INDHOLD: 1 GENEREL SIKKERHED 1.1 ARBEJDSMILJØORGANISATIONEN 1.1.1 Arbejdsmiljøudvalget 1.1.2 Daglig sikkerhedsleder 1.1.3 Arbejdsmiljøgrupper 1.1.4 Arbejdsmiljørepræsentanter 1.1.5 ½årsmøde i arbejdsmiljøorganisationen 1.2 GENERELLE RETNINGSLINIER 1.2.1 Alene-arbejde 1.2.2 Arbejdspladsvurderinger 1.2.3 Arbejdslederens ansvar 1.2.4 Fælles vejledninger 1.2.5 Skærmbriller 1.2.6 Arbejdsskader og forsikringsforhold 1.3 BRANDFARER 1.3.1 Brandalarmer 1.3.2 Branddøre 1.3.3 Brandslukningsmateriel 1.4 FØRSTEHJÆLP 1.5 KONTORARBEJDSPLADSER 1.5.1 Stolen 1.5.2 Bordet 1.5.3 Bordet indrettes 1.5.4 Skærm 1.5.5 Øjet 1.5.6 Mus 1.5.7 Konceptholder 1.5.8 Fodskammel 1.5.9 Tastaturer 1.5.10 Genvejstaster 1.5.11 Planlægning Side 1 af 12
1 GENEREL SIKKERHED 1.1 ARBEJDMILJØORGANISATIONEN. Arbejdsmiljøorganisationens opbygning følger reglerne for: Virksomhedernes sikkerhedsog sundhedsarbejde AT-vejledning F.2.4 marts 2006. Arbejdstilsynet har givet DMU dispensation fra kravet om etablering af et hovedsikkerhedsudvalg, idet DMU har oprettet et såkaldt koordinationsudvalg, med deltagelse af alle DMU s tre tjenestesteder. Koordinationsudvalget mødes en gang årligt. Det består af formanden, den daglige sikkerhedsleder samt en medarbejderrepræsentant fra hvert tjenestested. Arbejdsmiljøudvalgene udpeger medlemmer for 2 år ad gangen til koordinationsudvalget. Se kapitel 1 i DMU s sikkerhedshåndbog. 1.1.1 Arbejdsmiljøudvalget. Arbejdsmiljøudvalget (AMU) skal deltage i arbejdet med at planlægge, lede og koordinere sikkerheds og sundhedsarbejdet. AMU skal selv sætte løsninger i værk eller indstille til ledelsen om løsning af sikkerheds og sundhedsmæssige opgaver. Abejdsmiljøudvalget fastlægger selv sin mødefrekvens, dog holdes mindst 4 møder årligt. Sammensætningen af Arbejdsmiljøudvalget kan findes i DMU s sikkerhedshåndbog kap. 1. 1.1.2 Daglig sikkerhedsleder. Den daglige sikkerhedsleder varetager arbejdsmiljøudvalgets opgaver imellem møderne og kan herunder handle på udvalgets vegne. Hos sikkerhedslederen findes bl.a. et bredt udsnit af litteratur, videofilm, bekendtgørelser, regelsæt mm. indenfor arbejdsmiljøområdet. Alle medarbejdere kan frit og anonymt henvende sig til den daglige sikkerhedsleder. Er du i tvivl om, hvem der er daglig sikkerhedsleder, så se Bazaren eller kap. 1 i sikkerhedshåndbogen. 1.1.3 Arbejdsmiljøgrupper. Side 2 af 12
En arbejdsmiljøgruppe består af en arbejdsleder og en arbejdsmiljørepræsentant og omfatter et veldefineret område. I afdelinger med forskelligartede arbejdsopgaver af risikobetonet karakter (f.eks. felt/laboratorie/værkstedsarbejde) kan der etableres flere arbejdsmiljøgrupper, omvendt kan man i afdelinger med ikke risikobetonet arbejde (f.eks. kontor/administration m.v.) nøjes med at etablere en enkelt arbejdsmiljøgruppe. Arbejdsmiljøgrupperne fastlægger selv deres mødefrekvens,. Den daglige sikkerhedsleder kan deltage i arbejdsmiljøgruppernes møder efter behov. Arbejdsmiljøgruppens medlemmer skal gennemgå den nødvendige godkendte uddannelse i forhold til arbejdes art. Tilmelding for nyvalgte skal ske så arbejdsmiljøuddannelsen på de 3 dage er gennemført inden 3 mdr. efter valget og suppleres med 2 dage indenfor det første år. Herudover er der for alle i arbejdsmiljøorganisationen mulighed for 1½ dags uddannelse i arbejdsmiljø pr. år. 1.1.4 Arbejdsmiljørepræsentanter. Arbejdsmiljørepræsentanterne vælges for en to årig periode, i