Boligen Fredensvej 4, 2. th., 5900 Rudkøbing, i ejendommen Fredensvej 4, 5900 Rudkøbing, mat.nr. 2fv Rudkøbing Markjorder

Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag den 10. november 2014 Boligen Fredensvej 4, 2. th., 5900 Rudkøbing, i ejendommen Fredensvej 4, 5900 Rudkøbing, mat.nr. 2fv Rudkøbing Markjorder Udført for Langeland Kommune

Indledning - formål med besigtigelsen A.1. Formålet med besigtigelsen Boligen blev besigtiget med henblik på at vurdere: Om ophold og beboelse er forbundet med sundhedsfare jf. byfornyelseslovens 76, og hvor alvorlig sundhedsfaren skønnes at være. Om eventuelt farlige forhold kan afhjælpes umiddelbart og uden sundhedsmæssig risiko for ejendommens beboere. A.2. Om besigtigelsen Der blev varslet besigtigelse, da der var mistanke om sundhedsfare, idet familiens 2 børn på h. h. v. 1 og 4 år, er blevet syge kort efter indflytning. Besigtigelsen var varslet med hjemmel i Lov om byfornyelse og udvikling af byer, 75, LBK nr. 863 af 3. juli 2014. Besigtigelsen blev gennemført for Langeland Kommune af Søren Garde Rådgivning ved Kirsten Wagtberg Hansen. Både ejer og lejere var til stede ved besigtigelsen. 1 Der blev gennemført en visuel besigtigelse suppleret med destruktive undersøgelser. Der blev foretaget fugtmålinger, og der blev taget aftryksprøver til konstatering af mulige skimmelforekomster. Med hensyn til besigtigelsesmetode og målinger henvises til Bilag 1., side 26. Resultaterne af skimmelanalyserne er vedhæftet som bilag 2 og uddrag af Vejledningen om kommunernes mulighed for at gribe ind over for fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum er vedhæftet som bilag 3. A.3. Generelt om den besigtigede bolig og bygning Besigtigelsen vedrører boligen Fredensvej 4, 2. th., 5900 Rudkøbing, beliggende i ejendommen Fredensvej 4, som i flg. BBR rummer i alt 16 boliger fordelt på stuen, 1. og 2. sal. Husstanden i den besigtigede bolig består af 2 voksne og 2 børn. Det ene barn er født ultimo oktober 2011. Det andet barn er født ultimo august 2013. Boligen ligger i bygning nr. 1, som er opført i 1954. Ejendommen har stået tom i en årrække, men blev renoveret i forbindelse med nuværende ejers overtagelse. Boligen er registreret med 79 m2 i BBR.

Bygningen er opført i mursten. Taget er belagt med tegl. Facaderne er primært blank mur, men omkring altaner og indgangspartier er facaden pudset og malet. Opvarmning fjernvarme, vandbårent. Vandforsyning - alment vandforsyningsanlæg, tidl. offentligt. Afløbsforhold - afløb til spildevandsforsyningens rensningsanlæg. B. Konklusion, sundhedsfare og anbefaling B.1. Konklusion Ved besigtigelsen konstateredes følgende problematiske forhold: Bygningen fremstår udvendig som almindeligt vedligeholdt, men med revnedannelser, som vurderes at være medvirkende årsag til fugt og skimmel. Fugt og skimmel, herunder vandskadeskimmel og begrænset forekomst af særligt biologisk aktive skimmelarter. Bygningen er opført i 1954, hvor blandt andet brystninger under vinduerne ofte var uisolerede, hvilket øger sandsynligheden for kuldebroer, fugt og skimmel. 2 B.2. Sundhedsfare Med baggrund i besigtigelse samt fugt- og skimmelundersøgelser vurderes beboelse og ophold at være forbundet med nærliggende sundhedsfare. Det vurderes, at en eventuel istandsættelse af boligen vil indebære meget omfattende arbejder, samt at lejligheden ikke vil kunne bebos under istandsættelsen. B.3. Anbefaling Med henvisning til børnenes helbredsproblemer anbefales at genhusning iværksættes omgående og at boligen herefter kondemneres med kort frist.

