Beretning om foreningens virksomhed

Beretning om foreningens virksomhed D a n s k e S l a g t e r m e s t r e s 9 3. l a n d s m ø d e i R a n d e r s 2010 2011 D a n s k e S l a g t e r m e s t r e

D a n s k e S l a g t e r m e s t r e Beretning om foreningens virksomhed D a n s k e S l a g t e r m e s t r e s 9 3. l a n d s m ø d e i R a n d e r s søndag den 30. oktober 2011 kl. 09.30 på Hotel Randers, Torvegade 11, 8900 Randers C DAGSorden 1. Navneopråb og præsentation af de delegerede. 2. Valg af dirigent. 3. Formandens beretning såvel skriftlig som mundtlig. 4. Regnskaberne. 5. Behandling af indkomne forslag. 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter. 7. Revisorer. 8. Eventuelt. 2

Vi arbejder for føden! Danske Slagtermestre (DSM) er en organisation i udvikling, hvilket helt konkret er bekræftet af Dagbladet Børsen, som her i 2011 har udnævn os til gazelle-virksomhed. Denne udvikling er sket til trods for, at verdensøkonomien har været i krise siden 2008. Det har været og er op ad bakke for mange af vore medlemmer, som alle ligger i, hvad man kunne kalde et kvalitetssegment, i modsætning til den discount, som vinder klart frem i disse år. Det er imidlertid i modgangstider, man skal sætte ekstra ind med dygtig markedsføring, forbedring af rammevilkårene og nye tiltag, så man relativt set kan styrke sin position på markedet. Det har DSM været fuldt opmærksom på i den svære tid, som desværre ikke er overstået. Derfor er navnlig markedsføringsdelen tilført nye ressourcer i det seneste år, ligesom det også er lykkedes at opnå gode resultater i forhandlinger med ikke mindst Fødevareministeriet om bedre muligheder for slagtehusene. Blandt de seneste initiativer i DSM er en helt ny funktion: Regnskabsassistance for medlemmerne. DSM tilbyder nu med virkning fra årsskiftet at varetage alt, hvad der har med bogholderi og regnskab at gøre for medlemmerne, så de kan koncentrere sig om at drive forretning og ikke behøver at bøvle med bilag og regnskaber. Vi sørger også for, at regnskaberne bliver revideret, hvor dette er nødvendigt. Og vi gør det til en absolut konkurrencedygtig pris i forhold til, hvad det ellers koster at få udført den slags arbejde. Det er også lykkedes at få opbygget et godt netværk blandt vore industrimedlemmer, som vi nu samler et par gange eller tre om året til fagligt givende og socialt opbyggelige møder med relevante gæster udefra. I det forgangne år har vi haft besøg af Fødevarestyrelsens ledelse og Fødevareforbundet NNF, og tidligere af folk med god forstand bl.a. på, hvordan man kommer ind og frem - på eksportmarkeder. Siden 2009 har denne medlemskategori også været repræsenteret i bestyrelsen, da direktør og slagtermester Peter Aalbæk, Aalbæk Specialiteter A/S, som den første blev valgt på et såkaldt virksomhedsmøde for B- og C-medlemmer. I 2011 valgte Peter Aalbæk at trække sig fra posten, hvilket førte til nyvalg af adm. dir. Kurt Møller, Delika A/S. Han indtræder i bestyrelsen, når DSM holder generalforsamling den 30. oktober 2011 på landsmødet i Randers. Også for denne medlemsgruppe er der planer om nye initiativer i det kommende år. Blandt de mere arbejdskrævende temaer i det forløbne foreningsår har været den fedtafgift, som den daværende regering introducerede som led i en skatteomlægning, der bl.a. skulle sænke personskatterne. For at finansiere denne omlægning fandt man på at lægge en afgift på mættet fedt. Denne afgift trådte i kraft den 1. oktober 2011 til trods for protester og advarsler fra ikke alene erhvervslivet, men også fra sundheds- og ernæringsforskere, som alle uden undtagelse forudser, at afgiften risikerer at gøre meget større skade end gavn. DSM har i hele forløbet haft tæt kontakt til politikere og embedsmænd, hvorved det faktisk er lykkedes at opnå klare forbedringer i modellen for denne afgift. Vi forsøger fortsat at få denne vanvittige afgift fjernet og undersøger p.t. mulighederne for at får den kendt retsstridig ad rettens vej, idet vi mener, at den på væsentlige områder strider mod EU-retten. Det er imidlertid en langsommelig proces, og i mellemtiden forsøger vi at hjælpe vore medlemmer med at håndtere afgiften på en så vidt muligt overkommelig måde. Derfor har vi holdt medlemsmøder med deltagelse af SKAT for at drøfte de praktiske elementer. Det er dog kun slagterier og importører, som direkte rammes af afgiften, idet det er lykkedes at friholde detailledet. I butikkerne vil man derfor kun opleve fedtafgiften som stigninger på råvarerne stigninger, som helt vil mangle sammenhæng med sundhedsmæssige aspekter. Fedtafgiften vil derfor også komme til at præge det kommende år, hvor vi vil genoptage de politiske kontakter under en ny regering (som vel at mærke vil hæve afgiften) lige som vi som nævnt nu undersøger de retslige aspekter. I det hele taget er der ikke noget, der tyder på, at udfordringerne bliver mindre i det kommende år, hvor også fornyelse af overenskomsterne står på programmet. Det bliver et år, hvor DSM atter vil øve maksimal indflydelse og yde maksimal medlemsservice. På gensyn til landsmødet i Danske Slagtermestre! Leif W. Laustsen Formand Med venlig hilsen Torsten Buhl Direktør 3

