Analyse af havnens betydning for oplandets erhvervsudvikling

Randers Havn Analyse af havnens betydning for oplandets erhvervsudvikling Juli 2007

Randers Havn Analyse af havnens betydning for oplandets erhvervsudvikling Juli 2007 Sortemosevej 2 Telefon 4810 4711 DK-3450 Allerød Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk

Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING...2 1. INDLEDNING...3 2. METODE...4 2.1 Afgrænsning...5 2.2 Fremgangsmåde...6 3. RESULTATER...8 3.1 Virksomhederne på Randers Havn...8 3.2 Beskæftigelse...11 3.3 Indkomstskabelse...13 3.4 Skatter...15 3.5 Produktionsværdi...16 3.6 Sammenligning med et tidligere studie...17 4. KONKLUSION...19 5. LITTERATUR...20 BILAG 1: SEKTORINDELING...21 BILAG 2: VIRKSOMHEDER PÅ RANDERS HAVN...25

Side 2 SAMMENFATNING De danske havnes fremtid er et emne som diskuteres intenst i øjeblikket. Dette er ikke mindst tilfældet i Randers, hvor forskellige alternativer for havnens fremtid i øjeblikket diskuteres. Et vigtigt element i debatten om fremtiden for Randers Havn er, hvilken betydning den nuværende havn har for lokalsamfundet. Herunder havnens økonomiske betydning, da det kun herved er muligt at få indtryk af de økonomiske konsekvenser, en ændring i havneaktiviteten vil have. Havnen har en direkte økonomisk værdi i form af beskæftigelse på havnen, indkomster mv. Herudover er der også en afledt effekt på lokalsamfundet, i form af beskæftigelse mv. hos andre virksomheder i lokalt. Randers Havn danner grundlag for en lang række virksomheder, hvoraf størstedelen er afhængig af havnens services og faciliteter. Virksomhederne danner grundlag for en samlet beskæftigelse på ca. 600 personer, mens der i afledte erhverv er ca. 600 beskæftigede. Sammenlagt giver Randers Havn således anledning til en beskæftigelse på godt 1.200 personer. Disse arbejdspladser har en produktionsværdi på ca. 1,6 mia. kr. og skaber indkomster på knap 800 mio. kr., jf. tabel A. Tabel A: Opsummering af analysens resultater Beskæftigelse Indkomstskabelse Skatter Produktionsværdi Direkte 600 personer 447 mio. kr. 126 mio. kr. 967 mio. kr. Afledt 579 personer 323 mio. kr. 96 mio. kr. 655 mio. kr. Samlet 1.179 personer 770 mio. kr. 222 mio. kr. 1.623 mio. kr.

Side 3 1. INDLEDNING Randers Havn er en kommunal selvstyrehavn og består af Nordbassin og Sydbassin (Gudenåløbet). Dybden i sejlløbet fra indsejlingen til Randers Fjord og til havnen er 7,0 m. På strækninger og i havnen sker tilmudring, hvor der foretages uddybning, således at dybden opretholdes. Største skib, der kan besejle havnen, har en længde på 145 m og en bredde på 19 m. Den maksimale BT svarer til ca. 6.000. Randers Havn er kendetegnet ved at være en havn i stor vækst. Det er en typisk bulkhavn og der er de senere år sket en overflytning af gødningsaktiviteter Nordhavnen til Sydhavnen. Den gennemsnitlige last pr. skib er stigende. De seneste 5 år er godsomsætningen samlet steget 70 % og var i 2006 på 1.250.000 tons. Udviklingen forventes også at fortsætte fremover og dette understøttes af, at væksten er steget med 30 % i første kvartal 2007 i forhold til første kvartal 2006. Med dette som afsæt er stillet følgende spørgsmål: hvor stor en betydning Randers Havn og dens vækst har for lokalsamfundet? Som et bidrag til et svar herpå har NIRAS Konsulenterne vurderet de regionaløkonomiske virkninger af Randers Havn. Havnen har udover en direkte økonomisk værdi, f.eks. antallet af beskæftigede og virksomhedernes indkomst også en afledt effekt. Den afledte effekt vedrører f.eks. antallet af beskæftigede hos underleverandører til virksomhederne på havnen. Det er relevant at kende havnens samlede økonomiske værdi i forbindelse med beslutninger om havnens fremtid, da det kun herved er muligt at få et indtryk af de økonomiske konsekvenser, en ændring i havneaktiviteterne kan have.

