Interiør, ung kvinde set fra ryggen, 1904. Randers Kunstmuseum 6. - 10. klasse Kunst kan udtrykke forskellige følelser og sætte følelser i gang hos beskueren. Det kan ske gennem komposition, figurers kropssprog, maleteknik og malemåde, farver etc. Nogle gange kan disse elementer tages i brug som bevidste virkemidler og andre gange kan de være ubevidste. I skildringen af sit hjem på Christianshavn får Vilhelm Hammershøi skabt meget stemningsfulde og følelsesladede billeder. Opgaveark Navn: Klasse:...
Vilhelm Hammershøi Vilhelm Hammershøi var en dansk kunstner, der levede fra 1864-1916. Han er kendt for sine gådefulde malerier og mange skildringer af sit hjem på Christianshavn, hvor han boede med sin hustru Ida. Parret, der aldrig fik børn, boede i en lejlighed i Strandgade 30, hvor de indrettede sig med få møbler og pyntegenstande, hvilket kan ses i Hammershøis værker. Arkivfoto af Christianshavn, 1880-1919 Vilhelm Hammershøi Klunkehjemmet, Nationalmuseet Vilhelm og Ida Hammershøi i deres lejlighed i Strandgade Hammershøi var fascineret af gamle bygninger og den specielle stemning, der hvilede over dem, og hans hjem lå da også i en bygning, der oprindeligt var bygget i 1636 på Christian 4s tid. Vidste du... At klunkestilen var meget populær på Hammershøis tid? Her var gardiner, møbler og tæpper fyldt med kvaster (=klunker) og dekorationer. Hammershøis enkle hjem stod i stor kontrast til de overfyldte klunkehjem.
Komposition Hammershøi var interesseret i male interiører, hvilket vil sige det indvendige af et rum. Igen og igen malede han stuerne i sin lejlighed, der fremstår med en enkel indretning og sparsomt møblement. Han var optaget af rummenes stramme æstetik, geometriske former og linjesprog. Vidste du... At de hvide døre er blevet et kendetegn for Hammershøi? De går ofte igen i hans værker enten åbnede eller lukkede. Hvordan er rummet opbygget? Hvordan har Hammershøi skabt dybde? Hvilke linjer kan du se i billedet? Hvorfor tror du, kvinden er placeret, hvor hun er? Hvem eller hvad er billedets hovedperson? Beskriv følelsen, du får, når du ser dette billede. Hvad er det, der vækker denne følelse? Interiør. Strandgade 30, 1901, Städel Museum
Komposition I kunsthistorien har vinduet ofte været brugt som motiv, eksempelvis som symbol på overgangen mellem inde og ude eller med fokus på, hvad der sker uden for vinduet. Men sådan er det ikke med Hammershøi! Hammershøi sætter i stedet fokus på selve vinduet, og hvordan det er opbygget af lodrette og vandrette linjer, felter og strukturer. Se f.eks. på Stue med udsigt til svalegang. Strandgade 30. Her ses to sæt vinduer bag hinanden, så de danner et mønster. Hér er det næsten umuligt at kigge ud af vinduerne. Hammershøis fokus på geometriske former og strukturer er blevet sammenlignet med den senere moderne, abstrakte kunstner Piet Mondrian. Prøv at se på de to kunstnerens værker. Kan du se en sammenhæng? Stue med udsigt til svalegang. Strandgade 30, 1903, Davids Samling Piet Mondrian, Komposition med rød, blå, sort, gul og grå, 1921, Museum of Modern Art OPGAVE Dan dit eget mønster i stil med Mondrian ved at optegne vinduesfelter efter eget ønske. Farv derefter felterne i forskellige farver.
Hammershøis farver Vilhelm Hammershøis værker er ofte holdt i de samme farver. På den måde bliver hans billeder letgenkendelige, han får sin særegne stil en stil man kalder Hammershøisk. Vidste du... At på Hammershøis tid var der faktisk flere, der troede, han led af den opdigtede lidelse Neurasteni - en overfølsomhed, hvor man kun kan tåle farver i små doser? Interiør med kunstnerens moder og søster, 1884, Privateje (dep. Ordrupgaard) Se på det ovenstående billede, der forestiller Hammershøis mor og søster. Det er det første interiørbillede, han malede. Hvilke farver anvender Hammershøi? Er der én farve, der er mere dominerende end andre? Hvordan er forholdet mellem lyse/mørke og kolde/varme farver? Hvilke linjer kan du se i billedet? Hvordan virker farverne på dig? Hvilken stemning skaber farvebrugen? Hvorfor tror du, at Hammershøi har valgt de farver? På hvilken måde understøtter hans farvebrug billedets indhold og samlede udtryk? Find andre eksempler på kunstværker, hvor farvebruget er dominerende og udtrykker og skaber en bestemt følelse eller stemning. Se bl.a. på Edvard Munchs maleri Skriget fra 1893.
