Bedre veje til en ungdomsuddannelse
|
|
- Elias Pedersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uddannelsesforbundet takker for muligheden for at bidrage til ekspertgruppens arbejde. Uddannelsesforbundet finder, at løsningerne for den berørte målgruppe skal tage udgangspunkt i den enkelte unges situation, og tilgangen til den unge skal være helhedsorienteret. Der er tale om sårbare unge, der typisk mangler basale faglige færdigheder og basale sociale kompetencer, som mistrives og har lavt selvværd, og for hvem der er stor fare for frafald i uddannelsesforløbet og fare for ikke at blive en del af arbejdsmarkedet. Den unge har brug for tydelig og stabil voksenkontakt og skal bl.a. tilbydes vejledning, som er let tilgængelig og for nogles vedkommende en mentor, der følger den unge gennem hele uddannelsesforløbet. Vejledere og undervisere bør have de relevante faglige og pædagogiske kompetencer, og herunder også socialpædagogiske. Der er behov for at fastholde bredden i viften af tilbud til de unge, da disses behov er meget forskellige og fordrer forskellige pædagogiske miljøer for at blive adresseret. Men der er behov for en organisatorisk uddannelsesramme, så man kan bygge et uddannelsesforløb for den unge bestående af forskellige uddannelseselementer. Uformelle uddannelser som folkeoplysning og daghøjskoler bør medtænkes i udvalgets arbejde. Netop disse rummer en række specifikke kompetencer og erfaringer ift. at motivere og styrke unge, der er lidt længere fra både uddannelse og arbejdsmarked. Den unge skal have en individuel uddannelsesplan, og planen skal vedrøre helheden af og sammenhængen i den unges uddannelse, samt for nogles vedkommende også dele af den unges liv uden for skolen. En del af de unge vil have brug for understøttende aktiviteter som lektiehjælp, fritidstilbud og evt. bolig. Samtidig bør holdfællesskab og ungemiljø medtænkes. Disse unge har behov for en base sammen med andre unge. Der er en række barrierer for udvikling og styrkelse af de relevante institutioners samarbejde (institutionernes økonomi og styring, institutionernes manglende kendskab til hinandens kernekompetencer og pædagogiske tilgange til de unge, og de unges forskellige forsørgelsesgrundlag). Barriererne modarbejder en helhedsorienteret tilgang til den unge og et helhedsorienteret, overskueligt og trygt uddannelsesforløb for den unge og bør fjernes. Uddannelsesforbundets mere uddybende bemærkninger i forhold til de 3 temaer, som ekspertgruppen skal komme med anbefalinger til, følger nedenfor. (Elementer fra ekspertgruppens kommissorie er indrammet).
2 1. Fokusering af tilbuddene i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse Der findes i dag mange forberedende tilbud, hvor der er overlap i både målgrupper, lovgivningsmæssige rammevilkår, herunder fx: indhold og formål. Ekspertgruppen skal som led i arbejdet derfor bl.a. belyse institutionernes lovgivningsmæssige rammevilkår, herunder fx: Hvordan tilbuddene kan fokuseres og målrettes, så de i højere grad matcher de grupper af unge, som har et reelt behov for forberedende undervisning. Målgruppen er som nævnt ovenfor sårbar, evt. bærere af en negativ social arv og har en svag uddannelsesbaggrund med manglende faglige færdigheder efter grundskolen, færdigheder som er basale i forhold til uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning. En del af målgruppen har anden etnisk baggrund end dansk, og de har ofte et svagt dansksprogligt fundament. Den unge skal tilbydes vejledning samt en voksenkontakt, som er gennemgående for den unge gennem hele forløbet. Denne kontaktperson kan komme fra UU eller fra uddannelsesinstitutionen afhængigt af, hvad der er bedst for den unge. Den unge skal have en individuel uddannelsesplan, der tager afsæt i den unges faglige, personlige og sociale historie og situation; jævnfør ovenstående to dotter. Uddannelsesplanen skal være helhedsorienteret, og hvis den unge har behov for det tilbyde aktiviteter, der rækker ud over undervisningen og i et vist omfang tager hånd om den unges hele liv, fx lektiehjælp og fritidsaktiviteter. Den unge skal opnå og opleve det nødvendige løft mht. basale faglige færdigheder, men den pædagogiske tilgang skal være dels anvendelsesorienteret og dels socialpædagogisk. Planen skal skabe overskuelighed i uddannelsens sammensætning og opbygning. Struktur og rammer er faktorer, der giver den unge ro samt et tilhørsforhold til uddannelse. En uddannelsesplan kan f.eks. indeholde forløb/supplerende undervisning, der på forskellig vis skal afklare den unge med hensyn til uddannelsesvalg og forberede til en traditionel ungdomsuddannelse, Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse eller EGU/KUU. På en produktionsskole, med en praksisbaseret tilgang til uddannelse På en daghøjskole, hvis den unge har brug for et længere helhedsorienteret afklaringsog vejledningsforløb. På en ungdomsskole både hvis den unge er under 18 år og mellem år og har brug for at få styrket såvel sociale færdigheder som dansk, matematik eller andre fag. (Ungdomsskolens heltidstilbud bør fremover være en skal-bestemmelse for kommunerne, således at tilbuddet er tilgængeligt for unge i samtlige kommuner) På et VUC, der tilbyder et voksenpædagogisk miljø, hvor man kan tilegne sig formelle almene kvalifikationer i dansk, regning eller matematik. På en sprogskole, hvis den unge har brug for intensiv dansk som andetsprogsundervisning. Side 2
