150 M. j. Lomholt Bidrag til Narre Brob Sogns Historie. 151

Transkript

1 150 M. j. Lomholt Bdrag tl Narre Brob Sogns Hstore. 151 Det er jo et trst Bllede, der faas at et Skolearbejde gennem denne ndberetnng, men det var vst kun de færreste Steder vort Folk, at det var stort bedre. gennem det da forløbne Aarhundrede var der gjort adskllge Forsøg paa og Tlløb tl at faa et frugtbart Folkeoplysnngsarbejde sat Gang gennem Skolen. Ad skllge Steder var naaet noget. Blandt andet var der flere ædettænkende Godsejere, som havde gjort kke smaa Ofre for at taa et ordnet Skolevæsen sat Gang paa deres Godser. blandt dsse maa Brødrene Krstan D. Reventlow tl Krstanssæde og Joh. Ludvg Reventlow tl Trolleborg nævnes. Men det hele og store stod det endnu smaat tl med Almuens Oplysnng. Aarsagerne var mange blev,,den store Skolekommsson nedsat. Dens Opgave var at udarbejde en Lov, der kunde afgve Grund laget for et Almueskolevæsen Danmark. Denne Kom msson arbejdede 25 Aar, og Frugten at dens Arbejde blev Skoleloven at 29. Jul Degnen P. Hjort døde Marts 1807, 577 Aar g. Hans Hustru Anne Krstne født Mechorsen døde Fe bruar 1816, 76 Aar gammel. Det første Punkt Pastor psens ndberetnng lød jo saaledes:,,skolen bestaar at 4 smaa Fag, rnge og maadelg Bygnng. en ndberetnng af 7. Jun 1743 om,,degnenes Bo lger og Degnekaldene Fyns Stft hedder det for Nørre Broby:,,Degnen bor Byen, dog kke nær ved Krken, haver 34 Fag Hus sn egen Gaard, hvoraf de 6 hører tl Stuehuset, og der foruden 4 Fag tl Skolestue. Det meste at hans eget Hus er ved hans egen Bekostnng sat Stand; men behøver dog her og der endnu nogen Reparaton. Denne Bolg var nu ved Hjorts Død 1807 bleven saa rnge, at den kun blev vurderet tl 100 Sletdaler og,,den kostede ved Eftermandens Embedstltrædelse ntet, for medest sammes erkendte Brostfældghed. Hjorts Eftermand blev Semnarst Jacob Møller. Han blev dmtteret fra Bernstorfsmnde Semnarum Aprl Maaned Omkrng 1800 blev der oprettet Amtsskoledrektoner, bestaaende at Amtmanden og Amtsprovsten, og Skole kommssoner, der bestod at Skolepatronen og Sognepræ sten samt en eller to Skoleforstandere. Selvskreven som Skolepatron var den Mand Skoledstrktet, der ejede mndst 32 Td. Hartkorn. Hvs ngen saadan fandtes, skulde Amtsskoledrektjonen udnævne en Skolepatron. For Nørre Broby Sogn blev Grev SchaTTaltzky tl Arreskov som Ejer at Nørre Broby Krke (Tendeejer) udnævnt tl Skolepatron. Som saadan var det hans Plgt blandt andet at tage sg at Skolebygnngen. Denne var nt som anført bleven saa smpel, at den var fast ubrugelg, og dog hengk der 7 Aar, for man fk en ny. Efterføl gende Skrvelser vser Gangen de Forhandlnger, som gk forud.,,underdangst Overslag,t) tl Bekostnng at en en ny Skoles Opbyggelse Nørre Broby efter vedlagte Tegnng tllgemed det fornødne nventarum. ) Fndes Landsarkvet Odense.

