Beretning 2015 Produktion 2015 blev et produktionsår med en samlet produktion på 4.083.754 kwh. December blev årets bedste måned med en flot produktion på 495.535 kw. Alt i alt et tilfredsstillende år på produktionssiden. Danske vindmøller dækkede i 2015 42 % af det danske elforbrug. I 2014 var dækningen på 39 % af hele det danske forbrug. Det går fremad men der er et nyk endnu før vi når op på de 50 % der er forudsat i energiaftalen som mål for 2020. Her på øen havde vi en dækning af forbruget på 25,6 % i 2013, og 30,7 % i 2014. I 2015 blev det til 38,5 %. Den forholdsvis store stigning skyldes de nye store møller ved Tornegård. Når jeg tænker tilbage på slut 60erne og begyndelsen af 70erne, hvor min interesse for forureningsfri energi tog rigtig fart, er det slående hvor langt vi trods alt er nået. Tænk hvis man dengang havde investeret målrettet i bæredygtig energi som man gør i dag, hvor langt fremme ville vi så være? Men dengang var vi bare nogle langhårede hippier der havde misforstået det hele. Borgerskabet vidste bedre. Olien var trods alt billig, selvom vi havde oliekrise i 73 og 79, og det hele buldrede derudaf. Buzzordet var vækst, vækst og atter vækst. Ingen af de ansvarlige kunne eller ville indse forurening og klimaskader. Os der fremførte sådanne argumenter blev set på med irriteret overbærenhed. Og nu udgør vindenergi 42% af det der leveres til nettet. Man fristes til at sige hvem fik ret. Drift Driften af vores vindmølle er stabil og tilfredsstillende. Den kører heldigvis uden de store problemer. 1
Møllen får sin faste service 2 gange om året, et stort og et lille eftersyn, og får skiftet sliddele når de trænger til det. Desuden sikrer vi via overvågning at der bliver grebet ind i tide hvis der opstår problemer. Derudover har vi folk i området der holder øje med at alt kører som det skal. Dog blev driften afbrudt 10. nov. Det var fødekablet til møllen der var stået af. Den del af ledningsnettet er Østkrafts, og de gik hurtigt i gang med at undersøge sagen. Det viste sig til sidst at være en sten der havde slidt hul på kablet. Om underlaget ikke var godt nok fra starten, eller om det var en sten der var frosset op mod overfladen står hen i det uvisse. Østkraft folkene gjorde sig store anstrengelser for at finde fejlen. De måtte lave en omkørsel med et kabel oven på jorden for at finde frem til skaden. I processen lykkedes det at mørklægge hele Hasle og sætte fiskefabrikken ud af spillet for en tid. Hele forløbet varede ca. en uge, så var vi kørende igen. Men det gik ud over computer installationen i møllen. Vi venter stadig på afregningen fra forsikringen for produktionstabet. Afregning Vi er medlem af Vindenergi Danmark a.m.b.a. som aftager vores produktion. Vi er tilmeldt kvartalsordningen pga. de lave spotpriser der ligger helt nede omkring 12 14 øre pr. kw. Der har de ligget i meget lang tid, og der er ikke umiddelbart udsigt til ændringer. Aktuelt ligger vi på det laveste niveau i hele møllens levetid, nemlig 13,81 øre. + 10 øren i afregning. Det er ikke meget sammenlignet med de 60 øre vi fik i begyndelsen af møllens levetid. Vi holder øje med markedet og er parat til spotpriser igen hvis det kan betale sig. Men det er et utroligt turbulent marked. Prissætningen er afhængig af nedbørsmængderne i Norge og Sverige, og dermed hvor meget vand der er til rådighed for turbineproduktion. Men ikke nok med det, også prisudviklingen i Tyskland og det øvrige Europa påvirker vores pris. Og for at det ikke skal være helt løgn er vi også afhængige af markedspriser for metaller og mineraler. 2
Men de største hurdler for en bedre afregning har vi skabt selv, og tyskerne hjælper også godt til. Det danske afgiftssystem er kompliceret og meget lidt gennemtænkt. For os er det største problem at El til opvarmning er afgift belagt. Mange kraftværker omlægger i disse år til biobrændsler, der vel at bemærke ikke er afgift belagt. Det forhindrer installering af store varmepumper der kan aftage meget af den vindmøllestrøm der nu bliver solgt til spotpris. Det andet store problem er at el forbindelsen mellem nord og syd Tyskland, er nærmest ikke eksisterende. Med de mange vindmøller der er installeret i nordtyskland, opstår det problem at strømmen ikke kan fordeles til resten af Tyskland. Det presser vores exportmarked til nordmændene, og ikke mindst virker det som desideret prisdumpning. Der er dog enkelte lyspunkter. Der arbejdes på at etablere kabler henholdsvis til England og Holland, hvor elprisen er noget højere end hos os. Men igen, for sent og for lidt, og over tid udjævnes prisforskellen. Dette område bør i høj grad være en politisk stillingstagen og handling værd. Ny mølle Vores mølle har en af