samme år som valget til AMU afholdes. Arbejdsmiljørepræsentanten skal have mindst 1 års tilknytning til DMU og vælges blandt medarbejdere fra beslægtede overenskomstområder. Det betyder bl.a. at akademisk personale ikke kan vælges til Arbejdsmiljørepræsentanter, hvis de også er/har arbejdslederfunktioner eller som hovedregel ikke kan vælges, hvis de skal repræsentere medarbejdere udenfor deres eget/beslægtet overenskomstområde fx. Tap. Arbejdsmiljørepræsentanten kan efter aftale repræsentere flere faggrupper. Elever kan ikke vælges. Arbejdsmiljørepræsentanten (AMR) er den centrale person i sikkerhedsarbejdet. AMR nyder samme beskyttelse som en tillidsrepræsentant inden for et fagområde. AMR s hovedopgave er at løse sikkerheds og sundhedsspørgsmål i samarbejde med institutionens ledelse. Afdelingens Arbejdsmiljørepræsentanter har krav på den nødvendige tid til at løse deres opgaver, og arbejdsgiveren har pligt til at afholde alle nødvendige udgifter i forbindelse hermed. Arbejdsmiljøgruppens opgaver, pligter og rettigheder består i planlægning af indretning af nye arbejdspladser, løbende ændring af eksisterende i henhold til gældende krav, deltagelse i planlægning af indkøb af ny teknologi og materialer, planlægning af ændringer i arbejdets organisering, og i arbejdsmiljøudvalgets arbejde med arbejdsmiljøspørgsmål generelt. Side 3 af 12
1.1.5 AMO-møde for arbejdsmiljøorganisationen. For Silkeborg og Roskilde gælder det at: en til to gange årligt indkaldes alle arbejdsmiljøgrupper til et fællesmøde på det tjenestested de er tilknyttet. Her vælges bl.a. medlemmer til AMU hvert andet år. På Kalø er arbejdsmiljøorganisationen kun bestående af AMU. 1.2 GENERELLE RETNINGSLINIER. Sikkerhed på en arbejdsplads begynder og slutter med dig selv. Sund fornuft, omtanke, hensyntagen, orden og renlighed er alfa og omega, især på et laboratorium. Tænk på, at dine kollegaer også er dem, der arbejder uden for din egen arbejdstid. Efterlad et lokale og/eller arbejdsbord, som du gerne vil finde det igen. Tro ikke andre rydder op efter dig. Styrt ikke ud af dit arbejdsrum, selvom du har travlt. Løb heller ikke på gangene. 1.2.1 Alene-arbejde. Følgende regler gælder på DMU for arbejde på tidspunkter, hvor der ikke er andre personer til stede: Hvis du arbejder ved maskiner, med farlige stoffer eller processer skal der være mindst 2 personer til stede. Ved mindre farlige processer skal man være i telefonisk kontakt med en anden person. Det kan være en kollega, et familiemedlem eller en anden person der er i huset. Ved arbejde på kontorerne kræves ingen særlige foranstaltninger. Der må ikke overnattes i DMU s bygninger. Bemærk at disse regler gælder for alle der opholder sig i bygningen, altså også for udefra kommende servicefolk og studenter. 1.2.2 Arbejdspladsvurderinger. For at leve op til gældende arbejdsmiljøkrav, har DMU besluttet, at alle medarbejdere og tilknyttede personer i DMU, sammen med arbejdsmiljøorganisationen, skal deltage i en vurdering af deres arbejdspladser. Arbejdet skal munde ud i en såkaldt Arbejdspladsvurdering (APV). Disse skal ifølge lovgivningen udføres mindst hvert 3. år. Side 4 af 12