2 152 M. J. Lomholt Bdrag tl Nørre Broby Sogns Hstore. 153 Belggenheden f Nørre Broby Degnebolg gver ngen ret bekvem Plads tl en ny Skoles Opbyggelse paa et n Sted, og den Plads, hvorpaa den gamle Skole er bygget, er langtfra kke tlstrækkelg tl en ny Skole, medmndre Degnen nedryer st gamle Hus, hvortl den gamle Skole er bygget, d kunde de vndes behørg Plads. At nedrve den gamle Sole, der er tlbygget Dgnens gamle Hus udn d ettç sdstes Skade, vl have sne Vanskelgheder, da det lgesom den gamle Skole er en meget forfalden Bygnng. det Haab, at Hr. Møller vl gøre de Qpotrelser, hans Stllng som ny Begynder tllader ham, har Jeg vovet t ndrette Tegnngen saaledes, at hans Hus maa nedrves og et nyt opbygges Sammenhæng med den ny Skole men da han som Begynder næppe vl kunne ganske udrede Bekospngn af et pt Huses Opbvggelse denne kostbatp Byggetd, saa tager jeg mg den underange Frhed at foreslaa at han be hjlpes med det nødvendge Egetømjner tl denne Bygnng og noget Langhaln tl Tag, da han næppe af egep Avl kap have et nødvendge dertl. Hç. Møller vlde saaledes faa noget Vederlag ror haq Opofrelser. Foruden den Erstatnng, Degnen saaledes mulg tlstaas, vl den ny Skolebygnngs Bekostnng blve:. Materaler. a. Egetømmer, specfceret og anslaaet tl 48 Rdl. 3 Mrk. 9 Sk. b. Fyrretømmer, Fjælle, Spær 0. s. v c. Andre Materaler alt Rd. 4 Mrk. Sk. t. Langhalm tl Skolebygnngen og Tørvekubens Tag kan leveres af Sognets hele Gaardmænd. Materaler tl Tørvekuben ventes at kunne faas af den gamle Skole. 2. Arbejdsløn tl Haandværkstol kene apsla alt, nøjagtg sp cfceret, tl 127 j?dl. Mrk. 9 Sk. Haandlangerarbejdet kan forret tes af Sognets Beboere. Naar herfra de Materaler, som Jreven sflv har, og som kke behøver at købes, nemlg: Egetømmeret de brændte Sten alt Rdl. 5Mrk.lOSk. talt... vl den mere Udgft blve 345 Rdl. Saaledes forestlles dette Overslsg. Brobygaard, den 3. Jul Rdl. 3 Mrk. 9 Sk S4 d1. 5 Mrk. 9 Sk. Underdangst af. Rber.

3 Den 154 M. J. Lomholt Bdrag tl Nørre Broby Sogns Hstore. 155 Overslag over Bekostnngen af en ny Skoles Opbyggelse Nørre Broby efter mn Tegnng af 1808 med Tlsætnng af Materaler, som kke kan leveres af Sognet, og deres Værd: a. Egetømmer, spectceret 31 Rul. 84 Sk. b. Fyrretømmer og Fjælle, lge! c. Bøge-, Elle- eller Fyrretræ d. Mursten af Forskellgt Slags e. Andre Materaler Om Tørvekuben og Langhalm som foran. 2. Arbejdsløn (meget specfceret) Rdl, 52 Sk. Haandlangerarbejdet og Kørsler forrettes af Sog nets Beboere, dog kke længere borte Fra end Odense, Assens og Faaborg. Da det vl gøre en Standsnng Paprmøllens Op bygnng og Krkernes Reparaton om Hr. Greven paa tager sg denne Skoles Opbyggelse, saa vover jeg underdangst at Foreslaa Deres Hojvelbaarenhed dets Sted at bestemme et Pengebdrag tl denne Skoles Opbyggelse. Brobygaard, den 2$. Aprl alt Rd. 56 Sk. Underdangst C. Rber. Derefter Følger en Skrvelse, hvorved Svendborg Amts Skoledrekton approberer Tegnng og Overslag under 20. Jul \Vedel, Amtspro vst. Andragende Fra Nørre Broby Skolekommsson.,,Nørre Brobv Skole har mange Aar været meget rnge af Bygnng, og dens Størrelse svarer kke tl Skoledstrktets Børneantal, hvorfor der Aaret 1808 blev gvet Tegnng tl en ny Skoles Opbyggelse, som først blev approberet Aaret gamle Skole har saaledes staaet uden at kunne modtage nogen Reparaton sden 1808 og er næsten ganske ubrugelg og faldefærdg hvorfor den ny Skoles Op bvggelse Sommer er ganske nødvendg; men da Skoledstrktet næppe vl kunne udrede Omkostnngerne paa den ny Skole efter al mulg Anstrengelse, og der kke har været Penge at faa offentlge Kasser, er Begyndelsen paa Skolens Opbyggelse kke sket. Følge Reskrptet af 24. Jul 1812 blver Blytaget nedtaget af Nørre Broby Krke, og Krkeejeren har Ordre at ndbetale Pengeoverskuddet fra Blytaget tl Stftsovrgheden for Følge bemeldte Reskrpt at an vendes tl Skolevæsenets Forbedrng Sognet. V kender ngen større Mangel ved Skolevæsenet Nørre Broby end Skolebygnngen her, hvorfor v herved an søger om, at Nørre Broby Skoles Opbyggelse maa blve stllet tl offentlg Lctaton, og Lctatonssum men maa udbetales af Beholdnngen fra Krkens Blytag,

