En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen og tilmeldingen til ungdomsuddannelserne, særligt siden etableringen af Ungdommens Uddannelsesvejledning i 2005. Budskabet til de unge om, at det er vigtigt at tage en ungdomsuddannelse er modtaget og forstået hos både forældregruppen og hos de unge selv. Når der alligevel er grund til at se overgangsvejledningen efter i sømmene hænger det sammen med, at det fortsat ikke lykkes at få flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse og at indsatsen for de unge, der falder fra en gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse ikke altid fungerer som det sikkerhedsnet, der er behov for. De 20% af en ungdomsårgang, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse har vidt forskellige motiver til at stoppe eller ikke at komme i gang. Det er ikke en homogen gruppe, men det er en gruppe af unge som har brug for ekstra opmærksomhed. Nogle har brug for et ekstra fagligt input i dansk, matematik og engelsk før de kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Nogle har brug for afklaring før de finder en uddannelsesretning der kan tilgodese deres uddannelsesønsker og kompetencer og nogle unge har brug for at finde en stærkere social platform for deres familie- og ungdomsliv før de er i stand til at gennemføre én af de ordinære ungdomsuddannelser. Disse unge kan hverken presses eller styres hurtigere igennem uddannelsesforløbet, men samfundet kan sikre, at de tilbud de får i højere grad har en sammenhæng - med hinanden - men også med de behov de hver især har. En særlig udfordring får uddannelsesvejledningen i øjeblikket, hvor den markant stigende ungdomsarbejdsløshed også sender flere unge ufaglærte tilbage i uddannelsessystemet. En bedre overgangsvejledning skal også kunne blive bedre til at tage imod de unge, der vender tilbage, sikre at de får anerkendt deres kompetencer og at de bliver klædt på at til at vende tilbage til uddannelsessystemet. Tilbuddene i overgangsvejledningen vejledningen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal ses i en sammenhæng, hvor vejledningen og uddannelsestilbuddene er med til at udfylde de huller i sikkerhedsnettet, der er i dag. Det gælder for de unge under 18 år, men indsatserne kan i lige så høj grad komme de ældre unge til gavn. Det kræver et bedre samspil mellem ungdomsuddannelserne og de kommunale aktører. LO foreslår følgende initiativer, der kan forbedre overgangsvejledningen: 1. Et styrket fagligt fokus Den grundlæggende uddannelse skal løftes på de områder, hvor eleverne ikke har kvalifikationerne i orden, når de dukker op i ungdomsuddannelserne. Et stabilt højt fagligt niveau er en forudsætning for, at flere unge får en erhvervskompetencegivende uddannelse, og dermed kan være med til at sikre et fortsat højt uddannelsesniveau i den danske arbejds-styrke. Det er derfor vigtigt at intentionerne om en styrket faglighed
følges til dørs, ikke kun af ord, men også af økonomi, lærerkræfter og timetal. LO Flere ikke færre timer i dansk, matematik og engelsk. De kommuner, der har sat timetallet op, eksempelvis i danskundervisningen kan dokumentere effekten. Det er altså værd at starte tidligt og forebygge et dårlig fagligt niveau via et højt timetal. Tidligere sprogscreening og hurtigere indsats over for de elever, der ikke har de sproglige forudsætninger for at følge med i folkeskolen. Udvikling af alsidige metoder til fremme af indlæringen af dansk, herunder modersmålsunderstøttende undervisning. Gennem efteruddannelse at sikre, at skolerne har adgang til kvalificerede undervisere i dansk som andetsprog. Økonomisk sikring af tilbuddene i specialundervisningen. Den kommunale budgetlægning for 2010 taler sit tydelige sprog. De økonomisk trængte kommuner skærer dybt i kassen til specialundervisning samtidig med at behovet for specialundervisning har været markant stigende de seneste år. Det er nødvendigt at få de politiske ambitioner til at mødes med de økonomiske ditto. 