b^'^m,,1 j^?> >T^ '^F«**. k^' V^ M" Nf\ l*f V\..^ t.l».si.''li

b^'^m,,1 '^F«**. >T^ j^?> k^' V^ M" Nf\ l*f fm V\..^ t.l».s.''l

UDGIYNE/IFJUIJUS aaus NocP.FR.RISX

MEMOIRER OG BREVE UDGIVNE AF JULIUS CLAUSENocPFrBIST. XX DET STORE BILAGER I KJØBENHAVN 1634 OVERSAT EFTER CAROLI OGERII EPHEHEBIDES SIVE ITER DANICUH SVECICDM POLONICUH CYLDENDALSKB BOGHANDEL NORDISK FORLAG KØBENHAVN 1914

UDOYNEafJULIUS OAUSENoc v» ^ *,-,

TRYKT I 900 EKSEMPLARER LANGKJÆRS BOGTRYKKERI KØBENHAVN

INDLEDNING Lbeck 1629 hlstes med Glæde af det Freden danske Folk trods de dybe Saar, Krgen havde bbragt Landet, og de store Ødelæggelser, som havde hærget det. Chrstan IV selv var første Øjeblk lgesom lammet af Skuffelserne og betaget af en dyb Modløshed; men han tog sg atter kraftg sammen og fk rg Lejlghed tl at vse sn aandelge og legemlge Kraft Kampen mod alle de Ulykker, der fra nu af omrngede ham fra alle Kanter. Th poltske Nederlag udenrgs, Undersaatters Uvlle og Modstand hjemme, sørgelge Dødsfald og uhyggelg Kv Famlen, Pest og Pengemangel, Stormflod og Ildebrande, og endelg Krg over Land og Hav, betegner hans sdste ulykkelge Regerngstd. I de nærmeste Aar efter Freden tænkte han kun paa at bevare st kongelge Herredømme og hævde st Land Europas Øjne. Han søgte dsse Aar at sætte sg Spdsen for en Fredsmæglng for at ende Krgens Rædsler Tyskland og først og fremmest for at hndre Dødsfjenden, Sverge, at udvde st Landomraade. Samtdg var det hans Hovedopgaver at vnde Bremens og Verdens Bspedømme for sn Søn Hertug Frederk (Kong Fr. III), at skaffe Penge sn Kasse ved forhøjede og udvdede Toldndtægter og Skatter og at slutte fyrstelge Gftermaal for sne Sønner, der kunde betrygge deres Fremtd og vorde Landet tl Gavn. Chrstan IVs poltske Forhold og hans dplomatske

II Forhandlnger dsse Aar er det kke Stedet her at udvkle, hvor der kun skal fortælles om Tronfølgerens berømte Blager; men det maa sges, at dette dækkede over en Epsode af ren poltsk Natur. De poltske Forhold Europa stllede sg nemlg saaledes Sommeren 1634, at de fleste Magter mærkelg nok søgte at vnde Danmarks Venskab. De Modsætnnger som dette Europa", sger Frderca st Værk om hn Tds poltske Hstore, ) havde sat hnanden Stævne Kjøbenhavn, og for det danske Hofs Øjne opførtes der, detmndste tldels, en Kamp mellem dem, hvor Sejrens Prs var Chrstan IV*s Venskab". De fleste Rger tog derfor Anlednng af Chrstan IV's Indbydelse tl Bryllupet mellem den udvalgte Prns og Prnsesse Magdalene Sbylle af Sachsen tl at sende Ambassader her tl Landet for at benytte Lejlgheden tl dplomatske Forhandlnger. Og medens Krgen rasede over Valpladsene Europa og Intrgerne lvlgt spllede mellem Dplomaterne, hvs ndbyrdes fjendtlge Følelser gav sg Udslag pedantske Rangstrdgheder, skød Chrstan IV alle Sorger tlsde, lod haant om Uenghederne med sne Raadsherrer og Herremænd, tog ntet Hensyn tl st udpnte Lands Fnanser, lukkede sne Øjne for Skuffelser og Sorger sn Famle og lod en Festglæde sprudle frem over sn gamle Hovedstad med en Pragt og en Glans, hvs Ry gk vden om og genlød længe. Chrstan IVs prvate Lv gav ham ngen Erstatnng for hans skuffede Planer og Rgets Ulykker. Han var paa den Td Brylluppet stod 57 Aar, endnu en frsk og lvskraftg Mand, trods hans tdlgere Udskejelser og rnge Afholdenhed. Han var en urolg Mand, tapper og hdsg, ofte raa og plump, men hans stærke, majestætske Fremtræden mponerede. Han savnede Statsmandens Ro og Besndghed, og hans Mangel paa Selv- 1) J. A. Frderd«. Danmarks ydre poltske Hstore 1629-45. Kbh. 1876.

III beherskelse bragte ham mange Nederlag og Skuffelser saavel hans Poltk som hans huslge Lv, men han var en Mand helt gennem. Efter at hans Dronnng Anna Catharna^ Danmarks Esther" var død 1612, gftede han sg 1615 med Krstne Munk, en pur ung Dame af en af de ældste og fornemste danske Adelsslægter. Forbndelsen med denne letfærdge Kvnde blev vel egentlg hans Lvs Ulykke; og selv om han efter de modbydelge Skandaler, som alle kendte, sklte sg af med hende kort efter Freden, blev deres mange Børn lge saa mange Klder tl fremtdg Strd og Kv. Mange Sorger ramte ham dsse Aar. Hans Moder, den gamle Enkedronnng Sophe, der var ham saa trofast en pekunær Støtte, døde 1631. Aaret efter druknede hans Svgersøn, Rgets Hovmester, den unge Frands Rantzau, Rosenborg Slotsgrav, og hans Brud, Anna Cathrne, Chrstan IV's og Krstne Munks ældste Datter, døde kort efter som man sagde af Sorg. Samme Aar blev hans Søn, den højt begavede, tapre og af alle beundrede Hertug Ulrk sngmyrdet Wallenstens Lejr. Anna Cathrnes og Hertug Ulrks Begravelser greb sørgelgt nd de omfattende Forberedelser tl de prægtge Bryllupsfester. Hustruen og Adelsdamen Krstne Munk blev hos Chrstan IV erstattet af hans Frlle, den tarvelge Vbeke Kruse, der blev hos ham tl hans Død og som førte en stlle og tlbageholden Tlværelse. Paa Grund af dsse Forhold fremstod det mærkelge Faktum, at paa den Td var flere forskellge Kuld Børn Kongens Gaard. Med sn Dronnng havde Kongen tre Børn: Tronfølgeren Prns Chrstan, som strax skal omtales, den nylg afdøde Hertug Ulrk, og den kloge og rolge Hertug Frederk, den senere Kong Frederk III, som 1634 var 25 Aar gammel. Kongen havde lge fra hans Barndom ladet ham tlfalde Æresposter og Tlldshverv, og nu samme Aar opnaaede han endelg Ærkebspe-

IV sædet Bremen Stft, en tysk Fyrsteværdghed, som det havde kostet ham og hans kongelge Fader mange dplomatske Genvordgheder at skaffe. I Ægteskabet med Krstne Munk havde Kongen sex Døtre og en Søn, foruden det Pgebarn, han kke vlde anerkende. Desuden havde han med forskellge Kvnder tre uægte Sønner, der bar Navnet Gyldenløve. Noget egentlg Hjem eller Famlelv kan der vel næppe have været Tale om, da Kongen delg var paa Rejser; men han levede dog af og sammen med tl sne Børn, ja havde endog undertden samtdg Vbeke Kruse hos sg. Men som oftest opholdt Børnene sg paa Frederksborg eller Kronborg, før dette Slot brændte 1629. Det er bekendt, at han paa alle Maader og med den mest mnutøse Omhu sørgede for dem og med sn sædvanlge praktske Sands tog sg af deres Opdragelse, Paaklædnng og Husholdnng de mndste Detaller. I 1634 var af Krstne Munks Børn kun hendes to skønne Døtre, den ustyrlge og slette Sophe Elsabeth og den højt begavede, senere saa berømte Leonora Chrstne, at betragte som voxne, da de, henholdsvs kun 15 og 13 Aar, allerede var forlovede, den første med Chrstan Pentz, den anden med Corftz Ulfeldt. Der lod tl dengang at være et godt Forhold mellem alle Kongens mange Børn og de omgkkes hnanden venskabelgt som kødelge Søskende; særlg den godmodge Prns Chrstan gav sg meget af med sne unge Stfsøstre. Kongen selv gjorde ngen Forskel paa Prnserne og sne andre Børn, han lod Døtrene gaa forrest ved Hoffesterne, førte som man vl se selv Sophe Elsabeth tl Brudeskamlen, og det var Leonora Chrstne, der ved Blageret uddelte Præmerne tl Sejrherrerne Væddekampene. Han søgte at skaffe alle dsse Døtre fornemme og rge Gftermaal, men de forbtrede senere hans Lv ved deres hensynsløse Stræben efter egen Fordel, og Svgersønnerne fk en sørgelg Indflydelse paa Landets Skæbne.

Fra November 1633 tl Paasken 1634 opholdt Kongen sg med sne Døtre paa Skanderborg, hvorfra han ledede de store Forberedelser tl Brylluppet. Selve Brudgommen, Tronfølgeren Prns Chrstan, var dengang 31 Aar. Han blev 1608 valgt tl Tronfølger af Rgsraadet og Stænderne og kaldtes altd den udvalgte Prns". Kongen havde gvet ham en omhyggelg Opdragelse, og da han fk sn egen Hofstat, havde han Mænd som de senere Kanslere Chrstan Frs og Chrsten Thomesen Sehested tl Hofmestre. Han lader ogsaa tl at have havt gode Kundskaber, udmærkede sg ved legemlge Idrætter, var stor og kraftgt bygget; men han hengav sg tdlgt tl Udsvævelser af enhver Art, der undergravede hans Helbred. Han var en godldende Mand, der hverken paa Krgsskuepladsen eller naar han forestod Regerngen, naar Chrstan IV var udenfor Landets Grænser, forstod at vnde dennes eller Folkets Tlld. Hans Ødselhed og Umaadelghed Drk saavel som hans Forhold tl Fruentmmer, f. Ex. 1626 tl den berygtede Adelsdame Anne Lykke, vakte megen Forargelse Landet. Hans koparrede, af Drk og Udsvævelse oppustede og slappe Ansgt mndede paa en sørgelg Maade om Faderens mandge Aasyn. I Haab om at faa hans Levemaade forandret ønskede hans Fader, der tl sne mange andre Sorger føjede Græmmelsen over Sønnen, at faa ham gft, og da det nu endelg lykkedes, kan den uhyre Pragt, han lod udfolde ved Brylluppet, maaske kke alene opfattes som et poltsk Forsøg paa at vse Naboer og Genboer sn kongelge Magt og Landets usvækkede Kraft, men ogsaa betragtes som et Udslag af hans vrkelge Glæde over Sønnens Gftermaal. Men den udvalgte Prns, der uden Modvlle føjede sg efter Faderens Ønsker, fortsatte sn Svren og Sværmen tl det sdste den Grad, at Rgsraadet kort før Brylluppet en lang Skrvelse af 19. August alvorlg foreholdt Kongen, at der af Hensyn tl Landets,

VI Kongens og Prnsens Ære maatte ske en Forandrng, nu da saa mange Fremmede kom sammen tl hans Bryllup. Raadet skrver, at det ) med stor underdangst Devoton har drevet paa Hans fyrstelge Naades Blager fornemmelg tl den Ende, at Hans fyrstelge Naade kunde leve Gud et behagelgt Levned og undvære Eftertale og Rygte for et og andet Slags Kvndfolk«. Det frygter for at Rygtet skal udbredes særdeles saa fremt den nu sædvanlge Gemenskab med Kvndfolk og fortænkelg Nat- Omgængelse enten nu, saa kort før Blageret eller og efter Hans fyrstelge Naades Blager, fremdeles skulde kontnuere, hvlket v vlle ombede den alsommægtgste Gud kke at maatte ske". Den lange Skrvelse, der paakalder Faderens Myndghed over for Sønnen, for at forekomme den Forargelse, som deraf hos Høje og Lave her ud Rget foraarsages" ender med de kraftge Ord: efterd v høre og vde saadant at tales blandt den gemene Mand, nd- og udlændske, og ganske Europas Potentaters Gesandter for Hans fyrstelge Naades Person alene er nu her tlstede, saa at hvad her nu forrettes, vl vel kke paa andre Steder, særdeles hos de fornemste Potentater, saa og ved deres Hof, blve fordulgt eller ucensoreret«. Det var denne Kongesøn, som skulde formæles med en af de fornemste Fyrstedøtre Europa. Der vdes kun ldet om Kurfyrst Johan Georg I af Sachsens Dstter Magdalena Syblle. Hun fyldte 17 Aar kort efter st Bryllup og havde lgesom sne mange Søskende faaet en god, strængt protestantsk Opdragelse og levet et sædelgt og samdrægtgt Famlelv, som knyttede det kurfyrstelge Hus saa stærkt sammen, at Moderen Magdalena Sbylle af Brandenburg, da hun følger Datteren tl Danmark, føler en Hjemve, der gver sg Udslag en stærk Msfornøjelse med alt udenfor Sachsen. Den unge Brud var fra det gæstfr kurfyrstelge 1) Ortografen er modernseret I Ctaterne.

VII Hof vant tl store Hoffester, Rdderspl og Optog og kke ukendt med Datdens Skødesynd: Umaadelgheden Drk, som hun kom saa nær Berørng med herhjemme. ) Gftermaalet mellem den udvalgte Prns og den sachsske Prnsesse havde længe været paatænkt. Allerede Jul 1630 havde Rgsraadet anmodet Kongen om at fremme denne Forbndelse. Stærke poltske Grunde talte for den. Der var god Anlednng for Kongen tl at søge en Modvægt mod den tyske Kejser, der kke vlde føje hans Ønsker, og mod det altd fjendtlge Sverge. Alt drog ham tl først og fremmest at træde Forbndelse med Sachsen; relgøst Fællesskab og mange Famleforbndelser knyttede Forvejen de to Lande tl hnanden. Han arbejdede paa at bevæge Kurfyrsten, hvs Poltk var vaklende og upaaldelg, tl at slutte sg tl ham en ny protestantsk Unon, der skulde være rettet mod Kejseren og Lgaen, og hvlken Sverge skulde være udelukket. Allerede ved Kongens Fætter, Hertug Frederk af Holsten-Gottorps pragtfulde Bryllup Dresden Februar 1631 med Kurfyrstens Datter, Mare Elsabeth, var der Tale om Prns Chrstans Gftermaal med hendes Søster. I Januar 1631 havde Rgsraadet atter opfordret Kongen tl at sende Prnsen tl Lånte Messen", da det mente, at Prnsessen ellers let kunde blve forlovet med en anden, og Prnsen, som jo nu blev ældre, kke saa let kunde gøre et saa godt Part Tyskland. I Februar rejste Prnsen da tl sn Faster, den elskværdge Kurfyrst nde Hedvg, Enke efter Chrstan II af Sachsen, der boede paa Slottet Lchtensten Sachsen, hvor han kunde træffe sn udsete Brud; th Kongen vlde dog, at han selv skulde se hende og fnde Behag hende, nden de afgørende Skrdt blev foretaget. Han var led- 1) K. A. Muller, Kurfrst Johann Georg I, sene Famle und sen Hof. Dresden 1838.

VIII saget af Oversekretæren det tyske Kancell, Frederk Gnthery der var Kongens Raadgver med Hensyn tl hans tyske Poltk og som skulde varetage denne, der jo egentlg var Hovedsagen. Prnsen opholdt sg et Par Uger Sachsen, fandt overalt en god Modtagelse og syntes godt om Prnsessen; men da Frederk Gnther sdst paa Aaret blev sendt afsted for at forhandle om Ægtepagterne, bad Kurfyrsten om Opsættelse kke alene paa Grund af Prnsessens Ungdom hun var 14 Aar gammel, men mest paa Grund af Krgsurolghederne Tyskland, hvor han var ndvklet. Der gk nu et Par Aar, hvlke Forhandlngerne holdtes vedlge, medens Kongens poltske Planer led fuldstændgt Nederlag. Endnu Aprl 1632 forhandlede Kongen med Raadet om Afsendelsen af et Gesandtskab tl Sachsen. Men nu foreslaar Raadet at udsætte dette nogen Td paa Grund af Sachsens Strd med Kejseren; dog bevlgede det Penge tl dets Afsendelse. Endelg Jul 1633 sendtes Rgets Marsk Jørgen Urne, Prnsens Marskalk Donysus v. Podevls, og den tyske Kansler Dtlev Reventlow tl Sachsen for offcelt at anholde om Magdalene Sbylles Haand for Prns Chrstan^). Samme Maaned bevlgede det danske Rgsraad 53000 Dl. (senere forhøjet tl 60,000 Dl.) tl Prnsens Blager. Den 19. Jul fk Gesandtskabet sn Instrux Kjøbenhavn, den 28. Jul st Kredtv Glckstadt, og den 18. August brød det op fra Lbeck. I September blev der paa Slottet Mortzburg forhandlet om Betngelserne for Ægteskabet, om Prnsessens Brudeskat fra Sachsen, hendes Lvgedng Danmark m. m.; og den 26. September blev Forlovelsen fejret Dresden og Brylluppet fastsat tl August Maaned næste Aar. Dagen efter tog Gesandterne Afsked og rejste hjem. 1) I Følget fandtes følgende danske Adelsmænd : Kongens Kammerjunker Hans Lndenov, Hoflunkerne Erk Grubbe og Peter GersdorfT, og Kancell-Junkerne Axel Juel, Oluf Brockenhuus og Jacob Grubbe.

IX Strax efter Trolovelsen tog Chrstan IV fat paa de mægtge Forberedelser tl Brylluppet. Da han opholdt sg Skanderborg, maatte han en Td lang udstede sne Ordrer skrftlgt, og man har derfor Materale tl at faa et nogenlunde Overblk over deres Omfang. Brylluppet gav Genlyd over hele Landet, der kom Uro og Færdsel paa alle Veje, Rejsende drog ud og nd af Købstædernes Porte, overnattede Gæstgvergaarde og skftede Heste ved Kroerne, fornemme Gæster blev ndkvarterede og beværtede af Herremænd og Lensmænd, hvlket Lensregnskaberne fk at bekende. Kjøbenhavn kom en Feststemnng, Byen kke havde kendt sden Kongens Kronng for mange Aar tlbage. Intet Blager", sger Holberg, er blevet celebreret med større Magnfcence saa at Kjøbenhavn dette Aar var som en Skueplads af europæsk Galanter." Den llle By det udplyndrede Land fk en Glans over sg, som vel kke kan sammenlgnes med Nutdens Pragtfester Verdensbyerne ved kongelge Kronnger eller Verdensudstllnger, hvor alene de uhyre Menneskemassers Tlstrømnng og Industrens mponerende Storværker overgaar alle Fortdens drstgste Tanker og vldeste Fantaser; men lgesaa forgæves søger Nutden ved slge Lejlgheder at laane fra Fortden og rekonstruere den malerske Ynde og fne Skønhed en llle Renassanceby. Den vrmlende Folkemængde, som dengang natonale Dragter eller de dejlgste Klædebon af Slke og Atlask alle mulge brogede og brændende Farver strømmede sammen den klare Oktobersol de snevre Gader med Bslagene og de rgtsmykkede Husgavle, beskuede allgevel en Pragt, der var skønnere, kostelgere og stemnngsfuldere end den, der nu med de uhyre Hjælpeklder brnges tlveje. I Januar 1634 udstedes Indbydelserne tl den tyske Kejser, Spanen, Frankrg, Storbrtanen, den gamle og unge Dronnng" af Sverge og Kongen af Polen. De udsendes saa tdlgt, skrver Kongen tl Kurfyrsten,

ford Spanen lgger saa langt borte. England lod sg mærkelg nok slet kke repræsentere; men de andre Stater sendte Gesandtskaber hertl med større eller mndre Suter. Brylluppet var først bestemt tl d. 16. August, men af Grunde, der kke er helt klare, blev det udsat tl 15. Oktober, vel at mærke ny Stl", th Danmark dateres efter den Julanske Kalender, der var 10 Dage tdlgere end den Gregoranske, som næsten var ndført overalt, men herhjemme først kom Brug med Aaret 1700. Allerede Begyndelsen af August begyndte de første Gæster at komme, saavel Adelsmændene som Rgsraaderne og deres Fruer, der var ndbudt Marts baade tl Prnsens Bryllup og tl Sophe Elsabeths med Chrstan Pentz faa Dage efter. Der fortælles, at Kongen ofrede 2 Mlloner Specedaler ( vore Penge næsten 20 Mlloner Kroner) paa Brylluppet, og at den ndbudte Adel fulgte hans Exempel ved at optage Laan tl høje Renter og solgte Smykker tl Spotprs for at kunne være tlstede og vse sg ved Hoffet og Optogene lge saa megen Glmmer og Glans, som de havde set paa deres Udenlandsrejser. I Efteraaret 1633 begynder Kongen at udstede sne Ordrer, og paa vanlg Vs har han Tanker for alt. Først og fremmest maa Slottene sættes Stand, sær Kjøbenhavns gamle Slot. Det ndtog jo dengang kke den samme Plads som nu, dets Omfang var kke større end det kunde staa det senere Slots ndre Slotsgaard, og det dannede paa Grund af de delge, høje og lave. Tlbygnnger en meget uregelmæssg Frkant. Det var omgvet af en muret Grav, der gk saa langt ud paa den nuværende Slotsplads, at Indkørselsbroen laa omtrent dér, hvor Frederk VIFs Statue nu staar. Den store Sal, Rddersalen, der omtales saa tdt, laa Drabantfløjens øverste Etage og var 86 Skrdt Længden og 40 Bredden. Nu blev Slottet udvendg pudset og kalket. Spret

XI paa Blaataarn repareret og dets Kroner forgyldte. Indvendg blev der lagt nye Trapper og nye Flser Kongens Værelser. De berømte Tapeter, der forestllede de danske Konger, blev hentet fra Kronborg, hvor de blev reddede ved Branden fem Aar før, og opsat Slottets gamle Sal. Der blev sat nye Malerer op over Dørene, alle de gamle Møbler og Sengesteder blev reparerede, og en Mængde nye anskaffede f. Ex. fra Holland 300 Egetræs Stole med rødt Klæde broderet med gult Slke og beslaaet med Messngsøm. Gennem den rge Købmand Johan Braem blev der forskrevet Tapeter og pragtfulde Møbler fra Udlandet. En Sølvseng", maaske Brudesengen, blev hentet fra Frederksborg og udstyret med Omhæng af hvdt Slke og Galoner. Over Døren Dansesalen blev Trompeterstolen" eller Pberbænken" tl 24 Muskanter opsat. I Kapellet blev der bygget et helt nyt Pulptur. Broerne over Kanalen, der dengang udgjorde en væsentlg Del af Havnen, Højbro og Nybro (Holmens Bro), som var bygget paa Pæle, blev funderede med Sten og gjort bredere med dobbelt Vndebro. Nybro skulde først gøres færdg, og medens den var under Arbejde, blev der lavet en mdlertdg ( forloren") Bro. Rosenborg var ganske nyt, men Lysthaven skulde sættes saadan Stand, at man ngen Spot haver deraf, naar de Fremmede den ser". Det gælder ogsaa om at provantere Byen, kke alene med den mest nødvendge Mad og Drkke, men med de mest udsøgte Lækkerer tl Taflerne. Hofapothekeren Esaas Flescher sendes desaarsag Marts Maaned tl Holland for at gøre Indkøb, og paa sn Rejse hertl møder Oger Pcardet store Vognlæs med Klæder og Husgeraad, der transporteres tl Kjøbenhavn. Men sær gver Kongen Ordre tl at udtage alt, hvad der tltrænges, fra de forbpasserende Skbe ved Toldstederne ved Kronborg og paa Elben. Fra en stor Handelsflaade paa Elben skulde Januar 1634

XII skaffes Krydderer og sær Sukker. Det sges, at der blev købt for over 100000 Daler Vn (d. e. en Mllon Kroner vore Penge), særlg spansk, fransk og rhnsk Vn; Kommandanten paa Kronborg, Frederk Urne, faar Ordre tl at købe for 4000 Daler. Der ndfanges Ferskvandsfsk uhyre Parter, der opbevares Hyttefade, og Frederk Urne skal fra Tyskland skaffe 10000 Skokke Krebs, foruden dem Kongen kan faa fra Sorø og Rngsted. Der anskaffes Kobberkedler og Køkkentøj, og der ndrettes et særlgt Køkken tl den Mester, som skal lave de kunstge Skueretter, der skal pynte Taflerne og som forestllede alle mulge Fgurer, Haver og Bjærge og Fæstnnger osv. Selvfølgelg blev der ogsaa sørget for dem, der kke kunde faa Plads ved Taflerne. Der blev brygget godt stærkt 01 en temmelg Kvanttet for det gemene Folk, som kommer nd med de Fremmede", og som blev ndkvarterede Borgernes Huse, hvor de ogsaa skulde have Sengklæder, Kosten, 01 og Vn efter nærmere Bestemmelse. Lang Td forud blev der ndsamlet Hø tl Foder paa Frederksborg, som saa senere blev udleveret fra Kjøbenhavns Slot. Rentemestrene faar Ordrer tl hos Guldsmedene Kjøbenhavn at gøre Bestllnger paa Fade af Sølv og Tn, Konfektskaale, Tallerkener, Sølvbægre og Kander, og der synes at være udført mangfoldgt Husgeraad af dsse Mestre; men der udgk ogsaa Maj Maaned Mssve tl adskllge Adelsmænd om Laan af Sølvtøj. Possementmagerne sættes Gang med at lave Besætnnger tl Hoffolkenes nye Klæder, hvor der skal broderes Hjærter, nogle med Guld og Sølv, andre noget rngere. Der bestlles engang 40000 Alen Snore af Slke og Guld og 11000 Dusn Knapper af forskellg Størrelse. Alt hvad der gøres, er to Farver: Rødt og Gult, de oldenborgske Farver. Hylstrene om Hærpaukerne males med Kongens og Prnsens Navnetræk,

XIII og Fanerne, der hang ned fra Trompeterne, udsyes eller males med Navnetrækket paa den ene og Danmarks Vaaben paa den anden Sde. Men de kostbareste Tng udføres dog af Perlestkkeren Gert Ossern, der nu ansættes Kongens Tjeneste og som med sne Svende blev ndlogeret paa Slottet, hvor de maatte arbejde Dag og Nat paa at overbrodere Rdetøjer og Sadler med talløse Perler og Ædelstene. Prnsens ene Sadel blev besat med Damanter og tllgemed Hovedtøjet vurderet tl tre Tønder Guld. En anden Hestestafferng" bestod af store langagtge Perler, hvorblandt en stor Ametyst, der havde kostet 7000 Daler, og en skøn Safr tl 80000 Daler, der skulde sdde Hestens Pande. Senere blev Ossern og hans Folk flyttet tl Rosenborg, og da dér heller kke blev Plads, tl Ibstrup (Jægersborg). Der fndes Lster over de store Bestllnger af Klædes -Varer, Fløjl, Atlask og Slke m. m. alle de mest straalende og spraglede Farver, Gyldenstykke og Sølvmor osv. osv., som skulde leveres af Købmand Blderbeck Hamborg og overgves Skrædderne. Samtdg maatte Kongen lade gøre et Fløjls-Lglagen tl sn Dat- Frøknerne, hen- ter Anna Cathrne og Sørgeklæder tl des Søstre. Tolderen Glckstadt, Søren Terkelsen, som besørger en Mængde Indkøb, maa skaffe brandgult eller orangefarvet engelsk Bay. Tl 100 Drabanter, som har to Klædnnger, en af Slke og en af Klæde, skal der skaffes gule og røde Snore tl Besætnng af Buxer og Trøjer med fre Rækker; 40 Stald-, Køkkenog Kælderfolk skal kun have en Række Snore paa Tøjet, men Jægerne, Pandesvendene og Fskerne skal have grønt Klæde, og Rokarerne paa Jagten, som førte de Fremmede Land, skal være klædt Rødt og Gult. En Fortegnelse af 30. Maj 1634 nævner mellem tre og fre Hundrede Personer, der hører tl Hoffet, som skulde have Æresklædnnger Anlednng af Brylluppet lge fra Hofprædkanten (en lang Kjortel af sort

XIV Damask) tl Hof barberen og Hofskrædderen (rødt Fløjl med gult Atlask de opskaarne Ærmer), fra Dansemesteren Alexander v. Kckelsomy der havde forfattet Balletten, tl Sølvpoppen (gul Atlaskes Trøje og røde Fløjls Buxer), fra Postejbageren og hans Svend (rødt Klæde og gult Damask Ærmerne) tl Vadskepgerne (Kaffas Trøjer og røde Klædes Skørter) og Bøsseskytterne, som lavede det store Fyrværker, hvortl der allerede for Aar og Dag sden var lavet høje Master paa Holmen. Der blev forskrevet Drabant-Partsaner fra Nederlandene med Kongens Navnetræk og røde og gule Kvaster, tyrkske Bordtæpper fra Danzg, Glas med Laag tl at skænke for Herrer med"; og alt mellem de mest forskellge Anskaffelser maa Kongen spørge, om der er Tn nok tl en Kste for hans Søn Hertug Ulrk, hvs Lg var kommen hjem og skulde bsættes Frue Krke. Den berømte Maler Carl v. Mander gør mdlertd Tegnngerne tl den Ballet, der skal opføres, og den bekendte Kobberstkker Smon de Pas, som ogsaa var Kongens Tjeneste, laver de Monstra", der skal bruges Johan Laurembergs to Komeder, lgesom han gjorde Udkast tl Rngrendngsbanen paa Amagertorv. Arkelmesteren Chrstopher Schwencke udfører alt efter Kunstnernes Tegnnger og efter Kapelmesterens nærmere Besked. Men Kapelmesteren er selve den berømte Henrk Schtz, der December 1633 kom hertl fra Sachsen fra Brudens fædrene Hof for at lede Muskken ved Festerne og tage Tjeneste hos den muskelskende Chrstan IV, der gav ham nok at bestlle med at antage og ndøve Muskere Salen udenfor Kongens Gemak" og Kapellet, hvor Postvet (Orglet) blev standsat under hans Ledelse. Medens Kunstnerne arrangerede de dramatske Forestllnger, maatte de unge Adelsmænd ved Hoffet øve sg Dans, Legemsøvelser og Rngrenden, ja den

XV 5. Jun befaler Kongen selve Kansleren og Marsken, at de Overskænkens Nærværelse skal befale de Herremænd, som forordnede er tl den Ballet", at søge Danseskolen flttgere end hdtl er sket, og at de, som holder Heste, skal modtage Ordre af Prnsen, naar og hvor de skal øve sg Balgen, Rng- og Hovedrenden. Samtlge Repræsentanter for de fremmede Magter blev med deres fornemste Følge ndtl 6 Personer ndlogeret paa selve Slottet, de andre hos de mest velhavende Borgere Slottets Nærhed, som det blev forbudt at huse andre Gæster end dem, Kongen selv ndkvarterede hos dem. Allerede den 4. Januar udgaar Ordre tl Borgmestre og Raad om Staldrum tl de Fremmede og at tlholde Borgerne at have Stuer og Kamre og Senge m. v. Beredskab tl at huse de fremmede Gæster. Det er vel kun en rnge Del, der her er nævnt af de mangfoldge Foranstaltnnger, som Kongen foretog Anlednng af det store Apparat, som blev stllet paa Benene; de er her meddelt efter Kongens egenhændge Breve, og da han selv kom tl Kjøbenhavn den 7. Maj, er de fleste af hans paafølgende Ordrer vel udstedt mundtlgt. Her er der kun gjort et Forsøg paa flygtge Træk at fremstlle Baggrunden for den franske Forfatter Charles Ogers Beskrvelse af st Ophold her Anlednng af Brylluppet, en Baggrund, der lader skmte Omrdsene af et Bllede af Chrstan IV og hans Stllng Samfundet, hans Famle, hans Hovedstad og hans Bryllupstravlhed. Efter Brylluppet tog den udvalgte Prns og hans Gemalnde Ophold paa Nykøbng Slot. Ægteskabet blev barnløst. Hun skal have fundet sg godt hjemme her Danmark og omtales for st relgøse Sndelag, ellers frembyder hendes Lv her Landet ntet mærkelgt. Prnsen fortsatte sn umaadeholdne Levemaade, der

XVI mere og mere undergravede hans Helbred. I Maj 1647 begav han og Prnsessen sg paa Vej tl de bøhmske Bade, men han afgk ved Døden den 2. Jun paa Slottet Korbtz. Magdalena Sbylle blev boende paa Slottet Nykøbng, tl hun 1652 atter blev gft med Hertug Frederk Vlhelm af Sachsen-Altenburg. Hun forlod da Landet og døde 1668. Blandt de Gesandtskaber, der kom tl Kjøbenhavn 1634, vakte det franske mest Opmærksomhed, kke alene ford Frankrg dengang var den mægtgste Stat Europa, men opsaa ford den Mand, som stod Spdsen for Ambassaden, vel var den berømteste af de tlstedeværende Dplomater. Claude de MesmeSy Greve d'åvaux (1595 1656) var Medlem af Statsraadet og matre des requétes. Han havde ofte med stor Dygtghed repræsenteret st Land, sær Venedg 1627. I 1643 blev han sendt tl Haag for at tage Del de Forhandlnger, der endte med den westphalske Fred 1648. Han faldt senere Unaade hos Mazarn og forvstes tl sne Godser, men blev kaldt tlbage og udnævnt tl Fnansmnster. Han var bekendt for sn Skarpsndghed og Veltalenhed og blev betragtet som en af Frankrgs første Dplomater. Hans Sendelse tl Norden havde trende Formaal. Paaskuddet var Danmark at overbrnge det franske Hofs Gratulaton tl Brylluppet, Sverge en Kondolaton Anlednng af Gustaf Adolphs Død og en Gratulaton tl Dronnng Chrstnes Regerngstltrædelse; men Hovedformaalet var at søge at vedlgeholde Freden mellem Sverge og Polen, der laa Strdgheder om Tronfølgen, som det var Frankrgs Interesse at faa blagt, for at dets Allerede, Sverge, kke yderlgere skulde svækkes efter Nederlaget ved Nordlngen, da Østerrge saa Fald kunde vende sne Vaaben mod Frankrge.

XVII I Kjøbenhavn blev Greven ret upopulær paa Grund af hans stejle Holdnng og Paastaaelghed den ved slge Lejlgheder saa almndelge Etkettekamp og Rangstrd. Holberg sger, at Kongen ej heller fandt Behag ham, efterd han var mere grave og sereux" end de andre Gesandter, der bedre kunde gøre Kongen Besked og tømme Bægrene, naar han drak dem tl. Det ses dog, at han Aaret efter lod st Portræt male og sende Gesandten. Dennes første Sekretær var Forfatteren tl den Bog, der her udgves, og som derfor nærmere skal omtales. Charles Oger var født 1595, havde studeret Bourges og Valence og blev Parlaments-Advokat Pars; men da han kke havde Held med sg og manglede Veltalenhed, søgte han Stllngen som Sekretær hos Grev d'åvaux, da denne som overordenlg Gesandt blev sendt tl de nordske Hoffer. 1636 vendte Oger tlbage tl Pars fra sn Rejse tl Danmark, Sverge og Polen, men da han havde faaet Skade paa st Syn og senere blev angrebet af en haard Lungesygdom, maatte han tage sn Afsked. I 20 Aar levede han nu syg og ensom trængende Omstændgheder Forstaden St. Vctor, da han kke taalte Gadelarmen Pars. Det var hans Ven, Dgteren og Senatoren Jacques Favereau (Faverellus), som sørgede for, at han bosatte sg her; men da denne døde 1638, tyede han mest tl Munkene St. Genevéve-Klostret for at studere Ro og fnde Lejlghed tl gudfrygtge Samtaler. Det er tl denne Perode st Lv han med saa megen Btterhed hentyder Journal den 20. August. Da Sygdommen tog Qverhaand, flyttede han endelg tl st fædrene Hjem, hvor han efter et langt Sygeleje døde den 11. August 1654. Det var efter sn Hjemkomst fra Rejsen, at Oger efter sn Ven, Professor Ncolas Borbons Opfordrng benytter st tvungne Otum tl at udarbejde Ephemerdes sve ter Dancum, Sveccum, Poloncttm^ d. e. Dagbø-

XVIII ger eller Rejser tl Danmark, Sverge og Polen efter de Optegnelser, han havde gjort paa selve Rejsen. Men da Bogen var færdg, ønskede d'åvaux, at den af Statshensyn kke maatte udkomme før 20 Aar efter Rejsen, hvs det det hele tage kunde nteressere noget Menneske at læse en Bog, der paa hver Sde strømmede over af hans Roes.^) Oger lovede det og holdt st Løfte; men da Tden tl dens Udgvelse kom, døde han, og først to Aar efter, samme Aar Grev d'åvaux døde, blev Bogen udgvet Pars 1656 med kongelgt Prvlegum paa 15 Aar af Ogers Broder, Dr. theol. Frangos Oger, og dedceret Grevens Søn, Jean Jacques de Mesmes. Bogen er overordentlg sjælden, og var det allerede paa Holbergs Td, da han sger, at den formedelst dens Rarhed er saa kostbar, at den vejes op med Guld". Den udgør 532 Pagna llle Oktav og ndeholder foruden Ogers Optegnelser en Del Indlednnger, Tlegnelser, Dgte og Breve fra Borbon og Grev d'åvaux. Da Bogen er skrevet paa Latn, er den kun ldet kendt udenfor Hstorkernes Kres, men dsse have ogsaa fuldt Maal benyttet den og anerkendt dens Værd og Betydnng som et af de vgtgste og rgeste Bdrag tl Nordens Kulturhstore det 17. Aarhundrede. Trods dette og trods dens lette, aandfulde Fremstllng og dens morsomme Oplysnnger om Datdens Levemaade Folket og ved Hofferne, er den dog kke oversat paa Dansk eller Svensk. Uddrag af den første Del af Værket er dermod oversat paa Tysk af den danske Professor og Hstorograf Jo/a/ Henrch Schlegel hans Samlung zur Dånschen Geschchte", andet Bnd, Kopenh. 1774. Den nærværende Udgave er oversat fra den orgnale Udgave og omfatter Ogers Beretnng om hans Ophold Helsngør og Kjøbenhavn, det der kun er medtaget den Del af hans Fremstllng, som vedrører 1) Sc StrebtzskI, Das Tagebuch des Franzosen Charles Oger. Altpreuss Monttschr. XVI. Kfngsberg 1871. - Ogers Ephemerdes Sde 3-34.

XIX Danmark, fra det Øjeblk han er paa dansk Omraade, og tl han atter forlader dette paa Vejen tl Stockholm. Den 1 1. Jun 1634 brød Grev d'åvaux, Charles Oger og deres talrge Følge op fra Pars og begav sg paa den dengang saa omstændelge Rejse tl Norden over Abbevlle tl Caas, som de naaede den 16. Jul; og her saa den meget nærsynede Oger første Gang Havet. Skuet af det fylder ham med Fryd og Rædsel. Det er ham en Trøst at kunne skmte Englands Kltter lyse Solen, saa at de danner en Grænse for Havets uhyre Udstræknng. Han fnder her Skbe med Tømmer fra Norge, Hvede fra Danzg, Malm fra Sverge, samt hollandske Krgsskbe, der værger Farvandet mod Dunkerkernes" Sørøverer, dsse spanske Kapere, der udrustedes flanderske Havne og var de Søfarendes Skræk. Han undrer sg over Søfolkenes vejrbdte Ydre, deres Skæg, deres lange Søstøvler og Sydvester, men berøres ubehagelgt af den Tobaksstank, som omgver dem. Ved Strandbredden falder han hen Tanker om Amerka, som saa længe var ukendt for Europæerne, og som lgger paa den anden Strand"; og om at den samme Bølge, som beskyller hans Fod, har kysset hn fjerne Kyst. Den 26. Jul er Vnden gunstg, og efter endt Gudstjeneste gaar de ombord Skuden, der skal føre dem ud tl Fregatten. Vejret er saa urolgt, at Skpperen fraraader Sejladsen, men Gesandten fastholder sn Beslutnng, og allerede paa Vejen tl Orlogsskbet begynder Søsygen, som Oger skldrer med stærke Farver. Ombord Skbet faar han og Præsten deres Køje Agterkastellet. Den 28. Jul er de udfor Rhnens Mundng, og nu gaar Farten nordefter. Hermed faar Charles Oger selv Ordet. rj^

2DEN AUGUST nærmede v os den Cmbrske Halvø, som nu kaldes Jylland, og glædede os højlgen ved Synet af Landet og kke mndst af de Hytter, som Hyrderne og Fskerne paa denne Strand beboer. Tl denne Dag havde v styret lge mod Nord; v lagde nu Kursen østlg hen tl Skagen og fk Norges Land paa vor venstre Haand. Fra Skagen kom v nd de danske Farvande og sejlede nu mod Syd. Man maa Sandhed beundre Sømændenes Kunst og Erfarng, der mdt Nattens Mørke forstaar at holde Kursen saa fast og skkert, at de nøje véd, hvor de skal bøje af og hvor de skal holde Retnng, ganske som paa den klare Dag. Og navnlg den Mand, som staar der sn lange Kappe og holder Rorpnden Haanden, medens han spejder efter Kompassets Bevæ- gelser og styrer med eller mod Vnden blot ved at dreje og støde tl Roret ja man skulde tro det var en Troldmand, saa stor er hans Magt over Vnd og Vejr. 3^ AUGUST. Ved Nattetd kort før Daggry passerede v et meget farlgt Skær,) og næsten 1) Antagelg Paternoster-Skæret udfor Marstrand.

hele den Dag fk v vore Indvolde bravt rystede. 4^ AUGUST. Omsder kom den glade Dag. Ved Daggry fk v Forbjærget Kullen, som hører tl Skaane, Sgte og passerede det. En Kanon blev affyret fra Skbet og Matroserne udstødte Frydeskrg, som v andre stemmede, ret som v var komne ud af Køjerne. Der hersker den muntre og for Sømændene ret ndbrngende Skk, at de, som første Gang besejler Sundet, naar de passerer dette Forbjærg, enten skal dykkes Søen og døbes" eller ogsaa købe sg løs for denne Medfart. For Søfolk og Matroser er dette bare en Leg, da Havet er dem lge saa kært som den faste Jord. Alle de unge, baade Matroser og Soldater, blver bundet under Arme og Bryst og hejst op lge tl Ræerne der gves los og man lader dem falde Søen; og saaledes tre Gange op og ned. Konstablen kom hen tl Gesandten og fortalte ham smlende om den gamle Skk og bad om en god Løsepenge. V alle, der var med Følget, gav hver en Daler, ) Imdlertd kom Byen Helsngør tl Syne, et meget besøgt og udmærket Tlflugtssted for Skbe og Kongerget Danmarks vgtgste Toldsted, der paa den Td hvert Aar ndbragte 2 Mlloner Lvres.^) Danmarks Rge bestaar af flere Landsdele og Øer, 1) Den Skk at hønse for Kullen" omtales mange Steder, se bl. a. [Boesen] Helsngørs Beskrvelse. Aalborg, 1757. S) Schlegel opgver Indtægten af Øresundstolden 1630 tl 105.243 Kr. (Sammlungen, II, 88). Frderca (Danmarks ydre polt. Hst. 1,203) opgver Totalsummen for 1632 tl 4896 Rosenobler, 534 Gylden, 244.306 Daler.

som Havet adskller. Den vgtgste er Øen Zelanda [Sjælland], som lgger mdt det Codanske Hav; paa den lgger det ganske Rges Hovedstad Hafna eller Codana, almndelg kaldet Coppenhaven eller Coppenhagen. En anden er Fona [Fyen], som almndelg kaldes Funen. Der er endnu mange andre, hvoraf jeg sden skal nævne nogle paa vor vdere Sejlads. Tl Danmarks Rge hører hele den Cmbrske Halvø, almndelg kaldet Jutlandt [Jylland]; og en Del af Holsten, som en særlg Hertug er forlenet med, og som er landfast med det tyske Fastland. Den allerstørste Provns er Norge og hele den Landsdel, som kaldes Lapland og grænser op tl Moskovttens Rge. Jeg vender tlbage tl Helsngør. Da v fk Byen Sgte, lod vor Kaptajn Ankret gaa og sendte en Baad nd tl Stedets Kommandant, th kun med hans Tlladelse har man Lov at lande. Da han hørte, at den franske Gesandt var kommen og Frastand saa vore Flag paa alle Master stolt folde sg ud for Brsen, lod han strax paa Fæstnngens Tnde den røde Fane hejse. Da vor Kaptajn saa den og vdste, at v nu maatte gaa Land, lod han strax Kanonerne tordne. En uafbrudt mægtg Lynen og Tordnen drønede fra de 30 store Kanoner, og strax blev der svaret fra Fæstnngen. Gesandten skænkede mdlertd Soldaterne og Matroserne 200 Daler som Forærng, og Kaptajnen, der var en dygtg og elskværdg Mand, forærede han en Guldkæde med den allerkrstelge Bllede. Saa tog Kaptajnen sne Søklæder af, Konges førte

sg sne Stadsklæder, hængte Kæden om sn Hals og lod en Chalup belægge med tyrkske Tæpper for at sætte Gesandten Land. Kommandanten havde mdlertd sendt en anden Chalup, og for Høflgheds Skyld maatte Gesandten gaa ombord den, medens han overlod den anden tl Følget og tl Transport af den nødvendge Bagage. Forude Stavnen stod vor fortræffelge Trompeter, som Kongen havde medgvet Gesandten, og han lod en fransk Takkehymne tone ud over de danske og skaanske Kyster. Sex store, raske Rorkarle, ens klædt røde Kofter, roede os smult Vande nd Havnen.^) Saasnart v steg Chaluppen, blev gen alle Stykkerne løsnede og Soldaterne skød Geværsalver. Strax strømmede en stor Hoben Mennesker ned tl Havnen for at se os. Værtshuset laa lge ved og v gk dernd, ført af Kommandantens Stedfortræder, da han selv laa syg af Podagra og derfor kke kunde modtage Gesandten efter Skk og Brug. 2) V kom nd Stuen, der efter Landsens Skk var meget net; den havde fem Vnduer, der vendte ud mod Søen. Overalt hængte Sklderer helt op tl Loftet, og lange Træbænke gk helt rundt, fastgjort Væggenes Felter, de var belagt med Hynder og Dun-Puder, hvorover laa Tæpper. Jeg be- J) Helsngør havde dengang Ingen Havn, kun en Landngsbro ved Toldboden. Skbene laa paa Rheden. Frederk Urne tl var Lensmand over «) Bregentved (c. 1600-58) Kronborg Len m. m. fra 1627 tl 1641, et af de byrdefuldeste og vanskelgste Landet I paa Grund af Hof loldnngen, Sundtoldsopkrævnngen m. m. Han var Kongens Fortrolge hans mange Bekymrnger. Frederk Urne, der var en svagelg Mand, havde efter 1641 andre Len og døde Kbhvn. 1658.

skrver dette saa nøje, ford alle Huse er ndrettede saaledes. Paa to Borde var bredt Duge af den allerfneste Vævnng; paa det ene stod et Vadskebækken med Vandkande, paa det andet to Sølvkander, og dem var 01 og Vn. Her stod en llle Mundskænk, hvs Opmærksomhed jeg kke kan glemme. For da han var ked af, at Gesandten kke vlde drkke, saa tog han selv Stobet, nkkede tl Gesandten, som om de var gamle Venner, og tog sg en god Slurk. Lad mg strax sge, at jeg kke hører tl dem, der strax msbllger fremmede Skkke eller vl, at hele Jorden skal ndrettes og ordnes efter som det gaar tl mt eget Land. Mn Hensgt er blot at berette, hvad jeg har set, saa kan enhver for mg dømme derom som han vl. Th det hænder undertden, at v efterhaanden som v lærer Forholdene at kende fordømmer det, som v engang fandt. Behag Det bør være vor Grundsætnng at lære saa længe v lever og sge, hvad v kender for Ret at være. Alene paa den Maade bevarer v vor Frhed. Resten af Dagen besaa jeg Byen. Den er mellem de mndre, eller rent ud sagt llle. Gaderne er temmelg lge og brede; Husene anseelge baade udvendg og ndvendg og næsten alle byggede af røde Sten. De faar deres Lys gennem Vnduer af det klareste Glas, som de pudser hver Ugedag. Dørene er overbyggede med Bslag, som rager ud paa Gaden, og under hvlke der fndes baade Bænke og Søjler, saa at de lgner Korthuse. Mændene er store og velvoxne. Kvnderne nydelge og

6 smukt byggede med blaa Øjne og blondt Haar, hvde og røde Huden som Børn. De er høje og ranke af Væxt, og da de tldækker Barmen med deres Brystln og kke søger at tltrække sg Mændenes Opmærksomhed, mnder de om vore Nonner. Deres Huer er gærne af Fløjl og halvmaaneformede, ganske som hos vore Kvnder Méaux. Deres Klæder er af Slke jeg taler kun om de bedrestllede, og naar de gaar ud mellem Folk, tager de en Kaabe over sg, som lgner Mændenes meget. Naar de hlser en Forbgaaende, hvad sjældent sker, bøjer de sg kke eller nejer, men svarer undertden med et Kys paa deres Haand eller ved at bevæge Læberne en Smule. Kronborg, en befæstet og prægtg Borg, er bygget sammen med Byen; jeg tror den kaldes saa, ford den kongelge Krone gemmes her. ^) Lge overfor Skaane lgger et andet Slot, Helsngborg, og mellem dem begge lgger det smalle og berømte Stræde, som almndelgvs kaldes Sundet", gennem hvlket man maa sejle fra Nord- tl Østersøen og tlbage. Kongen af Danmark kan aabne og lukke Sundet efter Behag, hvorved han hvert Aar har store Indtægter. En Streg Regnngen gør dog de Skbe, der sejler ad Elben tl Hamburg med deres Varer, og som de derfra fører tllands over Lbeck tl Østersøen, og Danmark narres derved for Tolden. For at bøde paa dette Tab har den danske Konge vrgt stræbt efter at 1) Kronborgs berømte Slot var brændt 1629 og var endnu Ikke helt opbygget, derfor besøgte Ogler det Ikke. Fortællngen om at.kronen" blev opbevaret paa Fæstnngen er selvfølgelg Snak.

faa oprettet et nyt Toldsted ved Gluckstadt (en By nær ved Elbens Udløb). ) Forøvrgt spste v den Dag tdlgt tl Aften og lagde os saa. I vort Sovekammer var tre Senge stllet op paa Rad, lgesom bygget nd et stort Skab,2) og de var redte med snehvde Lagener og tykke Fjerdyner, saa at man slet kke kunde sove denne Varme og fk en ubehagelg Prkken og Stkken Huden. Istedenfor Tæpper bruger de ogsaa ved Sommertd tætstoppede Fjerdyner, saa at jeg vrkelg frygtede for at blve kvalt. En anden Ubehagelghed ved dsse Senge er den, at de er altfor korte, saa at man snarere sdder end lgger dem. Pgerne, som opvarter os, bærer lange Lnnedklæder, næsten som de tjenende Søstre hos Cartheusernderne. Man ser heraf, hvorledes den hellge BrunOy der var en født Germaner, foreskrev sn Orden baade Senge, Klæder og ogsaa andet Levemaaden efter st Lands Skk. ^) Jeg skrver dette, ford den Tanke dengang just faldt mg nd. 511 AUGUST. Det var mt vrge Ønske at besøge de lutherske Krker, og paa hele mn Rejse har jeg nøjagtg studeret, hvad der gk for sg dem, endskøndt Gesandten, baade af Gudsfrygt og af særlg Omhu for mg, stærkt advarede mg mod 1) Den tyske Kejser havde Foraaret 1633 ndvllget, at Kongen af Danmark opkrævede Told paa Elben, hvlket dog foranledgede vdtløftge Forhandlnger med andre Magter, sær Hamborg og Nederlandene, og havde stor Indflydelse paa Datdens ndvklede Poltk. Elbtolden blev atter ophævet 1645. 2) Alkovesenge. ') Bruno, Cartheuserordenens Stfter, var fra Kølln, men anlagde sn Orden Chartreuse Dauphné.