C. Resultatet af besigtigelsen C.1. Beliggenhed og udearealer Bygningen med i alt 16 boliger ligger i et grønt område med blandet boligbebyggelse og lige over for Rådhuset. C.2. Udvendig besigtigelse 3 Ved den udvendige besigtigelse konstateredes følgende: Ejendommen fremstår umiddelbart rimeligt vedligeholdt, men t nærmere eftersyn afslører revner i facaden og omkring vinduer og døre. C.3. Indvendig besigtigelse Ved den indvendige besigtigelse konstateredes følgende: Utilstrækkelig ventilation af badeværelset Synlig skimmel og omfattende fugt. C.4. Opvarmning Bygningen opvarmes med centralvarme leveret fra et fjernvarmeværk.

D. Fugt og skimmel D. 1. Observationer vedr. fugt og skimmel Der var ingen synlig fugt og skimmel, men fugtmålinger og skimmelundersøgelser påviste både skimmel og omfattende fugt. Fugten koncentrerer sig omkring facaden og de nærmeste konstruktioner. Revnedannelser i facaden og revner i fugerne omkring vinduer og døre, samt kuldebroer, vurderes at være de væsentligste årsager til fugten, men utilstrækkelig udluftning og opvarmning i den periode, hvor bygningen ikke har været beboet og opvarmet, kan også have været medvirkende årsag til fugtproblemerne. Der er analyseret 5 aftryksprøver fra besigtigelsen. Den ene aftryksprøve viser ingen levedygtige svampesporer, hvilket sandsynligvis skyldes, at aftrykspladen har været udsat for frost. Analyse af de resterende 4 aftryksprøver viser, at der primært er forekomster af vandskadeskimmel. Vandskadeskimmel er kendt for at være toksiske og for at producere toksiner som aflatoxiner, ochratoxiner, trichothecener og andre mykotoksiner. Mykotoksinproduktionen afhænger af det materiale, som skimmelen gror på. 4 Med de meget fugtige konstruktioner, er der sandsynlighed for skimmel andre steder end der, hvor der ved besigtigelsen blev taget aftryk til skimmelanalyse. Indtil nuværende ejer overtog ejendommen med henblik på renovering, har bygningen i en længere periode stået tom og uden tilstrækkelig vedligeholdelse. Derfor er der sandsynlighed for forekomst af gamle skjulte og ikke behandlede vandskader og skimmel, som stadig kan give anledning til alvorlige helbredsproblemer, også selv om konstruktionerne evt. er tørre nu. Lejligheden ligger på 2. sal lige under tagrummet. Lofterne er indvendig beklædt med plane gipsplader og malet hvide. Det er ikke muligt at se eventuelle gamle vandskader. Tegltaget vurderes at være det oprindelige fra bygningens opførelse. Hvis taget er eller har været utæt, kan det være vanskeligt at konstatere, da fugten vil opsuges i loftkonstruktionens brædder, lerindskud, rørvæv, puds og gipsplader. Eventuelle utætheder i taget medfører sandsynlighed for skimmel i loftkonstruktionen. Skjult skimmel i lofternes rørvæv og puds vil kunne medføre sundhedsfare.

D. 2. Fugtmålinger Forekomst af fugt er bedømt ud fra følgende parametre: Generel værdivejledning Bygningsdel Normal Fugtig * Meget fugtig** Vådt*** Træværk/gips (%) < 12 12-14 14-16 Over 16 Murværk (digits) 20-45 45-60 60-75 >75 *høj fugtbelastning medfører forøget risiko for helbredsmæssige påvirkninger samt risiko for skimmelangreb. **meget høj fugtbelastning anses for at være sundhedsfarlig og medfører på kortere eller længere sigt betydelig risiko for skimmelangreb. ***Højere grad af sundhedsfare gipsplader er under nedbrydning 5