2. Folkeskolen skal lære eleverne at møde virkeligheden En styrket sammenhæng mellem skolen og arbejdslivet kan være med til at understøtte, at eleverne får et realistisk billede af, hvad de forskellige uddannelsesretninger kan føre til. Billeder af arbejdslivet, der før i tiden blev overleveret fra forældregenerationen, har ikke den samme effekt i dag, hvor arbejdsmarkedet forandrer sig hastigt, og hvor uddannelserne er radikalt anderledes end for blot 10 år siden. Viden om arbejdstider i forskellige jobtyper, nedslidning og det fysiske arbejdsmiljø, faglige udfordringer og karriereplanlægning, omgangstonen på arbejdspladsen og den faglige identitet i jobbet er lige så vigtige oplysninger, som længden af EUDgrundforløbet og praktikpladssituationen inden for området. At lære om arbejdslivet, tale med mennesker i job og besøge arbejdspladser er en vigtig brik i at kunne forstå, hvilke job og karriere en uddannelse kan føre til, og kan derfor være med til at forhindre fejlvalg af uddannelse. En stærkere integration af vejledningstemaer i undervisningen vil være et skridt i den rigtige retning. Ikke kun for de unge, der ikke er sikre i deres valg af uddannelse, men for alle unge. Overgangen mellem de enkelte uddannelsesniveauer er jo ikke den eneste overgang, der giver problemer. Også overgangen mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet er overvældende for mange. En tidligere forventningsafstemning mellem de unge og deres fremtidige arbejds-givere ville komme alle til gavn. LO Folkeskolens obligatoriske, men timeløse fag Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering tildeles fast timetal på mellemtrinnet og fastholdes som obligatorisk på alle klassetrin. Faget prioriteres højere i uddannelsen og efteruddannelsen af lærerne. 2
Mere fleksibel 10. klasse. Der skal skabes mulighed for at 10. klasse i højere grad kan udfylde én af de manglende pladser mellem folkeskolen og de ordinære ungdomsuddannelser. LO foreslår at 10. klasse også ses som tilbud til de elever der har behov for at få tanket op på det faglige niveau, uden at have brug for den specialpædagogiske indsats, der tilbydes på produktionsskolerne. Det vil også give Ungdommens Uddannelsesvejledning bedre mulighed for at visitere frafaldne elever fra erhvervsuddannelserne tilbage til 10. klasse. Særlig støtte til etableringen af efterskoler med håndværker/faglige linjer, evt. i samarbejde med etableringen af kostafdelinger på udvalget erhvervsskoler. Det vil give flere mulighed for at snuse til fagene. Erhvervspraktik genindføres på 8. klassetrin. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) pålægges at hjælpe skolebestyrelserne med at planlægge uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, herunder at være behjælpelig med efteruddannelse af klasselærere og/eller finansiering af gæstelærerundervisning. 3. Ungdommens Uddannelsesvejledning Ungdommens Uddannelsesvejledning har siden det blev etableret stået for systematiseringen af uddannelsesvejledningen og tilmeldingen til ungdomsuddannelserne, hvilket har fået flere folkeskoleelever til at melde sig på en ungdomsuddannelse. I takt med at denne praksis har forplantet sig er der sket et skifte i de politiske ønsker til UU-centrene. 95%-målsætningen har tydeliggjort problemerne med at få den sidste femtedel af eleverne igennem uddannelsessystemet og UUcentrene er blevet pålagt at fokusere deres indsats på de svageste unge, samtidig med at gruppen af unge UU-centrene skal rådgive er udvidet til de -25-årige. For at få maskerne i overgangsvejledningens sikkerhedsnet til at virke efter hensigten er det imidlertid nødvendigt at Ungdommens Uddannelsesvejledning kommer til at spille en mere synlig og offensiv rolle. LO Det kommunale samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og de andre rådgivninger i socialforvaltningen og Jobcentret skal styrkes. Sammenhængen mellem uddannelse, bolig- og familieforhold og arbejdsmarked skal styrkes til gavn for den enkelte unge. UU-centrene matcher i højere grad et regionaliseret arbejdsmarked og ungdomsuddannelsestilbuddene end Jobcentrene, der er kommunale, så LO vil modsætte sig at UU-centrene lægges ind under Jobcentrene. Arbejdsgiver og arbejdstagerorganisationerne knyttes tættere til UUcentrene for at sikre kendskab til det lokale arbejdsmarked og samarbejde om eksempelvis praktikpladser til Egu-eleverne. Færre mursten mere opsøgende arbejde. At få den svageste gruppe af unge i gang med en uddannelse kræver mere en tilbuddet om 3
