer, køletårne og lignende. Dette er modelleret med seks køleanlæg fordelt på havnen som vist i Figur 3. Støjdata er fra et køletårn fra Acoustica s database med en kildestyrke på L WA på 90 db. Beregningerne er foretaget for fuld drift af alle 6 køleanlæg svarende til, at der er op til 6 køleanlæg i drift samtidig på havnen. På trods af, at der ikke er indregnet skærmning fra bygninger er støjen ved boligerne lav, under 35 db(a)

Side 16 Figur 3 Støjkonturer fra køleanlæg på havnen. 5.4 Støj fra truckkørsel Beregning af støj fra truckkørsel er baseret på Ref. 12. Der er ca. 10 gaffeltruck, der servicerer fiskefartøjerne i forbindelse med ladninger. 25 % af disse kører i området omkring det sydlige auktionshus, mens 75 % af truckene kører i området omkring auktionshuset længere ude i havneområdet. Der køres ca. 2 timer i aften/natperioden. Derudover er der 13 truck, der leverer fisk til eksportørgårdene/fiskefabrikkerne på havnen. De kører om dagen i perioden fra kl. 7 til kl. 12 ca. 50 % af tiden. Alle gaffeltruck kører på gas. På baggrund af et varieret kørselsmønster er truckkørsel modelleret som en flade-støjkilde. Det vil sige at området, hvor truck kører, er markeret som et areal, inden for hvilket kørslen antages at fordele sig jævnt. Dette er markeret i Figur 4. Der er regnet med i alt 23 truck indenfor området. Der regnes med, at truck er skærmede af bygninger i forhold til boligerne ca. 50 % af tiden. Resultaterne af støjberegningerne er vist i Figur 5 og Figur 6 for hhv. dagperioden og natperioden. Der er ingen væsentlige aktiviteter i aftenperioden. Støjdata er for en gasdrevet truck Still R70-25T med en kildestyrke på L WA på 92,7 db(a).

Side 17 Figur 4 Kort over Hanstholm havn og byområde. Truckkørsel er modelleret som en flade fordelt over relevante dele af havnen. Figur 5 Støjkontur for støjbelastningen fra truck i dagperioden.

Side 18 Figur 6 Støjkontur for støjbelastningen fra truck i aften- og natperioden. Det kan ses, at støjbelastningen er lidt højere i natperioden end i dagperioden. Støjbelastningen ved boligerne på Roshagevej er i størrelsesordenen 35 db(a). En stor del af kørslen med truck foregår på offentlig vej og er dermed ikke underlagt nogen virksomhedsstøjkrav, men indgår som en del af den oplevede støj fra havnen. 5.5 Støj fra lastbilkørsel Detaljer omkring lastbiltransporter til og fra Hanstholm med fisk, sten og grus samt stykgods er baseret på Ref. 12. Da der ikke udføres en meget detaljeret beregning af forholdene, er beregning af støj fra lastbiler baseret på en flade-støjkilde, på samme måde som beregningerne for gaffeltruck. Beregningerne er baseret på en samlet mængde på ca. 70 til- og frakørsler. Køreaktiviteterne er markeret som et areal på havnen, hvor lastbilerne typisk færdes i relation til havnen. Dette kan ses i Figur 7. Døgnaktiviteterne er modelleret med et højt aktivitetsniveau i perioden fra kl. 6 til kl. 8 og aftagende i timerne før og efter. Resultaterne af beregningerne kan ses i Figur 8 og Figur 9 for hhv. dagperioden og natperioden. Det fremgår af støjkonturkortene, at lastbiltrafikken ikke er af væsentlig betydning for støjen ved boligerne. Det gælder i øvrigt for lastbiltrafikken, som for kørsel med trucks, at størstedelen foregår på offentlig vej og dermed ikke er underlagt Miljøstyrelsens grænseværdier for virksomhedsstøj.

