b^'^m,,1 j^?> >T^ '^F«**. k^' V^ M" Nf\ l*f V\..^ t.l».si.''li

b^'^m,,1 '^F«**. >T^ j^?> k^' V^ M" Nf\ l*f fm V\..^ t.l».s.''l

UDGIYNE/IFJUIJUS aaus NocP.FR.RISX

MEMOIRER OG BREVE UDGIVNE AF JULIUS CLAUSENocPFrBIST. XX DET STORE BILAGER I KJØBENHAVN 1634 OVERSAT EFTER CAROLI OGERII EPHEHEBIDES SIVE ITER DANICUH SVECICDM POLONICUH CYLDENDALSKB BOGHANDEL NORDISK FORLAG KØBENHAVN 1914

UDOYNEafJULIUS OAUSENoc v» ^ *,-,

TRYKT I 900 EKSEMPLARER LANGKJÆRS BOGTRYKKERI KØBENHAVN

INDLEDNING Lbeck 1629 hlstes med Glæde af det Freden danske Folk trods de dybe Saar, Krgen havde bbragt Landet, og de store Ødelæggelser, som havde hærget det. Chrstan IV selv var første Øjeblk lgesom lammet af Skuffelserne og betaget af en dyb Modløshed; men han tog sg atter kraftg sammen og fk rg Lejlghed tl at vse sn aandelge og legemlge Kraft Kampen mod alle de Ulykker, der fra nu af omrngede ham fra alle Kanter. Th poltske Nederlag udenrgs, Undersaatters Uvlle og Modstand hjemme, sørgelge Dødsfald og uhyggelg Kv Famlen, Pest og Pengemangel, Stormflod og Ildebrande, og endelg Krg over Land og Hav, betegner hans sdste ulykkelge Regerngstd. I de nærmeste Aar efter Freden tænkte han kun paa at bevare st kongelge Herredømme og hævde st Land Europas Øjne. Han søgte dsse Aar at sætte sg Spdsen for en Fredsmæglng for at ende Krgens Rædsler Tyskland og først og fremmest for at hndre Dødsfjenden, Sverge, at udvde st Landomraade. Samtdg var det hans Hovedopgaver at vnde Bremens og Verdens Bspedømme for sn Søn Hertug Frederk (Kong Fr. III), at skaffe Penge sn Kasse ved forhøjede og udvdede Toldndtægter og Skatter og at slutte fyrstelge Gftermaal for sne Sønner, der kunde betrygge deres Fremtd og vorde Landet tl Gavn. Chrstan IVs poltske Forhold og hans dplomatske

II Forhandlnger dsse Aar er det kke Stedet her at udvkle, hvor der kun skal fortælles om Tronfølgerens berømte Blager; men det maa sges, at dette dækkede over en Epsode af ren poltsk Natur. De poltske Forhold Europa stllede sg nemlg saaledes Sommeren 1634, at de fleste Magter mærkelg nok søgte at vnde Danmarks Venskab. De Modsætnnger som dette Europa", sger Frderca st Værk om hn Tds poltske Hstore, ) havde sat hnanden Stævne Kjøbenhavn, og for det danske Hofs Øjne opførtes der, detmndste tldels, en Kamp mellem dem, hvor Sejrens Prs var Chrstan IV*s Venskab". De fleste Rger tog derfor Anlednng af Chrstan IV's Indbydelse tl Bryllupet mellem den udvalgte Prns og Prnsesse Magdalene Sbylle af Sachsen tl at sende Ambassader her tl Landet for at benytte Lejlgheden tl dplomatske Forhandlnger. Og medens Krgen rasede over Valpladsene Europa og Intrgerne lvlgt spllede mellem Dplomaterne, hvs ndbyrdes fjendtlge Følelser gav sg Udslag pedantske Rangstrdgheder, skød Chrstan IV alle Sorger tlsde, lod haant om Uenghederne med sne Raadsherrer og Herremænd, tog ntet Hensyn tl st udpnte Lands Fnanser, lukkede sne Øjne for Skuffelser og Sorger sn Famle og lod en Festglæde sprudle frem over sn gamle Hovedstad med en Pragt og en Glans, hvs Ry gk vden om og genlød længe. Chrstan IVs prvate Lv gav ham ngen Erstatnng for hans skuffede Planer og Rgets Ulykker. Han var paa den Td Brylluppet stod 57 Aar, endnu en frsk og lvskraftg Mand, trods hans tdlgere Udskejelser og rnge Afholdenhed. Han var en urolg Mand, tapper og hdsg, ofte raa og plump, men hans stærke, majestætske Fremtræden mponerede. Han savnede Statsmandens Ro og Besndghed, og hans Mangel paa Selv- 1) J. A. Frderd«. Danmarks ydre poltske Hstore 1629-45. Kbh. 1876.

III beherskelse bragte ham mange Nederlag og Skuffelser saavel hans Poltk som hans huslge Lv, men han var en Mand helt gennem. Efter at hans Dronnng Anna Catharna^ Danmarks Esther" var død 1612, gftede han sg 1615 med Krstne Munk, en pur ung Dame af en af de ældste og fornemste danske Adelsslægter. Forbndelsen med denne letfærdge Kvnde blev vel egentlg hans Lvs Ulykke; og selv om han efter de modbydelge Skandaler, som alle kendte, sklte sg af med hende kort efter Freden, blev deres mange Børn lge saa mange Klder tl fremtdg Strd og Kv. Mange Sorger ramte ham dsse Aar. Hans Moder, den gamle Enkedronnng Sophe, der var ham saa trofast en pekunær Støtte, døde 1631. Aaret efter druknede hans Svgersøn, Rgets Hovmester, den unge Frands Rantzau, Rosenborg Slotsgrav, og hans Brud, Anna Cathrne, Chrstan IV's og Krstne Munks ældste Datter, døde kort efter som man sagde af Sorg. Samme Aar blev hans Søn, den højt begavede, tapre og af alle beundrede Hertug Ulrk sngmyrdet Wallenstens Lejr. Anna Cathrnes og Hertug Ulrks Begravelser greb sørgelgt nd de omfattende Forberedelser tl de prægtge Bryllupsfester. Hustruen og Adelsdamen Krstne Munk blev hos Chrstan IV erstattet af hans Frlle, den tarvelge Vbeke Kruse, der blev hos ham tl hans Død og som førte en stlle og tlbageholden Tlværelse. Paa Grund af dsse Forhold fremstod det mærkelge Faktum, at paa den Td var flere forskellge Kuld Børn Kongens Gaard. Med sn Dronnng havde Kongen tre Børn: Tronfølgeren Prns Chrstan, som strax skal omtales, den nylg afdøde Hertug Ulrk, og den kloge og rolge Hertug Frederk, den senere Kong Frederk III, som 1634 var 25 Aar gammel. Kongen havde lge fra hans Barndom ladet ham tlfalde Æresposter og Tlldshverv, og nu samme Aar opnaaede han endelg Ærkebspe-

IV sædet Bremen Stft, en tysk Fyrsteværdghed, som det havde kostet ham og hans kongelge Fader mange dplomatske Genvordgheder at skaffe. I Ægteskabet med Krstne Munk havde Kongen sex Døtre og en Søn, foruden det Pgebarn, han kke vlde anerkende. Desuden havde han med forskellge Kvnder tre uægte Sønner, der bar Navnet Gyldenløve. Noget egentlg Hjem eller Famlelv kan der vel næppe have været Tale om, da Kongen delg var paa Rejser; men han levede dog af og sammen med tl sne Børn, ja havde endog undertden samtdg Vbeke Kruse hos sg. Men som oftest opholdt Børnene sg paa Frederksborg eller Kronborg, før dette Slot brændte 1629. Det er bekendt, at han paa alle Maader og med den mest mnutøse Omhu sørgede for dem og med sn sædvanlge praktske Sands tog sg af deres Opdragelse, Paaklædnng og Husholdnng de mndste Detaller. I 1634 var af Krstne Munks Børn kun hendes to skønne Døtre, den ustyrlge og slette Sophe Elsabeth og den højt begavede, senere saa berømte Leonora Chrstne, at betragte som voxne, da de, henholdsvs kun 15 og 13 Aar, allerede var forlovede, den første med Chrstan Pentz, den anden med Corftz Ulfeldt. Der lod tl dengang at være et godt Forhold mellem alle Kongens mange Børn og de omgkkes hnanden venskabelgt som kødelge Søskende; særlg den godmodge Prns Chrstan gav sg meget af med sne unge Stfsøstre. Kongen selv gjorde ngen Forskel paa Prnserne og sne andre Børn, han lod Døtrene gaa forrest ved Hoffesterne, førte som man vl se selv Sophe Elsabeth tl Brudeskamlen, og det var Leonora Chrstne, der ved Blageret uddelte Præmerne tl Sejrherrerne Væddekampene. Han søgte at skaffe alle dsse Døtre fornemme og rge Gftermaal, men de forbtrede senere hans Lv ved deres hensynsløse Stræben efter egen Fordel, og Svgersønnerne fk en sørgelg Indflydelse paa Landets Skæbne.

