Strategi for en tværgående ungeindsats

Transkript

1 Ringsted Kommune Arbejdsmarkedscenter Nørregade 100 Tlf Arbejdsmarkeds-, skole- og børnecenter Strategi for en tværgående ungeindsats

2 Indhold Resumé... 1 Strategiske pejlemærker for ungeindsatsen... 2 Arbejdsmarkedscentrets målgrupper fordelt på mål og indsats... 3 Bilag til den tværgående ungestrategi Overordnede mål for ungeindsatsen Målgrupper for ungeindsatsen på beskæftigelsesområdet Udfordringer for unge i Ringsted... 7 Offentlig forsørgelse... 7 Uddannelse... 9 Indsatsen Resultater af indsatsen Resumé Ringsted Kommune har gennem de seneste 5 år haft et stærkt fokus på job og uddannelsessituationen for kommunens unge, og indsatsen er begyndt at vise gode resultater med faldende ungeledighed og en stigende tilgang til uddannelse. Denne udvikling ønsker kommunen nu at styrke yderligere ved at fastsætte en styrket tværgående indsats, som skal styrke børns trivsel og læring, sammenkæde vejledning og tilbud til unge allerede fra udskolingen i klasse samt styrke samarbejdet mellem børne- skole- og arbejdsmarkedscenter samt ungdommens uddannelsesvejledning for de unge, som har behov for en ekstra indsats for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Indsatsen styres via fastsatte strategiske pejlemærker og fastsatte mål for de enkelte målgrupper af unge for det kommende år. Målene vil blive fulgt op efter årets udgang. 1

3 Strategiske pejlemærker for ungeindsatsen Ringsted Kommune ønsker at styrke de unges mulighed for at skabe en uafhængig og velfungerende tilværelse. Herunder er det kommunens ansvar at sikre, at alle fagområder omkring børn og unge samarbejder om at sikre børn og unge et godt alment, fagligt og personligt fundament for så vidt muligt at gennemføre en kompetencegivende uddannelse og opnå selvforsørgelse. Derfor skal der ske en samlet indsats på tværs af de områder, som hver især arbejder med børn og unge, så der kan skabes et kontinuerligt forløb fra børnenes skolegang til de unges uddannelses- og erhvervsvalg. I forlængelse af Børne- og ungepolitikken og Beskæftigelsespolitik er strategien for ungeindsatsen at sikre overgangen fra udskoling til uddannelse og job med selvforsørgelse for alle kommunens unge. Herunder er fastsat følgende pejlemærker: Børns læring og trivsel i skoler og daginstitutioner skal styrkes via et tværfagligt samarbejde, som også inddrager forældrene. Indsatsen for unge mellem år følger beskæftigelsesindsatsens overordnede strategi for udslusning til ordinær uddannelse. Ledige unge med kompetencegivende uddannelse skal have hjælp til at komme ind på arbejdsmarkedet via jobnære tilbud og formidling til job. Der etableres et EUD 10 forløb for unge med under karakteren 02 i dansk og matematik efter 9. kl. afgangseksamen i en koordineret indsats mellem UU, ungeenheden og ZBC. Uddannelsesgraden for unge øges via en helhedsorienteret tværgående indsats i kommunen og i UU. De unges vej til uddannelse styrkes via en individuel visitation med tilbud om et personligt, socialt, og eller alment kompetenceløft, som bidrager til at den unge kan træffe et realistisk uddannelsesvalg og kan fastholdes i sit uddannelsesforløb. Indsatsen differentieres ud fra de unges uddannelsesparathed og personlige ressourcer og kan spænde fra uddannelsespålæg med mentorstøtte til ordinære uddannelser, erhvervsgrunduddannelse og særligt tilrettelagt uddannelse for unge med særlige behov (EGU og STU). Der er skærpet fokus på visitation til STU og EGU for at optimere de unges kompetencer til et niveau, der så vidt muligt matcher arbejdsmarkedets behov. De unge screenes for ordblindhed og læse-, skrive-, regnevanskeligheder og tilbydes uddannelsesforberedende undervisning med henblik på indslusning på en ordinær uddannelse. Der er forstærket fokus på at udvikle samarbejdet med uddannelsesstederne omkring fastholdelse af unge i uddannelsessystemet, f.eks. ved frafald på grund af manglende praktikplads. Personlig støtte kan gives i form af misbrugsrådgivning, mentorstøtte, samt bo- og familiestøtte. Der udarbejdes en strategi til sikring af en bedre overgang til uddannelse og job for anbragte børn. Der samarbejdes med kriminalforsorgen via en udslusningskoordinator for at sikre indsatte unge den bedst mulige indslusning til civilsamfundet efter afsoning. 2