Side 19 Figur 7 Kort over Hanstholm havn og byområde. Lastbilkørsel er modelleret som en flade fordelt over relevante dele af havnen. Figur 8 Støjkontur for støjbelastningen fra lastbiler i dagperioden.

Side 20 Figur 9 Støjkontur for støjbelastningen fra lastbiler i aften- og natperioden. 5.6 Støj fra hjælpemaskiner Skibstrafik på Hanstholm Havn er opgjort i Ref. 12. På den baggrund vurderes at: I tidsrummet kl. 15-21 vil der kontinuerligt være 3-4 små fiskefartøjer med tændt hjælpemotor: 200-300 Hk. I tidsrummet kl. 21-02 vil der kontinuerligt være 2-3 større fiskefartøjer med tændt hjælpemotor: 200-300 HK. I tidsrummet kl. 0-24 vil der kontinuerligt være 0-1 stort fiskefartøj med tændt hjælpemotor: 75 % 300-500 HK / 25 % 1000-1200 HK. Støjdata er dels data for en lastbilmotor i tomgang med en kildestyrke L WA på 91 db og dels data fra en mellemstor passagerfærge ved kaj skaleret til en kildestyrke på L WA på 100 db, idet det antages, at de skibe, der lægger til kaj overholder støjgrænserne hver for sig. Resultaterne af beregningerne er vist i Figur 10. Støjen ved boligerne på Roshagevej er ca. 35-37 db(a). Typisk vil den samlede støj fra flere virksomheder, der hver især overholder grænseværdierne, ligge 3-5 db over støjen fra den enkelte virksomhed, og støj 3-5 db over grænseværdierne er derfor forventeligt. Dette ses også i dette tilfælde, og der er således ikke tale om overskridelse af støjkravene i Tabel 1, da støjniveauet skyldes bidrag fra et antal enkeltvirksomheder.

Side 21 Figur 10 Støjkonturer hjælpemaskiner på skibe i havn i dagperioden. Figur 11 Støjkonturer hjælpemaskiner på skibe i havn i aftenperioden.

Side 22 Figur 12 Støjkonturer hjælpemaskiner på skibe i havn i natperioden. 5.7 Opsummering af støjberegningerne Som det kan ses af de gennemførte støjberegninger er det specielt maskinværksteder/bådeværfter, håndtering af sten og grus samt støj fra hjælpemotorer, der har betydning for støjen ved boligerne. Der er udført en beregning af den samlede støj fra disse aktiviteter. Resultaterne af beregningerne er vist i Figur 13, Figur 14 og Figur 15 for hhv. dag-, aften- og natperioden. Den højeste støjbelastning er opnået ved Roshagevej 18, hvor støjbidragene fordeler sig som vist i Tabel 5. Detaljerede beregningsresultater for Roshagevej 18, som er den mest støjbelastede ejendom, er vist i bilag 2. Støjkilde Støjbelastning Dag Støjbelastning Aften Støjbelastning Nat Maskinværksteder/værfter 47,0 - - Sten og grus 41,4 - - Truck 32,4 36,0 36,0 Hjælpemotorer 36,5 36,9 36,8 Samlet 48,5 39,5 39,4 Tabel 5 Samlet støjbelastning ved den mest udsatte bolig, Roshagevej 18

