Arkæologisk og historisk sidelys Jeg er er vintræet vintræet på Bibelen Vintræet i historisk og arkæologisk lys Af ph.d.-stipendiat Morten Hørning Jensen I både GT og NT er vintræet brugt som et centralt symbol på forholdet mellem Gud og sit folk og som et billede på nærhed, velsignelse og ødelæggelse. Hen over sommerdagenes ubønhørlige hede skulle vinmarken passes. Når den sidste regn var faldet omkring april, gik der næsten et halvt år, til den næste sorte sky kom forbi. Netop i slutningen af tørkeperioden var vintræets drueklaser klar til høst. I den lange periode uden regn har druerne klaret sig alene på den natlige dug. Man kan levende forestille sig den glæde, som Bibelen beskriver, der udspandt sig omkring vinhøsten. Med glædesråb løb børnene rundt på marken, stillede tørsten i de fuldmodne druer frem for i gammelt cisternevand og sov med de voksne ude på marken under vagttårnet, til de sidste dyrebare drå- ber var i hus (Es 16,10). Der er ligefrem et påbud om, at man skal være glad under den efterfølgende takkefest for markens afgrøder, løvhyttefesten (5 Mos 16,14). Hårdt arbejdet i vingården Vindruens afgørende betydning lå i den vin og most, den gav som supplement til det sparsomme kilde- og regnvand. Derfor var man derfor også villig til at levere den store arbejdsindsats, det krævede at få en vinmark til at give udbytte. Første udfordring i det bjergrige landskab, der udgør størstedelen af det bibelske Israel, var at anlægge terrasser på bjergsiderne. Det krævede generationer på generationers arbejde. Efter vinterstorm og regn forestod et større genopbygningsarbejde af nedbrudte støttemure. Det krævede hårdt arbejde at vedligeholde bjergterrasserne efter vinterregnstormene. Foto: Morten Hørning Jensen 3
En vinmark blev oftest bevogtet med et vagttårn for at beskytte den kostbare afgrøde. Foto: Hartvig Wagner På bibelsk tid dyrkede man vintræet på den traditionelle måde, hvor træet voksede på langs understøttet af nogle sten. Foto: Jim Flemming. Dernæst skulle vintræet plantes. Det gav ikke udbytte det første år. Hver stikling var en investering med håb om udbytte. Derfor krævede vindyrkning fred og stabilitet. Man anlagde også vagttårne og byggede gærder for at holde vilde dyr og tyve ude. Selve tilsynet med planterne var også krævende. Vintræet kan nemlig beskrives som en kravlende busk, der, hvis den ikke konstant beskæres, vokser vildt med lange grene, der selv slår rod og bliver til nye træer. Får det lov til at ske, går det ud over frugten. Derfor måtte vingårdsejeren konstant beskære træet for at fjerne døde skud eller skud, der ikke ville give frugt. Endelig, når høsttiden nærmede sig, flyttede landsbyen ud på marken og overnattede der for at sikre sig, at den dyrebare høst ikke blev stjålet eller ødelagt. Et godt træ kunne producere klaser af druer helt op til 13 kg stykket med enkeltdruer på størrelse med blommer. Fund af trædeperser Vinproduktionen i det bibelske Israel afspejles i de mange arkæologiske fund af vinperser. Oftest benyttede man en trædeperse, der blev hugget direkte ned i grundklippen. De plukkede drueklaser blev samlet i et stort kar, og forsigtigt trampet med de bare fødder så saften blev frigivet uden at kernerne blev knust. Druesaften løb herfra ned i et eller flere overløbskar, hvor urenheder bundfældede sig. Det traditionelle arbejde i vinmarken kan stadig opleves i dag. Foto: Jim Flemming Mosaik fra 557 e.kr. i Lot og Procopius Kirken i Khirbet el- Mukhayyat, Jordan, der viser to glade mænd i færd med at træde vindruer. Foto: Hartvig Wagner 4 Jeg er vintræet