8 Omgang med slge Folk. Jeg kan dog trolg forskre, at jeg aldrg har faaet Anfægtelser hverken af deres Lære eller af deres Skkke. Hele Danmark og Sverge blev lad mg engang for alle sge det luthersk fra den Td Chrstan II blev fordrevet fra begge dsse Rger, Danmark af Frederk /, Sverge af Gustave) Begge bar de sg klogt, men syndgt ad, da de for at styrke deres ny Herredømme antog en ny Relgon, der for hver Dag vandt Tlhængere, for ved dsses Sammenslutnng at kunne modstaa Kejser Carl F, hvs Søster var gft med Chrstan IL Deres Krker, der før havde været Katholkernes, adskller sg ngen Henseende fra vore, undtagen at de paa nogle Steder har ødelagt de mndre Altere og kun bevaret de større. Mange Steder Sverge og Tyskland er dog ogsaa de smaa Altere blevne staaende, dækket med Tæpper og Duge, som om der daglg læstes Messe. Ja ogsaa de Stenkummer, som ndeholdt Vevandet, staar endnu Krkernes Vaabenhuse, og alle Helgenernes Malerer og Blledstøtter fndes endnu. I alle Danmarks Byer jeg mener de større er foruden de danske Krker, hvor Gudstjenesten holdes paa Landets Maal, ogsaa en tysk Krke, hvor den holdes paa tysk;*) det samme er Tlfældet Sverge. Men jeg besøgte mest de tyske Krker, for at jeg kke skulde løbe sur ved 1) Schlegel retter denne Bemærknng ved at tlføje, at Chrstern II selv var luthersksndet og at Frederk I kke brugte Tvang. 2) paa den Td Der fandtes Danmark end Kbhvn. kke andre tyske Krker og Helsngør, de eneste Byer Forf. besøgte, men der blev flere Byer holdt tysk Gudstjeneste for de mange af Krgen fordrevne Tyskere.

9 at høre flere forskellge og mndre kendte Sprog. Den første Krke, jeg besøgte, var dog en dansk, hvor jeg strax mærkede mg (vstnok paa et Eptaphum) Oprettelsen af et fast Legat tl Brug for Skoleungdommen, for at denne vsse Dage, ved Morgen- og Aftenbønnen skulde komme Krken og synge Psalmer. Dette smager Sandhed stærkt af Katholcsme, og skøndt den gudløse Luther vrede nok derfor, formaaede han kke at rydde den ndgroede og dybt fæstnede Følelse ud af Menneskenes Snd, at alt det kommer de Døde tl Gode, som sker her paa Jorden deres Navn og for deres Skyld. De Legater og Stftelser, som de Døde med saa megen Omsorg og Omhu grundede for evge Tder, skulde kke være tl Glæde for Efterkommerne, som de aldrg kender, men Ogsaa de vseste Hednnger plantede for dem selv. Træer for Efterslægten den Tro, at den Tak, som de høstede herfor af Efterkommerne, enten vlde skaffe dem et godt Eftermæle eller hjælpe deres udødelge Sjæl tl større Lyksalghed. Derfra skrver sg ogsaa deres Underverden og Elysæske Marker, hvor de formente at Forbrydelser sonedes. Sjælene lutredes og gjordes værdge tl at nyde Guders Selskab. Dog, jeg vl kke splle Theolog. Jeg har blot vllet anføre, hvad alle Mennesker og Tder har ment om den Tng. Krkegaardene, som lgger ved Krkerne, lgner ganske vore, hst og her er der plantet Kors paa Gravene. 61! AUGUST, som var en Søndag, befalede

10 Gesandten, at der skulde rejses Alter hans Bopæl og Messen læses, hvlket efter katholsk Rtus kke var sket 100 Aar her Byen. Lutheranerne holder nemlg ogsaa Messe to eller tre Gange om Ugen paa deres Maade, som kke er meget forskellg fra vor.) Samme Dag kom Peter Wbe, fordum Kongen af Danmarks Agent hos den allerkrstelgste Konge, som kort fornden var kommen fra Pars, tl Helsngør. Han hlste Gesandten sn Konges Navn, og saalænge v var Danmark, var han stadg om ham og tl hans Tjeneste. Jeg bør kke undlade at berømme denne Mand for hans store Venlghed mod mg; ved mn Tlbagekomst tl Pars erfarede jeg ogsaa med Fornøjelse, at han var Yndest hos mange fortræffelge Mænd. 2) 1) Under den store Relgonskrg (Tredveaarscrgen) var det ntet Under, at saa unge vrge Katholcer som Oger, der første Gang com tl et profestantsk Land, nteresserede sg for de relgøse Forhold her hjemme. Gudstjenesten havde dengang endnu bevaret meget fra den katholske Lturg, Messen med den latnske Messetext osv., og der blev som bekendt den første Halvdel af det 17. Aarh. gjort mange hærdge Forsøg paa at genndføre Katholcsme Danmark. Der mærkes da ogsaa af og tl Exempler paa en romersk-katholsk Reakton, som Jesuterne understøtter, og b!. a. var de mange unge Adelsmænd, der opholdt sg Udlandet, stærkt udsat for Paavrknng. Oger og Gesandtskabspræsten, Floras Calvmontanas, besøger da ogsaa Krkerne og ndlader sg Dsput med Præsterne og mener overalt at spore Rester af den gamle Relgon og at træffe Folk, der hænger ved den. Oger er høj Grad ntolerant relgøs Henseende og betegner Reformatonen som lutheransk Vanvd* 2) Staterne lod sg dengang sjældent repræsentere hos hnanden ved permanente Gesandter, men højst ved Kommssærer*, Agenter" og Resdenter". Peter Vbe, Søn af Borgmester Mkkel Vbe Kbhvn., var saaledes 1627 Agent og fra 1630 Resdent Pars og blev som saadan adlet af den franske Konge 1634 og s. A. optaget den danske Adelsstand. Om Foraaret kom han tlbage fra Frankrg tl Kbhvn., hvor han blev sendt de franske Afsendnge, som han kendte personlg, Møde Helsngør. Efter Blageret gk han November som Resdent tl Stockholm ndtl 1644, hvor han lagde sne store dplomatske Evner for Dagen. 1648 blev han Rentemester Kbhvn. og ved denne Stllng en af Corftz Ulfeldts btreste Fjender. Han blev 1656 Lensmand Trondhjcm og døde Kbhvn. 1658.

11 7^ AUGUST forlangte Frants af Craco, hollandsk Agent Danmark og for Forretnngernes Skyld bosat Helsngør, Audens hos Gesandten. Denne Mand havde tredve Aar været st Lands Kommssær hos forskellge Fyrster, ja, selv hos Spanens Konge. Gesandten, der vel véd at skatte den Slags Folk, ndlod sg derfor en lang Samtale med ham.) 8^ AUGUST gk v ud af Byen for at spadsere og trække frsk Luft, men Gesandten blev hjemme. V gk op paa de Bakker, der lgger lge ved Byen, og hvor de kongelge Stalde er. Dér lejrede v os nok saa godt, medens nogle blandt os medens skød Fugle paa Stranden. 2) Her saa v ogsaa to Matroser vstnok Hollændere komme Haarene paa hnanden. De drog strax deres Knve, og lge for Næsen af deres Kammerater og os, der kke stod ret langt borte, tlredte de hnanden paa det frygtelgste; den ene fk et Stk Armen, den anden Øjet. Saa styrtede de strax afsted tl Skbet, der laa ved Stranden; dog maatte han, som havde faaet et maaske dødelgt Saar Øjet, hjælpes af sne Kammerater. Gaa nu hen og pral af Jeres store Mod I Tvekamp, franske Adelmænd! Der er Matroser, Værtshusholdere og Staldkarle, som er Besddelse af selv samme Mod. Th den 1) Den hollandske Agent Carl (kke Frants) a Crackaw, der døde Helsngør 1646, og som havde en vgtg Post hne urolge poltske Tder, blev 1632 forfremmet tl Resdent. (Eptafum Maras Krke 1 Helsngør). 2) De kongelge Stalde var anbragt den Avlsgaard, Lundegaarden, der laa ved Lundehaven eller Kongens Have, hvor Kongen havde en llle Bolg (det senere Marenlyst), som han benyttede meget under Kronborgs Genopbygnng. De franske Herrer har altsaa spaseret og jaget paa Skrænterne og Stranden nord for dette Sted og Dagen efter besøgt Haven.

12 Slags prvate Slagsmaal kan fnde Sted paa Grund af et pludselgt Skænder; men de kan ogsaa sætte hnanden Stævne paa gven Td og Sted for at mætte deres længe opsparede Had. 9^ AUGUST gk v ud for at spadsere Kongens Have udenfor Byen. Den er henved to Tønder Land stor, paa en Høj lgger en llle Bygnng lge som et Fort; der er kun et Værelse, men herfra er der en yndg Udsgt, baade over Søen og over Byen, der lgger nedenfor. Der laa her en haandskreven Bog, det var Chrstan IIPs Hstore et smukt Sprog; ) her var ogsaa et Bllede af samme Chrstan III ophængt, maaske ford han havde bygget det llle Hus. IOE? AUGUST begav jeg mg ved Aftenstd tl den tyske Krke, som Præsten, Thomas Lund fra Flensborg Holsten,^) lod aabne for mg, og hvor jeg fandt alt ganske som vore Krker og selve Treengheden malet bag paa et Krucfx: Faderen som en gammel Mand med udbredte Arme, den Hellg Aand en Dues Skkkelse, og Chrstus, ldende og bundet. Dsse Verselner havde den 1) Mulgvs Manuskrptet tl Nels Krags Manustrpt tl Chrstan IITs Hstore, der først blev trykt og udgvet 1737. *) Efter Reformatonen stod Maræ Krke Helsngør ubenyttet, tl Frederk II lod den standsætte for de mange Udlændnge, der tog Bolg Byen. Der opstod senere mange Strdgeder mellem de to Sognekrkers Præster om deres Rettgheder. Thomas Lund (1583 1636) var en lærd Mand, der havde skrevet flere grammatske Skolebøger. Han blev 1610 Magster Rostock, 1615 Konrektor sn Fødeby Flensborg og ved Bskop Hans Poulsen Resens Indflydelse 1625 Præst for den tyske Menghed Helsngør og Slotspræst paa Kronborg. Mærkelg nok blev han netop Aaret 1634 rmelgvs kort efter Ogers Bortrejse anklaget af Chrstan IV, ford han havde prædket Vranglære for ham Slotskrken to Prædkener. Bskoppen og Fakultetet frkendte ham dog hurtgt og ndsatte ham atter Embedet. Han døde allerede 1636, og hans Hustru Mareke Owe fra Flensborg gftede sg med hans Eftermand.

13 nævnte Præst ladet sætte paa Krucfxet med forgyldte Bogstaver: Effgem Chrst spectando memento labores. Non tamen effgem, sed quem desgnat, adores. Da jeg læste dette og forstod, at det sgtede tl Katholkerne, sagde jeg: Hvlken Katholk er vel saa taabelg, at han tlbeder et Bllede?" Jeg føjede endvdere noget tl om Skærslden, maaske kke var af samme saa helt forkert, og sagde, at jeg Menng som ÅugustnuSy der troede paa Skærslden. Han svarede, at han kke kunde være eng med Krkefædrene, naar de afveg fra den, da Skrften hverken bekræfter eller benægter Skærslden, men tvertmod hvs den læses med ærlg Vlle troer, at der er et Sted tl Udsonng og Rensnng. Samme Dag besøgte Gesandten den hollandske Samtale han fandt stor Agent, hvs Omgang og Fornøjelse, da han havde opholdt sg lang Td ved det danske Hof. ln AUGUST besøgte jeg og vor Præst begge Krker og hørte Ordets Tjenere præke. Den danske, som havde den største Tlhørerkreds, hørte v dog kun paa et Øjeblk. Dermod slog v os tl Ro hos den tyske, Thomas Lundy en meget veltalende Mand med en klar og tydelg Stemme, men ldt voldsom. Saasnart Prækenen var forb, stemmede strax tre Drenge Kyre Eleson, det øvrge gk paa Tysk (dog uden Helgeners Paakaldelse); Muskken og hele Mengheden svarede, og deres Sang var kke lde eller falsk. Da Lta-

14 net var tl Ende, gk samme Præst, som havde præket. Fod for Fod op tl Alteret, slog sn Kappe om sg (saadan bruger Præsterne her), faldt paa Knæ og sang to eller tre Vers, som hele Mengheden svarede paa; derpaa opsendte han to eller tre Bønner hvorpaa der svaredes: Amen. Derpaa vendte han sg om mod Mengheden, og sang staaende en ny Bøn, og tlsdst gjorde han Korsets Tegn med tre Fngre; Drengene synger endnu noget,!) og saa er det forb. Derpaa gk vor Præst hen tl den tyske Præst og talte med ham om Sakramentets Betydnng; da Præsten kke havde Svar paa rede Haand, beraabte han sg paa sne Bøger. Efter Mddag gk v gen tl ham og tog Plads ved hans Bord, og tre Tmer talte v om det skulde tllades Mengmand at læse den hellge Skrft eller formenes ham, og vor Præsts Grunde støttede jeg med, at det var lgesaa farlgt for en Ukyndg at læse Bblen som for en Syg at læse Hppokrates. I hans Studereværelse hang Blleder af den hellge Jomfru, og af Erkeenglen med Ord af den hellge Augustnus; fremdeles af Chrstus, der udjager Købmændene af Templet, af den danske Konge, og endelg af Luther og Melanchton. Saa begyndte v at tale om Læsnng af Bblen, ford Præstens Datter, en net Pge, stod bag hans Stol og rakte ham Bøger af hans Bblothek, baade græske, latnske og paa hans tyske Modersmaal. Paa Bordet stod et Krus 01, paa hvs Laag var graveret: 1) Hermed menes, at Præsten lyser Velsgnelsen nden Udgangssalmen.

15 yyprovdenta de major fortuna"^. Han modtog os med største Venlghed. Samme Dag skrev jeg Breve tl Pars og gav dem tl en Købmand fra Rouen, som kom fra Danzg. 121! AUGUST. Jeg har besøgt flere Prvathuse og fundet dem særdeles smukke, overalt smykkede med Malerer og prydede med de skønneste Kster og Skabe. Allevegne ser man det fneste Lnned, og jeg undrede mg over selv Barberernes Bod at fnde fne og kostbare Haandklæder tl Brug for Haandværkere og Daglejere, skøndt der ngen Overflod der Landet er paa Hør og Hamp. I ntet andet Land har jeg set saa store og smukke Sengelagener som her. 13^ AUGUST, som var en Søndag, tlbragte jeg med at aflægge flere Besøg. Efter Bordet besøgte Gesandten fem dejlge Fruentmmer, som paa Resdent Wbes Indbydelse var kommen sammen et Hus, der laa lge Nærheden af vort. De tre var Døtre af den kongelge Tolder Davd Loh, den fjerde var Famle med Wbey den femte var overordendg smuk, men kke helt ung. Alle var de af borgerlg Herkomst, men saa nette af Væsen og saa velklædte, at v næppe senere saa dem smukkere. 1) Det var vrkelg morsomt at se dette 1) Davd Lucht eller La/f, død 1635, skal have været af adelg Slægt og vstnok fra Slesvg eller Holsten lgesom hans Kone Sophe Hansdatter, der lgeledes døde 1635. Det var en af de mest velstaaende Famler Helsngør. Han var allerede Toldskrver 1607 og blev Tolder 1623, men var 1633 en kort Td suspenderet. Der var mange Døtre, der alle blev standsmæssgt gfte, undtagen en som vel ogsaa var med Selskabet Bente Lucht, der sluttede en Forbndelse med Kongens uægte Søn, den smukke og lovende Chrstan Ulrk Gyldenløve (1611 40), der tog hende med sg paa et Hververtogt spanske Hær, paa hvlken han blev dræbt Nærheden af Kølln. tl den

16 Selskab af Stumme, der kun kunde forklare sg for hnanden ved Nk og Tegn og dog kke fk noget ud af det; th vor Samtale med dsse Fruentmmer var af den Beskaffenhed, at ngen af os forstod et Ord eller en Stavelse. løvrgt hlser man dem kke med Kys, men blot ved at tage dem Haanden. Men naar enten Blodets eller Venskabets Baand knytter dem nøjere sammen, kærtegner de ofte hnanden, naar de ses; baade Mand og Kvnde lægger Haanden paa hnandens Arm helt op mod Brystet, dog er Ærmerne jo mellem, og de er saa snævre sær Kvndernes, at man slet kke kan komme tl at røre ved Huden med Fngeren. Men forresten udelukker deres altfor store Alvor og Beskedenhed Tanken om Kærlghed og gver hverken Haab om eller Lejlghed tl nogen større Fortrolghed. Der kastes kke Øjne tl de Forbpasserende, og der er kke mndste Koketter, hverken deres Gang eller deres Maade at føre sg paa. De blotter kke deres Bryster, de kruser kke deres Haar, ja de vser det kke engang. Deres Hovedtøjer overbroderer de dog med kostbare Stene, og de bærer Belter af Guld og Sølv, besat med Juveler. De er kort sagt overmaade nydelge. Hjemme lader de sg kke se Sovekammeret, som vore Kvnder plejer, men Spsestuen; og medens vore byder deres Gæster Plads Sofaernes Hjørner, sætter de danske og tyske Kvnder deres Gæster ved Bordet. Vore fornøjer deres Besøgende ved spøgefuld og munter Passar, undertden synger

s -St^ry,

CjcUdalormjCot/onunmc ^^nc^ j^c^, nec non Sfcéutc^Ødh\ru'j,éto?^<^

17 de og spller paa Luth for dem, og de mndre Dannede morer sg med Ternng- og Kortspl. Dsse dermod sætter Ølkrus paa det bare Bord og drkker Gæsterne tl; og medens staar kvndelge tjenende Aander rede tl strax at fylde de tømte Bægre. 1) Dog for at sge som sandt er mndes jeg aldrg at have set en ærbar Kvnde beruset. De, som jeg her fortæller om, anbragte Gesandten ved Bordenden og satte Sukkergodt for ham forgyldte Skaaler. V morede tl Gengæld dem med Sang og Luthspl af vor Kantor. 14DE AUGUST ved Mddagstd rejste v fra Helsngør landværts tl Kjøbenhavn. Da v kørte langs Stranden, saa v paa hele Vejen Øen Hveen, som paa Grund af Kystens Bugtnng præsenterede sg for os fra tre Hjørner, th den bestaar af fre ens Sder, og er ganske kvadratsk, lgesom en regulær Fæstnng. Her gve enhver Mathematkens Ynder Agt og vende sn Beundrng mod dette Steds Genus! Hvor mange og berømte Øer, der end lgger det jonske Hav, saa har ngen af dem dog huset saa vs en Beboer som denne Hveen. Th den var jo mange Aar den store Tycho Brahes Hjemsted. Omna qu magn dspext lumna mund qu stellarum ortus conspext atque obtus. Her anstllede han utrættet og vedholdende sne Betragtnnger over Hmlen for at aabenbare dens Hemmelgheder for Menneskene; og her byggede han den berømte Borg Uranenborg, saa fortræf- tl 1) Texten har her et Ordspl mellem Danades ancllæ" og en Hentydnng»danske Pger*.

18 felg ndrettet tl at udforske Stjernernes Gang; her lod han forarbejde de to mægtge Glober af Metal, der vste Hmlen og Jorden, og selv udarbejdede og afmærkede han dem paa det nøjagtgste. Den ene har jeg set Kjøbenhavn, den anden er kommen tl Tyskland. Jeg skal senere fortælle noget mere om dem. Den samme Tychos Søster, en 70aarg Kvnde, om hvem det hed sg, at hun ogsaa var meget kyndg Mathematken, saa os, da v kørte ud af Helsngør, og v fk lgeledes hende at se.) Da v nærmede os Kjøbenhavn, kom adskllge Møde for at ndhente Underretnng om Ryttere os os og melde Tdspunktet for vor Ankomst. Da v var en Mls Vej fra Byen, kom os omtrent 300 Ryttere Møde og bagefter en kongelg Vogn, hvlken der sad to af den højeste Adel, nemlg Rgsraaden Chrstopher Ulfeld^) og Corftz Ulfeld,^) der vel endnu kke var Rgsraad, men som ved sne fremragende Aands- og Legemsgaver med 1) Tycho Brahes berømte og lærde Søster, Sophe Ottesdatter Brahe (1556 1643), boede dengang og senere (1639) endnu nogle Aar Helsngør. Hun døde en Alder af 87 Aar, hvor vdes kke. «) Chrstopher Ulfeldt (c. 1580 1653) havde deltaget Kalmarkrgen, var bleven Rgsraad 1625 og var Lensmand paa Helsngborg 1629 49. 1633 blev han Elefantrdder og var lge kommen hjem fra det paatænkte store Fredsmøde Breslau. Han blev ogsaa senere meget anvendt og boede efter Krgen paa sne Godser Skaane.») Corftz Ulfeldt (1606-64), den senere Rgshofmester, var dengang 28 Aar, Søn af Jakob Ulfeldt og Brgtte Brockenhuus. Han havde 16 Søskende og var derfor ldet velhavende, men da han efter at have uddannet sg 1 Udlandet og tumlet sg Krgen vendte hjem 1629, vandt han alle ved st bedaarende Væsen og sne storartede Evner. Han blev 1630 Kongens Kammerjunker og trolovet med Kongens Datter, den senere saa berømte Leonore Chrstne, der endnu 1634 kun var 13 Aar gammel. S. A. han nu modtager den franske Gesandt som dennes attacherede Kavaller eller Marskalk som det hed havde han faaet Møen Len og Elefant-Ordenen. Den Lovtale, Oger holder over ham, cteres hyppgt af Ulfeldts Hstoreskrvere.

19 Rette kunde gøre sg Forhaabnng om at naa de højeste Æresposter og Værdgheder, som fndes Danmark; han havde allerede et godt Pant paa dette Haabs Opfyldelse, da han var forlovet med en af Kongens Døtre. Aldrg saa jeg en Mand, som overgk ham Skønhed og ndtagende Optræden. Ikke kunde Danmarks Konge efter mn Menng gve os et tydelgere Bevs paa sn Naade end ved at bestemme Corftz Ulfeld tl vor Gesandts Opvartnng; th han var dennes Marskalk og var stadg om ham. Da de tlbørlge Hlsner var udvexlede, steg Gesandten nd den kongelge Vogn og kørte sammen med tog Hr. Noyer med sg.) Jeg Wbe; de følgende Vogne sad to eller tre af vort Følge, og derpaa kom en lang Række Vogne med vor Bagage. En umaadelg Menneskemængde stod opstllet th det hændte paa Fællederne for at betragte os, kke tdt, at der kom en fransk Gesandt her tl Landet. Da v kom nd Byens Port, blev strax tre Kanonskud affyrede, og Kongens Sønner stod selv oppe paa Volden og betragtede os.^) Paa Gaderne var Borgerne traadt under Gevær, og fra Husenes Vnduer og Haandværkernes Boder var Masser af ærbare Matroner og fornemme Damer Tlskuere. Kongen selv og hans Kansler betragtede os fra Slottets øverste Gemak. V steg op 1) Foruden Charles Oger var der tre andre Gesandtskabssekretærer, nemlg Baron d'avaugour, Slvo Noyer og da Gros, *) I de trykte Beskrvelser af Blageret (se Tllæget) sges, at Gesandten blev modtaget af 200 Ryttere og 52 Adelsmænd 1/2 Fjerdngvej fra Byen bag Ny-Vartov (Hjørnet af Dosserngen og Østerbrogade) og ledsaget gennem Østerport tl Slottet.

20 det kongelge Slots øverste Stokværk, da Gesandten foretrak at bo dér for at have mere Ro. Alle Værelserne var smykkede med skønne Tapeter og Hmmelsenge, og et Maaltd blev strax anrettet for os. Tolv Adelsmænd, som talte Fransk, var stllede tl Gesandtens Opvartnng, og med blottet Hoved bragte de Anretnngerne og Fadene nd paa Bordet.) Jeg vl kke opregne dem alle, men kun anføre, at Kongens Kanslers Svgersøn, Joc/um Bechy Lensmand paa Bøvlng Jylland,^) var Gesandtens Mundskænk de tre Maaneder, v opholdt os ved det danske Hof. En anden, som hed Krabbe og som bar en Stav Haanden, gjorde ogsaa Tjeneste ved Skænken.^) Endelg skænkede en trede Vand, et Embede, der hdtl kke havde været Brug Danmark. Th om Danskerne passer det samme, der sges om Hollænderne: Hvem tror det vel? de lgger mdt Vandet, Og aldrg dog de Vandet drkker. 1) Den 21. Jul 1634 udgk kgl. Ordre tl efterfølgende Adelsmænd, som strax skulde begve sg tl Kbhvn. for at opvarte den franske Gesandt, nemlg Jesper Frs, som skulde være Marskalk, Johan Frs, som skulde være Drnck- Marskalk, Mogens Høg, som skulde skænke. Iver Krabbe Tagesen, som skulde staa for Borde, Hans Blle, som skulde hjælpe Dsktjenerne, og Jørgen Kruse Enevoldsen, Falk Gjøe, Ejler Høg, Mogens Juel og Jørgen Marsvn, som skulde bære Mad. Denne Lste stemmer kke overens med de Navne, Oger nævner; men denne, der som Franskmand har sn Nød med danske Navne, er langtfra nøjagtg, og desuden kan jo den nævnte Lste være forandret nden Gesandtskabets Komme. ^) Jochum Beck (o. 1602 82) var fra 1632 Lensmand paa Kbhvn. s Slot tl ban 1634 fk Bøvlng og senere andre af Landets Len. Han var en af Danmarks rgeste Herremænd og ansloges tl 3000 Tdr. Hartkorn, men blev faa Aar saa fuldstændg ødelagt ved sne Alunværker Sverge, at han maatte sælge og pantsætte alle sne Godser, og hans Lg stod ubegravet to Aar, da hans Arvnger kke kunde gve ham en standsmæssg Begravelse.») Iver Tagesen Krabbe (1602 66) tl Jordbjærg var efter sn Udenlandsrejse bleven Hofjunker 1628 og forlenedes 1629 med Laholm, senere med Varberg og Baahus. Efter den ulykkelge svenske Krg blev han, som havde været en af den skaanske Adels mest fremtrædende Høvdnge, Statholder Norge fra 1661 tl 1664.

21 En anden af dem skar Maden for og smagte paa den. Han havde et stort Apparat af Knve, Gafler, Forke og Skeer foran sg. Hans Navn var Sten Bllet) Der var en Blle tl, Johan^ der Hertugen af Rohans Følge mange Aar havde været Frankrg og Italen.^) Saa var der Otto Gøe, der forhen havde gjort Tjeneste hos Hertugen af Nevers.^) Der var to eller tre Rosenkrantzer; den ene af dem kunde kke tale Fransk, og naar han havde baaret Maden nd, gk han bort skamfuld over kke at kunne tale med os.*) Roses maa ellers 1) Steen Erksen Blle tl Kjærsgaard (1606 72). Efter sn Rejse tl Udlandet blev den statelge unge Mand Hofjunker fra 1631 tl Begyndelsen af 1634, da han selv holdt Bryllup med Brgtte Kruse tl Tranekjær. Han blev s. A. Lensmand paa Rugaard og Rtmester for den fynske Fane, senere Oberst. I Aarenes Løb blev han meget anvendt ved Hove ved repræsentatve Lejlgheder. 1643 fulgte han som Hofmester Grev Valdemar Chrstan paa hans pragtfulde, men højst uheldge Frerfærd tl Rusland; 1648 blev han Rdder af Elefanten. 1653 fk han Koldnghus, som han atter maatte afgve efter Krgen, th denne var hans Forsvar af Fyen meget uheldgt, og han blev taget tlfange. 2) Hans Steensen Blle (1601 72) tl Jungetgaard havde vundet Hæder og Guld fremmed Krgstjeneste og kæmpet under Huguenotternes Fører Hertug Henr de Rohan. Efter sn Hjemkomst blev han 1632 en kort Td Kammerjunker og snart efter trolovet med Krstne Lunge. Han tog kke Del Krgen herhjemme. havde været en den 3) Otte Gjøe (Gøye) Turebygaard (1604 42) af lærde Holger Rosenkrantz' Protegéer paa Rosenholm, studerede derefter ved fremmede Unversteter og opholdt sg længe Holland og Frankrg bl. a. Hertugen af Nevers' Tjeneste. Derpaa deltog han Tredveaarskrgen og blev haardt saaret Schlesen, hvlket vel var Aarsag tl hans svagelge Helbred. 1629 blev han Hofjunker, men tog Afsked fra Hoffet, da han 1632 blev gft med Brgtte Thott. 1639 blev han Leutenant ved sjællandske Rostjeneste. (Se Sde 52). *) Det kan antages, at de har været Sønner af den berømte lærde Holger Rosenkrantz tl Rosenholm, Den bekendte Gunde Rosenkrantz tl Skafføgaard m. m. (1604 75) havde allerede fra det 12. Aar studeret ved fremmede Unversteter, havde været Sekretær Kancellet fra 1626 tl 30 og derefter Kammerjunker hos Hertug Ulrk tl han 1632 blev gft. Han vdes at have deltaget det store pragtfulde Turnerngs-Optog. Hans sørgelge Skæbne vl være bekendt. Den lærde, højtbegavede forhen saa fædrelandskærlge Mand maatte, materelt ødelagt, tage sn Afsked fra sne høje Stllnger og forgæves søge Tlflugt hos Landets Fjender. Broderen Jørgen Rosenkrantz tl Kjeldgaard (1607 75) havde lgeledes rejst og var fra 1633-37 Sekretær Kancellet. Han fk senere høje Stllnger som Rentemester, Lensmand paa Børglum Kloster, Forstander for Sorø og for Herlufsholm Skoler, men han blev fuldstændg ødelagt og døde

22 den Henseende den danske Adel, da den baade er sprogkyndg og rg paa Kundskaber. Jeg kan saaledes bevdne, at de tre Brødre Ulfeldt Knud, Laurtz^) og Corftz hver talte sex tl syv Sprog fortræffelgt og forstod endnu flere. Vor Præst vl kunne bevdne, at han traf mange Theologer Rosenkrantzernes Famle, og at de var lge dygtge aandelge som verdslge Vdenskaber. Ja, at der er mange og store Mathematkere blandt Adelen, kan kke den tvvle om, der mndes, at Tycho Brahes Aand endnu hvler over dette Sted. Jeg dvæler saa meget hellere ved alt det gode, jeg har truffet Danmark, for at man kan tro mg, naar jeg, Overensstemmelse med Sandheden, kommer tl at udtale mg med mndre Ros om Landets Beskaffenhed eller om dets Indbyggeres mndre høvske Sæder. 152E AUGUST, paa hvlken Dag Katholsom stærkt forgældet. Broderen Erk Rosenkrantz tl Rosenholm m. m. (1612 81) var Udlandet, men kom hjem Anlednng af Blageret. Ved sn endelge Hjemkomst 1637 blev han Kammerjunker hos Prnsen. Han var senere bekendt som Stfrsbefalngsmand Aarhus Stft og Gehemeraad. Det har dog maaske nok været en endnu yngre Rosenkrantz, som kke var det franske Sprog mægtgt og tager sg dette saa nær. 1) Knud Ulfeldt (1600-46), Corftz ældste Broder, havde mange Aar studeret fremmede Lande og var bekendt for sn Dannelse og sne Sprogkundskaber. Han var Overskænk 1627 tl 28 og Hofmarskalk fra 1642 tl han 1644 blev Rgsraad, s. A. som han Slaget paa Kolbergerhede ombord paa»trefoldgheden", samtdg med Kongen, blev haardt saaret Armen. Han lod sg paa sn Dødsseng ve tl Krstne Ltzow, som kom hertl Magdalene Sbylles Følge. Broderen Laurds Ulfeldt tl Egeskov m. m. (1605 59) studerede ogsaa ved tyske, franske og talenske Unversteter og blev anset for den lærdeste af alle Brødrene. Han blev alerede gft 1626 med Sophe Rantzau, og anden Gang 1640 holdt han det saa meget omtalte pragtfulde Bryllup med Else Parsberg, Grffenfeldts senere Vennde. Laurds Ulfeldt deltog den svenske Krg, der ødelagde ham som saa mangen af Datdens Herremænd. Holberg sger, at Chrstan IV: uanset den Groll, han havde mod den Ulfeldske Famle, elskede dog denne Lars Ulfeldt saa meget, at han blev anset som en Mgnon."

23 kerne fejrer Maræ Hmmelfart, blev der holdt Messe Gesandtens Stue. Tdlg om Morgenen øvede Kongen med sne Sønner og det hele Hof sg Rngrenden. Gesandten spste for sg selv og vedblev senere dermed, dels for at slppe for den Ubehagelghed stadg at skulle stlle sg tl Skue, dels for at skaane de opvartende Herrer. Alle v andre spste sammen med de Adelsmænd, som vare os tlforordnede. 16^ AUGUST besøgte jeg Havnen, hvor jeg saa mange store og veludhalede Skbe, ) Om Eftermddagen spaserede jeg paa det Sted, som kaldes Børsen, som er delt to lange Gange, hvor alt hvad der hører tl Stads og Pynt baade for Mænd og Kvnder er at faa tlkøbs. Det er en ny hvor der kommer fne og meget prægtg Bygnng, Folk, saavel Mænd som Fruentmmer. Ogsaa er Bøger tlfals her, som Hollændere hvert Aar brnger hd fra Leyden.^) 1721! AUGUST besøgte jeg dem af mne Rejsefæller, som havde faaet Logs anvst ude Byen; th de kunde kke alle bo paa Slottet. 18^ AUGUST, en Fredag, saa jeg foran 1) I Anlednng af Blageret laa 20 Orlogsskbe med St. Sopha" som Admralskb opankrede paa Strømmen" (Rheden) tl Paraderng. 2) Børsens Bygnng blev grundlagt 1620 og dens Kramboder taget Brug fra 1632. Bygnngen var dog kke færdg før 1640. 20 Boder underste Stokværk kunde føre Varerne lge nd fra Skbene; øverste Stokværk var der 36 Kramboder, 18 tl hver Sde ud mod brede Gange, hvor Køberne færdedes. Det blev en Modesag at gaa paa Børsen kke alene for at handle, men for at spasere og træffe Bekendte. 1855 blev Børsen overdragen tl Grosserer-Socetetet. Vedrørende Bogladerne paa Børsen, der forsynedes fra Jan Jansons Forretnng Amsterdam og Elzevrernes Leyden, henvses tl C. Nyrop, Den danske Boghandels Hstore. Tlførslen af Bøger fra Tyskland var paa Grund af Tredveaarskrgen vstnok rnge paa Chrstan IV's Td.

24 Slotsporten mdt blandt Kongens Drabanter en Præst præke. Foran ham stod som Prækestol to mægtge Pauker, og Tlhørerne sluttede Kres om ham, hvlket syntes mg temmelg verdslgt. Da Prækenen var forb, stemmede de alle en Psalme.) 19^ AUGUST sendte Gesandten sn Sekretær tl Kongens Kansler, Chrstan Frs, for at faa Audens hos Kongen. 2) Men Kansleren svarede, at det havde ngen Hast, da Tronfølgerens Brud endnu ej var kommen. De frygtede nemlg for at Gesandten strax skulde rejse vdere tl Stockholm, saa snart han havde forrettet st Ærnde hos Kongen, og kke overvære Formælngen, som Kongen ønskede at gøre saa festlg som mulg ved at Gesandterne fra alle de Konger, som var ndbudte, overværede den. 202! AUGUST. Corftz Ulfeld, som var Gesandtens Marskalk, ønskede at tale med ham prvat, saaledes at alene jeg var nærværende. Denne Samtale varede halvanden Tme. Bagefter sagde Gesandten os, at han kke engang Italen, hvor 1) Vagten laa foran Slottet tlhøjre for Højbro. Her har Præsten prædket for Drabanterne, der var paa Vagt og derfor kke kunde komme Krke, hvlket forekom Oger saa verdslgt; men Gudstjenesten var dengang og lge tl langt nd det 19. Aarhundrede en Kommandosag for de Mltære. (Krkeparade). 2) Chrstan Frs tl Kragerup (1581 1639) er en af de mest fremragende danske Adelsmænd. Han blev efter de gængse Studerejser Hofjunker hos Kongen 1607, udmærkede sg Kalmarkrgen og fk derefter mange betroede Hverv, han blev saaledes 1615 Hofmester for den udvalgte Prns. Men Aaret efter overtog han Rgsembedet som Kongens Kansler og blev Rgsraad og Rdder. 35 Aar gammel var han saaledes Rgets første Embedsmand og præsderede alle baade Rgsraadet og paa Herredagene. Han ha%'de en mægtg Indflydelse uden- og ndenlandske Sager og en levende Interesse for Krke og Skole, Lteratur og Hstore. Han var Kongen en tro Mand trods deres vdt forskellge poltske Anskuelser. I 1634 var han 53 Aar, en høj anseelg Skkkelse med et smukt og ærlgt Ansgt.

25 der dog er saa mange kløgtge Hoveder, havde truffet den, der nogen Henseende var hans Overmand. Da han gk fra Gesandten, tog Corftz Ulfeld mg med sg for at gøre en Tur udenfor Byen. V besteg en aaben Vogn med fre raske og fyrge norske Heste af ædel Afstamnng. Den Slags Vogne kører Herrerne selv eller lader Kusken køre dem. Efter at v havde trukket frsk Luft, beværtede han mg og fre andre af vort Følge prægtgt, og tllgemed sn Svoger Peter Haltfeldt^ som havde været Gesandt Spanen og Nederlandene,^) og Otto Gøe, to meget fornøjelge Selskabsbrødre. (Skkert vl det ærgre dsse Herrer at de har vst mg saa megen Ære, naar de 2S Faverell^) Vers erfarer, at jeg henlever mt Lv her Forstaden St. Vctor blandt Rak og Pak; lgesom ogsaa den gode Gesandt, der kke kan glemme mg, nylg et Brev tl Ncolaus Borbon beklager mg Stakkel, som her maa spse Kaal.)^) Samme Dag kom den navnkundge Baron d'åvau- 1) Denne Peter Haltfeld'^, som Schlegels Ovepsættelse kaldes Peter Ahlefeld* kan kke være andre end Axel Arenfeldt tl Basnæs (1590 1647), der om Foraaret 1634 var bleven gft med Corftz Ulfeldts Søster Mare Ulfeldt. Han var Sekretær Kancellet 1615-23, Rentemester 1623 -ZJ, Gesandt Spanen 1621, Nederlandene 1630, Krgskommssær 1626 og blev nu slaaet tl Rdder ved Blageret. Han var forlenet Norge 1623 46, sdst med Stjærnholm Len. Han var bekendt for sn Ødselhed og sn overdaadge Levemaade og havde det hele taget kke noget rgtg godt Navn. 8) Oger kalder ham Faverellas, Schlegel Faverel. Hans rette Navn er Jacques Favereau (1590-1638) født Cognac. Han var Advokat Pars og conseler å la cour des ades. Han var Forfatter tl flere aandfulde Arbejder og man tllagde ham en bekendt Satre mod Rcheleu: la Mlade, 1633. 8) Ncolas Borbon (1574 1644^ fransk Professor var bekendt som latnsk Rhetork, Dgter, og blev Medlem af det franske Akadem 1637. Han er Forfatter tl de 5 Breve tl Grev d'avaux, som er trykt Tllæget tl Ogers Bog Sde 453 479. Det omtalte Brev fra Grev d'avaux tl Nc. Borbon er lgeledes trykt Ogers Bog Sde 480.

26 goufy som havde været vor allerkrstelgste Konges Afsendng hos forskellge Fyrster og Stæder Tyskland, og sdst Hamburg, Følge Kongens Ordre tl vor Gesandt Kjøbenhavn; sden blev han hos ham, baade Sverge og Polen, for at staa ham b hans Forretnnger, ) 21^ AUGUST. Jeg besøgte Bogførerne, hos hvem de lærde Herrer ofte mødes. 22DE AUGUST. Klokken 9 kom 30 eller flere Hofmænd nd Gesandtens Gemak for at hente ham tl Audens hos Kongen. Kongen stod en stor Sal, med venstre Haand støttet tl et Bord. Et Stykke fra ham stod Chrstan Frs, Kongens Kansler, den fornemste Mand hele Landet. Derefter fulgte de andre Rgsraader, og blandt dem Johannes Reventlow, den tyske Kansler. 2) Der er nemlg tre Kanslere ved dette Hof, den første kaldes Kongens; den anden Rgets; den tredje den tyske. Bag Kongen stod hans to naturlge Sønner, Chrstan og Hans Ulrch^) og ved dem magnus 1) Charles de Bretagne- Dubos, Baron Avaugour (1600 54) var fransk Resdent Hamborg, da han Jun 1634 fk Ordre tl at slutte sg tl d'avaux's Følge. Efter Rejsen fulgte han som fransk Afsendng de svenske Hære Tyskland og havde forskellge dplomatske Hverv, saaledes ogsaa som Ambassadør tl Danmark og Sverge 1654. Han fulgte atter fra 1655 den svenske Hær Tyskland, men døde Lbeck 1657. 2) Dtlev (kke Johan) Reventlow (1600 64) var fedt 1 Mecklenburg og kom først Slutnngen af 1632 Tjeneste hos Chrstan IV som tysk Kansler og Gehelmeraad. Han blev hurtg hans betroede Mand og anvendt allehaande vanskelge dplomatske og poltske Hverv. Det var ogsaa ham, der Jul 1633 arrangerede Forlovelsen mellem den udvalgte Prns og Magdalena Sbylle. Han var en elegant, kundskabsrg og smdg Mand. Han var forlenet med et norsk Len 1639 46 og blev 1642 Amtmand over Haderslev Amt. Efter Chrstan IV's Død var hans Magt og Indflydelse forb. 3) Chrstan Ulrk Gyldenløve (1611 40), Kongens uægte Søn med Krstne Madsdatter, var nylg bleven Hofjunker og Drabanthøvedsmand. 1636 blev btn Hofmarskalk. Han blev senere brugt dplomatske Sendelser og gk 1640 1 spansk Tjeneste, (se Sde 15). Hans Ulrk Gyldenløve (1615 45), Kongens

27 cubcularus.) Da Gesandten traadte nd, bøjede han sg tre Gange; Kongen, som stod med blottet Hoved, hlste ham lgesaa gen, gk Gesandten 4 Skrdt møde og rakte ham Haanden. Gesandten tltalte Kongen paa Italensk, da han havde erfaret, at Kongen holdt mest af dette Sprog. Jeg havde Lyst tl her at anføre Gesandtens Tale, som jeg opfattede med stor Opmærksomhed og Nøjagtghed; men jeg tltroer mg kke Evne tl at kunne udtrykke det talenske Tungemaals Elegance, som han selv taler saa henrvende, ej heller at kunne gengve en saa fremragende Talers ypperlge Vendnger. Johan [Dtlev] ReventloWy som ogsaa er en meget anseelg Herre, fk Ordre af Kongen tl at svare Gesandten; derpaa traadte alle v, der var Følget, frem og kyssede Kongens højre Haand. uægte Søn med Karen Andersdatter, var samme Aar sat Huset hos Købmand Laurds Hammer Kbhvn. for paa Holmen at oplæres tl Sømand. Han blev 1635 Hofjunker og sendt tlsøs. 1636 blev han Kammerjunker og 1640 Undcradmral paa Skbet, der førte Hannbal Sehested tl Spanen. Men den unge Kongesøn var saa udsvævende og drkfældg, at hans Helbred hurtgt blev undergravet. Han blev 1641 Lensmand paa Kronborg, men døde dér af Vattersot, kke 30 Aar gammel. 1) Hvlken Hofcharge Oger mener med magnus cubcularus* er uskkert. Schlegel oversætter det ved: der Oberkammerherr*, men en saadan Hofstllng kendes kke. Maaske menes Hofmarskalken ; men denne Stllng var paa den Td kke besat, efter at Wenzel Rothkrch havde beklædt den fra 1628 tl 1631. Meget tyder paa, at denne under Hoffesterne saa vgtge Stllng blev røgtet af Overskænken Nels Krabbe tl Skjellnge (se Sde 33), der ses at have fungeret som Hofmarskalk under den engelske Gesandt Robert Sdneys Ophold Gllckstadt 1632. Wenzel Rothkrch tl Krogsgaard (1597 1655) var en Adelsmand fra Schlesen, der 1609 kom tl Danmark, 1619 blev han Prns Chrstans Rdelærer, var fra 1621 Kongens Staldmester og tllge Hofmarskalk fra 1628. Han reddede efter Slaget ved Lutter am Barenberg 1626 Kongen fra Fangenskab ved at overlade ham sn Hest. 1631 blev han Lensmand paa Korsør og Antvorskov og opgav da sne Hofstllnger, men ved Blageret fungerede han som en af de fre Generalmarskalker. Han blev først Rdder 1648.