Side 4 2. METODE Syddansk Universitet har for brancheforeningen Danske Havne udviklet en metode til vurdering af de regionaløkonomiske virkninger af danske havne 1. Ved hjælp af metoden er det muligt at vurdere havnens bidrag til: - Beskæftigelse - Indkomstskabelse - Skatter og - Produktionsværdi Udover de direkte effekter af virksomhedernes aktiviteter ses også på de afledte virkninger. De afledte virkninger opdeles i henholdsvis de indirekte og de inducerede virkninger. Den indirekte virkning omfatter aktiviteten hos andre virksomheder i amtet 2, som udspringer af havnevirksomhedernes tilstedeværelse. Den direkte og den indirekte aktivitet giver anledning til indkomst, som anvendes til forbrug mv. Værdien af dette forbrug betegnes som den inducerede virkning. Et eksempel på den direkte, indirekte og inducerede beskæftigelseseffekt er givet i boks 1. Boks 1: Eksempel på den direkte, indirekte og inducerede effekt på beskæftigelsen. Direkte effekt Beskæftigelse som er knyttet til de virksomheder som indgår i analysen f.eks. antallet af ansatte hos SA Granit/Dansk Natursten, Randers Stevedore og Stena Metal. Indirekte effekt Beskæftigelse hos leverandører af varer og tjenesteydelser som skabes i amtet som følge af virksomhedens drift Stena Metals brug af elektrikere, revisorer og rådgivere. Induceret virkning Beskæftigelse som skabes i amtet, når de direkte og indirekte ansatte bruger deres indkomst. F.eks. den beskæftigelse, der kommer, når de direkte og indirekte ansatte hos Stena Metal bruger deres indkomst i byen og dermed skaber øget beskæftigelse i f.eks. supermarkeder. 1 Metoden er beskrevet i Nedergaard & Jørgensen (2007) og Jørgensen (2007). 2 Dvs. en geografisk afgrænsning, der følger de regionale grænser, der gjaldt frem til 31.12.2006.

Side 5 Metoden tager udgangspunkt i antallet af beskæftigede på enkelte virksomheder. Ud fra oplysninger om produktionsværdien pr. ansat samt vha. multiplikatorer - begge baseret på data fra Danmarks Statistik - er det muligt at vurdere de afledte effekter. Multiplikatorerne indikerer, hvilken effekt en given økonomisk aktivitet har for områdets beskæftigelse, indkomstdannelse, skatteindkomst og produktionsværdi. Multiplikatorerne er amtsspecifikke (de gamle amter). Dette skyldes, at en virksomhed i Nordjylland ikke påvirker de øvrige erhverv i Nordjylland på samme måde som en virksomhed i København vil påvirke Københavnsområdet. En multiplikator for København og Nordjylland er derfor ikke nødvendigvis sammenfaldende. Endvidere er det ikke muligt at få data på et mere detaljeret (dvs. kommunalt) niveau, hvilket ligeledes taler for at anvende data på amtsligt niveau. Herudover er multiplikatorerne også branchespecifikke. En transportvirksomhed har ikke samme afledte betydning i amtet, som f.eks. et slagteri har. 2.1 Afgrænsning Afgørende for analysens resultater er afgrænsningen. Analysen betragter udelukkende de økonomiske virkninger inden for de gamle amter - dvs. at de virksomheder, som indgår i analysen for Randers Havn, er alle beliggende i det gamle Århus Amt 3. Der medtages kun virksomheder som har en direkte geografisk og/eller økonomisk 4 tilknytning til havnen. Med henblik på at kvalificere Syddansk Universitets metode til vurdering af de regionaløkonomiske virkninger yderligere opdeles havnens tilknyttede virksomheder i en maritim og en ikke maritim gruppe 5. Hermed bliver det tydeligere at se værdien af de virksomheder, som er direkte afhængige af havnen (her defineret som de virksomheder, der modtager/udskiber gods over kaj). Det vil dog være en forhastet slutning at udelukke gruppen af virksomheder, som ikke har et økonomisk afhængighedsforhold med havnen ud over areallejen. Disse virksomheder kan f.eks. have valgt at lokalisere sig i havnen pga. dens status som erhvervsområde, hvilket indebærer specielle rammebestemmelser i kommuneplanen for støj og miljø. 3 Der er således ikke taget hensyn til den afstand, der er mellem Randers Havn og de pågældende virksomheder. 4 Dvs. hvorvidt de opfylder betingelserne for at være havnerelaterede virksomheder. 5 Der er foretaget en lang række udenlandske undersøgelser af den økonomiske betydning af havne. Fælles for en stor del af disse er, at de netop opdeler havneaktiviteterne i en maritim og en ikke maritim del.