Trædeperse fra Jesu tid fundet under udgravninger i Nazareth Village. Druerne blev trampet i den bagerste fordybning og saften løb gennem overløbsrenden ned i den forreste. Foto: Morten Hørning Jensen Derefter blev saften siet, så myg og andet ikke fandt vej til lertøjsbeholderne (jf. Matt 23,24). Skulle druesaften ikke anvendes som juice, blev den opbevaret på et køligt sted i særlige vinbeholdere. Gæringsprocessen gik nu i gang, og det krævede nedarvet ekspertise at producere god og ikke sur vin. Præcis som i dag var der derfor stor forskel på god og dårlig vin (jf. Joh 2,10). Den gyldne vin i Herodes tempel Vintræets store symbolværdi gik ikke Herodes den Stores næse forbi. Derfor valgte han under sin restaurering af templet at lade guldsmede lave en gylden vinranke til at sno sig over indgangen til selve tempelbygningen. Selvom man, ret forudsigeligt, aldrig har fundet rester af denne kostbare udsmykning, er den kendt fra både Josefus og de senere rabbinske skrifter. Vinklaser som udsmykning Ligeledes lod både Herodes og hans søn Arkelaos mønter præge smykket med vinklaser. Det samme gjorde også jøderne under både den første og den anden opstand mod Rom, hvor man på en særlig måde ønskede at fremhæve de jødiske symboler. Vintræet var altså et af dem. Derfor ser man også dette motiv i udsmykningen af mange af de senere synagoger (se foto side 6), såvel som på mosaikgulve, lamper, benkister og vægmalerier. Mønt udstedt af Arkelaos (4 f.kr. - 6 e.kr) udsmykket med vinklase. Grafik: David Hendin 5
Vinklaser og vinranker blev hyppigt anvendt som udsmykning i fx synagoger. Her fra Bar am. Læg mærke til vinranken under buen. Foto: Morten Hørning Jensen Vintræet som symbol i GT Årsagen til den hyppige brug af vin som udsmykning findes i GT s skrifter, hvor vintræet eller vingården en række centrale steder bruges som et billede på en trefoldig måde: For det første er vintræet et symbol på glæde, velsignelse og fred. Der, hvor bjergene drypper med most (Amos 9,13), er der et civiliseret samfund, hvor der er udbytte for den store indsats. Det er et samfund i fred og ikke krig (jf. Jer 31,5; 1 Kong 5,5; 1 Makk 14,12). For det andet bruges vingården gentagne gange som et billede på forholdet mellem Gud og Israel. Israel beskrives som en vingård eller en vinstok, Gud som vingårdsejer har plantet, passet og plejet 1. Umiddelbart er billedet positivt. Det beskriver en tæt relation mellem Gud og Israel baseret på Guds omsorg og pleje. Men næsten hver gang bruges billedet samtidig som en dom over Israels handlinger som fx i sangen om vingården i Es 5 (se tekstboks). Det umulige skete. I stedet for ægte druer var udbyttet ubrugelige vilddruer på trods af den rigtige pleje 2. Derfor lader Gud vingården forfalde, og uden den intense pleje bliver den med det samme til en vildmark. For det tredje bruges billedet som et symbol på velsignelsen i endetiden, hvor der igen skal herske fred, og hver mand skal sidde under sin egen vinstok 3. Noter 1 Sl 80,8-16; Es 5,1-7; Jer 2,21; 6,9; 12,10-11; Ez 15,1-8; 17,5-10; 19,10-14; Hos 10,1, se også Filon, Drømme 2.172. 2 I orienten vokser der frit en vild vin-art (vitis orientalis), der bærer små syreagtige vindruer uegnet til høst. Denne plante ser ud og opfører sig helt anderledes end den rigtige vinplante (vitis vinifera). I Es 5,4 er det tydeligvis den rigtige vin, der blev plantet. Frugten af denne kunne også blive dårlig, hvis træerne ikke blev beskåret og renset. Herved blev druerne små og indtørrede (jf. Moldenke 1952, 239f). 3 Zak 3,10; Mika 4,4; Amos 9,13-15; Jer 31,5. 29-30; Es 27,2-6, se også det apokalyptiske skrift 2 Baruks Bog 39,7 6 Jeg er vintræet