4 Arbejdsmarkedscentrets målgrupper fordelt på mål og indsats Målgruppe Mål dec Niveau 2014 Enhed Indsats Ministermål 2015 om unge: Flere unge skal have en uddannelse. Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse vil samlet falde med 20 pct. fra december 2013 til december Juli 2013: 718 personer, (Andel af befolkning: 12,2%) Ungeenhed/ Jobcenter Se nedenstående punkter. Unge ledige med kompetencegivende uddannelse år Uddannelsesparate år Ledighed nærmer sig niveau med generel ledighed Andelen af unge uddannelsesparate fuldtidspersoner stiger med 10 pct. frem til december 2015 Okt.2014: år: 7,1 % (Generel ledighed: 4,5 %) 115 fuldtidspersoner i oktober 2014 Jobcenter Tidlig forebyggende indsats med tilbud privat løntilskud efter 6 måneders ledighed Jobrotation Motivation til at udvide geografisk- og branchemæssigt søgefelt Ungeenhed Studieforberedende forløb på VUC i Slagelse Nytteindsats i offentlig virksomhed Virksomhedspraktik Brobygning på ZBC Studieforberedende forløb på VUC i Slagelse P10: Kommunens vejlednings- og afklaringsforløb Vejlednings- og afklaringsforløb hos privat leverandør Mentor Opfølgningssamtaler Løntilskud Test af læse-, skrive- og regnefærdigheder Forberedende voksen- (FVU) eller ordblindeundervisning Aktivitetsparate med behov for længere forløb frem til ordinær uddannelse år. Andelen af unge, som er aktivitetsparate fuldtidspersoner falder med 10 pct. frem december fuldtidspersoner i oktober 2014 Ungeenhed Træning, vejledning og afklaring hos intern eller privat aktør Ordblinde- eller forberedende undervisning hos VUC eller AOF Virksomhedspraktik Sociale- eller sundhedsfremmende forløb efter behov: livsstilssamtaler, fysisk træning, rådgivning Test for læse-, skrive- og regnefærdigheder (obligatorisk for ufaglærte) FVU undervisning Brobygning på ZBC Mentor Koordinerende sagsbehandler Opfølgningssamtaler Ressourceforløb STU 3

