TEORETISKE MÅL FOR EMNET:
|
|
- Anne Marie Pedersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kende begreberne ampltude, frekvens og bølgelængde samt vde, hvad begreberne betyder Kende (og kende forskel på) tværbølger og længdebølger Kende lysets fart Kende lysets bølgeegenskaber (nterferens, bøje om hjørner, gå gennem) Kende begreberne reflekson, brydnng og nterferens samt vde, hvad dsse betyder Kende forskel på samle- og spredelnser Kende tl øjets opbygnng Kende spektret for hvdt lys Vde hvad polarsaton er Kende parabol- og hulspejle og forskellen mellem dsse; herunder brændpunkt Kende lysets partkel-egenskaber, herunder kendskab tl elektronsprng Kende enkelte stoffers lysudsendelse Kende forskel på kontnuert spektrum og lnjespektrum samt forklare forskellen på dsse PRAKTISKE MÅL FOR EMNET: Kunne vse de 3 bølgeegenskaber Kunne vse, hvordan lnser ndvrker på lyset Demonstrere forskel på rødt og blåt lys bølgelængder samle- og spredelnse Lysets brydnng et prsme Beregne bølgelængde vha. laser og/eller lysboks Vse prncppet polarsaton af lys Gve eksempler på, hvor man fnder hhv. kontnuert spektrum og lnjespektrum (flammefarver, lysstofrør, elpære, natrumlampe, lysdode osv.) Vse, hvordan lysstråler reflekteres af forskellge materaler (hulspejl, parabolspejl, papr, spejl osv.) Vse, hvordan lysstråler brydes forskellge materaler (lnser, prsmer, vand osv.)
2 Teor Indholdsfortegnelse ØJET 1 LYS SOM BØLGER 1 BØLGER 2 TVÆRBØLGER OG LÆNGDEBØLGER 2 REFLEKSION OG BRYDNING AF BØLGER 3 REFLEKSION AF LYS 3 LYSETS BRYDNING 4 SAMLE- OG SPREDELINSER 5 SPEKTRET FOR HVIDT LYS 6 POLARISATION 6 LYS SOM PARTIKLER 7 ENKELTE STOFFERS LYSUDSENDELSE 7 Bølger kan gå gennem hnanden og nterferere Bølger kan bøje om hjørner
3 Teor Øjet Når lys rammer øjet, kommer det nd gennem hornhnden. Når v ser noget, skyldes det, at vores øjne har modtaget lysmpulser, der er blevet omdannet tl elektrske mpulser. De elektrske mpulser blver så sendt vdere op hjernen, hvor de blver fortolket og kombneret med ndtryk fra andre sanser. I øjet er det nethnden, der danner det bllede, som v ser. Nethnden består af 100 mlloner sanseceller, og der er så to slags sanseceller: stave og tappe. Tappene er meget farvefølsomme og det er derfor tappene, der skelner mellem farverne og dermed de forskellge bølgelængder. Tappene er dog kke særlg lysfølsomme og det er også derfor v ser farverne dårlgere, når der er mørkt eller når v blver blændet (altså når der er meget lyst). Stavene er tl gengæld meget lysfølsomme og er også årsagen tl, at v stadg kan se, selv om der er mørkt. Tl gengæld er stavene langsomme tl at reagere, hvlket v mærker, når øjnene skal vænne sg tl mørket. Lys som bølger Alle typer af bølger har tre egenskaber: Bølger kan gå gennem hnanden At bølger kan gå gennem hnanden kan man bl.a. se ved, at lyset fra to lommelygter kan lyse gennem hnanden, og lyset blver hverken svagere eller helt udslukt. Bølger kan bøje om hjørner At bølger kan bøje om hjørner kan man bl.a. se på lyskeglen fra en halvåben dør Bølger kan nterferere At bølger kan nterferere, kan man bl.a. se ved, at to lyskegler, der rammer samme sted, forstærker hnanden (oplyser stedet mere) Bølgeegenskaberne her kan også vses vha. laser eller lysboks, hvlket I også kommer tl at lave forsøg med. sde 1
4 Bølger Teor Bølger er en form for svngnnger. Når man snakker om bølger og svngnnger er der nogle tng, der er væsentlge at se på: Størrelsen på udsvnget/svngnngen. Dette kaldes ampltude og benævnes A. Det er ampltuden, man skruer op for, når man fx ændrer på, hvor kraftgt lys eller lyd skal være. Hvor lang en bølge er. Dette kaldes bølgelængde og benævnes λ Hvor hurtgt svngnngerne kommer efter hnanden (antal bølger pr. sekund). Dette kaldes frekvens og benævnes f Bølger der bevæger sg ens, kaldes perodske bølger. Det betyder, at dsse perodske bølger har samme fart, samme bølgelængde og samme frekvens. For perodske bølger gælder bølgeformlen: v = λ f v er hastgheden angvet sekunder λ er bølgelængden angvet meter f er frekvensen angvet svngnnger pr. sekund, altså sekunder-1 eller Hertz (Hz) Tværbølger og længdebølger Der fndes to typer bølger; tværbølger og længdebølger. Tværbølgerne bevæger sg på tværs af bevægelsesretnngen og ampltuden går derfor også på tværs af bevægelsesretnngen: Når v taler om tværbølger, kan v se, at der er en bølgetop og en bølgedal. Når v taler om langbølger, ser v stedet fortætnnger og fortyndnger Længdebølger bevæger sg på langs af bevægelsesretnngen og ampltuden går derfor også på langs af bevægelsesretnngen. Her ses et eksempel på længdebølger øverst, og tværbølger nederst. Ampltuden på længdebølger er bredden af en fortætnng. Lys er tværbølger, mens lyd er længdebølger. sde 2