To tredjedelsreglen under pres I 2006 blev der fra EU s side stillet krav om, at virksomheder, der handler en gros med fødevarer, skulle have en særlig autorisation. Da en sådan hverken var nem eller billig, blev der dog åbnet for, at nationalstaterne kunne tillade butikker at handle en gros med højest to tredjedele af omsætningen. Og med højest 2.500 kg om ugen og kun inden for en region. I den sammenhæng delte Fødevarestyrelsen, som dengang lå i det Familie- og forbrugerministeret, Danmark op i tre regioner: Jylland, Fyn og Sjælland. Denne opdeling blev noget problematisk, da fødevareminister Hans Chr. Schmidt (V) året efter i 2007 - rejste rundt i landet for at øge danskerne interesse for lokale produktioner af fødevarer under sloganet Smagen af Danmark. Derfor fik familie- og forbrugerminister Carina Christensen (K) sin fødevarestyrelse til at fjerne opdelingen, således at Danmark nu blev betragtet som én region. Sådan har det været siden, og det har fungeret godt. I foråret 2011 kom der imidlertid brev fra EU-Kommissionen til den danske stat om, at Danmark efter Kommissionens opfattelse tolker disse regler for lempeligt, og at Kommissio- derfor ville indstævne Dan- ½nen mark for EU-Domstolen, hvis reglerne ikke blev ændret. 2/ 1/ 3 3 Denne problematik har Fødevarestyrelsen, som nu atter ligger i Fødevareministeriet, rejst over for Danske Slagtermestre, som herefter har haft gode drøftelser med styrelsen om sagen. Det ligger klart, at ministeriet/staten ikke ønsker at lade sagen føre til en (princip-)retssag, men ønsker at forhandle en løsning på plads med såvel Kommissionen som Danske Slagtermestre. Vi må imidlertid se i øjnene, at den såkaldte to tredjedelsregel står for fald i den forstand, at de to tredjedele ikke kan opretholdes. Det samme gælder accepten af, at Danmark i denne sammenhæng kan betragtes som én region ligesom volumen-reglen 2.500 kg/uge næppe kan fastholdes. I det foreliggende udkast til bekendtgørelse er de to tredjedele blevet til én tredjedel, de 2.500 kg er blevet til 1.500 kg og regionen er indsnævret til en radius på 50 km. Dog kan der stadig sælges pølser samt specialprodukter i hele Danmark, dog højest 100 kg i gennemsnit pr. uge. Hvor det helt præcis lander henne, er dog i skrivende stund endnu uafklaret, bl.a. p.gr.a. regeringsskiftet. DSM vil genrejse sagen overfor den nye regering. Forringelsen af undtagelsesreglen fra autorisationskravet reduceres under alle omstændigheder lidt af, at det er blevet nemmere for detailslagtere at blive og være - autoriseret. Dette skyldes en indsats fra Danske Slagtermestres side i forbindelse med det politiske fødevareforlig fra 2010. Heri lykkedes det at få indskrevet, at der for detailslagtere med mindre engrossalg indføres en ny kategori en engrosvirksomhed med en standard frekvens på 2 i stedet for de gældende 5-7 kontrolbesøg årligt. Derved koster det væsentligt færre penge for slagterbutikker med engrossalg at være autoriseret, end det gjorde efter de regler, som gjaldt før den 1. januar 2011. Derfor er autorisation blevet et mere attraktivt alternativ for butikker med stort engrosalg. 4

Voldsomme stigninger i kontroludgifter afværget næsten Fødevarestyrelsen lagde i 2010 hele sin gebyrstruktur om, hvilket betød en forenkling af de mange gebyrordninger og førte til et mere gennemskueligt system. En del af kontrolområdet, f.eks. fødevarekontrollen, var tidligere underfinansieret, hvilket betød, at timetakster på en række områder steg Der var på kødkontrollen på slagterier, der slagter under 30.000 dyreenheder, lagt op til en stigning på 47 procent på stykprisen på de enkelte dyrearter. DSM så meget alvorligt på de foreslåede stigninger, specielt på de mindre slagtehuse, og DSM kom naturligvis med indvendinger i forhold til disse stigninger, der truede de mindre virksomheders overlevelse. DSM indgik derfor i dialog med Fødevarestyrelsens direktion, og det lykkedes således at få Fødevarestyrelsen til at ændre planer: Dels blev der oprettet en selvstændig gebyrgruppe for mindre slagtehuse, dels lykkedes det at begrænse stigningen for denne gruppe, så den ikke blev 47 procent, men kun 5 procent. Derved undgik disse virksomheder, som den eneste virksomhedstype, store stigninger på kontrolområdet. For de større slagterier igangsatte daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen en handlingsplan, der havde til formål at nedbringe virksomhedernes omkostninger til kødkontrol. Dette skete på baggrund af et stort pres fra det samlede erhverv, idet omkostningerne var kommet helt ud af kontrol, hvilket ville medføre forringet konkurrenceevne og umulige rammevilkår i forhold til udenlandske konkurrenter. Handlingsplan indeholdt blandt andet en omlægning af kødkontrollen samt, at der oprettedes en særlig afdeling for kødkontrol. Afdelingen er nu etableret med kontor i Vejle. Den har vist sig særdeles effektiv. Det er lykkedes at effektivisere kødkontrollen markant. Dette har betydet, at der generelt har været besparelser i kontrollen, hvorved de store slagteriernes omkostninger har kunnet reduceres betydeligt. De opsatte målsætninger ser ud til at blive indfriet ved årets udgang til stor gavn for erhvervets konkurrenceevne. Det har dog vist sig, at der mellemstore slagterier ikke har kunnet opnå de besvarelser på enhedsomkostningerne, der ellers var fastlagt i planen. DSM har i flere omgange forsøgt i et konstruktivt samarbejde med kødkontrollen at finde en løsningsmodel, men det har desværre vist sig, at man med de værktøjer, der er til rådighed, ikke kan komme helt i mål. DSM har derfor hen over sommeren haft en dialog med Fødevareministeriet om problemstillingen for disse virksomheder og har forslået, at der laves en anden model for de slagterier, der slagter mellem 30.000-200.000 dyr. Dette skulle have til formål at sikre, at disse virksomheders konkurrencevilkår ikke bliver væsentligt dårligere end de helt store slagteriers, når det gælder kødkontrol. DSM arbejder videre med politiske møder i Fødevareministeriet i løbet af efteråret nu under en ny regering. 5