3 Hvordan tilbuddenes indbyrdes sammenhæng kan styrkes. Den nuværende palet af uddannelsestilbud synes tilstrækkelig og varieret, men der bør etableres en fælles organisatorisk ramme, inden for hvilken de enkelte uddannelser kan samarbejde. Den skal give mulighed for at kombinere forskellige uddannelser og undervisningstilbud, så de tilsammen imødegår den unges samlede behov. Den organisatoriske ramme skal sikre, at der ikke er styrings- eller finansieringsmæssige barrierer for institutionssamarbejde under forløbet. Rammen skal desuden sikre, at de unge i et uddannelsesforløb sammensat af forskellige uddannelseselementer får samme ydelser gennem hele forløbet, så de unges fastholdelse i uddannelse ikke ødelægges af forskellige ydelsesmønstre. Uddannelser der tages i henhold til den organisatoriske ramme skal taxameterfinansieres, og udløse SU samt med et supplerende tillæg for den del undervisningen, der er produktionsbasseret. Hvilken rolle vejledningsindsatsen spiller ift. korrekt visitation til og valg af ungdomsuddannelse. Går man uden for den lige uddannelsesvej, fremstår mulighederne ekstraordinært uoverskuelige, ikke mindst for de (familier) der ikke er fortrolige med uddannelsessystemet. Det skal gøres lettere at navigere også uden for den direkte vej. Der er en indbygget udfordring i at få gjort mulighederne ved individuelt tilrettelagte uddannelsesforløb overskuelige. Vejledningsindsatsen i grundskolen samt let tilgængelig vejledning uden for grundskoleregi er derfor meget vigtig, så netop målgruppen og dens familier nås. Erhvervsrettede og praksisbaserede uddannelsestilbud skal synliggøres i grundskolen, og vejlederne skal have den nødvendige viden om og kendskab til disse uddannelsestilbud. Professionalisering af vejledere er vigtig. Herigennem sikres en ensartethed og tilstrækkelig viden og metodisk kunnen til at kunne give unge overblik og dermed nedbringe omvalg og fravalg. Tværinstitutionel vejledning ved en gennemgående mentor med kendskab til den unges udfordringer og problemer er nyttig for de målgrupper, som her er i fokus. Vejledere, der er let tilgængelige/placeret fysisk tæt på de unge, er et must for målgruppen. Endvidere har en stor del af disse unge brug for løbende vejledning og støtte til at håndtere livet i bredere forstand. Mentorordninger med gennemgående mentorer og vejledere ved uddannelsesskift (f.eks. fra produktionsskole til EUD), hvor de unge bliver fulgt og støttet hele vejen, bør tilbydes. Særligt for unge, der er allergiske over for pædagogisk funderede vejledningsindsatser, er vejledning ved unge med street-status et godt tilbud. Endvidere skal man være opmærksom på, at forældre, kontaktpersoner, sociale myndigheder mv. ofte er nødvendige medspillere og støttepersoner under uddannelsesforløbet. Side 3
4 2. Styrket kvalitet af tilbuddene i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse I forlængelse af spor 1 skal der udarbejdes anbefalinger til, hvordan selve indholdet af tilbuddene kan styrkes, så de unges sociale og faglige kompetencer og dermed sandsynlighed for beskæftigelse eller uddannelse styrkes via faglig profession i tilbuddene. Det skal i den forbindelse bl.a. ses nærmere på, hvordan tilbuddenes faglige indhold og de undervisningsmæssige metoder kan styrkes, herunder om best pracitice for nogle institutioner på dette felt kan udbredes. Samtidig skal det undersøges, hvordan der kan skabes klare rammer for opfølgning på effekt og kvalitet. Dette spor skal derfor bl.a. belyse følgende: Hvordan det faglige indhold af tilbuddene kan styrkes og strømlines til at matche de unges faglige og sociale behov. Hvordan der kan sikres øget faglig progression og trivsel for den enkelte via tilbuddene. Hvordan de undervisningsmæssige og pædagogiske metoder bedst kan tilrettelægges, så de understøtter elevernes indlæring, herunder også muligheder for, at flere former for pædagogik skal i spil i de forskellige tilbud. En del i målgruppen kan med karakterkravet til EUD havne i en uddannelsesmæssig blindgyde. De unge, som ikke er i stand til eller forventes at blive i stand til at honorere karakterkravene eller de alternative optagelsesmuligheder, skal være sikret mulighed for at tage en praksisbaseret ungdomsuddannelse. Mange unge i målgruppen er ude af stand til at være 23 timer i skole ugentligt, som er grænsen for at modtage SU, og udfordres derfor på forsørgelsesgrundlaget, hvilket i sig selv udgør en barriere. Desuden medregnes eksempelvis ordblindeundervisning ikke i de 23 timer. Beskæftigelsesperspektivet skal