28 Efter Bordet begav v os ud for at se det Rytter- Regment, som Kongen selv mønstrede. Det var fra Fyen.) De danske Adelsmænd maa Forhold tl deres Indkomster for Konge og Land underholde et vst Antal bevæbnede Ryttere, der altd er rede tl Rgets Forsvar. Dsse Ryttere er kke selv af Adel, men tjener hos Adelsmænd; th her staar kke den ene Adelsmand den andens Tjeneste, som hos os og Polen. De danske Adelsmænd har saaledes, Forhold tl deres Formue, flere eller færre Lejesvende, saa vel som stærke og ædle Heste, som de ved stadg Øvelse holder veludrustede og kampdygtge. 23^ AUGUST bestlte jeg ntet. 24^ AUGUST spste jeg hos Joachm Beck, Han vste mg flere store Heste, lgeledes sne Vaaben saavel som en pragtfuld Gaaklædnng, som han vlde bære og skfte med ved Bryllupsfesten. Efter Bordet kom hans Hustru tlbage fra Rosklde, hvor de danske Kongers Bsættelse er fra gammel Td. Hun havde ordnet og sat det kgl. Palas, som lgger der, Stand tl at modtage de Gesandter og Fyrster, som mulg kom dd. Jeg hlste hende efter Landsens Skk med et Haandtryk.2) 1) I Anlednng af Brylluppet var, foruden de hvervede Fæstnngskompagnler, der skulde fungere som Lvvagt, samtlge Rddersmænd øst for Lllebælt med deres Rostjeneste kommanderede tl Kbhvn. De havde røde Kapper og Buxer og gule Læderkøllerter, de oldenborgske Farver. 8) Jochum Beck (se Sde 20) var gft anden Gang 1633 med Else Frs (1615 96), Datter af den kongelge Kansler. Allerede I Aprl var der udgaaet Brev tl Lensmændenes Fruer om at pynte Sale og drage* Gemakker tl de Fremmedes Modtagelse, th baade Bruden med st store Rejsefølge og Kejserens Gesandt, Hertugen af Gottorp, overnattede paa vsse forud bestemte Statoner, Almndelghed hos Lensmændene og Byerne, saaledes ogsaa Rosklde. 1

29 252E AUGUST gk Gesandten for at gøre sn Opvartnng hos den udvalgte Prns, Chrstan F. Prnsen modtog Gesandten den samme Sal, som Kongen forud, men han kom ham dog endnu nærmere. Da Gesandten traadte nd, gk Prnsen ham Møde, og begge bøjede de sg. Gesandten sagde, at han Følge sn Konges Paabud var kommen tl Danmark for at overvære Prnsens Formælng og overbrnge den allerkrstelgste Konges Lykønsknnger. Samtdg overrakte han Kongens Skrvelse, og han føjede tl, at Dronnngen for yderlgere at betegne st venlge Sndelag mod Prnsen ogsaa selv havde ønsket at skrve ham tl (ved dsse Ord overrakte han Brevet), skøndt det kke var Sædvane, at Frankrgs Dronnnger tl fremmede Fyrster. Derpaa henvendte han nogle først skrev fyndge og sndrge Komplmenter tl Prnsen og sagde saaledes, at denne kke havde nødg at rejse for at studere fremmede Fyrsters Fortjenester, da han st Hjem havde et Mønster paa en fuldkommen Konge for Øje, af hvem han kunde lære Kunsten at herske, og som han Legems- og Aandsevner lgnede saa fuldkomment, at man skkert turde haabe, at han mere og mere saaledes som han jo alt var paa Veje tl vlde vde at hævde sn navnkundge Faders Ry. Han tlføjede vdere tl Kongens Ros, at denne var saa fremragende baade Henseende tl Sjæls- og Legembeskaffenhed, at man ved første Øjekast kunde se, at han alene var skkket tl at byde over mange Lande og mange Mennesker. Da Prnsen ved et værdgt

30 og retmæssgt Valg var bleven saa at sge Medregent, havde han det Hverv ogsaa med ham at drøfte Tngenes nuværende Tlstand Tyskland, og tlskyndede ham tl at vrke for almndelg Fred. Dette blev fremsat paa Latn med hans sædvanlge Veltalenhed, klart og paa samme Td med Alvor og Fnhed, og Prnsen svarede med stor Forekommenhed, at han var den allerkrstelgste Konge og Dronnng højlg forbunden. Han forhørte sg om Kongens Helbred, om hans Legemsøvelser og nuværende Opholdssted. Paa sn Sde spurgte Gesandten ham om hans Bryllup og hvorfor det var blevet opsat, hvlket Prnsen tlskrev Uroen Tyskland, hvorpaa han ledsagede Gesandten, da han trak sg tlbage, tl Gemakkets Dør. Derpaa gk v op Hertug Frederks Værelse, som lgeledes gk Gesandten hel nær Møde, og de hlste paa hnanden ganske paa samme Maade. I faa Ord bragte Gesandten ham en Hlsen fra sn Konge og Dronnng. Hertug Frederk svarede ham gen paa Fransk. Da jeg om Eftermddagen spaserede alene paa Byens Vold, mødte jeg en Gejstlg, der forskrede mg, at han kke ugerne vlde gaa over tl den katholske Relgon. Han havde gennemvandret Frankrg og Italen; men da ngen vlde hjælpe ham, var han vendt tlbage tl st Fædreland, og søgte nu om et luthersk Præstekald. Det gk mg vrkelg nær tl Hjærte, at se ham unddraget al menneskelg Bstand, da hans Hu stod tl hans Forfædres Relgon. Jeg spurgte ham, hvorfor Kon-

31 gen kke tllod anden Relgonsøvelse end sn egen. Han svarede, for at kke den forskellge Relgon skulde spltte Landet Parter. Jeg opmuntrede ham tl, da hans Hjærte hang ved den katholske Relgon og han kke havde Mdler tl at vende tlbage tl Frankrg, at arbejde for selv at vække den gamle Tro tl Lve med hele sn Sjæl, saa vlde Gud kke lade ham yderste Norge, næsten helt oppe Stkken. Han var fra det fra Polarkresen. 26^ AUGUST saa v fra et Prvathus den polske Gesandt holde st Indtog; det var Wbe, som havde ført os derhen, og for at kke Ventetden skulde falde os lang, havde han ndbudt Borgmesterens Kone, et ganske dejlgt Fruentmmer. V kunde jo kun tale med hende ved Gebærder og paa Smaabørns Vs.) To af vore blev sendt Polakken møde Gesandtens Karosse og hlste paa ham udenfor Byen. Saasnart Gesandten var kommen nd paa Slottet, sendte han sn Svgersøn tl vor Gesandt. Da nogle af vore den følgende Dag saa ham spse, ndbød han dem tl at 1) Dette er upaatvvlelg den bekendte Borgmester Renhold Hansens Hustru, der skal have været meget smuk. Efter at have været Kongens Tjeneste paa mange Maader og flakket om fremmed Krgstjeneste var Renhold Hansen (1581 1646) Kongens Enspænder 1607 14, Hofmønsterskrver 1615 28 og Borgmester Kbhvn. 1628 45. Han var en Td, 1644, Audtør Armeen, men vakte Kongens Mshag og fk Afsked 1645. Han var 1612 blevet gft med Chrstan IV's Frlle Krstne Madsdatter og var saaledes Stedfader tl Chrstan Ulrk Gyldenløve. Da hun døde 1629, gftede han sg med Brgtte Dchmann, Datter af Borgmesteren Malmø. Det er hende Vbe fører de franske Herrer sammen med. Hun stod nær Forbndelse med den Ulfeldtske Famle, hvs Tjeneste hun stod allerede 1645, og fulgte paa Rejserne tl Holland 1646 og 49. Rygtet om at hun stod Forhold tl Corftz Ulfeldt er neppe rgtgt, hun var Leonore Krstne trofast hengven og spllede en vgtg Rolle hendes Tragede. 1660 blev hun gft med Major, Ceremonmester, senere Gehemeraad, Stftsbefangsmand Frants Eberhard v. Speckhahn. Hun maa være død før 1670.

32 tømme et Bæger, hvad de ogsaa gjorde. Han sagde ganske aabent, at han alene vlde vge Pladsen for Frankrgs og for Kejserens Gesandt, hvs han kom tlstede, overfor alle andre vlde han hævde sn Rang.) 27DE AUGUST, 2) som var en Søndag, hørte jeg Prædken det kongelge Kapel, hvor en Mængde af Adelen var nærværende. Muskken, der bestod af Orgel, Fløjter og andre Instrumenter, var efter mt Skøn rgtg god. Paa Pulpturet saaes Kongens meget smukke Døtre, paaklædte og frserede efter fransk Mode. Kongen selv sad et højt Pulptur, hvor man kke kunde se ham. Begge Prnserne havde deres Pladser Stole nede Krken med de andre Hofmænd. Om Eftermddagen var jeg Fruekrke (th endnu har alle Krkerne bevaret deres katholske Navne), hvor jeg hørte Psalmer synge paa Latn, men den hellge Text af Paulus* Breve oplæse paa Dansk og udlagt af Præsten. Alteret er smukt udskaaret og forgyldt. 28^ AUGUST spaserede og spste jeg med Corftz Ulfeld. Mne Kammerater blev mdlertd ndbudte og rgelg beværtede 2f Chrstan RantzaUy som længe havde opholdt sg Frankrg.^) 1) Den polske Gesandt Ncolaus Korff (f. 1585) tl Kreutzburg var en Lflænder, kaldet Oberst og Wovod Wenden. Han var meget eftergvende den uundgaaelge Rangstrd mellem Gesandterne, og har, som den trykte Beretnng udtrykker sg: ud H. Kgl. Majestæts tl Danmarks hans Naades hejtbegavede Dskreton altng ndstllet. Dette har gvet ham stor Lov og Ære hos alle Mand, og er derfor vorden højt holden og æstmeret." «) Den 27. August tabte den svenske Hær Slaget ved Nfrdlngcn, hvlket medførte store Forandrnger den poltske Stuaton. >) Den unge Chrstan Rantzau tl Brctenborg (1614 63) arvede som trettenaarg Dreng store Godser Holsten, som ved de Kejserlges Indfald blev

33 29^ AUGUST kom Hertug Phlp af Oldenburg med Gemalnde og Søn tl Kjøbenhavn.) 3011 AUGUST var jeg og nogle af mne Rejsefæller ndbudt tl Gæst hos Wbe^ hvor sex danske Adelsmænd ogsaa var med, og der blev en haard og langvarg Væddestrd om, hvem der kunde drkke mest. 311^ AUGUST besøgte Gesandten det Hus, som lgger lge ved Slottet og kaldes Cancellet.^) Derfra spaserede han udenfor Byen, ledsaget af Krabbe^ en fornem Adelsmand, som var ham attacheret.^) jste SEPTEMBER blev Gesandten af Corftz Ulfeld og Hans Blle ført tl den kongelge Have, meget medtagne. Fra 1630 opholdt han sg Udlandet og studerede sær Fransk Orleans; overalt vandt han mange Venner, og Oger havde Breve med tl ham fra dem. Ved Hjemkomsten blev han 1634 Hofjunker og s. A. Kammerjunker. Aaret efter trak han sg tlbage fra Hoffet ved st Gftermaal med Dorothea Rantzaa tl Panker, der forøgede hans store Rgdomme. De blev senere sklte. Han deltog Krgen 1644 og blev 1648 Statholder Hertugdømmerne 1 og Rdder, 1653 kejserlg Rgsgreve, 1661 blev han Frederk HTs Premermnster med Ttel af Overstatholder. 1) Hertug Phlp af Holsten-Sønderborg-GlQcksborg (1584 1663), Chrstan IV's Fætter. Ved en Fejltagelse nævner Oger ham stadg som Hertug af Oldenborg. Han havde 1609 11 været Hofjunker og deltaget Kalmarkrgen I Kongens Følge. 1622 arvede han Glcksborg og Sundevedsognene og kebte Tdens Løb mange Godser og Gaarde. Han ægtede 1624 Sophe Hedevg af Sachsen-Lauenborg (1605 60), der højt frugtsommelg fulgte ham paa Rejsen tl Kbhvn. tllgemed deres ældste Søn, den naarge Hertug Hans, der blev opdraget hos Chrstan IV og 1639 kom paa Sorø Skole, men allerede døde Decbr. 1640 paa Koldnghus. 2) Det var den gamle Toldbodbygnng, som laa lge over for Slotsporten ved Kanalen, omtrent udfor den nuværende Boldhusgade. Rentekammeret fandtes øverste Stokværk, og underneden, hvor den gamle Toldbod havde været, blev 1622 det danske og tyske Kancell samt Rgsraadets Raadstue ndrettet. Den havde et Trappetaarn med et llle Spr og blev nedbrudt 1722. 3) Nels Tagesen Krabbe tl Skjellnge Skaane (1603 63), der havde levet mange Aar Udlandet og deltaget Krgen, var fra 1628 knyttet tl Hoffet, dels som Kammerjunker hos Hertug Ulrk paa dennes Rejse tl Krgsskuepladsen 1629, dels som Overskænk fra 1630 35. Han fungerede ogsaa som Hofmarsktk, hvlken Plads kke var besat. Fra 1635 havde han store Len (Øsel, Laholm, Halmstad osv.) og fk mange ansvarsfulde Hverv; han var saaledes 1657 Generalkrgskommssær Øresundsprovnserne, men da dsse gk tabt ved Roskldefreden, løsnedes hans Forhold tl Danmark.

34 hvor Kongen har ladet opføre en dejlg Bolg. Der fndes her en stor hvælvet Sal, hvor der hænger mange skønne Malerer, der fremstller Menneskets Glæder og Arbejder dets forskellge Aldre, de fleste af udmærket Arbejde. Der er ogsaa et Værelse med Marmor-Gulv, hvlket Kongens Slægt og Æt er afmalet. Lgeledes et herlgt Badekammer, hvor alt er høj Grad bekvemt og prægtgt. Det mærkelgste er, at Kongen fra st Sovegemak ved Hjælp af Kæder og Trdseværk kan hæve og sænke en Vndebro, som lgger et godt Stykke borte. Haven er lge saa stor som Kongens Pars, som v kalder Tullererne; men den har kke saa store og prægtge Alléer, og den danske synes snarere at være ndrettet efter en beskeden Husfaders Bekvemmelghed og Nytte end for at udfolde en kongelg og overflødg Pragt. 2DEN SEPTEMBER gk den polske Gesandt over Slotsgaarden for at modtages Audens hos Kongen. V løb strax tl for at nyde Synet af Polakkernes usædvanlge Klædedragt. Dog var der kun faa ndfødte Polakker med ham. Selv var han en Lvlænder ved Navn Ncolaus Korff, om jeg husker ret, Borgherre fra Wenden, og han havde sn Søn og Svgersøn med sg. Alle hans Ledsagere var Tyskere, Preussere eller Lvlændere, som han havde samlet om sg paa Rejsen, og de var derfor næsten alle klædte efter tysk Sæd; men han og hans Søn gk polsk Dragt, en lang volet Slke- dertl en Hat frakke, foret med Zobelsknd, og med Hejrefjer. Han bar en Krumsabel og havde

35 Støvler af lysegult og meget fnt Sknd med jærnbeslagne Hæle. Men sær er det morsomt at agttage de polske Herrers Gang, hvorledes de svnger med Kroppen og rgtg stoltsere. Jeg husker fra den Td, v var Preussen, hvorledes en Dreng blandt den engelske Gesandts Folk paa det latterlgste kunde saa at efterlgne Polakkernes Maade at gaa paa, han afpassede sne Bevægelser og sn Gang efter de forskellge Mennesker, han vlde forestlle snart var det en af Wojwoderne, snart en af Starosterne eller Castellanerne, saa gen en af de smplere Adelsmænd, da hver sær Forhold tl sn Stand havde sn forskellge Maade at føre sg paa. Ja selv naar de møder tl Audens hos deres Konge, Rgsforsamlngen eller Krken dér hvor andre Folk ydmyge sg, bryster de sg saa meget desto mere; med stolte Bevægelser fører de Haanden tl deres Overskæg th deres Underansgt er sædvanlgvs raget og snoer og drejer det, ja trækker undertden Skæghaarene, som om de var meget forbtrede, saadan er polsk Hoffærdghed. Bag Gesandten gk hans Tjenere, og mellem dem var to Heydukker af den polske Konges Lvgarde, Folk, der egner sg tl al Slags Tjeneste og som ved deres Legemsstyrke kan være deres Herrer tl stor Nytte; dsse bruger dem ogsaa Særdeleshed tl deres personlge Beskyttelse, og de er derfor bevæbnede med Køller og Knpler og Øxer, hvormed de slaar om sg, som naar man

36 fælder Træer. Paa Rejsen er de ogsaa deres Herre tl stor Nytte, det de holder hans Vogn oppe og støtter den, hvs den støder mod noget eller er ved at vælte. Deres Klædedragt, som er ganske morsom at se, faar jeg maaske andetsteds Lejlghed tl at beskrve. Gesandten tltalte den danske Konge paa Tysk, og Kongen lod Reventlow svare ham paa Tysk selv henvendte Ordet tl gen; hvorefter Kongen ham. Samme Dag kom Hertug Frederky Kongens næstældste Søn, som nu er Ærkebskop af Bremen, for at besøge vor Gesandt, og sammen med ham var Chrstan Ulrka hans naturlge Broder. Gesandten ledsagede Hertug Frederk ud tl Trappen. 3 II SEPTEMBER, som var en Søndag, overværede jeg Gudstjenesten det kongelge Kapel, hvorhen Ulfeld ledsagede mg. Tlstede var Hertug Phlp af Oldenburg [Glcksborg], om jeg kke tager fejl en Fætter tl den danske Konge, sammen med sn Gemalnde, klædt efter fransk Mode. Her Krken agttages en stræng Rangforordnng: øverst sdder de kongelge Personer, derefter følger Kansleren og Rgets Marsk, saa kommer Admralen, Skatmesteren og de øvrge Rgsraader, som tager Plads efter deres Alder, fre hver Stol. Hertug Phlp sad mellem to Prnser, og hans Gemalnde lgeoverfor en anden Stol. Om Eftermddagen besøgte vor Gesandt den polske Gesandt, som kom ham Møde nedenfor

37 Trappen, og for at hædre ham gk han foran ham, som for at vse ham Vej. Nogle danske Adelsmænd ledsagede vor Gesandt, for paa hans Vegne at gøre Besked ved de Skaaler, Polakkerne tømte. Th hvem man end besøger og hvem der end besøger en, altd gaar det løs med et evndelgt Drkker; og lad end Gesandterne blve tørstge af at snakke og nu og da af at skændes, saa tømmer deres Ledsagere Bægeret tlbunds paa deres Vegne. Ja selv Tjenerne og Lakajerne ved Sden af opfordrer deres Kammerater tl at tømme Bæ- geret om kke med spansk eller rhnsk Vn, saa dog med fransk Vn.^) Efter to Tmers Samtale anbefalede vor Gesandt sg, og den polske ledsagede ham atter helt ned tl Trappens nederste Trn. 4DE SEPTEMBER 2) besøgte Gesandten af særlg Opmærksomhed Hertug Phlp; Grunden tl denne Forekommenhed var alene den, at Hertugen var beslægtet med Kongehuset. Men da Hertugen efter at have modtaget Gesandten knap rørte sg og Gesandten bagefter gjorde sg lystg over denne Herres stve Væsen, svarede en af de Danske, der 1) Om de umaadelge Udskejelser Drk paa de Tder kan læses mange Steder (se bl. a. D. Maanedsskrft 1866, II), og skøndt det sges, at over 70 danske Adelsslægter uddøde fra 1559 tl 1648 mest paa Grund af Sygdomme fremkaldt af Udsvævelser og Drk, var Forholdene neppe bedre andre germanske Lande. Den drkfældge Brudgoms Svgerfader, Kurfyrsten af Sachsens Tlnavn var Øl-Jørgen. Men mange brave danske Adelsmænd førte et prsværdgt Lv saa Henseende; ja den drkfældge Konges anden Søn, den saa højt ansete unge Hertug Ulrk, skrev endog 1631 et Skrft mod Drkkeret og Tdens Udskejelser med Ttel: Strgels vtorum (Lasternes Gennemheglng). 2) Den 4. Septbr. døde Ærkebsp Johan Frederk af Bremen, og nu blev Spørgsmaalet om hans Efterfølger, hvlket var en af Hovedopgaverne for Chrstan IV's Poltk, overordentlg spændende.

38 udmærkede sg ved sn fne Forstand, nok saa vttgt, at man maatte holde Fyrsten, der ellers var en brav Herre, det tl Gode, da det var saa mange Aar sden, Kongen af Frankrg havde beæret ham med en Gesandt, at han havde glemt at modtage ham som det tlkom ham. Samme Dag ndtraf en ung Parser ved Navn de Beauleu fra Moskou; han gjorde sn Opvartnng hos vor Gesandt og fk en Plads hans Følge.) Jeg besaa Bogladerne Vor Frue Krke, th Krkens Kapeller bruges her tl den Slags Handel. Ttlerne paa baade de latnske og tyske Bøger er saa lystge og lattervækkende, at den som vlde samle en Fortegnelse over dem kunde skrve en morsom Satre.^) Derfra tl begav jeg mg Ncola Krke for at høre den fortræffelge Organst, som hveranden Dag spller en Tme.^) 511 SEPTEMBER. Om Eftermddagen gjorde 1) de Beauleu. En ung Parser, der korn fra Moskov og blev Følget. Det er mulgvs ham, som omtales senere. 2) Det var gammel Skk, at Boghandlere eller Bogførere, som de kaldtes, drog fra By tl By og opslog deres Boder ved eller selve Krkerne. Der forhandledes jo mest relgøse Bøger, Skolebøger og andre slge Skrfter, der havde særlg Interesse for Boglærde, der færdedes Nærheden af Krker og Skoler. I mange Aar var saaledes St. Roehus Kapel ved Vor Frue Krke lejet ud tl Boglade. Efterhaanden vakte det Forargelse. 1638 forbyder Chrstan IV Salg I Krkerne af, utugtge Bøger og Skrfter som Uglspl og deslge, saa og letfærdge Bolevser og andre utjenlge Vser, Dgt, Fabelæventyr og ublu Kærlghedsbøger.* det Krken Men 20 Aar efter forbydes Boghandelen Krkerne,paa ej ved slg verdslg Handels Drvelse skal vanhellges og profaneres*^. Men da havde ogsaa Børsen samlet den største Del af Bogsalget Kbhvn. ndenfor sne pragtfulde Mure. 8) Orglet Ncola Krke var særlg berømt. Foruden Hellgdagene blev der spllet paa det tre Gange om Ugen fra 3 4 om Eftermddagen og der var da stærkt Tlløb.

39 den polske Gesandt Genbesøg, og vor Herre gk ham Møde langt ned ad Trappen. Lgeledes førte han ham tlbage tl de kongelge Gemakker, th v boede lge ovenover dsse. Samme Dag fk Kongen Budskab, at den spanske Gesandt laa paa Reden. Det var Don Gaspar de Tehes y Gusman, Marchese della Fuente; desuden havde han saa mange Ttler, at en hel Sde kke vlde forslaa tl at nedskrve dem.^) 61^ SEPTEMBER blev alt gjort Stand tl den spanske Gesandts Indtog, naturlgvs ad Søvejen, medens v og Polakkerne kom landværts over Helsngør. Krgsskbene, som laa Havnen, lod da deres Flag gaa tlvejrs, og Skbenes Skrog og Lønnnger blev overtrukne med rødt Klæde. En Galej med 10 Rorgaster blev afsendt for at brnge den spanske Gesandt Land fra st Skb, og da han passerede Krgsskbene, saluterede de ham med Skud fra Kanoner og Bøsser. Han gk omsder Land paa en llle Halvø, hvor Orlogsskbene blver byggede, og kørte derfra tl Slottet. Han havde en Domnkaner-Munk hos sg; hans øvrge Følge gk sammen med de danske Adelsmænd tlfods foran. Nogle af os gk nd Spsesalen for at betragte ham, og v saa da, at han fk de samme Æresbevsnnger som vor Gesandt. Men han førte sg kke med samme Værdghed som vor Herre, th han spste efter tysk Maner med blottet Hoved 1) Gaspar Tebes de Gusman, Marqus della Fuente var senere Spanens Repræsentant Tyskland (Wen).

40 og kke efter spansk Skk; medens vor Herre spste med Hatten paa Hovedet efter fransk Skk og Brug. 7DE SEPTEMBER. Den danske Konge Gesandt vde gennem Ulfeldt at han efter Mddag lod vor vlde være sn Have,^) hvs Gesandten vlde komme dd. Klokken 2 begav han sg altsaa med fre af os nd Haven, hvor Chrstan og Hans Ulrk modtog ham. Kongen, som spadserede alene, gk lge hen mod Gesandten, der hlste ham med et dybt Buk, hvlket Kongen lgeledes gengældte med et Buk. Kongen satte derpaa sn Hat paa, det samme gjorde Gesandten, hvorpaa Kongen ogsaa med Hatten hlste paa os, da v nærmede os. Gesandten tltalte ham paa Italensk og ytrede, at det vsselg var en glædelg og lykkelg Dag, da der gaves ham Lejlghed tl paa saa lgefrem en Maade at tale med Kongen. Denne svarede paa Latn, og Samtalen fortsattes dette Sprog. V trak os tlbage, og Kongen førte Ambassadøren tl et ldet Lysthus med Glas-Ruder, hvor der paa et Stenbord var serveret Konfekt, som Kongen bød ham. Derpaa førte Kongen ham nd en frkantet med Malerer prydet Sal, under hvlken han plejede at anbrnge sne Muskanter. Han ndbød os tl at komme nærmere, og ved vor Indtræden hlste han os atter ved at aftage Hatten; th baade han og Gesandten havde deres Hatte paa og stod mdt Stuen. I Instrumental- 1) Rosenborg Htve. det samme begyndte hele Muskken, baade og Vokalmusken. Med Forbavselse

41 lyttede v tl denne overraskende Nydelse, th Lyden kom tl vore Ører fra forskellge Luft- Huller, snart var den ganske nær, snart længere borte. Gesandten berømmede høje Ord Kongens Opfndsomhed, th denne havde selv udpønsket dette herlge Spl, og v søgte lgeledes ved ærbødge Mner at tlkendegve vor Fornøjelse overfor Kongen, der flere Gange saa paa os. Naar Muskken nu og da holdt nde, gk Kongen og Gesandten op og ned og talte uophørlgt sammen, som om de talte deres Modersmaal, og fra Spøg og Munterhed gk de over tl alvorlgere Tng, der vedrørte selve Gesandtskabet. Blandt andet sagde Kongen (hvlket Ambassadøren senere meddelte mg), at han ganske og aldeles maatte msbllge Hertugen af Orleans's Brud med den allerkrstelgste Konge ;) enten det nu var hans personlge Opfattelse, eller ford gode Fyrster for det daarlge Exempels Skyld kke kan fnde Behag, at selv andre Undersaatter gør Oprør. Han tlføjede, at han vdste hvlke Velgernnger den allerkrstelgste Konge havde vst sn Broder; og for yderlgere at støtte sn Menng tl sn egen Erfarng, tlføjede han, at han af alle Konger var den, der havde regeret længst; og kke alene det, men han havde næsten alle Rger og Lande set tre Forhold tl sn 1) Hertug Gaston of Orleans (1608 60) stod et fjendtlgt Broder, Ludvg XIII, og Rcheleu, som han ved alle Mdler søgte at styrte. Han konsprerede og kæmpede stadg, men altd forgæves og fk efter hvert Nederlag atter Tlgvelse og Genndsættelse sne Værdgheder Ogsaa 1634 bred han gen med Hoffet og flygtede tl Brssel, hvor han bekendtgjorde st hdtl hemmelge Ægteskab med Margarethe af Lothrngen (se nedenfor), hvlket havde store poltske Følger, da Kongen dengang var barnløs. Tl sn Død fortsatte ban sne Konspratoner og efterlod sg et ldet hæderlgt Eftermæle.

42 Generatoner af Regenter efter hnanden, og opregnede dem selv. Da Gesandtens Samtale med Kongen havde varet to Tmer, udtalte han sn Frygt for at have faldet Kongen tl Besvær ved saa lang en Underholdnng; men Kongen forskrede ham gentagne Gange om det modsatte og sagde endelg tl ham, da han tog Afsked, at han blot skulde henvende sg tl ham, Kongen, hvs han skulde støde paa Vanskelgheder ved Forhandlnger med Rgets Raader. Med dsse Ord ledsagede han Ambassadøren tl Salens Dør og trykkede gentagne Gange hans Haand. Da v gk bort og steg Vognen under Porthvælvnngen, lød gen formodentlg paa Kongens Ordre den usynlge og underjordske, men søde Musk for vore Øren. Kongen af Danmarks Huldsalghed mod os fortjener den mest ubegrænsede Lovprsnng, lgesaa meget ved sn egen Persons Værdghed, som ved den kongelge Glans, der omgver ham, rager han højt op over andre. Han har en anseelg, men kke kolossal Legemsbygnng, og hans Aasyn er skønt, uagtet et Bøsseskud har slaaet to af hans Tænder ud, hvlket dog kke msklæder ham, men er et levende og frskt Bevs paa hans Tapperhed, som den stadg mnder om og gør uforglemmelg. løvrgt er han saa lvlg, skøndt han dengang havde fyldt st syvoghalvtresnstyvende Aar, at han deltager alle Slags Legemsøvelser, hvlket han daglg vste os, saalænge v var Kjøbenhavn.

43 Klokken 3 stod han op, og Klokken 5 øvede han sg daglg Rdnng og Rngrenden med sne Sønner, som ogsaa er ualmndelg modge og behændge, og kappes Legemsøvelser med Hoffets Kavalerer. Efter Mddag gaar de enten panserklædte løs paa hverandre med Lanserne eller øve og hærde sg paa anden Vs Væddekampe tl Krgens Idræt. ^) gde SEPTEMBER paa Vor Frues Fødselsfest tlbragte v Dagen med fromme Tanker og hørte Messe, og v skllngede sammen tl en Franskmand, som paa Grund af en gal Streg var kommen Fængsel, men som nu paa Gesandtens Forbøn var kommen fr. 9DE SEPTEMBER. Hertug Frederk besøgte atter vor Gesandt. Dsse hyppge Besøg og hans Forekommenhed vste tlstrækkelgt, at han trængte tl vor kloge Gesandts Mellemkomst, for at formaa Svenskerne tl at rømme hans Ærkestft Bremen, hvlket ogsaa skete to Aar efter. 2) Imdlertd betragtede jeg og vor Præst, fra en Borgmesters Hus, Holcks pragtfulde Lgfærd nd 1) Hoftjeneste er dog paa Chrstan IV's Td k<e som gamle Dage at betragte som Krgstjeneste. Den Skk at gøre de unge Adelsmænd ^væragtge* blver det 17. Aarhundrede ensbetydende med at udnævne dem tl Hof- og Kammerjunkere, der var Førere Kongens Hoffane, som bestod af Kongens Drabanter, Enspændere og øvrge Tjenere. Men Adelen var kke mere at betragte som en Krgerstand og for sg. 2) Chrstan IV søgte at skre sn Søns, Prns Frederks, Fremtd, da han jo kke kunde vde, at han skulde blve hans Efterfølger. Han havde derfor skaffet ham en Del Æresposter, der gav ham nogen Indflydelse, som Bskop Verden, Kresoberst Bremen og Koadjutor dsse Stfter. Prns Frederk var dengang en ret alvorlg og ntellgent ung Mand med solde Kundskaber, og var kke som Broderen tlbøjelg tl Udsvævelser, detmndste kke tl Drk. 1635 opnaaede han endelg, trods al Modstand, sær fra Sverges Sde, at blve proklameret tl Ærkebskop Bremen.

44 Staden. Han havde Tyskland tjent under Kejseren, der paa Grund af hans Tapperhed havde ophøjet ham den grevelge Stand. Nu var han paa et Felttog død af Pesten. Lget stod paa en meget lang Vogn, der var overdraget med sort Fløjl. Hans to Sønner fulgte en anden Vogn; derefter kom de andre Herremænd tl Hest, og deres Damer Vogne. Foran marcherede mange Eskadroner Rytter og Regmenter Fodfolk med Bøsserne under Armen. Muskken, der gk foran Rytterne, blæste med en Slags Stoptrompeter Sorgens dæmpede Toner. I to å tre Tmer blev der uophørlg rnget med Krkeklokkerne, ) 10^ SEPTEMBER, som var en Søndag, overværede jeg først Gudstjenesten hos Gesandten efter katholsk Skk og Brug, hvorefter jeg med mn sædvanlge Nysgerrghed gk luthersk Krke, dog blot som Iagttager, ej som Overløber. Jeg overværede en Lgprædken over en ganske jævn Borgermand, hvlket først undrede mg; men sden hen erfarede jeg, at det er almndelgt Norden, at der tales selv over Ynglnge og smaa Børn for et Par Dalers tl Penge Præsten. Derefter studerede jeg forskellge Lgstene beskrevne med gotske Bogstaver. m SEPTEMBER. Ulfeld kom med en Sølvblok, som nylg var udgravet et norsk Bjærg- 1) Den keserlge Feltmarskalk og Rgsgreve Henrk Holck, der var født paa Kronborg 1599, havde fra 1630 tjent under Wallensten og Tlly og erhvervet sg et berømt Krgernavn Han døde af Pest den 30. Aug. 1633 Vogtland, og ferst efter mange Besværlgheder kom hans Lg hertl og blev bsat Frue Krke med stor Højtdelghed.

45 værk og skænkede Gesandten et Stykke deraf. Sølvet var saa rent og smukt, som var det gaaet gennem Smeltedglen. Det er den anden Sølvaare, som er funden Norge. 121! SEPTEMBER kom fra Helsngør en ung fornem Svensker ved Navn Skyt Han var sendt fra den svenske Gesandt for at brnge vor Herre en Hlsen og meddele ham sn Ankomst. Han udtrykte sg saa elegant paa Latn, at vor Gesandt, der selv er en stor latnsk Taler, kke kunde lade være at berømme ham.^) Jeg mndes, at han halvandet Aar senere Preussen under Fredsforhandlngerne udtalte sg overordentlg skarpsndgt om nogle Ords vexlende Betydnng. Han døde snart efter som Oberst Pommern, hvor han som tapper Krgshelt ved sn ærefulde Død bevste, at han var en lgesaa modg som klog Mand. Jeg har ndflettet dsse Bemærknnger her for at gve den fortræffelge Ynglng det Eftermæle, han fortjener. 13E^ SEPTEMBER. Den spanske Gesandt blev ledsaget tl Audensen af sn Marskalk og Admral. Da han tog Ordet paa Spansk, lod Kongen den tyske Kansler, som ellers altd var hans Tolk, træde tlbage, og en anden Rgsraad, Hr, Just Høegy fremkalde, der svarede ham paa Spansk paa Kongens Vegne. 2) 1) Oberst Johan Skytte, Søn af den svenske Statsmand Johan Skytte, var født 1611 og faldt Pommern 1636. 2) Just Høeg tl Gjorslev (1584 1646). Han var en lærd, meget vdtberejst og meget anset Mand, der 1623 blev Hofmester for det nye adelge Akadem Sorø. 1627 blev han Rgsraad, 1634 Rdder og 1640 Rgskansler. Han havde særlg lagt sg efter det spanske Sprog og skal med stor Færdghed have besvaret den spanske Gesandts Tale. 1643 blev han stllet Spdsen for den vgtge Sendelse tl Fredskongressen Osnabruck.

46 Gesandtens Tale var lgesaa kort som hans Person. Hans Følge var uanseelgt, enten dette nu skete af Sparsommelghedshensyn eller af rnge Agtelse for de Danske. Hvs v kke tager fejl, gjorde han heller kke noget godt Indtryk, hverken paa Kongen eller paa Hoffet; th da v ventede hans Ankomst, traadte den tyske Kansler hen tl mg og sagde: Nu faar v snart herlge Pralerer at høre." Og ved Bordet vendte Kongen sg tl Ulfeld med dsse Ord: Monstro den franske Gesandt véd, hvlken Værdghed den spanske Gesandt beklæder? Hans Kredtv tyder paa, at han er Staldmester for Mulæsler ved den kongelge Bagage." Denne Ytrng blev modtaget med Latter af de Omstaaende, enten ford Muler og Æsler Danmark betragtes som foragtelge Dyr, eller ford Opsynet over Heste og Lastdyr kke hos dem bestrdes af Adelsmænd; saa at hverken Kongens Staldmester eller Jægermester, saaldt som de, der fører Orlogsskbene, hvem v kalder Skppere eller Kaptajner, er af Adel. De danske Adelsmænd forsmaar alle dsse Embeder. ) I Kongens Forgemak saa jeg mdlertd et Maler, der forestllede en llle Hest, som Kongen havde redet ved et Vædderdt med en skotsk Adelsmand, Hr. Snclar^ der red en meget stor 1) Det forholder sg rgtg, at Stllngerne som Kongens Staldmester og Jægermester kke er besat med danske, men med fremmedfødte Adelsmænd. I Marnen var der stor Forskel paa Skbsoffcererne, der stod under Rgens Admral og havde Overkommandoen ombord, og Skpperne, der stod under Holmens Admral og hvem tl Navgerngen var overladt; de var rgtge Sømænd og selvfølgelg kke af Adel. De fleste af Skbsoffcererne var forresten heller kke Adelsmænd.

47 Hest, hvorved Kongen sejrede, som det kan ses af Versene nedenunder, ) Det sges ogsaa almndelgt om Kongen, at kan bestge og tlrde ngen en utæmmet Hest som han, og at heller ngen med saa stor Drstghed gaar ombord mdt en Storm og betror sg tl Vndene og Bølgerne. Efter Aftensmaaltdet besøgte vor Gesandt Hertug Frederk, som gk ham halvvejs Møde Forgemakket og nødte ham tl først at træde nd; bagefter ledsagede han ham ud med yderste Forekommenhed lge tl Trappen. Jeg bemærker dette, som en Flosof maaske vl regne for Bagateller; men de, som rejse om som Gesandter maa tlgavns lære deres Vdenskab, der tldels bestaar Formalteter. Om Morgenen besøgte Hertug Phlp af Oldenburg [Glucksborg] med sn unge Søn vor Gesandt; men jeg var kke tlstede ved dette Besøg. 14^ SEPTEMBER. Fem af de fornemste Rgsraader kom tl vor Gesandt, dels for at drøfte Statssager, dels for at tale om Rangen mellem Gesandterne og Fyrsterne. Tlstede var Kongens Kansler, Rgsmarsken, Admralen, den tyske Kansler og, om jeg husker ret. Just Høg,^) Der var stor Ueng- 1) Andrew Snclar (1555 1625), en skotsk Adelsmand, der var høj Yndest hos Chrstan IV og som blev dansk Lensmand, Rgsraad og Rdder. 2) Kongens Kansler, Chrstan Frs, se Sde 24. Den tyske Kansler, Dtlev Reventlow, se Sde 26. Just Høeg, se Sde 45. Rgsmarsken yørg-en Urne tl Aarsmarke (1598 1642) havde været Kammerdreng hos Kongen Kalmarkrgen og senere deltaget Tredveaarskrgen, hvor han var med Slaget paa det hvde Bjærg. Efter sn Hjemkomst blev han brugt Sendelser tl Frankrg og andetsteds, og havde efterhaanden forskellge Len som Kronborg, Chrstansstad og Vestervg. 1632 blev han Rgsraad og Marsk,

48 mellem dem om det sdste Spørgsmaal, som daglg blev drøftet paany og forhandlet flere Uger gennem. Endelg fk det dog den Udgang, som vor Gesandt af Hensyn tl sn Konges Værdghed havde tlsgtet. Jeg gk paa Børsen med Ulfeld og hlste dér paa hans Søster, der er gft med Ahlefeldt [o: Axel Arenfeldt], ved efter Landsens Skk at række hende Haanden. Hun er meget smuk og beskeden af Væsen. Hun trykkede gentagne Gange sn Broders Arme og Hænder og klappede og kærtegnede hans Mund, Knder og Haar; han lgesaa overfor hende, men det er kke sædvanlgt at kysse hnanden for andres Øjne.^) Derfra gk v tl Rdebanen, hvor en Mængde Ryttere red efter Hoveder, en høj Grad adelg Idræt, og morsom at betragte. Trende Hoveder, gjorte enten af Pap eller Vdefletnng, stlles op. Det første anbrnges paa en Pæl, saa at det lgner en Buste, for Enden af Banen. Ved Begyndelsen af Rendebanen stlles det andet Hoved, og det trede lgger paa Jorden. Reglen er nu, at Rytteren yderste Fart og uden at standse skal rde sn Hest mod dsse trende Hoveder. Mod det første, som og 1633 stod ban Spdsen for Gesandtskabet, der frede tl Prnsessen Sachsen. Rgsadmralen Claus Daa tl Ravnstrup (1579 1641) bavde med Hæder deltaget Kalmarkrgen og havde derefter forskellge store Len. 1625 blev han Rgsraad og Krgskommssær Tyskland og 1630 Rgsadmral, uagtet han ntet Kendskab havde tl Søkrgstjeneste. Han var derfor kke heldg Krgen, lge saa ldt som de fleste andre Hverv og Sendelser, der faldt hans Lod. Han var en af Landets rgeste Mænd. Mare Ulfeldt, der kun var 15 Aar gammel, var Aprl s. A. bleven gft») Odense med Axel Arenfeldt, der var 25 Aar ældre (se Sde 25). Hun døde først 1694.

49 er fæstet tl Pælen, render han med Lanse. Naar han er kommen tl Enden af Banen, gør han brat omkrng, rver en Pstol ud af Hylstret, og samme Nu skyder han efter det andet Hoved ved Banens Begyndelse. For trede Gang gør han omkrng og støder med dragen Sabel ud efter det trede Hoved, som lgger paa Jorden. Sten Bllen Forskæreren ved Gesandtens Bord, traf, da Turen kom tl han førte ham, alle tre Hoveder efter hnanden, og de to med sg, som han ramte med Lanse og Sabel, hvormod det, som blev truffen af Pstolen, faldt tl Jorden og kunde kke opfanges af Rytteren. Derpaa gk v tlbage tl vor Gesandt, som begav sg afsted for at gøre den spanske Gesandt sn Opvartnng, ledsaget af Ulfeld og Johannes Blle, Der blev drukket Skaaler af Spanerne paa Kongen af Frankrgs, den spanske Konges og vor Gesandts Velgaaende, og efter denne venlge Modtagelse begav v os ned tl den polske Gesandt, og Spanerne fulgte os helt ned ad Trappen. Hos Polakkerne maatte v drkke nye Skaaler. 15^ SEPTEMBER om Eftermddagen besaa vor Gesandt de Orlogsskbe, som laa paa Rheden. En Ga- med Tæpper og Puder og tolv Mand ved Aarerne lej blev gjort Stand. Ulfeld^ Blle og Vce-Ådmralen^) fulgte med. V roede forb en tredve Krgsskbe, som alle var bemandede og havde hejst Flag. 1) Ved Vceadmralen menes rmelgvs Erk Ottesen Ornng tl Vatne, der 1630 blev Holmens Admral, som havde Arbejdet paa Holmen under sg, men dog delg blev sendt ud paa Togter. Kongen var undertden msfornøjet med hans Tjeneste paa Holmen, og efter han 1644 var bleven saaret Slaget paa Kolberghede, blev han først Generaladmral og senere s. A. afstedget Unaade. Han døde faa Maaneder efter. Februar 1645.

50 Gesandten gk ombord Admralskbet, kke ad en almndelg Leter, men ad en Vndeltrappe, lgesom man fnder dem Husene. Man kunde snarere kalde et saadant Skb for en Borg eller en By, saa stort er det, th det maaler halvtresnstyve Skrdt og vel mere Længden. Det har halvtresnstyve Kanoner og tre Dæk, af hvlke det øverste er under aaben Hmmel. Paa Mellemdækket staar tyve Kanoner, og paa det underste Resten. Alle tre Dæk sknner af Renhed og er fr for al Slags løbende Gods. I de ndre Rum er al Provant og Forraad stuvet ned. I Agterkastellet talte jeg fre Stuer eller Kamre over hverandre, det øverste for Skpperne, det næste for Kaptajnen, medens det trede var Kongens eller Admralens; sex Køjer var der, tre paa hver Sde. Det fjerde og underste Rum er Arkelet, hvor alle Slags Vaaben, Sværd, Bomber, Fyrkranse, Granater og Ildslanger forefndes Forenng med alle de Mordredskaber, som Menneskenes ugudelge og afskyelge Raser har opfundet. Det blev altsammen forevst os. Stykke for Stykke. Stormasten kunde knap to af os paa engang spænde om med udbredte Arme. Ankertovet kunde jeg kke omslutte med begge mne Hænder. Skbets Sder var tre tl fre Fod tykke.) Da Gesandten havde beset det altsammen, gk 1) Orlogsskbet,St. Sophe^ skal Enkedronnngen have skænket sn Søn Chrstan IV. De ovenfor anførte Tal er kke paaldelgc, det mndste opgver nogle Beretnnger, at det havde 58, andre 68 Kanoner.,St. Sophe* forlste med Top og Takkel den 16. Maj 1645 paa Skærene ved Gøteborg. Naar Ogler opgver, at han sejler forb 30 Orlogsskbe, er det overdrevent, se Sde 23.

51 han nd Kongens Kahyt, hvor han paa Bordet fandt udsøgt Konfekt, serveret forgyldte Skaale. Han smagte paa et Par Stykker, og overlod ogsaa os at nyde deraf. Ulfeld løftede Bægeret paa Kongen af Danmarks Velgaaende. Strax greb Gesandten Bægeret, og da han førte det tl Læberne, løsnedes samme Øjeblk tre Kanoner under os. Skøndt det kom ham ganske uventet, stak han Bægeret ud uden at lade sg forbløffe. Mg behagede denne storartede Gæstfrhed særdeles. Th lgesaa festlgt et Indtryk slgt ndgyder, lgesaa aabenbart Bevs paa venskabelge Følelser gver sg jo Udslag Skaaldrknngen. Denne blev ogsaa paa rette Vs udført af hver enkelt af os. Gesandten foreslog derpaa Ulfeld at tømme den allerkrstelgste Konges Skaal og strax, medens han drak, affyredes atter tre Kanonskud, hvs Kugler jeg flere Gange saa vande henover Havfladen; hvlket saa mærkelgt ud, som om selve Havguden tog Del vor Glæde, medens sex Trompeters Klang tonede ud over Hav og Strand. Da v gk fraborde og steg Chaluppen, tordnede paany Kanonerne, Soldaterne gav Salver, og Trommer og Trompeter lød. De andre Skbe, som v gled forb, gav os lgnende Salut. Atter faldt v Forundrng over de sprngende Kugler, som naaede langt nd paa Land, og tl mn Rædsel strejfede tæt forb Kuskene, som holdt dér med Karosser og Heste. Efter at Gesandten var vendt tlbage tl Slottet, gk v tl et Prvathus, hvorfra v betragtede den

52 svenske Gesandts Indtog.^) Vor Gesandt havde sendt ham tre af st Følge Møde. Det samme havde den polske Gesandt gjort, men kke den spanske, skkerlg ford han kke havde underrettet ham om sn Ankomst. Th den Slags Sager vedrørende Ceremonellet kan kke gøres den mndste Fejl uden ubehagelge Følger. 162? SEPTEMBER havde Gesandten Prvat-Audens hos den udvalgte Prns af Danmark. Prvat, sger jeg, ford Prnsen modtog ham Audenssalen ganske alene og uden Kappe. Prnsen vste ham den største Forekommenhed, og efter at der var vexlet Hlsner, gk alle v andre ud, medens de alene blev tlbage. I halvanden Tme gk de op og ned og talte sammen, stadg paa Fransk, hvlket jeg erfarede af Gesandten, der fortalte mg mange Tng om dette st Besøg en fortrolg Samtale efter Aftensmaden. 172! SEPTEMBER, som var en Søndag, kom strax efter Mddagsbordet de to Kanslere og Jus Høeg, som tre Tmer drøftede Gesandtskabs-Anlggender med vor Gesandt. Da de var gaaet bort, besøgte den spanske Gesandt vor Ambassadør, og blev hos ham en Tme. Derefter blev v prægtgt beværtede af Otto Gøe,^) 1) Rlgsraaden Per Erksson Sparre (1592-1648) var 1631 Præsdent Hofretten, blev 1640 Kancellraad og senere Lagman paa Øland og Gotland, 1647 Frherre. >) Om Otto Gjøe se Sde 21. Han var 1632 blevet gft med Brgtte Thott (1610 62), som overlevede ham \ mange Aar. Hun var Datter af Chrsten Thott tl Boltnggaard og var becendt for sn Lærdom lgesom sn Moder Sophe Below (1590 1641), der havde forfattet en Slægtebog, og efter hvem hun vel har arvet sn Lyst tl Lærdom. Hendes yngre Søster, som jo ogsaa deltog Gldet, Anne Thott tl Faarup, døde 1658. Dsse Damer havde vel nok Del at Otte Gjøes Vogn den store Processon var en af de smuklceste og sndrgste.