Fra November 1633 tl Paasken 1634 opholdt Kongen sg med sne Døtre paa Skanderborg, hvorfra han ledede de store Forberedelser tl Brylluppet. Selve Brudgommen, Tronfølgeren Prns Chrstan, var dengang 31 Aar. Han blev 1608 valgt tl Tronfølger af Rgsraadet og Stænderne og kaldtes altd den udvalgte Prns". Kongen havde gvet ham en omhyggelg Opdragelse, og da han fk sn egen Hofstat, havde han Mænd som de senere Kanslere Chrstan Frs og Chrsten Thomesen Sehested tl Hofmestre. Han lader ogsaa tl at have havt gode Kundskaber, udmærkede sg ved legemlge Idrætter, var stor og kraftgt bygget; men han hengav sg tdlgt tl Udsvævelser af enhver Art, der undergravede hans Helbred. Han var en godldende Mand, der hverken paa Krgsskuepladsen eller naar han forestod Regerngen, naar Chrstan IV var udenfor Landets Grænser, forstod at vnde dennes eller Folkets Tlld. Hans Ødselhed og Umaadelghed Drk saavel som hans Forhold tl Fruentmmer, f. Ex. 1626 tl den berygtede Adelsdame Anne Lykke, vakte megen Forargelse Landet. Hans koparrede, af Drk og Udsvævelse oppustede og slappe Ansgt mndede paa en sørgelg Maade om Faderens mandge Aasyn. I Haab om at faa hans Levemaade forandret ønskede hans Fader, der tl sne mange andre Sorger føjede Græmmelsen over Sønnen, at faa ham gft, og da det nu endelg lykkedes, kan den uhyre Pragt, han lod udfolde ved Brylluppet, maaske kke alene opfattes som et poltsk Forsøg paa at vse Naboer og Genboer sn kongelge Magt og Landets usvækkede Kraft, men ogsaa betragtes som et Udslag af hans vrkelge Glæde over Sønnens Gftermaal. Men den udvalgte Prns, der uden Modvlle føjede sg efter Faderens Ønsker, fortsatte sn Svren og Sværmen tl det sdste den Grad, at Rgsraadet kort før Brylluppet en lang Skrvelse af 19. August alvorlg foreholdt Kongen, at der af Hensyn tl Landets,

VI Kongens og Prnsens Ære maatte ske en Forandrng, nu da saa mange Fremmede kom sammen tl hans Bryllup. Raadet skrver, at det ) med stor underdangst Devoton har drevet paa Hans fyrstelge Naades Blager fornemmelg tl den Ende, at Hans fyrstelge Naade kunde leve Gud et behagelgt Levned og undvære Eftertale og Rygte for et og andet Slags Kvndfolk«. Det frygter for at Rygtet skal udbredes særdeles saa fremt den nu sædvanlge Gemenskab med Kvndfolk og fortænkelg Nat- Omgængelse enten nu, saa kort før Blageret eller og efter Hans fyrstelge Naades Blager, fremdeles skulde kontnuere, hvlket v vlle ombede den alsommægtgste Gud kke at maatte ske". Den lange Skrvelse, der paakalder Faderens Myndghed over for Sønnen, for at forekomme den Forargelse, som deraf hos Høje og Lave her ud Rget foraarsages" ender med de kraftge Ord: efterd v høre og vde saadant at tales blandt den gemene Mand, nd- og udlændske, og ganske Europas Potentaters Gesandter for Hans fyrstelge Naades Person alene er nu her tlstede, saa at hvad her nu forrettes, vl vel kke paa andre Steder, særdeles hos de fornemste Potentater, saa og ved deres Hof, blve fordulgt eller ucensoreret«. Det var denne Kongesøn, som skulde formæles med en af de fornemste Fyrstedøtre Europa. Der vdes kun ldet om Kurfyrst Johan Georg I af Sachsens Dstter Magdalena Syblle. Hun fyldte 17 Aar kort efter st Bryllup og havde lgesom sne mange Søskende faaet en god, strængt protestantsk Opdragelse og levet et sædelgt og samdrægtgt Famlelv, som knyttede det kurfyrstelge Hus saa stærkt sammen, at Moderen Magdalena Sbylle af Brandenburg, da hun følger Datteren tl Danmark, føler en Hjemve, der gver sg Udslag en stærk Msfornøjelse med alt udenfor Sachsen. Den unge Brud var fra det gæstfr kurfyrstelge 1) Ortografen er modernseret I Ctaterne.

VII Hof vant tl store Hoffester, Rdderspl og Optog og kke ukendt med Datdens Skødesynd: Umaadelgheden Drk, som hun kom saa nær Berørng med herhjemme. ) Gftermaalet mellem den udvalgte Prns og den sachsske Prnsesse havde længe været paatænkt. Allerede Jul 1630 havde Rgsraadet anmodet Kongen om at fremme denne Forbndelse. Stærke poltske Grunde talte for den. Der var god Anlednng for Kongen tl at søge en Modvægt mod den tyske Kejser, der kke vlde føje hans Ønsker, og mod det altd fjendtlge Sverge. Alt drog ham tl først og fremmest at træde Forbndelse med Sachsen; relgøst Fællesskab og mange Famleforbndelser knyttede Forvejen de to Lande tl hnanden. Han arbejdede paa at bevæge Kurfyrsten, hvs Poltk var vaklende og upaaldelg, tl at slutte sg tl ham en ny protestantsk Unon, der skulde være rettet mod Kejseren og Lgaen, og hvlken Sverge skulde være udelukket. Allerede ved Kongens Fætter, Hertug Frederk af Holsten-Gottorps pragtfulde Bryllup Dresden Februar 1631 med Kurfyrstens Datter, Mare Elsabeth, var der Tale om Prns Chrstans Gftermaal med hendes Søster. I Januar 1631 havde Rgsraadet atter opfordret Kongen tl at sende Prnsen tl Lånte Messen", da det mente, at Prnsessen ellers let kunde blve forlovet med en anden, og Prnsen, som jo nu blev ældre, kke saa let kunde gøre et saa godt Part Tyskland. I Februar rejste Prnsen da tl sn Faster, den elskværdge Kurfyrst nde Hedvg, Enke efter Chrstan II af Sachsen, der boede paa Slottet Lchtensten Sachsen, hvor han kunde træffe sn udsete Brud; th Kongen vlde dog, at han selv skulde se hende og fnde Behag hende, nden de afgørende Skrdt blev foretaget. Han var led- 1) K. A. Muller, Kurfrst Johann Georg I, sene Famle und sen Hof. Dresden 1838.