Fugtmålinger foretaget ved besigtigelsen Rum og bygningsdel Normal Fugtigt * Meget fugtigt** Stue, ved dør til altan, i 12 % gulvstrøer Soveværelse, højt på skillevæg mod børneværelse 43,9 digits Soveværelse, ydervæg mod altan 71,1 digits Soveværelse, ydervæg mod altan 74,2 digits Soveværelse, ydervæg mod altan Soveværelse, skillevæg mod børneværelse, ved vindue 48,0 digits Soveværelse, væg mod nabo, ved vinduet 71,0 digits Soveværelse, væg mod nabo, ved vindue 64,5 digits Soveværelse, væg mod nabo, midt på væggen, væk fra facaden 43,7 digits Stue, væg mod nabo, midt over sofaen og væk fra facaden 43,5 digits Vådt *** 83,7 digits 6 Stue, i hjørne ved facaden, på væg mod nabo 94,4 digits Stue, i hjørne ved facaden, ydervæg mod altan 93,5 digits Stue, ydervæg ved vinduesfacade, ved altan 91,1 digits Stue, ydervæg mod altan, ved vinduesplade 90,6 digits Stuen, hjørnet ved facaden, væggen mod naboen 94,7 digits Trægulvet ved altandøren Børneværelset, flunk i kvist (gips), til højre for vinduet 21,5 % Børneværelset, flunk i kvist (gips), til venstre for vinduet 20,2 % Børneværelse, gipsbeklædning på skunkvæg 17,1 %

D. 3. Resultatet af skimmelundersøgelserne Der blev taget skimmelaftryksprøver følgende steder: 1. I stue, underside af gulvbrædder ved dør til altan 2. I soveværelse, på ydervæg mod altan 3. I stue, i vinduesfals/væg mod nabo 4. I soveværelse, underside af gulvbrædder ved dør til altan 5. i Børneværelse, bagsiden af flunkens gipsbeklædning Analyse af aftryksprøven fra prøvested nr. 1, i stuen, på undersiden af gulvbrædderne ved døren til altanen viser samlet moderat forekomst af levedygtige svampesporer med i alt >10 CFU, hvor Aspergillus versicolor er dominerende med 6 CFU. Aspergillus er en typisk vandskadeskimmel. Vandskadeskimmel er kendt for at være toksiske og for at producere toksiner som aflatoxiner, ochratoxiner, trichothecener og andre mykotoksiner. Mykotoksinproduktionen afhænger af det materiale, som skimmelen gror på. Iflg. SSI kan Aspergillus give anledning til følgende infektioner: Aspergillom, akut og kronisk invasiv aspergillose og allergisk bronkopulmonal aspergillose. Herudover kan Aspergillus forårsage allergiske reaktioner som astma og visse arter udskiller toksiner (SSI). Aspergillus versicolor hører til de såkaldt særligt biologisk aktive skimmelsvampe, der kendetegnes ved kraftig sporespredning og produktion af sundhedsskadelige mykotoksiner. Jf. Statens Byggeforskningsinstituts By og Byg Anvisning 204 bør rum, hvor tilstedeværelsen af særligt biologisk aktive skimmelsvampe forekommer, ikke benyttes i perioden indtil renovering. Dette er gældende selv ved mindre forekomster. Der bør udvises særlig opmærksomhed og krav til sundhedsmæssig beskyttelse ved håndtering af materialer inficeret med denne skimmelart. I prøvested nr. 1 viste analysen desuden begrænset forekomst af Penicillium chrysogenum med 3 CFU. Penicillium er også en typisk vandskadeskimmel. Vandskadeskimmel er omtalt under prøvested nr. 1. Penicillium forekommer hyppigt indendørs bl.a. på fugtige bygningsoverflader. Penicillium er i stand til at danne helbredsskadende mykotoksiner og er kraftigt sporespredende. Der, hvor sporerne lander, dannes der ny vækst, hvis der er gunstige vækstforhold tilstede. Arten er resistent overfor udtørring og vil derfor ikke mindskes i omfang f.eks. om sommeren, hvor en bolig typisk udsættes for mindre fugtbelastning. 7 Analyse af aftryksprøven fra prøvested nr. 2, fra soveværelset, på ydervæggen mod altanen viser ingen levedygtige svampesporer, hvilket sandsynligvis skyldes, at aftrykspladen har været udsat for frost.