ikke undervurderes. Mange, blandt andet i gruppen af 2- sprogede drenge, har ofte entydigt beskæftigelse i sigte og betragter uddannelse som et nødvendigt onde for eventuelt at få et arbejde. Arbejdsmarkedsperspektivet skal synliggøres i uddannelsen. Arbejdsgiverne bør påtage sig et betydeligt større ansvar, hvis KUU og EGU skal kunne fremstå og fungere som erhvervsorienterede beskæftigelsesrettede uddannelser. Unge i praksisbaserede uddannelser (EGU, KUU) skal omfattes af en reel uddannelsesgaranti, sådan at der er adgang til praktikpladser. Det betyder bl.a., at arbejdsgivere må påtage sig den del af uddannelsesansvaret, som vedrører praktikpladser. En omlægning af AUB kan blive en nødvendighed. Den geografiske nærhed af uddannelserne har betydning for mange unge, og især for denne målgruppe. Derfor er det nødvendigt at medtænke spredning af såvel forforløb som EUDgrundforløb og herunder geografisk sammenhæng mellem g1 og g2 på EUD. Der bør skabes mulighed for længere g1-forløb på EUD suppleret med mentorordninger og lektiehjælp på grundfag, så der bliver bedre tid til at kunne imødekomme overgangskravene. Eud skal kunne tages som eud24/7 jf. Uddannelsesforbundets forslag om mulighed for at bo i tilknytning til skolen under uddannelsen - a la højskole/efterskole med voksne tilknyttet 24 timer. Side 4
5 Der bør gives mulighed for dispensation til flere end 3 uddannelsesforsøg på g2. Kombinationer mellem formel og uformel uddannelse, hvor sociale færdigheder, valgkompetencer og robusthed styrkes, har vist sig at bringe mange unge videre. Sektoransvarsloven skal revideres, for så vidt angår specialpædagogiske hjælpemidler og bistand, således at der gives reel adgang til specialhjælpemidler, og så den unge ikke ved skift af uddannelse skal ansøge om f.eks. IT-rygsæk for ordblinde hos enten kommune eller SU-styrelse afhængig af uddannelse. Hvordan der kan skabes klare rammer for opfølgning på effekt og kvalitet af/i de enkelte tilbud. De opstillede mål skal være anvendelige på skolerne, og målene skal være realistiske i forhold til målgruppen. Det er nødvendigt at medtænke, hvor længe det tager at få en given ung videre og i mål. Realistiske mål for en del af målgruppen kan være at begrænse hashmisbrug til weekender, få etableret normal døgnrytme og i øvrigt blive mødestabil og samtidig nå op på et pensum svarende til klasses niveau. Den overordnede målsætning for målgruppen er, at de opnår selvtillid og robusthed samt både faglige, sociale og personlige kompetencer, og at de dermed samlet får retning på deres liv og uddannelsesforløb. Det er således væsentligt, at der udvikles parametre, som vil være i stand til at måle den enkelte unges progression både personligt, socialt og uddannelsesmæssigt. 3. Bedre incitamentsstrukturer og ansvarsfordeling ifm. de unges uddannelsesforløb Hvordan der kan sikres øget brug af tværinstitutionelt samarbejde samt tværgående samarbejde og ressourceanvendelse. Hvordan der kan sikres en klar ansvars- og rollefordeling blandt de involverede aktører på området (uddannelsesinstitutionerne såvel som kommunerne) ift. at få den unge succesfuldt videre i uddannelsessystemet, herunder særligt at skabe hensigtsmæssige incitamentsstruturer imellem institutionerne. Hvordan finansieringsfordelingen kan understøtte visiteringen af eleverne til tilbuddene. Hvordan der kan skabes hensigtsmæssige incitamentsstrukturer, hvad angår elevernes forsørgelsesgrundlag. Hvordan der bedst kan følges op på de unges uddannelsesforløb. Det er i dag formelt set muligt at indgå i forskellige former for institutionssamarbejder. Det er f.eks. muligt at etablere kombinerede forløb af daghøjskoleundervisning og VUC, og der eksisterer egentlige kombinationsforløb mellem erhvervsskoler og produktionsskoler. Alligevel er formelle institutionssamarbejder stadig mere undtagelsen end reglen. Side 5
6 Institutionerne er reelt i konkurrence med hinanden om de unge på grund af taxameterstyring af uddannelserne. Dette betyder bl.a. tab af taxameter, uden at udgifterne nødvendigvis forsvinder, hvis en institution køber pladser på andre uddannelsesinstitutioner. Denne overordnede økonomiske styring udgør en barriere i sig selv. En særlig udfordring ift. de uddannelsesforløb, der retter sig mod målgrupperne, er, at hverken det styrings- eller forvaltningsmæssige ansvar for området uddannelsesforforløb er entydigt placeret. Udfordringen findes såvel på statsligt - som på kommunalt plan, hvor en indsats kan havne dels i stat og dels kommune og i kommunen f.eks. kan havne mellem en undervisnings-, en beskæftigelses- og en socialforvaltning. Der er på den ene side behov for robuste strukturer f.eks. i form af selvstændig lovgivning for de enkelte uddannelsesformer med deres respektive kernekompetencer, og på den anden side behov for nedbrydning af (strukturelle) barrierer så grundlaget for samarbejde mellem instanser og institutioner forbedres og styrkes. Kassetænkningen som følge af forskellige finansieringsformer