VIII saget af Oversekretæren det tyske Kancell, Frederk Gnthery der var Kongens Raadgver med Hensyn tl hans tyske Poltk og som skulde varetage denne, der jo egentlg var Hovedsagen. Prnsen opholdt sg et Par Uger Sachsen, fandt overalt en god Modtagelse og syntes godt om Prnsessen; men da Frederk Gnther sdst paa Aaret blev sendt afsted for at forhandle om Ægtepagterne, bad Kurfyrsten om Opsættelse kke alene paa Grund af Prnsessens Ungdom hun var 14 Aar gammel, men mest paa Grund af Krgsurolghederne Tyskland, hvor han var ndvklet. Der gk nu et Par Aar, hvlke Forhandlngerne holdtes vedlge, medens Kongens poltske Planer led fuldstændgt Nederlag. Endnu Aprl 1632 forhandlede Kongen med Raadet om Afsendelsen af et Gesandtskab tl Sachsen. Men nu foreslaar Raadet at udsætte dette nogen Td paa Grund af Sachsens Strd med Kejseren; dog bevlgede det Penge tl dets Afsendelse. Endelg Jul 1633 sendtes Rgets Marsk Jørgen Urne, Prnsens Marskalk Donysus v. Podevls, og den tyske Kansler Dtlev Reventlow tl Sachsen for offcelt at anholde om Magdalene Sbylles Haand for Prns Chrstan^). Samme Maaned bevlgede det danske Rgsraad 53000 Dl. (senere forhøjet tl 60,000 Dl.) tl Prnsens Blager. Den 19. Jul fk Gesandtskabet sn Instrux Kjøbenhavn, den 28. Jul st Kredtv Glckstadt, og den 18. August brød det op fra Lbeck. I September blev der paa Slottet Mortzburg forhandlet om Betngelserne for Ægteskabet, om Prnsessens Brudeskat fra Sachsen, hendes Lvgedng Danmark m. m.; og den 26. September blev Forlovelsen fejret Dresden og Brylluppet fastsat tl August Maaned næste Aar. Dagen efter tog Gesandterne Afsked og rejste hjem. 1) I Følget fandtes følgende danske Adelsmænd : Kongens Kammerjunker Hans Lndenov, Hoflunkerne Erk Grubbe og Peter GersdorfT, og Kancell-Junkerne Axel Juel, Oluf Brockenhuus og Jacob Grubbe.

IX Strax efter Trolovelsen tog Chrstan IV fat paa de mægtge Forberedelser tl Brylluppet. Da han opholdt sg Skanderborg, maatte han en Td lang udstede sne Ordrer skrftlgt, og man har derfor Materale tl at faa et nogenlunde Overblk over deres Omfang. Brylluppet gav Genlyd over hele Landet, der kom Uro og Færdsel paa alle Veje, Rejsende drog ud og nd af Købstædernes Porte, overnattede Gæstgvergaarde og skftede Heste ved Kroerne, fornemme Gæster blev ndkvarterede og beværtede af Herremænd og Lensmænd, hvlket Lensregnskaberne fk at bekende. Kjøbenhavn kom en Feststemnng, Byen kke havde kendt sden Kongens Kronng for mange Aar tlbage. Intet Blager", sger Holberg, er blevet celebreret med større Magnfcence saa at Kjøbenhavn dette Aar var som en Skueplads af europæsk Galanter." Den llle By det udplyndrede Land fk en Glans over sg, som vel kke kan sammenlgnes med Nutdens Pragtfester Verdensbyerne ved kongelge Kronnger eller Verdensudstllnger, hvor alene de uhyre Menneskemassers Tlstrømnng og Industrens mponerende Storværker overgaar alle Fortdens drstgste Tanker og vldeste Fantaser; men lgesaa forgæves søger Nutden ved slge Lejlgheder at laane fra Fortden og rekonstruere den malerske Ynde og fne Skønhed en llle Renassanceby. Den vrmlende Folkemængde, som dengang natonale Dragter eller de dejlgste Klædebon af Slke og Atlask alle mulge brogede og brændende Farver strømmede sammen den klare Oktobersol de snevre Gader med Bslagene og de rgtsmykkede Husgavle, beskuede allgevel en Pragt, der var skønnere, kostelgere og stemnngsfuldere end den, der nu med de uhyre Hjælpeklder brnges tlveje. I Januar 1634 udstedes Indbydelserne tl den tyske Kejser, Spanen, Frankrg, Storbrtanen, den gamle og unge Dronnng" af Sverge og Kongen af Polen. De udsendes saa tdlgt, skrver Kongen tl Kurfyrsten,

ford Spanen lgger saa langt borte. England lod sg mærkelg nok slet kke repræsentere; men de andre Stater sendte Gesandtskaber hertl med større eller mndre Suter. Brylluppet var først bestemt tl d. 16. August, men af Grunde, der kke er helt klare, blev det udsat tl 15. Oktober, vel at mærke ny Stl", th Danmark dateres efter den Julanske Kalender, der var 10 Dage tdlgere end den Gregoranske, som næsten var ndført overalt, men herhjemme først kom Brug med Aaret 1700. Allerede Begyndelsen af August begyndte de første Gæster at komme, saavel Adelsmændene som Rgsraaderne og deres Fruer, der var ndbudt Marts baade tl Prnsens Bryllup og tl Sophe Elsabeths med Chrstan Pentz faa Dage efter. Der fortælles, at Kongen ofrede 2 Mlloner Specedaler ( vore Penge næsten 20 Mlloner Kroner) paa Brylluppet, og at den ndbudte Adel fulgte hans Exempel ved at optage Laan tl høje Renter og solgte Smykker tl Spotprs for at kunne være tlstede og vse sg ved Hoffet og Optogene lge saa megen Glmmer og Glans, som de havde set paa deres Udenlandsrejser. I Efteraaret 1633 begynder Kongen at udstede sne Ordrer, og paa vanlg Vs har han Tanker for alt. Først og fremmest maa Slottene sættes Stand, sær Kjøbenhavns gamle Slot. Det ndtog jo dengang kke den samme Plads som nu, dets Omfang var kke større end det kunde staa det senere Slots ndre Slotsgaard, og det dannede paa Grund af de delge, høje og lave. Tlbygnnger en meget uregelmæssg Frkant. Det var omgvet af en muret Grav, der gk saa langt ud paa den nuværende Slotsplads, at Indkørselsbroen laa omtrent dér, hvor Frederk VIFs Statue nu staar. Den store Sal, Rddersalen, der omtales saa tdt, laa Drabantfløjens øverste Etage og var 86 Skrdt Længden og 40 Bredden. Nu blev Slottet udvendg pudset og kalket. Spret

XI paa Blaataarn repareret og dets Kroner forgyldte. Indvendg blev der lagt nye Trapper og nye Flser Kongens Værelser. De berømte Tapeter, der forestllede de danske Konger, blev hentet fra Kronborg, hvor de blev reddede ved Branden fem Aar før, og opsat Slottets gamle Sal. Der blev sat nye Malerer op over Dørene, alle de gamle Møbler og Sengesteder blev reparerede, og en Mængde nye anskaffede f. Ex. fra Holland 300 Egetræs Stole med rødt Klæde broderet med gult Slke og beslaaet med Messngsøm. Gennem den rge Købmand Johan Braem blev der forskrevet Tapeter og pragtfulde Møbler fra Udlandet. En Sølvseng", maaske Brudesengen, blev hentet fra Frederksborg og udstyret med Omhæng af hvdt Slke og Galoner. Over Døren Dansesalen blev Trompeterstolen" eller Pberbænken" tl 24 Muskanter opsat. I Kapellet blev der bygget et helt nyt Pulptur. Broerne over Kanalen, der dengang udgjorde en væsentlg Del af Havnen, Højbro og Nybro (Holmens Bro), som var bygget paa Pæle, blev funderede med Sten og gjort bredere med dobbelt Vndebro. Nybro skulde først gøres færdg, og medens den var under Arbejde, blev der lavet en mdlertdg ( forloren") Bro. Rosenborg var ganske nyt, men Lysthaven skulde sættes saadan Stand, at man ngen Spot haver deraf, naar de Fremmede den ser". Det gælder ogsaa om at provantere Byen, kke alene med den mest nødvendge Mad og Drkke, men med de mest udsøgte Lækkerer tl Taflerne. Hofapothekeren Esaas Flescher sendes desaarsag Marts Maaned tl Holland for at gøre Indkøb, og paa sn Rejse hertl møder Oger Pcardet store Vognlæs med Klæder og Husgeraad, der transporteres tl Kjøbenhavn. Men sær gver Kongen Ordre tl at udtage alt, hvad der tltrænges, fra de forbpasserende Skbe ved Toldstederne ved Kronborg og paa Elben. Fra en stor Handelsflaade paa Elben skulde Januar 1634