5 Unge mellem år (servicelovens børne- og unge-paragraffer) Unge mellem år (servicelovens voksenparagraffer) 2. Udskoling fra klasse Kvalitativt mål: At fastholde et godt og differentieret efterværn for anbragte unge med det formål at optimere deres muligheder for at gennemføre uddannelse og komme i job Fokus på kvalitet i sagsbehandlingen, men der kan ikke fastsættes målbare mål på området. Målsætningen for udskolingsklasser måles ved tilmelding til ungdomsuddannelse pr. marts Senest med udgangen af 2015 er der udviklet uddannelsesparathedsgørende forløb for ikkeuddannelsesparate elever i 8. og 9. klasse. Antallet af uddannelsesparate elever ved udskolingen stiger 5 % fra marts 2015 marts Alle børn fra klasse Ungeenhed Særskilt indsats i forhold til den konkrete sag ift. en familie eller alene for den pågældende unge Hvis den unge modtager en offentlig forsørgelse, er den unge omfattet af den relevante beskæftigelsesrettede indsats. Ungdommens uddannelsesvejledning (UU) Forældrekurser til alle forældre i 8. og 9. klasse v. UU (fortsættes efter forsøg i 2014) Kollektiv vejledning til alle elever (UU)Særlige forløb på 8. årgang ift. begrebet uddannelsesparathed udvikles (UU og skolen) Tæt samarbejde med SSP UU deltager i tilrettelæggelse af UJ-undervisningen samt eventuelt gennemførelsen for alle elever fra klasse. Særlige vejledningsforløb for ikke-uddannelsesparate elever i samarbejde mellem UU, skolen, ungdomsskolen og eventuelt andre aktører, fx produktionshøjskolen Tæt samarbejde med Ungeenhedens ungerådgivere for unge med sociale udfordringer (UU som bindeled) Udvikling af intensive vejledningsforløb og vejledningsaktiviteter UU-screening af unge ift. ordblindhed i de tilfælde, hvor det ikke er gjort i forvejen (ny lovgivning, som træder i kraft januar 2015). UU sikrer overlevering af fokuselever til ungdomsuddannelserne (fx til ansøgning om SP-støtte) 2. Udskolingen fra klasse Antallet af elever, som vælger erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse stiger til 27 % fra marts 2014 marts Antallet af uddannelsesparate elever ved udskolingen stiger 5 % fra marts 2015 marts Skole- og daginstitutions området PAF/SAF (systemisk analyse og forandringer): Kvalitativ målsætning: øget læring og trivsel hos alle gennem styrket kvalitet i den almene pædagogiske og didaktiske praksis, med henblik på hurtige og succesfulde forandringer, der sætter sig spor i børnenes læringsprogression, udvikling og trivsel. 100 % af eleverne begynder på en kompetencegivende ungdomsuddannelse eller en anden relevant uddannelsesaktivitet. 95 % af eleverne gennemfører en kompetencegivende ungdomsuddannelse. PAF/SAF PAF-dagtilbud, PAF-skole, SAF-Sundhed, SAF-rådgiver, er en systematisk og systemisk funderet tilgang til at analysere fastlåste relationer og positioner (børn i mistrivsel og børn med ringe læringsprogression) Opstart af pilotprojekt på skoleområdet i efteråret Dernæst udrulning på dagtilbudsområdet, i sundhedstjenesten og i børne- og familierådgivningen i løbet af 4

6 EUD10 90 % af eleverne afslutter EUD10 med minimumskarakter 02 i dansk og matematik TOPI: Kvalitative målsætninger: a) Styrket kvalitet i den tidlige opsporing - Sikkert blik for tidlige trivsels- og læringsudfordringer - Tidlig og hurtig indsats b) Styrket kvalitet i det tværfaglige forebyggende og foregribende samarbejde både i fht. konkrete udfordringer og generelle udfordringer De næste 3 år følges effekterne af indsatsen. Baseline-måling foretages i foråret Når denne er foretaget opstilles kvantitative mål for indsatsen. (Erfaringer fra anden kommune viser at modellen sikrer opsporing 1.5 år tidligere i et barns liv (0-6 års området)). TOPI Ringsted tidlig opsporing og trivsel PAF/SAF knytter sig tæt sammen med en tværfaglig organisering samt en tidlig opsporing og indsats ved mistanke om mistrivsel, bl.a. gennem trivselsvurderinger tre gange årligt på hele 0-16 årsområdet, hvor en tværfaglig samarbejds- og mødestruktur med forældrene som aktive og uundværlige samarbejdspartnere anvendes som model. Den tidlige opsporing sikrer hurtig indsats på risikofaktorer og barrierer for uddannelsesparathed hos alle børn og unge inden de forplanter sig som et problem. Sammenhæng mellem trivsel og fremmøde behandles eksplicit i en samlet handlingsplan baseret på både trivselsvurderingerne og uddannelsesparathedsvurderingerne på 8. klasses niveau. Første trivselsmålinger foretages i sommeren EUD10 Ny erhvervsrettet 10. klasselinje, der forbereder eleverne til erhvervsuddannelser. Målgruppen er elever, som kommer fra 9. klasse, og som ikke kan optages direkte på et hovedområde eller er uafklarede i forhold til valg af hovedområde. 5