Side 6 Kendetegnende for virksomhederne i den maritime klynge er, at der er en direkte økonomisk tilknytning mellem virksomheden og havnen. Virksomhedens eksistens er med andre ord betinget af adgang til havnens services og faciliteter, men det er ikke en forudsætning, at virksomheden ligger på havnen. Et eksempel på en virksomhed i den maritime klynge er en stålgrossist, som er afhængig af indsejling af stål. Hvis der ikke kan identificeres en direkte økonomisk forbindelse mellem virksomheden og havnen, tilhører virksomheden ikke den maritime klynge. Det er dermed alene virksomheder med en placering på havnens areal og uden nogen direkte samhørighed til havnen, som indgår i denne gruppe. Eksempler på virksomheder, der ikke er en del af den maritime klynge, er malermestre og restauranter. Princippet med de maritime klynger er også illustreret i figur 1. Den grønne firkant illustrerer amtet og den blå cirkel havnen, der ligger i det pågældende amt. De røde cirkler viser virksomheder, der er afhængige af havnen - dvs. de er i den maritime klynge, mens de orange cirkler viser andre firmaer, som ikke er afhængige af havnens services og faciliteter. De er derfor ikke en del af den maritime klynge. Analysen inkluderer samtlige røde cirkler samt de orange, som ligger inden for den blå cirkel, dvs. på havnen. Disse er også markeret med prikker. Figur 1: Illustration af afgrænsning af analysen. Anm.: Røde cirkler angiver en virksomhed i den maritime klynge. Orange cirkler angiver virksomheder uden for den maritime klynge. Cirkler med prikker angiver virksomheder som medtages i analysen. 2.2 Fremgangsmåde NIRAS Konsulenterne har indsamlet oplysninger om virksomhederne på havnen via havneadministrationen. Ud fra et spørgeskema er der struktureret oplysnin-

Side 7 ger om de relevante virksomheders funktion, placering, tilknytning til havnen (maritim eller ikke maritim klynge) og antal ansatte 6. De afledte effekter vedr. andre erhverv af virksomhederne på havnen er blevet opgjort på baggrund af 130 sektorinddelingen 7 (dvs. den opdeling Danmarks Statistik anvender i bl.a. nationalregnskabet). 6 Havneadministrationen i Randers Havn har lavet en opdeling af virksomhederne i brancher efter 26 sektorinddelingen. I bilag 1 er 26 sektorinddelingen vist. NIRAS Konsulenterne har herefter valideret oplysningerne og opdelt virksomhederne efter 130 sektorinddelingen. Sammenhængen mellem 26 og 130 inddelingen findes også i bilag 1. 7 Syddansk Universitet har i denne forbindelse været behjælpelig med at fremskaffe de relevante matricer til bestemmelse af de indirekte og de inducerede virkninger.

Side 8 3. RESULTATER 3.1 Virksomhederne på Randers Havn Før resultaterne for de regionaløkonomiske virkninger præsenteres, vil de repræsenterede virksomheder på Randers Havn kort blive omtalt. De regionaløkonomiske virkninger præsenteres særskilt for den maritime klynge og uden for. Hermed vil det blive muligt at få et indtryk af de økonomiske konsekvenser, hvis Randers Havns arealer omdannes fra et erhvervsområde indeholdende en havn til anden anvendelse som f.eks. boligområde eller erhvervsområde med kontorer og detailhandel. Virksomheder i den maritime klynge Det er muligt at identificere 40 virksomheder i den maritime klynge. For 10 af virksomhederne gælder, at det enten ikke har været muligt at få oplyst antallet af ansatte eller de ansatte er beskæftiget uden for amtet og derfor ikke indgår i analysen. De regionaløkonomiske vurderinger for den maritime klynge er derfor baseret på 30 virksomheder ud af 40 mulige. En liste over de virksomheder, som indgår i analysen, er medtaget i bilag 2. Figur 2: Fordeling af virksomheder i den maritime klynge. 13% 3% 20% 37% 10% 7% 10% Kemisk- og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Energi- og vandforsyning Engroshandel undtagen biler Transport inkl. håndtering af gods Udlejning og ejendomsformidling Langt størstedelen af virksomhederne er placeret på havnen. Flere virksomheder har dog udover faciliteter på selve havnen også faciliteter uden for. Det er kun to