Nye konkurrencer på dyrskuer I sommeren 2011 var Danske Slagtermestre for andet år i træk til stede med stande på dyrskuerne i Roskilde og Odense. Konceptet i 2011 var dog ændret lidt i forhold til 2010. Vi gentog kåringen af Årets grillpølse, men hvor det i 2010 var en kok i København, der kårede pølsen i Aftenshowet på DR1, var det i 2011 op til publikum at stemme om, hvilken af tre pølser, der skulle kåres. Forud var gået en udvælgelse blandt 127 indsendte pølser fra medlemmer af Danske Slagtermestre. Blandt disse udvalgte et dommerpanel med slagtermester Peter Lund, Middelfart, i spidsen tre finalister og det var disse tre, som gik videre til publikumsafstemning på de to dyrskuer. De indgik alle i den pølsesymfoni bestående af tre pølser på et spyd, som solgtes fra Danske Slagtermestres stand på skuerne. Den yderste på disse spyd, var en italiensk inspireret grillpølse fra slagtermester Dennis Karlsen, Fjordagerslagteren i Seden ved Odense. Den midterste var en ringrider-pølse fra slagtermester Marco Laursen i Højslev ved Skive. Den tredje variant var en Hertug-griller fra slagtermester Jacob Vollstedt fra Haderslev. Interessant nok var det ikke den samme pølse, der vandt i Roskilde og Odense. I Roskilde var det ringrideren fra Højslev, der fik flest stemmer, i Odense var det italieneren fra Seden. Interessen for at besøge Danske Slagtermestres stande på dyrskuerne var store og vi endte med at få helt udsolgt af pølser. Blandt de besøgende var fødevareminister Henrik Høegh (V), som lagde vejen forbi standen i Roskilde, efter at han havde talt ved den officielle åbning af dyrskuet. 6

DM for detailsslagterelever Talentudvikling var på dagsordenen, da de danske erhvervsuddannelser i dagene 27. til 29. januar 2011 for allerførste gang samlede sig om et fælles mesterskab: DM i Skills. Mesterskabet blev afviklet i Odense Congress Center med deltagelse af knap 200 deltagere fra 36 fag, heraf 13 demonstrationsfag. Mesterskabet løb over 3 dage, som for detailslagtereleverne betød, at de skulle gennem langt flere discipliner og udfordringer end tidligere, før de 3 bedst placerede i mesterskabet kunne kåres. Blandt disciplinerne var: Fremstilling af en pålægskagemand/-kone, fremstilling af 4 stk. flæskestegssandwich, fremstilling af 2 x 500 gram ens sylte, opskæring og diskpyntning, Jokeren, fremstilling af rullepølse og fremstilling af en scoremiddag. Danmarksmester 2011 blev Dagný Björk Örlygsdóttir fra Bilka i Tilst, mens anden- og tredjepladsen blev besat af Lisa Kjer fra Føtex i Viborg og Camilla Ihler Sørensen fra Bilka i Tilst. 14.500 besøgende lagde vejen forbi Odense Congress Center, og især slagterne og bagerne nød stor opmærksomhed fra de mange gæster. Odense er igen værtsby, når DM i Skills i 2012 løber af stabelen i dagene 26. til 28. januar i Odense Congress Center og igen med DM for detailslagterelever som en del af mesterskaberne. DM i Skills er et fælles danmarksmesterskab for erhvervsuddannelserne, som er etableret for at synliggøre erhvervsuddannelserne samlet som spændende og attraktive uddannelser på linje med de gymnasiale uddannelser være et udstillingsvindue for vejledningsindsatsen i folkeskolerne og unge, der står over for et uddannelsesvalg motivere og udfordre de særligt dygtige elever være en platform for at tilknytte internationale kontakter og initiativer samt være adgangsgivende til forskellige mesterskaber i international, nordisk eller europæisk sammenhæng 7