5 Reflekson og brydnng af bølger Teor Når bølger rammer et nyt materale (som det fx sker, når lys går fra luft tl vand), kan der ske to tng: Bølgerne reflekteres/tlbagekastes, når de rammer noget, de kke kan trænge gennem. Når v taler om lys, kender v fx reflekson fra spejle og reflekser. De tng, v ser, reflekterer netop lyset, og det er præcs derfor v kan se dem. Når der kke er noget, der reflekterer lyset eller at der kke er noget lys at reflektere, ser v ngentng. Bølgerne brydes, hvs de enten trænger bedre eller dårlgere gennem det nye materale. Hvs bølgen trænger bedre gennem, sættes bølgens fart op. Hvs det trænger dårlgere gennem, sættes bølgens fart ned. Brydnng ser v det daglge, når lyset bevæger sg fra luft tl vand. Har man et sugerør et glas vand, ser det ud som om sugerøret har et knæk. Det skyldes, at lyset brydes, ford vandet har en større molekyltæthed end luft. Lyset bevæger sg altså langsommere vand. I prakss sker der som regel ldt af begge dele. Når lys fx går fra luft tl vand, afhænger brydnngen af, hvlken vnkel, lyset har, når det rammer vandet. Når ndfaldsvnklen er større end et fast tal, der gælder for vand, så vl lyset reflekteres. Når vnklen er mndre, vl lyset brydes. Reflekson af lys Når lys reflekteres, skyldes det, at lyset kke kan bevæge sg det materale, v forsøger at sende det gennem. Ved fuldstændg reflekson (også kaldet totalreflekson) på en plan overflade, vl ndfaldsvnklen være lge så stor som udfaldsvnklen, ford lysstrålen kke bremses af materalet, og ford lyset kke afbøjes. ndfaldslod u "spejl" Hvs overfladen er krum (som på parabolspejlet nedenfor), vl lyset blve afbøjet. Men vrkelgheden sker der det samme som på den plane overflade nemlg at ndfaldsvnkel og udfaldsvnkel er ens det punkt, lyset reflekteres : u Jo krummere spejlet er, jo mere afbøjes lyset derfor også. sde 3
6 Teor Hvs lyset rammer en ru overflade, vl lyset kke reflekteres så godt som på en glat overflade. Læg mærke tl, at = u alle de steder, hvor lyset reflekteres. Men da overfladen er så ujævn/uens, vl lyset tlbagekastes mange flere forskellge retnnger, og derfor vl det se ud som om lyset enten reflekteres dårlgt, eller at det slet kke reflekteres. Lysets brydnng Når lys bevæger sg fra ét materale tl et andet, vl lyset brydes, hvs materalerne har forskellg massefylde. Lysets fart nogle forskellge materaler: Luft Vand 3, m/s 2, m/s Vnduesglas 1, m/s Heraf følger, at lyset derfor nemmere reflekteres af vnduesglas end af vand. Når v har et glas vand med sugerør, er det også lysets brydnng, der er årsag tl, at det ser ud som om sugerøret har et knæk. Lyset bevæger sg langsommere både vand og glas, og derfor brydes lyset (eller reflekteres, hvs det kke kan trænge gennem det nye materale). Hvs man sender lyset gennem en glasklods, bevæger lyset sg langsommere glasklodsen end luft. Derfor vl lysstrålen få et knæk. Vnklerne nde glasklodsen er ens, og det er vnklerne udenfor glasklodsen også. Derfor er den stråleder sendes nd glasklodsen og den stråle, der kommer ud af glasklodsen, parallelle: sde 4
7 Samle- og spredelnser Teor I en lnse brydes lyset fra den overflade, det rammer. Indfaldsloddet står vnkelret på det punkt, lyset rammer Når lyset brydes nd samlelnsen: Når lyset brydes ud af samlelnsen: b b Indfaldsvnklen er større end brydnngsvnklen, ford lyset bevæger sg hurtgere luft end vand Indfaldsvnklen er mndre end brydnngsvnklen, ford lyset bevæger sg langsommere glas end luft I det langsynede øje vrker samlelnsen øjet for dårlgt. Lyset samles derfor et brændpunkt bag nethnden, og personen med det langsynede øje ser derfor bedst tng på lang afstand. Jo tættere tngene er på øjet, jo længere flyttes brændpunktet tlbage og væk fra nethnden. For at få brændpunktet flyttet frem på nethnden, skal lyset altså samles mere, og det gøres vha. en samlelnse. Når lyset brydes nd spredelnsen: Når lyset brydes ud af spredelnsen: b b Indfaldsvnklen er større end brydnngsvnklen, ford lyset bevæger sg hurtgere luft end vand Indfaldsvnklen er mndre end brydnngsvnklen, ford lyset bevæger sg langsommere glas end luft I det nærsynede øje vrker samlelnsen øjet for godt. Lyset samles derfor et brændpunkt foran nethnden, og personen med det nærsynede øje ser derfor bedst tng tæt på. Jo længere tngene er fra øjet, jo længere flyttes brændpunktet fremad og væk fra nethnden. For at få brændpunktet flyttet tlbage tl nethnden, skal lyset altså spredes mere, og det gøres vha. en spredelnse. sde 5
8 Spektret for hvdt lys Teor Hvdt lys består af alle regnbuens farver. Dette kan man fx se, når lyset falder nd ad vores vnduer på en bestemt måde, eller når der er regnbuer fugtgt vejr. Den vnkel, som lyset falder nd ad vnduet med kan betyde, at lyset netop brydes så meget, at man kan se de forskellge farver. Grunden tl, at v på nogle tdspunkter ser de forskellge farver det hvde lys, er, at de forskellge farver har forskellge bølgelængder. Volet lys har den korteste bølgelængde, og rødt lys har den største bølgelængde. Jo kortere bølgelængde lyset har, jo mere brydes det, når det rammer et nyt materale, og dette gælder også regndråber eller glas. Når hvdt lys sendes gennem et prsme, sker der det samme, som der sker vanddråben. Polarsaton Lys udbreder sg som tværbølger, der har forskellge retnng, som alle er vnkelret på udbredelsesretnngen. På fguren nedenfor er der vst to retnnger. I vrkelgheden er der uendelgt mange. Hvs man nu ønsker at sortere dsse tværbølger, kan man polarsere lyset ved at sende det gennem et polarsatonsflter. Vsse krystaller har nemlg den egenskab, at de kun tllader lys med en bestemt bølgeretnng at slppe gennem. Dette resulterer, at der er en mndre mængde lys, der slpper gennem. Derfor bruges dette bl.a. solbrller (polarod-solbrller). Når lyset så er blevet polarseret, har alle lysbølgerne samme retnng (vnkelret på udbredelsesretnngen). Det vlle svare tl, at alle de blå bølger blev sorteret fra fguren ovenfor. sde 6