Side 9 virksomheder, som er direkte afhængig af havnen, som ligger helt uden for havnens arealer. Randers Havn assisterer dermed først og fremmest egne virksomheder. Erhvervssammensætningen er varieret. Den største enkeltstående gruppe af virksomheder er de transportrelaterede virksomheder, jf. figur 2. Inden for de transportrelaterede virksomheder er det først og fremmest hjælpevirksomhed i forbindelse med godsbehandling, som er væsentlig. Virksomheder inden for sten-, ler- og glasindustrien udgør med 20 % den næststørste gruppe af virksomheder. Der er endvidere aktiviteter inden for ejendomsudlejning, kemisk industri, energiforsyning og jern- og metalindustrien samt en række en gros handelsvirksomheder inden for brændsler og vejmateriel. Figur 3: Fordelingen af ansatte i de enkelte brancher. 10% 2% 9% 7% 14% 5% 53% Kemisk- og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Energi- og vandforsyning Engroshandel undtagen biler Transport inkl. håndtering af gods Udlejning og ejendomsformidling Hovedparten af de beskæftigede på havnen er ansat i virksomheder med under 10 ansatte. Dette er især kendetegnende for transportvirksomhederne. Langt størstedelen af transportvirksomhederne har under 5 personer ansat. De transportrelaterede virksomheder udgør derfor ikke den største enkeltstående branche, hvis størrelsen af virksomheder opgøres efter antal medarbejdere. De vigtigste brancher rent beskæftigelsesmæssigt er sten-, ler- og glas industri, kemisk- og plastindustri og jern og metalindustri. I sidstnævnte branche er over halvdelen af de beskæftigede ansat, jf. figur 3. Omkring 2/3 dele er beskæftigede hos LM Lemvigh Müller, som er en stålgrossist. Set fra et rent jobmæssigt synspunkt er LM Lemvigh Müller således den vigtigste virksomhed på Randers Havn. Antallet af beskæftigede inden for energiforsyning er sandsynligvis undervurderet, da antallet kun afspejler de personer, som er direkte beskæftiget på kraftvarmeværket i en daglig driftssituation. Administrations- og servicepersonale er således udeladt.

Side 10 Med undtagelse af kraftvarmeværket er et fællestræk for virksomhederne, at Randers by ikke er afhængige af leverancer og services fra dem. Virksomhederne er derimod afhængige af de services byens virksomheder leverer. Virksomheder uden for den maritime klynge Kendetegnende for virksomhederne uden for den maritime klynge er som nævnt, at der ikke kunne identificeres en økonomisk forbindelse mellem virksomheden og havnen. Om end de drager fordel af havnens lokalisering med nærhed til de større veje og udsigten til havnens liv og vand. De repræsenterede brancher uden for den maritime klynge er autohandel og servicestationer, detailhandel og reparationsvirksomhed samt hoteller og restauranter, jf. figur 4. Figur 4: Fordeling af virksomheder uden for den maritime klynge. 33% 34% 33% Autohandel, service og tankstationer Detailhandel og reparationsvirksomhed undtagen biler Hoteller og restauranter Hvor der i nærværende analyse medtages 30 virksomheder i den maritime klynge, indgår der kun 6 virksomheder uden for 8. Dette faktum afspejler, at havnen udlejer et relativt lille areal på 280.000 m 2, hvor der ikke er plads til virksomheder som ikke har en maritim tilknytning. Randers havn er med andre ord en havn. Havnens areal inkl. infrastruktur er større nemlig 430.000 m 2 og medtages endvidere spulefelter, arealer til kommende udvidelser og havnens omkringliggende arealer (sommerhusgrunde og areal ned til fjorden) øges dette til 2,4 mio. m 2. Beskæftigelsesmæssigt er den største branche blandt virksomheder uden for den maritime klynge også hoteller og restauranter jf. figur 5. 8 Herudover holder Marinehjemmeværnet til på havnens arealer, men da de ikke har nogen ansatte medtages de ikke i analysen.