Et kortere med øget opmærksomhed Arbejdet med Foodexpo 2012 er i fuld gang Foodexpo er Danmarks største fagmesse for foodservice & catering, hotel & restaurant samt detailhandel. Messen er blevet gennemført hvert andet år siden 2004 og åbner dørene for 5. gang den 18. marts 2012 i MCH Messecenter Herning. Messen afvikles i perioden 18. til 20. marts 2012 og bliver dermed reduceret med én dag i forhold til de tidligere Foodexpo-messer. Reduktionen i messeperioden er blevet besluttet på baggrund af et stærkt ønske om en 3-dages messe fra en lang række udstillere, heriblandt DSM. Foodexpo 2012 kan se frem til øget opmærksomhed fra alle de store danske dagligvareproducenter, idet dagligvareleverandørernes forening, DLF, efter en målrettet indsats fra MCH Messecenter Herning har anbefalet sine medlemmer at støtte op om Foodexpo som Danmarks nationale fødevaremesse. Med såvel de store grossister som DLF s medlemmer repræsenteret på messen forventes det, at Foodexpo vil tiltrække rigtig mange udstillere, kunder og gæster og blive det naturlige centrum for branchen. DSM er også i 2012 repræsenteret på Foodexpo, hvor vi sammen med Ostehandlerforeningen for Danmark, Bager- og Konditormestre i Danmark og Danmarks Fiskehandlere vil promovere specialfødevarehandelen på en fælles stand og med et fælles konkurrenceområde. DSM vil traditionen tro afvikle fagkonkurrencer. Indholdet af konkurrencerne er endnu ikke endeligt fastlagt. 8

Tre tilspidsede overenskomstsager om Grundloven, sygdom og overarbejde Fødevareforbundet NNF anlagde i 2011 en voldgiftssag mod DSM om retten til erstatningsfridage for helligdage, idet NNF havde den opfattelse, at Grundlovsdag er en helligdag. Men Grundloven er trods alt ikke hellig, og NNF valgte da også at trække sagen tilbage. Sagen opstod på grund af forskellig fortolkning af paragraffen omkring Grundlovsdag i overenskomsten mellem NNF og DSM på butiksområdet. NNF mente, at Grundlovsdag burde give en erstatningsfridag ligesom helligdage, hvis en medarbejder har sin sædvanlige fridag på denne dag. Til gengæld indstævnede NNF DSM for voldgiftsretten i en anden sag. Denne sag omhandler tryghedsaftalen i industri-overenskomsten samt om, hvorvidt der er tale om en en opsigelse, når en medarbejders ansættelse automatisk ophører efter 1 års sygdom. Desuden havde NNF et krav om løn i en eventuel opsigelsesperiode. På selve dagen for retsmødet trak NNF anbringendet vedr. tryghedsaftalen tilbage, hvorefter der alene blev afsagt en dom på de øvrige anbringender. Voldgiftsretten bestemte, at automatisk ansættelsesophør efter 1 års sygdom bør sidestilles med en opsigelse, men at der ikke skal betales løn i opsigelsesperioden. DSM afventer herefter, om der kommer en ny voldgiftssag omkring anvendelsen af tryghedsaftalen ved en sådan opsigelse efter 1 års sygdom. I skrivende stund føres der en sag om overarbejde i Arbejdsretten. NNF har fremsat krav om overtidsbetaling alene i henhold til lønmodtagerens dokumentation. DSM har valgt at videreføre sagen, da den kan få stor betydning for den øvrige medlemskreds i sager omkring overarbejde og dokumentation af samme. 9

En dårlig start for Madkulturen Først hed det Måltidets Hus, så Madekspermentarium, så MadX og nu Madkulturen. Og det er endda slet ikke kommet op at stå endnu. Det var egentlig Ritt Bjerregaard (S), der som fødevareminister i Poul Nyrup Rasmussens sidste regering fik ideen, men den blev skrottet, da Anders Fogh Rasmussen (V) overtog efter Nyrup og til en begyndelsen nedlagde 104 nævn og råd m.v. heriblandt Måltidets Hus. Siden blev tanken genoplivet af fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), og nu er det sat i verden af fødevareminister Henrik Høegh (V), dog foreløbig kun som et lille sekretariat i Fødevareministeriet. I princippet er Madkulturen en selvejende institution under Fødevareministeriet, men endnu har ministeriet ikke sluppet ejerskabet. Meningen er også, at Madkulturen skal bo for sig selv i Roskilde og Hirtshals, hvor det skal indgå i et tætte samarbejder med slagteriskole og fiskerierhverv. Danske Slagtermestre har bidraget konstruktivt under tilblivelsesfasen som deltager i nogle af de arbejdsgrupper, som under ledelse af den tidligere præsident for Landbrugsraadet, Peter Gæmelke, skabte den form, som projektet blev lanceret i, men som siden er ændret i erkendelse 10 af, at ambitionerne måske ikke var helt realistiske. Madkulturen har også fået en bestyrelse. Det var Danske Slagtermestres forventning, at bestyrelsen ville afspejle institutionens kommissorium, så der bl.a. kom fokus på råvarerne og det gode håndværk. Det er imidlertid ikke tilfældet. Der er ikke udpeget en eneste repræsentant for fødevarehåndværket til bestyrelsen. Der sidder en jurist, en tømrer, en professor, en manuskriptforfatter og adskillige direktører men altså ingen med forstand på råvarerne og deres kvalitet. Ingen relevante fagfolk. Dette har Danske Slagtermestres formand, Leif Wilson Laustsen, skarpt kritiseret, både over for ministeriet og i den offentlige debat, og der har som følge deraf været afholdt gode møder med Madkulturens formand og direktør. Det er Danske Slagtermestres håb, at der på baggrund af den dialog, som således er etableret, kan udspringe et egentligt samarbejde om at få dette i grunden velmente projekt op at stå. Det fortjener det også selv om vi ikke lige har råd til at betale det par millioner kroner, som det koster at købe en bestyrelsespost i statens nye projekt til fremme af den almindelige danskers madkultur.