9 Teor Personen på blledet ser ntet lys, da det forreste polarsatonsflter frasorterer alle de bølger, der kke er vandrette, og da det andet polarsatonsflter frasorterer alle de bølger, der kke er lodrette. Derfor kan ngen bølger trænge gennem. Lys som partkler Lys er elektromagnetske bølger, lgesom radobølger, lydbølger, gammastrålng og røntgenstrålng for bare at nævne nogle stykker. Men nogle stuatoner opfører lyset sg som en strøm af fotoner (jf kompendet tl radoaktvtet). Nels Bohr opdagede atomets struktur ved netop at forske lys. Han fandt ud af, at elektronerne måtte befnde sg nogle elektronskaller, som hver har st eget energnveau. Når elektronen bevæger sg rundt en af de nderste kerner, er tltræknngen mellem atomkernen og elektronerne forholdsvs stor, og elektronerne den nderste skal har derfor kke behov for at bruge meget energ på at blve skallen. Befnder elektronen sg stedet en af skallerne længere ude, er tltræknngskraften mellem elektron og atomkerne kke længere så stor, og derfor skal elektronen bruge meget energ på at blve skallen. Derfor har de yderste skaller et højere energnveau end de nderste. Han fandt også ud af, at lyset kunne forklares ved, at elektronerne flyttede sg fra én skal tl en anden. Når elektronen sprnger fra en skal med et højere energnveau tl en skal med et lavere energnveau, så skal elektronen af med den overskydende energ. Og den overskydende energ udsendes så som en foton og denne foton kan så have en bølgelængde, som lgger ndenfor spektret for synlgt lys. Enkelte stoffers lysudsendelse Nels Bohr opdagede også, at nogle grundstoffer havde et ganske særlgt spektrum. Når man ser på spektret for hvdt lys, ser man et kontnuert spektrum, hvor farverne flyder sammen og ses som ét samlet spektrum af regnbuens farver. Det spektrum, grundstofferne havde, var kke et kontnuert spektrum, men stedet et lnjespektrum, hvor man kun ser nogle lnjer forskellge farver. Grundstofferne udsender som regel kke lys helt af sg selv. Men opvarmer man dem, kan det ske. Der skal tlføres energ for at få elektronen tl at sprnge fra en skal med et lavt energnveau tl en skal med højere energnveau. Det kan fx ske ved opvarmnng. Skallen sprnger derefter tlbage tl det lavere energnveau gen af sg selv ved at afgve den overskydende energ form af en foton. Når dette sker, ser man netop det særlge lnjespektrum. Faktsk forholder det sg sådan, at hvert grundstof har st helt eget lnjespektrum. Man kalder også dette lnjespektrum atomernes fngeraftryk. sde 7
Bølgeudbredelse ved jordskælv
rojekt: Jordskæl Bølgeudbredelse ed jordskæl IAG 2005 Bølgeudbredelse ed jordskæl V skal dette projekt studere bølgeudbredelse ed jordskæl. Her kommer så ldt teor om bølger. Bølger Man tegner næsten altd
Læs mereForberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave
MnFremtd tl OSO 10. klasse Forberedelse tl den oblgatorske selvvalgte opgave Emnet for dn oblgatorske selvvalgte opgave (OSO) skal tage udgangspunkt dn uddannelsesplan og dt valg af ungdomsuddannelse.
Læs mereAnalytisk modellering af 2D Halbach permanente magneter
Analytsk modellerng af 2D Halbach permanente magneter Kaspar K. Nelsen kak@dtu.dk, psjq@dtu.dk DTU Energ Konverterng og -Lagrng Danmarks Teknske Unverstet Frederksborgvej 399 4000, Rosklde, Danmark 17.
Læs mereHASHI HASH? Vidste du at. pillugu suna. nalunngiliuk? Hvad ved du om. Hvad ved du om hash? Mental sundhed. Love og konsekvenser
Najoqqutarsat / Klder: Henrk Rndom Rusmdlernes Bolog, udgvet af Sundhedsstyrelsen 2000. www.netstof.dk www.stofnfo.sst.dk www.sundhedsstyrelsen.dk www.sundhed.dk www.peqqk.gl Denne brochure gver dg oplysnnger
Læs mereTALTEORI Følger og den kinesiske restklassesætning.
Følger og den knesske restklassesætnng, december 2006, Krsten Rosenklde 1 TALTEORI Følger og den knesske restklassesætnng Dsse noter forudsætter et grundlæggende kendskab tl talteor som man kan få Maranne
Læs mereForberedelse INSTALLATION INFORMATION
Forberedelse 1 Pergo lamnatgulvmateraler leveres med vejlednnger form af llustratoner. Nedenstående tekst gver forklarnger på llustratonerne og er nddelt tre områder: Klargørngs-, monterngs- og rengørngsvejlednnger.
Læs mereKENDETEGN FOTKEEVENTYRETS. i faøíii"n. riwalisøring. Içannibalismz. a9ergãrg ffe barn til volçsøn. for ryllølsø. åøt bernløse ægtepãx.
FOTKEEVENTYRETS KENDETEGN Når du læser et folkeeventyr, er der nogle kendetegn sonì dubør være ekstra opmærksom på. Der er nogle helt faste mønstre og handlnger, som gør, at du kan genkende et folkeeventyr.