Side 11 Figur 5: Fordelingen af ansatte i de enkelte brancher. Autohandel, service og tankstationer Detailhandel og reparationsvirksomhed undtagen biler Hoteller og restauranter 3.2 Beskæftigelse På basis af havnens oplysninger om antallet af beskæftigede i de enkelte virksomheder er det muligt at vurdere den afledte beskæftigelse. Alt afhængig af virksomhedens karakteristika bidrager den forskelligt til beskæftigelsen i andre sektorer. Denne afledte effekt kan, som nævnt i kapitel 2, måles vha. multiplikatorer. Figur 6: Nationale beskæftigelsesmultiplikatorer baseret på Danmarks Statistiks inputoutput tabeller. 6 5 16 12 2427 98 Multiplikator 4 3 2 1 62 8 97 1113 6 65 42 64 69 93 99 124 107 125 10 1718 9 30 34 66 92 25 32 100 1 3 4 28 7 29 44 123 14 5 19 2021 22 23 3335 26 31 36 37 40 41 2 38 39 43454647 48 4950 51 52 53 54 5556 63 67 83 8790 95 102 5758 59 60 7274 61 68 15 71 73 75 76 77 787980 81 82 85 86 88 89 101 106 9496 112 127 91 84 103 104 109 105 110 111 113 108 114 115 116 117 118 119 128 120 121 122126 129 130 0 1 5 9 13 1721 25 2933 37 4145 49 5357 61 6569 70 73 7781 85 8993 97 101 105109 113117 121 125129 Anm: De røde søjler angiver de virksomheder i den maritime klynge, de gule angiver virksomheder uden for den maritime klynge og blå angiver virksomheder som tilhører begge klynger. Figuren viser kun den indirekte effekt og ikke den inducerede (Danmark Statistik 2007).

Side 12 Figur 6 viser nationale beskæftigelsesmultiplikatorer for 130 brancher. En oversigt over de 130 brancher findes i bilag 1. Vha. figuren kan det ses, at virkningen på beskæftigelse er meget forskellig. En del brancher inden for fødevareindustrien især sukkerfabrikker (16) og mejerier (12) - har en stor betydning for beskæftigelsen. Endvidere har dagbladsvirksomhed (24), mineralolieindustri (27), genanvendelse (62) samt bolig (97) og udlejning af erhvervsejendomme (98) betydelige multiplikatorer. Udover at give anledning til indirekte beskæftigelse vil der også være en induceret effekt. Den indirekte beskæftigelse er beskæftigelsen hos virksomheder, der direkte eller indirekte leverer til havnens virksomheder. Den inducerede effekt viser den øgede beskæftigelse, der skabes i andre erhverv, når personer bruger nogle af de penge, de enten har tjent på havnevirksomheden (dvs. direkte virksomheder) eller på tilknyttede virksomheder (dvs. indirekte virksomheder ). På figur 6 er de repræsenterede brancher for Randers Havn markeret med en farve. Brancher i den maritime klynge er angivet med rødt, brancher uden for den maritime klynge er angivet med gult og endelig er brancher, som forefindes i begge klynger, markeret med blåt. Hovedparten af de repræsenterede brancher har en beskæftigelsesmultiplikator mellem 1 og 2. Branche 65 og 98 som er henholdsvis udlejning af erhvervsejendomme og varmeforsyning (jf. bilag 1) har dog en væsentlig højere multiplikator og trækker den afledte beskæftigelse op. Tabel 1: Antal personer beskæftiget i Randers Havn. Maritime Klynge Havnerelateret aktivitet Husholdningernes forbrug Total Direkte beskæftigelse 579 579 Indirekte beskæftigelse 301 301 Induceret beskæftigelse 272 272 Subtotal 880 272 1152 Ikke maritime klynge Direkte beskæftigelse 21 21 Indirekte beskæftigelse 3 3 Induceret beskæftigelse 4 4 Subtotal 24 4 28 Total beskæftigelse 904 275 1179 Sammenlagt giver den direkte beskæftigelse på 579 personer i den maritime klynge og på 21 personer uden for den maritime klynge anledning til, at der