53 som bad os t Franskmænd sammen med lgesaa han sn mange Danske. For Bordenden anbragte Svgermoder, sn Hustru og dennes Søster, hvlket fornøjede os meget, th de to Søstre talte Fransk, hvlket dér tllands er sjældent; th fraregnet Kongens Døtre, var det de eneste Damer, som kunde mestre det. Der blev drukket stærkt, baade af de Danske og af os, og selvfølgelg blev der tømt Skaaler for vore Konger, for Gesandten, og for Hs. Emnence Cardnal Rcheleu, hvem vor Vært glædelg Drukkenskab, højlydt, saa at alle kunde høre det, kaldte den eneste Cardnal, som duede noget. Tlsdst, efter at der var tømt en Masse Skaaler, snart af Guld-, snart af Sølvbægere og snart af Krystalpokaler, da alt strømmede over af Væde, og Gulvet flød af Vn, og selv de Danske en efter anden dukkede op af denne Syndflod og hemmelg fjernede sg, blev Værten alene gen og holdt Stand, og jeg og Baron Avaugour, der sad lgeoverfor ham og ustandselg holdt ham Aande, var de sdste, som trak os tlbage. Da v allerede havde omgjordet os med vore Kaarder og taget vore Kapper paa, og jeg, som den sdste, allerede stod paa Tærskelen og forskrede Hr. GøCy at jeg skulde berette for Gesandten alle de gode Ønsker, der var drukket for hans og hans kære Faders Sundhed, saa greb han et gyldent Bæger, som stod paa en Trefod, og stak det ud, som om han endnu led af Tørst, og sagde: ^eg drkker Dg endnu en Gang tl paa vor værdge Gesandts Faders Velgaaende." Og jeg svarede: Om jeg end skal brste derved, tager jeg

54 mod Skaalen!",^) og med dsse Ord tømte jeg det ganske Bæger. Strax derpaa sprang v nd Vognen, og et fyrgt Frspand førte os tl Slottet. Her stødte v nedenfor Trappen paa Prnsen og Ulfeldy der kom fra Kongens Døtre, og de lod Lyset holde op for vore Øjne, da de vlde se, hvorledes v havde kunnet holde Stand. 18^ SEPTEMBER. Jeg stod kke destomndre op tl sædvanlg Td. I at drkke var v ogsaa Spanernes Overmænd. Th da den spanske Gesandt kom, tlbage fra den polske, var der en af hans Folk som bag hans Ryg brækkede sg frygtelgt lge mdt paa Slotspladsen. De to Kanslere, som kom fra vor Gesandt, blev Vdner tl dette forargelge Optrn. Dog nej hele Norden er slgt ngen Skam! 19^ SEPTEMBER. Kongen af Danmark, ledsaget af sne fornemste Hofsnder, holdt Mønstrng over flere Eskadroner Ryttere udenfor Staden. Selv red han en fuldblods Hest, som han tumlede uaf brudte Krumsprng. Fra Slottets Vnduer saa Ge sandterne ham rde forb; men Størsteparten af deres Følge drog med ud paa Fælleden. 2) Imdlertd begav jeg mg med vor Præst op paa Unverstetet, hvor v hørte den medcnske Professor Ole Worm forelæse over Hppocrates Apho- 1) Om den franske Gesandt Grev d'avaux henvses tl Indlednngen. Hans alderstegne Fader, for hvem der tømmes den sdste Skaal, var Jean-Jacques de Mesmes, Segneur de Rossy og Comte d'avaux; han var født 1559 og døde først 1642. >) Det var den sjællandske Rostjeneste, der blev mønstret ndenfor Vester- port,,800 Mand stærk og vel udstafferet*, sger en Beretnng, lgesom den fynske blev mønstret d. 22. August. :

55 rsmer for et fuldtbesat og smukt Audtorum. Han talte just om Blodstyrtnnger og cterede et nteressant Sted af en Parser-Læge HolleruSy der har commenteret Hppocrates vedrørende en halvtressnstyveaarg Mand, der havde mstet henved to Spande Blod, men som dog var kommen sg ved hans Hjælp. Worm bemærkede, at saadant kunde vel ske Frankrg, men kke Danmark og andre koldere Lande, og han anførte de Grunde, hvorfor de franske Læger er mere tlbøjelge tl Aareladnng end de danske og tyske. V besøgte ham derpaa hans Hjem, hvor han venlgst tog mod os. Han vste os mange nteressante Sager, sær sne Bøger, blandt hvlke var et Haandskrft, som ndeholdt de Prvleger, der var tlstaaet Francskanerne af Danmarks Konger, notaralter bekræftede. Ogsaa vste han os et frkantet Stykke Krystal, en halv Fod eller mere Længden, og godt og vel fre Tommer tykt, og som havde en Hulhed Form af et Kors. I dette laa adskllge Relkver, ndvklede Slkeklude, som v løste op og betragtede Relkverne. Der var ogsaa to sammenheftede Pergamentblade, hvorpaa alle Apostlene, tre og tre var afmalede med Chrstus Mdten, og de andre Helgener, fra hvlke dsse Relkver vel sagtens skrev sg. Han fortalte, at han havde faaet dem forærende af en svensk Kaptajn, som han havde kureret for en alvorlg Sygdom, og som havde ført dem med sg fra Plyndrngen af en tysk By. Jeg har saa udførlg fortalt herom, for at de,

56 hvem dsse Sager har tlhørt, kan erfare herom, hvs de maaske vl skaffe sg dem gen og ndløse dem.) Fra Syge og Læger kan man passende gaa over tl de Døde. 20E^ SEPTEMBER var v nemlg tlstede ved Greve Holcks Lgfærd Frue Krke. Først kom nogle Compagner af det kongelge Drabantkorps med Musketterne under Armene og Gaflerne slæbende efter dem paa Jorden.^) Derefter kom de Adelsmænd, der bar Fanerne, paa hvlke den Afdødes Slægtsmærker og Vaaben var afbldede. Derpaa kom en Række Heste med sorte Dækner, førte af sortklædte Rdeknægte; dernæst fulgte en Rytter, ført den Afdødes Rustnng og med blottet Sværd. Bagefter gk en Mængde Skoledrenge klassevs ordnede og under Ledelse af deres Lærere, og efter dem fulgte nogle lutherske Præster deres sædvanlge Dragt. Vdere fulgte en Hob sortklædte Fattge, som bar Voxfakler. Endelg kom en stor Mængde Adelsmænd og mellem dem Kongens naturlge Sønner, som uden Forskel skftedes med de andre tl at bære Ksten. Denne var af Bly og blev derfor baaret paa Skuldrene af tyve Adelsmænd; den var overtrukken med sort Fløjl, paa hvlket et hvdt Kors lyste frem ganske som hos 1) Den beremte lærde Professor Ole H^orm (1588-1654). Hans omtalte Museum, der bestod af alle mulge Mærkelgheder og Kurosteter, men dog mest af naturvdenskabelgt Materale, var en af Kbhvn.s største Seværdgheder og blev senere ndlemmet I det kgl. Kunstkammer. Han var dengang anden Gang gft med Bspedatteren Susanne Madsdatter Den omtalte franske Læge Jacob Hollerus var ded I Pars 1562. «) De lange Stokke med Gafler paa Enden, som Muskettereroe brugte tl Anslag for deres tunge Luntebøsser.

57 os; ovenpaa den var lagt den Dødes Sværd sn Skede og hans Sporer. Strax efter Ksten fulgte tl Hest de to kongelge Prnser, men tlfods den Afdødes Børn og Slægtnnge. Saa kom Kansleren, nogle andre fornemme Personer og Rgsraader; dem fulgte Adelens Damer, og mellem dem den Afdødes Enke, understøttet af to Mænd; de andre gk uden Ledsagere; th det er kke Skk her, at Kvnder selv kke fyrstelge Damer lader sg føre af Mænd, hvlket syntes mg meget besynderlgt. I Krken blev mdt under Bønnerne holdt en lang Lgtale.) Da jeg kke kunde forstaa den, søgte jeg at fordrve Tden med at gøre følgende Dgt: Da Talens Pomp for Store Holck henbrused, Vst for mt Øre og dens skønne Klange sused. Jeg hørte og fornam, skøndt helt ukendt af Manden, En Sorg vel nok saa stor som nogen anden. Hvorfor vel det? Var vrklg Sndet Saa stærkt og dybt af Landets Sorg nedbøjed, Hvad eller var det Ordet, som mg mnded, Og Sorgens Smerte snldelg forhøjed? Maaske! Men Taler kke at forstaa Og te kvær blandt skønne Møer, jeg træffer paa mn Vej For mg slet kke Tden vlde gaa. Og derfor ngen vel saa sorgfuld var som jeg. Th der var utallge fornemme unge Damer, som jeg kke kunde tltale, da jeg ej forstod det danske Sprog. 21^ SEPTEMBER. Medens den polske Gesandt aflagde Besøg hos vor, gk jeg tl Lægen Worm, 1) Lgprædkenen blev holdt af Kongens Hofpræst Dr. theol. Chrsten Jensen.

58 som talte med mg om sne Bøger om det danske og gothske Sprog, og vste mg et gammelt Mndesmærke om Famlen Thotty der havde ført ham nd paa at skrve et og andet om Gothernes Sprog og Sæder og tl nøjere at undersøge dem.^) 22^ SEPTEMBER. Den svenske Gesandt havde Audens hos Prnserne. Prns Chrstan benyttede sg af en Tolk, dermod kke Broderen Frederk, Vor Gesandt havde dog begge Prnserne vst den Ære at svare uden Tolk. Vor Gesandt aflagde først Besøg hos den svenske th de sdst ankomne modtager først Besøg af dem, der allerede er komne. De andre Gesandter hlste kke paa den svenske paa Grund af Krgen og det Had, der hersker mellem dem. 232! SEPTEMBER. Den Dag kom Kanslerne tre Gange tl Gesandten. Jeg var mdlertd hos Ulfeldy som led af en Benskade, der efter de danske Lægers Menng var uhelbredelg; men Aaret efter, da han efter vor Gesandts Raad begav sg tl Pars, blev han dog kureret af en fremragende Chrurg P., en Jøde. Han syntes mg en anden Phloctet af saa hæftge Smerter plagedes han undertden; tl andre Tder, naar Sygdommen havde sat sg ldt og der var Pauser mellem Smerterne, kunde han gaa ved Hjælp af en Stok. Denne Mand havde saa udmærkede Egenskaber og saa stor en Anseelse, at den danske Konge havde trolovet ham med sn højtelskede Datter >) Hermed hentydes tl Worms llle Af handlng fra 1628:.Tulshøj seu Monumentum Strdense In Scana*, der vedrører Monumentet med de to store Runettene ved Landsbyen Str6 Skaane, vedføjet en Slcgttavle over Famlen Thott.

59 Leonora; men han undsaa sg for at stge Brudeseng med en saa fornem Kvnde med st syge Ben, og før Brylluppet fejredes, vlde han derfor udsætte sg for en smertefuld og farlg Operaton. ) 242! SEPTEMBER fandt en Barnedaab Sted Nærværelse af en stor Mængde Hofsnder, og Prns Chrstan holdt Barnet over Daaben. Det gk kke af uden Gæstebud og Dans, hvorved nogle af vore var med. 2525 SEPTEMBER kom den svenske Gesandt tl os med et statelgt Følge. Th paa Grund af den stadge Sknsyge og Msundelse, som raader mellem Svenske og Danske, og som Naboskabet vel er Aarsagen tl, havde de sendt et særlg pragtfuldt Gesandtskab tl Formælngen. De var endnu Sørgedragt paa Grund af, at deres Konge for kke saa længe sden var død.^) Alle var de klædt efter fransk Mode. 1) Corftz Ulfeldt havde allerede Norge 1632, da gen Forlenng, konsuleret sn senere saa gode Ven, han havde Bahus og V- Lægen Otto Sperlng, om denne Benskade, der bestod en Ulcera crurs*, en smertefuld, tdt næsten uhelbredelg Sygdom. Han foretog da ogsaa, Følge Grev d'avaux's Raad, en Rejse tl Pars 1635 forat raadspørge den nævnte Læge, der Hofmans Danske Adelsmænd II S. 237 kaldes den berømte Vundlæge P. Judæus. Han blev da foreløbg helbredet, men fk senere Tlbagefald. I en Afhandlng Tlskueren" 1913 har Lægen Johan Helweg fremsat den Anskuelse, at Corftz Ulfeldt led af Syfls, der senere gav sg Udslag mentale Forstyrrelser. 1832. Gesandten 3) Den svenske Kong Gustaf Adolph faldt ved Ltzen e/n Per Sparres pragtfulde Optræden Kbhvn. svarede kun ldet tl det Indtryk, han senere gjorde Stockholm paa det franske Gesandtskab, som ham fandt»en hel tarvelg og sparsommelg Herre, th Spsesalen, hvor Franskmændene modtoges, var der ngen Tapeter paa Væggene, men kun en blaa Hmmel over Bordet for at hndre Edderkopperne at falde ned Maden.* Per Sparre modarbejdede stærkt de Fordrnger, som Chrstan IV her forelagde ham om Erkebspedømmet Bremen tl Fordel for den udvalgte Prns. Sparre havde ogsaa Ordre tl at have et vaagent Øje med de farlge Planer, der mulgvs blev trufne under den store Sammenkomst af fremmede Gesandter under Brylluppet, sær da Rygtet sagde, at Danmark hvervede Folk Tyskland og Skotland.

60 Gesandten var en af Sverges fornemste Rgsraader, og hans Navn Peter Sparre, Dengang Sverge tlfaldt Carl IX (Gustav Adolphs Fader), var hans Fader tllgemed Belke og Banner, der lgeledes var to af Rgets Stormænd, Følge en efter mn Menng uretfærdg Dom, bleven halshugget, ford de blev den retmæssge Kong Sgsmund tro. Deres Hoveder blev satte paa Lansespdser og ses endnu Stockholm over Sødermanna-Porten, tl stor Harme og Frygt for deres Efterkommere, der dog tjener Staten med Omhu og Iver. Jeg fortæller maaske dette her altfor tdlgt og paa urette Sted, ford jeg frygter for, at mt svage Helbred skal forhndre mg at beskrve den svenske Rejse og hvad der hændte os paa den, saa meget mere som Rejsen tl Sverge foregk under frygtelge Storme. 262E SEPTEMBER besøgte Kanslerne vor Gesandt og søgte at vnde ham ved alle Slags Kneb og Kunstgreb. Men han veg kke en Tomme fra sn engang tagne Beslutnng, kun at vlle træde tlbage for Kejserens Gesandt, og have Rang fremfor alle de andre. De bestræbte sg dermod for at skaffe den spanske Gesandt samme Æresbevsnnger som den franske. Da de var gaaet bort, besøgte vor Gesandt den syge Corftz Ulfeld, tl stor Msfornøjelse for Hofmændene og andre fornemme Herrer, som Gesandten endnu kke havde gjort Besøg deres Hjem.

61 Hos Ulfeld var hans to Søstre. Den ene, CatharnUy var ugft,) den anden, ÅnnUy^) var Enke efter en Oberst, der paa Grund af sn Tapperhed havde været stor Gunst hos den svenske Konge Gustav Adolph og var af ham bleven sendt tl den franske Konge, men blev Ardenner-Skoven overfaldet af Røvere og dræbt med alle sne Folk. Kun Kvnderne undgk den frygtelge Skæbne og fk Lov at drage tl Frankrg, hvor Anna Ulfeld syv eller otte Maaneder begræd sn Ægteherre, hvorpaa hun vendte tlbage tl Danmark. 27! SEPTEMBER besøgte jeg lgeledes Ulfeld sammen med Peter Wbe, der som kongelg dansk Resdent Pars havde været den forladte Enke tl stor Støtte. Hvoraf man ser, hvor nyttg en Stater sender Foranstaltnng det er, at Konger og Mænd ud tl fremmede Natoner for at være deres Landsmænd, som har været nødt tl at rejse dd, tl Hjælp og Bstand; og hvlken grov Krænkelse af Folkeretten de gør sg skyldge, som hemmelgt eller offenlgt antaste Gesandter, lægger Broder, tl hun Karen tl var Huset hos sn 1) Ulfeldt Urup (1611 58) 1640 blev gft med Olaf Brockenhuus tl Hjuleberg (1611 72). Han var fra 1629 tl 1641 Selretær Kancellet og fra 1646 tl 1651 Slotsherre paa Kbhvn.s Slot. Han blev benyttet tl mange vgtge Hverv og deltog Kbhvn.s Forsvar. Han blev beskyldt af Svenskerne for at staa Forbndelse med Corftz Ulfeldt Malmø tl Fordel for de Danske. Karen Ulfeldt døde under Kbhvn.s Belejrng. Hendes Mand blev 1662 Landsdommer Sjælland, men efterhaanden faldt han helt Unaade ved Hoffet og døde Armod og ubemærket. S) Anna Ulfeldt, født 1603, var vstnok en ung Alder bleven Enke efter en dansk Adelsmand Poul Henrksen Ramel tl Osbyholm, der som Oberst svensk Tjeneste deltog Tredveaarskrgen, hvor han blev myrdet. Hun boede som Enke Corftz Ulfeldts Hus med sn Søster Karen, og de søgte at forpurre hans Gftermaal med Leonore Krstne. Denne sger Jammersmndet", at hun blev boende hos dem, saalænge hun levede. I Hofmans Stamtavle anføres hun som anden Gang gft med Johan Ncolaj Folene v. Hammersten.

62 Baghold for dem eller udlover Belønnnger for deres Hoveder. 1) 28^ SEPTEMBER. Da jeg pnte mn Hukommelse Anlednng af Spørgsmaalet om Gesandternes Rangfølge, der blev forhandlet alle dsse Dage, erndrede jeg at have læst hos Andreas AlcatuSy at den franske Konge enhver Henseende var Kejserens Lgemand Magt og Værdghed. For at være skker mn Sag fulgtes jeg med vor Præst tl Claudas Plum^ Professor Cvlretten ved Kjøbenhavns Unverstet,^) for at se efter hans Exemplar af Alcatus, Jeg søgte og fandt Stedet Kaptlet de sngular certamne. før jeg havde nævnt Alcatus, under vor Da jeg, vexlende Samtale paaberaabte mg Baldus som den, der lgeledes stller vor allerkrstelgste Konge paa lge Fod med Kejseren, spurgte han mg, om Baldus var Autortet nok tl at slaa dette fast. Jeg svarede, at en Sag af slg Vgtghed kke støttede sg Grunde tl af den Art; men at jeg øvrgt var en Tlhænger og en Beundrer af de Gamle, og at BalduSj en af de mest fremragende blandt Retsvdenskabens ældste Fortolkere, vel maatte anses for et gyldgt Vdne for sn Td, sær da han som Italener kke skyldte Kongen af Frankrg nogen 1) Der er her udeladt omtrent en Sde af den latnske Text, der vedrører et Mord I Pars, som forefaldt længe efter Forf.s Ophold I Kjøbenhavn og som derfor har llgesaa rnge Interesse som hans Betragtnnger og Udbrud den Anlednng. ) Claus Plant (1585 1649) studerede t Aar ved fremmede Unversteter, tl han 1617 tltraadte Embedet som den første danskfødte jurdske Professor Kbhvn. Han var fre Gange Rektor og blev 1618 gft med Bspedatteren Maren Wnstrup.

63 Forbndtlghed. 1) Og da nu denne Anskuelse, hævdet for saa mange Aar sden af en alvorlg og klog Mand, har holdt sg lge tl vore Dage, og da Frankrgs Konger uden Vold eller Lst eller ydmyge Bønner altd har skudt sg nd under den, og da fremdeles den borgerlge Ret Hævdens Rettgheder altd har været en af de bedste og skreste Støtter, saa undrede jeg mg over, at en Retslærd kke anerkendte Baldus's gamle Vdnesbyrd. Th selv om han ogsaa vlde forkaste denne forældede Graaskæg paa Grund af den barbarske Td, han levede, saa maatte han dog raadføre sg med den nyere Tds Skrbenter, og da først og fremmest med ÅlcatuSy for kke at nævne de to Franskmænd Cujacus og Molnæus denne Forbndelse.^) Med hans Tlladelse vlde jeg strax vse ham Stedet. Da jeg havde gjort det, og han af Respekt for Alcatus's Vden og Autortet gav mg Ret, tlføjede jeg, at det altsaa kke var noget nyt, naar den franske Gesandt gjorde Fordrng paa Rang fremfor de andre Fyrsters Afsendnge. Tlsdst bleve v enge, og efterat v havde nydt elskværdg Gæstfrhed, skltes v som Venner. 29^! SEPTEMBER. Da nu den spanske Gesandt af Kanslerne skkert erfarede vor Gesandts Beslutnng: overalt at vlle være den første baade 1) Petrus Baldus de Ubalds (1323 1400) var en berømt talensk Retslærd saa vel som Andreas Alcatus (1492 1550) fra Mlano, en af Banebryderne for den moderne Retsvdenskab. 8) Jacques de Cajas (Cujacus) (1522 90), en af de berømteste Lærere Romerretten Frankrg. Perre du Mouln (Molnæus) (1568 1658) var fransk reformert Theolog og Professor I Sedan.

64 Sæde og Fremtræden og aldrg at vlle gaa nd paa Jævnbyrdghed, saa udbredte Spaneren det Rygte, at han paa Grund af vgtge Forretnnger var kaldt tlbage af sn Konge, og ndstllede sg tl Afskedsaudens hos den danske Konge. Ja selv fra den franske Gesandt tog han Afsked, det han skjulte sne Følelser som saaret Rval, og gk ombord før Formælngen fandt Sted.^) Vor Gesandt optraadte med stor Kraft denne Rangstrd. Th da han saa, at de Danske mod deres egen Overbevsnng søgte at vse ham og den spanske Gesandt lge Æresbevsnnger, og da de derfor daglg bragte forskellge nye Forslag paa Bane herom, og de danske Rgsraader ved den sdste Forhandlng bl. a. foreslog, at Kongen af Danmark ved Formælngen skulde staa paa den ene Sde og Kejserens Ambassadør paa den anden, og skulde der dernæst gves den franske Gesandt frt Valg, tl hvlken Sde han vlde begve sg, og den spanske derefter træde tl den anden Sde saa bad Gesandten Rgsraaderne, om de skrftlg vlde tlstaa ham denne Valgfrhed. Da de nægtede dette, rejste han sg fra sn Plads og tog strax st Part: Lad kun," sagde han, den spanske Gesandt selv vælge sn Plads; jeg vl da fortrænge ham derfra, og anse den Plads for mn, som han har holdt for den bedste. Th jeg ser, at I lægger Snarer for mn Rettghed, og dem vl jeg hellere sønderrve end løse." Dog vel kke* spurgte M I Følge den trykte Beretnng gk den spanske Gesandt ombord et dansk Orlogsskb,3 Kroner* den 22. Septbr. (g. Stl) for at sejle tl Preussen og derfra rejse tl Polen.

65 de vor Konges Nærværelse?" Hvorfor ej?"* svarede Gesandten, mne Forgængere har gjort det samme Guds Overværelse, Krken, Rom og andetsteds. Ikke er det mn Hensgt, her Danmark, at forsplde den Forrettghed, som v fra Arlds Td har bevaret overfor alle andre Kongers Afsendnge; og hvs jeg gjorde det, vlde I kke kunne paatage Jer Ansvaret overfor mn Herre og forsvare mg." Da han udtalte dsse stolte Ord med Harme, ndsaa de danske Raader omsder, at Grev d'åvaux kke paa nogen Vs kunde brnges tl at opgve noget af sn Værdghed. Drager de Danske da den allerkrstelgste Konges Overhøjhed Tvvl, vl maaske en og anden spørge? Ingenlunde! Men de frygter Østerrg og vover kke at krænke det og andre Regenter, endskøndt de vel vde (saa oplyste som de næsten alle er), at efter hele Hstorens Vdnesbyrd tlkommer Forrangen Frankrg. Sden, naar jeg kommer tl at tale om den preussske Fred, vl jeg udførlgere afhandle denne Matere og berette hvad andre Natoner mener om den Tng.) 1) Dsse endeløse Forhandlnger om Gesandternes ndbyrdes Rang og deres Plads ved Højtdelghederne og Sæde ved Taflerne forskaffede den danske Konge og hans Raadgvcre mange Bryderer og Fortrædelgheder, og beskæftgede kke alene de Paagældende selv, men var ogsaa Genstand for megen Omtale blandt Folk. Som ovenfor bemærket, var den polske Gesandt den eneste, som var eftergvende og fordrngsløs paa dette Punkt. Ikke saa med de andre. Den franske Gesandt hævdede ved denne, som ved alle andre lgnende Lejlgheder, tl det yderste sn Konges Fordrng paa Forrang frem for alle andre kronede Hoveder, hvlket han støttede paa de Forrettgheder, Paverne havde tldelt ham, den allerkrstelgste Konge, samt paa forskellge Natoners Indrømmelser og lærde Forfatteres Vdnesbyrd. I Ogers fortsatte Rejsebeskrvelse fortælles stadg om denne Rangstrd. (Se Iter Poloncum S. 314 og 374 flg.) Den svenske Gesandt stllede ved st Møde Kbhvn. den samme Fordrng om Forrang paa Grund af det nære Slægtskab mellem Danmarks og Sverges kongelge Huse, og da han kke naaede denne, trak han sg tlbage fra alle

66 301! SEPTEMBER nvterede Ulfeld mg tl Mddag med to henrvende unge Kvnder, den ene var lgesaa skøn som den anden var klog. Den sdste hed Anne Sehested; hun hørte tl Kongens Døtres Hof og stammede vstnok fra Fyen.^) Den anden Isabella Grebn var fra Norge og kunde ved st skønne Aasyn og st elskværdge Væsen gøre st Land Ære.^) Naar de tldækkede Haaret, saa de saa troskyldge og ærbare ud som vore Nonner; men naar de slog Haaret ud og lod det bølge frt Lokker (hvlket de gjorde tl Glæde Festlgheder og lod sg næppe se, det han som Paaskud angav Sorgen over Gustaf Adolphs Død og nylg stedfundne Lgbegængelse. Han blev mdlertd kongelgt beværtet sne Gemacker 1 paa Slottet. Den spanske Gesandt vlde dermod kke stkke op for den franske, og da han, som desuden havde ventet at blve udnævnt tl Repræsentant for selve Kejseren, ogsaa her saa sg skuffet, da denne overdrog Hertug Frederk af Holsten-Gottorp dette store Æreshverv, forlod han Kbhvn. Dagen før dennes Ankomst, under Paaskud af vgtge Forretnnger andetsteds. At den danske Konge og Rgsraadet var mere tlbøjelg tl at sympathsere med de Gesandter, der forlangte Lghed, end med dem, der forlangte Forrang, var kke, som Oger sger, af Frygt for at fornærme Huset Østerrg, af hvlket Danmark ntet havde at frygte; men det var jo og for sg mere naturlgt at behandle alle de Gesandter, der var mødt ved Formælngen paa samme Maade, end at fornærme nogle ved at foretrække andre. Ved den spanske Gesandts Flugt, den svenskes Tlbageholdenhed og den polskes Lgegladhed blev de værste Anstødssten bortryddede. Dog maatte jo selve Kongen Festens straalende Sol af Hensyn tl dsse Rangstrdgheder udeblve fra Bryllupstaflet, og skøndt Grev d'avaax ndrømmede den kejserlge Gesandt Hertug Frederk nogle Forrettgheder Fremtræden og Sæde, greb han dog, som man vl se, flere Gange Lejlgheden tl at vse sg umedgørlg og stejl Etkette-Spørgsmaal. 1) Anna Sehested tl Sndbjerggaard (1616 65) var en Søster tl Hannbal Sehested og tl Karen Sehested, som 1631 blev Hofmesternde for Kongens Bern, og som altsaa lader tl at have havt hende hos sg som de kongelge Børns Omgangsvennde. Hun døde ugft. 2) Anna Elsabeth v. d. Groeben, født 1612, var en Datter af fhv. Jægermester hos Kongen Chrstopher v. d. Groeben tl Ftzbandt, der døde 1617 som Lensmand tl Verne Kloster torgc, og Jytte Henrksdatter Gyldenstjerne {1582 1642), der blev gft anden Gang 1622 med Ejler Urne tl Rudbjerggaard (død 1640). Elsabeth v. d. Groeben havde været trolovet med Hans Urne, hendes Stedfaders Broder, men han døde 1626, og hun blev 1635 gft med Corftz Ulfeldts Broder Flemmng Ulfeldt tl Orebygaard (1607 57), hvor hun døde 1690, 78 Aar gammel.

67 for deres Gæster), straalede alle de Yndgheder frem, som man fnder hos Frankrgs og Englands smukke Kvnder. ISTE OKTOBER gk v th Rejsende maa bese og undersøge altng nd en Have, hvor v spllede Galeto. Det bestod et langt Bræt, hvorpaa man lader en Metalskve snurre rundt. Af Værten blev v trakterede med Druer, som efter Farven at dømme var helt modne, men smagte sure. Imdlertd var den unge Parser, som havde sluttet sg tl vort Følge, ) bleven grovelg fornærmet af en dansk Krgsmand, og Danskeren havde nægtet at kæmpe med ham, da han sendte ham en Udfordrng. Parseren brød da nd Huset, hvor Danskeren sad og spste, pryglede ham med sn Stok og slog ham tl Jorden, og da han vlde rejse sg og forsvare sg, fk han et Kaardestk Laaret. Da Gesandten fk Nys om dette, gav han Ordre tl, at den unge franske Herre og hans Kammerater strax skulde forlade Byen. Naar han tog saa strængt paa Sagen, var det kke paa Grund af det Saar, den anden vel havde fortjent, men ford den offentlge Skkerhed var bleven krænket, det han voldelgt var trængt nd en Borgers Hus. Ulfeld beordrede et Frspand tl de bortdragende Franskmænd. Det var tre fortræff'elge Krgere, som ellers havde opført sg godt; men hvs Selskab v paa Grund af den ulykkelge Hændelse nu maatte gve Afkald paa. 1) Mr. Beaalea, se Sde 38.

68 Samme Dag aflagde Johan Oxensterna^ Søn af den svenske Rgskansler, paa sn Tlbagerejse fra Frankrg gennem Danmark, et Besøg hos vor Gesandt. Det var en smuk og velskabt Mand, derhos klog og meget dannet. Da han noget ubetænksomt var redet nd Slotsgaarden, jagede den vagthavende Offcer Hesten ud, og Skldvagten Porten, som kke havde forhndret dem at komme nd, fk en Dragt Prygl. 2DEN OKTOBER. Vor Gesandt gjorde Genbesøg hos Oxenstjernay som den næste Dag rejste vdere tl Sverge.!) 3D1E OKTOBER holdt Hertug Frederk^) af Hol- 1) Det var Rgskansleren Axel Oxensternas Søn Oberst, senere Rgsmarsk Johan Oxensterna (1611 57), der havde været Felten Tyskland under Gustaf Horn og nu var paa Hjemrejsen tl Stockholm. «) Hertug Frederk III af Holsten-Gottorp afgk med et Følge af 300 Personer d. 21. Septbr. fra Gottorp over Flensborg, Aabenraa, Assens, Odense, Nyborg, hvor han for Vandets Skyld" maatte tøve tre Dage. D. 19. kom han tl Korsør og vdere over Rngsted og Roesklde tl Kbhvn., hvor han ankom d. 3. Oktbr. og fk en pragtfuld Modtagelse med Velkomsttale af den tyske Kansler, Dtlev Reventlow, Forærng af herlge Rdeheste tl Indtoget osv., hvorom kan aenvses tl den trykte Beretnng, Regæ Nuptæ, der bl. a. meddeler, at,hans Fyrstelge Naades Offcerer, Hofjunkere og Adelspersoner var kke alene vel udmonterede, men endog deres Trompetere, Paukeslagere, Enspændere, Staldknægte, Kokke, Vnskænkere og andre henved 50 Personer, og derover var alle I rødt og gult klædt med to Rader Guldsnore, Ærmerne Skjorterne af hvdt Sølv-Tabyn (o: vatret Slke), Kapperne af rødt Klæde underforet med Fløjl.* Hertug Frederk af Gottorp (1597 1659), der jo som Dattersøn af Kong Frederk II var en Neveu af Chrstan IV blev Hertug 1616 og regerede 43 Aar. Han var en meget dannet og kundskabsrg Fyrste, der med stor Snldhed og dplomatsk Kløgt, støttet af kloge Raadgvere, arbejdede for sne poltske Maal, at forøge sn fyrstelge Uafhænggbed. Forholdet mellem ham og Kongen var paa den Td nogenlunde godt, men hans senere Forbndelse med Sverge greb skæbnesvangert nd Danmarks Hstore. Han ægtede 1630 Kurfyrst Johan Georg af Sachsens Datter Mara Elsabeth (1610 84), der 1634 efter en nylg overstaaet Barsel følger ham tl Kbhvn. tl hendes Søsters Bryllup med den udvalgte Prns, ved hvlket han skulde være den tyske Kejsers Repræsenunt. Med Hensyn tl Hertug Frederks Hof og Famle paa den Td kan henvses tl den engelske Gesandt Robert Sdneys Dagbog 1632 (D. Mag. 3 R. I, Sde 12 flg.) der omtaler ham lgesaa velvllgt som han taler nedsættende om Chrstan IV's Hof GUckstadt.

sten som kejserlg Sendebud st Indtog Kjøbenhavn. Med ham kom hans Broder Johan})y Bskop af Lbeck, og tre Brødre, Hertuger af Sønderborg,^) en Greve af Mansfeld ^) foruden et stort og anseelgt Følge. Vor Gesandt sendte dem Herrerne Avaugour og Molan Møde. 4! OKTOBER. Vor Præst dsputerede nogle Tmer med en Mand fra Pommern, der havde gjort sg tl af at kunne gendrve Troen paa Skærslden ud af selve Krkefædrene. Det førte kke tl noget. Th han væltede kke Skærslden over Ende, saaldt som han satte noget tl af sn gode Menng om sn Vdenskab. 51]! OKTOBER tlbragte jeg og Avaugour med at aflægge flere Besøg hos nogle af den fornemste danske Adel. Om Eftermddagen gk jeg op paa Børsen for at blade Bøger og betragte andre Tng og Varer. Derhen kom ogsaa Kongens Døtre med kvndelgt Følge. 61! OKTOBER besøgte vor Gesandt den svenske, som Dagen forud havde været syg af Darrhoe. Selve den udvalgte Prns, hvs Formælng nu skulde 1) Hertug Frederks Broder Johan (1606-55), som 1632 havde deltaget Krgen under Gustaf Adolph, var 1634 bleven Bskop af Lbeck. Han boede paa st Slot Eutn og var en svagelg Mand med store vdenskabelge Interesser. De tre af var: Hans Chrstan der 1627 2) Hertuger Sønderborg (1607 53), havde arvet det meget forgældede Len efter sn Fader, Hertug Alexander, men først overtaget det 1633, da hans Moder forvaltede det medens han deltog Krgen Tyskland. Alexander Henrk (1608 67) der gk kejserlg Tjeneste og blev Oberst og Katholk, og Ernst Gånther (1609-89), der tog Tjeneste Danmark og færdedes ved Hoffet. Han gftede sg med en Datter af den ovenfor nævnte Hertug Phlp af Glacksborg og oprettede Augustenborg af nogle Sogne, som han købte af Kongen. Han blev Stamfader for Huset Augustenborg. 3) Vstnok Grev Johan Georg v. Mansfeldt (1593 1647), der 1 Tredveaarskrgen havde tjent den kejserlge Hær Ungarn, og senere deltaget Krgen mod de Danske 1627, under hvlken han kom dansk Fangenskab.

70 gaa for sg, led 6 å 7 Dage af samme Svaghed og havde Feber. 7DE OKTOBER. Medens jeg paa Børsen gennemsaa Landkort hos Bogføreren d&n Jansonske Boglade, besøgte den polske Gesandt vor og beklagede sg for ham over, at han havde faaet en mndre høflg Modtagelse af den kejserlge Gesandt, som han just kom tlbage fra. Dette havde tl Følge, at vor Gesandt, der kke vlde lade sg berøve noget af sn Værdghed, sendte Avaugour forud tl den kejserlge Gesandt for at udforske hvlken Modtagelse han vlde faa. Paa st Spørgsmaal fk han kke noget bestemt Svar, dog blev det gvet at forstaa, at den kejserlge Gesandt var Hertug af Holsten og derfor stod Rang om end med en vs Forskel med Kongen selv. Hvortl Frankrgs Gesandt bemærkede, at han vlde hlse paa ham kke hans Egenskab af Holstens Hertug og Regent men som Kejserens Gesandt, og at han derfor vlde agttage samme Optræden som han havde brugt overfor Kejserens Gesandter Rom og Venedg, ) >) Den omtalte trykte Beretnng stemmer overens med Slange om denne Sags Forløb. Grev d'avaax anmeldte st Besøg hos Kejserens Gesandt, Hertugen af Gottorp, men forlangte at blve placeret paa den fornemste Plads (den højre I Sde) Gemakket og at blve ttuleret.excellence'*. Han vlde da bruge Ttlen,Hans Fyrstelge Naade" tl svare, at ngen Fyrste Hertugen. Denne lod det romerske Rge ttulerede en anden Fyrste Excellence, men at han som scdvanlg vlde bruge Ttlen: Eders Kærlghed", og at han, som repræsenterede Kejseren, kke vlde ndføre noget nyt ved Besøg eller Sammenkomster. At Greven tlbød at kalde ham Fyrstelg Naade* var kun selvfølgelgt, saasora ban med saadan Ttul var født tl Verden og saaledes ud sn Vugge var bleven kaldet, osv." Som Følge af dette Svar opgav den franske Gesandt at aflægge Beaøg bos Kejserens Repræsentant, og de høje Herrer saaes kun ved Festlghederne.,Man sger*, tlføjer Slange,,at Kongen for sldg fortrød det, band taa mange store Poteatater tl denne Høytd hafde Indbuddet.* (N. Slange, Chrstan den Fjerdes Hstore. Kbh. 1749).

71 8^ OKTOBER, som var en Søndag, begav jeg mg tl det kongelge Kapel og saa der den kejserlge Gesandt sdde ganske alene den forreste Stol. I de næste sad de danske Prnser og de andre Herrer, hver efter sn Rang. Præsten, som prædkede, var ført en Kjole af Slke-Damask, bar Handsker og havde Hovedet ubedækket, hvlket syntes mg upassende. Før Prædkenen blev en latnsk Psalme sunget tl Instrumenters og Orgelets Ledsagelse; men efter Prædkenen en Vexelsang paa Tysk, taget af dette Evangelum: Naar Du er buden tl Bryllup, da sæt Dg kke øverst," hvlket passede udmærket tl Lejlgheden. Vor Gesandt spste for sg selv for at faa Td tl at skrve Breve. Hos den kejserlge Gesandt, var der dermod den ganske Dag uophørlgt Drkkelag, saa at de fleste maatte ledes drukne hjem. Imdlertd lod hans Kansler ) vor Gesandt vde, at hans Herre laa tlsengs, hvorfor der kke kunde gves ham Besked om den Audens, han havde ønsket samme Dag. V overgav vore Breve tl Pars tl en Købmand, som stod Begreb med at sejle tlbage tl Frankrg, og som var kommen tl Danmark for at sælge Knplnger, ponts coupés & passemens, som var forbudte Frankrg. 9DE OKTOBER fejrede Lutheranerne Mchaéls Fest med samme og mulgvs endnu festlgere Gudstjeneste end om Søndagen alt tl Ære for 1) Dr. jur. Erk Hedemann fra Depholtz Hannover havde været Kansler hos Hertug Georg af Luneborg, før han 1628 blev Kansler hos Hertugen af Gottorp. Han døde 1636.

72 de Skytsengle, som ogsaa Lutheranerne ære. De synge den samme Lovsang tl Musk og Orgel, som bruges den katholske Krke, og de rnger med Klokkerne som hos os vexelvs og efter Takten. Om Eftermddagen gk v udenfor Porten for at beskue de Æreporte, der var rejst Anlednng af den fyrstelge Bruds Indtog. 10^ OKTOBER. Endelg oprandt den Dag, paa hvlken Kurfyrstnden af Sachsens Datter, Prnsesse Magdalena Syblla under stor Pragt holdt st Indtog Kjøbenhavn.) Alle Byens Gader og 1) Kurfyrstnde Magdalene Sbylle af Sachsen (1587 1659) rejste med sn Datter, den Danmark ventede Brud, sne Sønner, Kurprns Johann Georg (1613 80) og Kurprns August (1614 80) samt et Følge paa 532 Personer og 479 Heste, fra Dresden den 18. August. Rejsen var yderst besværlg de af Krgen hærgede Lande. Den 5. September kommer de tl Magdeburg, hvor Elendgheden er forfærdelg, undertden kan kke engang de fyrstelge Herskaber fnde Nattely, men maa overnatte deres Vogne. Endelg den 17. Septbr, kommer de tl Gottorp, hvor de blver tl den 20. hos Kurfyrstndens Datter og Svgersøn. De holstenske Adelsmænd eskorterede med Rostjenesten Bruden fra Segeberg tl Rendsborg, hvor slesvgske Adelsmænd afløste dem og fulgte hende tl Koldng, hvor Chrsten Thomesen Sehested og Otto Skeel modtog hende udenfor Byen, alt efter Kongens Ordrer og paa den statelgste Maade. Vejret var smukt og mldt under hele Rejsen. Men Kurfyrstnden befnder sg kke vel Danmark. Denne ellers saa dygtge og fromme Dame, der var bekendt for sn Overtro, lder meget af Hjemve. Hun skrver tl Kurfyrsten dat: Goldngen (o: Koldng) den 23. Septbr.: Den Allerhøjeste være vor Ledsager tllands og tlvands 1 Jeg ønsker af ganske Hjærte at være hjemme gen, th her er Landet værre med Trolddom end Henneberg. De fornemste Adelsdamer er lutter Hexe. Jeg er først gaar med det ene Ben Danmark, men Landet behager mg Ikke og jeg vlde nødg bo her. Jeg lover vort Land Messen, og man vore Mesnere forekommer dette Sted meget spansk. I Holsten boer bedre og det er en bedre Naton. Jeg forbander den danske Trolddom. Jeg haaber, at det vl gaa bedre Kbhvn., naar v er kommen over Land og Sø. Jeg ser nok, at her er Mangel paa Folk, der kender Hofmaner (de Hofwes). Den gode Konge koster det meget.* Fra Jylland blver den store Mængde Mennesker sat over tl Mddelfart som Hofpræsten skrver,ln darzu berelteten Schffen und Schutten ncht ohne confuslon und gefahr". Den 2. Oktober blev de overført fra Nyborg tl Korsør paa,arken» eller.chrstans Ark", et Orlogsskb, som Kongen havde ladet rgt udstyre og som Præsten omtaler med stor Begejstrng. Rejsen fortsættes tl Antvorskov, hvorfra Kurfyrstnden skrver: V er gaar brudt op fra Nyborf og kommen over Bcltet godt stlle Vejr. Er lykkelg kommen hertl; her

73 Stræder var overalt besatte af Borgerskabet under Vaaben. Alle Vnduer, Boder og Trbuner var fulde af adelge Damer og fornemme Borgerkoner, som var kommen sammen fra det hele Land for at overvære Skuet. Vor Gesandt kom forb dem alle paa sn Vandrng tl Ulfeds Hus, hvorfra han skulde betragte Optoget.^) Han tog Plads en Karnap, hvor han selv uset kunde agttage alt. Klokken halvgaaen fre kom først nogle Eskadroner danske Ryttere; Spdsen for dem red deres Trompetere og Offcerer. Derpaa fulgte den kongelge Marstal følgende Orden: Forrest red en Paukeslager, som trakterede de to Pauker, der hang paa begge Sder af Hesten; han var en rød Slkeklædnng. Derpaa fulgte tyve tl tredve Trompetere samme Dragt med deres Sølvtrompeter. Saa red Pagerne frem,^) de var klædt paa samme Vs, men paa Hovedet bar de Hatte af samme har før været et Kloster, et smukt Sted, lgger særdeles venlgt. Kongen har her et overordentlg smukt Stutter. Intet Sted har behaget mg bedre her Danmark, th her synes jeg halvt at være Messen, ellers har her kke været rart. Gud være lovet for Messen." Rejsen gk vdere over Slagelse, Rngsted, Rosklde, og den 10. Oktbr. gk Indtoget for sg, som den ængstelge Præst skrver:»mt hochster Solenntet, doch wegen so velfaltger Ablosung grober Gestck und Morser dadurch de Rosse geschrecket und grosse Schaden verursachen konnen, glcklch verrchtet*. (Se K. A. Muller. Kurfrst Joh. Georg I, sen Famle u. Hof, Dresden 1838, samt Den sachs. Hofpræst Poul Robers Lgprædken ved Kmjkr. U. v. Grnrods Begravelse København. Wttenberg. 1635). 1) Corftz Ulfeldt ejede kke nogen Gaard Kbhvn. før han læ? købte den store Grund paa Graabrødetorv. Før den Td var han ndlogeret hos Hofmønsterskrver Hans Bojesen; men hvor denne boede, savnes der Meddelelse om.! ) Oger kalder dem paa Latn : puer honorar, hvlket Schlegel oversætter ved Spesjungen", et Udtryk man ogsaa har paa Dansk: Sptzdrenge" eller Spyddrenge, der vel bedst kan gengves ved Pager eller Edelknaber, skøndt dsse Betegnelser bruges senere særlgt for sg. Rangfølgen ndenfor Krgerstanden for de unge Adelsmænd betegnedes tdlgere ved Knabe, Sptsdreng, Smaasvend (famulus). Væbner (Armger) og Rdder (mles), men dsse Betegnelser forsvnder eller forandrer Betydnng allerede Mdten af det sextende Aarhundrede.

74 Form som frygske Huer, ndvrkede med Guld og Perler; Haanden førte de et Spyd. Nu fulgte de ædle kongelge Blodsheste, som var udstyrede med de kostelgste Dækkener og som blev ført ved Haanden, hver af sn Rdeknægt, der selv var tl Hest. Derpaa kom Prnsens Heste, mndst lge saa pragtfuldt og kostbart udrustede. Nu kom hele den danske Adel, ført af fre Hofmarskalker; 1) derefter Hertugen af Holstens, den kejserlge Afsendngs Følge. Selv var han kke med, saa ldt som nogen af de andre Gesandter eller selve Kongen; dermod var alle de andre Hertuger af Oldenborg [Glcksborg] og Sønderborg tlstede saavel som Hertugen af Holstens Broder, og Hertug Frederk, Kongens næstældste Søn, der udfoldede den største Pragt Klæder, Ædelstene og Heste. Den udvalgte Prns red ganske alene,^) ledsaget af en stor Skare Fodgængere, og efter dem fulgte Rgets Stormænd og alle Rgets Raader, hver efter sn Rang. Derpaa skred Hertugerne af Sachsens Følge frem. Først kom en Eskadron Hestfolk med hævede Værger, og det bragte mg tl at mndes, hvad jeg ganske vst kke selv har set, men som 1) Den trykte Beretnng:,129 danske Adelspersoner alle paa det kostelgste klædt, deres Sadler overmaade beslukne eller bræmmet med Sølv og Guld, manges Hestetøj af del rent Sølv forarbejdet." *) Den svagelge Brudgom havde været syg længere Td,saa at han formedelst Legemets store Svaghed maatte holde sg ved Sengen ndtl Prnsessens Ankomst, da det lod sg tl Bedrng mærkelg ansee ved vsse Tegn tl bestandg Helbred". (Den trykte Beretnng). Den 7. Oktober modtog han paa Sengen sn Fætter, den kejserlge Gesandt, Audens, og kunde ^temmelg frsk og veltlpas* være tlstede og modtage sn Brud sn fulde Pragt. Der blev ved denne som ved alle slge Lejlgheder særlgt lagt an paa at fremføre de edlette Heste kostbart opsadlede.