udgør en ekstraordinær uhensigtsmæssig barriere for den unges uddannelsesmuligheder. Der er behov for, at uddannelserne finansieres af den samme kilde. Der bør udvikles konkrete modeller for forpligtende institutionssamarbejder samt samarbejde med UU. Herunder bør der ses på støttekompetencer/-funktioner, hvor der eksisterer et særligt problem, da de ofte ikke kan overleveres fra en instans til en anden. Det er nødvendigt med samarbejdsstrukturer på tværs af instanser og institutioner. Et statsligt samarbejdstaxameter kunne være en del af løsningen. Væsentlige barrierer for at udvikle samarbejdet er o Institutionernes økonomi og styring. o Institutionerne kender ikke hinandens kernekompetencer. o Den helhedsorienterede tilgang til de svage unge er ikke tilstrækkelig forankret, udviklet og koordineret på institutionerne, bl.a. samarbejdet til UU, de sociale myndigheder, forældre, fritidssektoren og lignende. o myter om hinandens forskellige pædagogiske og didaktiske tilgange til de unge. o De unges forskellige forsørgelsesgrundlag Uddannelsesforbundet står selvfølgeligt til rådighed over for udvalget, hvis udvalget har behov for yderligere. Med venlig hilsen Hanne Pontoppidan Formand for Uddannelsesforbundet Side 6
Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle. Produktionsskoleforeningen Marts 2014
Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle Produktionsskoleforeningen Marts 2014 Styrkelse af produktionsskolerne For unge der ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde
Læs mereOverblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne
Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål
Læs mereKombineret ungdomsuddannelse - oplæg
Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg PKRI/17-06-2014 Disposition Indledning Lovgrundlaget Den kommunale synsvinkel: mål for opgaveløsningen o Forberede til EGU og derefter EUD o Erhvervstræning med henblik
Læs mereBedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Juni 2015 Afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelse Undervisningsministeriet
Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Juni 2015 Afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelse Undervisningsministeriet Indhold Afsæt for reformen, mål og overordnede initiativer Nedslagspunkter: Optagelse
Læs mereBedre veje til en ungdomsuddannelse - Stefan Hermann ekspertudvalgets konklusioner, februar 2017
Bedre veje til en ungdomsuddannelse - Stefan Hermann ekspertudvalgets konklusioner, februar 2017 Oplæg for Børne- og skoleudvalget den 6. marts 2017 Direktør Per B. Christensen, direktør Næstved Kommune
Læs mereNotat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen
Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen Adgangskrav til erhvervsuddannelserne I Næstved Kommune var der i skoleåret 2013/2014 39 elever, der ved 9. klasses
Læs mereReformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015
Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Uddannelse og Arbejdsmarked den fælles opgave fra barn til beskæftigelse Dagtilbud
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne
BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereUngestrategi 2015-17. Uddannelse og beskæftigelse til alle unge i Aalborg Kommune
Ungestrategi 2015-17 Uddannelse og beskæftigelse til alle unge i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Forord 5 2 Strategiens opbygning vejen i arbejdet 6 3 Fælles værdigrundlag for og i arbejdet med
Læs merePolitik for unges uddannelse og job
Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start
Læs mere1. Ansvar og redskaber til kommunerne
6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,
Læs mereDerudover bør der findes en løsning så kvaliteten i uddannelsen kan fastholdes trods evt. frafald.
ÅRSRAPPORT 2015 Årsrapport! Kombineret UngdomsUddannelse Vestsjælland etablerede sig, implementerede og pågyndte drift med første hold elever på Kombineret UngdomsUddannelse med uddannelsesstart 3. august
Læs mereMogens Kragh Andersen. Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 22-01-12
Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 22-01-12 Region Syddanmarks Uddannelsesstrategi Regionsrådet har vedtaget Region Syddanmarks uddannelsesstrategi 2012-15,
Læs mereHvad kan jobcentret tilbyde unge med( særlige behov) udfordringer ud over ledighed.
Hvad kan jobcentret tilbyde unge med( særlige behov) udfordringer ud over ledighed. Jobcentret skal som udgangspunkt hjælpe unge ledige til at komme i selvforsørgelse via uddannelse. Dette gøres gennem
Læs mereDansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.
2SO JYHGUIUHPU\NNHWNRPSHWHQFHYXUGHULQJSn HUKYHUYVXGGDQQHOVHUQH %DJJUXQG Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.
Læs mereBilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning
Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 KORT BESKRIVELSE AF OPGAVEN... 3 1.2 FORMÅL MED OPGAVEN... 4 1.3 BAGGRUND... 4 1.4 MÅLGRUPPE FOR OPGAVEN...