7 Bilag til den tværgående ungestrategi Baggrundsdata om situationen for unge på beskæftigelsesområdet Overordnede mål for ungeindsatsen Beskæftigelsesindsatsens kerneopgave ift. ungeindsatsen er at bidrage til, at unge får en erhvervskompetencegivende uddannelse og efterfølgende bliver selvforsørgende. Mål for alle unge fra år er således en proces i 2 trin: 1. Erhvervskompetencegivende uddannelse 2. Selvforsørgelse Som led i indsatsen for selvforsørgelse har beskæftigelsesministeren fastsat et mål for 2014 om, at flere unge skal have en uddannelse. Herunder skal jobcentrene sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Byrådet har i overensstemmelse med ministerens mål fastsat følgende overordnede målsætning i Beskæftigelsesplan 2015: Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for, at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. Ringsted Kommune har herunder fastsat et lokalt mål som understøtning af indsatsen for at få flere unge i uddannelse og begrænse antallet af offentligt forsørgede unge: Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse vil samlet falde med 20 pct. fra december 2013 til december Målgrupper for ungeindsatsen på beskæftigelsesområdet I henhold til beskæftigelsesloven omfatter indsatsen 3 kategorier af unge uden kompetencegivende uddannelse: 1. Åbenlyst uddannelsesparate: Ingen behov for vejledning/afklaring 2. Uddannelsesparate: Behov for en forberedende (motivation, vejledning/afklaring, opkvalificering) indsats, varende op til 1 år 3. Aktivitetsparate: Behov for uddannelsesafklarende og -understøttende indsats aktiviteter og tilbud, før de er klar til at gennemføre en uddannelse over 1 år. 6

8 Indsatsen i ungeenheden omfatter desuden 2 målgrupper efter serviceloven, som har behov for ikke-beskæftigelsesrettede tilbud: 4. Unge mellem år (samt evt. efterværn til 23 år) med behov for støtte efter servicelovens børne- og ungeparagraffer, f.eks. anbringelser 5. Unge mellem år med behov for støtte efter servicelovens voksenparagraffer, f.eks. botilbud Derudover omfatter indsatsen et tværgående fokus på: 6. Unge i udskolingen fra klasse med behov for opmærksomhed og indsats udover ordinær folkeskoleundervisning og som vurderes ikkeuddannelsesparate ved vurderingen i 8 klasse. Udfordringer for unge i Ringsted Offentlig forsørgelse Siden 2012 har der været et stigende antal ledige kontanthjælpsmodtagere i Ringsted, og denne stigning i ledigheden har i særlig grad ramt unge under 30 år. Den høje ledighed er dels en konsekvens af, at der er en del ufaglærte unge, som ikke har kvalifikationer til de eksisterende jobåbninger og dels, at en del unge har uddannet sig inden for brancher, som har været ramt af faldende beskæftigelse fra Samtidig er antallet af borgere med en ungdomseller kompetencegivende uddannelse ifølge tal fra Danmarks Statistik faldet fra ca i 2012 til knap i Efter kontanthjælpsreformen blev indført i 2014 er der sket et fald i antallet af unge på offentlig forsørgelse. I juli 2013 var i alt 437 unge på kontanthjælp, mens der i juli 2014 er i alt 335 (29+296) på hhv. kontanthjælp og uddannelseshjælp. Det er et fald på 102 personer eller 25,6 pct. for unge på kontanthjælp. Unge dagpengemodtagere har haft et fald på 5,8 pct. i perioden. Ringsted har haft det største fald i antallet af unge på offentlig forsørgelse, men 12,2 pct. at kommunens unge er fortsat på offentlig forsørgelse, mens kun 9 pct. af de unge er på offentlig forsørgelse i Østdanmark som helhed. Figuren nedenfor viser antallet af unge på offentlige ydelser i Ringsted, klyngen af sammenlignelige kommuner og Østdanmark. Juli Bemærk, at i 2014 har uddannelseshjælp afløst kontanthjælp for unge uden kompetencegivende uddannelse, hvilket betyder, at statistikken for omfatter begge begreber. 7