Man kan få flere oplysninger om APV hos den lokale arbejdsmiljøgruppe eller hos den daglige sikkerhedsleder. Men generelt set drejer det sig om, at sætte fokus på eventuelle arbejdsmiljøproblemer af enhver art, at prioritere de afsatte ressourcer til løsninger rigtigt, så der kan skabes grundlag for at DMU s arbejdspladser bliver/vedbliver at være sikkerheds og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige på kortere og længere sigt. APV opfølges i form af en handlingsplan. AMU behandler denne løbende på sine møder, med henblik på at sikre dens implementering. 1.2.3 Arbejdslederens ansvar. Den projektansvarlige AC er er arbejdsleder, fordi chefen har uddelegeret lederansvaret til den pågældende AC er i det pågældende projekt. Arbejdslederen har pligt til at sætte sig ind i arbejdsmiljøloven, sætte sig ind i regler for det pågældende arbejde og sætte dem der skal udføre arbejdet ind i det. Arbejdslederens strafansvar er subjektivt, dvs. ansvaret er betinget af, at overtrædelsen kan tilregnes den pågældende som forsætligt eller uagtsomt. Arbejdslederen vil ikke kunne drages til ansvar for helbredsskader på medarbejdere på projekter, når arbejdsmiljølovens regler er overholdt. Han skal deltage i det daglige samarbejde om sikkerhed og sundhed, være opmærksom på fejl, der kan medføre fare, samt afhjælpe disse eller i modsat fald informere arbejdsgiveren. Derimod er det arbejdsgiveren, der har det overordnede ansvar for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige med hensyn til arbejdets udførelse, arbejdsstedets indretning, tekniske hjælpemidler, anvendte stoffer og materialer samt at der planlægges, instrueres og føres tilsyn med arbejdet og at der informeres om eventuelle påbud. Arbejdsgiverens strafansvar er objektivt dvs. ansvar uden skyld. Ansvaret kan gøres gældende, uanset at der i et givet tilfælde ikke kan bebrejdes den ansvarlige, at en overtrædelse er sket. For de pligter, der ikke særligt er belagt med objektivt ansvar, har arbejdsgiveren et almindeligt subjektivt ansvar. Chefen for en afdeling repræsenterer arbejdsgiveren og kan drages til ansvar sammen med DMU s direktør, selvom de ikke er vidende om forholdene. Det er også vigtigt at slå fast, at alle ansatte har pligt til at sætte sig ind i sikkerhedsreglerne og overholde dem. De skal deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed, overholde forskrifter, melde opståede fejl samt udøve forsigtighed og orden. De ansatte har et subjektivt ansvar. Side 5 af 12
1.2.4 Fælles vejledninger. På følgende link: http://bazaren/vejledninger/sikkerhed/faelles/ finder du fælles politikker og vejledninger for DMU. Her finder du bl.a.: Arbejdsmiljøpolitik Gravidpolitik Rygepolitik Forholdsregler ved fugleinfluenza Vejledninger til feltarbejde Herudover bør du orientere dig om der er særlige sikkerhedsmæssige forhold, som ikke er beskrevet i dette kapitel om generel sikkerhed. Det kan være sikkerhed knyttet til et tjenestested, en afdeling eller et arbejdsområde. 1.2.5 Skærmbriller. Medarbejdere ved DMU har ret til professionel undersøgelse af deres øjne og syn før arbejde ved skærmterminaler påbegyndes. Derudover har medarbejderne ret til undersøgelser med jævne mellemrum, samt hvis der opstår synsproblemer ved skærmarbejde. Medarbejderne har ret til synskorrigerende hjælpemidler herunder briller eller kontaktlinser, hvis ovennævnt undersøgelser viser at det er nødvendigt og hvis medarbejdernes egne briller/kontaktlinser ikke kan bruges. Alle henvendelser starter hos arbejdsmiljøgruppen, som kan rådgive medarbejderne med hensyn til indretning af arbejdspladsen eller vedrørende eventuelle problematiske