Læs mereProduktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse
Vejle, den 4. april 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014
Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 01-08-2013 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har
Læs mereEn styrket og sammenhængende overgangsvejledning
En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen
Læs mereBemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov. lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning
1 2 Bemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning (FVU) etc. Med henblik på at styrke indsatsen for at
Læs mereVedr.: Høring om Forslag til Lov om forberedende grunduddannelse (FGU)
Henrik Lindegaard Undervisningsministeriet Dato 19.02.2018 Initialer HAL Vedr.: Høring om Forslag til Lov om forberedende grunduddannelse (FGU) Overordnet er det Uddannelsesforbundets indtryk at lovforslaget
Læs mereFase II Bedre veje til ungdomsuddannelser. - Regeringens reformudspil: Tro på dig selv det gør vi
Fase II Bedre veje til ungdomsuddannelser - Regeringens reformudspil: Program for orienteringsmødet: 9.30 ankomst og kaffe 10.00 til ca. 12.00 Status efter Regeringens udspil Ca. 12.00 til 12.45: Sandwich,
Læs mereAktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet
VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,
Læs mereGør fleksuddannelsen mere fleksibel
Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget
Læs mereAftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:
Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5. november 2009) Aftale om flerårsaftale
Læs mereForslag om EUD10 Aarhus
Forslag om EUD10 Aarhus 12. maj 2015 Erhvervsskolernes forslag til EUD10 i Aarhus Kommune /aku Erhvervsskolerne i Aarhus foreslår, at den erhvervsrettede linje i 10. klasse - EUD10 - fra skoleåret 2016
Læs mereBilag til styrelsesvedtægten
Bilag til styrelsesvedtægten Fritidsundervisningen Ungdomsklubber Dagundervisningen 10. klasse Dagundervisningen Heltidsundervisning (UP) Dagundervisningen Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) Dagundervisningen
Læs mereÅrsrapport for. Kombineret Ungdomsuddannelse Nordsjælland Vest
Årsrapport for Kombineret Ungdomsuddannelse Nordsjælland Vest 2015 Institutionsoplysninger Tovholderinstitution: PFFU Produktionsskolen Frederikssund Foruddannelsescenter Forstander: Ole Lindved Sværke
Læs mereEud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014
Eud-reformen og produktionsskolerne Vissenbjerg 9. december 2014 Stig Nielsen Kontor for Vejledning og Overgange 3392 5450 stnie1@uvm.dk Side 1 Produktionsskolernes styrkede rolle Side 2 Aftale om: Bedre
Læs mereForslag til fornyelse, ændringer i lovgrundlag og finansiering mv.
Forslag til fornyelse, ændringer i lovgrundlag og finansiering mv. Ca. 35.000 personer tog hf-undervisning på VUC i kursusåret 2006/07 Mellem 35.000 og 45.000 unge og voksne følger hvert år hf-undervisning
Læs mereVejledning til alle borgere
Vejledning til alle borgere Formål Formålet med papiret Vejledning til alle borgere er dels at sætte fokus på de problemstillinger, der knytter sig til vejledningsordningerne og strukturen og dels at udpege
Læs mereHF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at
Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,
Læs mereFremtidens kommunale 10. klasse
2019-05-23 Fremtidens kommunale 10. klasse forslag fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers (DEG) interesse for 10. klasse bunder i et ønske om, at de unge vælger ungdomsuddannelse
Læs mereStatus og videre perspektiver for arbejdet i ekspertgruppen
Status og videre perspektiver for arbejdet i ekspertgruppen v / Stefan Hermann, formand for Uddannelsesforbundet Bedre overgange til ungdomsuddannelser Torsdag den 13. oktober 2016, 14.45-15.45, Fællessalen
Læs mereEvaluering (aktiviteter, effekt, forankring)
Initiativ Evaluering (aktiviteter, effekt, forankring) Personale Angiv antallet af ledere, lærere eller øvrigt personale, som har været i berøring med indsatserne. Elever Angiv antallet af elever, som
Læs mereBeslutningsoplæg Forslag til organisering af ungdomsuddannelse til unge med særlige behov
Beslutningsoplæg Forslag til organisering af ungdomsuddannelse til unge med særlige behov Udmøntning af Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov - et samarbejde mellem Frederikshavn og Hjørring
Læs mereSammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne
Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport
Læs mereInformation til unge og deres forældre om STU (Særlig tilrettelagt uddannelse)
Information til unge og deres forældre om STU (Særlig tilrettelagt uddannelse) Folketinget har pr. 1. juni 2007 vedtaget Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (L564). Loven giver kommunerne
Læs mereUnges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde
Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Mette Pless og Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning LLD, Danmarks Pædagogiske
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereStatus på Hjørring Kommunes ungeindsats 2015 Bilag, AU, 13. april 2015
Hjørring Kommune Arbejdsmarkedsforvaltningen Afd.: Initialer: Adm. & Service RCT NOTATARK Hjørring, april 2015 Status på Hjørring Kommunes ungeindsats 2015 Bilag, AU, 13. april 2015 Tilbud til de uddannelsesparate
Læs mereOpsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008
Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008 Tidspunkt: 8. dec. 13.00-15.30 Sted: mødelokale 240 i Rådmandshaven Deltagere: Berit, Bjørn, Charlotte, Ditte, Hannah, Inger, Jette, Lis, Morten,
Læs mereEkspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse Uddannelseslederne 21. september på Hindsgavl Ekspertgruppen Marianne Simonsen Noemi Katznelson Stefan Hermann Jesper H. Arkil Else Sommer Gert Møller
Læs mereEgu - Årsmøde januar 2016
Egu - Årsmøde 12. 13. januar 2016 Stig Nielsen Stig.Nielsen@uvm.dk Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Kontor for Forberedende Uddannelsestilbud og Almen Efteruddannelse Side 1 Nyt fra ministeriet
Læs mereFremtidens muligheder for unge med handicap. - Gør #fgu en forskel?