Side 23 Der gøres opmærksom på, at der ikke er tale om overskridelse af støjgrænserne i Tabel 1, selvom den samlede støjbelastning ligger over Miljøstyrelsens grænseværdier for virksomhedsstøj. Støjgrænserne gælder de enkelte virksomheder som hver for sig overholder støjgrænserne. Tallene for den samlede støj vurderes at gælde for en normalt forekommende maksimal situation, og der vil ofte forekomme situationer, hvor den samlede støjbelastning vil være lavere end den beregnede. Nedenstående Error! Reference source not found. viser den tilsvarende støjbelastning ved Sømandshjemmet på havnen i dagens situation, fordelt på de enkelte aktiviteter og tid på døgnet. Støjkilde Støjbelastning Dag Maskinværksteder/værfter 54,8 Sten og grus 49,5 Støjbelastning Aften Støjbelastning Nat Truck 47,1 50,7 50,7 Hjælpemotorer 43,7 44,0 44,0 Samlet 54,8 51,5 51,5 Tabel 6 Samlet støjbelastning ved Sømandshjemmet. Den samlede støjbelastning fra alle virksomheder og aktiviteter ligger lige under støjgrænsen for dagperioden på 55 db(a), mens den i aften- og natperioden ligger noget over støjgrænserne. Specielt det samlede støjniveau fra truck aktiviteter ligger højt. Det er på det foreliggende grundlag ikke muligt at fordele støjen fra trucks på enkelte virksomheder og dermed vurdere om støjgrænserne er overskredet i den eksisterende situation.

Side 24 Figur 13 Støjkontur for den samlede støjbelastning fra aktiviteter på havnen i dagperioden. Eksisterende forhold. Figur 14 Støjkontur for den samlede støjbelastning fra aktiviteter på havnen i aftenperioden. Eksisterende forhold.

Side 25 Figur 15 Støjkontur for den samlede støjbelastning fra aktiviteter på havnen i natperioden. Eksisterende forhold.

Side 26 6 MILJØPÅVIRKNINGER 6.1 Anlægsfasen Anlægsfasen er opdelt i 4 etaper over en 9-årig periode. Med udgangspunkt i et worst case scenarie antages det, at anlægsarbejdet vil være koncentreret i sommerhalvåret, og at der i denne periode arbejdes i døgndrift alle ugens dage. Det forudsættes dog, at særligt støjende aktiviteter som ramning, udføres kun i dagtimerne fra kl. 7-18. Følgende typer maskiner/aktiviteter indgår i støjberegningerne: Gummiged, jorddumpere, gravmaskiner, slæbebåde, pramme med motor, rammemaskiner, uddybningsfartøjer, skibe med sandpumper, dozere, stenfiskere med gravemaskine, nedbrydningsmaskiner, lastbilkørsel. Dertil kommer en række sprængninger i forbindelse med nedbrydning af en række betonkasser, som skal fjernes i forbindelse med åbningen af den eksisterende mole. I forbindelse med nedbrydning af store mængder beton, anses sprængning for at være en mere skånsom arbejdsmetode, da de støjende arbejder hurtigt er overstået i forhold til alternativet, som er mekanisk nedbrydning af betonen over en lang periode. Sprængladningernes størrelse og antal vil dog blive begrænset så meget, som det er praktisk muligt, med henblik på at begrænse generne for naboerne. Inden sprængningerne gennemføres, vil området være spærret af og berørte naboer vil være blevet orienteret. Det planlagte forløb af anlægsfasen er beskrevet i Ref. 12. I anlægsfasen etableres nye moler, kajarealer og havnebassiner, mens dele af de gamle moler brydes ned. Anlægsfasen består af en række aktiviteter, hvor anvendelse af entreprenørmaskiner af forskellig slags, er det støjmæssigt væsentlige. De forskellige etaper består i det store og hele i samme type af aktiviteter placeret i forskellige dele af havneområdet. Ramning af spuns er en væsentlig parameter i støjbelastningen, dels fordi den generelt øger støjniveauet med op til 5 db(a), dels fordi ramning kan udløse et genetillæg på yderligere 5 db for tydeligt hørbare impulser i støjen. 6.1.1 Støj i anlægsfasen For hver af de fire etaper er perioden med de fleste og mest støjende aktiviteter udvalgt (worst case), og der er for disse gennemført støjberegninger for henholdsvis dagperioden og den øvrige periode. Der er gennemført et antal delberegninger for de forskellige aktiviteter gennem hele anlægsfasen (bilag 4). De beregnede støjniveauer, i de respektive etaper ved de mest støjbelastede boliger (Roshagevej) er vist i Tabel 7 opdelt på aktiviteter i dagperioden inklusive ramning og de øvrige perioder uden ramning. Hvor der forekommer ramning, er der angivet et interval eller en værdi både med og uden ramning adskilt af en skråstreg.