Side 13 samlet genereres 580 arbejdspladser i afledte erhverv, jf. tabel 1. Den samlede beskæftigelse på 1179 personer er dermed dobbelt så stor, som den der umiddelbart kan observeres ved en simpel optælling. Langt størstedelen udgøres af ansatte hos virksomheder i den maritime klynge og som følge heraf, er der langt flere ansat i de afledte erhverv i den maritime klynge end uden for. Den afledte beskæftigelseseffekt er dog også større for virksomhederne i den maritime klynge end for virksomhederne uden for. Den gennemsnitlige beskæftigelsesmultiplikator er for virksomhederne i den maritime klynge 2, mens den for virksomhederne uden for kun er 1,3 9. Størstedelen af den afledte beskæftigelse sker i detailhandlen og i erhverv, der omfattes af branchen forretningsservice (advokatvirksomhed, reklame og markedsføring, rådgivende ingeniører mv.). Der sker dermed en væsentlig afledt beskæftigelse i erhverv som ikke er typisk maritime. Analysen er metodemæssigt afgrænset til kun at omfatte medarbejdere i det gamle Århus Amt. Der er dog flere virksomheder uden for amtet 10, som også er afhængige af Randers Havn og som derfor ikke indgår i analysen. Disse virksomheder omfatter bl.a. flere skovbrug, som bruger havnen til udskibning, og importører af træpiller. 3.3 Indkomstskabelse Indkomstskabelse eller bruttoværditilvækst er et udtryk for den indkomst eller værditilvækst virksomhedernes aktivitet giver anledning til dvs. forskellen mellem værdien af produktionen og det, der er brugt i forbindelse med produktionen. Figur 7 viser nationale multiplikatorer for indkomstskabelse. De viser dermed hvor meget mere indkomst, der skabes i de afledte erhverv som følge af virksomhedernes aktivitet. Vha. figuren ses, at indvirkningen på indkomst er meget forskellig. Betydningen af de forskellige branchers multiplikatorer er ikke nødvendigvis sammenfaldende med branchens beskæftigelsesmultiplikator, jf. figur 7. En del brancher inden for fødevareindustrien især slagterier (8) og mejerier (12) - har en stor afledt betydning for indkomsten. Endvidere har fremstilling af kunstgødning (30), genanvendelse (62), gasforsyning (64) og reklamevirksomhed (107) betydelige multiplikatorer. En del af disse brancher er ofte repræsenteret på havne. 9 Den gennemsnitlige beskæftigelsesmultiplikator er beregnet ved at dividere det samlede antal beskæftigede (direkte, indirekte og afledt) med antallet af direkte beskæftigede. 10 Betragtet ud fra kørselsafstand er der flere virksomheder, der ligger sydligt i det gamle Nordjyllands Amt, som har kortere til Randers Havn end mange virksomheder i Århus Amt.

Side 14 Figur 7: Nationale multiplikatorer for indkomstskabelsen Multiplikatorer løn og bruttorest ((Dir+indir)/Dir) 4,5 4 3,5 3 2,5 1 6 8 2 2 34 7 5 1,5 1 0,5 0 1 5 9 11 16 13 10 12 9 13 17 21 25 24 25 58 66 102 87 124 125 14 17 2021 4244 67 72 83 99 100 29 22 31 32 334 19 23 26 15 35 3739 40 41 4345 4950 5254 55 90 96 101 57 60 80 81 464748 51 61 28 36 38 53 56 68 73 74 85 92 106 7678 9495 109 18 59 6365 71 75 79 89 123 98 127 82 77 8486 88 91 103 128 97 104 105 110 111 108 112 113 115 116 117 118 119 129 114 120 126 121 122 130 27 30 29 33 37 41 45 49 53 57 61 65 69 73 77 81 85 62 64 69 89 93 97 93 107 101 105 109 113 117 121 125 129 Anm.: De manglende multiplikatorer skyldes, at der ikke findes det nødvendige datagrundlag (Jørgensen 2007). Multiplikatorerne for indkomst for Randers Havn ligger alle i niveauet 1,3 til 1,7 og er dermed mindre end beskæftigelsesmultiplikatorerne i foregående afsnit. Samlet giver havnens virksomheder anledning til en indkomst på 770 mio. kr., jf. tabel 2. Lidt under 60 % sker i form af direkte indkomstskabelse, og 40 % er således afledt indkomstskabelse. Den afledte effekt af indkomst er hermed mindre end den afledte effekt af beskæftigelse. Den afledte effekt af beskæftigelse var lige så stor som den direkte effekt.