Fremtidens muligheder for unge med handicap - Gør #fgu en forskel? Regeringens reformudspil: Tro på dig selv det gør vi Ny Forberedende Grunduddannelse (FGU) Målgruppe: alle unge under 25, som ikke er
Læs mereflere unge i uddannelse
flere unge i uddannelse Indhold Uddannelse efter grundskolen er på mange måder afgørende for, hvordan man klarer sig senere i livet. Uddannelse er nemlig en vigtig faktor i forhold til at bryde den negative
Læs mereUDDANNELSESAFDELINGENS ORGANISERING, MENNESKER & MÅL
UDDANNELSESAFDELINGENS ORGANISERING, MENNESKER & MÅL DET VIL VI Vores mål er, at den enkelte elev bliver bedre til at agere normalt i situationer og sammenhænge, hvor det giver problemer, når eleven ikke
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 54.00.00-P05-3-14 Dato:11.8.2014
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 54.00.00-P05-3-14 Dato:11.8.2014 Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) i Horsens Kommune Formålet med UPV Undersøgelser viser, at personer
Læs mereHåndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.
10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal
Læs mereUddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 281 Offentligt Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne - set med praktikernes øjne Nørre Farimagsgade 15 1364 København
Læs mereUngepolitik i Odsherred Kommune
Ungepolitik i Odsherred Kommune Maj 2008 1 Politiske målsætninger De Politiske udvalg har på baggrund af drøftelser formuleret følgende krav og rammer for den kommunale indsats, der skal understøtte at
Læs mereTema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014
Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde Møde i Erhvervs, Vækst, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen
Læs mereEVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS
EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen
Læs mereForsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen
Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det
Læs mereEt godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015
HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen
Læs mereLokal undervisningsplan for den merkantile indgang på Djurslands Erhvervsskoler - sommer 08
Lokal undervisningsplan for den merkantile indgang på Djurslands Erhvervsskoler - sommer 08 Djurslands Erhvervsskoler (DJES) er en kombinationsskole, og udbyder derfor både tekniske og merkantile uddannelser.
Læs mereReferat af møde den 21. oktober 2014 med Jobcenter Vordingborg vedr. visitation af unge på uddannelseshjælp
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 22. Oktober 2014 J.nr.: 2014-0031189 /MGR Referat af møde den 21. oktober 2014 med Jobcenter Vordingborg vedr. visitation af unge på uddannelseshjælp Mødedeltagere:
Læs mereØget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Februar 2016
Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Februar 2016 Integration på arbejdsmarkedet er en helt central del af integrationen i det danske samfund. En forstærket indsats for flygtninge og familiesammenførte
Læs mereEMU Klassen på Erhvervsskolen.
EMU Klassen på Erhvervsskolen. På Søbæk inkluderes ekskluderede børn og unge Erhvervs modning & Udviklings forløb. Vi visiterer Unge henvist fra Jobcenter efter Lov om aktiv beskæftigelse 32 Unge henvist
Læs mereKoordineret Ungeindsats med fokus på: - Ny vej til uddannelse - Samspil mellem jobcenter og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)
1 Beskæftigelsespolitisk konference 20. april 2009 Beskæftigelsesrådet Nordjylland Koordineret Ungeindsats med fokus på: - Ny vej til uddannelse - Samspil mellem jobcenter og Ungdommens Uddannelsesvejledning
Læs mereBedre overgange til ungdomsuddannelser. - Ekspertgruppens anbefalinger
Bedre overgange til ungdomsuddannelser - Ekspertgruppens anbefalinger Ekspertgruppens anbefalinger NY MÅLSÆTNING EN KOMMUNAL UNGEINDSATS NY FORBEREDENDE UDDANNELSE KAPACITETSOPBYGNING OG OPFØLGNING En
Læs mereSagsnr.: 113.161.021 GVU. En vejledning til Uddannelsesbogen. Undervisningsministeriet. Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser
GVU En vejledning til Uddannelsesbogen Undervisningsministeriet Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser April 2006 1 Indledning Denne vejledning er udarbejdet med reference til Undervisningsministeriets
Læs mereIndsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013
Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016. Jobcenter Jammerbugt
Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Jammerbugt 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Overordnede fokusområder i Jammerbugt Kommune... 4 Rammevilkår for indsatserne... 5 Fokusområderne... 7 Ungeindsats...