Analyse af aftryksprøven fra prøvested nr. 3 i stuen, i vinduesfals/væg mod nabo, viser samlet høj forekomst af levedygtige svampesporer med >100 CFU, alle fra Aspergillus sp. Aspergillus sp. er en typisk vandskadeskimmel. Vandskadeskimmel er omtalt under prøvested nr. 1. Analyse af aftryksprøven fra prøvested nr. 4 i stuen, på undersiden af gulvbrædderne ved altandøren, viser begrænset forekomst af levedygtige svampesporer med i alt 7 CFU, hvoraf 5 CFU er fra Penicillium chrysogenum, som er beskrevet under prøvested nr. 1. Analyse af aftryksprøven fra prøvested nr. 5 i børneværelset, i flunken, viste moderat forekomst af levedygtige svampesporer med i alt 44 CFU. Heraf var 32 CFU fra Cladosporium sp. Cladosporium sp. kendetegnes ved at have allergifremkaldende egenskaber. Arten er naturligt forekommende i vores omgivelser, men ved voldsomme sporekoncentrationer kan mennesker opleve generende symptomer. Dette gør sig specielt gældende hvis personer med nedsat immunforsvar opholder sig meget på inficerede steder. Analysen viste desuden begrænset forekomst af levedygtige svampesporer fra Penicillium glabrum med 8 CFU. Penicillium er også en typisk vandskadeskimmel. Penicillium er omtalt under prøvested nr. 1. I prøvested nr. 5 konstateredes desuden begrænset forekomst af Trichoderma sp. med 4 CFU. Trichoderma er en typisk vandskadeskimmel. Vandskadeskimmel er omtalt under prøvested nr. 1. 8

Billeder fra besigtigelsen Soveværelset, skillevæggen mod børneværelset. Der måles 43,8 digits højt på væggen, hvilket er normalt. Der er ikke forhøjet fugt. 9 Soveværelset, ydervæggen mod altanen, til venstre for altandøren. Der måles 71,1 digits. Væggen er meget fugtig.

Soveværelset, ydervæggen ud mod altanen, til venstre for altandøren. Der måles 74,2 digits. Væggen er meget fugtig. 10 Soveværelset, ydervæggen mod altanen, til venstre for altandøren. To fugtmålinger viser h. h. v. 71,1 og 74,2 digits. Væggen er meget fugtig.

Soveværelset. Der måles 83,7 digits i vinduesfals/ydervæg mod altanen. Væggen er våd. 11 Soveværelset. Der måles 83,7 digits i vinduesfals/ydervæg mod altanen. Væggen er våd.

Soveværelset, skillevæggen mod børneværelset. Der måles 48,0 digits. Væggen er fugtig. 12 Soveværelset. Der måles 71,0 digits i vinduesfals/væg mod naboen. Væggen er meget fugtig.

Soveværelset, væggen mod naboen, ved vinduet. Der måles 64,5 digits. Væggen er meget fugtig 13 Soveværelset, væggen mod naboen, midt på væggen, og væk fra facaden. Der måles 43,7 digits, væggen er normal. Der måles ikke forhøjet fugt.

Soveværelset. Prøvested nr. 4 i gulv ved altandør. Fugtmåling i gulvkonstruktionen ved døren til altanen viste 18,8 % træfugt. Trægulvet er vådt. 14 I stuen, på væggen mod naboen, midt over sofaen. Der måles 43,5 digits Væggen er normal. Der måles ikke forthøjet fugt.

I stuen, på væggen mod naboen, midt over sofaen. Der måles 43,5 digits Væggen er normal. Der måles ikke forthøjet fugt. 15 Stuen med køkkenet til venstre, og væggen mod naboen til højre. I hjørnet til højre, ved facaden og ind mod naboen måles 94,4 digits. Væggen er våd. I hjørnet til venstre måles 93,5 digits på ydervæggen til altanen og 91,1 på ydervæggen med vinduesfacaden.