Kampen mod fedtafgiften Et meget væsentligt arbejdsområde for Danske Slagtermestre i foreningsåret har været den fedtafgift, som regeringen m.fl. har fået igennem Folketinget. Liberal Alliance er det eneste parti, som stemte imod fedtafgiften, så man kan måske godt sige, at det ikke er en sag, som vi har haft held med. Og dog: Det er faktisk lykkedes os at komme igennem med betydelige justeringer af afgiften i forhold til det oprindelige udspil. Det skyldes utvivlsomt, at vi fra begyndelsen anlagde en dobbeltsidet strategi: På den ene side arbejdede vi ihærdigt på at overbevise politikerne om, at afgiften i alle henseender er vanvittig og skadelig på den anden side gik vi i tæt dialog med ikke mindst SKAT om at sikre, at afgiften, hvis den alligevel kom, ville være så rimelig og håndterbar i praksis som muligt. Hvad det første angik, havde Danske Slagtermestre et godt møde med den daværende skatteminister, Troels Lund Poulsen (V), som vi mødtes med hos et af vore slagtehusmedlemmer, ligesom vi havde foretræde for Folketingets Skatteudvalg og også mødtes med ordførere separat. Samtidig indgik vi i et tæt og godt samarbejde med Bager- og Konditormestre i Danmark (BKD), Margarineforeningen og Fødevareforbundet NNF, bl.a. om nogle møder med folketingsmedlemmer og -kandidater i Fyns, Nordjyllands og Vestjyllands storkredse. Med disse politikere mødtes vi på Odense Marcipan og på slagteriet Tican i Thisted. På møderne kunne vi bl.a. vise en video med ernæringseksperten, professor, dr.med. Arne Astrup, som beskrev, at afgiften i bedstefald vil være virkningsløs på folkesundheden i værste fald skadelig, fordi den kan medføre, at man i sin kost erstatter fedt med kulhydrater. Videoen med Arne Astrup har siden kunnet ses på bl.a. Danske Slagtermestres hjemmeside. Vore møder med politikerne førte desværre ikke til, at afgiften blev opgivet men den første faktisk til væsentlige ændringer i afgiftsmodellen, ligesom de medvirkede til at hindre, at afgiften ændredes til skade for små og mellemstore virksomheder. Det samme kan siges om vore mange møder og samtaler med embedsmændene i Skatteministeriet. Blandt resultaterne heraf kan nævnes, at virksomheder kan trække 25 procent af kødets vægt fra, før man beregner afgift. På denne baggrund er der grund til at rose og takke både politikere og embedsmænd, som og det gælder begge parter har været bundet af et politisk forlig, nemlig skatteaftalen Forårspakke 2.0 fra 2009, men som altså trods alt har været lydhøre for nogle af vore argumenter. I hele forløbet har såvel Danske Slagtermestre som de nævnte andre organisationer samt Landbrug & Fødevarer ladet forstå, at vi er indstillede på at lade afgiftens lovmedholdelighed i forhold til EU-retten prøve ved domstolene. Nu har Landbrug & Fødevarer imidlertid trukket i land på det punkt. Det har Danske Slagtermestre ikke. Vi har derfor nu taget skridt til at anlægge en sådan retssag, hvor sigtet er at få sagen forelagt for EU-Domstolen. Loven om afgiften har gyldighed fra den 1. oktober 2011. / 2011 11

Pølsemagerikurser øger pølsesalget På baggrund af et stort ønske i medlemskredsen om at styrke pølsemageridelen udviklede DSM i 2010 i samarbejde med India-Dan et supplementskursus i pølsemageri. Kurset havde til formål at styrke niveauet i pølsemageri i de enkelte virksomheder og udvide deltagernes kendskab til pølsemageri. Første kursus blev afviklet den 7.-8. februar og den 7.-8. marts 2011 hos India-Dan med deltagelse af 13 mestre/mestersvende og elever. Hvert kursusafsnit blev afsluttet med en skriftlig prøve, ligesom deltagerne efter hvert kursusafsnit fik som hjemmeopgave at producere en leverpølse, en pålægspølse samt en grillpølse ud fra et selvvalgt tema. Produkterne blev indsendt til India-Dan, hvor de blev bedømt efter skala fra 1-5 bowlerhatte. Niveauet på de indsendte produkter var meget højt og resulterede i en lang række guld-, sølv- og bronzediplomer til deltagerne. India-Dan havde udsat en spændende præmie fra Bellevue Tours til den deltager, som efter de to bedømmelser samlet havde opnået flest bowlerhatte. Vinderen blev slagtermester Peter Lund fra mad med mere i Middelfart. De tilbagemeldinger, som DSM har fået fra deltagerne i kurset, har været særdeles positive, og det er især blevet fremhævet, at kurset har givet deltagerne inspiration til fremstilling af en række nye og spændende pølsemageriprodukter, som efterfølgende har betydet et løft i butikken og et øget salg af pølsemageriprodukter i almindelighed og af de nye produkter i særdeleshed. Den 11. september 2011 startede et nyt kursusforløb med 10 deltagere. De 2 kursusafsnit afvikles den 12.-13. september og 3.-4. oktober 2011. Ny DSM-tovholder på pølsemagerikurset er slagtermester Peter Lund fra Middelfart. 12