Side 27 Asfaltarbejde er ikke inkluderet i beregningerne. Det skyldes, at udlægning af asfalt er en relativt støjsvag proces sammenlignet med de øvrige entreprenøraktiviteter. Det store antal lastbiler på op til 100 pr. dag, vil ikke give et væsentligt støjbidrag. I forbindelse med en beregning af støjbelastningen i de fremtidige forhold, er det konkluderet, at knap 200 lastbilkørsler pr. dag ikke påvirker støjbelastningen væsentligt. Støjkildedata, som er anvendt i beregningerne, er vist i bilag 1. Etape Aktivitet Interval for støjbelastning i db(a) Interval for støjbelastning i db(a) inkl. genetillæg for impulser Dagperioden Støjbelastning i db(a) uden ramning o. lign. Øvrige perioder Støjbelastning i db(a) Ved uddybning alene Etape 1, 2013 Vestmole del 1 45 50 45 50 45 50 - Etape 1, 2014 Vestmole del 2 ~ 45 ~ 45 ~ 45 - Etape 1, 2015 Vestmole del 3 ~ 45 ~ 45 ~ 45 - Etape 1, 2015 Østmole 40 45 40 45 40 45 - Etape 1, 2015 Nedbrydning af mole 45 50 50 55 50-55 - Etape 1, 2015 Opfyldning af indsejling 45 50 45 50 45 50 - Vestmole del 3 Etape 1, 2015 + østmole + (summeret) nedbrydning 50 55 50 - Etape 2, 2016, Diverse aktiviteter 2017 40-45/45-50 50-55 40-45 ~ 40 Etape 3, 2018 Diverse aktiviteter 45 50/50 55 55 60 45 50 40-45 Etape 3, 2019 Diverse aktiviteter 45 50/50 55 55 60 45 50 40 45 Etape 4, 2020 Diverse aktiviteter ~ 50/~55 ~60 ~ 50 40 45 Etape 4, 2021 Diverse aktiviteter 45 50/50 55 55 60 45 50 40 45 Tabel 7 Opsummering af resultater af støjberegninger for anlægsfasen ved de mest støjbelastede boliger på Roshagevej. Beregningerne viser (Tabel 7), at støjbelastningen, ved de mest støjbelastede boliger, i anlægsfasen typisk vil ligge omkring 55 db(a) + 5 db i dagperioder med ramning og mellem 45dB(A) og 50 db(a) for de øvrige perioder uden ramning. I etape 2, 3 og 4 kan støjbelastningen reduceres til 40 45 db(a) i natperioden hvis man undlader entreprenørmaskiner på land og udelukkende arbejder med uddybning og sandpumpning. Se Figur 44, Figur 49, Figur 52, Figur 55 og Figur 58 i bilag 4. De beregnede støjniveauerne er væsentligt under den almindeligt anvendte støjgrænse på 70 db(a) for anlægsaktiviteter. Nedvibreres spunsvæggene i stedet for at rammes ned, vil støjbelastningen i de mest støjbelastede perioder blive reduceret med ca. 10 db(a).

Side 28 For hver anlægsetape er der udarbejdet et støjkonturkort over hele området, der viser den gennemsnitlige støjpåvirkning i dagperioden og for de øvrige perioder i den pågældende etape (Figur 16 til Figur 23). Der er som nævnt ovenfor taget udgangspunkt i en worst case situation, og der er derfor regnet med, at der rammes i forbindelse med etableringen af spunsvægge i etape 2, 3 og 4. Etape 1: 2013-2015 2013: Første del af Nordvestmole 600 m, 6 måneder, sommerhalvår. 2014: Anden del af Nordvestmole 600 m, 6 måneder, sommerhalvår 2015: Tredje del af Nordvestmolen, Østmole, nedbrydning af eksisterende mole og opfyldning af gammel indsejling. Uddybning af området bag den nye Nordvestmole. Figur 16 Gennemsnitlig støjkontur for Etape 1, dagperioden (2013-2015).