9 Unge under 30 år fordelt på ydelse: Kilde: Beskæftigelsesregionen, Statusoverblik Ringsted juli 2014 Det viser sig, at det er vigtigt for unge at være i job eller uddannelse fremfor på kontanthjælp, når de fylder 18 år. Figuren nedenfor viser, at unge, der debuterer sent på kontanthjælp, dvs. efter se er fyldt 18 år, i højere grad kommer i job eller uddannelse, end de unge, der får kontanthjælp allerede som 18- årige. Af de unge 23 årige, der var på kontanthjælp, da de fyldte 18 år, er 35 pct. fortsat offentligt forsørgede 5 år efter, mens kun 15 pct. af de unge, der først fik kontanthjælp efter det fyldte 18 år, er fortsat på offentlig forsørgelse. Se figuren nedenfor, som også sammenligner Ringsted og Østdanmark: 8

10 Andelen af aktuelt 23-årige, fordelt på tidlig kontanthjælp(18 år) eller kontanthjælp efter det 18. år Unge på kontanthjælp Procent som 18-årige Ringsted Østdanmark Unge uden tidlig kontanthjælpsdebut Ringsted Østdanmark Procent Job/ selvforsørgelse Uddannelse Offentlig forsørgelse Kilde: Mploy, juni 2014 Der er således et behov for en særlig indsats for de unge, der debuterer tidligt på kontanthjælp, for at undgå, at de kommer i langvarig offentlig forsørgelse. Uddannelse En høj andel af unge i Ringsted har ingen uddannelse, dvs. at de hverken har en gennemført eller igangværende erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er ikke muligt at få nye tal for de unges uddannelsesaktivitet, men en opgørelse på baggrund af tal fra oktober 2012 viser, at i alt 70 pct. at Ringsted unge var i gang med en uddannelse, hvilket er lidt under andelen i Østdanmark. Se figuren nedenfor: 9

11 De årige fordelt efter uddannelsesstatus i Ringsted og Østdanmark, oktober Procent Procent 100% 100% 90% % Ufaglærte i job mv. 80% 70% 60% 50% 40% % 70% 60% 50% 40% Ufaglærte på anden off. fors. Ufaglærte på kontanthjælp Under uddannelse 30% 30% 20% 10% % 10% Uddannede 0% 0% Ringsted Østdanmark Kilde: Mploy, juni 2014 Der er dog de sidste par år sket en stigning i søgningen til uddannelsessystemet i Ringsted. Ifølge Ungdommens Uddannelsesvejledning, er der fra juni 2013 til juni 2014 sket et lille fald i antallet af årige i uddannelse, mens antallet af årige og årige, der er i gang med eller har gennemført uddannelse er steget. Undervisningsministeriets Profilmodelfigur 2014 for Ringsted viser ligeledes, at den politiske målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, er nået i 2012 for piger, men dog ikke for drenge. Derimod ses det, at udviklingen for drenge viser en nedadgående tendens fra Dette betyder, at der skal være et særligt fokus på af unge drenge i udskolingen og i indsatsen for vejledning og fastholdelse i uddannelserne. Se figur nedenfor: 10

