Teknisk notat N2.139.15 Sweco Danmark A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4343 6007 www.swecodanmark.dk CVR-nr. 48233511 Frederiksberg Kommune 30. december 2015 Støjpartnerskab-II Projekt: 35.3415.05 task11 Sdr. Fasanvej 14 Rekvirent: Udarbejdet: Kontrolleret: Frederiksberg Kommune Teknik og Miljø Smallegade 1 Rådhuset DK-2000 Frederiksberg C Kontaktperson: Niels Kaalund Jensen Morten Hell Søren Damgaard Kristensen Omfang Nærværende notat omfatter ansøgninger fra andelsforeningen Villa Magnolia på Søndre Fasanvej 14, 2000 Frederiksberg, og der foretages en vurdering af i hvilket omfang ejendommen opfylder kriterierne. Generelt Et støjpartnerskab er et samarbejde mellem det offentlige og det private om bekæmpelse af støj fra trafikken. I Frederiksberg Kommune er der opstillet en række kriterier for deltagelse, herunder særligt: At der er tale om helårsbeboelse. Såfremt der er erhvervslejemål i ejendommen vil de ikke være omfattet af støjpartnerskabet. Støjpartnerskabet skal normalt omfatte hele ejendommen og ikke kun enkelte eje-/lejemål. Kun ejendomme med en dokumenteret støjbelastning over 68 db (Lden) vil kunne komme i betragtning. Støjniveauet skal være overskredet enten ved husfacaden eller på de centrale opholdsarealer. Den kommunale støjkortlægning (tilgængelig på nettet) vil som udgangspunkt ligge til grund for vurdering af støjniveauerne. I nærværende vurderingsgrundlag er der foretaget supplerende facadeberegninger. Kommunens tilskud til projektets udgifter udgør normalt 50 % af udgifterne. Der kan maksimalt gives tilskud på 90.000 kr. pr. boligenhed. D +45 4348 4438 M +45 2723 4438 E Morten.Hell@grontmij.dk Notat N2_139_15 Sdr Fasanvej 14
Side 2 Kriterieværdi Jf. ovenfor er det ejendomme med en støjbelastning, L den, større end 68 db, der vil kunne komme i betragtning. Denne værdi refererer sædvanligvis til en fritfeltsværdi beregnet som en punktberegning i et enkelt facadepunkt og uden refleksioner af lyden fra nærmeste facade. I den kommunale støjkortlægning, der er tilgængelig på internettet (www.frederiksberg.dk), indgår refleksionerne fra nærmeste facade, hvorfor disse værdier er lidt højere end fritfeltsværdier. Idet det er støjkortene, der ligger til grund for vurdering af støjniveauerne, betyder det reelt, at flere boliger kan komme i betragtning. Det er kortlægningen fra 2012, der er anvendt som grundlag. Andre kriterier Ejendomme som tidligere har modtaget tilskud, kan som udgangspunkt ikke modtage tilskud. Boliger opført efter april 1984 skal ifølge bygningsreglementet være beskyttet mod vejtrafikstøj, og kan derfor ikke komme i betragtning. Såfremt støjen stammer fra en statsvej eller jernbane skal muligheden for tilskud fra de respektive parter først undersøges. Der gives ej heller tilskud til støjsvage facader mod baggårde eller andre støjsvage facader. Nogle ejendomme er placeret således, at nogle af ejendommens facader er eksponeret for støj, mens støjniveauet ved andre af ejendommens facader er væsentlig under kriterieværdien Støjdæmpende tiltag Ansøgerne anfører etablering af støjhegn ud mod Søndre Fasanvej som den foretrukne støjdæmpende foranstaltning, samt lyddæmpende glas på siderne af altanen. Kommunens generelle tiltag til at dæmpe trafikstøjen er udlægning af støjsvag asfalt, opsætning af støjskærm eller trafikregulerede foranstaltninger. Kommunens tiltag koordineres normalt med kommunens almindelige indsats på området, f.eks. vejvedligeholdelsen. Vurderingsparametre Følgende parametre indgår i vurderingen: Støjbelastning, max Støjbelastning, middel Virkemiddel Organisation Sideeffekter Mulighed for samordning med kommunale initiativer Særlige forhold såsom planforhold og arkitektur Derudover er der givet følgende oplysninger, som ikke påvirker prioriteringen: Antal støjbelastede boliger Antal støjbelastede personer