Stuen. Der måles 94,4 digits i hjørnet ved facaden, på væggen mod naboen. Væggen er våd. 16 Stuen. Der måles 94,4 digits i hjørnet ved facaden, på væggen mod naboen. Væggen er våd her, ved facaden.

Stuen. Der måles 93,5 digits på ydervæggen mod altanen i hjørnet ved vinduesfacaden. Væggen er våd. Ydervæggen med vinduesfacaden til højre 17 Stuen. Der måles 91,1 digits på ydervæggen under vinduerne i facaden ved altanen (til venstre). Ydervæggen er våd.

Stuen. Hjørnet med altanen til venstre og ydervæggen med vinduesfacaden og radiator til højre. 18 Stuen. Der måles 90,6 digits i vinduesfals/ydervæg mod altanen. Væggen er våd.

Stuen. Der måles 90,6 digits i vinduesfals/ydervæg mod altanen. Væggen er våd. 19 Stuen. Vinduesfalsen/væggen mod naboen. Der måles 94,7 digits. Væggen er våd.

Stuen. Vinduesfalsen/væggen mod naboen. Der måles 94,7 digits. Væggen er våd. 20 Stuen. Prøvested nr. 1 ved døren til altanen. Der måles 12 % fugt i gulvet. Gulvet er fugtigt.

Stuen. Prøvested nr.1 ved døren til altanen. Der måles 12 % fugt i gulvet. Gulvet er fugtigt. 21 Børneværelset, med væg mod gangen til højre og væg mod soveværelset til venstre

Børneværelset, tagvinduet. 22 Børneværelse, prøvested nr. 5. i flunken.

Børneværelse. Der måles 21,5 % træfugt i flunken til højre for tagvinduet. Gipspladerne er våde. 23 Børneværelse. Der måles 20,2 % træfugt i flunken til venstre for tagvinduet. Gipspladerne er våde.

Børneværelset. Der er målt 17,1 % fugt i gipspladebeklædningen under tagvinduet. Gipspladerne er våde. 24 Børneværelset. Der måles 17,1 % fugt i gipspladerne under tagvinduet. Gipspladerne er våde.

Den 4. december 2014 Kirsten Wagtberg Hansen Tlf: 40 98 47 55 E-mail: kwa@garderaad.dk Søren Garde Rådgivning Søren Garde Rådgivning arbejder med juridisk, byggeteknisk og administrativ rådgivning for kommunerne omkring sundhedsfarlige og forfaldne huse - med kondemnering, nedrivningspåbud, oprydning m.v. 25

Bilag 1. Metode Der er tale om visuel besigtigelse suppleret med destruktive undersøgelser. Til undersøgelse af fugt blev anvendt: Gann BlueLine Compact B kapacitiv fugtmåler Gann BlueLine Compact træfugtighedsmåler 2. Skimmelanalyseresultater fra Goritas 3. Uddrag af Vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind over for Fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum er vedhæftet herunder. 26

Haderslevvej 108 DK 6000 Kolding AS/SA 19.11.14 Sag:80043 Telefon: + 45 75 52 21 00 Telefax: + 45 75 52 26 27 E-mail: lab@goritas.dk Søren Garde Rådgivning Kirsten Wagtberg Hansen Torvegade 1, 2.sal 8450 Hammel Vedr.: Fredensvej 4, 2., th. 5900 Rudkøbing Vi har den 11.11.14 modtaget 5 aftryksplader fra Dem til analyse på vort laboratorium. Metode Aftryksprøver udføres ved at trykke en aftryksplade mod overfladen, der skal undersøges. Herved opsamles svampesporer på pladen, der er et vækstmedie (V8-agar tilsat antibiotika) hvorpå sporer kan vokse. Aftrykspladerne inkuberes ved 25 C i ca. en uge, og herved kan mængden af levedygtige svampesporer (CFU) på prøvestedet bestemmes. Desuden kan skimmelsvampenes slægt og/eller art bestemmes ved mikroskopi. Identifikation Ved biologiske analyse af prøvematerialet kunne følgende konstateres: Ballerup: Lautrupvang 8 DK 2750 Ballerup Telefon: +45 44 85 86 00 Fax: +45 44 85 86 09 E-mail: goritas@goritas.dk Goritas A/S CVR nr.: 28114257 www.goritas.dk Danske Bank konto: 4183-3001549820 Swift kode: DABADKKK IBAN nummer: DK07 3000 3001 5498 20