Fremgang for slagtehusene De små og mellemstore slagtehuse har også i det forgangne år samlet set oplevet en positiv udvikling i antallet af slagtninger. Det er i sig selv en bedrift, når man samtidig ser på strukturudviklingen og de øgede krav til effektivisering på baggrund af stigende omkostninger generelt i branchen f.eks. til lønomkostninger, energi og bortskaffelse af spildevand. Dette har desværre også betydet, at enkelte slagtehuse har valgt at stoppe i løbet af året. Detailhandlen samt forbrugernes adfærd og indkøbsmønster ændres med hastige skridt. Det har skabt nye muligheder for slagtehusene, men det har også betydet, at slagtehusene har været nødt til at være konstant omstillingsparate. Disse forandringer har medført, at nogle slagtehuse er begyndt at udskære og færdigpakke kød samt producere gaspakket hakkekød til detailkæderne. Nogle få slagtehuse har indtaget nye eksportmarkeder, bl.a. Kina. Desuden har mange mindre slagterhuse tilpasset deres forretningskoncepter, så de primært satser på storkøbssalg til private kunder i deres lokale områder eller lønarbejde i form af producentslagtninger. Det er således bemærkelsesværdigt, at de private slagtehuse på trods af den til tider ugunstige udvikling har formået forsat at holde fast i en positiv udvikling. 13

Nye projekter i Fødevareafdelingen I det forgangne år har der været stor aktivitet i Fødevareafdelingen. Dels blev alle hjemmemarkedsgodkendte slagterier EU-autoriserede i 2010, hvilket for nogle slagtehuse har betydet ændringer i produktionsflow samt i lokaler og bygninger. På baggrund heraf indgik DSM en aftale om en handlingsplan sammen med den daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen. Handlingsplanen havde til formål at sikre, at slagtehusene fik hævet niveauet både på det hygiejnemæssige område, men også på bygninger og indretning af lokaler. Alle handlingsplanens punkter er nu implementeret, og slagtehusene er således også på det punkt rustet til fremtiden. Derudover har DSM s fødevareafdeling taget hul på det forberedende arbejdet med en ny EU forordning om dyrevelfærd på slagterierne. Forordningen skal implementeres i lovgivningen i det kommende år. Forordningen omhandler opstaldning, slagtning, bedøvelse/aflivning af slagtedyr. DSM har sammen med Teknologisk Institut gennemført et indledende projekt, hvor formålet blandt andet har været at indsamle viden til brug for den undervisning, der skal være på de lovpligtige kurser. Fødevareafdelingen har i 2010/2011 gennemført flere projekter, hvortil der har været støtte fra både Svineafgiftsfonden, Kvægafgiftsfonden og Hesteafgiftsfonden. Projekterne har blandt andet haft til formål at styrke information, rådgivning samt vidensdeling i forhold til DSM s medlemmer. Servicen over for medlemmerne blev styrket, idet støtten fra produktionsafgiftsfondene samt projekterne gjorde det muligt at ansatte yderligere en medarbejder i fødevareafdelingen. DSM introducerede ultimo 2010 det nye ITprogram Slagteri-web, der udpeger de svinebesætninger, hvorfra der skal udtages salmonellaprøver. Desuden kan det bruges til indberetning af sygdomskoder samt oplysninger til flyttedatabasen. Systemet har haft stor succes, og er i dag implementeret på mange af DSM s slagtehuse. Systemet blev udviklet af fødevareafdelingen med assistance fra Teknologisk Institut og med økonomisk støtte fra Svineafgiftsfonden. Allerede nu er der nye ønsker til systemet, hvorfor der arbejdes på en opdateret version, der forventes klar til implementering sidst i 2011. Dette IT-projekt følger DSM s langsigtede planer om at gå mere ind på IT området for at sikre slagtehusene mere effektive og billigere IT-løsninger. Der har i årets løb været afholdt flere slagtehusmøder, hvilket har været et ønske fra slagtehusudvalget for at gøre DSM mere synlige over for medlemmerne. Temaerne har været mange, bl.a. fedtafgiften, slagteri-web samt præsentation af samarbejdspartnere. 14

I den gode smags tjeneste hvis der er råd Det har i flere år været på tale, om ikke specialfødevarehandelen med fordel kunne gå sammen om at markedsføre sig i fællesskab. Ikke med ugens tilbud eller andre konkrete ting, men som et reklamefremstød, der fremhæver det håndværk, den sagkundskab og den personlige betjening, som kendetegner slagterbutikker, ostehandlere, bagerbutikker og fiskehandlere. I 2011 fik disse tanker et konkret indhold i form af et oplæg fra konsulentfirmaet Public Sense, der har udarbejdet et konkret forslag til en fælles markedsføringskampagne under overskriften I den gode smags tjeneste. Det grundlæggende formål er at få danskerne til at købe fødevarer, som er produceret, behandlet og forarbejdet med fokus på håndværket, kvalitet og respekten fordi disse fire organisationer går ind for det traditionelle håndværk, den personlige betjening, kendskab til oprindelsen af råvaren og fokus på kvalitet. Det er tanken, at denne generelle markedsføring af specialfødevarebutikkerne skal kunne køre i flere faser, hvor der både er tale om markedsføring af specialfødevarehandelen som sådan, men også mulighed for stadig inden for konceptet - at sætte de enkelte butikstyper i fokus. På denne måde bliver der mulighed for de enkelte brancher for at markedsføre sig for egne midler, men i det fælles koncept. I etableringsfasen, hvor konceptet gøres kendt, forudsættes dog en fælles finansiering, som bl.a. omfatter honorar til en eller anden kendis. Foreløbig er der i det store og hele enighed mellem organisationerne om selve konceptet. Nu er spørgsmålet, om det kan lykkes at skaffe de ca. 3 millioner kroner, som kampagnen vil løbe op i. Udgifterne til selve oplægget er fundet i en gammel pengekasse, som organisationerne i fællesskab skabte for år tilbage i noget, som kaldes Dansk Fødevareråd, men realiseringen af projektet kræver en ny finansiering. / 2011 15