75 jeg erndrer at have læst og ofte hørt fortælle af mne Forældre, hvorledes dsse Folks Forfædre blev kaldt tl Hjælp af oprørske Franskmænd, og hvorledes de da plyndrede vore Godser ved Lore, og hvordan de spredte Relkverne af vore Helgener rundt om og omdannede deres Skrn og Kar tl Skaale, Drkkebægre og Kander. Dette tænkte jeg paa, medens de drog forb. ^) Herrerne af Sachsen havde ogsaa medført en stor og ædel Hestebestand. Derpaa kom den høje sachsske Adel tl Syne, og dernæst to Prnser, Brudens Brødre, og lge efter dem fulgte en forgyldt Vogn, eller snarere en Trumfvogn, formet som en Oval, trukken af 6 Heste. I den sad den fyrstelge Brud, hendes Søster og Moder, omgven af Schwezere og Lakajer, der var klædt sort og gult Fløjl. 2) Derpaa kom to andre Vogne, af hvlke den ene var en Gave fra Kronprnsen tl hans Brud, og den anden fra Kongen; de var begge tomme. Dernæst kom endnu nogle flere, hvlke Prnsessens Damer sad. Alle bar de Haaret efter fransk Mode og bar kke Slør som de danske Damer. De fordunklede dog aldeles kke dsse, th de danske Kvnder er langt smukkere. De øvrge Kompag- 1) Oger tænker paa den store protestantske Hær, som I August 1587 under Anførsel af Faban v. Dohna kom Huguenotterne tl Hjælp mod det lgstske Part Frankrg. ') Den trykte Beretnng meddeler, at denne Vogn var dannet som de romerske Trumfvogne, helt forgyldt bagtl, og for stod Cupdo ganske forgyldt førende Kogger og Bue, pegende paa et brændende Hjærte fuldt af Luer, derhos fortl mdt ud stod en forgyldt Ørn. Vognen er vorden skatteret paa 9000 Rdlr." De omtalte Schwezere" var 12 Drabanter schwezersk Dragt paa gammel tysk Maner med gennemskaarne vde foldede Buxer af gult og sort Taft, med store sorte Spanner eller Hatte og sorte Kapper."

76 ner af det danske Rytter sluttede den hele Processon. ^) Imedens Folkemængden spredte sg og nden man atter kunde vende tlbage tl Slottet, gk Gesandten nd Wbes Hus, hvor han endnu ej havde været. 111! OKTOBER. Jeg, Præsten og Braccon fra Metz, en god Ven af Ulfeld og en elskværdg og dannet Mand, besøgte flere af Kjøbenhavns lærde Mænd, som allerede paa Grund af den nærstaaende Pest fererede. Og for kke at udsætte vore Maver for at skulle tømme altfor mange Pokaler, gk v for at forlyste vore Øjne med Skuet af Lnedanserne, og fra dem gk v hen tl den herlge Organst, som fyldte kke blot vore Øren, men ogsaa hele vort Snd med de skønneste Meloder.^) 1) Ogers Beskrvelse af Modtagelsen 1/2 Ml udenfor Byen som af selve Indtoget gver et rnge Begreb om dets Solenntet" og Pragt. De trykte Beretnnger fortsætter saaledes: I saadan Skk rykkede de afsted tl Stadsporten, [hvor] der var anstllet 10 store Fyrmørsere, som blev antændt, og spllede Fyrkransene overmaade Luften med stor Lyst at se paa for alle. Strax derpaa blev løsnet alle Stykkerne paa Voldene, saavelsom og paa Skbene. Fra Vesterport, ^om de drog ndad, tl Slottet var sat 8 Faner velrustede og udstafferede Borgere, (hver Fane med sn Kulør eller Farve den ganske By gennem n arms staaende saare skønt udpudsede, og vare mange velforsøgte unge Karle dertl kommanderet) tl begge Sder af Gaderne god Orden og Skk, hvs Kolonel og Anfører var højvse og velforfarne Borgmester Renhold Hansen [se Sde 31] ud sort Habt paa en hvd Hest. Nærmere Slottet stod Kongens Lvkompagner alle ud blaa Kjortler. Paa Broen nd tl Trappen den nderste Plads var stllet 100 kongelge Drabanter, alle klædt rødt Fløjl foret med gult Taft med 5 Rækker Guld- og Solvsnorer rundt om besat. Med saadanne Klædnnger blev 18 Edelknaber, 50 Muskanter, 24 Trompetere, 8 Lakajer, 2 Paukeslagere foræret, mange Staldknægte havde Køllerter med røde Atlaskes Ærmer og Fløjels Buxer. Hans Kongelge Majestæt fortøvede Prnsessens Ankomst den nderste Plads paa Slottet, hvor hun blev undfangen og af Hans Majestæt ndtl st Gemak ledsaget. Strax derpaa blev de 8 Faner Borgere ført om for Slottet og skød Salve en efter anden, dermed blev blæst tlbords med 24 Sølvtrompeter, 2 Paukeslagere, og enhver st Gemak, Bom tlkom, er bleven trakteret.* *) Chrstan IV var bekendt som en stor Muskelsker og hans Kapel»kappedes med de berømteste, ja overgk de fleste" (se Angul Hammerch,.Musken ved Chrstan IV's Hof. Kbhvn. 1892, Sde 18 og 55). Denne Forf. benytter meget Ogers Bog, meo tør Ikke afgøre, hvlken af de mange udmærkede Or- (snster Kbhvn. denne hentyder tl.

77 121! OKTOBER. Gesandten gjorde sn Opvartnng hos Hds. Durchlautghed Prnsessen af Sachsen og hos hendes Moder Churfyrstnden. De stod under en Baldakn. Noget derfra var deres Hofdamer og Æresjomfruer opstllede en lang Række, de var klædte helt efter fransk Mode, men havde ntet af den franske Elegance og Lvlghed. Prnsessen var en blaa saakaldt ungarsk Dragt, med ndvævet Guld og Sølv; Moderen var sort. Gesandten komplmenterede dem paa den vndende og elskværdge Maade, som han forstaar, og de nejede hver Gang han bukkede, hvorefter han kyssede dem paa Haanden, efter at han først havde berørt deres Klædnng, og overgav derpaa Bruden Breve fra Kongen og Dronnngen af Frank- Under hans Tale var en sachssk Adelsmand rg. tlstede som Tolk og svarede paa Prnsessens Vegne. Derfra gk v nd hendes Brødres, de sachsske Hertugers Gemak, hvor de modtog Gesandten ved Døren. Han henvendte Ordet tl dem begge paa én Gang, og den samme sachsske Adelsmand, som var deres Hovmester, var Tolk;) th ngen af dem kunde tale andet end deres Modersmaal. Om Eftermddagen, da jeg var paa Børsen den Elzevrske Boglade, tltalte den berømte Mathematker Longomontanus^^) en fordums Dscpel og Ven af Tycho Brahe, mg og sagde, han havde Lyst at 1) De unge Prnsers Hovmester hed Appellatonsraad Conrad v. Ensedel 2) Bondesønnen fra Lomborg ved Lemvg, den berømte Astronom og Mathematker, Chrsten Sørensen Longomontanus (1562 1647), Tyge Brahes mest trofaste Dscpel og Medarbejder, var Professor ved Unverstetet Kbhvn. fra 1605 tl han døde 85 Aar gammel.

78 sende nogle mathematske Skrfter tl Frankrg. Da jeg betragtede den gamle Mand, hvs Ydre jeg kendte af Beskrvelse, spurgte jeg: Er kke Du Longomontanus?" Og da han bekræftede dette, hlste jeg ham ærbødgt, og talte med ham om MornuSy som var hans Ven, og om Bulaldus, som baade var hans og mn Ven.^) V gk derpaa sammen hen og beskuede en Lykkebod (saadan en som v paa Fransk benævner blanque.^) Han talte ogsaa meget med mg om Petavus og om dennes Skrfter mod Scalger.^) 132! OKTOBER. Vor Gesandt havde Foretræde for den udvalgte Prns for at frembære sn Lykønsknng Anlednng at hans Bruds Ankomst og hendes Skønhed og Fuldkommenhed; hvlket Prnsen paahørte med fornøjet Mne. Ved hans Tlbagekomst mødte de to sachsske Hertuger op med et stort og glmrende Følge. V ledsagede dem tl tlbage deres Gemakker. Jeg skal kke undlade at omtale, da det vel kan nteressere Læseren at erfare noget om tyske Skkke, at der sden Holstenernes og Sachsernes Ankomst blev forbrugt en saadan Masse 01 og ^) Johan Baptstes Mornus (1583 1656) var en berømt fransk Astronom og Mathematker, og Bullaldus (Ismael Boulleau) (1605 94) en lgeledes dalevende fransk Lærd. eret,at anrette en Lykkepotte*, og lgeledes faar Forstanderne for de Husarme Septbr. Tlladelse tl dette forestaaende Blager at oprette en Lykkepotte.,En Borger skal ndsættes tl at paase, at der kke denne ndlægges flere blnde Sedler end tlberlgt er.* Det har altsaa været et Slags Lotter eller Tombola.») Den lærde franske Vdenskabsmand Donysus Petavus (1583 1652; og vstnok den franske Flolog, Professor Leyden Josephus Justus Scalger den yngre (1540-1609).

79 Vn, at baade Spsesale, Sovegemakker, Forstuer og Forhaller lgefrem svømmede. Og for at aflede og udtørre dsse Søer blev der overalt paa Slottets Trapper med lge stor Afstand anbragt Kar og Tønder, hvor de drukne og fugtge Drkkebrødre nok saa bekvemt kunde komme af med deres Overflod og lade Vandet; th kke blot de adelge Herrer, men ogsaa de Tjenere og Drabanter, som stod paa Post for Gesandternes og Fyrsternes Forgemakker, skyllede store Masser sg af de dyreste Vne (th alt er dyrt dette Land). Ikke var Mands Mnde en saa stor Fest funden Sted, ej heller haabede man, at den maatte komme gen. Den danske Herold kunde Anlednng af dette Bryllup sge det samme som den romerske fordum om Romernes Jubelfester: at Folket vlde se saadanne, som ngen nulevende havde set Mage tl eller vlde faa at se. Th hverken har Fyrster altd Lejlghed tl at ndbyde andre Fyrster tl slge heller vlde Danmark oftere kunne Festlgheder, ej bære saa store Bekostnnger eller det danske Rgsraad og Folk gve st Mnde dertl. Th dette Land styres kærlgt og vselgt af Kongen med Hensyn tl Folkets Tarv. Den daværende Konge fortjente vel for sn Omsorg for Undersaatterne og sn lange Folket hyldede hans og kloge Styrelse af Rget, at ældste Søn, hvem han ved Forskrfter og st Exempel lgeledes havde lært Kærlghed tl Natonen; og derfor havde Folket ogsaa saa at sge forenet sg om Omkostnngerne ved hans Blager. Ikke er det nødvendgt, at jeg her gør Rede for

80 alle Omkostnngerne ved Bryllupsfærden; lad det være nok med (hvad jeg hørte af Folk, der vdste Besked), at der var bleven ndkøbt Vn for 100000 Daler. 14^ OKTOBER ndbød to af Rgets fornemste Raader vor Gesandt og de andre Gesandter og fyrstelge Personer Kongens Navn tl den allernaadgste Kronprns's Formælng den næste Dag. For at ngen skal tro, at dette gk for sg med faa og jævne Ord, saa maa han vde, at selv Indbydelserne tl Almuesfolks Bryllupper kke plejer at forebrnges uden udstuderet og kunstlet Tale. Men for at man bedre kan følge med, vl jeg opskrve Gesandternes og Fyrsternes Navne: Chrstan IV^ Konge af Danmark. tl Chrstaty Prns af Danmark.^) Frederky hans Broder. Hertugen af Holsten [Gottorp], Kejserlg Gesandt. Hertug Johan, hans Broder. Phlpy Hertug tl Holsten [Glcksborg], Johan Chrstany Hertug tl Sønderborg. Alexander Henrk. Ernst Gnther, Phlp Ludvg, ogsaa af det Sønderborgske Hus. Chrstan August, Pfalzgreve ved Rhnen, Hertug Bayern.2) 1) I Schlegels Oversættelse kaldes Tronfølgeren stadg, Kronprnsen", men denne Betegnelse bruges kke det 17. Aarhundrede. Kongens ældste Sun kaldtes»prnsen*, en yngre Søn,prnceps* paa Latn, men kke offcelt Prns; 1 Almndelghed var de jo Hertuger. I forelggende Oversættelse afogers Rejse er Tronfølgeren overalt kaldt,dcn udvalgte Prns", saaledes som hans Samtd ber Landet benævnede ham. ) Samtlge dsse Personer er nævnt foran undtagen den tolvaarge Pfalzgreve Chrstan Augu«t af Sulzbach (1622 1708), der var Hertugen af Gottorps Følge, ford han var en Søn af Hertugens Søster Prnsesse Hedevg og Pfalzgreve Aagast af Sulzbach, der var død 1632.

81 Johan, Hertug Phlp af Holstens Søn. Johan Georgy Kurprns af Sachsen. Hertug August, hans Broder. Kurfyrstnden af Sachsen, deres Moder. Hertugnden af Holsten [Gottorp], hendes Datter. Hertugnden af Holsten [Glucksborg], Phlps Gemalnde. Greven af Mansfeld, og mange andre fornemme Herrer. Gesandter: Den kejserlge, nemlg Hertugen af Holsten [Gottorp]. Den franske: Claude de MesmeSyGvQyQ 2f AY2\x, Den polske: Ncolaus Korff fra Lvland, Kommandant af Wenden. 15^ OKTOBER, som var en Søndag, blev Slotsporten besat med stærk Vagt. Medens Lutheranernes Gudstjeneste paa vanlg Vs blev afholdt Kongens Kapel, fejrede v Katholker sammen med nogle af det polske Følge, som daglg kom tl os for den Sags Skyld, vor Messe hjemme for os selv. Ved et lykkelg Træf lød Evangelets Ord: Hmmerg er lg en Konge, som gjorde sn Søns Bryllup«. Kongen af Danmark slog samme Dag otte tl Ordensrddere hele Hoffets Nærværelse ( mne Tanker for at knytte dem med saa meget stærkere Baand tl Sønnen); mellem dem var Corftz Ulfeld, Denne Orden blev ndstftet af Chrstan /, Stamfader tl den nu regerende Kongefamle, og [Tp-] Oldefader tl den nuværende Regent, Chrstan IV;

82 den kaldes den hellge Jomfrues eller Elefant-Ordenen. Halskæden er nemlg sammensat af gyldne Elephanter, Symbolet paa Klogskab og Tapperhed, og ned derfra hænger den hellge Jomfrus Bllede, som de paakalder om Bstand og Guds Naade, hvs Luther da gver dem Lov dertl.^) Klokken 2 om Eftermddagen begav Gesandterne sg prægtgt Optog tl det kongelge Slots Forhal; de danske Adelsmænd, som var gvne dem tl Opvartnng, gk Spdsen. Først blev Kejserens Ambassadør ndladt, og da han traadte nd Slotsgaarden, stødte en utallg Skare Trompetere deres Horn, og med samme Fanfarer modtog de vor Gesandt saavelsom den polske. Den svenske var kke tlstede, men var bleven sne Værelser; Kongesorgen forhndrede ham at være tlstede ved Fester af denne Art.^) Kejserens og Kongen af Frankrgs Gesandter hlste her for første Gang paa hnanden, th den franske Gesandt vlde kke besøge den kejserlge paa Grund af Rangstrdghederne mellem dem. I den anden Del af Kongeborgen var allerede forlængst en meget stor og gammel Sal ndrettet tl denne Festlghed og rundt om og oppe og nede beklædt med Tæpper. For at komme dd maatte 1) Kongen slog kke 8, men 12 Adelsmænd tl Rddere af Elefanten, det samme Antal som ved Chrstan IV's Rdderslagnnger 1616 og 1633. Det er lgeledes fejl, at Ordenen ogsaa havde Navn af den hellge Jomfrus Orden. Jomfru Mares Bllede havde vel sn Td været brugt som Ordenens Sndbllede, men var for mange Tder sden afskaffet, saa Oger kunde have sparet sg sn sarkastske Bemærknng. Om Rdderslagnngen, se Tllæget. ') I en af de trykte Beretnnger hedder det:»den svenske Hr. Abgesandt har Ikke engang vllet comparere hos Acten, eftersom han kke kunde komme overens med de andre Gesandter om Sædet".

83 man gaa over Slotsgaarden, der var helt fyldt af ansete kjøbenhavnske Borgere. Alle v, som hørte tl Gesandternes Følge, gk sammen med den danske og tyske Adel først nd. Fra Altanen lod Pauker og Trompeter deres Toner lyde vdt og bredt over hele Slottet og rystede dets Mure. De danske Damer havde allerede ndtaget deres Pladser skøn Orden paa Trbuner og Gallerer. Ind traadte saa Prnsen mellem sn kongelge Fader og Hertug Frederky der begge var ens klædte Sølvmors Dragter med ndvævede Guldblomster. Prnsen, der var en endnu kostbarere Dragt, bar paa Hovedet en Krone besat med Damanter og Perler. Sværdets gyldne Skede var tæt besat med Damanter, og hans Guldsporer med samme Stene. Hans Halskrave saavelsom Haandlnnngerne, der ellers sædvanlg er af Lærred, var oversaaet og vævet med Perler, saa at de var helt stve. Efter Prnsen fulgte de tre Gesandter, den kejserlge, den franske og den polske; derefter kom de øvrge Fyrster og efter dem de danske Adelsmænd og Raader. Efter at dsse efter deres Rang havde taget Opstllng Salen, kom omsder Bruden. Foran hende skred 24 Kærtesvende af den danske Adel. Mdten omvundne Faklerne var paa med røde og gule Slkebaand, og Kærtesvendene havde om deres Hals Baand af samme Farver, som hang bagud ned over deres Kapper. Et behagelgt Skue afgav denne Hymens udvalgte Præsteskare; kke én af dem var vansret af Bleghed eller Magerhed. Da de kom nd Salen, delte de

84 sg to Rækker; og nd mellem dem skred Bruden, ført af sne Brødre. Derefter fulgte hendes Moder, Kurfyrstnden, og hendes Søster, gft med Kejserens Gesandt, og dernæst de andre Kvnder af fyrstelg Byrd, samt Kongens naturlge Døtre, som her regnes for ægte.^) For at man kan vde, hvlken Rangfølge der endelg efter saa mange Strdgheder agttoges, skal det bemærkes, at den udvalgte Prns stod mellem Kongen og sn Broder paa det fornemste Sted Salen; paa højre Sde havde han den kejserlge og polske Gesandt. Men tlvenstre stod Prnsessen mellem sne to Brødre og hun havde paa sn venstre Sde den franske Gesandt og Kurfyrstnden. De nævnte t Personer stod altsaa opstllede paa samme Lne. Alle de øvrge fyrstelge Personer, baade paa Mands- og Spndesden, vare opstllede to Rækker lgeoverfor hnanden. Men de danske Rgsraader stod lgeoverfor Br udeparret og Gesandterne,^) saaledes at 1) Kongens Døtre med Krsten Munk kan kke kaldes naturlge"; de var ægtefødte, da Krkens Indvelse havde gjort deres Moder tl Kongens lovlge Hustru tl»venstre Haand". Kongen havde dette Ægteskab 12 Børn, af dsse levede 1634 fem Døtre og en Søn, samt den kasserede Frøken**, som Kongen kke vlde anerkende. Ved Brylluppet har næppe andre været tlstede end Sophe Elsabeth, der blev gft 5 Dage efter, Leonore Chrstne og den 12aarge Greve af Holsten og Slesvg, Rgsgreve Valdemar Chrstan (1622 56), der var paa Sorø Akadem. Elsabeth Augusta var kun to Aar og Tvllngerne Chrstane og Hedvg kun 7. *) Fyrstelge Personer Polsk Gesandt Kejserlg Gesandt Kongen Den udv. Prns Hertug Frederk Sachssk Kurprns Bruden Sachssk Kurprns Fransk Gesandt Kurfyrstnden

85 der lodes en stor frkantet Plads fr, og her blev Tronhmlen stllet op, støttet af de tre Fyrster af Sønderborg og Greven af Mansfeld. Imdlertd blev nogle af Davds Salmer sunget paa Latn af Sangere, blandt andre: Nu prser Gud, vor Frelser." Derefter traadte en luthersk Præst nd under Tronhmlen;^) han bød Brudefolkene lgeledes at trne nd under den, og en lang Tale paa Tysk mndede han dem om Ægtestandens Plgter og udtalte tlsdst de sædvanlge højtdelge Ord. Derpaa faldt Fløjter og Trompeter paany nd med muntrere og kraftgere Toner, medens Brud og Brudgom tog Plads paa Brudesengen. Efter at Musken var hørt op, traadte en sachssk Adelsmand, som repræsenterede Kurfyrsten, frem 2) og stllede sg ved Sengens Fod, hvor han efter Skk og Brug opregnede alle sn Herres Navne og Ttler og formanede Brudgommen at vse sg sn Brud huld og tro. Paa denne Tale svarede Prnsens Marskalk 3) paa samme værdge Maade, det han lgeledes gjorde Rede for sn Herres Herkomst og Fortjenester, og 1) Det var den for sn Strdbarhed bekendte, meget begavede og meget orthodoxe theologsce Professor Sorø, Chrstanus Matthæ fra Dtmarsken (1584 1655), som Kongen havde hdkaldt for at forrette Formælngen, ved hvlken han paa Tysk talte over den 128. Salme. Bryllupsprædkenen udkom Trykken 1637. 2) Vstnok den sachsske Gehemeraad Caspar v. Ponckau tl Gratz (Grotzch?). 3) Dnes (Donysus) v. Podevls var en pommersk Adelsmand, som tdlgere havde været Marskalk gottorpsk Tjeneste, men c. 1630 blev Marskalk hos den udvalgte Prns, for hvem han ordnede Ægteskabsforretnngerne Sachsen 1634.. Efter c. 1641 at have trukket sg tlbage fra denne Stllng tl sne Godser Sønderjylland, som han havde erhvervet ved Gftermaal, blev han stadg anvendt I dplomatske Hverv. Han fulgte Prnsen paa dennes Rejse tl Sachsen 1647 og døde faa Dage eller Uger efter denne Dresden.

86 lovede paa dennes Vegne al den begærede Kærlghed og Troskab, ja endnu mere, om mulgt var. Derpaa blev efter Skk og Brug Konfekt budt omkrng og Vn gyldne Skaaler som en Mundsmag paa det forestaaende Gæstebud. Nu blev Flaget hejst paa Slottet, og derefter drønede tre Gange 700 Kanoner fra Byens Volde og den kongelge et vedvarende Ekko vdt Flaade, saa at det gav og bredt hele Norden.^) Derefter opløste Forsamlngen sg og alle begav sg tl deres Værelser. Klokken 6 blev Gesandter og Fyrster kaldte tl det kongelge Taffel ved Paukers og Trompeters Klang. Et langt Bord var dækket og besat med Retter, saaledes at der mellem dem lge Afstand stod tre pragtfulde Opsatser, som man kalder Skueretter, lavede af Vox, Gps eller Sukker, malede med forskellge Kulører og forgyldte, de herlgste Arbejder, som forestllede Jagtscener, Trumftog, Jagtens og Kærlghedens Gudnder, Amorner og mere af den Slags. Hvad de vrkelge Retter angaar, saa var de sandt at sge mere efter dansk Smag, men ngenlunde efter vor. Jeg vl blot nævne Tallet paa dem. Der var anrettet sex Fade eller Skaale efter hnanden, saa kom en Skueret, saa atter sex og en Skueret, og atter saaledes fremdeles. Paa den anden Sde stod et Skænkebord, besat med alle Slags Bægre, Pokaler og Drkkekar, hvor tre Mundskænke, klædte hvdt Ln 1) Oger overdrver vstnok denne Salut. Den trycte Beretnng meddeler, at efterat Kongens Lvkompagn nedenfor Slottet havde skudt n Salver, blev der ogsaa saluteret fra de dér opstllede 16 store Metalstykker, samtdg med 37 Stykker paa Voldene og 240 paa Kongens Orlogsskbe.

87 lgesom Offerpræster, uophørlgt udskænkede alle Slags ublandede Vne tl dem, der forlangte det eller smeltede Sukker dem og blandede dem. Og kke blot Gæsterne ved Bordet drkker og skaaler med hnanden, men ogsaa Tlskuerne, der staar omkrng, drkker hverandre tl, og under mægtg Støj, som forhøjes ved Larmen af Trom- de hverandre tl at peter og Fløjter, tlskynder drkke, omfavner hnanden og tlsværger hnanden ubrydelgt Venskab. Dog dette Gæstebud savnede sn fornemste Pryd, Kongen af Danmark selv, som spste for sg alene paa Grund af Rangstrdgheder om Pladsen. Tl Haandvadsken rakte Rgskansleren Haandklædet tl Kejserens Gesandt, Rgsmarskalken tl den franske Gesandt, og Rgens Admral tl den polske. Præsten forrettede Bordbønnen. Bordordnngen var denne. For Enden af Bordet sad Brud og Brudgom med Kroner paa Hovedet; Brudens Haar hang paa gammeldags Vs ned ad Ryggen. Hendes Dragt var af Sølvmor ndvævet med Blomster; paa alle Sder var den smykket med gyldne Spænder og kostelge Stene. Paa højre Sde af Bordet og tl højre for Prnsen sad den kejserlge Gesandt, og derefter den polske. Efter dem var et Mellemrum, hvor Forskæreren stod. Derefter kom to sachsske Prnser, og efter dem en anden, der skar Retterne for. Saa fulgte de to sønderborgske Prnser og Greven af Mansfeld. Men paa Brudens venstre Sde lgeoverfor Kejserens Gesandt sad den franske; derpaa fulgte Kur-

88 fyrstnden og hendes Datter, Hertugen af Holstens Gemalnde, saa Hertug Phlps Gemalnde, Brudgommens Broder Prns Frederk, Hertug Phlpy Hertug Hans, Hertugen af Holstens Broder, den trede Prns af Sønderborg, to andre unge beslægtede Prnser Hertugen af Holstens Følge, og endelg Hertug Phlps Søn. Gæstebudet varede næsten sex Tmer; dog blev Maden kun baaret frem tre Anretnnger, beregnet Desserten; hver Gang skftede ogsaa Skueretterne. Musk af alle Slags, Fløjter, Strygenstrumenter og Orgel forlystede mdlertd Gæsternes Øren og skærpede Appetten og Tørsten, og enkelte Sangere traadte frem og sang lystge Sange, saa at Gæsterne skoggerlo; hvor bdende og uartge de var, kunde jeg slutte af Fruentmmernes Mner og Rødmen. Men ntet gk for sg med saa megen Højtdelghed og med saa mange Ceremoner som de Skaaler, der blev drukket for Kongernes og Fyrsternes Sundhed, og som blev forkyndt ved Trompeters og Paukers Klang nde Slottet, og udenfor fandt Genklang over Hav og Sunde ved Kanonernes Torden. Norge og Sverge kunde høre det, og skkert ogsaa den svenske Gesandt, som var bleven st Kammer. Trolg ogsaa den spanske Gesandt, hvem nogle mente paa Grund af Modvnd endnu befandt sg de nærmeste Farvande. Efter at Taflet var hævet og efter en halv Tmes Hvl, begav alle sg tl Rddersalen, hvor Bryllupsdansen skulde gaa for sg Bruden med sne

Kærtesvende Spdsen. Efter at alle og enhver havde ndtaget deres behørge Pladser, opfordrede fre Generalmarskalker,!) ^jer ogsaa bar Fakler, Prnsen af Danmark tl at træde Dansen; og han bød strax Bruden op. Foruden de fre Marskaller bar fre Prnser af kongelgt Blod lgeledes Kærter. Denne festlge Fakkeldans tl Trompeters og Paukers Klang er alene forbeholdt Konger og Fyrster, medens Strængespl og Gger alene er for den gemene Mand. Dansen gaar for sg paa denne Vs: De fre Marskaller gaar foran to og to og træder Dansen Haand Haand; derefter kommer de to fyrstelge Brudeførere, dernæst Brud og Brudgom, og tlsdst slutter de to andre Prnser Processonen. Og nu følger alle nøjagtgt de fordansende Marskalkers Svng ud og nd og Trn frem og tlbage. Den næste, som tog Del denne Dans, var Kejserens Gesandt, den trede den danske Konge. Vor Gesandt vlde kke være Fjerdemand, da han stedse havde udtalt, at ngen maatte komme mellem ham og den kejserlge Gesandt. Saa traadte da den polske tl; og derefter de øvrge Fyrster, som efter Rang dansede med de fyrstelge Fruer og Frøkner. Imdlertd fortsattes Drkkelaget, og en af de fornemste, hvs Navn jeg vl forte, 1) I Anlednng af Brylluppet var der udnævnt flre General-Marskalker, der synes at have havt det Hverv at repræsentere ved Festlghederne, nemlg Wenzel Rothkrck (se Sde 27), Palle Rosenkrantz (Sde 109), Dnes Podevls (Sde 85) og Jørgen Brahe tl H vedholm (1585-1661), der havde deltaget Kalmarkrgen og nu var Lensmand paa Hagenskov, en meget rg og anset Mand, som blev kaldt den llle Konge Fyen". Han var 1627 Generalkommssær under Kejserkrgen og blev brugt forskellge Sendelser tl Udlandet og andre vgtge Hverv. 1644 blev han Rgsraad.

90 banede sg lfærdg Vej gennem Mængden, men naaede kke Udgangen tdsnok, og maatte brække sg. For os mere fntfølende og uerfarne Franskmænd var dette en ny og hæslg Oplevelse; men efter to Aars Samlv med hne Folk tog v den Slags med mere Ro. Dansen afbrødes af et Fyrværker, og alle strømmede tl for at beskue de spllende, lynende og luende Flammer. Imdlertd trak Brudeparret sg tlbage tl det ægteskabelge Sovegemak: Stjernerne funklede og ene Hmlen var Vdne tl deres Pagt." ) 16^ OKTOBER blev vor Gesandt af Rgsraaden Ulfeld^) Kongens Navn ndbudt tl at overvære Formælngshøjtdelghederne og derpaa følgende Aftentaffel. Men han bad sg undskyldt hos Kongen med, at han holdt Sengen hele Dagen eller lod, som han gjorde det paa Grund af den gennemvaagede Nat. Fra den nyformælede Brud blev der endelg ved en sachssk Adelsmand overbragt Gesandten en Krans af Perler og Ædelstene; det samme skete efter Skk og Brug ved de andre Gesandter og Fyrster. Klokken 3 begav Prnsen Følge med de andre Gesandter og Fyrster sg nd den store Sal. Derefter traadte Bruden nd mellem Kongen og Hertug Frederk. Prnsen tog Plads under Tronhmlen tlhøjre, og næst ved ham den kejserlge og den polske Gesandt; tlvenstre under den aabne Hm- 1) Vrgls Ænede, IV Sang. ) Chrstopher Ulfeldt, se Sde 18.

91 mel sad Bruden med Kongen ved sn Sde, og hendes Moder og Søster. Præsten traadte nu frem paa Gulvet og holdt en Prædken, henvendt tl Brudefolkene; da han havde sluttet, knælede Brud og Brudgom ned paa Hynder, og Præsten læste Velsgnelsen over dem. Da de havde rejst sg og atter ndtaget deres Pladser, traadte Prnsens Marskalk^) frem og tlsagde Bruden paa hans Vegne et fast Lvgedng. Den sachsske Adelsmand traadte da frem for Prnsen og takkede ham paa hans Hustrus Vegne. Kongen lod derefter ved den tyske Kansler Bruden brnge sn Bryllupsgave. Herpaa nærmede Kejserens Gesandt sg Følge med en af de fornemste Hofmænd og overrakte lgeledes sn Gave. Vor Gesandt holdt sg dermod borte, ford hans Konge kke kendte denne Skk, som hos Franskmænd, Italenere og Engelskmænd kun fnder Sted ved Bryllupsfester blandt Folket, og derfor kke havde bestemt nogen Gave for Bruden. Derefter bragte den polske Gesandt sn alene uden Ledsager eller Fortaler, og derefter de andre fyrstelge Personer, Mænd og Kvnder, hver efter sn Rang.^) ) Dnes Podevls. *) Gaverne var meget kostbare. Kongens Skænk var en over al Maade stor og skøn Damant- Halskæde skatteret paa 100,000 Rdlr". Prnsen gav lgeledes et Halssmykke tl 50000 Rdlr. og Kejseren en Kæde tl 10000 Rdlr. osv. Kurfyrstnden af Sachsen skrver fra Kbhvn. tl sn Gemal: De Hochzet st glcklch vorber. De Danen haben de Pretosen der Prnzessn alle herausgerssen und gewogen wenn der ; Kong ncht sonst so beraus grosse Courtose zegte, ware dess unertraglch. De Ketten neben den Contrefats sollen nun auch ausgethelet werden, so wet wr rechen konnen, frchte aber, es wrd ncht langen, denn sehr vel her auszuthelen st, und E[uer] L[ebden] Reputaton zu erhalten muss man zu ehren ncht sparen.* Prnsessen lod ogsaa tl alle Muskanterne og sne egne Trompetere uddele Kranse af spunden Sølvtraad besat med smaa Perler, som de skulde bære paa Armen, og lgeledes fk alle Rgens Raad og fornemme Offcerer Rget skønne Perlekranse".

92 Man begav sg derpaa tl Taflet samme Orden, som Dagen forud, kun at den polske Gesandt nd- vor fraværende Herres Plads. Efter mt Skøn tog var alle denne Dag meget bedre og kostelgere klædte end Dagen forud, ja Brudens Dragt var helt oversaaet med Perler. Under Maaltdet blev der udført al Slags Musk og Sang. En Ctherspller traadte helt hen tl Prnsen øverst oppe ved Bordet og foredrog tl sn Cther (som v Franskmænd kalder Sster) nogle lystge Vser. Derpaa blev Dansen paabegyndt, som Dagen før og som Hyldest Bruden tl deltog mere end 50 danske Damer den; de havde Haaret opsat efter fransk Mode, men om de har bevaret denne Mode, kan jeg kke sge. 17^ OKTOBER. Ved Taflet, der begyndte Klokken 5 om Eftermddagen og varede tl Klokken 9, havde Prnsen og hans Gemalnde veget den første Plads ved Bordet for Kejserens og Frankrgs Gesandt. Prnsen sad paa højre Sde af Kejserens, og den polske Gesandt paa venstre Sde af den franske. Bruden sad mellem sn Moder og Søster, Hertugen af Holstens Gemalnde. Traktementet var alle Dage lge overdaadgt, og der randt de samme Floder og Strømme af Vn.^) Derpaa begav man sg over tl Rddersalen, hvor en Maskedans, en Ballet, skulde opføres, den var overordentlg pragtfuld og varede to Tmer. 2) Der var kun én Række Stole. Den første Plads 1) Altsaa heller kke den Dag deltog Kongen TaBet. *) Se Tllæget.

93 ndtog Kejserens Gesandt, den anden den franske, den tredje den polske, den fjerde Kongen af Danmark, den femte Kurfyrstnden, den sjette Hertugnden af Holsten, den syvende Bruden, og den sdste den udvalgte Prns. Storkansleren Chrstan Frs^ en høj og anseelg Mand, allerede tlaars, var de andre af de tlstede, men stod op tllgemed Fornemme og Rgsraaderne, th dsse Herrer er nu og da ogsaa Tlskuere ved den Slags Lystghed. De sachsske, holstenske og danske Damer stod smukt Række og Geled. Men Indholdet af denne Ballet sprnger jeg over, da jeg kke skrver for Dansemestre og Fløjtespllere; men blot tlsgter at gve et svagt Begreb om dsse Folks Sæder og Skkke. Da omsder Balletten var forb, dansedes der paa fransk Maner, og Kongens Døtre og de unge Hofmænd, blandt hvlke Hertug Frederk førte an, morede sg med at trække Dansen ud saa længe som mulgt, naturlgvs for at vse deres Kunstfærdghed og høste Ros for deres flttge Øvelser. Men Kongen blev utaalmodg over at sdde stlle saa længe med tør Mund og begav sg tl Skænkebordet og fk de andre med sg, undtagen den franske Gesandt. Denne nærmede sg de Dansende og sagde Kongens Døtre, medens de dansede ud og nd, fne Artgheder th de forstaar Fransk; og da Dansen var tlende, vedblev han at tale med dem. I Begyndelsen svarede de kun ldt og forlegent, men saa kom den udvalgte Prns tl, som omfattede dem med stor Kærlghed. Frsk Mod

94 Sophe!" sagde han, Frsk Mod Leonora! faa Munden paa Gled og vs, at I ogsaa kan Fransk; I faar kke saa snart gen saa god en fransk Konversaton!" Da de ldt efter trak sg tlbage for at skfte Klæder, forsvandt Gesandten med det samme, da han flygtede for at slppe for Drkkelaget. Men de kom saa gen dejlge hmmelblaa Dragter. Jeg syntes, det var Srener jeg saa, sær da jeg havde saa mange for Øje, der opslugtes af Drkkelagets uhyre Hav. ) Imdlertd havde Kongen befalet, at man skulde brnge ham en umaadelg stor forgyldt Bolle fyldt med Vn^ saa stor, at den næppe kunde bæres af en kraftg Mand med begge Hænder. Kongen greb den rask (jeg frygtede for, at han skulde tømme den ganske alene), satte den for sg og fyldte fre Bægre af Indholdet, som han fordelte tl lge saa mange Herrer. Han drak saa Kejserens Gesandt tl, og Gesandten gjorde ham 1) Leonora Chrstna (1621 98) var dengang 13 Aar. Hun var tl st sjette Aar blevet opfostret af sn Mormoder, Ellen Marsvn, og kom derpaa en kort Td tl Nederlandene, men fra hun var otte Aar blev hun opdraget hjemme under hendes Fader, Kongens egen Opsgt. Samtdg blev Leonora Chrstnay 9 Aar gammel, trolovet med Kongens Kammerjunker, Corftz Ulfeldt. Slge Barneforlovelser var hne Tder meget almndelge Samfundets højere Krese. Mærkelgt er det, at hun vrkelg synes allerede som Barn at have sluttet sg tl ham med en Inderlghed og en hensynsløs Trofasthed, der stod sn glmrende Prøve hendes ulykkelge Lv. Om hendes Opdragelse og Stllng Hjemmet, hendes udmærkede Aandsevner og energske Karakter henvses tl Brket Smth's store Værk: Leonora Chrstna Grevnde Ulfeldts Hstore. At hun allerede sn unge Alder vakte Opmærksomhed ved sn Skønhed og sn yndefulde Optræden har v Ogers Ord for, og her skal kun bemærkes, at den unge Dame, der spllede en saa fremragende Rolle ved de pragtfulde Hoffester, paa st Legeme bar slemme Spor af de Rs, som Hofmesterndcn Karen Sehested nylg havde mshandlet hende med. Den raa og haarde Behandlng, hun led under, fk paa den Td sn Ende, da hun fandt Lejlghed tl at klage over den tl Corftz Ulfeldt, der netop ved Sophe Elsabeths og Chrstan Pentz's Bryllupsfest den Anlednng havde en hæftg Scene med Karen Sehested, der farte tl dennes Afsked fra sn Stllng. To Aar efter, d. 9. Oktbr. 1636, stod Leonore Chrstnas eget Bryllup. Enhver Dansk kender hendes Levned.

95 Besked. Vor Herre vlde kke have undgaaet sn Skæbne, hvs han kke Tde havde reddet st Sknd. Polakken slap dermod kke, hvlket Kongen satte stor Prs paa, ford han gjorde alle og enhver Besked, som det sg hør og bør mellem ærlge Folk, uden Lst og Svg. 18^ OKTOBER blev Hertug Phlps unge Søn, som hans Hustru faa Dage fornden var nedkommen med, holdt over Daaben Rddersalen. ) Paa Grund af den afvgende Relgon ønskede vor Gesandt kke at overvære denne, og fandt derved et passende Paaskud tl at unddrage sg det paafølgende Gæstebud, tl hvlket Fyrstnden, Ulfeldernes Moder og to andre fornemme holstenske Damer var ndbudte.2) Denne Gang deltog Kongen af Danmark Maaltdet. Øverst ved Bordet sad den kejserlge og den polske Gesandt, Kongen tl højre for dem, Kurfyrstnden tl venstre, og de øvrge efter deres Rang. Efter Taflet blev Rddersalen opført en tysk Komede med stor Pragt.^) Først vste Hymens Gud sg Følge med to Cupdoer. I Sang ønskede han de Nyformælede Held og Lykke Ægteskabet, og 1) Oger tager Fejl det var en Datter, som Hertugnden af Holsten- Glcksborg bragte tl Verden den 2. Oktober. Hun blev naturlgvs døbt Chrstane og blev 1650 gft med Hertug Chrstan af Sachsen-Merseburg, Kurfyrst Johan Georg af Sachsens trede Søn, der dog kke var med tl Brylluppet. De døde begge 1691. ') Dsse Damer havde staaet Fadder tl den llle Fyrstnde. Ulfeldternes Moder, Brgtte Brockenhuus, blev der derved vst en stor Ære. Hun var sden 1630 Enke efter Rgskansleren Jacob Ulfeldt og boede ellers paa sn mødrene Gaard Urup Jylland hvor hun døde 1656, 76 Aar gammel stor Fattgdom. 3) Efter Maaltd", sger den trykte Beretnng, blev en skøn Komede leget paa den store Sal om den Konge Aqulpne, som førte den skønne Ortham bort." Det er det ene af Hans Laurembergs omtalte Dramaer.

96 de to Amorner svarede gentagne Gange: Vvat, Vvat Chrstan^ Vvat Vvat Magdalena Sbylla!*^ Kejserens Gesandt sad øverst, derefter Kongen og saa den polske Gesandt. 192! OKTOBER var Hvledag for Damerne. Men Mændene fortsatte lge ufortrødent deres Drkkelag.) 2021 OKTOBER. Kommandanten Gluckstadt, en By, som lgger ved Elben Holsten, [Chrstan] PentZy en meget rg Mand, fejrede st Bryllup med Sophe Elsabethf Kongen af Danmarks naturlge Datter. 2) Ved denne Højtdelghed førte den kejserlge og den franske Gesandt Brudgommen; Kongen og den polske Gesandt Bruden. Omtrent Klokken 10 ledsagedes Brudeparret fra Rddersalen, hvor Fakkeldansen havde fundet Sted, tl Sovegemakket, og ogsaa dér blev tl Trompeternes Lyd 1) Den trykte Beretnng:, Næste Dag, som var den 9,, blev Hs. Kejserlge Majestæts Gesandt og andre tlstedeværende kongelge Bundsforvandte ndbudt tl Mddagsmaaltd af Hs. Kgl. Majestæt Haven [Rosenborg] og der kostelgt trakterede, og kom Hs. Majestæt med de fyrstelge Personer først om Aftenen ved 6 slet nd gen paa Slottet. Var der og samme Aften forordnet, at en anden Komede skulde have været ageret, men efterd de kom velbeskænkede fra Haven er denne Aften uden vdere Festvtet gaaet ganske stlle a/.» Det bemærkes, at den svenske Gesandt var tlstede Haven, da den polske var fraværende. *) Sophe Elsabeth (1619-57), Kongens næstældste Datter med Krstne Munk blev 1629, kun 8 Aar gammel, forlovet med Chrstan Pentz, en ubemdlet Adelsmand af mecklenburgsk Slægt, der ejede et llle Gods Holsten. 1627 blev han Hofjunker hos Chrstan IV, hvs Yndest han vandt den Grad, at ban forlovede ham med sn Datter og 1630 gjorde ham tl Guvernør Glck- stadt og fungerende Statholder Holsten. Han repræsenterede det kejserlge Part ved Hoffet som alle Kongens tyske Raadgvere, blev Rgsgreve 1636 og spllede en meget betydelg poltsk Rolle. Efterhaanden tabte han sn Indflydelse ved sn forandrede Optræden, han forfaldt tl Udskejelser, og det sges, at Sophe Elsabeth, der skal bavt en msundelg og voldsom Karakter, ødelagde hans Lv. Han blev efterhaanden sndssyg og døde 1651. Sophe Elsabeth sluttede sg derefter tl sn Søster Leonore Ulfeldt og døde hos sn Moder pat Boller 1657.

VER.\ DELTNEL\TI0 ACTVS SOLEMNIS QVO SER":^DANIÆ.8a:REXCHR

ISIV^fNOBILES QVOSDAM EQVESTRT DIGNITATE ORK\RE SOLETp^D

97 (hvlket det llle Rum klang ret lde) danset og drukket. Ved dette Blager blev ogsaa et herlgt Fyrværker afbrændt. I den ydre Slotsgaard var opført et Stllads af Træ, aabent tl alle Sder. Paa det var opstllet et langt Bord, dækket med sexten Kuverter; der var det samme Antal Stole og Gæster, under hvlke der var nedgravet lgesaa mange Bomber. Pludselg blev hele Bygnngen med Vægge og Tag stukket Brand, og en Tmes Td luede Ilden og gnstrede og flammede, medens Gæsterne sad ubevægelge. Da de saa havde fjernet sg, gk de underjordske Maskner af sg selv strax af med saa stærk Larm og Brag, at hele Staden rystede derved.^) 21^ OKTOBER blev der, som de foregaaende Dage, holdt stort Taffel ved Hove, hvorved vor Gesandt var tlstede saavelsom Dagen forud. Ellers var det kke denne saa alvorlge Mands Vane dag- ^ lg at splde sn Td paa slge Gæstebud, men under et eller andet Paaskud plejede han at holde sg borte. Denne Gang blev Taflet holdt om Mddagen, kke om Aftenen. Da det var tl Ende, blev den nyformælede Brud, den dejlge Sopha, ført nd Rddersalen, hvor Bryllupsgaverne blev overrakt hende. Først skænkede Kongen sn højt- Bordservce tl 2000 elskede Datter et sølvforgyldt 1) Den trykte Beretnng meddeler: Dansen varede tl 10 slet om Aftenen, derefter blev et stort Fyrværker antændt og derhos blev en Tragede spllet om nogle Dyder og Laster og samme Tragede endte ved Mdnat. Hvorhen den var stllet [o: hvortl den hentydede] er let at forstaa. Om Natten Kl. 3 var sket en Ildebrand Byen, men formedelst Hs. Majestæts Nærværelse og flttg Forsynng med Vand blev den snart dæmpet, dog fk et stort smukt Hus Skade af Ilden. Havde Vnden været stærk som den næste Dag, havde Ilden gjort større Skade, og den ganske Stad været Fare*.