XII skaffes Krydderer og sær Sukker. Det sges, at der blev købt for over 100000 Daler Vn (d. e. en Mllon Kroner vore Penge), særlg spansk, fransk og rhnsk Vn; Kommandanten paa Kronborg, Frederk Urne, faar Ordre tl at købe for 4000 Daler. Der ndfanges Ferskvandsfsk uhyre Parter, der opbevares Hyttefade, og Frederk Urne skal fra Tyskland skaffe 10000 Skokke Krebs, foruden dem Kongen kan faa fra Sorø og Rngsted. Der anskaffes Kobberkedler og Køkkentøj, og der ndrettes et særlgt Køkken tl den Mester, som skal lave de kunstge Skueretter, der skal pynte Taflerne og som forestllede alle mulge Fgurer, Haver og Bjærge og Fæstnnger osv. Selvfølgelg blev der ogsaa sørget for dem, der kke kunde faa Plads ved Taflerne. Der blev brygget godt stærkt 01 en temmelg Kvanttet for det gemene Folk, som kommer nd med de Fremmede", og som blev ndkvarterede Borgernes Huse, hvor de ogsaa skulde have Sengklæder, Kosten, 01 og Vn efter nærmere Bestemmelse. Lang Td forud blev der ndsamlet Hø tl Foder paa Frederksborg, som saa senere blev udleveret fra Kjøbenhavns Slot. Rentemestrene faar Ordrer tl hos Guldsmedene Kjøbenhavn at gøre Bestllnger paa Fade af Sølv og Tn, Konfektskaale, Tallerkener, Sølvbægre og Kander, og der synes at være udført mangfoldgt Husgeraad af dsse Mestre; men der udgk ogsaa Maj Maaned Mssve tl adskllge Adelsmænd om Laan af Sølvtøj. Possementmagerne sættes Gang med at lave Besætnnger tl Hoffolkenes nye Klæder, hvor der skal broderes Hjærter, nogle med Guld og Sølv, andre noget rngere. Der bestlles engang 40000 Alen Snore af Slke og Guld og 11000 Dusn Knapper af forskellg Størrelse. Alt hvad der gøres, er to Farver: Rødt og Gult, de oldenborgske Farver. Hylstrene om Hærpaukerne males med Kongens og Prnsens Navnetræk,

XIII og Fanerne, der hang ned fra Trompeterne, udsyes eller males med Navnetrækket paa den ene og Danmarks Vaaben paa den anden Sde. Men de kostbareste Tng udføres dog af Perlestkkeren Gert Ossern, der nu ansættes Kongens Tjeneste og som med sne Svende blev ndlogeret paa Slottet, hvor de maatte arbejde Dag og Nat paa at overbrodere Rdetøjer og Sadler med talløse Perler og Ædelstene. Prnsens ene Sadel blev besat med Damanter og tllgemed Hovedtøjet vurderet tl tre Tønder Guld. En anden Hestestafferng" bestod af store langagtge Perler, hvorblandt en stor Ametyst, der havde kostet 7000 Daler, og en skøn Safr tl 80000 Daler, der skulde sdde Hestens Pande. Senere blev Ossern og hans Folk flyttet tl Rosenborg, og da dér heller kke blev Plads, tl Ibstrup (Jægersborg). Der fndes Lster over de store Bestllnger af Klædes -Varer, Fløjl, Atlask og Slke m. m. alle de mest straalende og spraglede Farver, Gyldenstykke og Sølvmor osv. osv., som skulde leveres af Købmand Blderbeck Hamborg og overgves Skrædderne. Samtdg maatte Kongen lade gøre et Fløjls-Lglagen tl sn Dat- Frøknerne, hen- ter Anna Cathrne og Sørgeklæder tl des Søstre. Tolderen Glckstadt, Søren Terkelsen, som besørger en Mængde Indkøb, maa skaffe brandgult eller orangefarvet engelsk Bay. Tl 100 Drabanter, som har to Klædnnger, en af Slke og en af Klæde, skal der skaffes gule og røde Snore tl Besætnng af Buxer og Trøjer med fre Rækker; 40 Stald-, Køkkenog Kælderfolk skal kun have en Række Snore paa Tøjet, men Jægerne, Pandesvendene og Fskerne skal have grønt Klæde, og Rokarerne paa Jagten, som førte de Fremmede Land, skal være klædt Rødt og Gult. En Fortegnelse af 30. Maj 1634 nævner mellem tre og fre Hundrede Personer, der hører tl Hoffet, som skulde have Æresklædnnger Anlednng af Brylluppet lge fra Hofprædkanten (en lang Kjortel af sort

XIV Damask) tl Hof barberen og Hofskrædderen (rødt Fløjl med gult Atlask de opskaarne Ærmer), fra Dansemesteren Alexander v. Kckelsomy der havde forfattet Balletten, tl Sølvpoppen (gul Atlaskes Trøje og røde Fløjls Buxer), fra Postejbageren og hans Svend (rødt Klæde og gult Damask Ærmerne) tl Vadskepgerne (Kaffas Trøjer og røde Klædes Skørter) og Bøsseskytterne, som lavede det store Fyrværker, hvortl der allerede for Aar og Dag sden var lavet høje Master paa Holmen. Der blev forskrevet Drabant-Partsaner fra Nederlandene med Kongens Navnetræk og røde og gule Kvaster, tyrkske Bordtæpper fra Danzg, Glas med Laag tl at skænke for Herrer med"; og alt mellem de mest forskellge Anskaffelser maa Kongen spørge, om der er Tn nok tl en Kste for hans Søn Hertug Ulrk, hvs Lg var kommen hjem og skulde bsættes Frue Krke. Den berømte Maler Carl v. Mander gør mdlertd Tegnngerne tl den Ballet, der skal opføres, og den bekendte Kobberstkker Smon de Pas, som ogsaa var Kongens Tjeneste, laver de Monstra", der skal bruges Johan Laurembergs to Komeder, lgesom han gjorde Udkast tl Rngrendngsbanen paa Amagertorv. Arkelmesteren Chrstopher Schwencke udfører alt efter Kunstnernes Tegnnger og efter Kapelmesterens nærmere Besked. Men Kapelmesteren er selve den berømte Henrk Schtz, der December 1633 kom hertl fra Sachsen fra Brudens fædrene Hof for at lede Muskken ved Festerne og tage Tjeneste hos den muskelskende Chrstan IV, der gav ham nok at bestlle med at antage og ndøve Muskere Salen udenfor Kongens Gemak" og Kapellet, hvor Postvet (Orglet) blev standsat under hans Ledelse. Medens Kunstnerne arrangerede de dramatske Forestllnger, maatte de unge Adelsmænd ved Hoffet øve sg Dans, Legemsøvelser og Rngrenden, ja den

XV 5. Jun befaler Kongen selve Kansleren og Marsken, at de Overskænkens Nærværelse skal befale de Herremænd, som forordnede er tl den Ballet", at søge Danseskolen flttgere end hdtl er sket, og at de, som holder Heste, skal modtage Ordre af Prnsen, naar og hvor de skal øve sg Balgen, Rng- og Hovedrenden. Samtlge Repræsentanter for de fremmede Magter blev med deres fornemste Følge ndtl 6 Personer ndlogeret paa selve Slottet, de andre hos de mest velhavende Borgere Slottets Nærhed, som det blev forbudt at huse andre Gæster end dem, Kongen selv ndkvarterede hos dem. Allerede den 4. Januar udgaar Ordre tl Borgmestre og Raad om Staldrum tl de Fremmede og at tlholde Borgerne at have Stuer og Kamre og Senge m. v. Beredskab tl at huse de fremmede Gæster. Det er vel kun en rnge Del, der her er nævnt af de mangfoldge Foranstaltnnger, som Kongen foretog Anlednng af det store Apparat, som blev stllet paa Benene; de er her meddelt efter Kongens egenhændge Breve, og da han selv kom tl Kjøbenhavn den 7. Maj, er de fleste af hans paafølgende Ordrer vel udstedt mundtlgt. Her er der kun gjort et Forsøg paa flygtge Træk at fremstlle Baggrunden for den franske Forfatter Charles Ogers Beskrvelse af st Ophold her Anlednng af Brylluppet, en Baggrund, der lader skmte Omrdsene af et Bllede af Chrstan IV og hans Stllng Samfundet, hans Famle, hans Hovedstad og hans Bryllupstravlhed. Efter Brylluppet tog den udvalgte Prns og hans Gemalnde Ophold paa Nykøbng Slot. Ægteskabet blev barnløst. Hun skal have fundet sg godt hjemme her Danmark og omtales for st relgøse Sndelag, ellers frembyder hendes Lv her Landet ntet mærkelgt. Prnsen fortsatte sn umaadeholdne Levemaade, der