Side 29 Figur 17 Gennemsnitlig støjkontur for Etape 1, øvrige perioder (2013-2015). Etape 2: 2016 2017 2016: Etablering af Østkaj i Østbassin samt uddybning af Østbassin 2017: Uddybning af Øst og Vestbassin og opfyldning af område bag Østkaj Etablering af belægning på 500 m kajgade bag Østkaj. Der udlægges asfalt, 1000 lastbiler med asfalt fordelt på 20 arbejdsdage (1 måned).

Side 30 Figur 18 Gennemsnitlig støjkontur for Etape 2, dagperioden (2016-2017) Figur 19 Gennemsnitlig støjkontur for Etape 2, øvrige perioder (2016-2017).

Side 31 Etape 3: 2018 2019 2018: Etablering af ny kaj i nordøstlig ende af eksisterende forhavn + uddybning i Østbassin. Etablering af belægning på 500 m kajgade bag ny kaj. Der udlægges asfalt, 1000 lastbiler med asfalt fordelt på 20 arbejdsdage (1 måned). 2019: Etablering af sydlig kaj i Østbassin + fortsat uddybning i Østbassin Etablering af belægning på 500 m kajgade bag sydlig kaj i Østbassin. Der udlægges asfalt, 1000 lastbiler med asfalt fordelt på 20 arbejdsdage (1 måned). Figur 20 Gennemsnitlig støjkontur for Etape 3, dagperioden (2018-2019)

Side 32 Figur 21 Gennemsnitlig støjkontur for Etape 3, øvrige perioder (2018-2019). Etape 4: 2020 2021 2020: Etablering af Østkaj i Vestbassin, del af kaj mellem øst og Vestbassin samt uddybning af Vestbassin 2021: Etablering af Vestkaj i Østbassin og resterende del af yderkaj mellem Øst- og Vestbassin.

Side 33 Figur 22 Gennemsnitlig støjkontur for Etape 4, dagperioden (2020-2021). Figur 23 Gennemsnitlig støjkontur for Etape 4, øvrige perioder (2020-2021).

Side 34 6.1.2 Vibrationer i anlægsfasen I forbindelse med renovering af Hanstholm Havn vil der i anlægsfasen forekomme arbejder med ramning af spuns og bortsprængning af gamle molefundamenter. Nedvibreres spunsvæggene, vil vibrationspåvirkningen blive betydeligt mindre end ved ramning. Generelt vurderes det, at de respektive vibrationsgrænser fastsat for hhv. bygningsskadelige vibrationer (Ref. 8) og vibrationsgener (Ref. 6), vil kunne overholdes, hvis mindsteafstanden til ramning af f.eks. spuns er større end 100 m. Det bemærkes, at der her er taget udgangspunkt i de strengeste krav som er relateret til beboelsesbygninger. Overordnet set kan afstanden på 100 m, anført for ramningsarbejder, også anvendes som udgangspunkt ved vurdering af vibrationspåvirkningerne på bygninger under sprængningsarbejder. Dog skal det anbefales, at sprængladningernes størrelse og antal, som hovedregel holdes så lavt som praktisk muligt. Ingen bygninger ligger nærmere end 100 m fra de områder, hvor der rammes eller udføres sprængningsarbejder. På baggrund af erfaringer fra lignende arbejder vurderes det, at grænseværdierne for bygningsskadelige vibrationer og komfort kan overholdes, og at der ikke bliver behov for vibrationsovervågning af nærliggende bygninger i forbindelse med disse aktiviteter. Vibrationsovervågning og fotoregistrering af bygninger kan dog være relevant på havnen i forbindelse med kørsel med tunge maskiner tæt på bygninger. 6.2 Driftsfasen (Fremtidige forhold) Havnens fremtidige udformning er vist i Figur 24. Havnen udvides mod øst med industrihavn og mulighed for offshorevirksomhed, vindmøllevirksomhed m.m. (Ref. 12).