Side 15 Tabel 2: Indkomstskabelse (bruttoværditilvækst) i mio. kr. Maritime Klynge Havnerelateret aktivitet Husholdningernes forbrug Total Direkte indkomst 441,4 441,4 Indirekte indkomst 180,2 180,2 Induceret indkomst 138,1 138,1 Subtotal 621,7 138,1 759,7 Ikke maritime klynge Direkte indkomst 5,6 5,6 Indirekte indkomst 2,5 2,5 Induceret indkomst 2,0 2,0 Subtotal 8,2 2,0 10,1 Total indkomst 629,8 140,0 769,9 Pga. de få virksomheder uden for den maritime klynge sker indkomsten alt overvejende hos virksomhederne i den maritime klynge. I den maritime klynge sker den væsentligste direkte indkomstskabelse i jern- og metalindustrien samt i energi- og vandforsyningen. Disse bidrager hver med knap 30 % af den samlede direkte indkomstskabelse. Da der er langt flere ansatte i jern- og metalindustrien er dette ensbetydende med, at den direkte indkomstskabelse pr. ansat i energiog vandforsyningen er langt højere end i jern- og metalindustrien. Den væsentligste afledte indkomstskabelse sker i brancherne udlejning og erhvervsformidling, forretningsservice (advokatvirksomhed, reklame og markedsføring, rådgivende ingeniører mv.) og en gros handel. Der sker dermed en del afledt indkomstskabelse i erhverv, som ikke er repræsenteret på havnen. 3.4 Skatter Skatterne bestemmes som værende en andel af produktionsværdien. Det direkte skattegrundlag er ca. 126 mio. kr. Når der derudover tages højde for de afledte effekter øges skattegrundlaget til 222 mio. kr. Den afledte effekt er dermed næsten 100 mio. kr.

Side 16 Tabel 3: Skatter i mio. kr. Maritime Klynge Havnerelateret aktivitet Husholdningernes forbrug Total Direkte 124,4 124,4 Indirekte 51,8 51,8 Induceret 42,6 42,6 Subtotal 176,2 42,6 218,9 Ikke maritime klynge Direkte 1,8 1,8 Indirekte 0,8 0,8 Induceret 0,5 0,5 Subtotal 2,5 0,5 3,0 Total 178,7 43,2 221,9 Igen er betydningen af virksomhederne uden for den maritime klynge marginal. I den maritime klynge hidrører 60 % af skattegrundlaget direkte fra virksomhederne. Den afledte effekt er hermed mindre end den afledte beskæftigelsesmæssige effekt, som var 50 %. 3.5 Produktionsværdi Tabel 4 viser virksomhedernes produktionsværdi. Den samlede produktionsværdi er 1,6 mia. kr., hvor 99 % af værdien er i den maritime klynge. Tabel 4: Produktionsværdi i mio. kr. Maritime Klynge Havnerelateret aktivitet Husholdningernes forbrug Total Direkte 956,4 956,4 Indirekte 392,0 392,0 Induceret 254,4 254,4 Subtotal 1348,4 254,4 1602,7 Ikke maritime klynge Direkte 10,9 10,9 Indirekte 5,3 5,3 Induceret 3,6 3,6 Subtotal 16,2 3,6 19,8 Total 1364,6 258,0 1622,6

Side 17 For virksomhederne i den maritime klynge gælder det, at 60 % af produktionsværdien kan tillægges de virksomheder, som direkte befinder sig i klyngen. 3.6 Sammenligning med et tidligere studie Rambøll har i forbindelse med en analyse af fremtidsmulighederne for arealerne på Randers Havn i 2006 vurderet den indirekte effekt af beskæftigelse og omsætning/produktionsværdi (Rambøll 2006). Resultaterne af Rambølls studie og nærværende samt forskellen mellem dem er vist i tabel 5 og tabel 6. Rambølls studie er baseret på samtlige virksomheder, som ligger på havnen, eller som bruger Randers Havn. Dvs. svarende til samtlige virksomheder i og uden for den maritime klynge i nærværende analyse. Endvidere tager Rambølls studie udelukkende højde for den indirekte effekt, men ikke den inducerende. Afgrænsningen svarer til den i nærværende studie anvendte. Tabel 5: Afledt beskæftigelse i nærværende studie og i et studie af Rambøll (2006). Rambøll Denne analyse Forskel Indirekte beskæftigelse 72 personer 304 personer 232 personer Induceret beskæftigelse 0 personer 275 personer 275 personer Afledt beskæftigelse 72 personer 579 personer 507 personer I tabel 5 ses, at den afledte beskæftigelse er højere i nærværende end i Rambølls analyse. Hvis der både tages højde for den indirekte og den inducerede beskæftigelse ses, at forskellen er på 507 beskæftigede. Der er endvidere også en stor forskel på de anslåede produktionsværdier. Forskellen i den indirekte produktionsværdi er dog forholdsmæssigt mindre end ovenfor. Tabel 6: Afledt produktionsværdi i nærværende studie og i et studie af Rambøll (2006). Rambøll Denne analyse Forskel Indirekte produktionsværdi/omsætning 317 mio. kr. 397 mio. kr. 80 mio. kr. Induceret produktionsværdi/omsætning 0 mio. kr. 258 mio. kr. 258 mio. kr. Afledt produktionsværdi/omsætning 317 mio. kr. 655 mio. kr. 338 mio. kr. Rambøll vurderer, at den samlede produktionsværdi er 317 mio. kr., mens nærværende analyse har fundet, at produktionsværdien er 655 mio. kr., jf. tabel 6. Der er dermed en forskel på 338 mio. kr.