12 Undervisningsministeriets Profilmodelfigur 2012 for Ringsted Kilde: Undervisningsministeriets Profilmodel 2012 Der imidlertid også et stigende frafald på uddannelserne, og særligt unge på offentlig forsørgelse har vist sig at have et højt frafald. Der kan være meget forskellige årsager til frafaldet: Nogle unge kan have svært ved at leve op til de faglige krav på uddannelsen problemer med at læse, stave og regne, indlæringsvanskeligheder mv. En del unge har midlertidige psykiske eller fysiske problemer, herunder f.eks. sygdom, kriser i familie eller samliv, depression mv. Nogle unge trives ikke i uddannelsesmiljøet Nogle unge opgiver uddannelsen, fordi de ikke kan finde en praktikplads UU har opgjort frafaldsprocenten for erhvervsuddannelserne i Ringsted Kommune i Erfaringen viser, at frafaldsprocenten for unge på erhvervsuddannelse stiger frem til 2-3 år efter gennemført 9. og 10. klasse og stabiliseres herefter på omkring 50 pct. Se figuren nedenfor: 11

13 Frafaldsprocent for udskolingsårgange i Ringsted Kommune Udskolingsårgang 9. /10. Tilmelding til EUD Fra udskoling til Frafald fra EUD pr Frafaldsprocent Pr , , , , , ,6 Kilde: UU-statistik fra UNOung. Alle tal er trukket pr Forudsætninger for data for frafaldsprocenten: Søgningen gælder for unge, som stadig har bopæl i Ringsted kommune. Tallene er pr Det betyder, at en ung, som gik ud af 9. eller 10. klasse i 2009, kan have flere tilmeldinger og frafald. Frafaldsprocenten er beregnet på registreret frafald pr for alle årgange. UU har indledt et tættere samarbejde med den lokale erhvervsskole ZBC i forhold til elever, som er frafaldstruede, således at en UU-vejleder er til stede på ZBC en dag om ugen, hvor de unge kan få råd og vejledning. Desuden underretter ungdomsuddannelsesinstitutionerne UU om elever, som er frafaldstruede, hvorefter UU kontakter den unge. Det skal samtidig bemærkes, at et registreret frafald fra en EUD også kan skyldes regulært skoleskift til anden uddannelse. Frafaldstallene viser, at der er behov for at styrke den professionelle uddannelsesvejledning, og vejledningsreformen lægger netop op til, at Jobcentret kan opprioritere denne indsats ved at indgå aftale med UU om at levere vejledning som tilkøb til UU s lovbestemte vejledning. Indsatsen Ungeindsatsens formål på tværs i kommunens centre er at sikre, at alle unge i Ringsted får det nødvendige almene grundlag til at gennemføre en ungdomsog kompetencegivende uddannelse, så de har de rette kvalifikationer til at få en varig tilknytning til arbejdsmarkedet ud fra deres individuelle ønsker, forudsætninger og kompetencer. Metoden til at opnå dette er en samlet helhedsorienteret strategi på tværs af kommunen, som kan stoppe fødekilderne til offentlig forsørgelse og derved forebygge, at de unge overhovedet får behov for en beskæftigelsesrettet indsats. Hertil vil indsatsen for trivsel og læring for alle børn, være et væsentligt bidrag til, at alle børn får en tryg opvækst med gode muligheder for læring. 12