Side 35 Figur 24 Udvidelsesplan for Hanstholm Havn I støjmæssig sammenhæng er de vigtigste ændringer i forbindelse med havneudvidelsen etablering af virksomheder til renovering og genindvinding af borerigge og lignende på den østligste pier samt den forventede øgede godsomsætning og resulterende øgede lastbiltrafik til havnen. Det primære støjbidrag i forbindelse med etablering af en færgerute og besøg fra krydstogtskibe, vil være tomgangsstøj når skibene ligger i havn, men alt i alt forventes de ikke at ikke påvirke støjbilledet væsentligt. Støj fra til- og frakørsel af køretøjer vil ikke medføre til en ændring af støjforholdene.

Side 36 Der er foretaget støjberegninger/vurderinger for følgende aktiviteter: Støj fra maskinværksteder/bådeværfter Støj fra off-shore relaterede aktiviteter Støj fra håndtering af sten og grus Støj fra køleanlæg Støj fra truckkørsel Støj fra lastbilkørsel Støj fra hjælpemaskiner på skibe i havn Støjkildedata, som er anvendt i beregningerne, er vist i Bilag 1. 6.2.1 Støj fra maskinværksteder/bådeværfter/off-shore aktiviteter Udover de eksisterende virksomheder forventes det, at der etableres en virksomhed til renovering og genindvinding af borerigge. Arbejdet på virksomheden består af mange forskellige dele, hvoraf kun få er meget støjende. Der tages udgangspunkt i typisk støjende arbejdsprocesser som sandblæsning og arbejde med vinkelslibere og skærebrændere. Det vil i praksis være sjældent, at disse processer foregår på flere af virksomhederne samtidigt og over længere tid. Det forventes, at der vil forekomme tydeligt hørbare impulser eller toner fra denne type af virksomhed. Der er derfor inkluderet et 5 db genetillæg i resultaterne. Resultaterne af støjberegningerne er vist i Figur 25, hvor også placering af støjkilderne er vist. Støjkildedata er fra Acoustica s database for vinkelslibere, svejseanlæg og sandblæsning. Der er regnet på samtidig brug af vinkelsliber, sandblæsning og skærebrænder udendørs. Beregningerne viser, at for de nye aktiviteter er støjbidraget ved de nærmeste boliger noget under 35 db(a) inklusive et genetillæg på 5 db(a) for tydeligt hørbare toner eller impulser Til sammenligning kan beregningerne for de eksisterende maskinværkstedsaktiviteter på havnen ses i Figur 1. Der kan således etableres virksomheder af denne type på den nye Østmole uden at der vil ske overskridelse af støjgrænserne (Tabel 1) ved de nærmeste boliger.

Side 37 Figur 25 Støjkonturer for aktiviteter i forbindelse med offshore-virksomhed, inklusive 5 db genetillæg for tydeligt hørbare impulser eller toner. 6.2.2 Støj fra håndtering af sten og grus I forbindelse med udvidelsen flyttes ind-/udskibning af grus og sten til den nye del af havnen. Den forventede stigning i omsætning er en faktor 6, hvilket giver 1.100.000 t pr. år. Dette medfører 32.353 lastvognskørsler ind eller ud af byen. 98 % materialer forudsættes kørt på lastbiler ind eller ud af Kai Lindbergs Gade/Thistedvej mod Thisted/rute 26. Resten af lastbilerne kører mod syd. Støjdata for læsning af lastbiler er fra en Volvo BML 160, Læsning af skærver på dumper, med en kildestyrke på L WA på 111 db samt for en kran Poclain LY 4X4 med en kildestyrke L WA på 108 db. Der er regnet med en driftsprocent på 80 %. Resultaterne af beregningerne er vist i Figur 26. Det antages, at aktiviteterne kun foregår i dagsperioden. Støjniveauet er mellem 40 db(a) og 45 db(a) ved boligerne på Roshagevej, som er de mest belastede. Der forventes således ikke en overskridelse af støjgrænserne i Tabel 1 i den fremtidige situation.