Dukaters Værd. Derpaa traadte Kansleren frem og lagde sn Gave paa Bordet, som dér var opstllet, derefter Marskalken og alle de andre. De adelge Damer bragte dernæst Gaver; de gk frem kke efter deres Ægteherrers Rang, men efter deres Ægteskabs Alder. Saaledes gk Kanslerens Frue efter en, der tdlgere var bleven gft. Det samme blev agttaget blandt Mændene, for saa vdt kke særlge Hædersposter gav dem særlg Rang.) 22^ OKTOBER. Denne Dag og Natten forud rejste der sg en saa stærk Storm, at den rev Tagstenene af adskllge Huse, knækkede Masterne paa mange Skbe, drev nogle paa Grund og andre paa Klpper. Den spanske Gesandt mødte denne frygtelge Storm, før han kunde naa Land. V saa det Skb, hvorpaa han var afsejlet, komme tlbage halvt som Vrag med knækkede Master og Ræer, hvlket nok kunde gøre os betænkelge, da v skulde rejse næste Maaned paa en endnu farlgere Aarstd. Komede; jeg saa blot Slutnngen, Om Aftenen, samme Dag, blev spllet en anden ford vor Gesandt, som hverken overværede Spllet eller Taflet, beholdt mg hos sg; th han skrev Breve tl Frank- 1) Den trykte Beretnng: Det har alle Mennesker bekendt, som det saa, at de Ikke tl nogen Bryllupshøjtd havde set flere Guld- og Sølvkander, store forgyldte Pokaler og andre Sølvkar end som tl dette blev foræret. Samme Dag blev af 8 Trompetere og Paukeslagere paa alle Hjørner I Byen udblæst og ved to Herolder forkyndt, at efterfølgende Dag Turnerng og Rngrenden skulde holdes,»hvortl enhver Adventurlrer, som sg vlde præsentere paa Banen, skulde berede.* Om Aftenen blev et Fyrværker kke afbrændt paa Grund af den stærke Regn og Storm.

99 rg, og med dette Arbejde gk ogsaa en Del af Natten, ) 23^ OKTOBER. Den offentlge Rngrenden blev aabnet, hvlken Kongen og den udvalgte Prns tog Kampen op med alle. Den blev fejret med store Forberedelser og uhyre Pomp og Pragt. Paa Byens smukkeste Plads, paa alle Sder omgvet af smukke Huse, blev Maalene opstllet. Skrankerne rejst og Rngen ophængt. Gesandter og fyrstelge fra Vnduerne; Personer, Mænd og Kvnder, saa tl Folket stod rundt om tl alle Sder, og Skldvagter var udstllede. Kongen og Prnsen, som tog Kampen op med alle, drog først nd ført romersk saadan som man ser Marcus Aurelus Kejserdragt, paa gamle Mønter. Foran dem red Paukeslagere og Trompetere. Derefter kom fre Ordensmarskalker, af hvlke de to var de sønderborgske Fyrster, saa kom otte Rdeknægte eller Pager, som paa deres Lanser, Stave og Skjolde havde Emblemer og Tankesprog anbragte. Derefter kom Trumfvogne med de kostelgste To- eller Frspand, af 1) Den trykte Beretnng: I samme efterfølgende Nat højede Stormen sg mere og mere, saa at ogsaa Portalerne eller Trumf-Portene, som tl den næstfølgende Dags Rngrenden paa Amagertorv var herlgt opsat, formedelst den gruelge og flyvende Storm nedblæste og blev sønderslagne. Paa hvlken Td ogsaa Havet ved Vesterstranden grummelgt ndbrød, saa at mange Tusnde Mennesker og Fæ, Byer og Stæder med Krker og alt paa nogle Mle ud Marsklandene og ved den Søkant lggende, jammerlg er omkomne og bortskyllede, som der nu ganger alt for meget Ry af " Det er den store saa tdt omtalte Stormflod, som overgk Vesterhavsøerne, Nordstrand og Pelworm osv. Rngrendngen blev udsat paa Grund af Uvejret. Laurembergs Komede handlede om Phneo, Konge af Thrasa, som tl Straf for sn Fortrædelghed og længe bedrevne store Tyrann blev levendes kastet for Harpyer eller Røffueog Rffve-Fugle efter Gudernes Raad og Beslutnng, ndtl omsder to nordlændske Helte af Aqulons Stamme hjalp hannem fra den længe udstandne Marter og dræbte dsse Harpyer. Tl Beslutnng paa denne Komede kom Apollo frem og sang Hans Majestæt tl Ære en lflg Sang."

100 hvlke nogle skulde forestlle vlde Dyr og var bedækkede med Huder. Paa dsse Vogne var Opstllnger af Haver, Bjærge, Floder, Skbe og Galejer med Baadsmænd og Rorknægte; der var ogsaa Templer og Trbuner med Fløjtenster og Gutarspllere, og alle Slags Sangere, hvlket var overmaade herlgt baade at se og høre. Især var det skønt at se, hvorledes Heste, der var spændt tre og fre samme Lne, saa behændgt foretog Svng og Vendnger, som om de blot parvs gk sammen eller helt alene. De første, som red mod Kongen og Prnsen, var de to Hertuger af Sachsen. Paa deres Vogn førte de Kærlghedsguden Trumf, omgvet af Vaabentrofæer og Sndblleder paa Kunst og Vdenskab. Saa fulgte Hertug Frederk^ Kongens næstældste Søn, hvs Vogn blev trukken af en Elefant og præsenterede Bajazet, ndespærret et Bur. Derefter drog hele den danske Adel frem forskellge Hold, nogle tlvogns og nogle tlhest med deres Famlevaabner, Sndblleder og Tankesprog tllgemed Plakater med Kampreglerne, som de lod sprede blandt Mængden men Enkeltheder at gøre Rede for alt dette vlde føre mg for vdt. Fra Morgen tdlg tl Aften slde fortsattes Optoget og Rngrendngen, og da ngen havde faaet Td tl at spse tl Mddag, blev alle overdaadgt beværtede Kongens Have om Aftenen.^) 24^ OKTOBER. Vor Gesandt vlde kke længere lade sg savne, og sammen med de andre Ge- 1) Den trykte Beretnng om det store Optog er optaget Tllæget.

101 sandter begav v os tl Skuepladsen. Dér fk jeg for første Gang Lejlghed tl at tale med Kongens Døtre, hvad jeg meget havde eftertragtet, th ofte havde jeg set dem Krken og andetsteds. De vdste, at Ulfeldy Leonoras Forlovede, satte Prs paa mg. De tlskyndede mg først af sg selv, at jeg paa Fransk skulde henvende tl mg en Dame deres Følge; men dette var blot et elskværdgt Paafund for at komme Snak med mg, th denne Dame kunde slet kke svare mg paa Fransk, medens de selv taler meget flydende med en fn og yndefuld Accent, som klæder dem allerkæreste. Lgeledes spurgte Hertug Phlps Gemalnde mg ved Tolk, om hun nu ogsaa ret var klædt efter fransk Mode. Jeg forskrede dette, skøndt jeg kke saa nøje kendte tl Pynt og Stads. Men sdder mt Haar," spurgte hun, ogsaa ret efter Moden? Og bruger man nu den Slags Halskraver? Og er denne Kjole passende? Og hvad synes De om dsse Farver?" Og hun saa slet kke efter Løbene, medens hun undergav hele sn Dragt mn tl Krtk. Jeg bfaldt naturlgvs alt.) Ulfeldt som var vor Tolk, fortalte mg, at hun havde en Datter, der hele Tyskland over var bekendt for sn Dejlghed, men at hun var bleven hjemme, da hun endnu var altfor ung. 2) 1) Oger har paa sn Rejse god Lejlghed tl at erfare, at den franske Dannelse allerede dengang var herskende hele det cvlserede Europa. Franske Moder og Skkke udbredte sg overalt, og selv her Norden begyndte Kundskab tl fransk Lteratur og Færdghed at udtrykke sg det franske Sprog at blve en Hovedfordrng tl enhver, som havde en Stllng at hævde Samfundet. 2) Hertug Phlp af Glucksborg og Sophe Hedevg (se Sde 33) fk Tdens Løb 14 Børn ; den omtalte Datter, Mare Elsabeth^ den senere Markgrevnde af Brandenburg-Culmbach, var dengang kun 6 Aar gammel.

102 Denne Dag vste Hertugerne af Sachsen sg atter paa Banen, klædte Bjærgmands-Dragter. Efter mt Slcøn har jeg aldrg set noget morsommere eller kvkkere Paafund. Man saa hvorledes der blev arbejdet Bjærget: der var Bjærgmænd, som førte de afhugne Stykker afsted og vexelvs lod deres Sang lyde tl Instrumenternes Lyd det var lge saa skønt at se som at høre.^) Efter deres Rdeknægte og Vaabendragere kom de to sachsske Hertuger tlhest med smaa Hammere Haanden; og derefter lod de prægtge Haandheste føre frem, som de skulde bruge og skfte med ved Turnerngen. De lod en Forklarng paa dette deres Optog uddele blandt Mængden og tl de fyrstelge Damer, hvlket den skønne Sopha oversatte for 0S.2) Hele Dagen tl ud paa Aftenen gk med den Slags Spl. I det Værelse, hvorfra Gesandterne og de fyrstelge Damer saa tl, blev anrettet Mddagsmaaltd. Vor Gesandt foretrak med fransk Høflghed at sætte sg ved Bordets nederste Ende blandt Kongens Døtre, betjent af os og Wbey og Resten af Dagen underholdt han sg fortrolgt med dem og beskuede Rdderspllet. 25^5 OKTOBER. Kongens Kammerjunker, Hr. Thotts Bryllup blev fejret med stor Pragt, men jeg var kke tlstede. 8) 1) Det sachsske Sangkor af 10 Berggeseller gjorde saa stor Lykke med deres Musk og Sang, at Kongen skænkede dem 200 Daler. 8) Ved,den skønne Sophe'' kan menes Hertugnden af Glcksborg eller snarere den nygfte Chrstan Pentz's Hustru, som Forf. allerede Sde 97 kalder den dejlge Sophe. >) Otte Thott tl Næs (1607-56) var en Søn af den højt ansete Tage Thott. Han havde været ved Hove fra han var 10 Aar gammel, og efter at have studeret I Udlandet og dér deltaget I Krgen blev han 1631 Hofjunker, Aaret efter

103 262? OKTOBER blev Rngrendngen fortsat lge tl Mddag og derpaa var tl Spllet Ende. Om Aftenen blev der atter danset Rddersalen, og Nærværelse af en Mængde Hoffolk og adelge Herrer og Damer blev Kampprserne uddelte tl de bedste Kæmpere. Det foregk med stor Højtdelghed. Fre Hofmarskalkergk foran med deres Stave, fulgt af Paukeslagere og Trompetere. Rgsmarskalken bar den højre Haand en Fakkel og en Krans besat med Ædelstene, bestemt for Sejrherren; med den anden Haand førte han Johan [Dtlev] Reventlow^ den tyske Kansler, som lgeledes bar en Fakkel venstre Haand. Denne var paa Grund af sn Veltalenhed og st værdge Ydre Hoffets stadge Tolk og dets Mercurus. Begge gk Dansetrn tre Gange hele Salen rundt, som om de søgte den, der var tl værdg at udføre dette Hverv; endelg standsede de foran den skønne Leonora, Kongens næstældste Datter, hvem de overrakte Kransen, som hun skulde skænke Sejrherren; de tog hende begge ved Haanden og førte hende tl Sejrherren, hvs Plads de havde mærket sg. Kansleren henvendte da Ordet tl ham og prste hans Tapperhed zrlge og pyntelge Ord og sluttede endelg med, at Kampens Prs efter Damers Dom var tlkendt Kongens og de adelge ham. Derefter er det Skk og Brug, at denne ufortøvet m ed egen Mund eller ved en Ven ud- Kammerjunker. Kongen gjorde ham tl Lensmand paa Baahus 1634 og fejrede nu hans Bryllup med Jytte Knadsdatter Gyldensterne (1617 40). Under Krgen faldt han Unaade hos Chrstan IV, men efter dennes Død blev han Lensmand paa Malmøhus 1651 og Rgsraad 1655. Han var en af Skaanes rgeste Godsejere.

104 taler sn Tak tl Kongen og Damerne, og dernæst danser med den Dame, som har overrakt ham Prsen, medens de to Rgsraader gaar foran som Fakkelbærere. Den første Belønnng tlkom den, som bedst havde ramt Rngen med Lansen; det var de sachsske Prnsers Vaabendrager, Herr Carlowtz. Den anden blev skænket den næstældste af de sachsske Prnser, Prns Åugusty ford han af alle havde ført sg de la melleure grace. Den trede tlfaldt fre danske Adelsmænd, der havde lagt den største Opfndsomhed for Dagen, Udsmyknngen af deres Vogne; blandt dem var Otto GøCy en stor Ven af vor Naton. 1) Den fjerde, der blev kaldet la faveur des Dames blev gvet den ældste af de sachsske Prnser, som mulgvs andre Henseender kan være en fortræffelg Fyrste, men hvs Ydre gjorde det smukke Køns ham ldet skkket tl at fortjene Bevaagenhed.2) Der blev mdlertd drukket dygtgt af dem, der kke nteresserede sg for alt dette. Skøndt det allerede var mørk Mdnat, fulgte et meget krgersk Skuespl. Mdt Slotsgaarden var rejst en Træskranke af tre Fods Højde, og paa begge Sder af denne gk tyve panserklædte Adelsmænd tlfods løs paa hnanden med Lansen, en mod en. Det første Par var Hertug Frederk og hans naturlge Broder, Chrstan Ulrk. 1) Om Otte Gjøe se Sde 21. nu Derefter») KtmppHserne eller»dankcrne', som de kaldtes I Rdderspllenes tyske Kunstsprog, bestod af: Træffe-Danken, Zr-Danken, Inventons-Danken og Jomfru-Dtnken (te THlæget).

105 kom de andre Rækkefølge, ledede af Ordensmarskaller. ) Først blev der kæmpet med Lanse og saa med Sværd. Efter at de først havde kæmpet enkeltvs, gk alle løs paa hnanden, dog var Skranken stadgt mellem dem, og samtdg blev der uafbrudt løsnet Geværsalver af Soldaterne, som havde taget Opstllng Slotsgaarden. Det tog sg vrkelg ud som et regulært Slag, th selve Skranken var anbragt meget kunstfærdge Raketter, som exploderede med pludselge Glmt, Knald og Flammer. Hertug Frederk holdt sg ufortrødent under hele Ilden som sdste Mand ved Skranken og blev enstemmg erklæret for Sejrherre. Helt uskadt slap han dog kke, th hans Støvler var forbrændte og hans svære Haar stod Flammer. 2) 272^ OKTOBER holdt Kongen, Prnserne og andre af de første blandt Adelen en Turnerng fuld Rustnng tl Hest. Kongen med fem andre modstod alle Angrebenes Voldsomhed og vste sg som den stærkeste og behændgste af dem alle. Gesandterne, Prnserne, hele Hoffet, ja hele Byen var tlstede ved dette Skuespl. Efter at Taffel var holdt paa sædvanlg Vs, begav man sg tl Rddersalen, for at Sejrherrerne kunde modtage deres Prsbelønnnger. Først blev de uddelt for Turnerngen tl Fods Dagen forud Slotsgaarden. Og atter førte Rgsmarskalken og den tyske Kansler efter samme Ceremonel som jeg ovenfor har beskrevet, 1) De Kunstsproget saakaldte Banemestre" eller maestr d campo". 2) Saavel om denne Fodturnerng Slotsgaarden som om den kongelge Ballenrenden eller Turnerng tlhest' Dagen efter paa Gammeltorv, gver de trykte Beretnnger Besked, se Tllæget.

106 Frøken Leonora hen tl Hertug Frederk^ som hun overrakte en kostbar Rng tl Belønnng for hans Tapperhed, og det samme skete med de to andre, som kom ham nærmest. Dernæst skred man tl at uddele Prsen for Turnerngen tl Hest, og den blev efter alle Dommernes og Tlskueres enstemmge Dom tlkendt Kongen. Men han lod den overgve tl den udvalgte Prns, som efter ham havde kæmpet taprest. Blandt de fornemste Sejrvndere var Knud Ulfeldt den ældste af n udmærkede Brødre;!) han svarede den tyske Kansler, der henvendte Ordet tl ham paa Tysk som tl alle de andre, det franske Sprog, det han undskyldte sg med, at efter hans danske Modersmaal, som ene burde raade Danmark, var det franske Sprog ham hellgere end alle andre; jeg véd kke om han talte saaledes af Kærlghed tl de Franske, eller af Rngeagt for de Tyske, men hvordan nu end hans Tanke dermed har været, saa var dette vsselg meget drstgt; th der var kun faa Franskmænd, men overmaade mange Tyske tlstede. først tl Musk af Trom- Derpaa blev der danset, peter, derpaa af tyske Fløjter, men allerhelst tl Tonerne af det kurfyrstelge sachsske Bjærgmandskapel, som klang baade lvlgt og festlgt. Imdlertd drak Kongen og hans Omgvelser, Gesandterne og Fyrsterne hnanden atter tl, og atter, og den franske Gesandt gjorde lgesaa god Besked som de andre. Men Kongen, som mente, at det gk for maadeholdent tl og ønskede sg selv og sne I) Om Knud Ulfeldt se Sde 22.

107 Gæster en ærlg Rus, lod nu et stort forgyldt Drkkekar brnge nd, fyldt med Vn, som knap to kraftge Mænd kunde bære; det blev stllet paa en Træstol, over hvlket var bredt et Klæde. Man skulde tro det var en Offerpræst, der velsgnede Vevandet, da han forrettede dette Hverv. Han lod sg gve n gyldne Bægre, af hvlke hvert sær var stort nok tl at slukke den stærkeste Tørst, hvs det blot tømtes én Gang. Han udvalgte sg nu otte Drkkebrødre, og gav hver st Bæger, og øste selv op af Bollen, hvorved han dyppede Fngrene den. Da alle havde drukket, forlangte han Bægrene tlbage og fyldte dem strax gen. Da dette Bæger ogsaa var tømt, gjorde den kejserlge Gesandt, hvem Kongen havde rakt det, lgesaa, og efter ham den franske, hvem tl den tyske lod det gaa vdere. Saa gk Raden vdere fra Franskmanden tl Polakken, og derfra tl de andre, ) 28^ OKTOBER rejste Kejserens Gesandt med sn Gemalnde og sn Broder fra Kjøbenhavn. I Forvejen lod han ved en Adelsmand af st Følge aflægge en Afskedsvst hos vor Gesandt, som denne besvarede ved Baron Åvaugour. Han rejste med stort Følge, og en anseelg Række af Karosser og Vogne. 1) Dette var det berømte og kostbare Blagers sdste Festlghed. Dag for Dag drog nu de fornemme Gæster hort fra Kjøbenhavn ad de elendge Veje den haarde Aarstd tl deres Resdens. Hertugen af Gottorp rejste dog først tl Frederksborg og tøvede dér tl den 11. Novbr. Den trykte Beretnng gver den Anlednng en llle Beskrvelse af dette Slot saavelsom af det efter Branden næsten helt genopbyggede Kronborg, som han ogsaa besøgte. Kurfyrstnden forlader Kbhvn. efter lgeledes at have besøgt Frederksborg og Kronborg den 31. Oktober og kommer atter tl Sachsen den 11. December. Den polske Gesandt afsejlede den 2. Novbr.

108 Jeg og vor Præst besøgte LongomontanuSy som modtog os med stor Høflghed og Venlghed. V besaa hans Bblothek, som kke var overdrevent stort. Th man skal kke kende en lærd Mand paa Antallet af hans Bøger, men paa om han med Fld og Fornuft forstaar at bruge dem, han har. 292! OKTOBER besøgte jeg og Præsten atter Longomontanus ; fra ham gk v tl Matthas Thomæy som boer paa Regensen, hvor 100 Studenter fnder deres Underhold paa Kongens Bekostnng. Han er Lærer Skolens nederste Klasse. ) 301! OKTOBER stak adskllge danske Adelsmænd efter Hoveder, hvlken Idræt ovenfor er beskrevet. 311! OKTOBER. Efter omsder fuldt ud at have tlendebragt de Hverv tl sn Tlfredshed, som vor Gesandt endnu havde tlbage at forhandle om med den danske Konge, bad han om den Naade at faa Afskedsaudens. Kongen modtog ham med Venlghed og alle Tegn paa sn Naade og vste ham den Ære ved Bortgangen at ledsage ham tl Døren tl st Sovegemak. V undrede os alle derover, da v formodede, at Kongen var Gesandten mndre gunstg stemt, da denne skøndt af gode Grunde kke altd havde vst sg saa føjelg. Men derpaa kender man Retsndgheden, at den gør sn Magt gældende, selv over den, som modarbejder den. V h lste alle Kongen med Haandkys. Han 1) Hvs Navnet kke er en Forvexlng, kan det vedrøre Mads Thomesen (Aalborg), der 1626 blev Student fra Aalborg og 1639 Konrektor Lund efter s. A. at have taget Magstergraden Kbhvn. Der vdes ellers ntet andet om ham end at ban 1636 blev stevnet for Rektor og Professorer,ob vtatam puellam*.

109 lod derpaa os alle baade Gesandten og os andre ved Ulfeld overrække en Rng. Jeg havde kke gjort mg Tanke om nogen Gave, og derfor var den mg meget kærkommen, hvor lden den end var. Samme Dag tog den polske Gesandt Afsked med os. ISTE NOVEMBER fejrede v Alle Helgenes Fest for os selv og nød den hellge Nadvere og forberedte os saaledes tl Rejsen. V skulde gaa tlsøs og besejle et denne barske Aarstd meget farlgt Hav. Selv Kongen, som er en udmærket kyndg Sømand, fraraadede os det. Vor Gesandt blev dog ved sn Beslutnng, om end v tllands let kunde være rejst tl Sverrg ved blot at sætte over Sundet ved Helsngør. Denne Dag spste Hofmarskalken Rosenkrantz med os,) en Mand, hvem mange Gesandtskaber har været overdraget, og som tydelg vste sn Forkærlghed for Frankrg, og desuden ogsaa Chrstan RantzaUy^) hvem tl Marqusen af Roullac havde medgvet mg Breve; denne havde kke alene berejst hele denne Del af Europa, men sluttet Venskab og været Gæst hos de fornemste Mænd, og Frankrg været mangen en god Støtte, hvad jeg 1) Ogerskrver Hofmarskalken" Æosgnferanfz, men han kan næppe mene andre end Palle Rosenkrantz, der var Generalmarskalk ved Brylluppet. Palle Rosenkrantz tl Krænkerup (1587 1642) udmærkede sg høj Grad Kalmarkrgen, men blev 1612 saa haardt saaret, at han kke mere var Kombattant. Kongen benyttede ham derefter tl en Mængde Sendelser tl fremmede Lande og gav ham store Tlldshverv, selv efter at han havde faaet Forlennger Vordngborg og Jungshoved 1616 32 og Aalholm og Nykøbng 1629-42 og var blevet Skoleherre paa Herlufsholm 1620-30. Han var en meget oplyst og velanset Mand. *) Chrstan Rantzaa (se Sde 32). Han havde opholdt sg Frankrg og Nederlandene fra 1631 t/l 1633 og var ved Akademet Orleans 1632 valgt tl Formand for den tyske Naton.

110 senere Polen erfarede af den navnkundge Abbed ConopaskL^) Vor Gesandt gjorde Genvst hos den polske for at tage Afsked, og lgeledes hos Kurfyrstnden af Sachsen og begge hendes Sønner. Senere gk jeg sammen med vor Præst tl LongomontanuSy som ledsagede os tl Unverstetet, hvor den ene af Tycho Brahes Metalglober opbevares, et stort og udmærket Værk. Det er Hmmelkuglen (th Jordkuglen har man endnu kke kunnet skaffe tl Veje), hvor alle Stjerner, Grader og Mnutter er ndgraverede; den er atten Fod Omkres og 6 Gennemsnt. Paa Horzonten er dsse Ord ndgraverede: Anno a Chrsto nato 1584 regnante n Dana Frederco II. Hune cælest machnæ conformem globum, n quo affxa octavæ sphæræ sydera cæltus organs deprehensa, sus quæque locs ad amussm repræsentare, errantumque stellarum per hæc apparentas pervestgare decrevt, cælo terrgens qu ratonem eam capunt, mechanco opere patefacto, Tycho-Brahe, Othons flus sb & posters fect fer." Men af hvad Aarsag eller ved hvlken Skæbne det var, at Tycho Brahe forlod Danmark og tog sne to Glober med sg, kan fortælles paa et andet Sted. Hvorledes den, som jeg har set, atter kom tlbage tl Danmark, ses af den Inskrpton, som fndes paa Væggen: 1) Oger fortæller senere (Ephetnerdes S. 330) at ban paa sn Resc tl Polen besøgte Johannes Carl Conopatsk Thorn, en smuk og sproglcyndg Mand, der var Hovmester for den polske Tronfølger og som derfor nylg havde faaet et meget rgt Abbed. Hans Fader var Pfalzgreve og Bskop Kulm.

111 Sve hospes, sve nqulnus es, bene adss: hoc æneum cæl smulacrum, qvod vdes, ngeno et mpendo Tychons Brahæ ad Astronomcas observatones, n nsula Hvena fabrcatum est. Nhl ad årts perfectonem ætas nostra llustrus vdt; nomen Uranburgo dedt, Danæ famam: Cum plus- nos successu culos annos cæl motum felc apud monstrasset, mover cæpt, et exters cesst, prmo Benatcam, mox Pragam, nde Nyessam defertur: ta qvas n cælo vces desgnat, n terra pattur: tandem capta Nyessa vrtute, ductu, et auspco æternæ memoræ Prncps D. Uldarc patræ velut trophæum ex peregrno marte vndcatur, et resttutur. Anno 1632 Ca. Decembrs.^) V saa ogsaa en Sextant, et meget kunstfærdgt Instrument, som Longomontanus efter hans eget Udsagn havde opfundet; ved dette kunne Stjernernes Bevægelser, deres Op- og Nedgang bestemmes og meget nemt nøjagtgt agttages. V saa fremdeles et andet selvbevægelgt Instrument eller Horologum, en snld Opfndelse, der vser alt det, ) Den berømte Hmmelglobus var omtrent 41/2 Fod Dameter og belagt med Messngplader; den maa efter Beskrvelsen at dømme have været et pragtfuldt Arbejde. Efterhaanden som Stjernernes Plads paa Hmlen blev bestemt ved Tyge Brahes egne Observatoner, blev de graverede paa denne Globus. I Aaret 1595 vste den saaledes 1000 Fxstjerner. Da han 1597 forlod Danmark, førte han altng med sg, og efter hans Død blev hans Instrumenter opbevarede hans Hus Prag, ndtl de efter Slaget paa det hvde Bjærg blev adsplttede. Den store Globus blev dog ført tl Nesse Schlesen, og da denne By blev erobret 1632, gjorde den danske Prns Ulrk den tl Bytte og lod den føre tl Danmark som en Forærng tl sn Fader, Kongen. Her blev den først opbevaret paa Unverstetet paa det Sted ved Audtorum, hvor Fruentmmeret plejede at staa for at ansee Academske Acter* (Holberg), ndtl den, efter at Rundetaarn med dets Observatorum var opført 1642, blev opstllet her og en af Longomontanus forfattet Indskrft paa Væggen fortalte dens Skæbne. I den ulykkelge Ildebrand 1728 blev ogsaa Observatoret med alle dets Instrumenter og Observatoner ødelagt, og den berømte Globus gk da tlgrunde.

112 som sker paa Hmlen. Men højt op over alle Instrumenter rager den fortræffelge Oldngs Lærdom, Elskelghed og andre udmærkede Egenskaber; th saa gammel han er, hører han kke op at arbejde, og staar stadg Brevvexlng med de lærdeste Mathematkere. 2DEN NOVEMBER havde vor Gesandt, der nu beredte sg tl at drage bort, sammen med os alle Audens hos den udvalgte Prns og Gemalnde, samt hos Hertug Frederk. Han har ogsaa Hen- tl sgt at aflægge Besøg hos de fornemste danske Herrer deres Hjem, men kun faa modtog ham; at de kke boede jeg tænker Grunden var den, prægtgt og pyntelgt nok. I saa Tlfælde fordrster jeg mg tl at sge, at det er smaat bevendt med deres Selvfølelse, naar de kke offenlg tør være deres tarvelge Kaar bekendt. Th hvorfor dog skamme sg ved at leve uden Overflod og Pragt, naar Naturen har nægtet Mdlerne dertl? Han fandt kun Chrstan Thomesery Rgets Kansler,^) som hjemme samt Rgsraaden Chrstopher Ulfeld, var den første, der modtog os og førte os nd Byen, Hofmarskalken RosenkrantZy og endelg ved Aftenstde Kongens Døtre. Af dsse rejste den ældste, som var bleven formælet med PenZy Dagen efter tl Gluckstadt. 3DIE NOVEMBER gjorde jeg et Besøg hos Ulfeds Famle, og for at efterlade en Erndrng om 1) Chrstan Thomesen Sehested (1590-1657) var en af Chrstan IV's mest betroede Mænd, der delg blev anvendt de vgtgste dplomatslce Hverv I Udlandet. Han havde fra 1617 t Aar været Hofmester for den udvalgte Prns. 1625 blev ban Rgsraad, 1630 Rgscansler og 1640 Kongens Kansler. Han er en af sn Tds mest fremtrædende danske Adelsmænd.

Fyrværkerbllede fra Bryllupsfesten

Fyrværkerbllede fra Bryllupsfesten

113 mg, forærede jeg Knud Ulfeldy^) som var saa ndtaget det Franske (hvlket jeg ovenfor har fortalt) et skønt Dgt af Jacques Faverel^^) kaldet yyludvg XIIFs Bllede''. Jeg kan kke beskrve, hvor elskværdgt han modtog denne Gave og hvor fornøjet han var over den. Broderen Laurtz^) gav jeg en Eleg, hvlken jeg beskrver vor Ankomst tl Danmark; og for at ngen skal tro, at Faverels skønne Dgt og mt magre latnske Dgt var kommen paa urette Hænder, maa man vde, at slge Adelsmænd hverken ser ned paa eller er ukyndge de skønne Vdenskaber (som Nero engang ønskede sg det); nej, de er alle overmaade kyndge Sprog og Vdenskaber, og næppe holdes den for en sand Adelsmand, som kke har studeret. Der er ogsaa Berømtheder mellem dem. Jeg har saaledes beundret den gamle Rosenkrantz, Fader tl en meget talrg Famle, som overensstemmende med sn store Kløgt og sne andre udmærkede Egenskaber har opdraget og undervst sne Børn efter st eget Mønster. Selv samme Dag blev jeg ført tl ham af vor Præst. Det er en Mand af en uhyre Lærdom, som helt har hellget sg Theologen og sær Læsnngen af Bblen, og som ogsaa har store Kundskaber det græske og hebraske Sprog. reneste Sæder.*) 1) Knud Ulfeldt se Sde 106. Dertl en Mand af de 2) Jacques Favereau (Faverellus) se Sde 25. Det omtalte Dgt hed Icon Ludovcl XIII*. Pars 1634. Ogers Eleg tl Gesandten: Adventus n Danam«, som han forærer Laurds Ulfeldt, er trykt hans Bog, Sde 494.») Laurds Ulfeldt, se Sde 22. *) Den berømte lærde Theolog Holger Rosenkrantz tl Rosenholm (1574 1642), der havde 6 Sønner og 7 Døtre (se Sde 21), modtog adelge Børn tl Opdragelse paa st Herresæde. Hans store theologske Lærdom, ejendommelge

114 For at efterlade de 12 Adelsmænd, som han havde havt tl stadg Følge og Opvartnng, et Venskabspant, skænkede Gesandten dem hver en gylden Kæde og andre lgnende smukke Gaver. Tl Tjenerpersonalet paa Slottet gav han 600 Kejserdalere. 42! NOVEMBER gk v endelg ombord, skøndt Vnden var kontrær. Overmaade mange danske Adelsmænd ledsagede os tl Baaden, der skulde brnge os ud tl Skbet: RosenkrantZy Corftz Ulfeldy Hans Ulrky Peter Wbe; og en smuk ung Mand ved Navn Wardreus [Werther?], som hørte tl det sachsske Følge og med hvem jeg nylg havde sluttet Venskab, gk med Baaden. Efter at v tre Dage under stadg Modvnd var bleven lggende paa Rheden, kom der Bud tl os fra Byen for at raade os tl hellere at sejle med et mndre og bedre Skb, som var lettere at styre nu, da Vnteren stod for Døren, og store Skbe er daarlgt stedte, hvlket v erfarede ved det Skb, hvorpaa den spanske Gesandt havde sejlet. Th 7. November kom dette Skb tlbage med to knækkede Master. Vor Gesandt syntes kke om denne Forandrng og raadførte sg med den polske Gesandt, som selv laa paa Rheden tre eller fre Dage før os. Personlghed og retskafne Snd bredte hans Ry vdt og bredt. Han blev Rlgsraad 1616 og Lensmand Fyen, men hans poltske Vrksomhed var kke af stor Betydnng; dermod var al hans Interesse knyttet tl Skolen, Krken og Unverstetet og tl det krstelge Lv 1 Hjemmet. Under Krgen 1627 forlod han Landet. Han lader tl at have været tlstede ved Blageret, lgesom ved Leonore Chrstnes Bryllup 1636, hvor han blev betragtet som Selskabets mærkelgste Mand. Hans sdste Leveaar blev forbtrede af de Strdgheder, som hans relgøse Særstllng førte med sg.

115 8DE NOVEMBER besøgte Rosenkrantz vor og den polske Gesandt og forskrede dem af st ganske Hjerte og de venlgste Ord, at Rejsen vlde gaa meget lettere for sg paa et mndre Skb. 9^ NOVEMBER fk Gesandten, som fortæredes af Kedsomhed sn Køje, Lyst tl en Udflugt tl den nærmeste Strandbred. T af os gk fra Borde Følge med ham, og med vore Bøsser skød v Fugle Flugten. Da han kom tlbage, blev det meldt ham, at Kansleren Chrstan Frs havde vllet besøge ham og nu var taget over tl Polakkernes Skb. Gesandten lod sg da sætte herover, og de var sammen en halv Tme. Den franske Gesandt gjorde dem bekendt med et Brev, som han havde modtaget ombord, Følge hvlket Hertugen af Orleans var vendt tlbage tl Frankrg, ) Dette forbausede dem højlgt og førte tl en hæftg Dsput om Hertugen af Orleans's Gftermaal med Margrethe af Lothrngen. Den samme Sag blev dskuteret af Herrerne det polske Følge og os, der sad en anden Kahyt. Th saa mstænkelg og forhadt er Franskmændenes Endrægtghed blandt alle Fremmede, som kke uden Grund frygter for, at v Kraft af den vl tlstræbe Herredømmet over den hele Verden. Da v forlod Polakkernes Skb og vendte tlbage tl vort eget, blev paa begge Sder saluteret med 12 Kanonskud. IQDE NOVEMBER. Flere af os tog Land for Om Eftermddagen kom Kansler Frs med at jage. sn Svgersøn Jokum Becky RosenkrantZy Wbe og 1) Hertugen af Orleans se Sde 41. 8*

116 andre en Baad for at besøge vor Gesandt. Ogsaa den polske Gesandt med den hollandske Resdent kom tl.) Atter blev Dsputen taget op om Hertugen af Orleans's Gftermaal, som jeg forsvarede. Endnu har jeg kke set nogen Belønnng derfor. 1111 NOVEMBER, som var Mortensdag, gjorde jeg mt Kammer nogle franske Vers over vor nuværende Skæbne, som morede Gesandten, der led af Hovedpne. Kulden nødte ham (hvor jeg maatte gve ham Ret) tl at opholde sg dybt nede mdtskbs, hvor Vandets Overflade var sex eller men hvor baade Øjne og Næse syv Fod over os, var udsat for Smuds og Stank fra Skbskøkkenet.^) 121! NOVEMBER tog Baron Avaugour flere af os med sg som sne Gæster paa et Besøg en af Kjøbenhavns Forstæder. Om Eftermddagen besøgte Kansler Frs, skøndt det baade regnede og blæste, vor Gesandt, der jo stadg laa paa Rheden, og opfordrede ham tl over Norge at rejse tl Stockholm og at gøre Hjemrejsen over Helsngør og Skagen, hvlket Gesandten kke vlde gaa nd paa, men svarede, at han vlde sejle over Østersøen. Wbe fortalte mg dengang, at han vlde blve sendt tl Tyskland eller Sverrg Hertug Frederks Anlggender, da denne var valgt tl Erkebskop af Bremen, og at han næppe vlde komme tl Frankrg gen; Kongen af Danmark vlde 1) Jochum Beck se Sde 20. Den hollandske Resdent Carl v. Crackow se Sde 11. *) Det er vanskelgt Oversættelse at præcsere det Sted Skbet, hvor Gesandten var tyet hen for Kulden: nter medos cleros sedere, Oger, S. 114.

k 117 I vel sende en anden for at varetage sne Anlggender. 13E? NOVEMBER byttede v Skb og gk ombord paa et mndre, som dog førte 14 Kanoner.^) Det samme gjorde den polske Gesandt, som halvanden Tme før os hejsede Sejl og satte Kursen efter Danzg. Den Dag sejlede v langs Skaanes Kyst og tlbagelagde 6 Ml. 14DE NOVEMBER. Derfra gk det nd Østersøen. Om Natten rejste en stærk Storm sg, som vppede os dygtgt. 1523 NOVEMBER. Stormen vedblev, saa at v maatte sejle 6 Ml tlbage Retnng af Bornholm, hvor Ankeret faldt ved Fæstnngen dér. Øen tlhører Kongen af Danmark, og en af Rosenkrantzerne er Kommandant.^) De fleste af os gk Land og steg op tl Borgen. For os, som blev ombord, forløb Dagen sørgelgt nok. Jeg, som hele Dagen havde kæmpet mod Søsygen, maatte omsder gve Køb og ofre tl Neptunus. Ib23 NOVEMBER. Vore Folk tog atter nd tl Fæstnngen tl et Gæstebud, der var aftalt Dagen forud; dette tog Gesandten, som var bleven 1) Den franske Gesandt blev ført tl Sverge ombord paa Fregatten ^Lndormen", Kaptajn Stenzel v. Jasmund. ') Holger Rosenkrantz tl Glmmnge (1586 1647) havde som ung gjort 8 Aars Krgstjeneste Nederlandene Prns Mortz s Lvgarde, men blev hjemkaldt, da Kalmarkrgen udbrød, hvlken han udmærkede sg. Efter at have havt forskellge Forlennger blev han Lensmand paa Bornholm og Kommandant paa Hammershus fra 1625 tl 1645, I Jun 1645 gk Svenskerne Land paa Øen, og han maatte af Mangel paa Mandskab tl Forsvar overgve Fæstnngen. Kongen lod ham derfor sætte under Tltale paa Herredagen, men han blev mod Kongens Ønske frfunden 1646. Omtrent en Maaned efter døde han. Han ejede en stor Mængde Jordegods, hvorblandt Vemmetofte, og havde Tlnavnet den rge". Han skal have været en brutal og overmodg Adelsmand.

118 ombord, dem lde op, da Vnden under deres Fraværelse var bleven gunstgere. Men Skpperen selv havde vore Folk lstgt ført med sg under Foregvende af, at han skulde benytte Lejlgheden tl at købe Lys. Senere gav derfor nogle denne Navnet Lyseøen. Omsder kom de tlbage, vel bespste og tldrukne Klokken 3 om Eftermddagen, saa at næsten hele denne Dag gk tl Splde. Saa lettede v Anker, efter at der var gvet tlbørlg 17DE NOVEMBER. Tl Bagbord Kanonsalut baade fra Skbet og fra Fæstnngen. Vor Hovmester købte af Fskerne to Lax for halvanden Daler; hvs en af dem havde lgget paa Torvet Pars, havde den kostet 15 Guldstykker. For en halv Daler blev ogsaa købt 70 Smaafsk, nok tl at fylde 70 sultne Maver. fk v Chrstanopel Sgte, der er bygget af Chrstan IV. Her er Grænsen mellem Bleknge, som hører tl Danmark, og Smaaland, som hører tl Sverge.

TILLÆG

I I Anlednng af Brylluppet udkom der en stor Del trykte Skrfter, Lykønsknngsdgte, Sange, Bryllupsprædkener osv. (se Bb. Dan. III. S. 125 f.) Blandt dsse skal her nævnes den soranske Professor Hans Laurembergs to tyske mythologsk-allegorske Dramaer Aqvlo" og Kong Phneus" (trykte 1635), der blev præsenteret paa Slottet d. 8. og 12. Oktober, og Dansemesteren Alexander v. Kckelsoms Ballet (trykt 1634), samt Rngrendngens Carteller og Artkler, som blev fordelt mellem Deltagerne. Men særlg kulturhstorsk Interesse har dog de trykte Beskrvelser af Festlghederne. En kort Beskrffuelse" udkom samme Aar Kjøbenhavn, og Aaret efter udgav baade en Chr. Cassus en tysk Relaton Hamborg og en af Kjøbenhavns Boghandlere, Jørgen Jørgensen Holst, der senere blev bekendt som en af Byens første Bladudgvere (død 1663), en tysk Beskrvelse Trumphus nuptals Dancus". Denne blev atter 1637 udgvet paa Dansk, meget forøget, og med Ttel Regæ nuptæ"; ja saa stor Opsgt og Interesse har dette pragtfulde Bryllup vakt. St Jørgen Holst over 10 Aar efter udgver en ny tysk Pragtudgave (Trumphus nuptals Dancus. Copenhagen 1648), der kke alene er forøget med de nævnte Skuespl og meget andet, men ogsaa er prydet med 7 Kobberstk, derblandt Brudeparrets udmærkede, her gengvne. Portrætter. For yderlgere at supplere Ogers Fremstllng er dsse Beskrvelser benyttet Anmærknngerne tl denne, men det efterfølgende Tllæg meddeles desuden et Uddrag af Regæ nuptæ", suppleret med enkelte Op-

122 lysnnger fra de andre trykte Beretnnger. Med Fare for at trætte Læseren meddeles ogsaa hele Fremstllngen af den mægtge og pragtfulde Vogn-Processon, der gver et glmrende Bllede af en overdaadg Renassance- Fest med alle dens mythologske, allegorske og symbolske Sentenser, Valgsprog og Hentydnnger, og som nøjagtg udmaler Optogets rge og blændende Farvespl og meddeler den sndrge Opfndsomhed, som Deltagerne udfolder for at vnde Prsen (Inventons-Danken) denne mærkelge Væddekamp. Dermod udelades de omtalte Regler for Rngrendngen osv., samt Indholdet af Laurembergs Skuespl, der andetsteds er vdtløftgt omtalte, ) Det hele Arrangement af Processonen som af Turnerngen lgner høj Grad Festlghederne ved Chr- Stan IVs Kronng 1596, men harovergaaet dem Pragt og Herlghed. 1) Se Hst. Tdsskr. V. 2 (J. Paludan. Om Dramaets Udvklng Danmark). Lappenberg, Scherzgedchte von Johann Lauremberg. Stuttg. 1861. Overskou. Den danske Skueplads I, o. a. St.).

Uddrag af yyregæ nuptce eller Kort Beskrvelse om hvs sg ud Stormægtge og Højbaarne Fyrstes og Herres Hr. CHRISTIAN DEN FEMTES, Danmarks og Norges etc. udvalgte Prns og Højbaarne Fyrstnde og Frøken MAGDALENÆ SY- BILLÆ, født Hertugnde af Sachsen, deres Bryllupsfest er tldraget. Prentet Kjøbenhavn af Tyge Nelsen paa Jørgen J. Holst, Boghandlers, Bekostnng. Anno 1637.«

Sandfærdg og egentlg Beskrvelse om den Stormægtge Højbaarne Fyrstes og Herres, Hr. CHRISTIAN DEN FEMTES Danmarks, Norges, Venders og Gothers etc. udvalgte Prns, hans fyrstelge Naades Blagers Højtds Fest, som blev holden den 515 Oktober Anno 1634. at nu den bestemte Termn og Td paa det Efter højprnselge Bryllup var forhaanden, har da Hans Kgl. Majestæt tl den højbaarne Fyrstnde, Frøken Magdalenæ Syhllæ etc, hendes Indførsel og Ledsagelse ladet sne naadgste Patenter og Mandater udgaa ovef sne under- og nærhoslggendes Lande, Fyrstendomme og Provnser, tl st Rdderskab, Lensmænd og Adelskab med Formanng og Forordnng, om forbemeldte fyrstelge Brud med tlbørlg og zrlg Ceremon og Reverens mod at tage og her nd ud Rget at ledsage; hvlket og med underdangst og godvllg Ærbødghed og med kostelg og herlg Udstafferng og Lber, samt al saadan Herlgheds Nødtørft paa Klæder, Rustnng og anden Prydelse, er sket meget prægtgt og anselgt. Og var det ganske dertl forordnede Rgens Rytter alle med røde Kapper, underdraget med Gult og gule Snorer derpaa.

126 røde Klæder med gule Snorer og Køllerter med røde og gule Felttegn etc, overmaade skønne Heste og deres Tøj en Part af Sølv bestukket, ganske herlgt. Hvad Hans Majestæts egne Tjenere, Muskanter, Offcerer, Edelknaber, Drabanter etc. saa vel som hans fyrstelge Naade Prnsens, vare deres daglge Klædnnger røde med bredgule Snorer, deres Højtdsklæder af rødt prentet Fløjl med Guld- og Sølvsnorer, sorte Hatte og bardyrede Hattebaande, og anden mere Prydelse, som nu kke kan erndres, men bedre sden omtales. Og tl desbedre Orden og Skk har hans Majestæt kke alene beskkket Hem- ærlg og velb. Mænd Henrck Brochdorff tl melmarke og Henrck v, Aklefeldt tl Lemkuhlen, at være Rtmestre over det holstenske og slesvgske Kompagn, men og deres vsse Kommssarer for dennem: velbyrdg og strænger Hr. Caspar v, Buckwold tl Prohnzdorff og Hr. Chrstan Pentz tl Newendorff, Kongl. Majestæts Raad, og respektve Lensmænd tl Segeberg og Rendesborg og Gubernerer tl Lyckstad; for det Slesvgske velbyrd. og strænge Herr Key og Jørgen von Aklefeldt tl Mehl og Quarlenbeck, Kgl. Majestæts Raad, Befalngsmænd tl Flenzborg og Haderzleff. 1) 515 OKTOBER var den berammede Dag tl det prnselge Blager. Ved 10 slet om Morgenen har 1) Det udeladtt svarer tl Oglers Fremstllng og er desuden foran benyttet som Anmerknnger tl denne under Texten.

127 H. Kgl. Majestæt samme Herlghed des anseelgere at gøre lgesom Koldng Aar 1616 den 1. Decbr. skete og Anno 1622 den 2. Jul Kjøbenhavn tl almndelg Herredag ^) saa er og nu paa denne Td efterfølgende tolv udvalgte berømmelge Adelspersoner tl Rdder slagne, nemlg: Hr. Chrstan Thomessøn tl Tanderup, Rdder, Rgens Raad og Kansler, Kgl. Majestæts Befalngsmand paa Kalø Slot. Hr. Otte Skel tl Hammelmose, R., R. R., Kgl. M. Befalngsmand paa Aalborg Slot. Hr. Hans Lndenov tl Hundslund, R., R. R., Kgl. M. Befalngsmand paa Kallundborg. Hr. Jost Høg tl Gorsleff, R., R. R., Hofmester for det adelge Akadem paa Soer, Kgl. M. Befalngsmand paa Børglum. Hr. Chrstoffer Urne tl Aasmarck, R., R. R., Kgl. M. Statholder Norge, Befalngsmand paa Aggershus. Hr. Key v, Ahlefeldt tl Melbech, R., Holstensk Raad, Kgl. M. Befalngsmand paa Flensborg. Hr. Caspar v. Buchwold tl Prombstorff, R., Holstensk Raad, Kgl. M. Befalngsmand paa Segeberg. Hr. Chrstan Pentz tl Newendorff, R., Holstensk Raad og Kgl. M. Befalngsmand paa Rensborg, Gubernør tl Lyckstad. Hr. Drch v. Alefeldy R., Kgl. M. Befalngsmand tl Schwabstad, Probst tl Yttersen. Hr. Oluf Parsberg tl Jernt, R., Kgl. M. Befalngsmand tl Throndhjem Norge. 1) Navnene paa de Adelsmænd, der ved de to nævnte Rdderslagnnger blev Rddere, er udeladte.