XVI mere og mere undergravede hans Helbred. I Maj 1647 begav han og Prnsessen sg paa Vej tl de bøhmske Bade, men han afgk ved Døden den 2. Jun paa Slottet Korbtz. Magdalena Sbylle blev boende paa Slottet Nykøbng, tl hun 1652 atter blev gft med Hertug Frederk Vlhelm af Sachsen-Altenburg. Hun forlod da Landet og døde 1668. Blandt de Gesandtskaber, der kom tl Kjøbenhavn 1634, vakte det franske mest Opmærksomhed, kke alene ford Frankrg dengang var den mægtgste Stat Europa, men opsaa ford den Mand, som stod Spdsen for Ambassaden, vel var den berømteste af de tlstedeværende Dplomater. Claude de MesmeSy Greve d'åvaux (1595 1656) var Medlem af Statsraadet og matre des requétes. Han havde ofte med stor Dygtghed repræsenteret st Land, sær Venedg 1627. I 1643 blev han sendt tl Haag for at tage Del de Forhandlnger, der endte med den westphalske Fred 1648. Han faldt senere Unaade hos Mazarn og forvstes tl sne Godser, men blev kaldt tlbage og udnævnt tl Fnansmnster. Han var bekendt for sn Skarpsndghed og Veltalenhed og blev betragtet som en af Frankrgs første Dplomater. Hans Sendelse tl Norden havde trende Formaal. Paaskuddet var Danmark at overbrnge det franske Hofs Gratulaton tl Brylluppet, Sverge en Kondolaton Anlednng af Gustaf Adolphs Død og en Gratulaton tl Dronnng Chrstnes Regerngstltrædelse; men Hovedformaalet var at søge at vedlgeholde Freden mellem Sverge og Polen, der laa Strdgheder om Tronfølgen, som det var Frankrgs Interesse at faa blagt, for at dets Allerede, Sverge, kke yderlgere skulde svækkes efter Nederlaget ved Nordlngen, da Østerrge saa Fald kunde vende sne Vaaben mod Frankrge.

XVII I Kjøbenhavn blev Greven ret upopulær paa Grund af hans stejle Holdnng og Paastaaelghed den ved slge Lejlgheder saa almndelge Etkettekamp og Rangstrd. Holberg sger, at Kongen ej heller fandt Behag ham, efterd han var mere grave og sereux" end de andre Gesandter, der bedre kunde gøre Kongen Besked og tømme Bægrene, naar han drak dem tl. Det ses dog, at han Aaret efter lod st Portræt male og sende Gesandten. Dennes første Sekretær var Forfatteren tl den Bog, der her udgves, og som derfor nærmere skal omtales. Charles Oger var født 1595, havde studeret Bourges og Valence og blev Parlaments-Advokat Pars; men da han kke havde Held med sg og manglede Veltalenhed, søgte han Stllngen som Sekretær hos Grev d'åvaux, da denne som overordenlg Gesandt blev sendt tl de nordske Hoffer. 1636 vendte Oger tlbage tl Pars fra sn Rejse tl Danmark, Sverge og Polen, men da han havde faaet Skade paa st Syn og senere blev angrebet af en haard Lungesygdom, maatte han tage sn Afsked. I 20 Aar levede han nu syg og ensom trængende Omstændgheder Forstaden St. Vctor, da han kke taalte Gadelarmen Pars. Det var hans Ven, Dgteren og Senatoren Jacques Favereau (Faverellus), som sørgede for, at han bosatte sg her; men da denne døde 1638, tyede han mest tl Munkene St. Genevéve-Klostret for at studere Ro og fnde Lejlghed tl gudfrygtge Samtaler. Det er tl denne Perode st Lv han med saa megen Btterhed hentyder Journal den 20. August. Da Sygdommen tog Qverhaand, flyttede han endelg tl st fædrene Hjem, hvor han efter et langt Sygeleje døde den 11. August 1654. Det var efter sn Hjemkomst fra Rejsen, at Oger efter sn Ven, Professor Ncolas Borbons Opfordrng benytter st tvungne Otum tl at udarbejde Ephemerdes sve ter Dancum, Sveccum, Poloncttm^ d. e. Dagbø-

XVIII ger eller Rejser tl Danmark, Sverge og Polen efter de Optegnelser, han havde gjort paa selve Rejsen. Men da Bogen var færdg, ønskede d'åvaux, at den af Statshensyn kke maatte udkomme før 20 Aar efter Rejsen, hvs det det hele tage kunde nteressere noget Menneske at læse en Bog, der paa hver Sde strømmede over af hans Roes.^) Oger lovede det og holdt st Løfte; men da Tden tl dens Udgvelse kom, døde han, og først to Aar efter, samme Aar Grev d'åvaux døde, blev Bogen udgvet Pars 1656 med kongelgt Prvlegum paa 15 Aar af Ogers Broder, Dr. theol. Frangos Oger, og dedceret Grevens Søn, Jean Jacques de Mesmes. Bogen er overordentlg sjælden, og var det allerede paa Holbergs Td, da han sger, at den formedelst dens Rarhed er saa kostbar, at den vejes op med Guld". Den udgør 532 Pagna llle Oktav og ndeholder foruden Ogers Optegnelser en Del Indlednnger, Tlegnelser, Dgte og Breve fra Borbon og Grev d'åvaux. Da Bogen er skrevet paa Latn, er den kun ldet kendt udenfor Hstorkernes Kres, men dsse have ogsaa fuldt Maal benyttet den og anerkendt dens Værd og Betydnng som et af de vgtgste og rgeste Bdrag tl Nordens Kulturhstore det 17. Aarhundrede. Trods dette og trods dens lette, aandfulde Fremstllng og dens morsomme Oplysnnger om Datdens Levemaade Folket og ved Hofferne, er den dog kke oversat paa Dansk eller Svensk. Uddrag af den første Del af Værket er dermod oversat paa Tysk af den danske Professor og Hstorograf Jo/a/ Henrch Schlegel hans Samlung zur Dånschen Geschchte", andet Bnd, Kopenh. 1774. Den nærværende Udgave er oversat fra den orgnale Udgave og omfatter Ogers Beretnng om hans Ophold Helsngør og Kjøbenhavn, det der kun er medtaget den Del af hans Fremstllng, som vedrører 1) Sc StrebtzskI, Das Tagebuch des Franzosen Charles Oger. Altpreuss Monttschr. XVI. Kfngsberg 1871. - Ogers Ephemerdes Sde 3-34.