forhold i forbindelse med skærmarbejdet. Før der kan træffes afgørelse vedrørende skærmbriller, skal arbejdspladsen måles op og rekvisition på synsprøve/arbejdsbrille/glas i henhold til statsaftale skal udfyldes. Se under AU på flg. link: http://www.arbejdsmiljo.au.dk/index.jsp 1.2.6 Arbejdsskader og forsikringsforhold. Gælder for medarbejdere, studerende, erhvervspraktikanter, gæster m.fl. i Danmarks Miljøundersøgelser. DMU er omfattet af statens selvforsikringsordning, der omfatter alle risici, som normalt dækkes ved forsikringstegning. Forsikringsdækning gælder også i forbindelse med feltarbejde, ligesom transport i tjenstligt øjemed er omfattet arbejdsgiverens forsikringsansvar. Transport mellem hjem og arbejdsstedet ikke er dækket. Side 6 af 12
Alle arbejdsskader, arbejdsulykker eller uheld skal meldes til den relevante arbejdsmiljøgruppe, som skal give meddelelse videre til afdelingschefen og den daglige sikkerhedsleder. Den daglige sikkerhedsleder anmelder arbejdsskaderne til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen via Easy. Hvis der indtræffer alvorlige ulykkestilfælde og forgiftninger, skal det stedlige arbejdstilsyn STRAKS underrettes fx. telefonisk. Ved formodning om arbejdsbetingede lidelser, skal anmeldelsen ske gennem læge/tandlæge Den relevante arbejdsmiljøgruppe bør inddrages. Alle har ret til at anmelde arbejdsskader. Hvis der er tale om arbejdsskader der medfører uarbejdsdygtighed i mere end 1 dag udover den dag skaden skete, skal arbejdsgiveren anmelde skaden indenfor 9 dage. Hvis disse forhold ikke følges kan det få betydelige konsekvenser for sagens videre forløb. Medarbejdere og studerende/uddannelsessøgende i DMU er omfattet af Lov om arbejdsskadeforsikring, hvilket betyder, at de er forsikret mod følgerne af arbejdsskade. Studerende/uddannelsessøgende skal være optaget på en SU-berettiget uddannelse for at være dækket af forsikringen. Elever og lærlinge er at betragte som ansatte og er forsikringsmæssigt dækket under arbejdet i DMU inkl. evt. uddannelsesophold, der er et led i uddannelsen. Erhvervspraktikanter/folkeskoleelever. For denne gruppe gælder en særlig ordning, nemlig Statens erstatningsordning, som administreres af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Omfanget af forsikringsdækning er det samme som gælder iht. lov om arbejdsskadeforsikring for ansatte i DMU. Gæster, besøgende som kommer til skade i DMU er ikke dækket af en obligatorisk erstatningsordning. Hvis vedkommende ønsker erstatning, må han/hun anlægge sag ved domstolene mod en skadevolder og dokumentere ansvarspådragende fejl. Tjenesterejser Tjenesterejser, indland, er dækket af den offentlige sygesikringsordning. Side 7 af 12
Tjenesterejser, udland, er dækket af den kollektive statslige forsikringsordning. Forsikringen tegnes i forbindelse med rejsebestilling. Forsikringsbetingelser og forsikringskort udleveres til medarbejderen inden rejsen påbegyndes. Forsikringen omfatter syge- og hjemtransportforsikring, rejseulykkesforsikring samt rejsegodsforsikring. Ovenstående forsikringsordninger omhandler alene forhold i forbindelse med arbejdet. Når det drejer sig om forsikringsdækning i fritiden er der kun dækning, hvis man har tegnet en privat ulykkesforsikring eller en ansvarsforsikring over for 3 part. 1.3 BRANDFARER. Det er ikke tilladt at ryge i DMU s bygninger, men derudover er det heller ikke tilladt at ryge hvor der i øvrigt opbevares kemikalier eller brandfarlige stoffer. Det er heller ikke tilladt at anvende levende lys, uden de er i forsvarlige stager/holdere. Den person som tænder et levende lys, har også ansvaret for at det bliver slukket. 