Side 38 Figur 26 Støjkonturer for håndtering af sten og grus. 6.2.3 Støj fra truckkørsel Der forventes ikke væsentlige ændringer i kørsel med truck og resultaterne fra eksisterende forhold i Figur 5 og Figur 6 vurderes at være repræsentative. 6.2.4 Støj fra lastbilkørsel Detaljer omkring lastbiltransporter til og fra Hanstholm med fisk, sten og grus, stykgods stammer fra Ref. 12. Beregning af støj fra lastbiler er foretaget på samme måde som for truck. Køreaktiviteterne er markeret som to arealer på havnen, hvor lastbilerne typisk færdes i relation til havnen (Figur 27). De to arealer relaterer sig til aktiviteter på den eksisterende del af havnen og aktiviteter på den nye del af havnen. Den øgede mængde sten og grus samt flytning af 50 % af industrifisken til den nye del af havnen påvirker lastbilkørslen på både på den gamle del og den nye del af havnen. Det samlede antal ind og udkørsler stiger fra ca. 70 pr. døgn til ca. 190. Døgnaktiviteterne er modelleret med et højt aktivitetsniveau i perioden fra kl. 6 til kl. 8 og aftagende i timerne før og efter for den eksisterende del af havnen, mens der er en mere jævn fordeling over dagen for den nye del af havnen. Resultaterne af beregningerne kan ses i Figur 28 og Figur 29 for hhv. dag- og natperioden. Det fremgår, at lastbiltrafikken ikke er af væsentlig betydning for støjen ved boligerne ved Roshagevej efter udvidelsen af havnen.

Side 39 Figur 27 Kort over Hanstholm havn og byområde. Lastbilkørsel er modelleret som en flade fordelt over relevante dele af havnen. Figur 28 Støjkonturer for støjbelastningen fra lastbiler i dagperioden.

Side 40 Figur 29 Støjkonturer for støjbelastningen fra lastbiler i aften- og natperioden. 6.2.5 Støj fra hjælpemaskiner Der forventes ikke væsentlig forøget aktivitet i forbindelse med fiskeri, og resultaterne for den eksisterende situation forventes at være dækkende for denne del af skibstrafikken. For den fremtidige situation kan der i perioder forventes at være yderligere 2-3 større skibe ved kaj med hjælpemotorer i drift inden for det nye havneområde. Skibene forventes hver for sig at overholde de gældende støjkrav, og der er derfor anvendt en kildestyrke på L WA på 100 db for disse skibe. Resultaterne af støjberegningerne for hhv. dag-, aften- og natperioden er vist i Figur 30, Figur 31 og Figur 32. Støjen ved boligerne på Roshagevej er mellem 35 db(a) og 40 db(a) hele døgnet, højest i dagperioden. Til sammenligning er resultaterne for eksisterende forhold vist i Figur 10 til Figur 12. Støjen er kun steget med ca. 2 db ved den mest udsatte bolig, Roshagevej 18. Der er ikke tale om overskridelse af støjkravene i Tabel 1, hverken i dag-, aften- eller natperioden, da støjniveauet skyldes bidrag fra et antal enkeltvirksomheder. Støjbidraget fra de enkelte skibe (virksomheder) ligger hver for sig under 35 db(a).