128 Hr. Axel Arenfeldt tl Basnæs, R., Kgl. M. Befalngsmand over Gedske Len Norge. Hr. Corftz Ulfeld tl Eggeskow, R., Kgl. M. Befalngsmand paa Møen. Og skete Ceremonerne paa efterfølgende Vs: Der gk tvende Herolder foran med forgyldte Sceptre, derefter fulgte Rgets Marskalk og bar et stort forgyldt Sværd en forgyldt Skede for Kon- forordnet Kongelg gen, som satte sg paa en dertl Trone og Stol. Ud H. Majestæts Forgemak, ud hvlken samme Solenntet skulde holdes, var forsamlet de Allerhøjeste, Høje og Velanseelge kejserl. og kgl. Ambassadører, Fyrstelge og Grevelge Personer, saa vel som og fornemme Cavallerer af al Kongerget. Sden lod Kongen ved de tvende Herolder udraabe og for sg kalde, først Chrsten Thomessøn^)y som og sg præsenterede og efter bevst høj Reverens tre Gange bøjede sg ned mod H. Majestæts Fødder, og faldt paa sne Knæ. Dermed slog H. Majestæt fornævnte Chrsten Thomessøn tre Gange paa sn venstre Skulder med det blotte Sværd, som Rgets Marskalk frembar, og sagde: Jeg slaar Dg tl Rdder Navn Faders^ Søns og den Hellg Aands! Stat op Rdder!'' Efter dette begyndte den ene Herold med høj Røst at læse ud gennem Vnduet: At den stormægtgste Fyrste og Herre, Hr. Chrstan den Fjerde etc. havde tl Rdder slagen den Højædle, Strænge og Mandhaftge Hr. Chrstan Thomessøn og hannem Rdder-Ordenen ndsat. Dermed be-») Om Chrsten Thomcsen Sehested se SJde 112.

129 I gyndte Puckenslager og Trommeter paa Pladsen at slaa og blæse. Efter de ophørte, blev samme Ceremoner med de andre lge Maade holden og blev dermed den Morgen fuldendt. Men lgesom udlændske Kongerger Rdderne pleje synderlge Kendetegn og Løsen at føre, at de dermed fra hnanden kunde kendes og være adsklt som og de Kngts eller the Garter ud England føre et Hosebaand med saadan Devse: Hony sot qu mal y pense", derhos en kostelg Bryst-Klenod, hvorpaa den Rdder S. Georg er afbldet; ud Frankrg nogen Td de Rddere de Sant Esprt et gyldent Kors, de andre Cavallers de Sant Mchel et flettet gyldent Halsbaand S. Mchaels Blled hængende; Spanen de Rddere med det gyldne Vles en gylden Vædder hængendes en gylden Kæde sammengjort lgesom af Jærn og Fyrsteen, med dsse Ord: Pretum vle laborum; de saphoyeske Rddere og et Guld-Halsbaand, hvorud en Rng hængte, ud hvlken er afbldet den Hemmelghed om Engelen Gabrels Bebudelse tl Jomfru Mara med dsse tre Ord: Fert, Fert, Fert«. Saa har og højbemeldte Kgl. Majestæt tl Danmark sn rdderlge Ordens Brødre med et synderlgt Kendetegn at begave sg ladet allernaadgst befalde, og er samme Tegn en gylden Elefant med et Slot paa Ryggen, paa Sden af Bugen Hans kgl. Majestæts Navn ^ og paa Randen af Fodtrnnet dsse Bogstaver: R. F. P., ved hvlke højbemeldte kgl. Majestæts sædvanlge Symbolum:

130 Regna Frmat Petas er udtydet, og bærer de danske Rddere samme Elefant-Tegn en tredobbelt Guldkæde paa deres Bryst Samkvem. offentlg Eftermddag ved 2 slæt blev H. Fyrstelge Naade, den kejserlge Gesandt, tl H. Prnselge Naade st Gemak henført og sden den franske og polnske Gesandt. Strax herefter blev H. Prnselge Naade ført bort af det kgl. Gemak paa den store Sal saa Maade: Først gk foran Adelspersoner, der efter de 4 Marskalke, efter dennem fulgte H. Majestæt ved den højre [Sde], Prnsen mdt mellem og Hertug Frderlch paa den venstre Sde. Prnsen bar paa st bare Hoved en af Prnsessens forærede Perlekranse besat med store dyrebare Damanter. Dernæst Rom. Kejserl. Majestæts Hr. Gesandt mdt mellem, den franske ved den højre og den polnske ved den venstre Sde. Efter Gesandterne fulgte den kejserlge Gesandts Hr. Broder, Hertug Hans af Holsten, samt Hertug Phlp; efter dem noch tre Hertuger af Holsten af sønderborgsk Lne, og andre Herrer, nemlg Hr. Kansler og nogle af Rgens Raad. Som de er kommen paa Salen, er de bleven staaende samme Orden som de er opgangen. Et got Stund derefter kom Prnsessen. For hende gk 24 Adelspersoner med Guld- og Perle- Kranse paa deres Hoveder, holdendes 24 Blus, sort og gult Lber. Derefter blev Prnsessen ledet af begge sne ældste Herr Brødre; og hendes Fru Moder og hendes Søster, Hertugnde tl Slesvg og

131 Holsten, fulgte med etc. Efter dem 3 Grevnder og derefter det sachsske, holstenske og mange danske adelge Fruentmmer. Efterat Muskken var endt, blev Prnsen og Prnsessen ledet under en Hmmel, som holdtes af 3 fyrstelge og en grevelg Person; dermed begyndte Dr. Chrstanus Matthæ en kort Prædken af den 128'*^ Salme, og skete strax Copulatonen. Strax blev begge deres prnselge Højheder ledet tl Brudesengen, ) hvor da Prnsessen blev Hans Prnselge Naade ved en offenlg Oraton af kursachssk hemmelg Raad von Pannckams Hans Kurfyrstelge Naades Navn overantvordet, hvortl paa H. Prnselg Naades Vegne af Prnsens Marskalk Donso Podevls vdtløftg blev svaret. Derefter blev ndbaaren Konfekt af 24 Adelspersoner ud skønne forgyldte Konfektskaaler og præsenteret Hans Prnselge Naade og Prnsessen samt og nærværendes Kejserlge Kongelge og kurfyrstelge Gesandter, Fyrstelge Personer og adelge Fruentmmer deraf efter deres Vlle at fortære.2) Efter dem fulgte andre 24, som frembar allehaande Vn ud skønne forgyldte Pokaler, og hvo, der lystede at drkke, erbudet. Dsmdler lod sg Muskanterne lflgen høre med nogle skønne Stykker. Derefter blev Prnsessen ud anseelg Processon, som hun blev opført, gen med 24 Blus over Pladsen tl st Gemak henledt, og sden Prnsen tl st. Dermed begyndte Kongens Lv- 1) Den trykte Beretnng 1634: ledt tl en skøn beprydet Seng, hvorud de begge to har nedsat sg*. 2) Den trykte Beretnng 1634: derefter er Fruentmmeret og Adelen 36 Confectskaale og 20 store Pokaler med Lutendrank foresat", 9*

132 compagn for Slottet at skyde Salve n Gange, var og 16 store Metalstykker ved Slottet anstllet, som blev ordentlg løsnet, tlmed 37 Stykker paa Voldene og 240 paa Kongens Orlogsskbe. Om Aftenen ved 8 slet er der bleven holden Maaltd ud Prnsens Forgemak, ) og endt ved 12 slæt, og saa Dans paa den store Sal angangen. Efter Dansen var endt, blev et Fyrværk antændt ved 3 slæt efter Mdnat. Da gav H. Majestæt ved en Fløjte et Tegn, dermed var stllet en gloende Drage fra Gavlen paa Cancellstuen af et Vndu og fløj neder Fyrværket, dermed blev det anstukken. Fyrværket var Forttudo: et meget stort Bllede holdt en stor Plle sn højre Haand, noget herfra var andre Pller sat omkrng, og gk de saare vel af. Var og Jorden nedsat mange store Stykker fulde af Raketter, somme paa 33 Pund og andre Fyrsværmere, som spllede ndtl der faldt hæftge Skud og Slag efter. Fyrværket sg selv, Raketter, Fyrkranse og hvs andet forordnet var, mange tusnd Raketter og udflyvendes Ild spllede overmaade ordenlg og vel, saa at alle nærværende høj og rnge Stands Personer, Cavallerer og Damer, det højlgen maatte berømme, og blev det endt mod 5 slæt om Morgenen. 2) Samme Dag var H. Kgl. Majestæt, Prnsen og Hertug Frderchy saa og Hertug Phlp tl Slesvg, 1) Den trykte Beretnng 1634: hvor alle Gesandter, foruden den svenske, var tlstede, og er der drukket mange Skaaler. >) Det er ofte omtalt, at en stor Del gamle Pergament-Haandskrfter, som var ndsendt tl Tøjhuset, ved denne Lejlghed blev anvendt tl Karduser og Rakethylstre ved Fyrværkererne. Dette kan dog drages Tvvl og beroer vstnok paa Mlsforstaaelse af forskellge Forfattere.

133 Holsten, etc, hans Søn af Glcksborg den mndste, klædt ud en Farve af hvd Sølvstykke. 1^ OKTOBER. Efter Maaltd havde Ende, blev en skøn Ballet paa den store Sal danset, hvs Indhold og Udtydnng er ellers Tryk, dog vl jeg tl Undervsnng kortelg noget herom berette: ) Først blev af Muskanternes ganske Kor spllet og sunget en Vse, Dans ndbudne. ud hvlken Guderne bleve tl Dermed kom den Gud Pan herfor 2) med sne Satyrer (Skovtrolde) alle satyrske Klæder; dsse dansede en Td hen, ndtl de paa det sdste sg bort retrerede og dansede den Gud Pan nd en Hule, hvor han fandt Dejanram sovendes Herculs Fraværelse, og blev af hendes Skønhed tl Kærlghed optændt saa vdt, at han understod sg hos hende at lgge. I det kom Hercules, fk fat paa Pan, førte hannem om paa Dansebanen, og trakterede hannem skændelg saa som Skørlevner. Dermed blev af det ganske Kor sungen en skøn Vse, hvorud Musæ vare lystge over den Straf, som den utugtge Pan havde faaet for sn Letfærdghed. Under Muskken kom et Bjærg herfor, hvorpaa sad de 9 Musæ ordendg. Bjærget blev Salen omført, nddl Gudnderne gav sg 1) Den omtalte Ballet var forfattet af Alexander v. Kckelsom, som havde været Dansemester paa Sorø Akadem og 1628 blev Frøknernes Sprogmester, Regnemester og Dansør". 1635 blev han forlenet med Assens Provst og døde 1643. Foruden Kurzer Enhalt und Bedeutung des Ballets«, Kbhvn. 1634, havde han 1633 udgvet Luthers llle Catechsmus paa Latn, Fransk, Tysk og Dansk. Carl V. Mander havde gvet et Afrds* tl Balletten, og Chrstan IV skrver 1 Februar tl Rentemestrene, at Bygmesteren Hans Steenwnkel havde skrevet tl ham, at Balletten bekvemmest kunde gaa for sg den nederste Ende af Salen, men hannem blev svaret: non sutor ultra crepdam [Skomager blv ved dn Læst], han skulde kke bekymre sg om slgt". ) herfor" er det tyske: hervor, frem.

134 neder og dansede alle tlhobe en skøn Dans, vendte dermed om gen tl deres Parnassum eller Bjærg, hvlket retrerede sg med dem st Sted bag Teltet. 1) Som Orpheus dette hørte, at de kyske Gudnder havde sg saa frydet over den utugtge Hoerkarls Straf, tænkte han gen paa sn forlorne Ægtekvnde, satte sg paa en Høj, som førte hannem om Salen, og begyndte en sorgfuld Klagevse over sn Eurdce, som næsten af Plutons Gevalt var undsluppen, med megen lflg og sød Stemme af sn Gge, at og de grumme Dyr, Løver, Bjørne og andre, samt og Træerne kom herfor og mod al naturlg Løb tl Dansen blev opvækket, ndtl omsder Invda og Msgunst hannem hans Smertes Forlndrng, som han deraf befandt, mshagede og Orpheo kke længer saadant tlstedte, præsenterede sg derfor ud sn Dragt dansende paa Pladsen, og fordrede tl sg alle Bacchas og Djævelnder, hvlke ud adskllge Dragter med deres Cymblers, Bækkeners og Tængers Lyd dæmpede Orphe lflge Melod, og saa først sønderrev og dræbte de dansende Dyr og sden Orpheum selv. Dsse Djævelnder gav sg strax af Banen; dermed kom 4 Engle, hvlke efter anstllet Dans bar den døde Orpheum bort. Dermed kom 3 Pantaloner,^) som samlede de døde Dyr og rensede Salen. Guderne tog sg denne gruelge Gernng hart an, besluttede endrægtg af Orphe Aske en ny 1) Der har altsaa været et Forhæng eller Telt, hvorfra de forskellge Personer osv. kom frem, og bag hvlket de atter gk, naar de forlod Scenen. *) En naragtg Fgur den gamle talenske Maskekomede.

135 Verden og ny Kærlghed at bygge. Dermed kom Mercurus og vste dem det, som der saa paa [o: Tlskuerne], med en meget skøn Sang. Denne var en Eunuchus eller Gldng, som vdste sn Røst overmaade vel at bruge, at man kke uden stor Forundrng maatte høre derpaa. Som den gav sg bort, hørte man af det ganske Kor en saare lflg Musk. Dermed traadte frem en fornemmer Cavaler, [som] var Kongens Søn Chrstan Ulrky^) som formedelst sn treflg Maner og sn Dans's Skkkelghed af alle blev meget lovet. Efterfulgte nogle Laster, nemlg Vellyst, Hofart og Overmod, hvlke med sne venlge Fagter beflttede sg at brnge hannem af den rette Dyd og Fromheds Vej, ndtl de og endelg førte hannem fangen bort, og fk en forvare. Drage hannem at Derefter kom Fama med sn Basun dansendes herfor og forkyndte den mandhaftge Gudnde Pallad saadant; hun førte med sg 4 Dyder: Vsdom, Mandghed, Maadelghed og Retfærdghed, dræbte Dragen og reddede fornævnte Cavaler. Dermed gnge Dyderne bort, ofrede Guderne Takoff^er paa et Alter, som dertl forordnet var. Efter Ofrngen kom Atlas, bar en stor Verdenskreds paa sn Skulder, af hvlken Amor, som tlforn af Guderne var lovet, fremsprang og dansede alene med st Kogger og Bue over al Maade vel, saarede den unge Neptunum og Palladem. Dermed kom Apollo heroven ned, som holdt an hos Guderne med sn lflge Stemme, at de vlde lade sg 1) Se foran Sde 26.

136 befalde at være dsse saarede Personer behjælpelge og overvære ud deres Copulaton. Guderne kom alle tlsammen en Sky og gav sg oven herned, dansede og tlhobe den store Ballet med saadan Skk, at Chrstan den V og Magdalenæ Sybllæ Navn tl bestendg Lykønsknng blandt hnanden vare forenet og sammenføjet. Dermed endte sg den skønne Ballet og derefter blev nogle Bransles^) danset, og dermed blev denne Dags Lyst og Fryd sluttet og fuldendt. Beretnng og Beskrvelse anlangendes Hans Kongelge Majestæts Inventoner og Optog. Det lader sg anse, at dsse Inventoner for ngen anden Aarsags Skyld er forordnede end som tl den længe ønskede Freds Kærkommenheds Erndrng og Stadfæstelse, og endelg faaet en Begyndelse af den skønne Ponts Sl Sprog ud sn 2' Bog: Det bedsf man kan have Kundskab om Er Fred og Ro med sn Rgdom. Fred fører saa mangen Trumf alene, Fred mon og Ufærd al formene. Gver Ret og Dom, sn Og af Poeten Vrgl II Bog Sted og Rum eta. af Æneden: Af Krg ngen Gavn og Gode mon komme. Th ønsker v Fred, hn lystg og fromme. 1) Udgaven 1648t Swnge-Tantze.

137 Th enddog ud Begyndelsen den forvldede Chaos og Formængelse paa Banen blev bragt, hvlken ved de 4 Elementers synderlge Bevægelse ud overmaade skøn Skkkelse er formeret og derefter ved Protheum, menneskelg Levnedsforandrng, ud de 4 menneskelge Alderes og Complexoners Afmålng blver fremvst, saa følger dog endelg Numæ Pompl, den anden romersk Konges Freds Trumf, hvorud baade Krg og Orlog, saa og den ønskelge Fred og Guds Tjeneste forholdes. Nemlg alt under de heroske Fyrsters og Mantenadorers, Publ. Scpons Afrcan og Luc Scp. Asatc Navne.) Og var Judcererne hertl forordnede ud Rngrenden: Hertug Phlp tl Slesvg, Resderendes tl Glcksborg. Hertug Hans tl Slesvg, Holsten, Bskop tl Lybeck. Hr. Chrstan Frjs tl Kragerup, K. M. Kansler. Hr. Claus Daa tl Ravnstrup, Rgens Admral. Hr. Ålbret Skeel tl Fusng, Rdder. Hendrch von Frese tl Røthe, kursachssk bestelter Appellat-Rettens Hopmand tl Dresden. Efter alle Tngs rgtge og fulde Forordnng har da H. Kgl. Majestæt samt H. Prnsl. Højhed, begge Mantenadorer, med deres Inventoner paa Amager- 1) Under dsse Navne optraadte Kongen og den udvalgte Prns som Mantenadorer, hvlket Turnerngs-Kunstsproget betyder den, som har foranstaltet og ndbudt tl Dystløb og Turnerng. Ved Aventarer betegnes de Adelsmænd, som vl forsøge Kunst og Lykke" ved at deltage dsse, og Patrner er deres Følgesvende og Væbnere, som bar Rendestagerne eller Spærene. Dommerne (Judcererne) blev udtagne mellem de ældre og berømmelgste af de tlstedeværende Fyrster og Adelsmænd.

138 torv, som Rngrendens-Banen var anstllet, sg præsenteret, fortøvendes deres Vederpart og Adventurrer. Og fremkom H. Kgl. Majestæts Først 1 I INVENTION saaledes: Puckenslaar og 10 Trommeter ud deres Lber. 6 Maestr de Campo,^) hvorblandt tvende Hertuger af Sønderborg, Hertug Hans Chrstan og Hertug Alex Henrck og 4 af Rgens Raad, nemlg Hr. Chr, Thomssøn tl Tanderup, Rdder og Rgens Kansler, Hr. Chrstoffer Ulfeld tl Svenstrup, Hr. Otto Skeel tl Hammelmose, Rdder Hr. Hans Lndenov tl Hundslund. Dsse var kke forklædte, efterd de førte H. Kgl. Majestæts Inventoner paa, gennem og af Banen. Derefter kom en statelg Trumfvogn eller forhøjet Bygnng en Haves eller lystg Steds Skkkelse, Arcada ved Navn, med en sprngende Brønd, hvor Apollo og Pan, de Guder, og de andre Nymphæ og Hyrder sg forlystede. Der nde sad Kongelg Majestæts nstrumentalske Muskanter og spllede meget lflgt, alle klædte meget kostelgt og prægtgt. Deres Kusk var Mdas eller den uforstandge Dommer, hvlken som mellem den Gud Apollnem og Pan formedelst Muskkens Skyld en falsk Dom fældede, hvorfor han og tl Straf fk Æselsører. Denne Mdas er. Begyndelsen paa 1) I Udg. 1648 ktldes de Banemestre.

139 denne Inventon ud Mom Sted for[e]stllet, som af hans Symbolo og Sprog (ne sutor ultra crepdam) er at se, at det gemene og uforstandge Folk kke skal dømme de Tng, de har ngen Forstand paa. Samme Mdæ Overtøj og Kjortel var af folbrun Taft, overslaget paa Kjortelen af brandgul Taft, havde en Prydelse og Smykke om Halsen og paa Brystet hængende Penge af Træ drejede og forgyldte; hans Ører af Træ og forgyldte. I den højre Haand en Stang, derpaa malet en Sko og der under skrevet: Ne sutor &c. Den Gud Pan sad fremmerst tl, legede paa sn Pbe, havde et Par Buxer af Gedesknd, og klædt om Lvet med det samme, Legemet ellers med lvfarvet^) Lærred beklædt. Apollo sad bag, overmaade skøn klædt. Efter denne Vogn fulgte en Rytter, kaldes Chaos, hvorved er forstanden alle Tngs Forvldelse, hvlke derefter ved de 4 Elementer: Vejr [Luft], Ild, Vand, Jord er adsklte, og det skønne Frmament deraf formeret og gjort. Denne Rytter førte paa st Hoved Solen ganske forgyldt og sn rette Haand en stor Verdens Kugle af Træ og hul nden, hvorpaa der med Guldbogstaver stod skrevet: Chaos; hans Dragt var af graat Lærred stoppet med Værk og malet som Skyerne. Denne fulgte først Alphero tlfods med et Løvehoved paa Hovedet og et langt graat Klæde hængende ved Løvehovedet, Lvet var klædt med hvd Lærred malet som et Harnsk, Skørtet af blaa Lærred malet, som det med brandgule Snorer var be- 1) kødfarvet, samme Farve som Legemets Hud.

140 bræmmet, de blotte Arme og Bene var af lvfarvet Lærred. Han førte et stort Sklt, hængende paa en Stang, hvorpaa var skrevet: Quatuor Prncpa: (de 4 Begyndelser eller Elementer) Prometheus : gns, Ild; Uranos:aér, Luft; Thets:aqua, Vand; Cybele : Terra, Jord. Derefter kom 4 Ryttere, den første var Prometheus, som var Deucalons Fader og Japet Søn, om hvlken Poeterne og Synderlghed Æschylus en Tragede skrver, at han var den første, som har paafundet Ilden, og lgesom Ilden lyser gennem altng, saa holdes den for det fornemste af de 4 Elementer. Denne Prometheus havde paa st Hoved en Krone af ganske tyndt Kobber, hans Overklæd var af lyserød Taft, Sløret af brandgul Taft, Underklæderne og Ærmerne var lysegule, forbræmmet med Snorer af gult Garn. Førte den højre Haand en Stang, derpaa hængte et Sklt, hvorpaa var malet: Jam llustrabt omna; ovenpaa Stangen var og Lynld, den venstre Haand førte han et brændende Blus. Den anden var Uranos ud en ung Drengs Skkkelse. Er saa meget af Gredsken som Hmlen,^) hvor under Sol og Maane med Stjerner befattes og hvorved forstaaes det 2det Element, som er Luftene. Denne førte en Krone paa Hovedet af Blk med forsølvede Stjerner, hans Overklædnng var af blaa Taft, overmalet med Sølvstjerner, Ærmerne og Underkjortlen lys Folfarve. Zodacus eller de 12 Tegns Crkel, hængendes om Lvet, var af tyndt høvlet Træ med de 12 Tegn derpaa malet. I hans ') Menngen er tt Uranos oversat fra Græsk betyder Hmlen.

141 I højre Haand en Stang, derpaa et Sklt, hvorpaa var malet Solen, Maanen og Stjerner med Guld, Grunden lyseblaa; under Skltet hængde en Tavle, derpaa stod skrevet: In motu mmotus. Den trede var Thets ud en Kvndepersons Skkkelse, denne var Nere Daatter og Achlls Moder, af Hednngerne holdt for en Gudnde over Havet. Ved hende er og Havet forstanden, og holdt for det 3de Element, som er Vand. Samme Thetds Hoved var af Strandskaller, gjorte af Træ, Sløret derpaa hængende af blaa Taft, Overtøjet af lys, søgrøn Taft med hvde Snore skrammereret, Underkjortlen af Sølvfarve. I den højre Haand en Stang, derpaa et Sklt, hvorud var malet en Brønd af Graasten. Brønden var søgrøn, paa Tavlen var skrevet: motu claror. Den fjerde Rytter var Cybele ud en Kvndepersons Skkkelse. Denne er af Poeterne holdt for at være alle levende Kreaturers Moder, ved hvs rge og runde Gaver den ganske menneskelge Slægt bekommer og har sn Sustentaton og Nærng, det hun altd det ganske Aar gennem gver megen herlg og ny Grøde af sg, hvorfor hun med al Ret maa føre st Symbolum, som her nedenfor er at se, og bllgen gves det Elements Navn og kaldes Terra. Denne Cybele havde paa Hovedet en Krone af Papr, malet som en Stad. Overklæderne var af Fælemort) eller umbrafarvet Taft, hvorpaa var 1) falle fr. et Slags Slketøj. Flllemot betyder en brungul Farve, engelsk flemot, fransk feulle morte.

142 malet grønne Blade og Urter. Underkjortlen sort med grønne Snore skrammereret. I Haanden en Stang, paa hvlken oventl var alle Slags Blomster. Paa Skltet var malet: Cornu copæ med allehaande skønne, vellugtendes Urter, Blomster og Frugt. Hornet var graastensfarvet og Grunden brun, paa Tavlen var skrevet: semper matura. Herefter to tlfods, den ene med en Krans paa Hovedet af Blomster og grønne Urter, hans Overtøj var af purpurfarvet Taft, Under^Rocken var brandgul. Bare Ben, og Arme lvfarvet. Støvlerne hvde. Han førte en Stang med et Sklt paa, hvorud var malet Solens Opgang og der under skrevet: Post nubla Phoebus; under Skltet en Tavle, hvorpaa var skrevet: Des [Dag], ovenpaa Stangen var Solen. Den anden førte lgemaade en Krans paa Hovedet af Halvmaaner, hans Overtøj af sort Taft, Underkjortlen af mørk Folbrun; denne førte og en Stang, hvorpaa stod Maanen. Ud Skltet var malet en Ugle, der sad paa en Bog og holdt sn ene Klo et brændende Lys, og der under skrevet: In nocte conslum, gvendes tlkende, at man med Raad kke skal være for hastg. Ud en anden Tavle var skrevet: Nox [Nat]. Herefter 2 Ryttere, den første hed Phantastes, af Maanens Natur, som gemenlg af Maanens Regerng og Nattedrømme fremkommer, synderlg ud dem, som tl alle Slags Nyt er genegne og Lyst har, og derfor som denne alle Tng er phantastsk, saa er og hans Symbolum lgesaadan, som sden er at se. Huen, som han havde paa Hove-

143 det, var gjort af lvfarvet Klæde, Sløret af søgrøn Taft, hvlke ' begge med Bjælder var omhængt. Trøjen var med store Skød og lvfarvet Taft, Vngerne paa Ryggen af hvd Canefas^) og malet med Øjne, Buxerne af grøn Taft, Camesolen af hvd Lærred. Denne førte den rette Haand en Stang, paa hvlken var en Flaggermus, ud Skltet stod skrevet: Alamodo, ud Tavlen: Phantastes. Den anden Rytter hed Alder. Denne, enddog han sg erndrede, hvad han for mange Aar sden havde havt for Lejlghed, saa forundrede han sg dog højlg, at altng er saa forandret, raaber derfor højt: O, en underlg Td! O, verklge^) Sæder!" Formente mulg at fnde en bedre Forandrng, men (desværre) fandt tvertmod. Dennes Hue, som han havde paa Hovedet, var af Blk med hvd og sort Taft overdragen. Sløret, som hængde ned fra Huen, var sort Lampers,^) Overtøjet af sort Taft, Underkjortlen af graa Klæde med hebraske Bogstaver og Ærmerne af graa Klæde. Han førte ud sn rette Haand en Stang, hvorpaa stod et Tmeglas med tvende Vnger. Ud Brædtet var skrevet: Alder, ud Skltet: O tempora, o mores! Ud den venstre Haand havde han en Bog. Efter denne fulgte en Trumfvogn ud store brusende Havbølgers Skkkelse. Fortl sad Trton, en Havgud, Neptun Søn og Trommeter, denne var meget stor og tl Navlen at se som et Menneske. 1) Canevas var et Slags Tøj af Hamp og Bomuld. Camsol betyder Lvstykke. 2) verklge = sælsomme (Kakar). 3) lampas fr. sort stormynstret og flerfarvet knessk Slketøj.

144 Fra Navlen havde han en Hale, et Marsvns Stjært kke ulg. Hans Haar var udslaget ned paa Ryggen og (han) havde et Horn Munden. Der ud gk en Trommeter, som blæste af en Trommet lgesom Trton havde blæst st Horn.^) Paa hans Hale sad Proteus, en Mester for al Forandrng, det store vlde Havs Søn, havde Nøglen tl Søen, og en Begynder tl alle naturlge Tng, fornemmelg fremmed Skabnng, kan derfor kke ubllg lgnes ved det Dyr Chamæleon, hvlket Dyr skal forandre sn Farve altd, som Plnus sger sn 8de Bog. Dette er en Afmålng paa vort Levneds Forandrng her paa Jorden, uden hvlken Forandrng ntet er bestandgt denne Verden, som de fre efterfølgende Vogne er at se og forstaa. Denne Protheus havde paa Hovedet en Krans, som var af grøn Løv og Strandskaller og klædt om Kroppen med Kalvesknd. Førte den højre Haand en Stang, derpaa hængte en Fane, hvorpaa var skrevet: Protheus, ud Skltet det Dyr Chamæleon. Paa Brædtet var skrevet: Cunctas mutatur n horas, det er: Hun forandres hver Stund. I den venstre Haand førte han et stort Træ, hvorpaa hængte en forgyldt Nøgle af Træ et blaat Baand. Nu fulgte 4 Trumfvogne som betød den menneskelge Alders fre Tder, som er: Puerta, Adolescenta, Vrls (Etas, Senectus. Den lei TRIUMFVOGN. Den første Vogn var currus juventuts, Barndommens Trumf. Paa denne 1) Udg. 1648:,Es war en Mensch daruntcr verborgcn, der blcss auf elner Trompeten.*

145 havde de 2 skønne Stjerner Castor og PoUux, som er søfarende Folk deres Patron, Kommando en forgyldt Stjerne af tykt Pap gjort. og Regment. Dsse 2 var unge Drenge, Brødre, og klædt paa ens Maner. Paa Hovedet førte hver Deres Overkjortel var grøn, derover førte de et bredt blaat Slør hængende over den ene Skulder. Armene og Benene var overdragne med lvfarvet Lærred, den ene havde Haanden et Træanker, anstrøget med Jærnfarve, den anden førte en Stang, paa hvlken var skrevet: Fallmur gnots, gvende tlkende, at Menneskene tdt og ofte bedrages, formedelst de Tng de kke kende. For paa Vognen sad den Gudnde Hebe,Junons Daatter; denne har fordum Td, som Homerus melder sn 4de Bog om den trojanske Krg, været en Skænkernde for Guderne, sden tl en Tlsynsmand og Forvalter over Ungdommen udvalgt. Samme var en lden Pge, hvs Hoved var prydet med Blomster, hvorpaa var en lden lukket Krone. Overklædet paa Bryst og Skuldrene, ndtl halvt over Axlerne, af lvfarvet Taft, Underkjortlen af lyseblaa Tøj, Sløret askefarvet. Hun førte Haanden en Sølv-Skænkekande, og den anden Haand en svarret ) Skaal af Træ og forsølvet. Mdt ud Vognen sad den ædle og forstandge Dreng og Romer Papyrus trumferendes, hvlken ud sne unge Aar har været et Lys for andre unge Drenge. Er og derfor denne Vogn lgnet med Vaaren, den første Td om Aaret og kaldet Prma vers. Denne Papyrus førte paa 1) drejet. 10

146 Hovedet en Laurbær-Krans og ud Haanden en Olegren. Kjortlen var rød som en Kappe, og hængte paa den ene Skulder. I den anden Haand havde han en Bog, Ærmerne og Knæerne var lvfarvede. Bag paa Vognen stod en Stang, hvorpaa var en Fane, derpaa stod skrevet: currus juventuts, ud Skltet stod: juventus candore. Ungdommen kendes af sn Oprgtghed. Kusken var ud hvde Klæder med grønne Snorer, Kjortlen som Kuskes, dog noget længer. Den 2 EN TRIUMFVOGN. Paa den Vogn, som kaldtes currusadolescentæeller UngkarlsVogn, præsderede og sad Juno bagpaa, som var Saturn Dotter, Jovs Søster og Gemahl. Denne Juno var af Hednngene dyrket og holdt for Ægteskabs Gudnde. Hun havde paa Hovedet en Guldkrone med et hvdt Slør af Lampers, den ene Haand et Spr med en Rng ovenpaa. Hendes Kaabe af gul Taft, Trøjen og Brystet Knæerne tl af blaa Taft, Underkjortlen brandgul. Fremmerst paa sad Hymæneus, den Gudnde Veners Søn. Denne er for sne lyksalge Gftermaal blandt Hednngene ud Bryllupper som en Gud paakaldt, havde paa Hovedet en Krans af Roser og Blomster. Kappen var af grøn Taft, Trøjen askefarvet. Ærmerne og bare Ben af lvfarvet Taft, ud den ene Haand havde han en rød Haanddug, den anden et brændende Lys. Mdt Vognen sad den ædle Romer Thalassus som en Trumfator og Sejrvnder, hvlken ud de sabnske Kvnders Røver og Bortførelse blev en overmaade skøn Jomfru af en Soldat tl-

147 ført, hvlken han sden ægtede. Hvoraf det er kommen, at man sden ud alle Brudefester har ønsket Ægtepersoner Thalass hans lykkelge Fremgang. Er derfor kke ubllg holdt for den anden Td om Aaret, som kaldes Æstas eller Sommeren. Denne Thalassus var klædt paa romersk Vs med forsølvet Hjelm og Fjerbusk derud. Hans Kappe var blaa. Trøjen askefarvet, Arme og Ben lvfarvet. Han førte Haanden en Stang, hvorpaa ud et Sklt var malet 2 Blus overkors, og derunder skrevet: Uruntur face mutua. Jomfruen havde paa Hovedet en hvd Fjer, hendes Overklædnng var af hvd Taft, Underkjortlen var blaa, ud Haanden førte hun en grøn Krans. Foermanden^) var klædt ud brandgul Klæde som Phantastes. Bag paa Vognen var en Stang, derpaa en Fane, hvorpaa var skrevet: currus adolescentæ. Paa et Sklt stod: Adolescenta amore. Den 3211 TRIUMFVOGN. Nu fulgte den 3de Menneske-Alder, paa den 3de Vogn, som kaldes currus vrltats eller Mandelghedens Vogn. Øverst derud sad Hercules, med hvlken alle heroske og mandhaftge Personer kke ubllg kunde lgnes. Denne Hercules var klædt ud lvfarvet Lærred, havde et rødt Skørt, paa Hovedet et Løvehoved, hvorved var hæftet en Oxehud, som var kastet om hans Lv. Ud den venstre Haand og paa Skulderne førte han en stor Kølle, hvormed han havde dræbt Løven, den højre Haand en Stang, hvorpaa var malet ud et Sklt en Elefant, bæ- 1) Kusken (Fuhrmann). lo*

148 rendes et Taarn med Krgsfolk og derunder skreven: Nec onus gravabt. For paa Vognen sad Fama, som med sn Snarhed forkynder mandhaftge Personer deres Gernngers Ære og Berømmelse med et udødelg Navn den ganske Verden. Denne Fama var gul klædt, havde den højre Haand en Sølv-Trommet, hvorpaa hængte en blaa Fane, overmalet med Øjne og Ører; ud den venstre Haand en anden Trommet, sort anstrøgen. Vngerne havde hun af stv Pap gjorte. Mdt Vognen sad den trumferende, berømmelge og mægtge romerske Krgs-Fyrste Paulus Æmlus, som sg sn bedste Alders Td har ngen Umag eller Besværng ladet fortryde tl st Fædrelands Nytte og Gavn. Derfor kke ubllg ved Høsten, den 3de Td om Aaret, lgnes kan. Og kaldes paa Latne Autumnus. Denne Paulus Æmlus førte paa st Hoved en Sølvhjælm med en rød Fjerdusk ud. Kappen var af rød Klæde, Lvet og Banderolen af askefarvet Taft, Skørtet af rød Klæde, Arme og Ben af lvfarvet Lærred. Ud den højre Haand havde han en Strdshammer. Bagpaa Vognen var en Stang, derpaa en Fane, hvorud var skrevet: Currus Vrltats. Paa Skltet stod skrevet: Vrltas labore. Foermanden var klædt ud røde Klæder med gule Snorer paa. Den 4^ TRIUMFVOGN. Sden var den fjerde og sdste Menneske-Alder eller den gravtetskærværdge og fredelskende Alder, paa den Vogn, som kaldedes Currus Senectuts. Paa denne Vogn præsderede Concorda eller

149 var af blaa Samdrægtghed, hvlken med sne endrægtge og fredsommelge Gernnger alle Tng med Overflødghed fremførte. Hendes Kappe Klæde, Klæderne grønne, Hænderne af lvfarvet Lærred. I den rette Haand førte hun en Stang, derpaa hængde et Sklt med Opskrft: Bella gerant al. I den venstre Haand Cornu Copæ, hvlket var graa anstrøget. Fremmerst paa Vognen sad Tempus eller Tden, en synderlg Befordrer og Patron, ved hvlken alle Vldfarelser og Genvordgheder kunne blægges. Denne Tempus var klædt med en Kjortel af graa Klæde, Benene var af lvfarvet Lærred, Vngerne af Pap. I den højre Haand havde han et Tmeglas med tvende Vnger. I den venstre Haand og paa Skuldrene en Hølé. Mdt Vognen sad Kejser Augustus, under hvs fredsom Alder og Regment vor Frelser Jesus Chrstus har sg ladet føde tl Verden. Denne Kejser er for sn ærværdge, høje og anseelge Alder og Forstand baade ud Krgs- og Freds-Tder med guddommelg Ære og for en Gud holdet og dyrket, kan derfor bllg for den 4de Td om Aaret, som er Hyems eller Vntren, holdes. Kejser Augustus havde paa Hovedet en grøn Laurbær-Krans. Hans Underkjortel var af tannetbrun^) Taft. Overkjortlen af volbrun Taft, Arme og Benene med lvfarvet Lærred. Ud den højre Haand førte han en Stang, hvorpaa stod en Ørn, ud den venstre Haand en Olegren. Bagpaa Vog- 1) tanetbrun, rødbrun.

150 nen var og en Stang, hvor ovenpaa var en Fane, derpaa skrevet: Currus Senectuts. Paa Skltet, som hængde derpaa, stod skreven: Senectushonore. Foermanden var klædt ud folbrun Klæde med brandgule Snorer. Hermed fulgte Jan Tempel, var stort og som en Krke bygget. Hun var kaldet Templum Jan Bfronts, som var ud stor Anseelse og Ære hos de gamle Romere som den, der havde lært dem Skbsfart og Jordens Dyrkelse, af denne Aarsag. Han havde Ansgt for og bag paa Hovedet, at gve tlkende, at han erndrede sg saavel de forgangne Tng som de tlstundende, hvorfor og Januarus, den første Maaned, har st Navn af hannem, som ser baade det forgangne og tlkommende Aar. Dette hans Tempel var bygget og stod tl Rom og kaldtes Freds- og Krgs-Tempel, ford man ud Krgstder, saa længe som Krgen varede, lod Templet staa aaben. Naar der var gjort almndelg Fred, saa har de lukket det tl. Hvlket er sket én Gang ud Numæ Pompl Td, tvende Gange ud Kejser August, at den er bleven tllukket, under hvlken sdste Tllukkelse vor Salggørere er født. Og for den Aarsags Skyld opført mellem dsse tvende fredsommelge Potentater, Kejser Augustum og Numam Pomplum. Ud dette Tempel var 12 Muskanter, som med deres lflge Musk holdt Jan Frydefest. For Døren stod Janus Bfrons selv med Nøglen. Denne Janus havde en Krone af forgyldt Pap. Hans Overkjortel var af grøn Klæde, Underklædet og Armene af Flemot. Nøglen, som han den

151 højre Haand førte, var af Træ og forgyldt. Ud den venstre Haand havde han en Stang, derpaa var malet en flyvende Due med en Lavrbærkvst Munden. Paa Skltet stod skrevet: Placta prænunca. Paa Fanen stod: Janus. Foermanden var ud grønne Klæder med hvde Snorer. Nu fulgte den poltske Vogn. Paa denre commanderede den Gudnde Mnerva, eller en Moder tl alle Slags Kunster, Vsdom, Skarpsndghed og Tapperhed, udsprungen af den Gud Jovs kloge Hoved og Hjerne. Hun havde paa Hovedet en forsølvet Hjelm, Ærmerne var af lvfarvet Taft. Ud den højre Haand førte hun en Stang, hvorpaa var malet en Arm med et Sværd og en Bog nedenunder lggendes. Ud Skltet stod skrevet: Lex regt & arma tuantur. Paa den venstre Arm havde hun et Skjold. For paa Vognen sad en Vestal-Jomfrue, hvorved Guds-Tjeneste gaves tlkende, ud hvs Selskab Mnerva sg havde gvet, efterd Gudfrygtghed og Forsgtghed ud ret Polte kke lettelg kunde være hnanden foruden. Denne Vestal-Jomfrues Kjortel var af graa Klæde, Sløret af sort Lampers, Ærmerne af hvdt Lærred. Ud den højre Haand førte hun et brændende Blus. Ud den venstre Haand en Bog. Mdt ud Vognen sad den højforstandge og mandhaftge Konge Numa Pomplus. Denne Konge har efter sn Maner først forbedret og fornyet Guds- Tjeneste. Sden har han gjort Sklsmsse paa Hmmelens Løb, og Aaret, som tlforn kkun 10 Maaneder [var], har han ud 12 Maaneder beskkket,

152 som v endnu holder det paa denne Td, har ndsat Præster efter den Vs og ndvet og hellget dsse Vestal-Jomfruer tl Tjenesten. Ud Krg har meget lovlgt bedrevet, dog endelg som en forstandg Herre har han holdt den ønskelg Fred yppermere end Krg og tllukket Jan Tempel. Hvorfor han og vel var værd at føres paa Banen, alle Fyrster og Herrer tl Exempel og Eftersyn. Samme Numa Pomplus var klædt med en af Atlask ned tl sne Knæ. De Purpur-Kaabe nderste Klæder var af rød Taft, Bryst og Halværmerne med Banderolerne af sølvfarvet Taft. Ud den højre Haand førte han en Palmegren, ud den venstre Haand en Tavle, hvorpaa var malet Sol og Maane og allehaande geometrske Fgurer. Bag paa Vognen var en Stang, derpaa en lden Fane med dette Skrft: Currus poltcus. Paa Skltet stod: Insttuto poltca a Numa Pomplo. Foermanden var med blaa Klæder beklædt, med hvde Snorer besat. Derefter kom 4 Patrner med Mantenadorers Prncpal-Tegn, Skjolde, Vaaben etc. som efterfølger. Dsse 4 havde Kapper af brandgul Atlask, Arme og Ben vare af lvfarvet Taft, Bryst og Ryggen af sølvfarvet Taft, Skørtet af blaa Taft. Fanerne, de førte, af blaa Taft og derud malet Sol og Maane. Nok 2 Alfer eller Fænnkdragere, som de Romere plejede at have, den ene med Navn Imagnarus, hvlken vste Øverstens Contrafej og det Romerske Folks Navn: S. P. Q. R.: Senatus Populusque Romanus; den anden Aqularus, ud

153 Skltet en Ørn. Herefter 2 amazonske Armger eller Vaabendragere. Den første havde den første Mantenadors Symbolum malet paa et Sklt, med denne Opskrft: Instanta nubla solvet: at Solen med st frydefulde Ansgt fordrver alle mørke Skyer, saa og vlde denne Mantenador med sn Nærværelse afvende al Fare og Modgang. Denne havde paa st Hoved en forgyldt Hjelm med en brandgul Fjerbusk, og derpaa en lden Krone af Guld. Brystet og Rygstykket var sølvfarvet. Overskørtet brandgult. Underskørtet blaat. Fanen, som han havde Haanden, var af blaat Damask, derpaa var Solen malet. Paa Stangen var en anden Fane, derpaa skrevet: Thales. Den anden amazonske Vaabendrager førte den anden Mantenadors Symbolum, malet paa et Sklt med denne Skrft: Sperant asprabtur. Det er: at Maanen med sn kærkomne Nærværelse blver taget mod af Solen og har st klare Skn og Glans af hende. Denne havde paa Hovedet en Hjelm, var forsølvet med en blaa Fjerbusk, Lvet og Ryggen af sølvfarvet Atlask, Overskørtet af blaa Atlask, Underkjortlen hvd. Fanen, han førte Haanden, af blaa Damask, og derpaa malet Maanen. Herefter fulgte begge Mantenadorerne, H. Kgl. Majestæt og H. Prnsel. Naade. Dsse tvende Cavallerer præsenterede sg under dsse tvende ypperlge Heltes Publ Scpons Afrcan og Luc Scpons Asatc Navne. Th lgesom dsse har lagt Vnd paa at efterfølge hnanden ud Dyd og Mandghed, saa er det og aaben-

154 bart, at dsse 2 Mantenadorer deres patrs vrtutbus meget efterstræber, og mandelge og tapperlge Gernnger deres Forfædre langt skulle overgaa. H. Kgl. Majestæt havde paa st Hoved en forgyldt Hjelm med en flyvende Drage ovenpaa. Hans Klæder var af Gyldenstykke og Blant,^) paa romersk Maner beklædt. Ud den højre Haand førte han en Regmentstok,^) hvlken H. Kgl. Majestæt forvexlede med Spæret, saa ofte H. Majestæt tl Rngen skulde rende. H. Pr. Naade havde paa Hovedet en Lavrbærkrans. Hans Klæder vare Gyldenstykke og Blant. Ud den højre Haand førte han en forgyldt Pl, hvlken hans Prnselge Naade forvexlede med Spæret, naar hans Naade skulde rende tl Rngen. Herefter 2 Patrner med deres Corneter^) og Rendetegn, hvorud var malet tvende Løve-Fød- fattede et Sværd der, som med deres Rammer*) med denne Overskrft: Fortter, det er: Mandelg, hvorved Ærens Krone skulde erlanges. Dsse tvende Patrner havde paa deres Hoved forgyldte Hjelme. Fjerbuskene brandgule, deres Kapper af brandgul Taft. Skørterne af blaa Taft, Lvet og Brystet sølvfarvet. Støvler af hvd Læder, brandgul malet, den enes Fane han Haanden førte af brandgul Damask, den anden Fane af hvd Damask. 1) Gyldenstykke og Blant er Slketøjer med ndvævede Blomster eller Fgurer Guldgrund. *) Ved Regmentstok maa Torstaas en Kommandosuv. 8) Cornet, et llle Spltflag eller Standart. Ramme = Klo. *)

155 Nok 2 adelge Patrner med Rendespær, hvs Hjælme var forsølvede, med blaa Fjerbuske. Deres Overkapper af blaa Taft. Skørtet af brandgul Taft. Lvet og Brystet med Halværmer af Sølvfarve. Arme og Bene af lvfarvet Taft. Støvlerne af hvd Læder og blaafarvet. Nok 2 Patrner med Rendespær, klædte lgesom de to første. 2 andre med Rendespær klædte som de Adelspatrner. Dsse skulle altd rde ud næsthosværende Bane, naar deres Herrer rende tl Rngen og Spæret af dem tage. Dermed fulgte 2 Rende-Heste. Deres Hoveder, som dem trak, var prydede med Laurbærkranse, den enes Kjortel af brandgul Taft med røde Støvler, den andens Kjortel af blaa Taft med hvde Støvler, Arme og Bene af lvfarvet Taft. Herpaa fulgte andre adskllge Mantenadorer Rendeheste. Tl Beslutnng fulgte et skønt, stort Skb. Paa det, det nu med Guds Hjælp kunde gaa efter det Ord: Nunc felctet omna, og Fns coronat opus, da er et skønt stort Skb bleven opført, lgesom det af en stor og farlg Rejse var hjemkommen en ønskelg Havn, dér sg med sne Venner og Udreder at glæde. Herpaa sad Mercurus, hvs Overtøj var af gul Taft. Inderklæderne paa Armene og Bene af blaa Taft. Hatten, han havde paa, var grøn med tvende Vnger af Pap og forgyldte. I den højre Haand en

156 Trommet, den venstre en Stav af Træ og malet. Natoner og Landskaber sad mdt ud. Bagtl sad Købmandskab, som havde paa Hovedet et ldet Skb. Overkjortelen med halve Ærmer af grøn Taft. Underkjortelen og Ærmer af folbrun Taft. Pungen, som han den højre Haand førte, var forsølvet, Haandfanget paa Pungen var forgyldt. Dette Skb havde 2 udslagne Sejl. Ud et stod Fortuna malet, det andet Neptunus, en Gud over Havet efter Poeternes Dgt. Og drog samme Skb 3 Heste, som vare forklædte lgesom de havde været forskrækkelge Havdyr. Foermanden var klædt ud søgrøn Klæde med hvde Snorer, havde paa Hovedet en blaa Baadsmands Hat. Hermed er betydet, at ntet Land eller Kongerge har alle Slags Varer og Brug; men at man af andre Lande maa hente hvs de fejle og kke kan undvære dennem. Hvoraf er at se, at Skbsfart ud poltsk Handel er en synderlg Maade og Greb at gøre Herrer og Undersaatterne rge, som ud Mercaturæ Symbolo er at se med denne Incrpton: Vrtuts fortuna comes: Lykken en Dyds Stalbroder. Naar den Mercuralske Forstand saaledes er med Dyd beprydet, saa har den tl Lykken Stalbroder, th den har godt at danse som Fortuna spller for; og efter det gamle Ordsprog, det er godt at ro, naar Sejlene drager med. Saa kan Undersaatterne kke noksom takke Gud, som sdder under en fredelskende Potentat, at de kan drve

157 deres Handel og Vandel, Nærng og Bjærng ud god Ro, og det uden al Fare nyde og beholde. Derfor maa v bllgen allesammen af Hjærtens Grund bede og paakalde Guds store Barmhjærtghed, at han vlde Kgl. Majestæt, under hvs Beskyttelse og Beskærmelse v og her Kjøbenhavn hdndtl har brugt vor Nærng og Købmandsskab ud god Fred, og den samme uden al Fare og Skade har beholdet, altd med et lyksalgt Regment tl Lv og Sjæls Velfærd længe lade leve og under sn Beskyttelses og Beskærmelses Vnger fra al Ulykke og Fare opholde, for sn allerkæreste Søns Jesu Chrst Skyld. Efter at dsse Mantenadorers Optog og Inventoner forberørte Maade var førte gennem Skrankerne, holdt de ved Enden af Rendebanen at undfange Adventurerernes Tlkomst. II INVENTION De første Adventurrer) var Prnsessens Hr. Brødre, begge Hertuger af Sachsen, med 4 andre Cavalerer. Denne Inventon blev opført ved 6 af Kongens Trommetere og de 4 Maestr d campo. Banemestre. Derefter: 4 sachsske Trommeter hvde Klæder paa hvde Heste. 1) Udg. 1648 kalder dem: Erkhner.