1.3.1 Brandalarmer. Der findes forskellige typer brandalarmer overalt i DMU s bygninger, nogle er automatiske og koblet til en alarmcentral nogle er lokale. Hvordan du skal reagere i en brandalarmssituation kan du se i beredskabsplanen for Silkeborg, Roskilde eller Kalø. (Se DMU s fælles sikkerhedshåndbog kap. 3 Beredskabsplan på linket: http://bazaren/vejledninger/sikkerhed/). 1.3.2 Branddøre. Der findes branddøre flere steder i bygningerne på DMU heraf nogle med automatisk dørlukning i tilfælde af røgudvikling. Alle døre i bygningerne lukkes så vidt muligt uden for almindelig arbejdstid. 1.3.3 Brandslukningsmateriel. I alle afdelinger i DMU befinder der sig forskelle brandslukningsmateriel. Det forventes, at medarbejderne har kendskab til placeringen af det forskellige brandslukningsudstyr i deres afdeling. Da det oftest vil være medarbejderne som først opdager en brand indenfor DMUs bygninger, forventes det at medarbejderne, uden at bringe sig selv i fare forsøger, at få Side 8 af 12
slukket branden med det til rådighed værende egnede brandmateriel. Vedrørende brand, se beredskabsplan. 1.4 FØRSTEHJÆLP. Førstehjælp er den hjælp, som ydes en tilskadekommen af de der først indfinder sig på ulykkespladsen. Efter eller mens der ydes førstehjælp overvejes behovet for professionel hjælp. Ved alvorlige ulykker rekvireres omgående hjælp fra alarmcentralen på tlf.nr. 112. Førstehjælpens 4 hovedpunkter er 1. at standse ulykken 2. at give livreddende førstehjælp 3. at tilkalde den nødvendige hjælp 4. at give almindelig førstehjælp Yderligere information om førstehjælp findes hos den daglige sikkerhedsleder. 1.5 KONTORARBEJDSPLADSER. Allerførst: Den der sidder stille sidder skidt Der har tidligere været regler for siddestillinger, men det er vigtigt at udnytte stolen og bordets muligheder, for at variere sin siddestilling så meget som muligt i løbet af dagen. Er der mulighed for også at stå op i løbet af dagen er det også godt at bruge den mulighed. De mest almindelige gener er listet herunder. Skulle disse gener sætte sig til varige lidelser er det vigtigt at være opmærksom på, at de endnu ikke anerkendes som arbejdsbetingede lidelser, men at de alligevel skal anmeldes via egen læge. - føleforstyrrelser i hånden/fingrene (fingrene sover) - smerter og spændinger i skuldre/håndled - smerte/jag i armen - smerter i lænden - hold i ryggen - jag op gennem ryggen - hovedpine - træthed - tørre/fugtige øjne - anstrengte/trætte øjne Side 9 af 12
Her er en oplistning af god arbejdsteknik ved skærmarbejde: 1.5.1 Stolen Indstilles så fødderne kan nå gulvet med hele foden, Hvis stolen er for høj, kan der ske en afklemning af blodkar/nerver på bagsiden af lårene, der kan medføre snurrende/sovende fornemmelser, der kan stråle ud på bagsiden af låret, videre ned på bagsiden af underbenet og ud til fødderne, hævede fødder kan også forekomme. Når du sidder på stolen, skal der være en knytnæves bredde mellem din knæhase og forkanten på sædet, hvis stolesædet er for dybt, kan der ske en afklemning af blodkar og nerver, der kan give samme symptomer som ovenfor beskrevet. Her er det en god ide at undersøge om det er muligt at ændre på sædedybden, på mange stole er dette muligt på en af reguleringsmekanismerne under stolen. Der bør være en vinkel i hoften på ca. 90 grader eller lidt større, aldrig mindre Ryggen bør hvile/støtte godt mod ryglænet, god støtte i lændesvajet HUSK! Find ud af hvilke muligheder, der er i stolen, så der kan veksles mellem forskellige arbejdsstillinger i løbet af dagen. 