Stigende aktivitet i DSM Consult Der er forsat stigning i aktiviteterne og i de opgaver, som DSM Consult løser for medlemmerne, dvs. rådgivning, konsulenthjælp m.v. Et af de store områder er udarbejdelse af nye egenkontrolprogrammer eller revision af eksisterende programmer især for industrivirksomhederne. En række virksomheder har i dag overladt opgaver som opdatering og vedligeholdelse af egenkontrolprogrammet til DSM Consult. Dermed kan virksomheden have fuld fokus på de primære opgaver og overlade opgaverne med egenkontrol mv. til et professionelt team af medarbejdere i DSM. En anden type opgave, som DSM Consult har varetaget, er vurdering af virksomheder i forbindelse med salg. Dette gælder både DSM-medlemmer, men også ikke-medlemmer af DSM. DSM Consult er godkendt af Fødevarestyrelsen som rådgivningsfirma, der er underlagt Fødevarestyrelsens skrappe krav til kvalitet og faglighed af den rådgivning, der udføres. Dette har medført, at DSM Consult i flere tilfælde gennem året har samarbejdet med Fødevarestyrelsen og Teknologisk Institut m.fl. om at løse fødevaresikkerhedsmæssige opgaver i branchen. DSM s forventning til DSM Consult i fremtiden er en forsat stigende udvikling i aktiviteter, da mange virksomheder ønsker at outsource bl.a. den del vedr. opdatering og vedligeholdelse af egenkontrolprogram og kvalitetsstyring. 16

DSM Regnskabsservice et nyt forretningsområde Et helt nyt tiltag hos DSM, et helt nyt forretningsområde faktisk, påbegyndes pr. 1. januar 2012. Der er tale om en ny brugerbetalt ydelse, hvor Danske Slagtermestre tilbyder regnskabs- og bogføringsservice for de medlemmer, der måtte ønske det. De fleste medlemmer får i forvejen ekstern hjælp til bogføring og udarbejdelse af regnskab, formueopgørelse, selvangivelse mv. Tanken bag det nye tiltag er, at DSM med organisationens indgående branchekendskab kan levere en langt bedre ydelse, end andre er i stand til til samme pris. Der er tale om en totalløsning, dvs. vi leverer det IT som er nødvendigt; vi installerer og opsætter efter behov, f.eks. kontoplan, debitorer, kreditorer mv.; vi bogfører enten alle bilag eller i den udstrækning, det måtte ønskes; vi udarbejder månedsbalancer og kvartalsregnskaber, som gennemgås sammen med den enkelte virksomhed; vi udarbejder momsopgørelsen; vi udarbejder årsrapport, og hvor det er påkrævet, sørger vi tillige for revisorpåtegning; vi udarbejder formueopgørelse og skatteregnskab med tilhørende selvangivelse. Ud over bogføring og regnskabsudarbejdelse vil DSM også være leveringsdygtig i alle andre ydelser af økonomisk karakter, f.eks. vurderinger i forbindelse med køb og salg af virksomhed, beregninger ved nyinvesteringer, udarbejdelse af budgetter, handlingsplaner og tillige i fornødent omfang deltagelse i møder med eksterne samarbejdspartnere så som banker, kreditforeninger etc. Når man vælger DSM Regnskabsservice, skal man kun henvende sig ét sted, og man kan være sikker på fuld opmærksomhed hver gang. / 2011 17

Elektronisk egenkontrol et efterspurgt produkt Siden elektronisk egenkontrol fik sin introduktion i 2008, er der sket en rivende udvikling inden for området, og der er således ca. 300 af DSMs medlemmer, der benytter sig af dette tilbud. Som noget nyt har mange af DSMs større industrimedlemmer nu også vist interesse for systemet, og mange af disse virksomheder er allerede i gang med den elektroniske egenkontrol. Flere vil komme til i den kommende tid. I forbindelse med opstarten af den elektroniske egenkontrol tilbyder DSM konsulenthjælp i form af tilpasning af systemet til virksomheden samt undervisning af personale. Det elektroniske system er under konstant udvikling og nye faciliteter kommer løbende til. Eksempelvis kan det nævnes, at virksomhederne nu også har mulighed for at styre deres APV og arbejdsmiljø via den elektroniske platform. DSM forventer også i fremtiden en stor interesse for systemet, der i øvrigt høster en stor anerkendelse fra de offentlige myndigheder og andre organisationer i branchen. Der har i indeværende år været en opdatering af branchekoderne, så de til stadighed overholder lovgivning og løbende ændret fokus fra Fødevarestyrelsen. DSM har således udarbejdet en helt ny detailbranchekode, der er tilpasset i forhold til krav fra Fødevarestyrelsen omkring blandt andet risikovurderinger. DSM s Fødevareafdelingen har stået for udarbejdelsen af disse risikovurderinger og analyser, og dette har kunnet lade sig gøre, fordi afdelingen i en periode blev opgraderet med en ny medarbejder med specielle kompetencer inden for dette område. 18