Læs mereIntroduktion. Arbejdsspørgsmål til film
OPGAVEHÆFTE Introduktion Dette opgavehæfte indeholder en række forslag til refleksionsøvelser og aktiviteter, der giver eleverne mulighed for at forholde sig til nogle af de temaer filmen berører. Hæftet
Læs mereHVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij
HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskj Den store russske forfatter tænkte naturlgvs kke på markedsførng, da han skrev dsse lner.
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indhold Bølgeegenskaber vha. simuleringsprogram... 2 Forsøg med lys gennem glas... 3 Lysets brydning i et tresidet prisme... 4 Forsøg med lysets farvespredning... 5 Forsøg med lys gennem linser... 6 Langsynet
Læs mereInertimoment for arealer
13-08-006 Søren Rs nertmoment nertmoment for arealer Generelt Defntonen på nertmoment kan beskrves som Hvor trægt det er at få et legeme tl at rotere eller Hvor stort et moment der skal tlføres et legeme
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indhold Bølgeegenskaber vha. simuleringsprogram... 2 Forsøg med lys gennem glas... 3 Lysets brydning i et tresidet prisme... 4 Forsøg med lysets farvespredning... 5 Forsøg med lys gennem linser... 6 Langsynet
Læs mereSERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013
SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjenng 2013 EFTER Desgn by Research BRUGERREJSE Ada / KONTANTHJÆLP Navn: Ada Alder: 35 år Uddannelse: cand. mag Matchgruppe: 1 Ada er opvokset Danmark med bosnske forældre.
Læs mere2. Sandsynlighedsregning
2. Sandsynlghedsregnng 2.1. Krav tl sandsynlgheder (Sandsynlghedens aksomer) Hvs A og B er hændelser, er en sandsynlghed, hvs: 1. 0 ( A) 1 n 2. ( A ) 1 1 3. ( A B) ( A) + ( B), hvs A og B ngen udfald har
Læs mereBinomialfordelingen: april 09 GJ
Bnomalfordelngen: aprl 09 GJ Spm A 14: Sandsynlghedsregnng og statstk. Efter en kort ntrodukton af grundlæggende begreber sandsynlghedsregnng og statstk skal du skal ntroducere bnomalfordelngsmodellen
Læs mereBeregning af strukturel arbejdsstyrke
VERION: d. 2.1.215 ofe Andersen og Jesper Lnaa Beregnng af strukturel arbedsstyrke Der er betydelg forskel Fnansmnsterets (FM) og Det Økonomske Råds (DØR) vurderng af det aktuelle output gap. Den væsentlgste
Læs mereLineær regressionsanalyse8
Lneær regressonsanalyse8 336 8. Lneær regressonsanalyse Lneær regressonsanalyse Fra kaptel 4 Mat C-bogen ved v, at man kan ndtegne en række punkter et koordnatsystem, for at afgøre, hvor tæt på en ret
Læs mereFra små sjove opgaver til åbne opgaver med stor dybde
Fra små sjove opgaver tl åbne opgaver med stor dybde Vladmr Georgev 1 Introdukton Den største overraskelse for gruppen af opgavestllere ved "Galle" holdkonkurrenen 009 var en problemstllng, der tl at begynde
Læs mereElektromagnetisk induktion
Elektromagnetsme 11 Sde 1 af 9 Elektromotorsk kraft: Elektromagnetsk ndukton Den elektromotorske kraft en lukket kreds er defneret som det elektromagnetske arbede pr. ladnng på en prøveladnng q, der føres
Læs mere6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning
49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for
Læs mereForbedret Fremkommelighed i Aarhus Syd. Agenda. 1. Vurdering af forsøg Lukning af Sandmosevej
Trafkgruppen Agenda 1. Vurderng af forsøg Luknng af Sandmosevej 2. Vurderng af foreslået forsøg Luknng af Sandmosevej og Brunbakkevej 3. Forslag tl forbedret fremkommelghed for hele Aarhus Syd 4. Kortsgtet
Læs mereBetjeningsvejledning. Trådløs motoraktuator 1187 00
Betjenngsvejlednng Trådløs motoraktuator 1187 00 Indholdsfortegnelse Om denne vejlednng... 2 Enhedsoversgt... 3 Monterng... 3 Afmonterng... 3 Spændngsforsynng... 4 Ilægnng af batter... 4 Tlstand ved faldende
Læs mereNote til Generel Ligevægt
Mkro. år. semester Note tl Generel Lgevægt Varan kap. 9 Generel lgevægt bytteøkonom Modsat partel lgevægt betragter v nu hele økonomen på én gang; v betragter kke længere nogle prser for gvet etc. Den
Læs mereMonteringsvejledning. Indbygningsradio 0315..