Danmarks bedste placeringer. Det er værd at værne om, og alt vi kan gøre for at sikre møllen den bedste og mest optimale drift, bør derfor gøres. Det har vi gjort med løbende servicering, opgradering og en levetidsforlængelse af møllen, men det betyder ikke at ideen om nye møller helt er opgivet, men indtil viderenok skudt lidt ud i tiden. Jeg vil gentage betingelserne for at rejse en ny mølle til afløsning af den nuværende. En ny mølle på 3,3 MW koster i indkøb ca. 25 mill kr., dertil kommer udbygning af kabel og transformer. Ved køb af en enkelt mølle bliver kranlejen forholdsmæssig dyr, da der ikke findes så store kraner herover. En ny mølle vil få et tillæg oven i markedsprisen på 25 øre pr. kw for de første 22.000 timer fuldlast. Det svare ca. til de første 7 leveår. 3
Dertil kommer de planlægningsmæssige forhindringer. Der er nu givet tilladelse til at der kan rejses møller op til 150 meters højde, men det kræver udarbejdelse af en ny lokalplan. Og med den højde kommer vi i karambolage med en række naboer, så vi i sidste ende måske må opkøbe deres ejendomme for overhovedet at få plads til møllen. Om der kan stå 3 møller på samme placering som nu er tvivlsomt, der bliver nok kun plads til 2 nye møller. Vi er inde i en periode med meget lav afregning, og desværre er der ikke udsigt til at det bliver markant bedre. Vi må erkende at med de nuværende afregningspriser vil der ikke være økonomi i at rejse en ny mølle. Men bestyrelsen har alligevel givet sig selv den opgave at holde øje med udviklingen. Men med de reaktionære vinde der blæser for tiden må det anses for håbløst. Man må håbe at det snart får en ende. Med en anden indstilling fra politisk hold kunne man jo tænke sig at der i et kommende energiforlig blev plads til endnu en runde med nedtagningspræmie, eller andre tiltag der vil fremme rejsning af møller på fornuftige steder, også på land. Ny opførelse af møller kræver dog en stabil og langvarende god pris på produktionen. Der har været meget diskussion om havmøller og kystnære møller kontra landbaserede møller. Det ligger fast, at flere undersøgelser har fastslået at nye landbaserede vindmøller er den billigste måde at få strøm til nettet. Det virker bare ikke som det har politikere og planlæggeres store bevågenhed. Det er mere bekvemt at lade stå til, det syntes at være liberalisternes foretrukne holdning. Samfundsperspektiver Som vanligt har jeg en afdeling i beretningen der står for min egen regning og ikke inkluderer resten af ledelsen. Vi har jo efterhånden vænnet os til at Venstre igen påkalder sig de mest reaktionære synspunkter, ikke mindst på klima og energi området. 4
Tydelist illustreret af Klima og energiminister Lars Lilleholt, der aldrig forsømmer en anledning til at spille dum når fagrelevante emner kommer på tale. Og det efter Fogs forsigtige flirt med at iklæde sig en grøn profil tilbage i 2008. Hans udtalelser fra dengang var ellers forholdsvis klare. Lad os tænke stort, lad os tage et grønt kvantespring, lad os skabe vækst og nye grønne arbejdspladser. Men som meget andet fra den kant viser det sig at populisme og spin er den grundlæggende DNA i venstres politiske overvejelser. Nu vil Venstre, godt bakke op af Dansk folkedanserparti sætte gang i et gevaldigt tilbagetog. Vi skal ikke længere forfølge mål om et fosilfrit Danmark i 2050. Vi må være realistiske siger de. Danmark skal ikke længere være førende på energiområdet. Det har vi ikke råd til. Så selvom vi kan dække vores forbrug med vedvarende energikilder i 2050, så kan vi bare blive ved med at hive det sorte lort op af jorden. Der hvor tomme hoveder og kolde røve styrer er der kun plads til penge. Dansk Industri og Dansk Energi har fremlagt en klar analyse af hvad energiindustrien betyder for økonomi og beskæftigelse. I 2013 var ca. 56.000 danskere beskæftiget i energivirksomheder der samlet exporterede for 68 milliarder kroner. Rapporten slår fast at resultaterne er opstået i vekselvirkning mellem politiske tiltag der har lagt rammerne som dansk industri har forstået at udnytte. Men ikke engang tydelige argumenter fra den side kan trænge igennem det ideologiske panser, der i stigende grad omkranser de religiøse liberalister. Målsætningerne som venstre nu tager afstand fra er: 2020 skal 50 % af energiforbruget dækkes af vindmøller. 2030 skal kul være helt udfaset fra kraftværkerne. 2035 skal al el og varme laves af vedvarende energi. 2050 skal Danmark være helt fosilfrit. Man kan undre sig over at et skrumpet venstre, som regeringsbærende parti ikke er i stand til at se virkeligheden i øjnene, men blindt følger den laveste fællesnævner på det højre liberale overdrev. Og så skide være med os andre og hele verdens klima. 5