XIX Danmark, fra det Øjeblk han er paa dansk Omraade, og tl han atter forlader dette paa Vejen tl Stockholm. Den 1 1. Jun 1634 brød Grev d'åvaux, Charles Oger og deres talrge Følge op fra Pars og begav sg paa den dengang saa omstændelge Rejse tl Norden over Abbevlle tl Caas, som de naaede den 16. Jul; og her saa den meget nærsynede Oger første Gang Havet. Skuet af det fylder ham med Fryd og Rædsel. Det er ham en Trøst at kunne skmte Englands Kltter lyse Solen, saa at de danner en Grænse for Havets uhyre Udstræknng. Han fnder her Skbe med Tømmer fra Norge, Hvede fra Danzg, Malm fra Sverge, samt hollandske Krgsskbe, der værger Farvandet mod Dunkerkernes" Sørøverer, dsse spanske Kapere, der udrustedes flanderske Havne og var de Søfarendes Skræk. Han undrer sg over Søfolkenes vejrbdte Ydre, deres Skæg, deres lange Søstøvler og Sydvester, men berøres ubehagelgt af den Tobaksstank, som omgver dem. Ved Strandbredden falder han hen Tanker om Amerka, som saa længe var ukendt for Europæerne, og som lgger paa den anden Strand"; og om at den samme Bølge, som beskyller hans Fod, har kysset hn fjerne Kyst. Den 26. Jul er Vnden gunstg, og efter endt Gudstjeneste gaar de ombord Skuden, der skal føre dem ud tl Fregatten. Vejret er saa urolgt, at Skpperen fraraader Sejladsen, men Gesandten fastholder sn Beslutnng, og allerede paa Vejen tl Orlogsskbet begynder Søsygen, som Oger skldrer med stærke Farver. Ombord Skbet faar han og Præsten deres Køje Agterkastellet. Den 28. Jul er de udfor Rhnens Mundng, og nu gaar Farten nordefter. Hermed faar Charles Oger selv Ordet. rj^

2DEN AUGUST nærmede v os den Cmbrske Halvø, som nu kaldes Jylland, og glædede os højlgen ved Synet af Landet og kke mndst af de Hytter, som Hyrderne og Fskerne paa denne Strand beboer. Tl denne Dag havde v styret lge mod Nord; v lagde nu Kursen østlg hen tl Skagen og fk Norges Land paa vor venstre Haand. Fra Skagen kom v nd de danske Farvande og sejlede nu mod Syd. Man maa Sandhed beundre Sømændenes Kunst og Erfarng, der mdt Nattens Mørke forstaar at holde Kursen saa fast og skkert, at de nøje véd, hvor de skal bøje af og hvor de skal holde Retnng, ganske som paa den klare Dag. Og navnlg den Mand, som staar der sn lange Kappe og holder Rorpnden Haanden, medens han spejder efter Kompassets Bevæ- gelser og styrer med eller mod Vnden blot ved at dreje og støde tl Roret ja man skulde tro det var en Troldmand, saa stor er hans Magt over Vnd og Vejr. 3^ AUGUST. Ved Nattetd kort før Daggry passerede v et meget farlgt Skær,) og næsten 1) Antagelg Paternoster-Skæret udfor Marstrand.

hele den Dag fk v vore Indvolde bravt rystede. 4^ AUGUST. Omsder kom den glade Dag. Ved Daggry fk v Forbjærget Kullen, som hører tl Skaane, Sgte og passerede det. En Kanon blev affyret fra Skbet og Matroserne udstødte Frydeskrg, som v andre stemmede, ret som v var komne ud af Køjerne. Der hersker den muntre og for Sømændene ret ndbrngende Skk, at de, som første Gang besejler Sundet, naar de passerer dette Forbjærg, enten skal dykkes Søen og døbes" eller ogsaa købe sg løs for denne Medfart. For Søfolk og Matroser er dette bare en Leg, da Havet er dem lge saa kært som den faste Jord. Alle de unge, baade Matroser og Soldater, blver bundet under Arme og Bryst og hejst op lge tl Ræerne der gves los og man lader dem falde Søen; og saaledes tre Gange op og ned. Konstablen kom hen tl Gesandten og fortalte ham smlende om den gamle Skk og bad om en god Løsepenge. V alle, der var med Følget, gav hver en Daler, ) Imdlertd kom Byen Helsngør tl Syne, et meget besøgt og udmærket Tlflugtssted for Skbe og Kongerget Danmarks vgtgste Toldsted, der paa den Td hvert Aar ndbragte 2 Mlloner Lvres.^) Danmarks Rge bestaar af flere Landsdele og Øer, 1) Den Skk at hønse for Kullen" omtales mange Steder, se bl. a. [Boesen] Helsngørs Beskrvelse. Aalborg, 1757. S) Schlegel opgver Indtægten af Øresundstolden 1630 tl 105.243 Kr. (Sammlungen, II, 88). Frderca (Danmarks ydre polt. Hst. 1,203) opgver Totalsummen for 1632 tl 4896 Rosenobler, 534 Gylden, 244.306 Daler.

som Havet adskller. Den vgtgste er Øen Zelanda [Sjælland], som lgger mdt det Codanske Hav; paa den lgger det ganske Rges Hovedstad Hafna eller Codana, almndelg kaldet Coppenhaven eller Coppenhagen. En anden er Fona [Fyen], som almndelg kaldes Funen. Der er endnu mange andre, hvoraf jeg sden skal nævne nogle paa vor vdere Sejlads. Tl Danmarks Rge hører hele den Cmbrske Halvø, almndelg kaldet Jutlandt [Jylland]; og en Del af Holsten, som en særlg Hertug er forlenet med, og som er landfast med det tyske Fastland. Den allerstørste Provns er Norge og hele den Landsdel, som kaldes Lapland og grænser op tl Moskovttens Rge. Jeg vender tlbage tl Helsngør. Da v fk Byen Sgte, lod vor Kaptajn Ankret gaa og sendte en Baad nd tl Stedets Kommandant, th kun med hans Tlladelse har man Lov at lande. Da han hørte, at den franske Gesandt var kommen og Frastand saa vore Flag paa alle Master stolt folde sg ud for Brsen, lod han strax paa Fæstnngens Tnde den røde Fane hejse. Da vor Kaptajn saa den og vdste, at v nu maatte gaa Land, lod han strax Kanonerne tordne. En uafbrudt mægtg Lynen og Tordnen drønede fra de 30 store Kanoner, og strax blev der svaret fra Fæstnngen. Gesandten skænkede mdlertd Soldaterne og Matroserne 200 Daler som Forærng, og Kaptajnen, der var en dygtg og elskværdg Mand, forærede han en Guldkæde med den allerkrstelge Bllede. Saa tog Kaptajnen sne Søklæder af, Konges førte

sg sne Stadsklæder, hængte Kæden om sn Hals og lod en Chalup belægge med tyrkske Tæpper for at sætte Gesandten Land. Kommandanten havde mdlertd sendt en anden Chalup, og for Høflgheds Skyld maatte Gesandten gaa ombord den, medens han overlod den anden tl Følget og tl Transport af den nødvendge Bagage. Forude Stavnen stod vor fortræffelge Trompeter, som Kongen havde medgvet Gesandten, og han lod en fransk Takkehymne tone ud over de danske og skaanske Kyster. Sex store, raske Rorkarle, ens klædt røde Kofter, roede os smult Vande nd Havnen.^) Saasnart v steg Chaluppen, blev gen alle Stykkerne løsnede og Soldaterne skød Geværsalver. Strax strømmede en stor Hoben Mennesker ned tl Havnen for at se os. Værtshuset laa lge ved og v gk dernd, ført af Kommandantens Stedfortræder, da han selv laa syg af Podagra og derfor kke kunde modtage Gesandten efter Skk og Brug. 2) V kom nd Stuen, der efter Landsens Skk var meget net; den havde fem Vnduer, der vendte ud mod Søen. Overalt hængte Sklderer helt op tl Loftet, og lange Træbænke gk helt rundt, fastgjort Væggenes Felter, de var belagt med Hynder og Dun-Puder, hvorover laa Tæpper. Jeg be- J) Helsngør havde dengang Ingen Havn, kun en Landngsbro ved Toldboden. Skbene laa paa Rheden. Frederk Urne tl var Lensmand over «) Bregentved (c. 1600-58) Kronborg Len m. m. fra 1627 tl 1641, et af de byrdefuldeste og vanskelgste Landet I paa Grund af Hof loldnngen, Sundtoldsopkrævnngen m. m. Han var Kongens Fortrolge hans mange Bekymrnger. Frederk Urne, der var en svagelg Mand, havde efter 1641 andre Len og døde Kbhvn. 1658.