AS/SA 19.11.14 Sag:80043 Side: 2 Prøve nr. Lokale/ Bygningsdel Konstaterede skimmelsvampe Antal levedygtige sporer / CFU 1 stue ved dør til terrasse, under gulvbrædder Penicillium chrysogenum Chrysonilia sp. Aspergillus versicolor Cladosporium sp. 3 Overgroet* 6 1 I alt >10 CFU 2 soveværelse, væg mod altan - I alt 0 CFU 3 vinduesfals i stue mod nabo Aspergillus sp. >100 I alt >100 CFU 4 soveværelse, gulv ved altandør, underside af gulv Penicillium chrysogenum Chaetomium sp. 5 2 I alt 7 CFU 5 børneværelse Cladosporium sp. Penicillium glabrum Trichoderma sp. 32 8 4 I alt 44 CFU O CFU : Mindre end 10 CFU : Mellem 10 og 50 CFU: Over 50 CFU. Ingen levedygtige svampesporer. Begrænset forekomst af levedygtige svampesporer. Moderat forekomst af levedygtige svampesporer. Høj forekomst af levedygtige svampesporer. * Ved forekomst af Mucor, Rhizopus og et par andre nær beslægtede skimmelsvampe af familien Mucoraceae kan man få et analyseresultat, som siger overgroet. Disse skimmelsvampe vokser meget hurtigere end de andre skimmelsvampe på pladen og overvokser derved de andre kolonier. De danner ikke kolonier i den forstand, men et tykt tæppe på pladen. I disse tilfælde er det ikke muligt at tælle antal kolonier. I enkelte tilfælde kan Mucor dog være flere på steder på pladen og det er især hvis væksten ikke er så kraftig veludviklet, hvor det så er muligt at tælle antal kolonier. Mucoraceae forekommer ofte i støv og på frugt. Beskrivelse af konstaterede skimmelsvampe Penicillium kaldes på dansk penselskimmel, da deres opretstående, forgrenede konidiophorer har et pensellignende udseende.

AS/SA 19.11.14 Sag:80043 Side: 3 Penicillium-slægten består af et utal af arter, hvoraf mange er udbredt over hele jorden, dog hyppigst i tempererede egne. Penicillium kolonier er blågrønne, gulgrønne, gule eller helt hvide med pulveragtig overflade og dårligt udviklet luftmycelium. Penicillium foretrækker middeltemperaturer og kan tåle udtørring. Penicillium forekommer hyppigt indendørs bl.a. på fugtige bygningsoverflader så som tapet, lim, maling og træ. Sporerne lagres gerne i støv. Penicillium-arterne er i stand til ved givne betingelser at producere toxiner, som kan give anledning til sundhedsmæssige gener. Chrysonilia forekommer både i bygninger og på fødevarer. Der er tale om en hurtigvoksende skimmelsvamp, som er kendt for kunne give problemer med kontaminering i laboratorier, idet svampen vokser på yderkanten af petriskålen. Aspergillus er en slægt af skimmesvampe som kaldes vandkandeskimmel, da sporekæderne er placeret som strålerne fra bruseren på en vandkande. Der kendes over 200 arter, som findes verden over, især i det tropiske klima. Farven varierer afhængig af den enkelte art fra sort, brun og gul til grønt. Aspergillus er meget almindelig indendørs og findes oftest i husstøv. I bygninger vokser Aspergillus på celluloseholdige materialer, især på trækonstruktioner, på tapeter og pladematerialer samt især isoleringsmateriale og polyurethanskum. Cladosporium arter dominerer i de fleste analyser af udendørs luft. Slægten findes overalt, især i de klimatisk tempererede områder. Kolonierne af Cladosporium fremtræder som olivengrøn til grå grøn. De enkelte arter kan vokse ved op til 32 C. Da den ligeledes kan vokse ved 0 C ses vækst af Cladosporium ofte i køleskabe. Cladosporium vokser bedst, når overfladens vandaktivitet (aw) ligger omkring 0,8. Udover den meget almindelige forekomst udendørs, findes slægten på madvarer samt på døde celluloseholdige plantematerialer samt på papir og tekstiler. Sporene findes i store mængder i udeluften, især om sommeren. Chaetomium hører til Kernesvampene (Pyrenomyceter), hvor frugtlegemet enten er flaskeformet med snæver åbning eller kugleformet og lukket. Chaetomiumarter er cellulosenedbrydende og kan gør skade ved at forårsage jordslåethed f.eks. på tøj, telte og presenninger. Arterne forekommer ligeledes på spånplader, træfiberplader og gipsplader, som har været udsat for stor fugtighed. Trichoderma slægten er sammen med Penicillium og Cladosporium den hyppigste isolerede svamp i tempererede og tropiske egene. Der