uddannelsesplanlægning og mentorstøtte. UU-centrene må specialisere sig i at lave opsøgende arbejde blandt gruppen af unge, der ikke selv opsøger centrene. Det kræver efteruddannelse af vejlederne eller ansættelse af nye stillingsprofiler. De gode takter skal fastholdes. Stigningen i antallet af unge, der tilmelder sig og starter på en ungdomsuddannelse må ikke smides over bord. Vejledningen af folkeskolens ældste klasser og tilmeldingen til ungdomsuddannelserne skal fastholdes som en kerneopgave for UUcentrene. De gode erfaringer med at Ungdommens Uddannelsesvejledning tilbyder forældrekurser til forældrene i folkeskolens ældste klasser skal udvikles til også at omfatte forældre der ikke har tradition for at deltage i børnenes skolegang. Det er en kendt sag, at forældrenes ambitioner og forestillinger om ungdomsuddannelserne spiller en meget stor rolle, sammenlignet med deres faktiske kendskab til uddannelserne. Derfor er der brug for at vejlederne også er opsøgende over for denne gruppe af forældre, der også har det svageste kendskab til de danske uddannelses- og arbejdsmarked. Ungdommens Uddannelsesvejlednings rolle som koordinator af overgangsvejledningen bør indbefatte styringen af mentorordninger på tværs af uddannelsestilbud og niveauer, koordinering af praktikpladssøgning til Egu-elever, hvor opgaven ikke er placeret på produktionsskolen, visitation og revisitation til de ordinære ungdomsuddannelsestilbud, de kommunale uddannelsestilbud og folkeskolen (10. klasse). 4. De kommunale uddannelsestilbud De kommunale uddannelsestilbud er små tilbud i det store billede, som ungdomsuddannelserne udgør og adskiller sig fra de øvrige ved, i høj grad at være forberedende uddannelser. Der er dog behov for at tilbuddene forbedres og at der gøres plads til flere unge i de kommunale uddannelsestilbud, hvis vi skal gøre os ønske om at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. At mange kommuner først så småt er begyndt at udbyde erhvervsgrunduddannelsen skal ikke forhindre at der insisteres på at få etableret de 3.000 egu-pladser, der er forudsætningen for at 95%-målet kan realiseres. LO Samarbejdet mellem erhvervsuddannelserne, UU-centrene og folkeskolerne om en fremrykket kompetencevurdering af de mest udsatte, potentielle EUD-elever etableres. En større anvendelse af 10. klasse, Egu, TAMU eller produktionsskole for at kvalificere de svage unge er målet. Styrket samarbejde mellem erhvervsuddannelserne, Egu og produktionsskolerne. Et mere smidigt samarbejde mellem de tre uddannelsesformer, særligt om EUD-grundforløbet er nødvendigt. Der må indføres et fælles taksameter for grundforløbet, for at komme de uhensigtsmæssige barrierer mellem produktionsskoler og 4
erhvervsuddannelser til livs og der må skabes mulighed for fælles vejlednings- og mentorordninger på tværs af uddannelsesordningerne. Kapaciteten skal følge med og kvaliteten skal sikres. Produktionsskolerne er fyldte og vi vil stå med et stadig stigende kapacitetsproblem hen over efteråret. Både praktikpladsmanglen og den generelt stigende ungdomsarbejdsløshed gør produktionsskolerne eftertragtede. Det nytter dog ikke bare at fylde flere elever ind i produktionsskolerne, der skal bevare deres særegenhed ved at kunne yde en specialpædagogisk indsats over for de elever, der har det behov. Hvis kvaliteten skal sikres må det overvejes at genåbne nogle af de lukkede produktionsskoler eller bygge til/ud på de eksisterende. Viften af tilbud skal slås ud. De unge, der mere har brug for faglig opkvalificering og afklaring end en specialpædagogisk indsats skal have bedre tilbud. Der eksisterer allerede mange muligheder i erhvervsgrunduddannelsen (Egu) for at sammensætte individuelle forløb, da Egu en bl.a. også åbner mulighed for at tage daghøjskoleforløb, VUC-fag og højskole. Disse tilbud skal bruges. Offentlige og private arbejdsgivere skal have hjælp fra UU-centrene til at spotte jobs med uddannelsesperspektiv. Unge uden uddannelse, der starter i ufaglærte jobs skal også have tilbud om at få lavet en uddannelsessplan for, hvordan deres job kan indgå i et uddannelsesforløb, f.eks gennem en Egu. 5