Monterngsvejlednng Indbygnngsrado 0315.. 1 Betjenng Fgur 1: Betjenngselement Indbygnngsradoens funktoner styres va knapperne på betjenngselementet: Med et kort tryk tændes/slukkes radoen; med et langt
Læs merewww.olr.ccli.com Introduktion Online Rapport Din skridt-for-skridt guide til den nye Online Rapport (OLR) Online Rapport
Onlne Rapport Introdukton Onlne Rapport www.olr.ccl.com Dn skrdt-for-skrdt gude tl den nye Onlne Rapport (OLR) Vgtg nformaton tl alle krker og organsatoner Ikke flere paprlster Sangrapporten går nu onlne
Læs mereTO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg
TO-BE BRUGERREJSE // Personlgt tllæg PROCES FØR SITUATION / HANDLING Pa er 55 år og bor en mndre by på Sjælland. Hun er på førtdspenson og har været det mange år på grund af problemer med ryggen efter
Læs mereHI-FI-KOMPONENTSYSTEM
BEMÆRK: Højttalerne (medfølger kke) kan være forskellge fra dem, der er vst denne betjenngsvejlednng. model RNV70 HI-FI-KOMPONENTSYSTEM Vedlgeholdelse og teknske data Læs betjenngsvejlednngen, før du tager
Læs mereLandbrugets efterspørgsel efter Kunstgødning. Angelo Andersen
Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødnng Angelo Andersen.. Problemformulerng I forbndelse med ønsket om at reducere kvælstof udlednngen fra landbruget kan det være nyttgt at undersøge hvordan landbruget
Læs mereReferat fra Bestyrelsesmøde
Trsdag den 10. januar 2012 kl. 19.00 Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Tage Rasmussen, Bodl Schmdt, Susanne K. Larsen, Bjarne Vogt, Vggo Kofod Fraværende
Læs mereElektromagnetisk induktion
Elektromagnetsme 11 Sde 1 af 8 Elektromotorsk kraft Elektromagnetsk ndukton Den elektromotorske kraft en lukket kreds er defneret som det elektromagnetske arbede pr. ladnng på en prøveladnng q, der føres
Læs mereSamarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet
BEU - 14.9.2009 - Dagsordenspunkt: 3 09-0855 - JEFR - Blag: 3 Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser nden for FTFområdet Det ndstlles: At BEU tlslutter sg, at KL/FTF-aftalen søges poltsk forankret gennem
Læs mereTabsberegninger i Elsam-sagen
Tabsberegnnger Elsam-sagen Resumé: Dette notat beskrver, hvordan beregnngen af tab foregår. Første del beskrver spot tabene, mens anden del omhandler de afledte fnanselle tab. Indhold Generelt Tab spot
Læs mereFagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 til 31.01 2004 kl. 14.00
Fagblok 4b: Regnskab og fnanserng 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 tl 31.01 2004 kl. 14.00 Dette opgavesæt ndeholder følgende: Opgave 1 (vægt 50%) p. 2-4 Opgave 2 (vægt 25%) samt opgave 3 (vægt
Læs mereFOTO FRA STEDET. Ekkodalen Bofællesskab i Ballerup Kommune - OK FONDEN
2 FOTO FRA STEDET Ekkodalen Bofællesskab i Ballerup Kommune - OK FONDEN Grunden er et stærkt kuperet areal, placeret langs Bispevangen i det nordlige Ballerup. Foruden den naturlige kupering, er der bygget
Læs mereØkonometri 1. Lineær sandsynlighedsmodel. Hvad nu hvis den afhængige variabel er en kvalitativ variabel (med to kategorier)?
Dagens program Økonometr Heteroskedastctet 6. oktober 004 Hovedemnet for denne forelæsnng er heteroskedastctet (kap. 8.-8.3) Lneære sandsynlghedsmodel (kap 7.5) Konsekvenser af heteroskedastctet Hvordan
Læs mereNår klimakteriet tager magten Fokus
Når klmakteret tager magten Fokus For Bente Skytthe var det en lang og opsldende proces at komme gennem klmakteret, der blandt andet bød på hjertebanken, hedeture og voldsomme blødnnger. Overgangsalder
Læs mereG Skriverens Kryptologi
G Skrverens Kryptolog Nels Juul Munch, Mdtsjællands Gymnasum Matematk Indlednng I den foregående artkel G Skrverens Hstore blev det hstorske forløb om G Skrveren beskrevet og set sammenhæng med Sverges
Læs mereIndholdsfortegnelse Instrumentopsætning Betjening Tekniske specificationer Indstillinger Meddelseskoder Vedligeholdelse Garanti
Indholdsfortegnelse Instrumentopsætnng - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 2 Introdukton - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 2 Oversgt - - - - - - - - - - -
Læs mereMfA. V Udstyr. Trafikspejle. Vejregler for trafikspejles egenskaber og anvendelse. Vejdirektoratet -Vejregeludvalget Oktober 1998
> MfA V Udstyr Trafkspejle Vejregler for trafkspejles egenskaber og anvendelse Vejdrektoratet -Vejregeludvalget Oktober 1998 Vejreglernes struktur I henhold tl 6, stk. 1 lov om offentlge veje (Trafkmnsterets
Læs mereporsche design mobile navigation ß9611
porsche desgn moble navgaton ß9611 [ DK ] Indholdsfortegnelse 1 Indlednng ---------------------------------------------------------------------------------------------- 07 1.1 Om denne manual -------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereStadig ligeløn blandt dimittender
Stadg lgeløn blandt dmttender Kvnder og mænd får stadg stort set lge meget løn deres første job, vser DJs dmttendstatstk for oktober 2012. Og den gennemsntlge startløn er fortsat på den pæne sde af 31.500
Læs mereBetjeningsvejledning. Rumtemperaturregulator med ur 0389..