4 156 M. J. Lomholt Bdrag tl Nørre Broby Sogns Hstore. 157 og at dersom denne Beholdnng kke kan tttrække, om det mere da maa reparteres paa Sognets Beboere paa anordnngsmæssg Maade. Nørre Broby Sogns Skolekommsson, den 24. Jul Ved Skrvelse at 9. Jul 1814 beder Pastor psen om at faa at vde, hvor stor den Sum er, der et ndkommn vetl Blytagets Ombytnng paa Krlens Kor med Sten, og som skal anvendes tl Skolen. Herpaa svarer Godsforvalter Rber under 13.Jul 1814, at Summen er 704 Rdl. Mrk. 12 Sk. Dernæst tager v os den Frhed at forespørge, om den respektve Amtsskoledrekton har noget mod, at v bortsælger de gamle Bygnnger at Nørre Broby Skole, som skat nedbrydes tor at kunne opbygge de ny, naar dette Salg sker ved offentlg Aukton, og at det, som derfor ndkommer, anvendes tl den nye Sko les Opbyggelse. Ved Overskudet at Krkens Blytag, den gamle Skoles Salg og de 100 Rdl., som Greve Schaffaltzk2 vl gve tl denne Skoles Opbyggelse, naar den op bygges næste Sommer efter ovenomtalte Tegnng, tror Kommssonen, at den ny Skole kan opbygges uden overdreven Udgft for Sognet. lpen. Nørre Brob Sogns Skolekommsson, den 5. Decbr Hans Krstensen. Hans Hansen.,T1 den repktve Svendborg Amts Skoledrekton har v herved den Ære at oversende Forvaltçr Rbers Tegnng a 1808 med Tlsætnng at 1813 og Qver slag at 3de dennes oyer en ny Skoles Ophyggelse Nørre Broby tllge med de a os under 4de dennes forfattede Kondtorer, hvorefter denne Skole forn!enes at skulle opbygges og stlles tl offentlg Lctaton Overensstemmelse med Kanceflet Skrvelse a?7de August d. A. Bemeldte Oyerslag, Tegnng og Kondtqner beder y os t1bgesendt med Amtsskole drektonens foryentçd Approbaton szaes mulg, da det snart er høje Td t faa Bygnngerne hort1ctrede naar de skal kunne blve opyggede nte Sqmer paa den mndst bekostelge Maade. Kondtoner, hvorpaa Nørre Broby Skoles Opbyggelse Overensstem melse med Forvalter Rbers Tegnng at 1808 med Tl sætnng 1813 og Overslag at 3de December 1814 ud bydes tl offentlg Lctaton. 1. Bygnngerne opføres at yt Ëgebndngsværk Over ensstemmelse med ovenmeldte Tegnng og Overslag uden at dertl maa bruges nogen Slags gamle Materaler. 2. Vnduer, Døre, nventaresorter skal være lgesom de, der fndes Sønder Broby Skole, dog skal Kateder, Bænke og Tavler være underkastede de Forandrnger,

5 Ladebygnngen 5% M. J. Lomholt Bdrag tl Nørre Broby Sogns Hstore. 159 som Sognepræsten paa Kommssonens Vegne fnder for godt at tlkendegve Entreprenøren ved Lctaton. 3. Skolestuen skal have anordnngsmæssg Højde, nemlg 4 Alen fra Gulvet tl Bjælkerne, lgesom den det hele skal have de Egenskaber, Anordnngen paabyder. Under 25. Februar 1815 svarer Amtsskoledrek tonen, at den har ntet at erndre mod de af Skole kommssonen under 4. December 1814 gjorte nd stllnger,,,naar Lctatonen først prøves med en rngere Sum end den anførte og begynder med 2500 Rdl. 4. Bygnngen med nventarum skal være opført kom plet Stand senest den 1. Oktober 1815, tl hvlken Td Entreprenøren skal have Afleverngen foretaget ved lovlgt Syn. 5. Entreprenøren betaler alle af Lctatonen og Bygnn gens Afleverng flydende Omkostnnger , sger et hundrede Traver Langhalm, og de for nødne Tækkevøjre, samt de fornødne Kampesten tt Grund og Sylng skal uden Betalng leveres af Sog nets Gaardmænd, 14 Dage efter at Entreprenøren for drer samme af Skolekommssonen. 