Side 18 Rambøll tager udgangspunkt i et studie fra 2005 om de afledte effekter af aktiviteter på Esbjerg Havn (Søndergaard & Hahn-Pedersen 2005). I dette studie er multiplikatoreffekten på omsætning og på beskæftigelse blevet estimeret. Det er ved hjælp heraf, at Rambøll estimerer den indirekte effekt for Randers Havn. Nærværende studie og Rambølls studie kan derfor siges, at følge samme tankegang. Der er dog den forskel, at nærværende opgør den afledte effekt på et amtsligt brancheniveau vha. data fra Danmarks Statistik. En given virksomheds afledte effekt bliver dermed afhængig af den branche, den tilhører, samt af det amt, den ligger i. I Rambølls analyse er den afledte effekt estimeret på baggrund af virksomhederne på Esbjerg Havns egne oplysninger om brug af underleverandører. Rambølls analyse af Randers Havn bliver dermed afhængig af kvaliteten af de oplysninger, virksomhederne på Esbjerg Havn har givet. Selvom der er usikkerhed forbundet med nærværende analyse, må usikkerhederne vedr. vurderingerne af de afledte effekter siges at være mindre og mere retvisende end i den tidligere analyse. Desuden bygger denne analyse på flere relevante effekter og baserer disse på et statistisk grundlag, der er mere dækkende for Randers Havn.

Side 19 4. KONKLUSION Fremtiden for de danske havne er et emne, som diskuteres intenst i øjeblikket. I forbindelse hermed er det vigtigt at kende omfanget og betydningen af forskellige alternativer. En af forudsætningerne for dette er, at den samlede økonomiske værdi af havnen kendes; og det er netop, hvad denne undersøgelse har forsøgt at afdække. Kendetegnende for virksomhederne på Randers Havn er, at langt hovedparten af dem er afhængige af de ydelser og faciliteter, havnen leverer - dvs. virksomhederne tilhører den maritime klynge. Randers Havn er med andre ord en rigtig erhvervshavn. 600 personer er beskæftiget direkte ved virksomhederne, hvilket giver anledning til at en næsten lige så stor gruppe ansatte i afledte erhverv. Sammenlagt genererer havnen således knap 1200 arbejdspladser, jf. tabel 7. Det er i denne henseende værd at bemærke, at størstedelen af den afledte beskæftigelse sker i brancher, der ikke er repræsenteret ved virksomheder på havnen. Tabel 7: Opsummering af analysens resultater Beskæftigelse Indkomstskabelse Skatter Produktionsværdi Direkte 600 personer 447 mio. kr. 126 mio. kr. 967 mio. kr. Afledt 579 personer 323 mio. kr. 96 mio. kr. 655 mio. kr. Samlet 1.179 personer 770 mio. kr. 222 mio. kr. 1.623 mio. kr. Den afledte effekt på indkomstskabelse, skatter og produktionsværdi er relativt lidt mindre end den beskæftigelsesmæssige effekt, idet den afledte effekt kun er 40 % af den samlede værdi. Eksempelvis er den direkte indkomstskabelse, dvs. den værditilvækst virksomhederne i havnen giver anledning til, 447 mio. kr. og den samlede indkomstskabelse er 770 mio. kr. Sammenlagt kan sluttes, at den regionaløkonomiske værdi af Randers Havn er betydelig større end den direkte værdi, når der måles på de 4 faktorer: Beskæftigelse, indkomstskabelse, skatter og produktionsværdi.