AS/SA 19.11.14 Sag:80043 Side: 4 findes flere arter, men næsten overalt er Trichoderma viride den hyppigste. Kolonierne er grønne, undertiden gullige og sjældent hvide med hurtigt voksende luftmycel samlet i uregelmæssige grønne klumper på kolonioverfladen. Trichoderma-arter optræder hyppigt i jordlag og på træ, indendørs især på tapet, isoleringsmateriale samt i støv. Trichoderma producerer cellulosenedbrydende enzymer, som sætter arten i stand til at udnytte mange næringskilder. Det skal bemærkes, at analyseresultaterne alene viser forholdene i prøvetagningsstederne. Vi er altså ikke i stand til at rapportere om forholdene andre steder, eller at give en samlet vurdering af skimmelforekomsterne i bygningen, herunder omfanget og eventuelle nødvendige udbedringsarbejder. Ønsker De yderligere oplysninger, er De fortsat velkommen til at kontakte os. Faktura vedlagt. Med venlig hilsen Goritas A/S Angela Steinfurth Cand.scient., mikrobiolog

Bilag 3 Uddrag af Vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind over for fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum 3. Resultatet af undersøgelsen Når resultatet af undersøgelsen foreligger, skal kommunalbestyrelsen vurdere, om benyttelsen af bygningen er forbundet med sundhedsfare. Denne vurdering foretages på grundlag af byfornyelseslovens 75, der i stk. 3 og 4, angiver, hvilke kriterier der som minimum skal være i orden, for at en bolig eller et opholdsrum kan anses som forsvarlig i sundhedsmæssig henseende. Ved forekomst af fugt og vækst af skimmelsvamp er følgende forhold, som nævnt i 75, stk. 3, relevante: tilfredsstillende beskyttelse mod fugtighed, kulde, varme og støj, forsvarlig adgang for luftfornyelse, mulighed for tilstrækkelig opvarmning, tilfredsstillende indeklima. Kriterierne er vanskelige at definere eksakt. Kommunalbestyrelsen må derfor udøve et skøn over, om benyttelsen af boligen eller opholdsrummet i det konkrete tilfælde er forbundet med sundhedsfare. Ved skønnet kan der tages udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens orientering Embedslægeinstitutionernes rådgivning til kommunerne om fugt og skimmelsvampe, der kan ses på styrelsens hjemmeside www.sst.dk Ved forekomst af skimmelsvamp i boliger og opholdsrum tales der om følgende 3 niveauer - idet det bemærkes, at der som udgangspunkt ikke bør være fugt eller skimmelsvampevækst i boliger og opholdsrum, da det vil kunne udgøre en sundhedsmæssig risiko, der bør forebygges. 3.1. Sundhedsfare, niveau 1 og 2 Nærliggende sundhedsfare. Sundhedsfare, som ikke er nærliggende. Skønnes bygningens benyttelse at være umiddelbart forbundet med sundhedsfare skal kommunalbestyrelsen iagttage bestemmelserne i byfornyelseslovens 76 og afklare om sundhedsfaren er nærliggende eller ikke nærliggende. Se kapitel 4. Tlf. 22 23 47 55 - E-mail: sga@garderaad.dk - WWW:/garderaad.dk