Betjenngsvejlednng Rumtemperaturregulator med ur 0389.. Indholdsfortegnelse Normalvsnng på dsplayet... 3 Grundlæggende betjenng af rumtemperaturregulatoren... 3 Vsnnger og knapper detaljer... 3 Om denne
Læs mereLigeløn-stilling blandt dimittender
Lgeløn-stllng blandt dmttender For fjerde år træk vser DJs dmttendstatstk, at der prakss stort set er lønmæssg lgestllng blandt nyuddannede. Lge mange mænd og kvnder får næsten det samme løn. Startløn
Læs mereReferat fra Bestyrelsesmøde
Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Tage Rasmussen, Kresten Bundgaard, Maranne Dderksen, Bjarne Vogt, Vggo Kofod Fraværende: Ingen Dagsorden for mødet
Læs mereMary Rays. Træn lydighed, agility og tricks med klikkertræning. Mary Ray. Atelier. Andrea McHugh
Mary Rays Mary Rays Mary Ray Andrea McHugh Træn lydghed, aglty og trcks med klkkertrænng Ateler An Hachette Lvre UK Company Frst publshed n Great Brtan n 2009 by Hamlyn, a dvson of Octopus Publshng Group
Læs mereZENITH BRUGERVEJLEDNING. UM_DA Reservedelsnummer: 1704264_00 Dato: 25/11/2014 Oversættelser af den Originale Brugsanvisning
BRUGERVEJLEDNING UM_DA Reservedelsnummer: 1704264_00 Dato: 25/11/2014 Oversættelser af den Orgnale Brugsanvsnng R INDHOLD GENERELT...3 Indlednng...4 Advarsler...4 Forholdsregler...5 Tlsgtet brug...6 OVERSIGT
Læs mereReal valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved
Lgevægt på varemarkedet gen! Sdste gang bestemtes følgende IS-relatonen, der beskrver lgevægten på varemarkedet tl: Y = C(Y T) + I(Y, r) + G εim(y, ε) + X(Y*, ε) Altså er varemarkedet lgevægt, hvs den
Læs mereer ikke kun for voksne
junor Coacng Coacng er kke kun for voksne Fre ungdomsryttere fra Sanrum Rklub aft mulged for at møs med en coac. Koort været at booste troen egne evner Tekst og foto: Tet R asmussen D e fleste nesker forbnr
Læs mereGulvvarmeanlæg en introduktion. af Peter Weitzmann
Gulvvarmeanlæg en ntrodukton af Peter Wetzmann Sde 1 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 2 Introdukton tl gulvvarme... 4 2.1 Hstorsk gennemgang...4 2.2 Fyssk beskrvelse...4 3 Typer... 6 3.1 Tung gulvvarme...6
Læs mereBrydningsindeks af vand
Brydningsindeks af vand Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 15. marts 2012 Indhold 1 Indledning 2 2 Formål
Læs mere6. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til 3. uge, fredag
Afdelng for Epdemolog Afdelng for Bostatstk 6. SEESTER Epdemolog og Bostatstk Opgaver tl 3. uge, fredag Data tl denne opgave stammer fra. Bland: An Introducton to edcal Statstcs (Exercse 11E ). V har hentet
Læs mereElementær kredsløbsteknik OPGAVESAMLING. af Torben Elm Larsen
Elementær kredsløbsteknk OPGAVESAMLING af Torben Elm Larsen Elementær kredsløbsteknk Opgavesamlng 1. udgave,. oplag 001 Ingenøren bøger, Ingenøren A/S 1996 Forlagsredakton: Søren Flenng DTP: Torben Elm
Læs mereSPORENE PÅ SVINØ & AVNØ
SPORENE PÅ SVINØ & AVNØ Sporene på Svnø og Avnø Indhold Sde Ldt om Svnø og Avnø 4-5 Avnø Naturcenter 6-7 Rødt spor: Det åbne land 8-9 Strandengens mange lyde 10-11 Blåt spor: Frluftslvet 12-13 Gult spor:
Læs mereReferat fra Bestyrelsesmøde Mandag den 08.oktober 2012 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter
Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Bestyrelsesmedlemmer er ndkaldt tl bestyrelsesmøde som ovenfor anført. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bodl Schmdt, Maybrtt Pugflod Lars Provstgaard,
Læs mereTO-BE BRUGERREJSE // Tænder
TO-BE BRUGERREJSE // Tænder PROCES FØR SITUATION / HANDLING Jørgen er 75 år og folkepensonst. Da han er vanskelgt stllet økonomsk, har han tdlgere modtaget hjælp fra kommunen, bl.a. forbndelse med fodbehandlng
Læs mereBilag 6: Økonometriske
Marts 2015 Blag 6: Økonometrske analyser af energselskabernes omkostnnger tl energsparendsatsen Energstyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Paneldataanalyse 3 Specfkaton af anvendte panel regressonsmodeller
Læs mereTheraPro HR90. 2. Kort beskrivelse. 1. Leveringens omfang
. Kort beskrvelse TheraPro HR9 Elektronsk radatortermostat. Leverngens omfang I radatortermostatens emballage er der: 4 Med den elektronske radatortermostat kan du ndstlle rumtemperaturen nøjagtgt efter
Læs mereLysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:
Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.
Læs mereNOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013
Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 260912 Brevd. 1957603 Ref. LAOL Dr. tlf. 4631 3152 lasseo@rosklde.dk NOTAT: Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2013 19. august
Læs mereSTJERNE DEIV. budskab. Det. inspirerende INDHOLDSFORTEGNELSE AF SIDSTE DAGES HELLIGE
lt ø- 4 det Independence, gang Krkens at søgen hmmelen en Det nsprerende budskab AF ÆLDSTE RICHARD L. EVANS af De Tolvs Råd Der er frstelser overalt. Mulghederne for at øve det onde eller for at gøre godt
Læs mereBinomialfordelingen. Erik Vestergaard
Bnomalfordelngen Erk Vestergaard Erk Vestergaard www.matematkfysk.dk Erk Vestergaard,. Blleder: Forsde: Stock.com/gnevre Sde : Stock.com/jaroon Sde : Stock.com/pod Desuden egne fotos og llustratoner. Erk
Læs mereDopplereffekt. Rødforskydning. Erik Vestergaard
Dopplereffekt Rødforskydning Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard 2012 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Dopplereffekt Fænomenet Dopplereffekt, som vi skal
Læs mereKædning og sæsonkorrektion af det kvartalsvise nationalregnskab
Danmarks Sask Naonalregnskab 9. november 00 ædnng og sæsonkorrekon af de kvaralsvse naonalregnskab Med den revderede opgørelse af de kvaralsvse naonalregnskab 3. kvaral 007 6. januar 008 blev meoden l
Læs mereKvalitet af indsendte måledata
Notat ELT2004-112 Aktørafregg Dato: 23. aprl 2004 Sagsr.: 5584 Dok.r.: 185972 v1 Referece: NIF/AFJ Kvaltet af dsedte måledata I Damark er det etvrksomhederes opgave at måle slutforbrug, produkto og udvekslg
Læs mereFigur 3: Illustration af hvordan en børsteløs DC-motor kan betragtes rent magnetisk.