158 6 Patrner hvde Klæder paa hvde Heste. Den Gudnde Pallas, kostelg udklædt paa en hvd Hest. Fulgte: En Trumfvogn, prægtg udstafferet og prydelg besat, fuld af allehaande Krgsrustnng, med Bøger, Scepter og Krone, betydende: at al Ulykke Stater og Kongerger Krgs- og Fredstder lettelg ved den Gudnde Pallads Hjælp kunde afvendes og modstaaes. Efter Vognen fulgte: 6 Muskanter hvde Klæ- der paa hvde Heste og 4 Lakajer hvde Klæder, begge Hertugerne, og saa: 4 andre Cavalerer, alle hvde Klæder paa hvde Heste. 6 hvde B- Heste ^) blev ført af 6 Tjenere hvde Kjortler. I denne Inventon var 31 snehvde Heste. III INVENTION Som forrge Inventon ved 6 kgl. Trommeter og Matres du camp var afført, kom Hertug Frederk. Kongens Søn, hvs Inventon blev som forbemeldt opført. Derefter kom en Trumfvogn, gjort som et stort Fuglebur, hvorud sad som den mægtge tyrkske Kejser Bajazethes slagen en Jærnlænke. Efter den: en stor Elefant, førte paa sn Ryg et Taarn, hvorud stod 4 Muskanter med Skalmejer tyrkske Klæder. Derefter: Tamerlanus, som førte Bajazethem fangen om Fugleburet. Denne var Hertug Frederk, 1 Patrn tyrksk Dragt, 3 Lakajer lge Dragt. 1) Ved BIheste forstaaes Haandheste.

159 Efter dem: 2 Cavalerer Chrstan Ulrk og Hans Ulrk,^) 2 Patrner tyrksk Dragt. 2 Bheste. IV INVENTION 2) Denne førte Rgens Raad og blev fremført ved Hr. Jørgen Urney Rgens Marskalk, Hr. Frederk Rtz [Reedtz] tl Tygestrup, Rdder Falk Gøe Falksøn tl Brodskov, Fr, Urne tl Brentved, Sgvard Urne tl Reerup, Ventzel Rothkrky Befalngsmand paa Antvorskov og 6 Trommeter; th de to Hertuger af Sønderborg førte alle fyrstelge Personer gennem Skrankerne. Først kom: 4 Personer tlfods adskllg Dragt Skk som de 4 Tder om Aaret, de bare Skjolde paa den venstre Arm; der stod paa med forgyldte Bogstaver: Ver, æstas, antumnus, hems! Derefter Thronus Veners eller Veners Bjærg, som blev draget af 4 Heste, gnge lge ved hnanden. Paa Bjærget sad 7 hvdklædte smukke Drenge, som sjunge meget lflg en Sang, hvlken og dsse smaa Drenge kastede ud blandt Efter Bjærget fulgte Folket.^) En, som sad paa et grulgt Havdyr. Derefter: En skøn Trumfvogn, hvorud sad den Gudnde Venus, holdt et brændendes Blus sn 1) Se Sde 26. 2) De fleste af de efterfølgende, som Deltagere Processonen, Rngrendngen og Dystrdtet nævnte Adelsmænd, havde tjent eller tjente Kongens Gaard som Kammerjunkere, Hofjunkere eller Kancelljunkere og var godt kendte af deres Samtd; nogles Navne er vor Td ret ubekendte, men helt korrekt er er de øvrgt kke anførte.») Udg. 1648 har Sangen aftrykt.

160 højre Haand, den venstre et brændendes Hjærte. Fremmerst paa Vognen var en Svane, hvorpaa sad et dejlgt Barn, som var Cupdo. Efter den Vogn: 6 Adventurrer, førte Hænderne en Stav, ovenpaa var et brændendes Hjærte udskaaret og rødt anstrøget. 6 Bheste trukne af 6 smaa Drenge. 6 Patrner. V INVENTION Denne førte Hr. Albret Skeel tl Fusng, Rdder, Hr. Chrstan Thomssøn tl Tanderup, Rdder, Hr. Tage Thott Ottesøn tl Erksholm, Hr. Otto Skeel tl Hammelmose og var om samme 4 Monarker de 4 Dyr, som Danel Prophet saa en Drøm, bleve først ndførte et efter andet. Det første lgesom en Bjørn. Det andet som en Løve, havde Vnger som en Ørn. Det trede som en Parder, havde 4 Hoveder og 4 Vnger. Det fjerde var gruelg og forfærdelg, havde 10 Horn. Efter Dyrene kom en Plle, hvorpaa var gjort en stor Verdens Klode, ovenaf gk en Røg og Ildslue. Pllen blev baaret af et Menneske, som var dernden ud, og med Hjul, som var ndentl gjort, fremskudt. Denne fulgte 4 Patrner. Derefter 4 Monarker, nemlg: Nnus, Cyrus, Alexander Magnus, Julus Cæsar, meget prægtgt klædte, enhver efter Landsens Maner og Skk, som de regerede ud. 4 Bheste.

161 VI INVENTION Den førte Hr. Tage Thott Åndersen tl Duege, Rdder, Hendrk Rammel tl Bækkeskov, Iver Krabbe Tagesøn tl Jordberg, Chrstan Below tl Engelstedgaard, og var først 5 forklædte Muskanter tlfods med Skalmejer. Derefter en skøn Trumfvogn, hvorpaa Dyderne sad. Efter denne en anden Trumf-Vogn, hvorpaa sad Vellyst med sn Leg og Tdsfordrv; mdt ud den Dronnng Pecuna (Penge), som kastede Penge blandt Folket, gjorte af Blk og Kobber. Dernæst 4 Patrner. 4 Adventurrer, alle overmaade skøn tyrksk Dragt. 4 Bheste. Men efterd Aftenen kom, kunde efter denne kke andre fremføres, hvorfor [de] Herrer Mantenadorer begav sg af Banen den Orden de opkom. 14^ OKTOBER lod sg H. Kgl. Majestæt, saa og H. Prnsel. Naade, som begge Mantenadorer med deres Inventoner fnde paa Pladsen gen om Morgenen ved 8 slæt. VII INVENTION Strax derefter kom Hertugerne af Sachsen frem med en anden Inventon af Berggeseller. Dsse blev anført af 6 Trommeter og 4 Maestr d campo lgesom forrge Dag. Derefter 4 sachske Trommeter tl Hest ud Berggesellers Dragt. 6 Patrner lge Dragt.

162 2 Berggeseller tlfods, som bar et meget skønt stort Metal, som af et Bjærg var udgravet. Dsse fulgte 10 Berggeseller, som sjunge deres Stemmer. sædvanlge Bjærg-Vser med 4 Begge Hertugerne. 4 andre Cavalerer, alle Berggesellers Dragt og skønt forsølvede amalerede [o: emaljerede] Øxer Hænderne. Nok 4 Lakajer lge Dragt. 3 Berggeseller med Hjulbører. 8 Bheste. VIII OPTOG Dette førte Nels Krabbe tl Skellnge og Otto Thott tl Næs, og var det om Hercule og sn Kvnde Omphale. Først kom Mercurus tlfods. Dernæst 2 Muskanter tl Hest, vel udklædte, den ene med en Luth, den anden med en Fol. 2 smaa Drenge ledede Hestene og sjunge overmaade lflg tl Spllet. Dem fulgte Trumfvognen, hvorud sad Hercules og sn Kone Omphale; Phæbus og Luna ledede Hestene for Vognen. Omphale førte Herculs Kølle sn Haand; han maatte sdde med hendes Rok og spnde derpaa. Førte hun og en Strkke bag ved Vognen de fornemste Stater Verden, den gejstlge, verdslge og Husstand, den ene som en Munk, den anden som en Soldat, den trede som en Bonde, gvendes tlkende, at Kvnder har Regmentet overalt, eller og alle Stater Verden maatte være Kærlghed undergven, som og af

163 deres Sang var at forstaa, som tl denne Inventon var gjort. Derefter 2 Patrner. 2 Adventurrer, klædt som de amazonske Kvnder males, meget herlge, kostelge og prægtge. 2 Bheste. IX INVENTION Denne førte Ernst Normand tl Sjælsø, Chrstoffer Blle tl Bjørnsholm, Henrk Sandbjerg tl Kvelstrup, Chrstoffer Pax tl Thorup. Først Mercurus tl Hest. Derefter det Bjærg Olympus, hvorover svævede Skyer, dryppendes med Vand, lgesom det havde regnet. I Skyerne sad Jupter, under hannem laa en stor Svane. Mars og Venus sad og oventl. Cupdo sad neden ved Bjærget og skød Sukker tl Fruentmmeret.^) Herefter fulgte tl Hest de 4 Tder paa Dagen, Morgen, Mddag, Aften, Nat, alle skønt Atlask med ret naturlge Farver, som Tderne udkræve; bar Skjold paa deres venstre Arm, derpaa var malet: Aurora, Merdes, Vesper, Nox. 4 Patrner. Dernæst 4 Adventurrer, alle paa den Dragts Maner, som de, der repræsenterede de 4 Tder paa Dagen; dog meget herlgere og prægtgere. 4 Bheste. X INVENTION Denne førte Jacob Grubbe tl Røgle, Jørgen Seefeld Enevoldsen tl Vsborggaard, Oluf Daa tl 1) Det vl sge, at han kastede Konfekt tl Kvnderne mellem Tlskuerne. 11*

164 Ravnstrup, Peder Gyldenstjeme tl Thm, og vare som Morlændere.^) Først 3 Muskanter tl Hest. 2 Patrner. 2 Vaabendragere Morlands Dragt, vare fangne med Bolte om Fødderne. 2 Adventurrer. 3 Patrner. 2 Vaabendragere tl Fods. 2 andre Adventurrer, med lange Kjortler af Gyldenstykke. 8 Bheste, trukket af 3 Fanger eller Slaver. XI INVENTION Denne førte Tyge Brahe tl ThostrupyJockum Beck tl Gladsaxe, 0«o Gø^ tl Thureby, Nels Trolle tl Trolholm. Og var denne den allerskønneste og herlgste, som langt overgk de andre, hvorefter og Judcererne blandt Forærngernes Uddelelse har aflagt dsse, som førte Inventonen, med Inventons-Skænken. Udtydnngen paa denne Inventon var den Dom, som Pars havde fældet, hvorud han havde sat den Gudnde Junons Magt og Rgdom, Pallads Vsdom og Styrke bag paa Brevet, 2) og sg ganske undergav den Gudnde Veners overmaade Skønhed, det han hende med alleryderste Ydmyghed offererede det Guldæble, tl hendes Bestandghed værendes Gunst og Tlbevaagenhed. Inventonen blev saaledes fremført: En skøn Trumfvogn blev dragen af 4 hvde Heste, gnge lge med hnanden, paa Vognen sad de 9 Musæ muscerendes meget sødt og lflgt adskllge Instrumenter. paa») Morlændere betyder Negere, Meraner. >) At staa eller sætte,bag paa Brevet* betyder: være Unaade, lade haant om, rngeagte (Kakar).

165 Derpaa fulgte 4 Patrner. Efter dem en anden skøn Trumfvogn, hvorud sad den Gudnde Juno, klædt paa kongelg Vs: paa Hovedet en Krone, Haanden et Spyd, Vognen drog 4 hvde Heste lge ved hnanden. Var der og 2 Forrdere og 2 red paa Sden ved Vognen, Castor og Pollux. 4 Bløbere eller Lakajer, alle prægtge og vel beklædte. Efter dem 7 unge Drenge tl Hest, betydende de 7 fr boglge Kunster, nemlg Grammatca, Dalectca, Rhetorca, Geometra, Arthmetca, Astronoma, Musca. Dsse Knaber førte hver sn Haand et Tegn, som man maler de fr Kunster af med. Dermed kom den Gudnde for Vsdom, Pallas paa en anden kostelg Vogn, for hvlken gnge fre brune Heste jævnsdes med hnanden. Derefter de 3 Amores eller Veners Børn tl Hest, rdende for den fjerde Trumfvogn, hvlken sad hn dejlge Venus med et brændende Blus og Hjærte. Hendes Søn Cupdo sad ved hendes Fødder. Dermed fulgte Pars, var en brav Rytter, prægtg udstafferet, havde den højre Haand et Guldæble, den venstre en Hyrdestav, og paa Hovedet en Hyrdehat. Hannem fulgte 3 Tjenere tl Hest kostelge Hyrdeklæder med Hyrdestav og Hætte, overdragne med grøn Taft. 7 Bheste bleve trukne bag efter; de, som trak dem, var skønne lange Taftes-Kjortler. Tl Rngen rendte de 3 Gudnder og Pars.

166 XII INVENTION Denne førte Chrstan Rantzow tl Bredenborg Holsten, Peder Gestrup^) tl Sæbygaard, Knud Ulfeld Chrstoffersøn tl tl Svenstrup og Erk Grubbe Tele. Og var den om den Trojanske Hest, som bedst skkkede sg efter den forrge Inventon, efterd Pars ved Veners Tlbrngese sg hårdt havde forgrebet, og den skønne Dronnng Helenam af Grækerland fra sn Herre med Lst at bortføre understaaet, hvorved er Krg ud 10 samfulde Aar foraarsaget, og endelg omsder de Græker byggede en Hest den Krgs-Gudnde Pallad tl Ære, og saa ved samme Hest erobrede den mægtge Stad Trojam og den ynkelgen forstyrrede, som af Poeter er at forfare. Inventonen var som efterfølger: Først 4 Muskanter tl Fods græksk Dragt med lange sde Kjortler. Efter dem Dronnng Helena, klædt paa kongelg Vs, sddende paa en meget skøn, hvd Hest. Manen derpaa var snehvd, saa lang, at den rørte Jorden paa begge Sder, Halen var saa lang, at den maatte bæres af to hvde Slkeklæder, langt tlbage. Derefter den Trojanske Hest, var over al Maade stor og velgjort. Derud lod sg En høre med en Pbe, lgesom der skulde være Krgsfolk forhaanden. Denne Hest blev draget paa smaa Hjul af 10 Personer ud kostelge grækske Klæder. Dsse fulgte 4 Patrner.») Det skal være Peder Gersdorff.

167 4 Adventurrer, alle lange, grønne og blaa Fløjls-Kjortler. 4 Bheste. XIII INVENTION Denne var med 2 Cavallerer, blandt hvlke den ene sg havde undergvet Laster, den anden Dyder. Dog var der kkun en Hovedmand derfor, nemlg Henrk Gyldensterne tl Svanholm. Og kom først en med en Sækpbe tl Fods, omklædt som en slem stnkende Buk med store Horn og en Djævels Dragestjert. Derefter 6 Laster tl Hest, klædte kostelge som de afmales. Efter dem en ærlg Mand, red paa en slem Buk. Efter dette Selskab 3 tl Fods, muscerende meget lflg paa Luth, Harpe og Fol. Dem fulgte 8 Dyder, herlgt førte; førte deres Hænder [det], som de ellers gemenlg plejer at afmales med. Efter dem: 1 Patrn, 1 Cavaller, 2 Bheste. XIV INVENTION Denne førte Erk Qutzow tl Lykkesholm. Kom der først Fortuna rdendes med udslagne Sejl. 3 Muskanter Jægerklæder, førendes med sg Jagthunde. 1 Patrn, 1 Adventurr, 1 Bhest, af Smaadrenge. trukket efter

168 XV INVENTION Denne var om den trumferende Hercule, eller dess Apothes, th efter han havde faaet Sejrvndng over alle forskrækkelge Monstra Verden, blev han regnet Gudernes Tal og lge Agt og Ære. Denne førte Ånders Blde tl Damsbo, Gunde Rosenkrantz tl Rosenholm, Hennng Walkendorp tl Glorup. Først kom der tl Fods 3 Luthenster Jomfruer- Dragt. En meget stor Verdens-Kugle, ovenpaa et forgyldt Kors, blev drevet afsted af en lden Dreng, som var nden ud lgesom Kuglen havde gaaet af sg selv. Herpaa fulgte en skøn Trumf-Vogn, blev draget af 3 Enhjørnnger. Hercules sad Vognen, bag hannem stod en lden Dreng, holdt en Lavrbær- Krans tl Sejrvndngs-Tegn over hans Hoved med en Krone, var Fama eller og æterntas (Evghed), at betegne et udødelgt og evgvarendes Navn. Efter Vognen fulgte en Løve og en Bjørn, at betegne, at Hercules havde overvundet og tvungen alle Dyr og Monstra Verden. Derefter kom 6 Fanger, og en ud grøn Taft, som førte dsse 6 en Strkke, og havde Haanden en stor Psk. Næst dsse 3 Patrner, 2 Adventurrer, 4 Bheste. XVI INVENTION Denne førte Knud Ulfeld tl Hverrnge, Laurtz Ulfeld tl Egeskov. Der kom først 4 Lakajer grøn Taftes-Klæder.

169 3 Adventurrer, 2 Bheste. gennem Skrankerne sg hjem retrere denne Gang. 15^ OKTOBER var det et slemt Regnvejr, at man med Rngrenden kke kunde komme tlende, Som dsse drog af Banen, præsenterede sg andre, men efterd Aftenen var paa Halsen, kunde med Renden ntet begyndes, men dsse Adventurrer maatte blev derfor denne Dag holdt offentlg Maaltd og efter Maaltd H. Majestæts Kammerjunkers Bryllup begyndt paa den store Sal.^) 16^ OKTOBER lod Vejrlget sg temmelg vel ansee, hvorfor H. Prnsel. Naade præsenterede sg som Mantenador ved 10 slæt paa Banen; derefter blev de 2 sdste Inventoner opførte, som forgangen Aften kke kunde fremkomme. XVII INVENTION Den første førte Manderup Due tl Halker, Gregers Krab[be] tl Tostelund, Chrstan Skeel tl Fussng, Otto Skeel Albretsen tl Katholm, Iver Krab[be] Nelsen tl Albæk, og var det først 5 Muskanter tl Fods, havde Kranse paa Hovedet af Olegrene og sang meget lflg. Dennem fulgte en lden skøn Trumfvogn som en Musselskal, hvorover en Trone var bygt, del forgyldt. Vognen blev draget af 5 Muskanter med Slkebaand bundne tl deres Ærmer. I Vognen sad et smukt Barn, vel 1) Sc Sde 102. udstafferet, holdt ud den højre

170 Haand en Olegren tl et Fredens Tegn og den ønskelge Fred dermed at betegne. Derpaa fulgte 5 Cavallerer ud en Slags Dragt: Casak og Buxer, bremmet med Guldsnorer overalt. Deres Heste var farvet som Losser. Efter dsse 5 andre Personer tl Fods: en Soldat med sn Hore; foran mellem gk Bacchus allene med Tubak-Pben Munden og et Glas 01 Haanden. Næst efter tvende, den ene som en Tyrk med en blottet Sabel og et Menneske-Hoved Haanden, den anden Mammon eller Gærrgheds Djævel med en Pung Haanden. Dsse fremdroge en anden Vogn, hvorud sad den onde Aand en stor Bjørns Skkkelse med Horn paa Hovedet, Haanden en Psk, som han drev dem med, der drog Vognen. Hvorved Ufred eller Krg er betydet. Derefter 5 Patrner, 5 Bheste. XVIII INVENTION Førte Henrk Rantzau tl Brobygaard, Mogens Arnfelt tl N.), Sten Blde Erksøn tl Kjærsgaard. I denne var først 4 Muskanter tl Fods. Den ene havde paa Hovedet en Befæstnng, den anden et Skb, den trede en Vejrmølle, den fjerde en Drage. Derefter en skøn Trumfvogn; dér mdt ud laa en trnd forgyldt Klode, hvorpaa var en forgyldt Skælfsk-Skal, 2) denne stod Fortuna, Lykken, 1) Rmelgvs Mogens Arenfeldt tl Rugurd. S) SkælflskSkal, Muslngeskal.

171 ret op Vejret, førendes st Sejl over Hovedet begge Hænderne, klædt lvfarvet Atlask, som var syet ad Kroppen, lgesom det var et naturlgt nøgent Bllede. Vognen droges af tvende Heste. Tempus (Tden) var Køresvend, havde en Le Haanden, som Tden ellers plejer at afmales. Bagdelen af Vognen var et forgyldt Lykkens Hjul; ovenpaa det sad en Konge med Spr og Krone, underneden sad der nogle, som bemøjede sg at vlle klavre op paa Hjulet. Efter Vognen 3 Patrner, 3 Cavallerer romersk Dragt, gjort af gylden Tabyn, meget herlg og præg- 3 Bheste blev efterførte. tg. Dette var den sdste Inventon og dermed blev Rngrendngen fuldendt. Atten var Inventonerne, alle kongelge og meget prægtge, som de og vel skulde vdne, der noget ellers enten har set Verden, at slet ntet kunde af Mennesker herlgere optænkes eller gøres. Efter Rngrendngen havde Ende blev der ved 2 slæt Eftermddag holdt offentlg Maaltd. Dsmdler blev af 6 kgl. Trommetere og 2 Herolder ved medfølgende Cartel Turnerng tl Hest anden Dag at ske forkyndet paa alle fornemste Steder Byen. Og strax efter er Kammerjunkerens Bryllup, som Dagen tlforn var begyndt, med Dans og anden adskllg Lystghed fuldendt og Skænk foræret. Herefter blev Danckerne eller Prs, som Rngrendngen blev fortjent, uddelt paa den store Sal,

172 nemlg: Treff-Danck", som mest og bedst ramte Rngen; Zer-Danck", som førte sn Lanse eller Spær zrlgst og hurtgst; Inventons-Danck", som havde den skønneste Inventon, og sden Fruentmmers-Danck",^) som skal staa det kurfyrstelge og adelge Fruentmmer frt for at gve, hvo de vl. Efter dette blev der holdt en Turnerng tlfods den nderste Slotsplads mellem 9 og 10 slæt ved Lys. Mdt paa Pladsen var en Skranke oprejst, som man skulde turnere over, var ved en 3 Sko høj og 6 Steg, hvd og rød anstrøgen. Cavalererne (eller de, som skulde turnere) blev opført 2 Hobe. For den første Hob kom en Fane 2) Borgere, vel udstafferede. Dsse Fod-Turnerere var klædte rød Lber eller Dragt, Spærene alle rødt anstrøgne, havde røde foldede Atlaskes Buxer, og under Harnsket skønne Undertøj af den samme Farve, deres Hjelme var med lgefarvede Fjer stafferede. Den anden Part og Hob kom og frem for sg. lge Skk grønt Lber, med en Fane Borgere Der gk for hver Adventurrer en Vaabendrager, var lge Lber, bar hans Stormhue, Skldt [o: Skjold] eller Vaaben. Der var og Maestr d campo, som førte Turnererne mod hnanden. Hver af sn Hob gjorde en skøn Intrada eller Anfang, tllge satte meget zrlg an paa hnanden og brød 3 Spær, hvlke vare ved en Pas 12 Sko lange af tørt Grantræ, saa tykt som en Tommelfnger, derefter drog de deres Sværd og gjorde 5 Streg ^ Den kaldes ogsaa ^omfru-dancken*. «) Fane betyder denne Forbndelse en mndre Afdelng, Kompagn.

173 [Hug] mod hnanden og fortsatte altd med Hovedet. Som nu de Streg var gjort, trædde de paa begge Sder tlbage 2 eller 3 Trn og gjorde deres Reverenz. Efter dsse blev andre tvende lgemaade opført, og saa ndtl de alle havde turneret, og saa begge Parterne tllge anførte mod hnanden; og brød enhver 3 Spær, dermed greb tl Sværdene og byttede tapfere Streg med hnanden, ndtl paa det sdste denne Tumult og Skermydsel at begge Faner Borgere gav Fyr, og strax dermed et kunstgt og artgt Fyrværk, som paa Skrankerne var anstllet, blev antændt, og dermed Cavalererne, som nu var hæftg paa hnanden forbtrede, ved dette Mddel fra hnanden adsklt. Som Fyrværket havde afspllet, blev begge Parterne gen med sne Faner ud god Orden af Pladsen bortført, og dermed havde den Ende. 17R! OKTOBER er den kgl. Ballen- [Balgen-] Renden eller Turnerng tl Hest blevet holdt paa det gamle Torv, hvor var og Balla eller Skranker, over hvlke den ene Rdder den anden med st Spær skulde bestaa, meget skønt oprejst; de var henved 250 Sko lange og 6 Sko høje, var fremmerst tl krumme og bøjede tl den venstre Haand, som de skulde nd. Contra-Balla eller Sdeskrankerne stod 4 Sko derfra og 3V2 Sko høje. Spærene, som skulde brydes paa hnanden, var 12 Sko lange og derover. Th blandt alle Spær, som blver brugt ud Rdderspl tl Hest, er de, som bruges tl Balgenrenden, de længste, ford om man skal naa sn Vederpart, maatte de

174 vel naa tl over Skranken. Fortl paa Spdsen af Spæret var gjort som en Krone med skarpe Takker af Jærn, at de kunde fæste desbedre. Og kom tl saadan Renden først Mantenadorerne ud god Orden paa Banen: 2 Led [Geledder] Maestr d campo uden Maskerader, som Adventurrerne skulde føre paa Banen. 1 Puckenslaar. 9 Trommeter. 4 Led Patrner med Lansespær. 3 Led Mantenadorer, dsse var H. Majestæt selv, Prnsen, hans Broder Hertug Frederk^ og 3 andre fornemme Rddere. Efter dem Spydknægte med Faner, derefter 12 Bheste, meget prægtg zret og smykket. Mantenadorerne blev holdende fremmerst ved Skranken, ndtl Adventurrerne fremkom god Orden og Skk, var 26. Først red 3 Rddere. Efter dem altd 3 Patrner med Lanser. Var der 6 Led, og 3 ud hver Led, og efter dem 3 Patrner. Derefter 2 Rddere, 2 Patrner, og saa 4 Led, 2 hvert, og 2 Patrner efter dem. Rdderne var alle med skønne velforvarede og forgyldte Harnsker bevæbnede med dyrebare Skørter af Gyldenstykke eller skønt Atlask om deres Lv, kostelge Fjer, lge Lød [Farve] med Skørterne. Hestene med skønne stukne Sadler og herlge Dækner bagover Ryggen beklædt, for Hovedet og bag paa Brngen prydet med kostelge Fjer, saa alle Tng var meget prægtg, dog somme mere end somme. Enhver Adventurrer var tlstedt at gøre 3 Currer [Løb, Rdt], mange Spær tapferlg brudt, dog ngen hvor da blev blev sat

175 af Sadlen. Efter at de alle efter hnanden havde rendt, blev de anført alle tllge paa engang, og var da enhver Adventurrer forlovet [tlladt] at gøre saa mange Currer, som han vlde. Efter dette havde Ende, skulde der med stakkede [korte] Haandbøsser været skudt mod hnanden og saa grebet Sværd tl og turneret, men efterd der blev med 3 Stykker, som paa Torvet var anstllede, gvet Løsen og afblæst, maatte enhver holde ad sg og lade sg fnde hos sn Hob.^) Dermed drog først Rdderne af ud god Orden rundt om paa Torvet og sden Mantenadorerne. 2) Tl Aften blev holdt Maaltd, og derefter Taksgelse for Turnerng tl Fods og tl Hest uddelt. Dette var den sdste Akt ud dette fyrstelge vdt- og højtberømte Bryllup. Og dermed, efterfølgende Dag, som var den 18. Oktober, har H. fyrstelge Naade, Romersk Kejserlg Majestæts Gesandt, taget Afsked, og blev af Hertug Frederk og andre mange Cavalerer og Ryttere gennem Byen gelejdet ndført. samme Skk, som de blev Før han bortrejste, har H. fyrstelge Naade alle Rgens Offcerer og Adelspersoner, som paa hans Gemak havde opvartet, med Guldkæder, Brystsmykker, Rnge, Pokaler og andet saadant kostelge Tng ladet forære. Alle hans Heste, Karme og Rustvogne blev skkket for Vejen tl Rosklde. Hans fyrstelge Naade selv med faa medfølgende 1) holde ad sg = høre op, lade sg fnde = ndfnde sg. (Kallar.) 2) Et pragtfuldt Værk med haandmalede Fremstllnger af denne Turnerng fndes Rgsarkvet

176 drog tl Fredensborg, samme kongelge Hus at bese..*) 22^ OKTOBER er den polske Gesandt gangen tlskbs og blev samme Dag en Soldat archebuseret. 2) 25DE OKTOBER er den franske Gesandt afrejst. 27^ OKTOBER har det kursachsske Comtat og taget Afsked. 311! OKTOBER er H. fyrstelge Naade af Holsten fra Frederksborg opbrudt med hans elskelge Gemahl og andet medhavende Selskab tl st fyrstelge Resdens Gottorp, gen karsk og sund hjemkommen. Og er dette saa en kort og dog saa vdt sandfærdg Beretnng, om hvs tænkeværdgt sg tl det højfyrstelge Bryllup for og dsmdler tldraget har, hvoraf enhver nogenlunde kan agte og forstaa med hvad for stor Magnfcents, Pragt og Herlghed det er fulddreven. At man ntet skal røre om den skønne og prægtge Schauessen, Koldkøkken, som var af del Sukker beredt. Bøster, 8) Medster, stegte Høner, Gæs, Duer, Svnehoveder, Agurker, Olven, Artskok, Gedder, Karper, Aal, Brasen og andet utallgt meget kostelgt tlredt, at man sg derover maatte forundre, eftersom de var levende Fugle og Fske kke meget ulge. End var det at forundre sg over, at saadan en stor Højtd, 1) En kort Beskrvelse af Frederksborg og et Besøg paa Kronborg udelades. S) I Følge Udg. 1648 havde denne Soldat skudt en Mand. >) Bøster, Børtter = Sknker.

177 hvor af mange Kongerger og Lande var saadan en stor Forsamlng baade af høje og rnge Personer, Herrer og Tjenere, saadan Fryd og lystg Correspondenz, Venskab og kærlg Enghed blev fuldendet, at man kke engang hørte nogen Tvst, Kv, Hujen, Skrgen eller Raaben paa Gader eller anden Modvllghed, saa at man om Mdnatstd llle og stor, fattg og rg, fr og skker paa Gaderne kunde gaa og spasere, hvlket H. Kongelge Majestæts af Gud meddelte Forstand aleneste er at tlskrve, som personlgen har forordnet og sat baade Rytter og Soldat tl Vagt paa der Byen, og selv ofte om Mdnatstd dem besøgt og reden Ronden. 1) alle Ste- 1) Udeladt: Fortegnelse paa de Orlogsskbe, som alle med skønne Skarlagen og Faner herlge var beklædt og prydet", samt Cartel og Rngrendens Artkler, Hertugerne af Sachsens og andre Carteller, samt Ballerendens eller Turnerngs Cartel og Artkler. 12

FESTOPTOGET PA/

lagertorv 1635. II

PERSON-REGISTER Ahlefeldt, Ddrk,127. Henr., 126. Jørgen, 126. Kaj, 126 f. Alexander, Hertug af Sønderborg, 69, 81. Alexander Henrk, Hertug af Sønderborg, 69, 81, 138. Anna, Dronnng af Frankrg, 29 f. Anna Catharna, Dronnng af Danmark, III. Anna Catharna, Chr. IV's Datter, III, XIII. Arenfeldt, Axel, 25, 48, 128. Mogens, 170. August, Kurprns af Sachsen, 72,81,98,100,102,104,157, 161. August, Pfalzgreve af Sulzbach, 80. d'avaugour, Charles, Baron, 19, 26, 53, 69 f., 107, 116. d'avaux, Claude de Mesmes, Greve, XVI-XIX, 19 f., 23 33, 37-53, 58-73, 77, 80-102, 106 109, 114 118, 176. Jean Jacques de Mesmes, Greve, XVIII. Jean Jacques de Mesmes, Segneur de Rossy, Greve, 54. de Beauleu, fr. Adelsmand. 38, 67. Beck, Jockum, 20, 28,115, 164. Below, Chr., 161. Sophe, 52 f. Blderbeck, Købm., XIII. Blle, Anders, 168. Chrstopher, 163. Hans Steensen, 20, 33, 49. Steen Erksen 21, 49, 170. Boyesen, Hans, Hofmønsterskrver, 73. Borbon, Nc, Prof.. XVII f., 25. Braccon, fr. Adelsmand, 76. Braem, Joh., Købm., XI. Brahe, Jørgen, 89. Sophe, 18. Tyge, Astronom, 17, 22, 110 f. Tyge, 164. Brockdorff, Henr., 126. Brockenhuus, Brg., 18, 95. - Oluf, Kancelljkr., VIII, 61.

180 V. Buchwaldt, Caspar, 126 f. Calvmontanus, Florus, Præst, 10, 13 f., 69, 76, 108. Carl V, tysk Kejser, 8. Carl IX, Konge af Sverge, 60. Carlowtz, sachs. Adelsmand, 104. af Dan- Cassus, Chr., 121. Chrstan I, Konge mark, 81. Chrstan II, Konge af Danmark, 8. Chrstan IV, Konge af Danmark, I XI, XIV f., 7-46, 49, 58 f., 66, 76-84, 87, 93 101,105 108, 116 ff., 127 133, 137, 153 f., 161, 174. Chrstan, udvalgt Prns af Danmark, II X, XIII, XV f., 24-30, 52 ff., 58 f., 64, 69, 74f., 80, 83 ff., 92 100,112, 130 ff., 137, 153 f., 161, 174. Chrstan, Hertug af Sachsen- Merseburg, 95. Chrstan, August, Pfalzgreve af Sulzbach, 80. Chrstane, Prnsesse af Holsten-Gottorp, 95. Chrstane, Chr. IV's Datter, 84. Chrstna, Dronnng af Sverge, XVI. Conopatsk, Johs. Carl, 110. a Crackaw, Carl, Resdent, 11, 13, 116. Daa, Claus, Rgsadm., 48, 87, 137. Oluf, 163 f. Dchmann, Brgtte, 31. V. Dohna, Faban, 75. Due, Manderup, 169. V. Ensedel, Conrad, sachs. Appellatonsraad, 77. Elsabeth Augusta, Chr. IV's Datter, 84. Ernst Gunther, Hertug af Sønderb.-Augustenborg, 69, 80. Favereau, Jacques, Senator, Dgter, XVII, 25, 113. Flescher, Esaas, Hofapotheker, XI. Frederk I, Konge af Danmark, 8. Frederk, Prns af Danmark, (Kong Fr. III), I, III, 30, 36, 43, 47, 58, 74, 80, 83 f., 88, 90, 93, 98, 104 ff., 112,116, 130, 158, 174. Frederk, Hertug af Holsten- Gottorp, VII, 28, 60, 64, 66, 68, 70 f., 74, 80-84, 87, 89 f., 92 ff., 96, 107, 130, 132, 175 f. Frederk Vlhelm, Hertug af Sachsen-Altenburg, XVI. V. Frese, Hendrch, Præses Appellatonsretten Dresden, 137. Frs, Chr., Kongens Kansler, V, 24, 26, 47, 93. 115 f., 130, 137. Jesper, 20. Johan, 20. della Fuente Gaspar Tebes de Gusman, Marqus, sp. Gesandt, 39, 45, 49, 54, 60. 63 f., 66, 88, 98, 114.

181 Gaston, Hertug af Orleans, 41, 115 f. Gersdorff, Peter, Hofjkr., VIII, 166. Geselberck, Frands, 78. Gjøe, Falk Falksøn, 20, 159, Otto, 21, 25, 52, 104, 164. V. d. Groeben, Anna Elsab., 66. Chrst., Jægerm., 66. du Gros, Gesandtskabssektr., 19. Grubbe, Erk, Hofjkr., VIII, 166. Jakob, Kancelljkr., VIII, 163. Gustaf Adolph, Konge af Sverge, XVI, 59, 66. Gyldenløve, Chr. Ulrk, IV, Hans Ulrk, IV, 26 f., 36, 15, 26, 36, 40, 104, 135, 159. 40, 114, 159. Gyldensterne, Henrk, 167. Jytte Henrksdatter, 66. Jytte Knudsdatter, 103. Peder, 164. Gnther, Fr., Oversekretær, VIII. V. Hammersten, Johan Ncolaj Folene, 61. Hans, Hertug af Holst.-Sønderb.-Glcksborg, 33, 47, 88, 107, 130, 133, 137. Hans Chrstan, Hertug af Sønderborg, 69, 80, 88, 138. Hansen, Renhold, Borgmester, 31, 76. Hedevg, Kurfyrstnde af Sachsen, VII. Hedevg, Prnsesse af Sulzbach, 80. Hedevg, Chr. IV's 84. Datter, Hedemann, Erk, Kansler, 71. Holck, Henrk, Feltmarsk., Rgsgreve, 43 f., 56 f. Holst, Jørgen, Boghandler, 121, 123. Høeg, Ejler, 20. Just, 45 ff., 52, 127. Mogens, 20. Janson, Jan, Boghandler, 23, 70. V. Jasmund, Stenzel, Søkaptajn, 117. Johan, Bskop af Lbeck,69, 80. Johan Frederk, Ærkebskop af Bremen, 37. Johan Georg I, Kurfyrste af Sachsen, IV ff., 37. Johan Georg, Kurprns af Sachsen, 72, 81, 98, 100, 102, 157, 161. Judæus, P., Læge, 59. Juel, Axel, Kancelljkr., VIII. Mogens, 20. Krstne Madsdatter, Chr.IV's Frlle, 26, 31. Korff,Ncolaus, polsk Gesandt, 32-39, 54, 57, 65 f., 70, 81 84, 89-96, 107 ff., 115 ff., 176. Krabbe, Gregers, 169. Iver Nelsen, 169. Iver Tagesen, 20, 161. Nels Tagesen, Overskænk, 27, 33, 162. V. Kckelsom, Alex., Dansemester, XIV, 121, 133.

182 Kruse, Jørgen Enevoldsen, 20. Vbeke, III f. Lauremberg, Johan, Dgter, XIV, 121 f. Leonora Chrstne, Chr. IV's Datter, IV, 18, 59, 61, 84, 94, 96, 103, 106. Lndenov, Hans, Kmjkr., VIII, 127, 138. Longomontanus, Chrsten Sørensen, Astronom, 77 f., 108, 110. Lucht (Luft), Bente, 15. Davd, Tolder, 15. Sophe Hansdatter, 15. Ludvg XIII, Konge af Frankrg, 29, 38, 41. Lund, Mareke f. Owe, 12. - Thomas, Præst, 12 ff. Lunge, Krstne, 21. Lykke, Anne, V. Lutzow, Krstne, 22. Madsdatter Susanne (Worm), 56. Magdalena Sbylle af Brandenburg, Kurfyrstnde af Sachsen, VI, 72 f., 77, 84, 88, 91 ff., 110, 130. Magdalena Sbylle, Prnsesse af Sachsen, II, VI f., VIII, XV f., 26, 75 ff., 83, 91 ff., 96, 112, 125, 130 f. v.mander,carl,maler,xiv,133. V. Mansfeldt, Joh. Georg, Greve, 69, 81, 85, 87. Margarethe, Prnsesse af Lothrngen, 41, 115. Mare Elsabeth, Hertugnde af Holsten-Gottorp, VII, 68, 84, 88, 91 f., 95, 107. Mare Elsabeth, Markgrevnde af Brandenburg, 101. Marsvn, Ellen,94. Jørgen,20. Matthæ, Chr., Prof., 85, 131. Mazarn, fr. Mnster, XVI. Molan, fr.gesandtskabssektr., 69. Munk, Krstne, Chr. IV's Hustru, III f., 84, 96. Noyer, Slvo, Nordmand, Ernst, 163. Gesandtskabssekr., 19. Oger, Charles, XI 118. - FranQos, Dr. theol., XVIII. Ornng, Erk Ottesen, Vceadm., 49. Ossern, Gert, Perlestkker, XIII. Oxensterna, Axel, sv. Oberst, 68. Johan, sv. Rgsmarsk., 68. Parsberg, Else, 22. Oluf, 1 27. de Pas, Smon, Kobberstkker, XIV. Pax, Chrstoffer, 163. Pentz, Chr., IV, X, 96, 126 f. Phlp, Hertug af Holst.-Søn derb.-glucksborg, 33, 36 ff. 47, 69, 80, 88, 130, 132, 137 Plum, Claus, Prof., 62. V. Podevls, Donysus, Mar skalk, VIII, 85, 89, 91, 131 V. Ponckau, Caspar, sachs Gehemeraad, 85, 131.

183 Qutzow, Erk, 167. Ramel, Henr., 161. - Poul Henrksen, Oberst, 61. Rantzau, Chr., 32 f., 109, 166. Dorothea, 33. Frands, III. Henr., 170. Sophe, 22. Reedtz, Fr., 159. Resen, Hans Poulsen, Bskop, 12. Reventlow, Dtlev, Kansler, VIII, 26 f., 36, 45 ff., 91, 103 fp. 117 f. Rcheleu, fr. Mnster, 41,53. Rosenkrantz, Erk, 22. Gunde, 21, 168. Holger (tl Rosenholm),21, 113. Holger (tl Glmmnge), Jørgen, 21. Palle, 89, 109, 112, 114f. Rothkrch, Wenzel, 27, 89, 159. Sandberg, Henr., 163. Schlegel, Joh. Henr., Prof., XVIII. Schwencke, Chrst., Arkelmester, XIV. Schtz, Henrk, Kapelmester, XIV. Sehested, Anna, 66. Chrsten Thomesen, Rgets Kansler, V, 72, 87, 112, 127 f., 138, 160. Hannbal, 27, 66. Karen 66. Seefeld, Jørgen Enevoldsen, 163. Sdney, Robert, eng. Gesandt, 27, 68. Sgsmund, Konge af Sverge og Polen, 60. Snclar, Andrew, 46 f. Skeel, Albret, 137, 160. Chr., 169. Otto, 72, 127, 138, 160, 169. Skytte, Joh., sv. Oberst, 45. Sophe, Dronnng af Danmark, III, 50. Sophe Elsabeth, Chr. IV's Datter, IV, X, 84, 94-97, 102. Sophe Hedevg, Hertugnde af Holst.-Sønderb.-Glcksborg, 33, 81, 101. Sparre, Per Erksson, sv. Gesandt, 45, 52, 58 ff., 65 f., 69, 82, 88, 96. v. Speckhahn, Frants Eberhard, Gehemeraad, 31. Sperlng, Otto, Læge, 59. Terkelsen, Søren, Tolder, XIII. Thomesen, Mads, Konrektor, 108. Thott, Anne, 52 f. Brgtte, 21, 52 f. Chrsten, 52. Otte, 102 f., 162, 171. Tage Andersen, 161. Tage Ottesen, 1 60. Famlen, 58. Trolle, Nels, 164. Ulfeldt, Anna, 61. Chrstopher, 18, 90, 112, 138. Corftz, IV, 10, 18 f., 24 f., 31 ff., 36, 40, 46-54, 58-61, 66 f, 73, 76, 81, 90, 94, 101, 109, 114, 128. Flemmng, 66. Jakob, 18, 95. Karen, 61. Knud Jakobsen,

184 22, 106, 113, 168. Knud Chrstophersen, 166. Laurds, 22, 113, 168. Mare, 25,48. Ulrk, Hertug, III, XIV, 21, 33, 37, 111 f. Urne, Chrstopher, 127. Ejler, 66. Frederk, XII, 4, 159. - Hans 66. Jørgen, Rgets Marsk, VIII, XII, 47, 87, 103, 105, 128, 159. Sgvard, 159. Valdemar Chrstan, Greve tl Slesvg og Holsten, 21, 84. Walkendorff, Hennng, 168. Wardreus (Werther), sachs. Adelsmand, 114. Vbe, Mkkel, Borgm., 10. Peter, Dplomat, 10, 15, 19, 31, 33, 61, 102, 114 ff. Vnstrup, Maren, 62. Worm, Ole, Prof., 54 58.

Tdlére udkom: ^! slænderen jon olafssons oplevelser som'besseskytte under Chrstan d. IV. Nedskrevne af ham selv. UDSOLGT II. DEN HELSINGØRSKE FÆRGEMAND LARS BACHE. Hans By og hans Hjem Begyndelsen UDSOLGT af det 19. Aarh. Hans Søns Optegnelser. III. FRA HOFFET OG BYEN. Stemnnger og Tlstande 1793-1822 Breve tl Joh. BUlow l Sanderumgaard. UDSOLGT IV. GRANDMAMAS BEKIENDELSER. Interører fra et kj'vbenhavnsk Patrcerhjem Slutnngen af det 18. Aarhund.ede. Med Portrater. UDSOLGT V. H. C. ANDERSENS SIDSTE LEVEAAR. Hans Dagbøger 868 75 ved 1 Jonas Colln. VI. PORTRAITMALERENS DAGBOG (1793-1797). VII. IRLÆNDEREN JON OLAFSSONS OPLEVELSER søm Ostndefarer under Chrstan den IV. Nedskrevne af ham selv. Oversat af S. Bltndal. VIII. AF ELEONORE CHRISTINE TSCHERNINGS EFTERLADTE PAPIRER. UDSOLGT IX. KOMMANDØR JENS JACOB PALUDANS UNG- DOMSERINDRINGER. X. DOMPROVSTEN I ROSKILDE. Brudstykke af en Famlekrønke. XI. AF EN GAMMEL HOFMANDS MINDEBLADE. XII. Konferensraad Carl Henrk Holtens Optegnelser. EN KJØBENHAVNSK GROSSERERS UNGDOMS- ERINDRINGER 1787-1816. Optegnelser af Marcus Chrstan Bech. XIII. E. C. WERLAUFF: ERINDRINGER AF MIT LIV. XIV. PASTOR PRIPS UNGDOMSERINDRINGER. XV. Knud' lyne rahbeks ungdomskærlghed. ;,Fra de skjønne Følelsers Td«. XVI. loberst JACOB THODE RÆDERS BARNDOMS- 00 ungdomserndrnger. XVII. GYLDENLØVES LAKAJ. Optegnelser fra Chrstan V's Td af Matthas Skaanlund. XVIII. DEN GAMLE MAJORINDE FRA FÆRGEGAARDEN. Optegnelser af Franzsca v. Rosen. XIX. EN GRØNLANDSPRÆSTS OPTEGNELSER 1844-49. Prs 5 Kroner pr. Bnd.

^«Ba^"-""!B"'=^ 9s^^m mw 4

DL 103.5 M5 bd.20 Memorer og breve PLEASE DO NOT REMOVE CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY

mm f m^ ^ <vwp^ X > \. v-*^v \^\ ^; ' -s^fej^:' ^^y^