3.2. Sundhedsmæssig risiko, niveau 3 Mindre skimmelsvampeangreb, som evt. kan udgøre en sundhedsmæssig risiko. Er der skimmelsvamp i en bolig eller et opholdsrum, men skønnes benyttelsen af lokaliteterne ikke at være umiddelbart forbundet med sundhedsfare, skal kommunen vurdere, om der er grundlag for at gribe ind efter byggeloven, se kapitel 5, eller efter lov om almene boliger m.v., se kapitel 6. 4. Konstateret sundhedsfare Skønner kommunalbestyrelsen på baggrund af den gennemførte undersøgelse, at benyttelse af hele eller dele af bygningen er forbundet med sundhedsfare niveau 1 eller 2, jf. kapitel 3, har kommunalbestyrelsen pligt til at nedlægge forbud mod benyttelse af de sundhedsfarlige lokaliteter. Kommunalbestyrelsens pligt til at nedlægge forbud efter dette kapitel omfatter alle boliger og opholdsrum, som bebos eller anvendes, uanset ejerforhold. Det betyder, at både bygninger som anvendes eller bebos af ejeren selv samt udlejede boliger og opholdsrum er omfattet af kommunens forpligtelse til at nedlægge forbud. Samtidig med eller efter at kommunalbestyrelsen har nedlagt forbud mod beboelse eller ophold, har kommunalbestyrelsen mulighed for at påbyde ejeren af ejendommen at afhjælpe de kondemnable forhold efter byfornyelseslovens 75 a. Såfremt der foreligger ulovlige forhold efter byggelovgivningen, har kommunalbestyrelsen endvidere mulighed for at give påbud efter byggeloven, se kapitel 5. 4.1. Kondemnering forbud mod beboelse eller ophold I tilfælde af konstateret sundhedsfare niveau 1 eller 2, jf. kapitel 3, nedlægger kommunalbestyrelsen efter byfornyelseslovens 76, stk. 1, forbud mod, at bygningen eller en del af denne benyttes til beboelse eller ophold for mennesker kondemnering. Konsekvensen af et forbud er, at beboerne skal fraflytte de kondemnerede lokaliteter. Ved nedlæggelse og ophævelse af forbud mod beboelse er der bestemte procedurer, der skal følges. Fremgangsmåden er nærmere beskrevet i Velfærdsministeriets vejledning Vejledning om kondemnering kapitel 5, som kan ses på ministeriets hjemmeside www.velfaerd.dk. 4.1.1. Frist for fraflytning Samtidig med at kommunalbestyrelsen nedlægger et forbud mod beboelse eller ophold, skal der fastsættes en frist for fraflytning. Fristen skal fastsættes i forhold til den risiko, der er ved fortsat benyttelse af de sundhedsfarlige lokaliteter. Tlf. 22 23 47 55 - E-mail: sga@garderaad.dk - WWW:/garderaad.dk

4.1.2. Nærliggende sundhedsfare Skønnes den fortsatte benyttelse af beboelsen eller lokaliteterne at være forbundet med nærliggende sundhedsfare, kan det være nødvendigt at kondemnere umiddelbart, da andet kan være sundhedsfagligt uforsvarligt. Fristen for fraflytning må dog aldrig overstige 6 måneder, når der er tale om nærliggende sundhedsfare, jf. byfornyelseslovens 76, stk. 2, 1. pkt. 4.1.3. Sundhedsfare, som ikke er nærliggende Vurderer kommunalbestyrelsen, at der er tale om sundhedsfare, som ikke er nærliggende, kan der fastsættes en længere frist for fraflytning end 6 måneder. Tlf. 22 23 47 55 - E-mail: sga@garderaad.dk - WWW:/garderaad.dk