Opstlnng af oel for en børsteløs D-otor Danel R. Peersen & Jesper. Larsen 4. aprl 2003 I ette arbejsbla vl er blve opstllet en oel af en børsteløs D otor (LDM). Moellen er opstllet e et forål at kunne
Læs mereNOTAT:Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2014
Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 271218 Brevd. 2118731 Ref. KASH Dr. tlf. 4631 3066 katrnesh@rosklde.dk NOTAT:Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2014 17. august
Læs mereFysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger
Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Musik og bølger Formål Hovedformålet med denne øvelse er at studere det fysiske begreb stående bølger, som er vigtigt for at forstå forskellige musikinstrumenters
Læs mereBetjeningsvejledning. Til Brugeren. Betjeningsvejledning VAI 3-025 WN VAI 3-035 WN VAI 3-050 WN. Væghængte enheder
Betjenngsvejlednng Tl Brugeren Betjenngsvejlednng VAI 3-05 WN VAI 3-035 WN VAI 3-050 WN Væghængte enheder DK Pakkelste Anlægget leveres med de dele som vses nedenstående tabel Indendørs enhed Tlbehør Antal
Læs mereImport af biobrændsler, er det nødvendigt?
Vktor Jensen, sekretaratsleder Danske Fjernvarmeværkers Forenng Import af bobrændsler, er det nødvendgt? Svaret er: Nej, kke ud fra et ressourcemæssgt og kapactetsmæssgt synspunkt. Men ud fra et kommercelt
Læs mereElektromagnetisme 12 Side 1 af 6 Magnetisk energi. Magnetisk energi
lektronetsme Sde af 6 Betragt et kredsløb med erstatnngsresstans R og erstatnngs- L nduktans L. Som udtryk (.) er U emf+ R. (.) U R Det arbejde, som batteret skal præstere løbet af tdsrummet strømmen,
Læs mereKunsten at leve livet
Kunsten at leve lvet UNGE - ADFÆRD - RUSMIDLER 3. maj 2011 Hvad er msbrug? Alment om den emotonelle udvklng Hvem blver msbruger? Om dagnoser Om personlghedsforstyrrelser Mljøterap, herunder: - baggrund
Læs mereGod fornøjelse. NLP Huset 2010
20 ÅR 20 PORTRÆTTER INDHOLD Forord Velkommen tl NLP Huset Peter Grønnng - Fandme farlgt Karen Jensen I dag ser jeg hele mennesker Lsbeth Holm og Søren Stags Hvad nu hvs? Hvad er Enneagrammet? Chrstel Seerø
Læs mereKulturel spørgeguide. Psykiatrisk Center København. Dansk bearbejdelse ved Marianne Østerskov. Januar 2011 2. udgave. Kulturel spørgeguide Jan.
Vdenscenter for Transkulturel Psykatr har ekssteret sden 2002 og skal fremme psykatrsk udrednng, dagnostk, behandlng, pleje og opfølgnng af patenter, der har en anden etnsk baggrund end dansk. Kulturel
Læs mereElektromagnetisme 12 Side 1 af 6 Magnetisk energi. Magnetisk energi
lektronetsme Sde af 6 Betragt et kredsløb med erstatnngsresstans R og erstatnngs- L nduktans L. Som udtryk (.) er U emf + R. (.) U (emf) R Det arbejde, som batteret skal præstere løbet af tdsrummet strømmen,
Læs mereReferat fra Bestyrelsesmøde Onsdag den 28. november 2012 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter
Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Bestyrelsesmedlemmer er ndkaldt tl bestyrelsesmøde som ovenfor anført. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bodl Schmdt, Maybrtt Pugflod, Lars Provstgaard,
Læs mereCYKELMANUAL SPEEDMAX CF
PURE CYCLING CYKELMANUAL SPEEDMAX CF 1 13 14 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 e d c a b 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 Dette er en supplerende vejlednng tl Canyon Speedmax CF. Se altd også efter dn
Læs merei l\ri"* vi/ v'+ d' - '"= '? ii ',,*f,,då* \vnrr)*t jc'^-- 5 / 1 korl, \ ci I, LW'i' >/ ri{i t \ itu /,r "'; *,,{ Agenda u"=&.,n ) /,*ii adiil [,16,t
bt (*, U t \ ct') c, (r..j )\d $,rr\ f ),l ) \uu -J lott, rt,, t{' ' [#, fur $rt",'t (,t_ { r'. \ t 1.T, tf,l \ wt '1${ r rj ^lr t;.\4 t} Crh d /\ -":.-,, Uu! 1futrfurt,? /r!.j{ j f- 1l,t' n\up :,/ JY
Læs mereOpgave 1. Hej, vi hedder Albert og Rose. Vi bor i det gule hus. I dag skal vi gå i skole. Hjælp os med at finde den sikreste vej.
Opgave 1 Hej, v hedder Albert og Rose. V bor det gule hus. I dag skal v gå skole. Hjælp os med at fnde den skreste vej. L S M R P Den skreste skolevej ender ved bogstavet: Den skreste vej er kke nødvendgvs
Læs mereUgeseddel 8. Gruppearbejde:
Ugeseddel 8 Gruppearbejde: 1. Ved at nkludere en dummyvarabel for et bestemt landeområde, svarer tl at konstatere, at dsse lande har nogle unkke karakterstka, som har betydnng for væksten, som kke gør
Læs mereDLU med CES-nytte. Resumé:
Danmarks Statstk MODELGRUPPEN Arbejdspapr* Grane Høegh 17. august 2006 DLU med CES-nytte Resumé: Her papret undersøges det om en generalserng af den bagvedlggende nyttefunkton DLU fra Cobb-Douglas med
Læs mereLøsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008
Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi
Læs mereFOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN!
FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! Bornholms Regonskommune står for Folkemødets praktske rammer. Men det poltske ndhold selve festvalens substans blver leveret af parter, organsatoner, forennger, vrksomheder og
Læs mereipod/iphone/ipad Speaker
Pod/Phone/Pad Speaker ASB8I User manual Gebruksaanwjzng Manuel de l utlsateur Manual de nstruccones Gebrauchsanletung Οδηγίες χρήσεως Brugsanvsnng GB 2 NL 16 FR 30 ES 44 DE 58 EL 73 DA 87 Indholdsfortegnelse
Læs mereForløbet består af 5 fagtekster, 19 opgaver og 4 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.
Atommodeller Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Atommodeller arbejdes der med udviklingen af atommodeller fra Daltons atomteori fra begyndesen af det 1800-tallet over Niels
Læs mere150 M. j. Lomholt Bidrag til Narre Brob Sogns Historie. 151
150 M. j. Lomholt Bdrag tl Narre Brob Sogns Hstore. 151 Det er jo et trst Bllede, der faas at et Skolearbejde gennem denne ndberetnng, men det var vst kun de færreste Steder vort Folk, at det var stort
Læs mereSTJERNE 1967 DEN NR. 3 MAJ ÅRG. D 20 686 E 116.
MAJ 116. DEN NR. 3 STJERNE 1967 ÅRG. D 20 686 E hmlen. I løssalg Danmark DEN STJERNE Organ for JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE Nr. 3- Maj 1967-116. Arg. INDHOLD Det ædleste kald lvet. Af Præsdent
Læs mereIWMMh ;... DEI. Juli 1972 STJERNE. 121. Årgang. Nummer 7. ' an
;..... ' an IWMMh f,, N DEI STJERNE Jul 1972 121. Årgang Nummer 7 I det fængsel dag de langt Guds stedet stedet krg Nummer Det nsprerende budskab AF ÆLDSTE WILLIAM H. BENNETT, assstent tl De Tolvs Råd
Læs mereHR92. 2. Kort beskrivelse. 1. Leveringens omfang
2. Kort beskrvelse HR92 Trådløs elektronsk radatortermostat. Leverngens omfang I radatortermostatens emballage er der: 2 2443 Radatortermostaten HR92 er eu.baccertfceret. Honeywell HR92 er en trådløs elektronsk
Læs mereCYKELMANUAL LANDEVEJSCYKEL
PURE CYCLING CYKELMANUAL LANDEVEJSCYKEL 1 13 14 2 3 4 5 c a 15 16 17 6 7 8 9 10 11 12 e d b 18 19 20 21 22 23 24 25 Vgtgt! Monterngsvejlednng sde 12. Læs sde 7-11 nden du kører på cyklen første gang.!
Læs mereCentralkontrolenhed MPC-xxxx-B FPA-1200-MPC. Brugervejledning
Centralkontrolenhed MPC-xxxx-B FPA-1200-MPC da Brugervejlednng 3 da Indholdsfortegnelse Centralkontrolenhed Indholdsfortegnelse 1 Tl nformaton 8 1.1 Illustraton af trnnene 8 1.2 Vse startmenuen 8 1.3
Læs mereinstallationsperioden ankom til Flådestation Korsør
Nr. 1, 2006 Sden sdst den sdste nyhedsbrev har ABSALON lgget ved såvel Flådestaton Korsør som Flådestaton Frederkshavn, for at få nstalleret mere mltært udstyr om bord. Installatonerne blev afsluttet den
Læs mereMODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Læs mereFYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer.
FYSIK C Videooversigt Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4 43 videoer. Intro video 1. Fysik C - intro (00:09:20) - By: Jesper Nymann Madsen Denne video er en
Læs mereBowlingturnering 2015/ 2016
Læs de under slagseddel anførte oplysnnger tak & spllernummer skal jo angves, og navn & spllernummer skal gerne passe tl samme bowlngspller, så jeg kke skal tl at gætte hvem der har spllet hvlket resultat
Læs mereFilmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som:
LÆRERVEJLEDNING Introduktion Lyset mennesket er en visuel undervisningsplatform, der sætter fokus på lysets forunderlige verden, dets mange fremtrædener og hvordan det påvirker os i vores dagligdag. Materialet
Læs mereFY01 Obligatorisk laboratorieøvelse. O p t i k. Jacob Christiansen Afleveringsdato: 3. april 2003 Morten Olesen Andreas Lyder
FY0 Oblgatorsk laboratoreøvelse O p t k Hold E: Hold: D Jacob Chrstase Alevergsdato: 3. aprl 003 Morte Olese Adreas Lyder Idholdsortegelse Idholdsortegelse Forål...3 Måleresultater...4. Salelser...4. Spredelse...5.3
Læs mereCYKELMANUAL MOUNTAINBIKE 1
PURE CYCLING CYKELMANUAL MOUNTAINBIKE 1 13 14 15 2 16 3 4 c a I II 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 e d f b III IV 19 20 21 22 23 24 25 26! Dn cykel og denne betjenngsvejlednng svarer tl skkerhedskravene den europæske
Læs mereMarco Goli, Ph.D, & Shahamak Rezaei. Den Sociale Højskole København & Roskilde Universitetscenter
Marco Gol, Ph.D, & Shahamak Rezae Den Socale Højskole København & Rosklde Unverstetscenter Folkelg opnon Folkelg opnon Kaptel 1: tdernes morgen Folkelg opnon Folkelg opnon Kaptel 2 : Den ratonelle ndvandrer
Læs merePersonfnidder blokerer for politiske reformer
Personfndder blokerer for poltske reformer Danskernes dom er klar: mededæknng Danmark blver for høj grad domneret af personspørgsmål. En ny Cevea-undersøgelse vser, at de mange personsager dansk poltk
Læs merePURE CYCLING. Vigtigt! Monteringsvejledning side 12. Læs side 7-11 inden du kører på cyklen første gang.
PURE CYCLING Cykelmanual Landevejscykel 1 13 14 2 3 4 5 c a 15 16 17 6 7 8 9 10 11 12 e d b 18 19 20 21 22 23 24 25 Vgtgt! Monterngsvejlednng sde 12. Læs sde 7-11 nden du kører på cyklen første gang.!
Læs mere