Side 3 Vurdering Ansøgningen fra Andelsforeningen adskiller sig fra de øvrige ejendomme, der har modtaget støtte fra Frederiksberg kommune ved, at det primært er dæmpning af støjen på de udendørs opholdsarealer, der søges støtte til. Ejendommen er besigtiget udefra den 29. december 2015, og på baggrund af den udførte støjkortlægning for Frederiksberg kommune er støjbelastningen ved facaderne bestemt, og sammenholdt med kriterieværdien 68 db. Der er foretaget en økonomisk vurdering af de støjreducerende tiltag. Vurderingen er baseret på standardpriser og skal derfor betragtes som overslagsmæssige. Overslagene kan variere meget i forhold til de håndværkertilbud, der vil blive indhentet. Andelsforeningen har i ansøgningsmaterialet oplyst, at man ønsker etablering af støjhegn ud mod Søndre Fasanvej, samt glas på siden af altanen. Hulmursisolering nævnes også i ansøgningen, men effekten i forhold af dæmpning af det indendørs støjniveau vil være yderst minimal, og der ses derfor bort fra dette i nærværende vurdering. Støjhegn I nærværende notat er der alene taget udgangspunkt i et standardstøjhegn. Et eksempel på et standardstøjhegn er NoiStop, som er et RockDelta produkt, se bilag 2. Skærmen er modulopbygget med kassetter monteret mellem enten træstolper eller galvaniserede stolper. Kassetterne er i princippet en 100 mm tung Rockwool plade med galvaniseret rionet på begge sider. Det vurderes, at en 2,4 m høj skærm dæmper støjen 1,5-2 db mere end en 1,8 m høj skærm. Glasafskærmning på altan En glasafskærmning på østsiden af altanen på 1. sal vil dæmpe støjen mod Sdr. Fasanvej. Skal den være meget effektiv bør også sydsiden af altanen skærmes, men dette er dog meget indgribende i forhold til en altans funktion og anbefales derfor ikke. Ved fastsættelse af højde på afskærmningen bør man tænke på, at man altovervejende opholder sig siddende på en altan, hvorfor en højde på ca. 1,8 m bør være tilstrækkelig. Der stilles ikke krav til, at der skal anvendes lydglas. Økonomioverslag Vurderede priser for støjhegn ved ikke-komplicerede etableringsforhold (incl. moms) er cirka - 3.875 kr pr lbn. meter for en 1,8 m høj skærm - 4.750 kr pr lbn meter for en 2,4 m høj skærm. Der skal etableres ca. 32 meter støjhegn: Vurderet samlet pris for 1,8 m højt støjhegn, DKK 124.000 Vurderet samlet pris for 2,4 m højt støjhegn, DKK 152.000 Hvis det vælges at lade hegnet fortsætte hen foran huset (ca. 15 m yderligere) vurderes den samlede udgiften at være ca. DKK 182.000 (1,8m) / DKK 223.000 (2,4 m). Altanafdækningen bør kunne udføres inden for en prisramme på DKK 10.000.
Side 4 : For at gøre afskærmningen effektiv, er det nødvendigt også at etablere støjhegn langs grundens sydlige afgrænsning (ca. 12 meter) Støjhegn mod Sdr. Fasanvej, afsluttes mod hushjørnet (ca. 20 meter). : : Evt. fortsættelse fra sydlig hushjørne til indgangen mod Sdr. Fasanvej, (ca. 15 meter). Dette hegn vil også betyde, at støjen foran vinduerne i stueetagen reduceres, men vil samtidig også tage en væsentlig del af udsynet og lyset, og det anbefales derfor ikke at etablere støjhegn på denne strækning. : Glasafskærmning på 1. sals altan mod Sdr Fasanvej. Den stiplede markering ved altanens sydside vil give en mere effektiv støjdæmpning, men anbefales ikke, da den forekommer indgribende i forhold til en altans karakter og funktion.
Side 5 Sdr. Fasanvej 14
Side 6 Bilag 1 - Vurderingsskema incl. beregnede støjniveauer Nr: 1 Søndre Fasanvej 14 Kriterium 1. Støjbelastning max Bedømmelse A B C 70 db B 2. Støjbelastning middel B 3. Antal belastede boliger 3 4. Antal belastede personer Ca. 12 5. Virkemiddel B 6. Organisation A 7. Sideeffekter B 8. Mulighed for samordning med kommunale B initiativer 9. Særlige forhold såsom planforhold og arkitektur Vurderes af FK 10. Økonomisk udgift - Ad 1: Ad 2: Hvis støjbelastningen L den < 68 db forkastes ansøgning. Øvrige ansøgninger rangordnes lineært, så største støjbelastning giver et A og laveste et C. Ansøgningerne rangordnes lineært, så største støjbelastning giver et A og laveste et C. Ad 3+4: Antallet anføres. Ad 5: Ad 6: Ad 7: Virkemidlerne rubriceres efter den skønnede effekt og mulige gennemførelse. Den anførte organisations stabilitet i forhold gennemførelse af et sådant projekt vurderes. Det vurderes om projekterne kan have andre miljømæssige effekter.
Side 7 Bilag 2 Et eksempel på et standardstøjhegn er NoiStop, som er et RockDelta produkt. Skærmen er modulopbygget med kassetter monteret mellem enten træstolper eller galvaniserede stolper. Kassetterne er en 100 mm tung Rockwool plade med galvaniseret rionet på begge sider. Hegnet kan begrønnes ved at lade bevoksning vokse op ad hegnet.