1.5.2 Bordet Indstilles så underarmene kan hvile, i hele deres længde, på bordet, med en bøjning af albuen på omkring 80-90 grader, hvad enten der anvendes tastatur eller mus. Hvis man har et hæve/sænkebord, bør det udnyttes til at stå ved i løbet af dagen. De fleste andre typer skriveborde kan normalt indstilles i højden, enten ved at skrue på benene eller med et håndsving. Det er vigtigt at bordet indstilles i korrekt højde, for at undgå gener fra de udsatte muskler og led, især skuldre, albuer og håndled. 1.5.3 Bordet indrettes Når armene hviler på bordet, skal tastatur, evt. konceptholder og skærm være på linie foran ansigtet. Der må ikke være genskin i skærmen fra lamper eller vinduer. Evt. telefon skal være placeret inden for rækkevidde, ved den hånd der bruges til at tage den med. Under bordet skal der være god plads til ben og fødder. Side 10 af 12
1.5.4 Skærm Skuldrene og den øverste del af skærmbilledet skal ca. stå på linie med hinanden. Gener fra nakke og skuldre opstår oftest hvis skærmen er placeret for højt. Derfor skal skærmen ALDRIG stå på noget, der gør den højere. Afstanden mellem øjne og skærm varierer i forholdet til størrelsen af skærmen og den ansattes øjne, mellem 50-70 cm. Der kan forekomme belastende arbejdsstillinger for nakken, hvor der anvendes briller med flydende overgange, hvis det er den nederste del af feltet, der bruges til at se igennem på skærmen. (Nakken bøjes bagover). 1.5.5 Øjet Sådan undgår du irriterede øjne: - Hold ofte mikro-pauser: Se væk fra computerskærmen, så slapper øjet mere af. - Lav bevidste øjenblink-øvelser løbende. - Placer din skærm lavt (se under 1.5.4), det mindsker fordampning fra tårefilmen, der beskytter øjet. - Luft ud jævnligt. - Undgå for høj rumtemperatur. 1.5.6 Mus Musen skal passe til størrelsen af hånden, fingrene skal ligge udstrakt på musen også når der trykkes på musetasterne. Der findes flere typer/størrelser mus på markedet, både til højre og venstre hånd. En del har stor glæde af at bruge rollermouse. Kontakt din Arbejdsmiljørepræsentant hvis du har brug for at prøve en anden mus. 1.5.7 Konceptholder Bør placeres mellem skærm og tastatur. Hvis det er en på svingarm, skal den placeres så nakken skal drejes mindst muligt for at se på den. 1.5.8 Fodskammel Hvis der anvendes fodskammel skal den være så stor, så det er muligt at flytte fødderne rundt på den. Anbefalede mål er 50 gange 30 cm. Fodskamler er ingen erstatning for ikke at kunne nå gulvet med fødderne. 1.5.9 Tastaturer Findes i forskellige varianter: Buede, til venstre hånd, med løs numerisk del. Det er den ansatte og arbejdsopgaverne, der kan afgøre udformningen. Husk at armene skal blive i underlaget under skrivningen, og hænderne skal ikke krydse midtlinjen under skrivningen. Side 11 af 12
1.5.10 Genvejstaster Lær at bruge genvejstaster, i Windows kan de findes under hjælp. 1.5.11 Planlægning Sørg for at planlægge opgaver, så der ikke laves det samme flere timer i træk, men at der veksles mellem de forskellige arbejdsopgaver. Side 12 af 12