skrver dette saa nøje, ford alle Huse er ndrettede saaledes. Paa to Borde var bredt Duge af den allerfneste Vævnng; paa det ene stod et Vadskebækken med Vandkande, paa det andet to Sølvkander, og dem var 01 og Vn. Her stod en llle Mundskænk, hvs Opmærksomhed jeg kke kan glemme. For da han var ked af, at Gesandten kke vlde drkke, saa tog han selv Stobet, nkkede tl Gesandten, som om de var gamle Venner, og tog sg en god Slurk. Lad mg strax sge, at jeg kke hører tl dem, der strax msbllger fremmede Skkke eller vl, at hele Jorden skal ndrettes og ordnes efter som det gaar tl mt eget Land. Mn Hensgt er blot at berette, hvad jeg har set, saa kan enhver for mg dømme derom som han vl. Th det hænder undertden, at v efterhaanden som v lærer Forholdene at kende fordømmer det, som v engang fandt. Behag Det bør være vor Grundsætnng at lære saa længe v lever og sge, hvad v kender for Ret at være. Alene paa den Maade bevarer v vor Frhed. Resten af Dagen besaa jeg Byen. Den er mellem de mndre, eller rent ud sagt llle. Gaderne er temmelg lge og brede; Husene anseelge baade udvendg og ndvendg og næsten alle byggede af røde Sten. De faar deres Lys gennem Vnduer af det klareste Glas, som de pudser hver Ugedag. Dørene er overbyggede med Bslag, som rager ud paa Gaden, og under hvlke der fndes baade Bænke og Søjler, saa at de lgner Korthuse. Mændene er store og velvoxne. Kvnderne nydelge og

6 smukt byggede med blaa Øjne og blondt Haar, hvde og røde Huden som Børn. De er høje og ranke af Væxt, og da de tldækker Barmen med deres Brystln og kke søger at tltrække sg Mændenes Opmærksomhed, mnder de om vore Nonner. Deres Huer er gærne af Fløjl og halvmaaneformede, ganske som hos vore Kvnder Méaux. Deres Klæder er af Slke jeg taler kun om de bedrestllede, og naar de gaar ud mellem Folk, tager de en Kaabe over sg, som lgner Mændenes meget. Naar de hlser en Forbgaaende, hvad sjældent sker, bøjer de sg kke eller nejer, men svarer undertden med et Kys paa deres Haand eller ved at bevæge Læberne en Smule. Kronborg, en befæstet og prægtg Borg, er bygget sammen med Byen; jeg tror den kaldes saa, ford den kongelge Krone gemmes her. ^) Lge overfor Skaane lgger et andet Slot, Helsngborg, og mellem dem begge lgger det smalle og berømte Stræde, som almndelgvs kaldes Sundet", gennem hvlket man maa sejle fra Nord- tl Østersøen og tlbage. Kongen af Danmark kan aabne og lukke Sundet efter Behag, hvorved han hvert Aar har store Indtægter. En Streg Regnngen gør dog de Skbe, der sejler ad Elben tl Hamburg med deres Varer, og som de derfra fører tllands over Lbeck tl Østersøen, og Danmark narres derved for Tolden. For at bøde paa dette Tab har den danske Konge vrgt stræbt efter at 1) Kronborgs berømte Slot var brændt 1629 og var endnu Ikke helt opbygget, derfor besøgte Ogler det Ikke. Fortællngen om at.kronen" blev opbevaret paa Fæstnngen er selvfølgelg Snak.

faa oprettet et nyt Toldsted ved Gluckstadt (en By nær ved Elbens Udløb). ) Forøvrgt spste v den Dag tdlgt tl Aften og lagde os saa. I vort Sovekammer var tre Senge stllet op paa Rad, lgesom bygget nd et stort Skab,2) og de var redte med snehvde Lagener og tykke Fjerdyner, saa at man slet kke kunde sove denne Varme og fk en ubehagelg Prkken og Stkken Huden. Istedenfor Tæpper bruger de ogsaa ved Sommertd tætstoppede Fjerdyner, saa at jeg vrkelg frygtede for at blve kvalt. En anden Ubehagelghed ved dsse Senge er den, at de er altfor korte, saa at man snarere sdder end lgger dem. Pgerne, som opvarter os, bærer lange Lnnedklæder, næsten som de tjenende Søstre hos Cartheusernderne. Man ser heraf, hvorledes den hellge BrunOy der var en født Germaner, foreskrev sn Orden baade Senge, Klæder og ogsaa andet Levemaaden efter st Lands Skk. ^) Jeg skrver dette, ford den Tanke dengang just faldt mg nd. 511 AUGUST. Det var mt vrge Ønske at besøge de lutherske Krker, og paa hele mn Rejse har jeg nøjagtg studeret, hvad der gk for sg dem, endskøndt Gesandten, baade af Gudsfrygt og af særlg Omhu for mg, stærkt advarede mg mod 1) Den tyske Kejser havde Foraaret 1633 ndvllget, at Kongen af Danmark opkrævede Told paa Elben, hvlket dog foranledgede vdtløftge Forhandlnger med andre Magter, sær Hamborg og Nederlandene, og havde stor Indflydelse paa Datdens ndvklede Poltk. Elbtolden blev atter ophævet 1645. 2) Alkovesenge. ') Bruno, Cartheuserordenens Stfter, var fra Kølln, men anlagde sn Orden Chartreuse Dauphné.

8 Omgang med slge Folk. Jeg kan dog trolg forskre, at jeg aldrg har faaet Anfægtelser hverken af deres Lære eller af deres Skkke. Hele Danmark og Sverge blev lad mg engang for alle sge det luthersk fra den Td Chrstan II blev fordrevet fra begge dsse Rger, Danmark af Frederk /, Sverge af Gustave) Begge bar de sg klogt, men syndgt ad, da de for at styrke deres ny Herredømme antog en ny Relgon, der for hver Dag vandt Tlhængere, for ved dsses Sammenslutnng at kunne modstaa Kejser Carl F, hvs Søster var gft med Chrstan IL Deres Krker, der før havde været Katholkernes, adskller sg ngen Henseende fra vore, undtagen at de paa nogle Steder har ødelagt de mndre Altere og kun bevaret de større. Mange Steder Sverge og Tyskland er dog ogsaa de smaa Altere blevne staaende, dækket med Tæpper og Duge, som om der daglg læstes Messe. Ja ogsaa de Stenkummer, som ndeholdt Vevandet, staar endnu Krkernes Vaabenhuse, og alle Helgenernes Malerer og Blledstøtter fndes endnu. I alle Danmarks Byer jeg mener de større er foruden de danske Krker, hvor Gudstjenesten holdes paa Landets Maal, ogsaa en tysk Krke, hvor den holdes paa tysk;*) det samme er Tlfældet Sverge. Men jeg besøgte mest de tyske Krker, for at jeg kke skulde løbe sur ved 1) Schlegel retter denne Bemærknng ved at tlføje, at Chrstern II selv var luthersksndet og at Frederk I kke brugte Tvang. 2) paa den Td Der fandtes Danmark end Kbhvn. kke andre tyske Krker og Helsngør, de eneste Byer Forf. besøgte, men der blev flere Byer holdt tysk Gudstjeneste for de mange af Krgen fordrevne Tyskere.