7. Haandlangerarbejde og Kørseler forrettes af Sognets Beboere paa anordnngsmæssg Maade. 8. Bygnngens Opførelse tlstaas den lavestbydende for det skete laveste Bud, hvlken Javestbydende stller antagelg Selvskyldner Kavton, og blver han staaende ved st gjorte laveste Bud 8 Dage, fornden hvs Forløb det skal blve ham bekendtgjort, om hans Bud er antaget eller om ny Lctaton skal fnde Sted. Nørre Broby Sogns Skolekommsson, den 4. Decbr Sehaffaltyky. psen. Hans Krstensen. Hans Hansen. Schumacher. Wedel. Efter de mange Forhandlnger om den tt omtalte Skoles Opførelse blev det san bestemt, at Lctatonen skulde fnde Sted Brobyværks Kro den 3. Aprl Denne Lctaton ndledes med en meget højtdelg Kundgorelse paa stemplet Papr tt 54 Skllng saaledes:,,henrk Stoltenberg Blom, Kgl. Majestæts Brkedommer og Skrver Grevskabet Mtckad ell Gør vtterlgt, at Aar 1815 den 3. Aprl blev fore taget Lctaton Brobyværks Kro over en Skolebyg nngs Opførelse Nørre Broby efter Kondtoner, som her fïndes anført, samt Overslag og Tegnng, hvoraf det første lydelg blev oplæst og den sdste forevst de tlstedeværende Lebhavere. Forvalter Rbers Re kvston saa og Bekendtgørelsen Avserne og ved Sognestævne blev fremlagt ved Forretnngen. Derefter følger de alt foran approberede Betngel ser. Som Tltægsbetngelser blev vedføjet, at Tørve huset skulde være færdgt tl St. Hansdag 1815 og Udhuset nden 24. August, for at Lærer Møller kunde faa sne Tørv og Korn Hus tl rette Td.

6 160 M. j. Lomholt Bdrag tl Nørre Brobv Sogns Hstore. 161 Henhold tl AtsskoledrektOfleflS Henstllng blev Skolens Opførelse saa opraabt tl 2500 Rul. Da ntet Bud skete, saa opraabtes den tt 3000 Rul., og da dèr endnu ntet Bud skete, blev den Overslaget ansatte Sum opraabt, og bød da: Nels Hansen, Slaaentornhus paa Højrup Mark 3300 Rdl. Søren Møller, Sønder Brohy 3299 Nels Hansen, Staaentorn 3280 Nels Zakarasën, Søby Løkke 3270 Nels Hansen, Slaaentorn 3269 Fuldmægtg Jensenus, Lundegaard 3267 Da ntet andet Bud skete, saa blev Jensenus Bud antaget. Som Selvskyldner og Kautonst: Som Vdner: psen. Rasns Olsen. Lars Madsen. Den hele Forretnng blev bekræftet under Haand og Embedsseg at H. Stoltenberg Blom. Onsdagen den 15. November 1815 blev Synet over Bygnngens Opførelse foretaget paa lgesaa protorma Maade som Lctatonen og paa stemplet Papr at Hans Kgl. Majestæts Brkedommer og Skrver under Grevskabet Muekadell, Henrk Stoltenberg Blom. Denne ny Skolebygnng blev kke gammel; den brændte nemlg Maj Maaned ) Under 26. November 1811 affordrede daværende B skop Plum baade Præster og Degne Fyns Stft ndbe retnng om deres ndtægter m. m. Møllers ndberetnng vser, at han da havde følgende ndtægter: 1. Højtdsotteret anslaar han tt Rdt. 2. St. Hans Rente Brod, naar tredje Sædeprædken holdes. 3. Ved Mkkelsdag faar Degnen en Gaas at hver hel Gaard ; a1t 41 Gæs. 4. Ved samme Td et Maal Morgenmælk at hver Gaard tt Ost. 5. Mortensdag faar han at hver hel Gaard Skp. Rug og tvende Brod, at hver Hatvgaard Skp. Byg og at hvert Hus Skp. Havre, hvlket tlsammen blver 5 Tdr. Rug, 2 Td. 3 Skp. Fdk. Byg, 5 TU. 6 Skp. Havre og 84 Brød. Det laveste Bud 3267 RUl. approberes. Svendborg Amtskoledrekton, den 6. Aprl Sehumacher. Wedel. 6. En ]ordlod Flntestensmarken paa 91; d. Land Kvdr.-Al. ) Henhold tl Branddrektoratets Protokol skete det den 8. Maj.