Læs mereStrategi for en tværgående ungeindsats
Ringsted Kommune Arbejdsmarkedscenter Nørregade 100 Tlf. 57624000 2015 Arbejdsmarkeds-, skole- og børnecenter Strategi for en tværgående ungeindsats Indhold Resumé... 1 Strategiske pejlemærker for ungeindsatsen...
Læs mereProjekt Unge godt på vej
Ansøgning til Det lokale Beskæftigelsesråd i Norddjurs Projekt Unge godt på vej Baggrund for projektet Det er et uddannelsesmæssigt mål for regeringen at 95% af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse
Læs mereTemadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job
Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job Disposition 1. De inaktive unge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2016 2. Hvem er de unge ledige? Center for Ungdomsforskning, 2011 3. Indsatser på folkeskoleområdet
Læs mereFOREBYGGELSE AF HASHRYGNING HOS UDDANNELSESSØGENDE UNGE
Uddannelsesforum og samarbejdspartneres aftale vedrørende FOREBYGGELSE AF HASHRYGNING HOS UDDANNELSESSØGENDE UNGE Jævnlig hashrygning svækker unges muligheder for uddannelse og fremtidige karriere. Det
Læs mereBudgetreguleringen udmøntes fortrinsvist ved reduktion af tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner,
Aftale mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af negativ budgetregulering
Læs mereCenter for Beskæftigelse & Omsorg. Faxe Sociale Udviklingscenter. STU uddannelsen. maj 2013
Center for Beskæftigelse & Omsorg Faxe Sociale Udviklingscenter STU uddannelsen maj 2013 1 Indledning og formålserklæring... 3 Målgruppe... 3 Lovgrundlag... 4 Et lokalt tilbud om STU... 4 Afklaringsforløb...
Læs mereWorkshop 5: Et tilbud om kombineret ungdomsuddannelse
Workshop 5: Et tilbud om kombineret ungdomsuddannelse Forhistorie Fri Ungdomsuddannelse Fleksuddannelse Kombineret Ungdomsuddannelse Et Danmark, der står sammen Til unge, der ikke har forudsætninger for
Læs mereKL Uddannelsestræf 2015 De ikke-uddannelsesparate
KL Uddannelsestræf 2015 De ikke-uddannelsesparate Københavns Kommunes Ungdomsskole Om ungdomsskolens 8+9. klasse - et (blandt flere) tilbud for unge der ikke går den lige vej Afdelingsleder Rai Ajufo Souschef
Læs mereAnalyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014
Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014 Det fremgår af Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative
Læs mereKvalitetsstandard for ressourceforløb
Kvalitetsstandard for ressourceforløb Introduktion Den 1. januar 2013 trådte reformen af førtidspension og fleksjob i kraft. Reformen har medført store ændringer i arbejdet med komplekse sager. Ud fra
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Undervisningsministeriet Indførelse af socialt taxameter og øget geografisk tilskud 6. oktober 2014 Det fremgår
Læs mereKUU hverdag og praksis: Aktuelle uddannelsespolitiske initiativer Aarhus den 19. april 2016, ved chefkonsulent Per Bredholt Frederiksen
KUU hverdag og praksis: Aktuelle uddannelsespolitiske initiativer Aarhus den 19. april 2016, ved chefkonsulent Per Bredholt Frederiksen 21-04-2016 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side
Læs merePolitisk handleplan for det tværsektorielle samarbejde om Ungdomsuddannelse til alle i Holstebro Kommune
November 2009 Politisk handleplan for det tværsektorielle samarbejde om Ungdomsuddannelse til alle i Holstebro Kommune Holstebro Kommune har i perioden 2007-2009 deltaget i modelkommuneprojektet Ungdomsuddannelse
Læs mereR A P P O R T. Aktiveringstilbud til unge. Udarbejdet af Politisk Administrativt Sekretariat, april 2016.
R A P P O R T Aktiveringstilbud til unge Udarbejdet af Politisk Administrativt Sekretariat, april 2016. A K T I V E R I N G S T I L B U D T I L U N G E S i d e 2 1. Indledning... 3 2. Beskæftigelse...
Læs mereEtnisk Erhvervsfremme 2010 2013
Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -
Læs mereBeskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt Folketinget Beskæftigelsesudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 25. marts 2015 Kontor:
Læs mereForberedende grunduddannelse FGU-reformen. - En del af en sammenhængende kommunal ungeindsats
Forberedende grunduddannelse FGU-reformen - En del af en sammenhængende kommunal ungeindsats Dagsorden Baggrund FGUs struktur, formål og målgruppe Kommunens økonomiske ansvar Oprettelse af bestyrelse Oprettelse
Læs mereMatematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen
Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens
Læs mereUddannelsesforbundet. EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015. v/gitte B. Larsen.
Uddannelsesforbundet EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015 v/gitte B. Larsen referat Gitte opridsede, at den 1. august 2015 træder den nye eud-reform i kraft.