9 at høre flere forskellge og mndre kendte Sprog. Den første Krke, jeg besøgte, var dog en dansk, hvor jeg strax mærkede mg (vstnok paa et Eptaphum) Oprettelsen af et fast Legat tl Brug for Skoleungdommen, for at denne vsse Dage, ved Morgen- og Aftenbønnen skulde komme Krken og synge Psalmer. Dette smager Sandhed stærkt af Katholcsme, og skøndt den gudløse Luther vrede nok derfor, formaaede han kke at rydde den ndgroede og dybt fæstnede Følelse ud af Menneskenes Snd, at alt det kommer de Døde tl Gode, som sker her paa Jorden deres Navn og for deres Skyld. De Legater og Stftelser, som de Døde med saa megen Omsorg og Omhu grundede for evge Tder, skulde kke være tl Glæde for Efterkommerne, som de aldrg kender, men Ogsaa de vseste Hednnger plantede for dem selv. Træer for Efterslægten den Tro, at den Tak, som de høstede herfor af Efterkommerne, enten vlde skaffe dem et godt Eftermæle eller hjælpe deres udødelge Sjæl tl større Lyksalghed. Derfra skrver sg ogsaa deres Underverden og Elysæske Marker, hvor de formente at Forbrydelser sonedes. Sjælene lutredes og gjordes værdge tl at nyde Guders Selskab. Dog, jeg vl kke splle Theolog. Jeg har blot vllet anføre, hvad alle Mennesker og Tder har ment om den Tng. Krkegaardene, som lgger ved Krkerne, lgner ganske vore, hst og her er der plantet Kors paa Gravene. 61! AUGUST, som var en Søndag, befalede

10 Gesandten, at der skulde rejses Alter hans Bopæl og Messen læses, hvlket efter katholsk Rtus kke var sket 100 Aar her Byen. Lutheranerne holder nemlg ogsaa Messe to eller tre Gange om Ugen paa deres Maade, som kke er meget forskellg fra vor.) Samme Dag kom Peter Wbe, fordum Kongen af Danmarks Agent hos den allerkrstelgste Konge, som kort fornden var kommen fra Pars, tl Helsngør. Han hlste Gesandten sn Konges Navn, og saalænge v var Danmark, var han stadg om ham og tl hans Tjeneste. Jeg bør kke undlade at berømme denne Mand for hans store Venlghed mod mg; ved mn Tlbagekomst tl Pars erfarede jeg ogsaa med Fornøjelse, at han var Yndest hos mange fortræffelge Mænd. 2) 1) Under den store Relgonskrg (Tredveaarscrgen) var det ntet Under, at saa unge vrge Katholcer som Oger, der første Gang com tl et profestantsk Land, nteresserede sg for de relgøse Forhold her hjemme. Gudstjenesten havde dengang endnu bevaret meget fra den katholske Lturg, Messen med den latnske Messetext osv., og der blev som bekendt den første Halvdel af det 17. Aarh. gjort mange hærdge Forsøg paa at genndføre Katholcsme Danmark. Der mærkes da ogsaa af og tl Exempler paa en romersk-katholsk Reakton, som Jesuterne understøtter, og b!. a. var de mange unge Adelsmænd, der opholdt sg Udlandet, stærkt udsat for Paavrknng. Oger og Gesandtskabspræsten, Floras Calvmontanas, besøger da ogsaa Krkerne og ndlader sg Dsput med Præsterne og mener overalt at spore Rester af den gamle Relgon og at træffe Folk, der hænger ved den. Oger er høj Grad ntolerant relgøs Henseende og betegner Reformatonen som lutheransk Vanvd* 2) Staterne lod sg dengang sjældent repræsentere hos hnanden ved permanente Gesandter, men højst ved Kommssærer*, Agenter" og Resdenter". Peter Vbe, Søn af Borgmester Mkkel Vbe Kbhvn., var saaledes 1627 Agent og fra 1630 Resdent Pars og blev som saadan adlet af den franske Konge 1634 og s. A. optaget den danske Adelsstand. Om Foraaret kom han tlbage fra Frankrg tl Kbhvn., hvor han blev sendt de franske Afsendnge, som han kendte personlg, Møde Helsngør. Efter Blageret gk han November som Resdent tl Stockholm ndtl 1644, hvor han lagde sne store dplomatske Evner for Dagen. 1648 blev han Rentemester Kbhvn. og ved denne Stllng en af Corftz Ulfeldts btreste Fjender. Han blev 1656 Lensmand Trondhjcm og døde Kbhvn. 1658.

11 7^ AUGUST forlangte Frants af Craco, hollandsk Agent Danmark og for Forretnngernes Skyld bosat Helsngør, Audens hos Gesandten. Denne Mand havde tredve Aar været st Lands Kommssær hos forskellge Fyrster, ja, selv hos Spanens Konge. Gesandten, der vel véd at skatte den Slags Folk, ndlod sg derfor en lang Samtale med ham.) 8^ AUGUST gk v ud af Byen for at spadsere og trække frsk Luft, men Gesandten blev hjemme. V gk op paa de Bakker, der lgger lge ved Byen, og hvor de kongelge Stalde er. Dér lejrede v os nok saa godt, medens nogle blandt os medens skød Fugle paa Stranden. 2) Her saa v ogsaa to Matroser vstnok Hollændere komme Haarene paa hnanden. De drog strax deres Knve, og lge for Næsen af deres Kammerater og os, der kke stod ret langt borte, tlredte de hnanden paa det frygtelgste; den ene fk et Stk Armen, den anden Øjet. Saa styrtede de strax afsted tl Skbet, der laa ved Stranden; dog maatte han, som havde faaet et maaske dødelgt Saar Øjet, hjælpes af sne Kammerater. Gaa nu hen og pral af Jeres store Mod I Tvekamp, franske Adelmænd! Der er Matroser, Værtshusholdere og Staldkarle, som er Besddelse af selv samme Mod. Th den 1) Den hollandske Agent Carl (kke Frants) a Crackaw, der døde Helsngør 1646, og som havde en vgtg Post hne urolge poltske Tder, blev 1632 forfremmet tl Resdent. (Eptafum Maras Krke 1 Helsngør). 2) De kongelge Stalde var anbragt den Avlsgaard, Lundegaarden, der laa ved Lundehaven eller Kongens Have, hvor Kongen havde en llle Bolg (det senere Marenlyst), som han benyttede meget under Kronborgs Genopbygnng. De franske Herrer har altsaa spaseret og jaget paa Skrænterne og Stranden nord for dette Sted og Dagen efter besøgt Haven.

12 Slags prvate Slagsmaal kan fnde Sted paa Grund af et pludselgt Skænder; men de kan ogsaa sætte hnanden Stævne paa gven Td og Sted for at mætte deres længe opsparede Had. 9^ AUGUST gk v ud for at spadsere Kongens Have udenfor Byen. Den er henved to Tønder Land stor, paa en Høj lgger en llle Bygnng lge som et Fort; der er kun et Værelse, men herfra er der en yndg Udsgt, baade over Søen og over Byen, der lgger nedenfor. Der laa her en haandskreven Bog, det var Chrstan IIPs Hstore et smukt Sprog; ) her var ogsaa et Bllede af samme Chrstan III ophængt, maaske ford han havde bygget det llle Hus. IOE? AUGUST begav jeg mg ved Aftenstd tl den tyske Krke, som Præsten, Thomas Lund fra Flensborg Holsten,^) lod aabne for mg, og hvor jeg fandt alt ganske som vore Krker og selve Treengheden malet bag paa et Krucfx: Faderen som en gammel Mand med udbredte Arme, den Hellg Aand en Dues Skkkelse, og Chrstus, ldende og bundet. Dsse Verselner havde den 1) Mulgvs Manuskrptet tl Nels Krags Manustrpt tl Chrstan IITs Hstore, der først blev trykt og udgvet 1737. *) Efter Reformatonen stod Maræ Krke Helsngør ubenyttet, tl Frederk II lod den standsætte for de mange Udlændnge, der tog Bolg Byen. Der opstod senere mange Strdgeder mellem de to Sognekrkers Præster om deres Rettgheder. Thomas Lund (1583 1636) var en lærd Mand, der havde skrevet flere grammatske Skolebøger. Han blev 1610 Magster Rostock, 1615 Konrektor sn Fødeby Flensborg og ved Bskop Hans Poulsen Resens Indflydelse 1625 Præst for den tyske Menghed Helsngør og Slotspræst paa Kronborg. Mærkelg nok blev han netop Aaret 1634 rmelgvs kort efter Ogers Bortrejse anklaget af Chrstan IV, ford han havde prædket Vranglære for ham Slotskrken to Prædkener. Bskoppen og Fakultetet frkendte ham dog hurtgt og ndsatte ham atter Embedet. Han døde allerede 1636, og hans Hustru Mareke Owe fra Flensborg gftede sg med hans Eftermand.