Nye IT-systemer hos DSM I efteråret 2010 igangsatte vi et projekt, som havde til formål at optimere og effektivisere de administrative rutiner i sekretariatet i Odense. På hardwaresiden var det blevet nødvendigt at udskifte den gamle netværksserver samt installere nye og mere tidsvarende styresystemer. På den administrative side var vi nået til alt for mange begrænsninger i det gamle Navision system, hvor vi håndterede alt omkring medlemmer, økonomi, feriepenge etc. Vi var ganske enkelt nået dertil, hvor det var blevet nødvendigt at tænke ud af boksen og finde nye systemer til at løse mængden af komplekse behov, som vi i stigende grad bliver stillet overfor. Løsningen på det problem blev den nyeste version af Navision, kaldet Microsoft Dynamics Nav 2009, til varetagelse af økonomistyring og håndtering af ferieordningen. Både økonomistyringen og administrationen af Ferieordningen er blevet betydeligt forbedret i det nye system. I den generelle økonomistyring har vi automatiseret en lang række rutiner, så som rykkerproceduren for tilgodehavender, betaling af leverandører, renteberegninger, brug af interne mellemregninger, bonusudbetalinger, elektronisk håndtering af indog udbetalinger med direkte opkobling til banksystem, automatisk udligning af åbne debitor- og kreditorposter og mange andre ting. I Ferieordningen har vi ligeledes optimeret og automatiseret en lang række af opgaver, herun- der ikke mindst ved afskaffelsen af det gamle check-udskrivningssystem, som er blevet erstattet af elektronisk Nem-konto overførsel via modtagerens CPR-nr. gennem PBS/Nets. Oven på Navision har vi købt nogle moduler specielt udviklet til varetagelse af foreningsopgaver. Det vil primært sige registrering af medlemsoplysninger, en fleksibel kontingenthåndtering, som er fremtidssikret med udbygningsmuligheder samt et modul til sags- og dokumenthåndtering, hvor alle oplysninger om medlemskommunikation kan lagres i en ensartet struktur, hvilket øger overblikket betydeligt og sikrer alle medarbejdere en hurtig og nem adgang til alle data, uanset om medarbejderen sidder i huset, eller logger på systemerne fra en bærbar PC eller smartphone et sted ude i landet. Endelig har vi anskaffet et modul til at organisere kurser og møder, herunder ikke mindst det årlige landsmøde, hvor deltagerlister, de forskellige grader af deltagelse i programmet, opkrævning af deltagerbetaling, bordplaner, hotelreservation mv. kan håndteres på en nem og overskuelig måde. Alle disse nye faciliteter og tiltag er medhjælpende til at forbedre og effektivisere den måde, vi samlet set administrerer foreningen på, så der fortsat vil være kapacitet til at arbejde med nye spændende tiltag, som der heldigvis til stadighed kommer nye af. 19

Nye initiativer i mad med mere Mad med mere står i dag som en stærk slagterkæde med 42 butikker til trods for, at 4 butikker i henholdsvis Farsø, Fredericia, Odense og Haslev har set sig nødsaget til at træde ud af kæden. Dog er Slagter Bagger i Humlebæk kommet med i mad med mere som den seneste. Vi byder også Peter Slawder og Christian Primby velkommen i mad med mere. De har overtaget slagternebutikkerne i henholdsvis Skærbæk og Assentoft fra Frank Skriver og Leif Boel. Slagter Baagø i Helsingør træder ind i mad med mere den 1. februar 2012. Mad med mere står stærkt i gadebilledet over for forbrugerne i det markedsføringsmateriale, der er udarbejdet. Ikke mindst de 2 farskampagner, der blev kørt i uge 21 og 35, hvor der blev lagt vægt på friskhakket og ikke gaspakket i forhold til detailkæderne. Kampagnerne blev kørt som annoncer i lokal-aviserne. Mad med mere kører med faste kampagner hen over året i form af opskrifthæfter, hvor der primært lægges vægt på kvaliteten af det gode, danske slagterkød. I påsken havde mad med mere fokus på dansk lam med stor succes. Grillkampagnen gav selv om sommervejret var ikke med os - alligevel en hæderlig omsætning i butikkerne. Til efteråret har vi fokus på simremad med gode og spændende opskrifter bl.a. efterårsmad, som måske er ved at blive glemt af danskerne. Til jul introducerer mad med mere en nyhed, som vi har valgt at kalde Julemenu bestående af en stegt juleand, hvide og brune kartofler, den gode kraftige andesauce og rødkål med risalamande som tilvalg. Julemenuen er til 4-5 personer og vil koste kr. 595,00. Ligeledes bliver der udarbejdet et opskrifthæfte med de traditionelle juleopskrifter. Med hensyn til nytårsmenuen sidste år var der flere butikker, som syntes, at det var for dyrt i forhold til de mange andre butikker, der er begyndt at køre med nytårsmenu. Salget er for nedadgående i forhold til årene før, og vi arebejder på at få det op igen. Mad med mere har i år valgt ikke at eksponere på TV, da priserne er steget med 40 procent i forhold til sidste år. 20