14 I et samarbejde mellem skole- og arbejdsmarkedscentret er det hensigten at sikre, at alle unge gennemfører folkeskolen på et almenfagligt niveau, som giver mulighed for at gennemføre en ungdoms- og erhvervskompetencegivende uddannelse, som kvalificerer de unge til at komme ind på arbejdsmarkedet. Med erhvervsskolereformen er det fremover et krav, at unge skal have opnået en karakter på 2 for at blive optaget på en erhvervsuddannelse. Dette kræver et særligt fokus på unge, som forlader folkeskolen uden et tilstrækkeligt fagligt niveau til at blive optaget på- og gennemføre en ungdomsuddannelse. Med folkeskolereformen og vejledningsreformen har forældre til uddannelsesparate elever fremover fået et større ansvar for at støtte og hjælpe deres børn til valg af ungdomsuddannelse. Alle elever vil stadig modtage kollektiv vejledning af UU, men den individuelle vejledning og gruppevejledning er forbeholdt ikkeuddannelsesparate elever. Uddannelsesparate elever i klasse og deres forældre har selv ansvar for at tilmelde til ungdomsuddannelse. Disse forældre kan derfor deltage i et forældrevejledningskursus via UU. For ikke-uddannelsesparate børn og unge i udskolingen er en kvalificeret uddannelsesvejledning afgørende, så der undgås frafald og slip i uddannelsen. Den fremtidige strategi for UU skal derfor have særligt fokus på denne målgruppe. Ikke-uddannelsesparate elever tilbydes derfor udover den kollektive vejledning til alle, også individuel og gruppevejledning, særlige vejledningsaktiviteter, samt hjælp til tilmelding til ungdomsuddannelse. Der forventes i fremtiden at være et underskud af arbejdskraft med erhvervsuddannelser og Ringsted kommune har mange virksomheder i brancher, som beskæftiger faglærte. Samtidig er der en høj andel af unge i kommunen, som med den rette støtte og adgang til praktikpladser vil kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Imidlertid er der kun få lokale erhvervsuddannelser, og mange unge søger derfor udenfor kommunen for at gennemføre et erhvervsuddannelsesforløb. Et større udvalg af lokale erhvervsuddannelser vil skabe større rummelighed i det lokale uddannelsesmiljø og bidrage til at motivere flere især udsatte unge, til at søge og fastholde et uddannelsesforløb. Resultater af indsatsen Med kontanthjælpsreformens ikrafttrædelse i januar 2014 blev indsatsen tilrettelagt ud fra nye målgrupper og målet om uddannelse til alle. Før 2014 var målet i beskæftigelsesindsatsen først og fremmest job, også til ufaglærte unge. Resultaterne af indsatsen i 2014 er endnu ikke dannet. De månedlige ledighedstal viser dog, at unges ledighed er faldet betydeligt fra 2013 til 2014 (se s. 8). Der er udarbejdet flowanalyser af ledige ufaglærte unge, som viser hvad der er sket med 277 unge ledige ufaglærte i løbet af dels perioden fra oktober 2010 marts 2012 og dels i perioden oktober 2012 til maj Flowanalyserne viser, at andelen af unge, der går i uddannelse er steget markant fra den første opgørelse i marts 2012 til den seneste opgørelse i maj Desuden ses det, at antallet af ledige i målgruppen er steget fra den første opgørelse i 2010 til den seneste opgørelse i 2012, idet ledigheden netop var stigende i disse år. Det er derfor særlig positivt, at såvel andelen af unge i selvforsørgelse som i uddannelse er steget i den seneste opgørelse. Se 2 figurer nedenfor: 13

15 Flowanalyse for perioden oktober 2010 til marts 2012 Ikke faglærte Ringsted 277 (100%) Ledige Ikke faglærte oktober (50,2%) Off. fors. hele perioden 36 (13%) 19 (6,9%) Selvforsørget 115 (41,5%) Uddannelse 32 (11,6%) Off. fors. 47 (17%) 27 (9,7%) 1 (0,4%) Uddannelse 23 (8,3%) Selvforsørget 2 (0,7%) Off. fors. 10 (3,6%) 11 (4%) 8 (2,9%) Selvf. 5 (1,8%) Off. 8 (2,9%) Selvf. 18 (6,5%) Udd. 2 (0,7%) Off. 1 (0,4%) Udd. 0 (0%) Selvf. 2 (0,7%) Udd. 0 (0%) Status marts 2012: Selvforsørget 56 (20,2%) Off. forsørget 187 (67,5%) Uddannelse 34 (12,3%) Kilde: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, Rambøll april 2013 Kilde: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, Rambøll oktober