7 Krkendtægter, med 162 M. J. Lomholt Bdrag tl Nørre Broby Sogns Hstore Skoleløn 10 Rdl. aarlg, der ndkasseres og udbetales fra Lundegaard; fra Krkens Patron 3 Rdl. 2 Mrk. 8 Sk. Krkelyspenge. 8. Tl Degneembedet er tllagt 2de Torvemaal, det ene Vuldehaven, det andet paa det store Long. Paa Embedet hvlede følgende Udgfter: a. Penson tl Enken 5 Rdl. 54 Sk. b. Tl Odense Latnskole skulde svares 4 Rdl. aarlg. c. Tl den almndelge Enkekasse 4 Mark. aartg; kgl. Skatter havde vareret mellem 5 og 12 Rul. Møller henvser de sdste 5 Aar sn ndberetnng tl nogle Dokumen ter og Optegnelser fra hans Formænds Td; dsse er vst gaaet tabte ved ldebranden Blandt andet hedder det, at Hans Hansen der Aaret 1690 har anført, at hans Td fra Degneembedet er Forkommen en Ærte Rug ) og 5 danske Mark, og Stftsskrveren faar Skyld for at have taget det fra ham. Degnen Jacob Møller døde allerede 1830, knap 43 Aar gammel. Hans Fader, Alhrecht Møller, havde Td været Avlsforvalter paa Trolleborg. hedder det, at han døde sn Krkebogen Nørre Broby Degnebolg 1832, 85 Aar gammel, men blev begravet paa Trolleborg Krke gaard 4. Maj; og dette Sogns Krkebog tlføjes, at han var Født Angel, samt at han efterlod sg 3 Børn, 15 Børnebørn og 3 Børneborns Børn. Jacob Møllers Hustru, der var født Hennngs, skal have været fra Saksen; hun døde Dsse Degnefolk efterlod sg 3 Sønner og Datter, hvoraf den ældste Søn, Sylvester Albrect blev Faderens Ærte Rug var 4 Skp. Eftermand. Han var Født den 13. Januar teret fra Skaarup Semnarum gft med Gaardmand Anders Knudsens Andersen. andret S. A. Møllers Embedstd blev Lonnngsmaaden for Henhold tl Skoleloven af 29. Jul Slutnngen af Halvtredserne opgver Møller sn Løn at være: 6 Td. Rug, 39 Td. Byg 15 Td. for Ost og Kvægtende, Afkortnng af nd befattet Krkesangerløn tt 220 Rdl., foruden Bolg, Brænd sel og Jordlod, $ / Td. Land. Møller var en Skotemand af den gamle Skole, og efter hans Elevers Udsagn meget streng. Hans Undervsnng var Grad. ratonalstsk Aand og Ramseret florerede ndtl Efteraaret 1846 var Møller Enelærer for hele Nørre Broby Sogn. Det skolesøgende Børnetal, der 1800 opgves tl 30 40, steg efterhaanden mod Slut nngen af Tredverne saa meget, at det kke kunde under vses 2 Klasser. Man gk saa tl, vstnok høj 1838 og dog rmelgvs med Avtorteternes Tlladelse at dele Bør nene 3 Klasser, hvoraf Følgen blev, at de kun fk tvende Dages Skolegang om Ugen. ndbyrdes Undervsnngs-Methode. yngste Klasse brugtes den Skrvelse af 7. Maj 1814 blev Sogneforstanderskabet af Skoledrektonen opfordret tl at fremkomme med For slag,,om en bedre Organsaton af Skolevæsenet Broby. Nørre Under 20. Maj s. A. vedtog Sogneforstanderskabet Spdsen at svare, med Godsforvalteren og Sognepræsten at det var,,blevet Forenet om at ndstlle tt gunstg Re soluton, at det maatte blve ved den gamle Ordnng, 1809 og dmt 1839 blev han Datter, Karen 1*