Vintræet hyppigt symbol i NT I NT bruges vintræet som symbol i hele seks lignelser og udsagn af Jesus: figentræet i vingården (Luk 13,6-9), ung vin på gamle sække (Matt 9,17), arbejderne i vingården (Matt 20,1-16), de to sønner og vingården (Matt 21,28-32), de onde vingårdsforvaltere (Matt 21,33-44 + par.) samt Jesu tale om sig selv som vintræet (Joh 15,1-8). Af disse rummer særligt de to sidste tydelige referencer til GT og især til lignelsen om vingården i Es 5. Dette er i sig selv dristigt og provokerende. Hvad der på overfladen ligner et uskyldigt billede, placerer i virkeligheden Jesus midt i Guds frelseshistorie som det sande vintræ (Joh 15,1, jf. Jer 2,21). Arkæologisk sidelys over Joh 15 I lyset af arkæologien og historien træder en række ting tydeligt frem i Jesu brug af vintræsbilledet i Joh 15: Når Jesus kalder sig selv for vintræet, disciplene for grenene og sin far for vingårdsmanden, så bruger Jesus et særdeles kendt billede. Disciplene kunne umiddelbart knytte til ved det og forstå detaljerne i sammenligningerne. De var altså klar over, at det krævede hårdt arbejde, at få grenene til at bære frugt. Konstant skal de beskæres og løftes op, da de hele tiden vil forsøge at vokse vildt og slå rod og derved miste muligheden for at bære god frugt (v. 2-3). Disciplene var også klar over, at intet er mere hjælpeløst end en gren skilt fra vintræet (v. 4-5), mens modsat en gren godt fæstnet på stammen og beskåret for vildskud vil kunne bære fantastisk frugt selv efter den lange tørkeperiode. Hvorfor? Fordi grenen har adgang til at suge næring fra hele træet. Grenens position er altså på én gang bundet og hjælpeløs samtidig med, at den rummer en uhindret frihed til at suge kraft og bære frugt. Det er ind i denne situation, at Jesus siger: Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det. Litteratur - Akpunonu, P. D. 2003. The Vine, Israel, and the Church. Peter Lang. - Moldenke, H. N. og A. L. Moldenke. 1952. Plants of the Bible. New York: The Ronald Press Company. - Flemming, J. 1999. The World of the Bible Gardens. Ein Karem. - Rousseau, J. J. og R. Arav. 1995. Jesus and His World. Minneapolis: Fortress Press. - Vamosh, M. F. 2004. Food at the Time of the Bible. Palphot. Esajas bog 5,1-4 Jeg vil synge en sang om min ven, min elskedes sang om hans vingård. Min ven havde en vingård på en frugtbar skråning. Han gravede den, rensede den for sten og plantede den til med vinstokke. Han byggede et vagttårn i den og udhuggede også en perse. Han ventede, at den ville give vindruer, men den gav vilddruer. Og nu, Jerusalems indbyggere, Judas mænd, døm mellem mig og min vingård. Hvad var der mere at gøre ved min vingård, som jeg ikke har gjort? Når jeg ventede, at den ville give vindruer, hvorfor gav den så vilddruer? Joh 15,1-8 Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt. I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer. Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre. Den, der ikke bliver i mig, kastes væk som en gren og visner; man samler dem sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt. Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det. Derved herliggøres min fader, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple. LÆS MERE Titel: The Vine, Israel and the Church Forlag: New York: Lang, 2003 Forfatter: Peter Damian Akpunonu Pris: $64.95 Vin, vintræer, vingårde omtales mange steder i bibelen! I en ny bog, The Vine, Israel and the Church, har den nigerianske præst Peter Damian Akpunonu gjort et stort arbejde med at samle disse. Bogen gennemgår først vin og vindyrkning i et bredt mellemøstligt perspektiv. Derefter fokuseres der fire udvalgte steder (Es 5, Sl 80, Matt 21,33-44, Joh 15), der gennemgås i stor detalje. Bogen slutter med to kapitler, der ser bredt på billedet af Israel som en vinplante i GT og kirken som en vinplante i NT. Bogen kan anbefales for sin store grundighed og meget fornemme behandling af de bibelske passager om dette emne. 7