Læs mereUUO Tolderlundsvej 3, 3. sal Tlf. 65 51 51 20 Mail: uuo@odense.dk www.uuo.dk RESULTATKONTRAT 2015 UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING ODENSE OG OMEGN
UUO Tolderlundsvej 3, 3. sal Tlf. 65 51 51 20 Mail: uuo@odense.dk www.uuo.dk RESULTATKONTRAT 2015 UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING ODENSE OG OMEGN INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold 1. Overordnet rammer og mål
Læs mereVoksenlærling - er det dig?
Voksenlærling - er det dig? A-kassen Fremtiden er faglært Indhold Voksenlærling... 3 Fakta om at blive voksenlærling... 4 Din løn... 4 Find en virksomhed... 5 Skoleuddannelsen... 5 Guide til arbejdsgiver,
Læs mereUdfordringer for de forskellige grupper på arbejdsmarkedet set med kommunale briller v/direktør Karin Holland
Udfordringer for de forskellige grupper på arbejdsmarkedet set med kommunale briller v/direktør Karin Holland På kanten af arbejdsmarkedet - Konference 2. december 2009 1 Overordnede udfordringer Horsens
Læs mereØget kendskab til erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedet i grundskolen.
Øget kendskab til erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedet i grundskolen. Unges kendskab til muligheder i erhvervsuddannelser er begrænsede. Der er derfor behov for at styrke indsatsen mod at øge kendskabet
Læs mereSpørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse
Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse Nummereringerne svarer til afsnit i ansøgningsmateriale/slides. 1.1: Hvis der ikke er indgået bindende aftaler med bidragsydere til undervisningen
Læs mereSent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse
Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse Samarbejdsprojekt mellem Fastholdelseskaravanen, UU Viborg, Viborg Ungdomsskole og Mercantec August/December 2012 Projekt- Sent ankomne
Læs mere1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.
1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og VUC Syd Christian d. X s vej 39 6100 Haderslev www.vucsyd.dk 2. Formål Et partnerskab mellem Aabenraa
Læs mereEvaluering af EUD10, 2016. EUD10-forløbet i elevperspektiv
Evaluering af EUD10, 2016 EUD10-forløbet i elevperspektiv ECALUERING AF EUD10, 2016 EUD10-forløbet i elevperspektiv FORMÅL 3 METODEVALG 3 HVAD ER EUD10? 3 EUD10 i Næstved 4 Eleverne i EUD10 4 Hvorfor har
Læs mereEller følge guiden på Charterrejse 5
7/5-08 Erhvervsgrunduddannelsen Ungdomsfasen er en rejse og et identitetsprojekt i Haderslev Ungdomsskole EGU-klassen & EGU+ Maj 2008 1 Uddannelse er en af destinationerne på opdagelsesrejsen mod identitet
Læs mereVelfærdsforvaltningen. Referat. til mødet i. Jobudvalget. 16. august 2012 i Jobcentret, mødelokale 1.34 B
Velfærdsforvaltningen Referat til mødet i Jobudvalget 16. august 2012 i Jobcentret, mødelokale 1.34 B Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 89 "Vejle-loven" på beskæftigelsesområdet 181 181 00.22.00-P08-2-11
Læs mereSpørgeskema til elever i 9. og 10. klasse om UU-vejledningen 2014.
Spørgeskema til elever i 9. og 10. klasse om UU-vejledningen 2014. Baggrundsspørgsmål 1. Er du: Dreng Pige 2. Hvilken klasse går du i? 9. klasse 10. klasse Specialklasse 3. Hvad valgte du som nr. 1, da
Læs mereUddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger
Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet
Læs mereFlere unge i uddannelse
Flere unge i uddannelse Jobcenterchefseminar i Beskæftigelsesregion Syddanmark v/ seniormanager Andreas Nikolajsen Deloitte Consulting Vejle,14. marts 2013 Analyse af jobcentrenes brug af uddannelsespålæg
Læs mereNOTAT. Oprettelse af fælleskommunalt EUD10 på Campus Køge - beslutningsgrundlag
NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Skoleafdelingen 4. februar 2015 2014-7514-47 Oprettelse af fælleskommunalt EUD10 på Campus Køge - beslutningsgrundlag Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Dette notat danner
Læs mereHANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE. Erhvervsuddannelserne
HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg Institutionsnummer: 787409 Dato: 15.04.2011, Version 2 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereKOMPETENCELØFT. klar til fremt. Beskrivelse af Kristelig Fagbevægelses holdninger
KOMPETENCELØFT klar til fremt iden Beskrivelse af Kristelig Fagbevægelses holdninger KOMPETENCELØFT KLAR TIL FREMTIDEN En af tidens og fremtidens udfordringer er at få den enkelte medarbejders kompetencer
Læs mereFVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus
FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus 1. Evaluering af indsatsen Der ønskes en kvalitativ og kvantitativ evaluering. 1.1 Kvantitativ evaluering: Tabel 1 skal anvendes til at vise konkret, hvor langt det
Læs mere