Hammershøis farver Interiør. Med klaver og sortklædt kvinde. Strandgade 30, 1901, Ordrupgaard Den grå farve fylder rigtig meget i Hammershøis kunst, og når man første gang kigger på hans værker, kan det umiddelbart syne, at grå er den eneste farve, han bruger. Men ser man godt efter, vil man opdage, at Hammershøi ofte blander kølige gråtoner med varmere farver og der optræder faktisk mange flere farver! Det giver billederne dybde og et realistisk indtryk af lys og skygge. OPGAVE Hvid Beige Gylden I skemaet til højre kan du se nogle af de nuancer som Hammershøi arbejder med. Prøv at se, om du kan finde farverne i billedet. Brun Gråblå Sort
Kropssprog Stue i Strandgade med kunstnerens hustru, 1902, Statens Museum for Kunst Kroppen kan bruges til at fortælle historier og vise følelser som f.eks. smerte, kærlighed, styrke og ensomhed. Kropssproget kan sende signaler og sige meget om, hvordan vi har det, og hvilket humør vi er i. Dette kan også komme til udtryk i kunsten. Hammershøi er især kendt for at have malet adskillige billeder af en sortklædt kvinde i lejligheden på Christianshavn. Kvinden er hans hustru, Ida. Se på de to billeder. Hvordan ser Ida ud? Hvad laver hun? Hvordan er hendes kropssprog? Hvordan virker det på dig, at kvinden står med ryggen til? Hvad betyder det for stemningen i billedet, at man ikke kan se hendes ansigt? Hvilke følelser sætter billedet i gang hos dig? Interiør med ung kvinde set fra ryggen, 1903-04, Randers Kunstmuseum Hvad tror du, Ida tænker på? Er hun glad, trist, lykkelig, bange eller andet? Hvorfor tror du det? Hvilken historie synes du, billedet fortæller? Forestil dig, hvad der er sket lige inden og lige efter, dette billede er malet.
Hjemmet Interiør. Med klaver og sortklædt kvinde. Strandgade 30, 1901, Ordrupgaard Se på de to billeder af rygvendte kvinder, som er af henholdsvis Hammershøi og Syberg. Sammenlign de to billeder og tal om, hvad de har til fælles, og hvad der gør dem forskellige i skildringen af hjemmet og familien. De hjemlige rammer som motiv var typisk for kunstnerne på Hammershøis tid. Det var in at male kunstnerens eget hverdagsliv og dermed også kunstnernes hustruer ofte i gang med børnepasning eller huslige gøremål i idylliske og hyggelige billeder men Hammershøi skilte sig ud. En kunstner, der levede på samme tid som Hammershøi, var Fritz Syberg, som også brugte sit hjem som motiv. Fritz Syberg, Moder og datter, 1898-99, Statens Museum for Kunst Stil gerne disse og flere spørgsmål: Hvilke farver dominerer de to billeder? Både i omgivelserne og i figurerne? Hvad tror du, kunstnerne vil vise med deres billeder? Er der forskel på det indtryk, du får af de to rygvendte kvinder? Beskriv omgivelserne, som de to kvinder befinder sig i. Hvordan ser hjemmet ud? Hvor virker der mest hjemligt, synes du? Hvor ville du helst bo og hvorfor? Hvad fortæller billederne om kvindernes dagligdag?
Opgave Solstråler eller Solskin. Støvkornenes dans i solstrålerne. Strandgade 30, 1900, Ordrupgaard I flere af Hammershøis værker er der en fornemmelse af tomhed og fravær. Se f.eks. på Solstråler eller Solskin, 1900, hvor rummet er renset for genstande. Det kan måske være svært at udlede en historie fra billedet, når der ikke optræder nogen figurer eller umiddelbar handling. Prøv alligevel at danne din egen fortælling ud fra billedet. Som hjælp kan du aktivere dine sanser ved at forestille dig, du er i værket. Hvad kan du høre, se, smage, lugte og mærke? Og er der noget ved billedet, der undrer dig? Har dramaet udspillet sig? Er det ikke sket endnu? Eller er det netop tomheden og stilheden, der skaber sin egen handling og fortælling?
Opgave Interiør med kvinde. Strandgade 30, 1901, Detroit Institute of Arts Se på maleriet ovenover Skriv dine umiddelbare tanker og følelser om billedet ned i stikord. Find på mindst 7 ord, der falder dig ind, når du ser billedet. Skriv et digt med dine ord. Alle ordene skal indgå. Giv digtet en titel. Hvilket tema har dit digt?